Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52022XG1115(01)

    Bekendtgørelse til de personer og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2232 og i Rådets forordning (EU) 2018/1542 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2228 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben 2022/C 433/07

    ST/13826/2022/INIT

    EUT C 433 af 15.11.2022, p. 37–37 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    15.11.2022   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 433/37


    Bekendtgørelse til de personer og den enhed, der er omfattet af de restriktive foranstaltninger i Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2232 og i Rådets forordning (EU) 2018/1542 som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2228 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben

    (2022/C 433/07)

    Følgende oplysninger bekendtgøres hermed for de personer og den enhed, der er anført i bilaget til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1544 (1) som ændret ved Rådets afgørelse (FUSP) 2022/2232 (2) og i bilag I til Rådets forordning (EU) 2018/1542 (3) som gennemført ved Rådets gennemførelsesforordning (EU) 2022/2228 (4) om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben.

    Rådet for Den Europæiske Union har besluttet, at de personer og den enhed, der er anført i ovennævnte bilag, skal opføres på listen over personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger i afgørelse (FUSP) 2018/1544 og forordning (EU) 2018/1542 om restriktive foranstaltninger mod spredning og brug af kemiske våben. Begrundelsen for opførelsen af de berørte personer og den berørte enhed på listen findes i de relevante afsnit i de pågældende bilag.

    De berørte personer og den berørte enhed gøres opmærksom på, at det er muligt at indgive en anmodning til de kompetente myndigheder i den eller de relevante medlemsstater, jf. de websteder, der er nævnt i bilag II til forordning (EU) 2018/1542, med henblik på at opnå tilladelse til at anvende indefrosne pengemidler til dækning af basale behov eller til specifikke betalinger (jf. forordningens artikel 3).

    De berørte personer og den berørte enhed kan inden den 19. juni 2023 indgive en anmodning med tilhørende dokumentation om, at afgørelsen om at opføre dem på ovennævnte liste tages op til fornyet overvejelse, til Rådet på følgende adresse:

    Rådet for Den Europæiske Union

    Generalsekretariatet

    RELEX.1

    Rue de la Loi/Wetstraat 175

    1048 Bruxelles/Brussel

    BELGIQUE/BELGIË

    E-mail: sanctions@consilium.europa.eu

    I overensstemmelse med artikel 8 i afgørelse (FUSP) 2018/1544 og artikel 12, stk. 4, i forordning (EU) 2018/1542 tages alle indkomne bemærkninger i betragtning i forbindelse med Rådets regelmæssige gennemgang.

    De berørte personer og den berørte enhed gøres ligeledes opmærksom på, at de har mulighed for at indbringe Rådets afgørelse for Den Europæiske Unions Ret på de betingelser, der er fastsat i artikel 275, stk. 2, og artikel 263, stk. 4 og 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.


    (1)  EUT L 259 af 16.10.2018, s. 25.

    (2)  EUT L 293 af 14.11.2022, s. 32.

    (3)  EUT L 259 af 16.10.2018, s. 12.

    (4)  EUT L 293 af 14.11.2022, s. 1.


    Top