EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.4.2022

COM(2022) 650 final

2022/0134(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (omarbejdning)

{SEC(2022) 200 final} - {SWD(2022) 650 final} - {SWD(2022) 651 final}

BEGRUNDELSE

1.    BAGGRUND FOR FORSLAGET

•    Forslagets begrundelse og formål

Nærværende forslag indgår i en pakke af foranstaltninger, der foreslås som opfølgning på Kommissionens meddelelse om en ny pagt om migration og asyl 1 , der blev vedtaget den 23. september 2020, og som understregede behovet for at afhjælpe de vigtigste mangler i EU's politik for lovlig migration og dermed opfylde det overordnede mål om at tiltrække de kvalifikationer og talenter, som EU har brug for. Som en af foranstaltningerne i denne pakke vedrørende kvalifikationer og talent blev der som led i pagten bebudet en omarbejdning af direktiv 2003/109/EF om fastboende udlændinge med det formål at indføre en reel status som fastboende udlænding i EU, navnlig ved at styrke fastboende udlændinges ret til at flytte til og arbejde i andre medlemsstater. Pakken omfatter også en omarbejdning af direktiv 2011/98/EU om en kombineret tilladelse 2 og en ledsagende meddelelse, hvori der fastsættes en ny tilgang hen imod en ambitiøs og bæredygtig EU-politik for lovlig migration, der tiltrækker talenter til vores arbejdsmarkeder og skaber sikre adgangsveje til Europa 3 .

Langt de fleste migranter ankommer til og opholder sig i Europa på lovlig vis. Det samlede antal tredjelandsstatsborgere, der lovligt opholder sig i EU, er 23 millioner, hvilket svarer til 5,1 % af EU's befolkning 4 . Heraf er mere end 10 millioner 5 tredjelandsstatsborgere i besiddelse af en opholdstilladelse for fastboende udlændinge eller en permanent opholdstilladelse. Det er denne målgruppe, som direktiv 2003/109/EF om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding 6 (i det følgende benævnt "direktivet") har til formål at dække.

I direktivet fastsættes betingelserne for, at tredjelandsstatsborgere, der lovligt og uafbrudt har opholdt sig i en medlemsstat i mindst fem år, kan opnå "status som fastboende udlænding i EU". Der er mange fordele ved denne status: Den er permanent, giver ret til ligebehandling på mange områder (herunder fuld adgang til beskæftigelse og selvstændig erhvervsvirksomhed) og sikrer øget beskyttelse mod udvisning. Selv om disse fordele også kan tildeles i form af status som fastboende udlænding ved national lovgivning (direktivet tillader disse parallelle nationale ordninger), giver status som fastboende udlænding i EU også mulighed for at flytte til og opholde sig i andre medlemsstater med følgende tre omfattende begrundelser: for at udøve erhvervsmæssig virksomhed (arbejde eller selvstændig virksomhed), for at studere eller gennemføre en erhvervsuddannelse og af andre årsager. Denne ret til mobilitet inden for EU tildeles dog ikke automatisk, men er underlagt en række betingelser.

I evalueringen af direktivet som led i kvalitetskontrollen vedrørende lovlig migration 7 , der blev afsluttet i 2019, og de dertil knyttede gennemførelsesrapporter 8 blev der konstateret en række mangler med hensyn til opfyldelsen af målene samt praktiske spørgsmål som følge af medlemsstaternes anvendelse af direktivet.

Formålet med nærværende forslag er at skabe et mere effektivt, sammenhængende og retfærdigt system for opnåelse af status som fastboende udlænding i EU. Dette system bør være et vigtigt redskab til at fremme integrationen af tredjelandsstatsborgere med lovligt og længerevarende ophold i EU.

Forslaget sigter mod at gøre det lettere at opnå status som fastboende udlænding i EU, navnlig ved at tillade tredjelandsstatsborgere at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater med henblik på at opfylde kravet om opholdets varighed og ved at præcisere, at alle perioder med lovligt ophold bør medregnes fuldt ud, herunder opholdsperioder som studerende og som person med midlertidig beskyttelse eller opholdsperioder, der oprindeligt var baseret på midlertidige årsager. Perioder med lovligt ophold med et visum til kortvarigt ophold betragtes ikke som opholdsperioder og bør ikke medregnes.

Forslaget har også til formål at styrke rettighederne for fastboende udlændinge og deres familiemedlemmer. Dette omfatter retten til at flytte til og arbejde i andre medlemsstater, som bør være nøje afstemt med den ret, som EU-borgere nyder godt af. Hvis tredjelandsstatsborgere, der allerede er fastboende i EU i én medlemsstat, får mulighed for at skifte job og flytte til en anden medlemsstat for at arbejde, kan det bidrage til at gøre arbejdsmarkedet mere effektivt i hele EU, afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og udligne regionale skævheder. Det kan også generelt gøre EU mere attraktivt for udenlandske talenter.

Med forslaget indføres desuden en mekanisme til sikring af lige vilkår mellem EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge og nationale permanente opholdstilladelser for så vidt angår procedurer, ret til ligebehandling og adgang til oplysninger, således at tredjelandsstatsborgere har et reelt valg mellem de to tilladelser. Dette letter også cirkulær migration ved at gøre det nemmere for fastboende udlændinge at vende tilbage til deres oprindelsesland uden at miste deres rettigheder, hvilket er til gavn for oprindelseslande såvel som bopælslande.

I sin beslutning af 21. maj 2021 om nye veje for lovlig arbejdskraftmigration 9 glædede Europa-Parlamentet sig over Kommissionens planlagte revision af direktivet, idet det anførte, at dette "giver mulighed for at styrke mobiliteten samt forenkle og harmonisere procedurerne". I sin beslutning af 25. november 2021 med henstillinger til Kommissionen om politik og lovgivning vedrørende lovlig migration 10 anmodede Europa-Parlamentet Kommissionen om at ændre direktivet for at give fastboende udlændinge i EU en reel ret til mobilitet inden for EU og reducere antallet af års ophold, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i EU, fra fem til tre år.

Siden ikrafttrædelsen af direktivet i 2003 har Kommissionen modtaget et betydeligt antal klager (navnlig fra ansøgere om eller indehavere af status som fastboende udlænding i EU), hvoraf nogle af dem er blevet fulgt op af traktatbrudssager, og en lang række spørgsmål har også været genstand for domme afsagt af Den Europæiske Unions Domstol (i det følgende benævnt "Domstolen"). Denne omarbejdning har også til formål at afhjælpe de vigtigste mangler, der er opstået i forbindelse med traktatbrudssager, samt at kodificere Domstolens retspraksis.

•    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Nærværende forslag er i overensstemmelse med Kommissionens nye pagt om migration og asyl 11 , der blev vedtaget den 23. september 2020, og som understregede behovet for at afhjælpe de vigtigste mangler i EU's politik for lovlig migration og dermed opfylde det overordnede mål om at tiltrække de kvalifikationer og talenter, som EU har brug for.

Forslaget supplerer andre EU-instrumenter, der er vedtaget på området for lovlig migration og asyl, navnlig de direktiver, der regulerer opholdsstatus, som kan føre til længerevarende ophold, nemlig direktiv 2009/50/EF om det blå EU-kort for højt kvalificerede arbejdstagere 12 , direktiv 2011/98/EU om en kombineret tilladelse 13 , direktiv (EU) 2016/801 om studerende og forskere 14 , direktiv 2003/86/EF om familiesammenføring 15 (i det følgende benævnt "direktiverne om lovlig migration"), direktiv 2008/115/EF om tilbagesendelse 16 og direktiv 2011/95/EU om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse 17 .

Forslaget er i overensstemmelse med handlingsplanen om integration og inklusion 2021-2027 18 , som udgør en fælles politisk ramme til støtte for medlemsstaterne ved videreudviklingen og styrkelsen af deres nationale integrationspolitikker for tredjelandsstatsborgere, herunder fastboende udlændinge i EU.

•    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Forslaget er i overensstemmelse med og støtter målene i Kommissionens meddelelse af 27. maj 2020 med titlen "Et vigtigt øjeblik for Europa: Genopretning og forberedelser til den næste generation" 19 , som baner Unionens vej til genopretning hen imod økonomier og samfund, som er grønnere, digitale og mere modstandsdygtige, hvor behovet for at forbedre og tilpasse færdigheder, viden og knowhow bliver så meget desto vigtigere. Foranstaltninger til forbedring af fastboende tredjelandsstatsborgeres integration og mobilitet inden for EU skal ses i denne bredere kontekst.

Forslaget er også i overensstemmelse med den europæiske dagsorden for færdigheder 20 , som opfordrede til en mere strategisk tilgang til lovlig migration, der sigter mod at forbedre mulighederne for at tiltrække og fastholde talenter, og specifikt til behovet for bedre matchning, entydige procedurer og anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres kompetencer på EU's arbejdsmarked.

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•    Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 79, stk. 2, i TEUF, som giver Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at træffe afgørelse efter den almindelige lovgivningsprocedure og vedtage foranstaltninger vedrørende: a) betingelser for indrejse og ophold samt standarder for medlemsstaternes udstedelse af langtidsvisa og opholdstilladelser og b) definition af rettighederne for tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt i en medlemsstat, herunder betingelserne for fri bevægelighed og ophold i de øvrige medlemsstater.

•    Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Nærhedsprincippet finder anvendelse, da der er tale om et område med delt kompetence 21 . Behovet for en fælles EU-ramme for lovlig migration hænger sammen med afskaffelsen af kontrollen ved de indre grænser i EU og oprettelsen af Schengenområdet. I denne forbindelse berører en medlemsstats migrationspolitikker og -afgørelser andre medlemsstater, hvorfor det anses for nødvendigt at have et fælles sæt EU-regler vedrørende betingelserne og procedurerne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold i medlemsstaterne samt at fastlægge deres rettigheder efter indrejse 22 .

Kvalitetskontrollen viste, at direktiverne om lovlig migration, herunder direktivet om fastboende udlændinge, har haft en række positive virkninger, som medlemsstaterne ikke ville have opnået alene, såsom en vis grad af harmonisering af betingelser, procedurer og rettigheder, hvilket har bidraget til at skabe lige vilkår på tværs af medlemsstaterne, forenklede administrative procedurer, forbedret retssikkerhed og forudsigelighed for tredjelandsstatsborgere, arbejdsgivere og forvaltninger, øget anerkendelse af tredjelandsstatsborgeres rettigheder (nemlig retten til at blive behandlet på lige vilkår med statsborgere på en række vigtige områder såsom arbejdsvilkår, adgang til uddannelse og socialsikringsydelser og proceduremæssige rettigheder) og forbedret mobilitet inden for EU.

Omarbejdningen af direktivet om fastboende udlændinge sigter mod yderligere harmonisering og forenkling. Navnlig vil forbedrede rettigheder gavne tredjelandsstatsborgere, og en lettere adgang til at opnå status som fastboende udlænding i EU vil sikre en sikker og stabil opholdsstatus for tredjelandsstatsborgere, der ellers ikke ville opfylde betingelserne for at opnå statsborgerskab. Desuden kan der kun indføres effektive regler om mobilitet inden for EU på EU-plan, eftersom ingen national migrationspolitik nogensinde har givet lempelser for ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, der opholder sig i en anden medlemsstat. Endvidere vedrører medlemsstaternes beføjelse til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde, kun tredjelandsstatsborgere, der kommer fra lande uden for EU, og finder ikke anvendelse på deres mobilitet inden for EU. EU-reglerne har derfor en vigtig indflydelse på tredjelandsstatsborgeres reelle mobilitet på tværs af medlemsstaterne.

•    Proportionalitetsprincippet

De ændringer af direktivet om fastboende udlændinge, der indføres med dette forslag, er begrænsede og målrettede og sigter mod effektivt at afhjælpe de vigtigste mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af direktivet. Ifølge konsekvensanalysen er de foreslåede ændringer begrænset til de aspekter, som medlemsstaterne på egen hånd ikke kan opnå på tilfredsstillende vis, og den administrative byrde for interessenterne vil ikke være uforholdsmæssig i forhold til de mål, der skal nås, også fordi disse foranstaltninger kun vil ajourføre eller supplere de allerede eksisterende procedurer. Navnlig anses de nødvendige tilpasninger af de administrative procedurer i medlemsstaterne for at stå i et rimeligt forhold til de forventede forbedringer af tredjelandsstatsborgeres situation, de øgede muligheder for arbejdsgivere og forenklingerne for de nationale forvaltninger.

På baggrund af ovenstående går forslaget ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå de fastsatte mål.

•    Valg af retsakt

Formålet med nærværende forslag er at foretage målrettede ændringer af direktivet med henblik på at afhjælpe de huller, uoverensstemmelser og mangler, der er konstateret i forbindelse med gennemførelsen og evalueringen af direktivet. Eftersom forslaget går ud på at omarbejde direktivet om fastboende udlændinge, er det mest hensigtsmæssigt at vælge samme type retsakt.

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•    Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Den første gennemførelsesrapport fra 2011 indeholdt en vurdering af overensstemmelsen mellem nationale lovgivninger og direktivets bestemmelser, og det viste sig, at tredjelandsstatsborgere generelt manglede oplysninger om status som fastboende udlænding i EU og de dertil knyttede rettigheder, og at gennemførelsen af direktivet var meget mangelfuld. Den anden gennemførelsesrapport fra 2019 viste, at situationen var blevet bedre, men at visse udestående spørgsmål fortsat underminerer den fulde opfyldelse af direktivets vigtigste mål.

Kvalitetskontrollen vedrørende lovlig migration fra 2019 indeholder en tilbundsgående evaluering af EU's overordnede ramme for lovlig migration til vurdering af, om den stadig er egnet til formålet. Navnlig hvad angår direktivet om fastboende udlændinge viste kvalitetskontrollen, at der er en række uoverensstemmelser med andre senere vedtagne EU-direktiver om lovlig migration, navnlig med hensyn til de rettigheder, der indrømmes fastboende udlændinge og deres familiemedlemmer, herunder om mobilitet inden for EU. Det fremgik desuden, at der manglede koordinering og sammenhæng mellem status som fastboende udlænding i EU og de parallelle nationale ordninger for tidsubegrænset ophold, og at de nationale ordninger blev anvendt hyppigere end EU-ordningen.

De i forslaget identificerede problemer er på baggrund af gennemførelsesrapporterne og kvalitetskontrollen samlet i seks hovedområder: i) status som fastboende udlænding i EU anvendes ikke i tilstrækkelig grad, ii) betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding i EU er for vanskelige at opfylde, iii) fastboende udlændinge står over for en lang række hindringer for udøvelsen af deres mobilitetsrettigheder, iv) der mangler klarhed og konsekvens i rettighederne for fastboende udlændinge og deres familiemedlemmer, v) mulighederne for cirkulær migration for fastboende udlændinge er begrænsede, og vi) der er risiko for svigagtig erhvervelse af status som fastboende udlænding i EU på grundlag af ordninger for tildeling af opholdsret til investorer, i henhold til hvilke udstedelsen af opholdstilladelser ikke er underlagt kravet om uafbrudt fysisk tilstedeværelse i medlemsstaten eller blot er underlagt kravet om, at investoren skal opholde sig i medlemsstaten i en begrænset periode.

•    Høringer af interesserede parter

Der blev som led i kvalitetskontrollen vedrørende lovlig migration 23 afholdt en bred høring, herunder en offentlig høring. Fra den 23. september til den 30. december 2020 blev der via Kommissionens portal "Deltag i debatten" 24 afholdt en anden offentlig onlinehøring om fremtiden for lovlig migration. I første halvdel af 2021 blev der afholdt målrettede høringer, hvor der blev stillet mere tekniske spørgsmål om revisionen af direktivet. Nogle af høringerne blev gennemført af Kommissionen uafhængigt og andre af en ekstern kontrahent i forbindelse med en undersøgelse. Der blev som led i konsekvensanalysen også rettet ad hoc-forespørgsler til medlemmerne af Det Europæiske Migrationsnetværk.

Svarene på de to ovennævnte offentlige høringer kom fra EU-borgere, organisationer og tredjelandsstatsborgere (med bopæl i eller uden for EU), erhvervssammenslutninger og ‑organisationer, ikkestatslige organisationer, akademiske institutioner/forskningsinstitutter, fagforeninger, ministerier og offentlige enheder. De målrettede høringer omfattede kompetente myndigheder i medlemsstaterne, erhvervssammenslutninger og -organisationer, ikkestatslige organisationer, den akademiske verden, retlige aktører, tænketanke og offentlige enheder.

Høringsprocessen viste generelt, at migranter, der allerede opholder sig i eller overvejer at flytte til EU, påvirkes negativt af manglerne i det nuværende direktiv, hvilket fører til administrative byrder, lange ventetider, usikkerhed og forvirring med hensyn til gældende regler og udfald. Dette kan afholde migranter fra at ansøge om status som fastboende udlænding i EU. Begrænsninger af de rettigheder, der er knyttet til statussen som fastboende udlænding i EU, navnlig hvad angår familiesammenføring og mobilitet inden for EU, kan gøre EU mindre tiltrækkende for tredjelandsstatsborgere og begrænse deres integration i værtssamfundene. Dette påvirker også oprindelseslandene indirekte, da utilstrækkelig integration af deres statsborgere i værtslandene kan føre til færre pengeoverførsler.

Alle de vigtigste problemer, der blev konstateret under høringerne, er blevet taget i betragtning og behandlet i forslaget.

•    Indhentning og brug af ekspertbistand

Konsekvensanalysen vedrørende revisionen af direktivet blev understøttet af en undersøgelse, der blev udført af en ekstern kontrahent 25 . Desuden blev en række ekspertgrupper hørt om revisionen af direktivet, nemlig ekspertgruppen om migranters synspunkter inden for migration, asyl og integration den 2. marts 2021, det europæiske netværk af offentlige arbejdsformidlinger den 10. marts 2021, Kommissionens uformelle ekspertgruppe om økonomisk migration den 14. april 2021 og EU-netværket af sagsbehandlere inden for lovlig migration den 29. april 2021. Det Europæiske Migrationsnetværk blev også hørt i forbindelse med en ad hoc-forespørgsel 26 .

•    Konsekvensanalyse

Som led i den konsekvensanalyse, der blev udført i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget, blev der foretaget en evaluering af fire politiske løsninger med en række stadig mere ambitiøse politiske foranstaltninger:

Løsning 1: foranstaltninger til forbedring af direktivets effektivitet. Denne politiske løsning omfatter ikkelovgivningsmæssige foranstaltninger til forbedring af gennemførelsen af direktivet og fremme af statussen som fastboende udlænding i EU uden nogen lovgivningsmæssige ændringer.

Løsning 2: målrettet revision af direktivet. Denne løsning omfatter en række målrettede ændringer af direktivet med henblik på at skabe et mere effektivt, sammenhængende og retfærdigt system til opnåelse af status som fastboende udlænding i EU, navnlig ved at sikre lige vilkår med den status, der parallelt kan opnås i de enkelte medlemsstater, og ved at forbedre rettighederne for fastboende udlændinge og deres familiemedlemmer, herunder en forbedret ret til mobilitet inden for EU.

Løsning 3: en bredere lovgivningsmæssig revision af direktivet. Denne løsning omfatter de målrettede ændringer i løsning 2, samtidig med at der indføres lempelser med hensyn til betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding i EU. Med denne løsning vil medlemsstaterne navnlig kunne afkorte den opholdsperiode, der kræves for at ansøge om status som fastboende udlænding i EU, fra fem til tre år (uden at unionsborgere – og deres familiemedlemmer – som er omfattet af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, stilles i en mindre gunstig situation end tredjelandsstatsborgere) og sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater. Betingelserne vedrørende økonomiske midler og integration vil ligeledes blive præciseret.

Løsning 4: større lovgivningsmæssig revision af direktivet med indførelse af en fælles status for fastboende udlændinge i EU. Ved denne løsning indføres der med afskaffelsen af parallelle nationale ordninger en fuldt ud harmoniseret status for fastboende udlændinge i EU, en kortere opholdsperiode, der kræves for at opnå denne status (som skal anvendes af alle medlemsstater), og en automatisk ret til at flytte til og bo i en anden medlemsstat med betingelser svarende til dem, der gælder for EU-borgere, der udøver deres ret til fri bevægelighed.

På grundlag af en vurdering af de sociale og økonomiske virkninger, virkningsfuldheden og effektiviteten er den foretrukne politiske løsning 3 – en bredere lovgivningsmæssig revision af direktivet. Den foretrukne løsning indeholder en lang række politiske foranstaltninger, som vil afhjælpe de fleste af de i direktivet identificerede mangler.

Den foretrukne løsning forventes at få meget positive sociale og økonomiske virkninger. De økonomiske virkninger er baseret på forventningen om, at flere tredjelandsstatsborgere vil kunne opnå status som fastboende udlænding i EU med de dertil knyttede rettigheder, og et øget antal tredjelandsstatsborgere vil flytte til en anden medlemsstat. Dette vil igen føre til generelt højere skatteindtægter, øget produktivitet og forbrug og øget økonomisk vækst. Desuden forventes der som følge af højere lønninger også flere pengeoverførsler som en andel af fastboende udlændinges indkomst.

Desuden vil den foretrukne løsning være i fuld overensstemmelse med de politiske mål, der er fastsat i Kommissionens nye pagt om migration og asyl. Der vil herved også opnås større sammenhæng med Domstolens retspraksis.

Den foretrukne løsning anses også for at udgøre den bedst mulige afbalancering af interessenternes forskellige forventninger og derfor den mest gennemførlige politiske løsning. I den forbindelse blev det i konsekvensanalysen fremhævet, at der var særlig stor forskel på synspunkterne om merværdien af at afkorte den opholdsperiode, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i EU, fra fem til tre år. Da det på nuværende tidspunkt ikke er muligt endeligt at afgøre, i hvilket omfang en sådan afkortning effektivt vil bidrage til at fremme integrationsprocessen for tredjelandsstatsborgere, der har til hensigt at blive fastboende i EU, ændrer dette forslag ikke den krævede opholdsperiode, som fortsat er fem år.

Det er navnlig klart, at tredjelandsstatsborgere i deres integrationsproces stadig står over for forskellige udfordringer i de forskellige medlemsstater, afhængigt af hvordan de ankommer, deres færdigheder, sprogkundskaber og deres baggrund, men også afhængigt af omfanget af de støtteforanstaltninger, som medlemsstaterne har vedtaget 27 . Derfor er der i øjeblikket ikke lige vilkår i EU-medlemsstaterne med hensyn til integrationen af tredjelandsstatsborgere, hvilket ville kræve en harmoniseret tilgang for at afkorte den opholdsperiode, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i EU. Selv om det i konsekvensanalysen blev overvejet at give medlemsstaterne mulighed for at afkorte opholdsperioden til tre år på grundlag af en valgfri tilgang, afviste Kommissionen denne mulighed for at undgå eventuel fragmentering i gennemførelsen af direktivet.

Med støtte fra den ramme, der er oprettet på EU-plan som led i handlingsplanen om integration og inklusion for 2021-27, er EU og dets medlemsstater i færd med at gennemføre en lang række foranstaltninger for at lette og fremskynde integrationen og inklusionen af tredjelandsstatsborgere, og Kommissionen overvåger de fremskridt, der gøres på dette område 28 . På grundlag af denne overvågning og en grundig vurdering af, hvordan de rettigheder, der er knyttet til opholdstilladelser, påvirker integrationen af tredjelandsstatsborgere på tværs af medlemsstaterne, vil Kommissionen gennemgå spørgsmålet om den opholdsperiode, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i EU, som yderligere element i overvejelserne om en eventuel afkortning af tærsklen på fem år. Denne vurdering vil blive fremlagt i den første rapport om anvendelsen af det omarbejdede direktiv, som skal vedtages senest to år efter udløbet af gennemførelsesperioden.

Selv om den krævede opholdsperiode på fem år som hovedregel bevares, indføres der med forslaget dog to vigtige ændringer, der vil give europæisk merværdi ved i høj grad at lette opnåelsen af status som fastboende udlænding i EU i situationer med mobilitet mellem medlemsstaterne. For det første foreslår Kommissionen at gøre det muligt at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater for at nå tærsklen på fem år. For det andet bør personer, der allerede har opnået status som fastboende udlænding i EU i én medlemsstat, allerede efter tre år kunne opnå status som fastboende udlænding i en anden medlemsstat.

Udtalelse fra Udvalget for Forskriftskontrol

Den 22. september 2021 blev konsekvensanalysen forelagt Udvalget for Forskriftskontrol, og der blev afholdt et møde den 20. oktober 2021. Udvalget afgav en positiv udtalelse med forbehold den 25. oktober 2021. Udvalget pegede på en række elementer i konsekvensanalysen, som bør tages op. Udvalget anmodede specifikt om yderligere præcisering af anvendelsesområdet for dette initiativ, og hvordan det hænger sammen med revisionen af direktivet om en kombineret tilladelse. Desuden anmodede Udvalget om bedre at afdække de centrale forskelle i de politiske valg mellem løsningerne og foretage en bedre analyse af, om der findes alternative tilgange til de foreslåede foranstaltninger. Udvalget anmodede også om at få præciseret, hvordan de valgfrie foranstaltninger for medlemsstaterne vil påvirke direktivets effektivitet. Endelig anmodede Udvalget om yderligere analyse af og dokumentation for de potentielle virkninger af at afskaffe arbejdsmarkedstesten ved flytning til en anden medlemsstat.

Disse og andre mere detaljerede bemærkninger fra Udvalget er blevet behandlet i den endelige udgave af konsekvensanalysen, der især indeholder en klarere beskrivelse af initiativets problemstilling og målsætninger, og hvordan der med de forskellige politiske løsninger tages fat på disse problemer og målsætninger. Udvalgets bemærkninger er også taget i betragtning i forslaget til direktiv.

•    Målrettet regulering og forenkling

Dette initiativ indgår i bilag II til Kommissionens arbejdsprogram for 2021 29 og er derfor en del af programmet for målrettet og effektiv regulering (Refitprogrammet).

Beløbene udgør den gennemsnitlige værdi af alle gennemsnitlige årlige omkostningsbesparelser på tværs af foranstaltningerne i den foretrukne løsning

•    Grundlæggende rettigheder

Initiativet er i overensstemmelse med chartret om grundlæggende rettigheder og styrker nogle af de rettigheder, der er nedfældet deri. Det bidrager til at styrke specifikke grundlæggende rettigheder, navnlig ikkeforskelsbehandling (artikel 21), familieliv og arbejdsliv (artikel 33) og social sikring og social bistand (artikel 34).

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Der er ingen virkninger for Den Europæiske Unions budget.

5.    ANDRE FORHOLD

•    Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Kommissionen vil kontrollere, at det omarbejdede direktiv gennemføres korrekt og effektivt i alle de deltagende medlemsstaters nationale lovgivning. Kommissionen vil i hele gennemførelsesfasen tilrettelægge regelmæssige kontaktudvalgsmøder med alle medlemsstaterne. Kommissionen vil regelmæssigt forelægge Europa-Parlamentet og Rådet en rapport med en evaluering af gennemførelsen af direktivet om fastboende udlændinge og af dets funktionsmåde og virkning.

Anvendelsen af direktivet vil blive overvåget i forhold til de vigtigste operationelle mål ved hjælp af en række relevante og målbare indikatorer, der er baseret på let tilgængelige, anerkendte og troværdige datakilder. I det omarbejdede direktiv er det nu obligatorisk at formidle flere former for oplysninger for at sikre en mere rettidig og pålidelig fremlæggelse af dem. Der bør så vidt muligt anvendes officielle europæiske og nationale statistikker, der offentliggøres af Eurostat og de kompetente nationale statistiske myndigheder, til at overvåge antallet af udstedte EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge (også i forhold til nationale opholdstilladelser for fastboende udlændinge) og, hvor det er muligt, til at overvåge antallet af tredjelandsstatsborgere, der udøver deres ret til mobilitet inden for EU og cirkulær migration. Desuden vil Kommissionen fortsat søge støtte fra eksisterende EU-agenturer og ‑netværk såsom Agenturet for Grundlæggende Rettigheder og Det Europæiske Migrationsnetværk. Kommissionen vil også fortsat gøre brug af de eksisterende ekspertgrupper, der har bidraget til konsekvensanalysen.

•    Forklarende dokumenter (for direktiver)

Eftersom forslaget indeholder et større antal retlige forpligtelser i forhold til det eksisterende direktiv, vil der være behov for forklarende dokumenter, herunder en sammenligningstabel mellem nationale bestemmelser og direktivet, der ledsager meddelelsen af gennemførelsesforanstaltninger, således at de gennemførelsesforanstaltninger, som medlemsstaterne har tilføjet til den eksisterende lovgivning, klart kan identificeres.

•    Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

KAPITEL I – ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1 til 3

I dette kapitel fastsættes forslagets formål, definitioner og anvendelsesområde. Den vigtigste ændring i forslaget til omarbejdning vedrører direktivets anvendelsesområde, da udelukkelsen vedrørende tilfælde, hvor "opholdstilladelsen formelt er blevet begrænset", er blevet fjernet, da fortolkningen heraf førte til retsusikkerhed i forbindelse med gennemførelsen og implementeringen i medlemsstaterne.

KAPITEL II – STATUS SOM FASTBOENDE UDLÆNDING I EN MEDLEMSSTAT

Artikel 4

I denne artikel fastsættes bestemmelserne for beregning af den opholdsperiode, der kræves for at ansøge om status som fastboende udlænding i EU. Med forslaget til omarbejdning indføres en vigtig ændring, der skal gøre det muligt for tredjelandsstatsborgere at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater, forudsat at de samlet set har to års lovligt og uafbrudt ophold på den medlemsstats område, hvor ansøgningen indgives. Denne nye bestemmelse vil fremme mobiliteten inden for EU for tredjelandsstatsborgere, som vil kunne gøre deres ophold i forskellige medlemsstater gældende og på kortere tid opnå status som fastboende udlænding i EU.

I forslaget gøres det klart, at enhver opholdsperiode, der tilbringes af en indehaver af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse udstedt i henhold til EU-retten eller national ret, fuldt ud bør medregnes ved opnåelsen af status som fastboende udlænding i EU, herunder ophold i en egenskab eller i henhold til en status, der i øjeblikket er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, såsom ophold med henblik på studier eller erhvervsuddannelse, ophold som person med national eller midlertidig beskyttelse eller ophold, der oprindeligt udelukkende var baseret på årsager af midlertidig karakter. Denne bestemmelse skal dække de tilfælde, hvor en tredjelandsstatsborger, der tidligere har haft ophold i en egenskab eller i henhold til en status, der er udelukket fra direktivets anvendelsesområde (f.eks. som studerende), efterfølgende opholder sig i en egenskab eller i henhold til en status, der falder ind under anvendelsesområdet (f.eks. som arbejdstager). I disse tilfælde vil det ved afslutningen af femårsperioden være muligt fuldt ud at medregne opholdsperioderne, f.eks. som studerende, forudsat at det samlede ophold har været lovligt og uafbrudt.

Opholdet skal have været lovligt og uafbrudt. For at forebygge risikoen for svigagtig erhvervelse af status som fastboende udlænding i EU bør medlemsstaterne sikre, at kravet om lovligt og uafbrudt ophold overvåges behørigt for alle kategorier af tredjelandsstatsborgere. Denne risiko er særlig relevant for tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en hvilken som helst investering i en medlemsstat, eftersom udstedelsen af disse opholdstilladelser ikke altid er underlagt kravet om uafbrudt fysisk tilstedeværelse i medlemsstaten eller blot er underlagt kravet om, at investorerne skal opholde sig i medlemsstaten i en begrænset periode.

For at forebygge denne risiko bør medlemsstaterne skærpe kontrollen med opholdskravet, navnlig hvad angår ansøgninger om status som fastboende udlænding i EU, der indgives af tredjelandsstatsborgere, der er og/eller har været i besiddelse af en opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en investering, i tilfælde, hvor udstedelsen af sådanne tilladelser ikke har været underlagt kravet om uafbrudt fysisk tilstedeværelse i den pågældende medlemsstat eller har været underlagt kravet om, at investoren skal opholde sig i den pågældende medlemsstat i en begrænset periode. Forslaget indeholder også en bestemmelse, der ikke tillader medlemsstaterne at tage hensyn til opholdsperioder som indehaver af en opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en hvilken som helst i en anden medlemsstat, med henblik på sammenlægning af opholdsperioder i forskellige medlemsstater. Denne bestemmelse indføres for at gøre sådanne ordninger mindre tiltrækkende og tager højde for, at ikke alle medlemsstater har reguleret denne kategori af opholdstilladelser 30 .

Artikel 5

I denne artikel fastsættes betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding i EU. Ansøgere skal dokumentere, at de har tilstrækkelige indtægter og en passende sygeforsikring, så de ikke bliver en byrde for medlemsstaten, og de kan blive pålagt at opfylde integrationsbetingelserne. Med forslaget indføres yderligere bestemmelser med det formål at præcisere dem og begrænse medlemsstaternes skønsbeføjelser ved at kodificere Den Europæiske Unions Domstols retspraksis.

Hvad angår indtægtsbetingelsen kan medlemsstaterne i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (Chakroun, C-578/08, og X mod Belgische Staat, C-302/18) angive et bestemt beløb som referencebeløb, men må ikke pålægge et minimumsindkomstniveau, under hvilket alle ansøgninger om status som fastboende udlænding i EU vil blive afvist, uanset en konkret undersøgelse af den enkelte ansøgers situation. Ved vurderingen af, om der rådes over faste og regelmæssige indtægter, kan medlemsstaterne tage hensyn til faktorer såsom bidrag til en pensionsordning og opfyldelse af skattemæssige forpligtelser. Begrebet "indtægter" vedrører ikke kun "egne indtægter" hos en ansøger om status som fastboende udlænding i EU, men kan også omfatte de indtægter, som en tredjepart stiller til rådighed for ansøgeren, forudsat at de på baggrund af den pågældende ansøgers individuelle forhold anses for at være faste, regelmæssige og tilstrækkelige.

Medlemsstaterne bør kunne kræve, at ansøgere om status som fastboende udlænding i EU opfylder integrationsbetingelserne, f.eks. ved at kræve, at de består en integrations- eller sprogprøve. Midlerne til gennemførelse af dette krav bør dog i overensstemmelse med Domstolens retspraksis (P og S, C-579/13) ikke kunne bringe målet om at fremme tredjelandsstatsborgeres integration i fare, navnlig henset til det uddannelsesniveau, der kræves for at bestå en integrationsprøve, adgangen til de kurser og det materiale, der er nødvendigt for at forberede sig til denne prøve, størrelsen af de registreringsgebyrer, som tredjelandsstatsborgere skal betale for at aflægge denne prøve, eller vurderingen af særlige individuelle forhold såsom alder, analfabetisme eller uddannelsesniveau.

Artikel 6

Med denne artikel fastsættes det, at medlemsstaterne kan nægte en person status som fastboende udlænding i EU, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF.

Artikel 7

I denne artikel fastsættes de administrative procedurer for opnåelse af status, som svarer til dem, der allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF. Med forslaget til omarbejdning indføres en bestemmelse, der nærmere regulerer de situationer, hvor de dokumenter eller oplysninger, der fremlægges til støtte for ansøgningen, er utilstrækkelige eller ufuldstændige, hvilket svarer til, hvad der allerede er fastsat i andre nyere EU-direktiver om lovlig migration.

Artikel 8

I denne artikel fastsættes bestemmelserne for udstedelse af den opholdstilladelse, der attesterer status som fastboende udlænding i EU. Med forslaget til omarbejdning omdøbes tilladelsen til "EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge".

Artikel 9

I denne artikel fastsættes de obligatoriske og fakultative grunde til inddragelse og fortabelse af status, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF. Forslaget til omarbejdning udvider muligheden for, at fastboende udlændinge i EU kan være fraværende fra Unionens område uden at miste deres status som fastboende udlænding i EU, fra de nuværende 12 måneder til 24 måneder. Denne ændring har til formål at fremme cirkulær migration for fastboende udlændinge i EU, navnlig ved at give dem mulighed for at investere i deres oprindelseslande og dele den viden og de færdigheder, de har erhvervet i Unionen, samt midlertidigt at vende tilbage til deres lande af personlige og familiemæssige årsager.

I tilfælde af længere fravær bør medlemsstaterne indføre en forenklet procedure for generhvervelse af status som fastboende udlænding i EU. For at forbedre retssikkerheden og fremme cirkulær migration regulerer forslaget til omarbejdning de vigtigste betingelser for en sådan procedure, som i henhold til direktiv 2003/109/EF er reguleret ved national ret. Ifølge forslaget kan medlemsstaterne beslutte ikke at kræve, at betingelserne vedrørende opholdets varighed, indtægter og sygeforsikring opfyldes. Medlemsstaterne bør under ingen omstændigheder kræve, at tredjelandsstatsborgere, der ansøger om generhvervelse af status som fastboende udlænding i EU, opfylder integrationsbetingelserne.

Endelig ændrer forslaget ordlyden af denne artikel for at sikre overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF om tilbagesendelse.

Artikel 10

I denne artikel fastsættes de proceduremæssige garantier, der gælder i forbindelse med nægtelse, inddragelse eller fortabelse af status, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF.

Artikel 11

Med denne artikel indføres der i overensstemmelse med de seneste EU-direktiver om lovlig migration og Domstolens retspraksis (Kommissionen mod Nederlandene, C-508/10) en ny bestemmelse, i henhold til hvilken medlemsstaterne kan opkræve gebyrer for behandling af ansøgninger, og at størrelsen af sådanne gebyrer ikke bør have til formål eller til følge, at der skabes en hindring for opnåelse af status som fastboende udlænding i henhold til direktivet, hvilket undergraver direktivets formål og ånd.

Artikel 12

I denne artikel fastsættes retten til ligebehandling for fastboende udlændinge i EU, som svarer til den ret, der allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF. Med forslaget til omarbejdning indføres der tre vigtige ændringer, der har til formål at styrke rettighederne og forbedre integrationsprocessen for fastboende udlændinge i EU.

For det første præciseres det, at fastboende udlændinge i EU bør have samme rettigheder som statsborgere for så vidt angår adgangen til det private boligmarked. Retten til en privat bolig er særlig relevant under hensyntagen til hovedformålet med dette direktiv, som er integration af fastboende udlændinge i værtssamfundet. Muligheden for at eje sin egen bolig er et element, der kan bidrage til integrationen af tredjelandsstatsborgere, der har valgt at slå sig ned i en EU-medlemsstat.

For det andet tilpasser denne artikel definitionen af social sikring og retten til overførsel af pension og familieydelser til bestemmelserne i de seneste direktiver om lovlig migration. Der henvises navnlig til forordning (EF) nr. 883/2004 for så vidt angår definitionen af social sikring (stk. 1, litra d)). Fastboende udlændinge i EU eller deres efterladte, der flytter til et tredjeland, bør modtage lovbestemte pensioner på samme betingelser og med samme satser som statsborgere i de pågældende medlemsstater, når sådanne statsborgere flytter til et tredjeland, i overensstemmelse med andre direktiver om lovlig migration (stk. 6).

Endelig udvider forslaget fastboende udlændinges lige adgang til social beskyttelse og social bistand ved at fjerne medlemsstaternes mulighed for at begrænse en sådan adgang til "centrale ydelser".

Artikel 13

I denne artikel fastsættes bestemmelser, der sikrer øget beskyttelse af fastboende udlændinge i EU mod afgørelser, der bringer deres lovlige ophold til ophør. Artiklens ordlyd skal ændres under hensyntagen til, at der siden vedtagelsen af direktiv 2008/115/EF er indført fælles bestemmelser om standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold. Den styrkede beskyttelse består i at begrænse muligheden for at bringe et lovligt ophold for fastboende udlændinge i EU til ophør, hvis de udgør en reel og tilstrækkelig alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed. Desuden fastsættes det, at afgørelser, der bringer fastboende udlændinges lovlige ophold i EU til ophør, ikke bør begrundes med økonomiske forhold.

Artikel 14

Med denne artikel fastsættes det, at medlemsstaterne har ret til at udstede nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser parallelt med EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge. Med forslaget til omarbejdning indføres der imidlertid nye bestemmelser, der har til formål at sikre lige vilkår mellem EU-tilladelsen for fastboende udlændinge og de nationale permanente opholdstilladelser, således at tredjelandsstatsborgere har et reelt valg mellem de to tilladelser. Medlemsstaterne bør især sikre: at integrations- og indtægtskravene for at opnå EU-status ikke er strengere end kravene for at opnå national status (artikel 5, stk. 3), at ansøgere om EU-tilladelser betaler de samme gebyrer for behandling af deres ansøgning som ansøgere om nationale tilladelser (artikel 11), at indehavere af status som fastboende udlænding i EU ikke har ringere proceduremæssige garantier og rettigheder end indehavere af nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser (artikel 10, stk. 3, artikel 12, stk. 8, artikel 15, stk. 6), at medlemsstaterne bør sikre tilsvarende informations-, promoverings- og reklameaktiviteter for EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge som for nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser (artikel 27), og at indehavere af nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser, der ansøger om en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, drager fordel af en forenklet procedure (artikel 7, stk. 4).

Artikel 15

I denne artikel indføres nye bestemmelser, der skal lette familiesammenføring for fastboende udlændinge i EU, og som fraviger de generelle bestemmelser i direktiv 2003/86/EF. Medlemsstaterne bør navnlig ikke stille krav om integration i forbindelse med familiesammenføring, da fastboende udlændinge i EU og deres familier anses for at være integreret i værtssamfundet, og der bør ikke anvendes nogen tidsfrist for familiemedlemmers adgang til arbejdsmarkedet.

Desuden fastsættes der i denne artikel specifikke bestemmelser for opnåelse af status som fastboende udlænding i EU for børn af fastboende udlændinge i EU, der er født eller adopteret på den medlemsstats område, der har udstedt EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge. Dette er på nuværende tidspunkt ikke reguleret ved nogen EU-retsakt. Eftersom familielivet bør respekteres, og beskyttelsen heraf er et væsentligt element i integrationen af fastboende udlændinge i EU, bør disses børn, der er født eller adopteret på den EU-medlemsstats område, som har udstedt EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge, automatisk opnå status som fastboende udlænding i EU i den pågældende medlemsstat, uden at være underlagt kravet om forudgående ophold.

KAPITEL III – OPHOLD I DE ANDRE MEDLEMSSTATER

Artikel 16 til 18

I disse artikler fastsættes de vigtigste bestemmelser om og betingelser for fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer med hensyn til mobilitet inden for EU. Forslaget til omarbejdning har til formål at lette mobiliteten inden for EU ved at fjerne en række hindringer, der hidtil har hæmmet mobiliteten. Navnlig bør den anden medlemsstat ikke længere have ret til at undersøge arbejdsmarkedssituationen, når den behandler ansøgninger indgivet af fastboende udlændinge i EU med henblik på udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og enhver allerede eksisterende kvote for fastboende udlændinge i EU, der opholder sig i andre medlemsstater, bør afskaffes. Desuden bør fastboende udlændinge i EU have ret til at ansøge, mens de stadig opholder sig i den første medlemsstat, og påbegynde arbejde eller studier senest 30 dage efter indgivelsen af deres ansøgning. Endelig bør en fastboende udlændings erhvervsmæssige kvalifikationer, hvis vedkommende ansøger om opholdstilladelse i en anden medlemsstat for at udøve et lovreguleret erhverv, anerkendes på samme måde som for unionsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed, i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF og anden gældende EU-ret og national ret.

Artikel 19 til 20

Med disse artikler fastsættes det, at den anden medlemsstat kan afslå ansøgninger om opholdstilladelse, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden, den offentlige sikkerhed eller folkesundheden, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF. I artikel 20 tilpasses definitionen af trussel mod folkesundheden til bestemmelserne i de seneste direktiver om lovlig migration via en krydshenvisning til Schengengrænsekodeksen.

Artikel 21

I denne artikel fastsættes de administrative procedurer for opnåelse af opholdsret i den anden medlemsstat, som svarer til dem, der allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF. Med forslaget til omarbejdning indføres der i overensstemmelse med de seneste direktiver om lovlig migration en kortere frist (90 dage + 30 dage under særlige omstændigheder), og familiemedlemmer gives mulighed for at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater for at få særskilt opholdstilladelse som en undtagelse fra direktiv 2003/86/EF.

Artikel 22 til 23

I disse artikler fastsættes bestemmelser om ændring af EU-opholdstilladelsen for personer med international beskyttelse og om proceduremæssige garantier i forbindelse med mobilitet, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF, som ændret ved direktiv 2011/51/EU.

Artikel 24

Med denne artikel fastsættes det, at når fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer opnår ret til at opholde sig i den anden medlemsstat, bør de have samme ret til ligebehandling som statsborgerne i den anden medlemsstat på de samme områder og samme betingelser, som er omhandlet i forslagets artikel 12. Sidstnævnte forbedrer adgangen til arbejdsmarkedet i den anden medlemsstat for fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer, der opholder sig i en anden medlemsstat, ved at fjerne medlemsstaternes mulighed for at begrænse denne adgang i de første 12 måneder. For at sikre, at kriterierne for ophold i den anden medlemsstat fortsat er opfyldt, bør den anden medlemsstat dog have mulighed for at kræve, at fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer underretter de kompetente myndigheder om enhver ændring af arbejdsgiver eller erhvervsmæssig virksomhed.

Artikel 25

I denne artikel fastsættes bestemmelserne om inddragelse af opholdsstatus i den anden medlemsstat og tilbagetagelsespligt i den første medlemsstat, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF, med en række ændringer, der har til formål at sikre overensstemmelse med direktiv 2008/115/EF om tilbagesendelse, hvori der fastsættes fælles standarder og procedurer, der skal anvendes i medlemsstaterne ved tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold.

Artikel 26

Med denne artikel fastsættes det, at fastboende udlændinge i EU, der opholder sig i en anden medlemsstat, bør have mulighed for at opnå status som fastboende udlænding i EU i den anden medlemsstat på samme betingelser som dem, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i den første medlemsstat. For at fremskynde integrationen i den anden medlemsstat af personer, der allerede er integreret i en anden EU-medlemsstat, fastsættes det i forslaget til omarbejdning, at den krævede opholdsperiode i den anden medlemsstat bør være tre år. Med henblik på opnåelse af status som fastboende udlænding i en anden EU-medlemsstat bør det ikke være muligt at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater.

Det bør dog overlades til den anden medlemsstat at beslutte, om den vil tilkende social bistand eller studiestøtte, herunder til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån til andre fastboende udlændinge i EU end arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller deres familiemedlemmer, inden disse har haft lovligt og uafbrudt ophold på medlemsstatens område i fem år, i betragtning af, at unionsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed i en anden egenskab end arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller artikel 21 i TEUF, eller deres familiemedlemmer også kan nægtes sådanne ydelser, inden de har opnået ret til tidsubegrænset ophold efter fem års lovligt og uafbrudt ophold.

Den anden medlemsstat kan beslutte at tilkende en sådan bistand til fastboende udlændinge i EU, inden de har haft lovligt og uafbrudt ophold i fem år, forudsat at medlemsstaten sikrer samme behandling af unionsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller artikel 21 i TEUF (bortset fra arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret en sådan status), deres familiemedlemmer samt tredjelandsstatsborgere, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og tredjelande på den anden side, og deres familiemedlemmer.

Endelig fastsættes det, at hvis en fastboende udlænding i EU, inden vedkommende har haft lovligt og uafbrudt ophold i fem år i den pågældende medlemsstat, ikke længere er i beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed og ikke har tilstrækkelige indtægter til at forsørge sig selv og sine familiemedlemmer og en sygeforsikring, der dækker alle risici, så de ikke udgør en urimelig byrde for den anden medlemsstats sociale system, kan vedkommendes lovlige ophold bringes til ophør af denne grund, i betragtning af, at unionsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed, og deres familiemedlemmer kan udvises i en sådan situation, inden de har opnået ret til tidsubegrænset ophold efter fem års lovligt og uafbrudt ophold.

KAPITEL IV – AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 27

Med denne nye artikel indføres der en forpligtelse for medlemsstaterne til at lette adgangen til oplysninger for ansøgere om opnåelse af status som fastboende udlænding i EU og de dertil knyttede rettigheder i overensstemmelse med de seneste direktiver om lovlig migration.

Artikel 28 til 33

I disse artikler fastsættes bestemmelser om rapportering, kontaktpunkter, gennemførelse i national ret, ikrafttræden og adressater, således som det allerede er fastsat i direktiv 2003/109/EF. Med artikel 31 fastsættes det, at direktiv 2003/109/EF ophæves, når fristen for gennemførelse af det omarbejdede direktiv i national ret er udløbet.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

2022/0134 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (omarbejdning)

⌦ EUROPA-PARLAMENTET OG ⌫ RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om ⌦ Den Europæiske Unions funktionsmåde ⌫ oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel ⌦ 79, stk. 2 ⌫, ⌦ litra a) og b) ⌫ 63, nr. 3) og 4),

under henvisning til forslag fra Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg,

under henvisning til udtalelse fra Regionsudvalget, og

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

⇩ nyt 

(1)Rådets direktiv 2003/109/EF 31 er blevet ændret væsentligt 32 . Da der skal foretages yderligere ændringer, bør direktivet af klarhedshensyn omarbejdes.

🡻 2003/109/EF betragtning 1 (tilpasset)

Med henblik på gradvis at indføre et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed skal der ifølge traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab vedtages foranstaltninger, der skal sikre fri bevægelighed for personer, og i forbindelse hermed ledsageforanstaltninger vedrørende kontrol ved de ydre grænser, asyl og indvandring samt foranstaltninger vedrørende asyl og indvandring og beskyttelse tredjelandsstatsborgeres rettigheder.

🡻 2003/109/EF betragtning 2 (tilpasset)

Under sit ekstraordinære møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999 erklærede Det Europæiske Råd, at tredjelandsstatsborgeres retsstilling bør tilnærmes EU-borgeres retsstilling, og at en person, der har opholdt sig lovligt i en medlemsstat i en given periode, og som er i besiddelse af en tilladelse til længerevarende ophold, i den pågældende medlemsstat bør indrømmes en række ensartede rettigheder, der ligger så tæt som muligt på unionsborgernes rettigheder.

🡻 2003/109/EF betragtning 3

(2)I dette direktiv overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i bl.a. den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

🡻 2003/109/EF betragtning 4 (tilpasset)

(3)Integrationen af tredjelandsstatsborgere, der er fastboende i ⌦ EU- ⌫ medlemsstaterne, er en meget vigtig faktor til fremme af den økonomiske og sociale samhørighed, som er en af Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ grundlæggende målsætninger i overensstemmelse med traktaten.

🡻 2003/109/EF betragtning 5

(4)Medlemsstaterne bør gennemføre bestemmelserne i dette direktiv uden forskelsbehandling på grund af køn, race, farve, etnisk eller social oprindelse, genetiske anlæg, sprog, religion eller ideologi, politiske eller andre anskuelser, tilhørsforhold til et nationalt mindretal, formue, fødsel, handicap, alder eller seksuel orientering.

🡻 2011/51/EU betragtning 2 og 4 (tilpasset)

(5)Udsigten til at få status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i en medlemsstat efter en vis tid er et vigtigt element for fuld integration af personer med international beskyttelse i den medlemsstat, hvor de har ophold. Personer med international beskyttelse bør derfor kunne få status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den medlemsstat, der tildelte dem international beskyttelse, på samme vilkår som dem, der gælder for andre tredjelandsstatsborgere.

⇩ nyt 

(6)Tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af retten til fri bevægelighed i henhold til EU-retten, bør kunne få tildelt status som fastboende udlænding i EU efter samme regler som alle andre tredjelandsstatsborgere, der er omfattet af dette direktivs anvendelsesområde. De rettigheder, som sådanne tredjelandsstatsborgere opnår som personer med status som fastboende udlænding i EU, bør ikke berøre de rettigheder, de måtte have i henhold til direktiv 2004/38/EF 33 . Alle bestemmelser i nærværende direktiv om personer med ret til fri bevægelighed bør også gælde tredjelandsstatsborgere, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale enten mellem Unionen og medlemsstaterne på den ene side og tredjelande på den anden side eller mellem Unionen og tredjelande.

🡻 2003/109/EF betragtning 6 (tilpasset)

(7)Hovedkriteriet for meddelelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ bør være varigheden af opholdet på medlemsstatens område. Opholdet skal have været lovligt og uden afbrydelse som vidnesbyrd om personens tilknytning til landet. Der bør fastsættes en vis fleksibilitet, så der kan tages hensyn til omstændigheder, der medfører, at en person midlertidigt må forlade det pågældende lands område.

⇩ nyt 

(8)For at forebygge risikoen for svigagtig erhvervelse af status som fastboende udlænding i EU bør medlemsstaterne sikre, at kravet om lovligt og uafbrudt ophold overvåges behørigt for alle kategorier af tredjelandsstatsborgere. Denne risiko er særlig relevant for tredjelandsstatsborgere, der er i besiddelse af en opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en hvilken som helst investering i en medlemsstat, eftersom udstedelsen af disse opholdstilladelser ikke altid er underlagt kravet om uafbrudt fysisk tilstedeværelse i medlemsstaten eller blot er underlagt kravet om, at investorerne skal opholde sig i medlemsstaten i en begrænset periode. For at forebygge denne risiko bør medlemsstaterne skærpe kontrollen med kravet om lovligt og uafbrudt ophold, navnlig i forbindelse med ansøgninger om status som fastboende udlænding i EU, der indgives af tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i en medlemsstat, til gengæld for en hvilken som helst investering såsom kapitaloverførsler, køb eller leje af ejendom, investering i statsobligationer, investering i selskaber, donationer eller tilskud til en aktivitet, der tjener et almennyttigt formål, og bidrag til statsbudgettet.

(9)Den opholdsperiode, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i EU, bør være tilbagelagt i den samme medlemsstat, hvor ansøgningen blev indgivet. For at fremme tredjelandsstatsborgeres mobilitet inden for EU bør medlemsstaterne dog give tredjelandsstatsborgere mulighed for at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater. For at gøre ordninger for tildeling af opholdsret til investorer mindre attraktive og i betragtning af, at ikke alle medlemsstater har reguleret denne kategori af opholdstilladelser, bør medlemsstaterne ikke tage hensyn til opholdsperioder for indehavere af en opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en hvilken som helst investering i en anden medlemsstat med henblik på sammenlægning af perioder.

(10)Enhver opholdsperiode, der tilbringes af en indehaver af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse udstedt i henhold til EU-retten eller national ret, bør medregnes ved opnåelsen af status som fastboende udlænding i EU, herunder ophold i henhold til en status eller i en egenskab, der er udelukket fra direktivets anvendelsesområde, såsom ophold med henblik på studier eller erhvervsuddannelse, ophold som person med national eller midlertidig beskyttelse eller ophold, der oprindeligt udelukkende var baseret på årsager af midlertidig karakter. Hvis den pågældende tredjelandsstatsborger har fået opholdstilladelse, som vil sætte vedkommende i stand til at opnå status som fastboende udlænding i EU, bør der tages fuldt hensyn til disse perioder ved beregningen af den periode, der kræves for at opnå status som fastboende udlænding i EU, forudsat at det samlede ophold har været lovligt og uafbrudt.

🡻 2003/109/EF betragtning 7 (tilpasset)

⇨ nyt 

(11)For at opnå status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ bør tredjelandsstatsborgeren bevise, at han råder over de nødvendige midler og en sygeforsikring, så han ikke falder medlemsstaten til byrde. ⇨ Medlemsstaterne kan angive et bestemt beløb som referencebeløb, men de må ikke pålægge et minimumsindkomstniveau, under hvilket alle ansøgninger om status som fastboende udlænding i EU vil blive afvist, uanset en konkret undersøgelse af den enkelte ansøgers situation. ⇦ Medlemsstaterne kan, når de vurderer, om der rådes over faste og regelmæssige indtægter, tage hensyn til faktorer såsom bidrag til en pensionsordning og opfyldelse af skattemæssige forpligtelser. ⇨ Begrebet "indtægter" bør ikke kun vedrøre "egne indtægter" hos en ansøger om status som fastboende udlænding i EU, men kan også omfatte de indtægter, som en tredjepart stiller til rådighed for ansøgeren, forudsat at de på baggrund af den pågældende ansøgers individuelle forhold anses for at være faste, regelmæssige og tilstrækkelige. ⇦

⇩ nyt 

(12)Medlemsstaterne bør kunne kræve, at ansøgere, der ønsker at opnå status som fastboende udlænding i EU, opfylder integrationsbetingelserne, f.eks. ved at kræve, at de består en integrations- eller sprogprøve. Midlerne til gennemførelse af dette krav bør dog ikke kunne bringe målet om at fremme tredjelandsstatsborgeres integration i fare, navnlig henset til det uddannelsesniveau, der kræves for at bestå en integrationsprøve, adgangen til de kurser og det materiale, der er nødvendigt for at forberede sig til denne prøve, størrelsen af de registreringsgebyrer, som tredjelandsstatsborgere skal betale for at aflægge denne prøve, eller vurderingen af særlige individuelle forhold såsom alder, analfabetisme eller uddannelsesniveau.

🡻 2003/109/EF betragtning 8 (tilpasset)

(13)Tredjelandsstatsborgere, som ønsker at erhverve eller opretholde status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫, bør ikke udgøre en trussel mod den offentlige orden eller sikkerhed. Begrebet "den offentlige orden" kan omfatte en dom som følge af, at der er begået grov kriminalitet.

🡻 2003/109/EF betragtning 9 (tilpasset)

(14)Økonomiske forhold bør ikke være en begrundelse for at nægte en person status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ og bør ikke anses for at berøre de relevante betingelser.

🡻 2003/109/EF betragtning 10 (tilpasset)

(15)Der bør udarbejdes et system af procedureregler for behandlingen af ansøgninger om opnåelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫. Procedurerne bør være effektive og mulige at administrere inden for rammerne af medlemsstaternes normale administration.; Dde bør desuden være gennemsigtige og retfærdige for således at give de pågældende en passende retssikkerhed. De bør ikke udgøre et middel til at hindre udøvelse af opholdsretten.

🡻 2003/109/EF betragtning 11 (tilpasset)

(16)Opnåelsen af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ bør attesteres ved en ⌦ EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge ⌫ opholdstilladelse, hvorved den pågældende umiddelbart og let beviser sin retsstilling. Opholdstilladelsen bør samtidig opfylde en række avancerede tekniske standarder, navnlig vedrørende sikring mod forfalskning, så misbrug undgås i den medlemsstat, hvor status som fastboende udlænding er opnået, og i de medlemsstater, hvor opholdsretten udøves.

⇩ nyt 

(17)For at fremme cirkulær migration af fastboende udlændinge i EU, navnlig for at give dem mulighed for at investere i deres oprindelseslande og dele den viden og de færdigheder, de har erhvervet i Unionen, samt for midlertidigt at vende tilbage til deres oprindelseslande af personlige og familiemæssige årsager, bør fastboende udlændinge i EU have tilladelse til at være fraværende fra Unionens område i op til 24 på hinanden følgende måneder uden at miste deres status som fastboende udlænding i EU. I tilfælde af længere fravær bør medlemsstaterne indføre en forenklet procedure for generhvervelse af status som fastboende udlænding i EU.

🡻 2003/109/EF betragtning 12 (tilpasset)

(18)For at udgøre et virkeligt integrationsredskab i det samfund, hvor den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ har slået sig ned, bør denne status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ sikre, at den pågældende behandles på lige fod med medlemsstatens egne borgere på en lang række økonomiske og sociale områder i henhold til de relevante betingelser i dette direktiv.

🡻 2011/51/EU betragtning 7 (tilpasset)

(19)Det forhold, at personer med international beskyttelse behandles på lige fod med borgerne i den medlemsstat, der har tildelt dem international beskyttelse, bør ikke påvirke de rettigheder og fordele, som er garanteret ved ⌦ Europa-Parlamentets og Rådets ⌫ direktiv 2011/95/EU 34 og ved konventionen af 28. juli 1951 om flygtninges retsstilling, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967 ("Genèvekonventionen").

🡻 2003/109/EF betragtning 13 (tilpasset)

Begrænsningen af ligebehandlingen med hensyn til social bistand og social beskyttelse til centrale ydelser skal forstås således, at begrebet centrale ydelser mindst omfatter en minimal indkomststøtte, bistand ved sygdom og graviditet, bistand til forældre og langtidspleje. De nærmere bestemmelser for tildeling af sådan bistand bør fastsættes efter national lovgivning.

🡻 2003/109/EF betragtning 14 (tilpasset)

Medlemsstaterne bør fortsat være underkastet forpligtelsen til at give mindreårige adgang til undervisningssystemet på samme betingelser, som dem der gælder for deres egne statsborgere.

🡻 2003/109/EF betragtning 15 (tilpasset)

Tilskud og stipendier i forbindelse med erhvervsuddannelse omfatter ikke foranstaltninger, der finansieres i henhold til sociale bistandsordninger. En forudsætning for at modtage tilskud og stipendier kan endvidere være, at den person, der ansøger om sådanne tilskud og stipendier, opfylder betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding. For så vidt angår stipendier kan medlemsstaterne tage hensyn til, at unionsborgerne kan opnå samme fordel i oprindelseslandet.

⇩ nyt 

(20)De erhvervsmæssige kvalifikationer, som en tredjelandsstatsborger har erhvervet i en anden medlemsstat, bør anerkendes på samme måde som unionsborgeres kvalifikationer. Der bør tages hensyn til kvalifikationer erhvervet i et tredjeland i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF 35 . Nærværende direktiv bør ikke berøre betingelserne i national ret vedrørende udøvelse af lovregulerede erhverv.

(21)Nærværende direktiv bør tage hensyn til de fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold, der blev indført ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF 36 .

🡻 2003/109/EF betragtning 16 (tilpasset)

(22)Fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫ bør omfattes af en forstærket beskyttelse mod udvisning ⌦ afgørelser, der bringer deres lovlige ophold til ophør ⌫. Beskyttelsen bør baseres på de kriterier, der er fastsat i Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis. For at sikre beskyttelse mod udvisning bør mMedlemsstaterne bør give reel mulighed for at klage til domstolene ⌦ over sådanne afgørelser ⌫.

⇩ nyt 

(23)Afgørelser, der bringer et lovligt ophold for fastboende udlændinge i EU til ophør, bør ikke begrundes i økonomiske forhold.

🡻 2011/51/EU betragtning 10 (tilpasset)

(24)Når en medlemsstat af en af de årsager, der er omhandlet i dette direktiv, har til hensigt at udvise ⌦ bringe det lovlige ophold til ophør ⌫ ⌦ for ⌫ en person med international beskyttelse, der har opnået status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i denne medlemsstat, ⌦ og udsende vedkommende, ⌫ bør den berørte person nyde godt af den beskyttelse mod "refoulement", som er garanteret ved direktiv 2011/95/EU og ved artikel 33 i Genèvekonventionen. Med henblik herpå er det, hvis personen nyder international beskyttelse i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor vedkommende for tiden opholder sig som fastboende udlænding, nødvendigt at fastsætte en bestemmelse om, at den pågældende kun kan udvises ⌦ blive pålagt udrejse ⌫ til den medlemsstat, der tildelte vedkommende international beskyttelse, og at denne medlemsstat har tilbagetagelsespligt for så vidt angår personen, medmindre "refoulement" er tilladt i henhold til direktiv 2011/95/EU. De samme garantier bør gælde en person med international beskyttelse, som har taget ophold, men endnu ikke har opnået status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i en anden medlemsstat.

🡻 2011/51/EU betragtning 11 (tilpasset)

(25)Såfremt udvisning ⌦ refoulement ⌫ af en person med international beskyttelse uden for Unionens område er tilladt i henhold til direktiv 2011/95/EU, bør medlemsstaterne være forpligtede til at sikre, at alle oplysninger tilvejebringes fra relevante kilder, herunder i givet fald fra den medlemsstat, som tildelte vedkommende den internationale beskyttelse, og at de vurderes grundigt med henblik på at sikre, at afgørelsen om at udvise ⌦ udsende ⌫ den pågældende er i overensstemmelse med artikel 4 og artikel 19, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

⇩ nyt 

(26)For at fremme en bedre integration af fastboende udlændinge i EU bør der indføres regler om gunstige betingelser for familiesammenføring og ægtefællers adgang til arbejdsmarkedet. Der bør derfor fastsættes særlige undtagelser fra Rådets direktiv 2003/86/EF. Familiesammenføring bør ikke være underlagt integrationsbetingelser, eftersom fastboende udlændinge i EU og deres familier anses for at være integreret i værtssamfundet.

(27)Eftersom familielivet bør respekteres, og beskyttelsen heraf er et væsentligt element i integrationen af fastboende udlændinge i EU, bør børn af fastboende udlændinge i EU, der er født eller adopteret på den medlemsstats område, som har udstedt EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge til sidstnævnte, automatisk opnå status som fastboende udlænding i EU i den pågældende medlemsstat, navnlig uden at være underlagt kravet om forudgående ophold.

🡻 2003/109/EF betragtning 17 (tilpasset)

⇨ nyt 

(28)Harmoniseringen af betingelserne for at opnå status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ fremmer den gensidige tillid mellem medlemsstaterne. ⇨ Nærværende direktiv bør dog ikke berøre medlemsstaternes ret til at udstede permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser ud over EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge. ⇦ I nogle medlemsstater udstedes permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser på betingelser, der er gunstigere end fastsat ved dette direktiv. Traktaten udelukker ikke muligheden af at anvende gunstigere betingelser, men inden for rammerne af dette direktiv bør det dog fastsættes, at tilladelser, der er udstedt på gunstigere og dermed ikke-harmoniserede betingelser, ⇨ Sådanne nationale opholdstilladelser ⇦ ikke giver ikke adgang til opholdsret i de andre medlemsstater.

⇩ nyt 

(29)Medlemsstaterne bør sikre lige vilkår mellem EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge og nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser for så vidt angår proceduremæssige rettigheder og ret til ligebehandling, procedurer og adgang til oplysninger. Medlemsstaterne bør navnlig sikre, at niveauet for proceduremæssige garantier og rettigheder, som tillægges fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer, ikke er lavere end niveauet for proceduremæssige garantier og rettigheder, som tillægges indehavere af nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser. Medlemsstaterne bør også sikre, at ansøgere om en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge ikke betaler højere gebyrer for behandlingen af deres ansøgning end ansøgere om nationale opholdstilladelser. Endelig bør medlemsstaterne foretage tilsvarende informations-, promoverings- og reklameaktiviteter for EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge som for nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser, f.eks. med hensyn til oplysninger på nationale websteder om lovlig migration og oplysningskampagner og uddannelsesprogrammer for de kompetente migrationsmyndigheder.

🡻 2003/109/EF betragtning 18

⇨ nyt 

(30)⇨ Det bør gøres lettere for fastboende udlændinge i EU at opholde sig i andre medlemsstater. ⇦ Fastlæggelsen af de betingelser, der skal være opfyldt, for at fastboende tredjelandsstatsborgere kan opholde sig i en anden medlemsstat, bør bidrage til den faktiske gennemførelse af det indre marked som et område, hvor alle personer er sikret fri bevægelighed. Det kunne også i høj grad bidrage til mobiliteten, især på Unionens arbejdsmarked. ⇨ Det bør anerkendes, at den erhvervsmæssige og geografiske mobilitet for tredjelandsstatsborgere, der allerede er fastboende i en EU-medlemsstat, udgør et vigtigt bidrag til at forbedre arbejdsmarkedets effektivitet i hele Unionen, afhjælpe manglen på kvalificeret arbejdskraft og udligne regionale skævheder. ⇦ 

🡻 2011/51/EU betragtning 5

(31)I lyset af at personer med international beskyttelse har ret til at opholde sig i andre medlemsstater end den, der tildelte dem international beskyttelse, er det nødvendigt at sikre, at disse andre medlemsstater er informeret om baggrunden for beskyttelsen af de pågældende personer, med henblik på at bringe dem i stand til at opfylde deres forpligtelser til at respektere "non-refoulement"-princippet.

🡻 2011/51/EU betragtning 9

(32)Anvendelsesområdet for dette direktiv omfatter ikke overførsel af ansvaret for beskyttelse af personer med international beskyttelse.

🡻 2003/109/EF betragtning 19

(33) Det bør fastsættes, at retten til ophold i en anden medlemsstat kan udnyttes til at arbejde som lønmodtager eller selvstændig, til at studere eller til at slå sig ned uden at udøve erhvervsmæssig virksomhed.

⇩ nyt 

(34)For at lette mobiliteten inden for EU for fastboende udlændinge i EU med henblik på udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende bør der ikke foretages nogen kontrol af arbejdsmarkedssituationen i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om opholdstilladelse i en anden medlemsstat.

(35)Så snart en fastboende udlænding i EU indgiver en fuldstændig ansøgning om opholdstilladelse i en anden medlemsstat inden for den tidsfrist, der er fastsat i dette direktiv, bør det være muligt for den pågældende medlemsstat at tillade fastboende udlændinge i EU at påbegynde beskæftigelse eller uddannelse. Fastboende udlændinge i EU bør have ret til at påbegynde beskæftigelse eller uddannelse senest 30 dage efter indgivelsen af ansøgningen om opholdstilladelse i den anden medlemsstat.

(36)Hvis en fastboende udlænding i EU har til hensigt at ansøge om opholdstilladelse i en anden medlemsstat for at udøve et lovreguleret erhverv, bør deres erhvervsmæssige kvalifikationer anerkendes på samme måde som for unionsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed, i overensstemmelse med direktiv 2005/36/EF og anden gældende EU-ret og national ret.

🡻 2003/109/EF betragtning 20 (tilpasset)

⇨ nyt 

(37)Familiemedlemmer bør kunne etablere sig i ⇨ en anden ⇦ den anden medlemsstat sammen med den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ for at bevare familiens enhed og for ikke at hindre den ⌦ i EU ⌫ fastboende udlændings udøvelse af opholdsretten. Med hensyn til familiemedlemmer, som måtte have tilladelse til at ledsage eller slutte sig til fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫, bør medlemsstaterne tage særligt hensyn til handicappede voksne børn og slægtninge i første led i den direkte opstigende linje, der er afhængige af dem.

🡻 2003/109/EF betragtning 21 (tilpasset)

(38)Den medlemsstat, hvor den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ agter at udøve sin opholdsret, bør have mulighed for at kontrollere, at den pågældende person opfylder de betingelser, der gælder for ophold på dens område. Den bør ligeledes have mulighed for at kontrollere, at den pågældende person ikke udgør en umiddelbar risiko for den offentlige orden, indre sikkerhed eller folkesundheden.

🡻 2003/109/EF betragtning 22 (tilpasset)

(39)For ikke at gøre udøvelsen af opholdsretten virkningsløs, bør den fastboende udlænding i den anden medlemsstat have de samme rettigheder som i den medlemsstat, hvor han har opnået status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫. Det forhold, at den pågældende har fået tilkendt sociale bistandsydelser, er ikke til hinder for, at medlemsstaten inddrager opholdstilladelsen, hvis den pågældende ikke længere opfylder kravene i dette direktiv.

⇩ nyt 

(40)For at sikre, at kriterierne for ophold i den anden medlemsstat fortsat er opfyldt, bør den anden medlemsstat have mulighed for at kræve, at fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer underretter de kompetente myndigheder om enhver ændring af arbejdsgiver eller erhvervsmæssig virksomhed. Kommunikationsproceduren bør ikke suspendere de berørte personers ret til at udøve erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, og der bør ikke foretages nogen kontrol af arbejdsmarkedssituationen.

🡻 2003/109/EF betragtning 23 (tilpasset)

⇨ nyt 

(41)Tredjelandsstatsborgere bør have mulighed for at opnå status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den medlemsstat, som de er flyttet til og har besluttet at bosætte sig i, på tilsvarende ⇨ samme ⇦ vilkår som dem, der gælder for at opnå denne status i den første medlemsstat. ⇨ Den krævede opholdsperiode i den anden medlemsstat bør dog være tre år, og det bør ikke være muligt at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater. I så fald bør det overlades til den anden medlemsstat at beslutte, om den vil tilkende social bistand eller studiestøtte, herunder til erhvervsuddannelse, til andre fastboende udlændinge i EU end arbejdstagere eller selvstændige erhvervsdrivende eller til deres familiemedlemmer, inden disse har haft lovligt og uafbrudt ophold på medlemsstatens område i fem år, i betragtning af, at unionsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed i en anden egenskab end arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller artikel 21 i TEUF, eller deres familiemedlemmer også kan nægtes sådanne ydelser, inden de har haft lovligt og uafbrudt ophold i fem år. Den anden medlemsstat kan beslutte at tilkende en sådan bistand til fastboende udlændinge i EU, inden de har haft lovligt og uafbrudt ophold i fem år, forudsat at medlemsstaten sikrer samme behandling af unionsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller artikel 21 i TEUF, bortset fra arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret en sådan status, deres familiemedlemmer samt tredjelandsstatsborgere, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og tredjelande på den anden side, og deres familiemedlemmer. Hvis en fastboende udlænding i EU, inden vedkommende har haft lovligt og uafbrudt ophold i fem år i den pågældende medlemsstat, ikke længere er i beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed og ikke har tilstrækkelige midler til at forsørge sig selv og sine familiemedlemmer og en sygeforsikring, der dækker alle risici, så de ikke udgør en urimelig byrde for den anden medlemsstats sociale system, kan vedkommendes lovlige ophold bringes til ophør af denne grund i betragtning af, at unionsborgere, der har udøvet retten til fri bevægelighed, og deres familiemedlemmer kan udvises i en sådan situation. ⇦

🡻 2003/109/EF betragtning 24 (tilpasset)

(42)Målene for det foreslåede tiltag ⌦ dette direktiv ⌫, nemlig at fastlægge betingelserne for meddelelse og inddragelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ og de dertil knyttede rettigheder samt fastlægge betingelserne for ⌦ de i EU ⌫ fastboende udlændinges udøvelse af opholdsretten i de andre medlemsstater, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang eller virkninger bedre gennemføresnås på fællesskabsplan ⌦ EU-plan ⌫; Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ kan derfor træffevedtage foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5 ⌦ i traktaten om Den Europæiske Union ⌫. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går dette direktiv ikke ud over,videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

🡻 2003/109/EF betragtning 25 (tilpasset)

⇨ nyt 

(43)I overensstemmelse med artikel 1 og 2 i protokollen ⌦ nr. 21 ⌫ om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling ⌦ for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ⌫, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union ⌦ (TEU) ⌫ og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ⌦ Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ⌫, deltager ⇨ Irland ⇦ disse stater ikke i vedtagelsen af dette direktiv og er ikke bundet af det og skal ikke anvende det, medmindre andet følger af protokollens artikel ⇨ 3 og ⇦ 4.

[ELLER]

[I overensstemmelse med artikel ⇨ 4a ⇦ 1 og 2 i protokollen ⌦ nr. 21 ⌫ om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling ⌦ for så vidt angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed ⌫, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union ⌦ (TEU) ⌫ og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab ⌦ Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) ⌫, deltager disse stater ikke i vedtagelsen af dette direktiv og er ikke bundet af det og skal ikke anvende det ⇨ har Irland [ved skrivelse af …] meddelt, at det ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv ⇦, medmindre andet følger af protokollens artikel 4.]

🡻 2003/109/EF betragtning 26 (tilpasset)

(44)I henhold til artikel 1 og 2 i protokollen ⌦ nr. 22 ⌫ om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om ⌦ Den Europæiske Unions funktionsmåde ⌫ oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af dette direktiv, der ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark — .

⇩ nyt 

(45)Forpligtelsen til at gennemføre nærværende direktiv i national ret bør kun omfatte de bestemmelser, hvori der er foretaget indholdsmæssige ændringer i forhold til det tidligere direktiv. Forpligtelsen til at gennemføre de bestemmelser, der er uændrede, følger af det tidligere direktiv.

(46)Nærværende direktiv bør ikke berøre medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne —

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

UDSTEDT ⌦ VEDTAGET ⌫ DETTE DIREKTIV:

KAPITEL I    

ALMINDELIGE BESTEMMELSER

Artikel 1

Formål

Dette direktiv har til formål at fastlægge:

a)de betingelser, hvorpå en medlemsstat meddeler tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt ⇨ og uafbrudt ⇦ på dens område, status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ eller inddrager denne status, og de dertil knyttede rettigheder, og

b)betingelserne for ⇨ betingelserne for indrejse og ⇦ ophold ⇨ , herunder rettighederne, for tredjelandsstatsborgere, jf. litra a), og deres familiemedlemmer, ⇦ i andre medlemsstater end den , der har meddelt tredjelandsstatsborgere status som fastboende udlænding ⇨ medlemsstat, der først meddelte dem status som fastboende udlænding i EU ⇦.

Artikel 2

Definitioner

I dette direktiv forstås ved:

a)"tredjelandsstatsborger": en person, der ikke er unionsborger i henhold til traktatens artikel 17 ⌦ 20 ⌫, stk. 1

b)"fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫": en tredjelandsstatsborger, der har opnået status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i henhold til artikel 4-7

c)"første medlemsstat": den medlemsstat, der først meddeler en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫

d)"anden medlemsstat": en anden medlemsstat end den, der først har meddelt en tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫, og hvori denne udøver sin opholdsret

e)"familiemedlemmer": tredjelandsstatsborgere, som opholder sig i den pågældende medlemsstat i overensstemmelse med Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring 37

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 1

f)"international beskyttelse": international beskyttelse som defineret i artikel 2, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU Rådets direktiv 2004/83/EF af 29. april 2004 om fastsættelse af minimumsstandarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som flygtninge eller som personer, der af anden grund behøver international beskyttelse, og indholdet af en sådan beskyttelse 38

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

g)"EF ⌦ EU ⌫-opholdstilladelse for fastboende udlændinge": opholdstilladelse, som medlemsstaten udsteder, når den pågældende person opnår status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

Artikel 3

Anvendelsesområde

1.    Dette direktiv finder anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der opholder sig lovligt på en medlemsstats område.

2.    Dette direktiv finder ikke anvendelse på tredjelandsstatsborgere, der

a)har taget ophold med henblik på studier eller erhvervsuddannelse

b)har tilladelse til ophold i en medlemsstat på grundlag af midlertidig beskyttelse eller har ansøgt om tilladelse til ophold på dette grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 2, litra a)

c)har tilladelse til ophold i en medlemsstat i medfør af en anden form for beskyttelse end international beskyttelse eller har ansøgt om opholdstilladelse på det grundlag og afventer, at der træffes afgørelse om deres status

d)har ansøgt om international beskyttelse, og hvis ansøgning der endnu ikke er truffet endelig afgørelse om

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

e)har taget ophold af årsager, der udelukkende er af midlertidig karakter, f.eks. arbejde som au pair eller sæsonarbejder, som lønmodtager udstationeret af en tjenesteyder med henblik på grænseoverskridende tjenesteydelser eller som leverandør af grænseoverskridende tjenesteydelser, eller hvis opholdstilladelsen formelt er blevet begrænset

f)har en retsstilling, som er fastsat ved Wienerkonventionen fra 1961 om diplomatiske forbindelser, Wienerkonventionen fra 1963 om konsulære forbindelser, konventionen fra 1969 om særlige missioner eller Wienerkonventionen fra 1975 om staters repræsentation over for internationale organisationer af universel karakter.

3.    Dette direktiv er ikke til hinder for anvendelse af gunstigere bestemmelser, der måtte gælde i henhold til:

a)bilaterale og multilaterale aftaler mellem Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ eller Fællesskabet ⌦ Unionen ⌫ og densdets medlemsstater på den ene side og tredjelande på den anden side

b)bilaterale aftaler, der før direktivets ikrafttræden er indgået mellem en medlemsstat og et tredjeland

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 2, litra b)

c)den europæiske bosættelseskonvention af 13. december 1955, den europæiske socialpagt af 18. oktober 1961, den reviderede europæiske socialpagt af 3. maj 1987, den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling af 24. november 1977, punkt 11 i tillægget til konventionen om flygtninge af 28. juli 1951, som ændret ved New York-protokollen af 31. januar 1967, og den europæiske overenskomst af 16. oktober 1980 om overførsel af ansvar for flygtninge.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

KAPITEL II    

STATUS SOM FASTBOENDE UDLÆNDING I EN MEDLEMSSTAT

Artikel 4

Opholdets varighed

1.    ⇨ Uanset stk. 3 i denne artikel ⇦ meddeler Mmedlemsstaterne meddeler tredjelandsstatsborgere, der har opholdt sig lovligt og uden afbrydelse på deres område i fem år umiddelbart forud for indgivelsen af den relevante ansøgning, status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

⇩ nyt 

2.    Medlemsstaterne indfører passende kontrolmekanismer for at sikre, at kravet om lovligt og uafbrudt ophold overvåges behørigt, navnlig hvad angår ansøgninger fra tredjelandsstatsborgere, der har og/eller har haft opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en hvilken som helst investering i en medlemsstat.

3.    Medlemsstaterne tillader tredjelandsstatsborgere at sammenlægge opholdsperioder i forskellige medlemsstater med henblik på at opfylde kravet om opholdets varighed, forudsat at de samlet set har haft to års lovligt og uafbrudt ophold på den medlemsstats område, hvor ansøgningen om status som fastboende udlænding i EU indgives, umiddelbart forud for indgivelsen af ansøgningen. Med henblik på sammenlægning af opholdsperioder i forskellige medlemsstater tager medlemsstaterne ikke hensyn til perioder med ophold som indehaver af en opholdstilladelse, der er udstedt på grundlag af en hvilken som helst investering i en anden medlemsstat.

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 3, litra a) (tilpasset)

1a4.    Medlemsstaterne tildeler ikke status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ på grundlag af international beskyttelse i tilfælde af tilbagekaldelse eller afslutning af international beskyttelse eller afslag på forlængelse heraf, jf. artikel 14, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, i direktiv 2011/95/EU2004/83/EF.

⇩ nyt 

5. Enhver opholdsperiode, der tilbringes som indehaver af et visum til længerevarende ophold eller en opholdstilladelse udstedt i henhold til EU-retten eller national ret, herunder de tilfælde, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra a), b), c) og e), tages i betragtning ved beregningen af den periode, der er omhandlet i stk. 1, hvis den pågældende tredjelandsstatsborger har fået en opholdstilladelse, som vil kunne give vedkommende status som fastboende udlænding i EU.

🡻 2003/109/EF

2.  Perioder med ophold af de årsager, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra e) og f), medregnes ikke ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode.

Med hensyn til de tilfælde, der er nævnt i artikel 3, stk. 2, litra a), hvor den pågældende tredjelandsstatsborger har fået en opholdstilladelse, som vil sætte ham/hende i stand til opnå status som fastboende udlænding, kan perioder, hvori den pågældende har opholdt sig i landet med henblik på studier eller erhvervsuddannelse, medregnes, dog kun med halvdelen, ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode.

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 3, litra b)

For så vidt angår personer, der har fået tildelt international beskyttelse, tages der ved beregningen af det i stk. 1 omhandlede tidsrum hensyn til mindst halvdelen af tidsrummet mellem datoen for indgivelsen af den ansøgning om international beskyttelse, der ligger til grund for tildelingen af international beskyttelse, og datoen for udstedelsen af den opholdstilladelse, der er omhandlet i artikel 24 i direktiv 2004/83/EF2011/95/EU, eller til hele dette tidsrum, hvis det overstiger 18 måneder.

🡻 2003/109/EF

36.    Perioder, hvor personen har været fraværende fra den pågældende medlemsstats område, afbryder ikke varigheden af den i stk. 1 nævnte periode og medregnes ikke ved beregningen, såfremt de er kortere end seks på hinanden følgende måneder og ikke overstiger ti måneder i alt inden for den i stk. 1 nævnte periode.

I specifikke eller usædvanlige tilfælde af midlertidig karakter og i overensstemmelse med medlemsstaternes nationale ret, kan disse acceptere, at en længere fraværsperiode end den, der omhandles i første afsnit, ikke afbryder varigheden af den i stk. 1 nævnte periode. I sådanne tilfælde medregner medlemsstaterne ikke den pågældende fraværsperiode ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode.

Uanset andet afsnit kan medlemsstaterne ved beregningen af den i stk. 1 nævnte periode medregne fraværsperioder i forbindelse med udstationering af arbejdsmæssige grunde, herunder som led i levering af grænseoverskridende tjenesteydelser.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Artikel 5

Betingelser for at opnå status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫

1.    Medlemsstaterne kræver af tredjelandsstatsborgere bevis for, at de til sig selv og de familiemedlemmer, som de har forsørgerpligt over for, råder over:

a)faste og regelmæssige indtægter, ⇨ herunder indtægter fra tredjepart, ⇦ der er tilstrækkelige til, at de pågældende kan forsørge sig selv og deres familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til mindsteniveauet for lønninger og pensioner forud for ansøgningen om opnåelse af status som fastboende udlænding

b)en sygeforsikring, der dækker alle de risici, der normalt er dækket for den pågældende medlemsstats egne statsborgere.

⇩ nyt 

2.Med henblik på stk. 1, litra a), vurderer medlemsstaterne de faste og regelmæssige indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til mindsteniveauet for lønninger og pensioner forud for ansøgningen om opnåelse af status som fastboende udlænding. Medlemsstaterne kan angive et bestemt beløb som referencebeløb, men må ikke pålægge et minimumsindkomstniveau, under hvilket alle ansøgninger om status som fastboende udlænding i EU ville blive afvist, uanset en konkret undersøgelse af den enkelte ansøgers situation.

🡻 2003/109/EF

32.    Medlemsstaterne kan kræve, at tredjelandsstatsborgere opfylder integrationsbetingelser i overensstemmelse med national ret.

⇩ nyt 

4.    Hvis medlemsstaterne udsteder nationale opholdstilladelser i overensstemmelse med artikel 14, må de ikke kræve, at ansøgere om EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge opfylder strengere betingelser for indtægter og integration end dem, der gælder for ansøgere om sådanne nationale opholdstilladelser.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

Artikel 6

Offentlig orden og offentlig sikkerhed

1.    Medlemsstaterne kan nægte en person status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫, hvis det er begrundet i hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Når medlemsstaterne træffer en sådan afgørelse, skal de tage hensyn til grovheden eller arten af personens krænkelse af den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed eller til den fare, der er forbundet med vedkommende, samtidig med at de tager behørigt hensyn til varigheden af opholdet og tilknytningen til opholdslandet.

2.    Det i stk. 1 omhandlede afslag må ikke begrundes med økonomiske forhold.

Artikel 7

Opnåelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫

1.    For at opnå status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ skal den pågældende tredjelandsstatsborger indgive en ansøgning til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende opholder sig. Tredjelandsstatsborgeren vedlægger den i henhold til national ret fastsatte dokumentation for, at vedkommende opfylder betingelserne i artikel 4 og 5, samt, hvis det er påkrævet, gyldig rejselegitimation eller en bekræftet kopi heraf.

Den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, kan også omfatte dokumentation vedrørende passende boligforhold.

2.    De kompetente nationale myndigheder giver den person, der har indgivet ansøgningen, skriftlig meddelelse om den afgørelse, der er truffet, hurtigst muligt og under alle omstændigheder senest seks måneder efter ansøgningsdatoen ⌦ datoen for indgivelse af den fuldstændige ansøgning ⌫. Afgørelsen meddeles den pågældende tredjelandsstatsborger efter procedurerne i den relevante nationale lovgivning.

Den tidsfrist, der er omhandlet i første afsnit, kan forlænges i særlige tilfælde, hvis behandlingen af en ansøgning er kompliceret.

⇩ nyt 

Hvis de dokumenter eller oplysninger, der fremlægges til støtte for ansøgningen, er utilstrækkelige eller ufuldstændige, giver de kompetente myndigheder ansøgeren meddelelse om de yderligere dokumenter eller oplysninger, der kræves, og fastsætter en rimelig frist for fremlæggelse af disse. Den i første afsnit omhandlede periode suspenderes, indtil myndighederne har modtaget de nødvendige yderligere dokumenter eller oplysninger. Hvis de nødvendige yderligere dokumenter eller oplysninger ikke er indsendt inden den pågældende frist, kan ansøgningen afslås.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

Endvidere Den pågældende person orienteres den pågældende person om sine rettigheder og forpligtelser i henhold til dette direktiv.

Eventuelle konsekvenser af, at der ikke foreligger en afgørelse ved udløbet af den frist, der er omhandlet i denne bestemmelse, afgøres efter den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

3.    Hvis betingelserne i artikel 4 og 5 er opfyldt, og den pågældende ikke udgør en trussel som omhandlet i artikel 6, meddeler medlemsstaten den pågældende tredjelandsstatsborger status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

⇩ nyt 

4.    Når en ansøgning om EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge vedrører en tredjelandsstatsborger, der er indehaver af en national opholdstilladelse udstedt af den samme medlemsstat i overensstemmelse med artikel 14, må denne medlemsstat ikke kræve, at ansøgeren fremlægger dokumentation for de betingelser, der er omhandlet i artikel 5, stk. 1, og 2, hvis overholdelsen af disse betingelser allerede er blevet kontrolleret i forbindelse med ansøgningen om den nationale opholdstilladelse.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

Artikel 8

EF ⌦ EU ⌫-opholdstilladelse for fastboende udlændinge

1.    Status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ er permanent, jf. dog artikel 9.

2.    Medlemsstaterne udsteder EF ⌦ EU ⌫-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫. Tilladelsen er gyldig i mindst fem år. Ved udløbet forlænges den automatisk efter ansøgning, hvis det er påkrævet.

3.    EF ⌦ EU ⌫-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge udstedes i form af en selvklæbende mærkat eller et særskilt dokument. Den udformes efter reglerne og standardmodellen i Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere 39 . Under rubrikken "Tilladelsens art" anfører medlemsstaterne "Fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ — EF".

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 4 (tilpasset)

4.    Når en medlemsstat udsteder en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til en tredjelandsstatsborger, som den har tildelt international beskyttelse, indsætter den følgende bemærkning i den berørte fastboende udlændings EU-opholdstilladelsen under "bemærkninger": "International beskyttelse tildelt af [medlemsstatens navn] den [dato]".

5.    Når en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge udstedes af en anden medlemsstat til en tredjelandsstatsborger, der allerede har en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge udstedt af en anden medlemsstat, der indeholder den i stk. 4 omhandlede bemærkning, anfører den anden medlemsstat samme bemærkning i den fastboende udlændings EU-opholdstilladelse ⌦ for fastboende udlændinge, som den udsteder ⌫.

Inden den anden medlemsstat anfører den i stk. 4 omhandlede bemærkning, anmoder den den medlemsstat, der er nævnt i den pågældende bemærkning, om at oplyse, hvorvidt den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ stadig er omfattet af international beskyttelse. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, svarer senest en måned efter at have modtaget anmodningen om oplysninger. Hvis international beskyttelse er blevet inddraget ved en endelig afgørelse, anfører den anden medlemsstat ikke bemærkningen.

6.    Hvis ansvaret for international beskyttelse af den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter eller national lovgivning er blevet overført til den anden medlemsstat efter udstedelsen af den i stk. 5 omhandlede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, ændrer den anden medlemsstat den i stk. 4 omhandlede bemærkning i overensstemmelse hermed senest tre måneder efter overførslen.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Artikel 9

Inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding

1.    Fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫ har ikke længere ret til at beholde deres status som fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫ i følgende tilfælde:

a)hvis det fastslås, at status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ er opnået ved svig

b)hvis den pågældende udvises ⌦ der vedtages en afgørelse, der bringer det lovlige ophold til ophør, ⌫ under de i artikel 1312 omhandlede omstændigheder

c)hvis den pågældende har været fraværende fra Fællesskabets ⌦ Unionens ⌫ område i en periode på tolv ⇨ 24 ⇦ på hinanden følgende måneder.

2.    Uanset stk. 1, litra c), kan medlemsstaterne fastsætte, at fravær ⌦ af specifikke eller usædvanlige grunde ⌫, der overstiger tolv ⇨ 24 ⇦ på hinanden følgende måneder, eller fravær af specifikke eller usædvanlige grunde ikke medfører inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding.

3.    Medlemsstaterne kan fastsætte, at en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ ikke længere har ret til at beholde sin status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫, hvis den pågældende udgør en trussel mod den offentlige orden som følge af grovheden af de lovovertrædelser, vedkommende har begået, men denne trussel ikke begrunder udvisning ⌦ ophør af vedkommendes lovlige ophold ⌫ efter artikel 1312.

43a.    Medlemsstaterne kan inddrage en status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i tilfælde af tilbagekaldelse af, afslutning af eller afslag på forlængelse af international beskyttelse, jf. artikel 14, stk. 3, og artikel 19, stk. 3, i direktiv 2004/83/EC2011/95/EU, hvis den pågældende status som fastboende udlænding blev opnået på grundlag af international beskyttelse.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

54.    En fastboende udlænding, der har haft ophold i en anden medlemsstat i overensstemmelse med kapitel III, har ikke længere ret til at beholde sin status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den første medlemsstat, hvis en sådan status meddeles i en anden medlemsstat, jf. artikel 2623.

Under alle omstændigheder har den pågældende ikke længere ret til at bevare sin status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den pågældende medlemsstat efter seks års fravær fra den medlemsstat, der meddelte status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

Uanset andet afsnit kan den pågældende medlemsstat fastsætte, at den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ af specifikke grunde kan bevare sin status som fastboende udlænding i den pågældende medlemsstat i tilfælde af fravær i en periode, der overstiger seks år.

⇩ nyt 

De berørte medlemsstater kan udveksle oplysninger med henblik på at kontrollere fortabelse eller inddragelse af status i overensstemmelse med de tilfælde, der er omhandlet i dette stykke.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

65.    For så vidt angår de i stk. 1, litra c), og stk. 4 omhandlede tilfælde fastsætter medlemsstater, der har meddelt en sådan status, bestemmelser om en forenklet procedure for generhvervelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

Denne procedure gælder især for personer, der har haft ophold i en anden medlemsstat for at gennemføre studier.

Betingelserne og proceduren for generhvervelse af status som fastboende udlænding fastsættes i henhold til national ret.

⇩ nyt 

I disse tilfælde kan medlemsstaterne beslutte ikke at kræve, at betingelserne i artikel 4, stk. 1, og artikel 5, stk. 1, opfyldes.

Medlemsstaterne må ikke kræve, at tredjelandsstatsborgere, der ansøger om generhvervelse af status som fastboende udlænding i EU, opfylder integrationsbetingelserne.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

76.    Udløb af en fastboende udlændings EF ⌦ EU ⌫-opholdstilladelse må under ingen omstændigheder medføre inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

87.    Hvis inddragelse eller fortabelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ ikke medfører udsendelse ⌦ , at det lovlige ophold bringes til ophør ⌫, tillader medlemsstaten, at den pågældende person fortsat kan opholde sig på dens område, hvis vedkommende opfylder de betingelser, der er fastsat i den nationale lovgivning, og/eller hvis den pågældende ikke udgør en trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Artikel 10

Proceduremæssige garantier

1.    Enhver afgørelse om afslag på en ansøgning om opnåelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ eller om at inddrage denne status skal begrundes behørigt. Afgørelsen meddeles den pågældende tredjelandsstatsborger efter procedurerne i den relevante nationale lovgivning. I meddelelsen angives eventuelle klagemuligheder og fristen herfor.

2.    Hvis der gives afslag på ansøgningen om opnåelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫, eller hvis denne status inddrages eller fortabes, eller hvis opholdstilladelsen ikke fornyes, har den pågældende ret til domstolsprøvelse i den pågældende medlemsstat.

⇩ nyt 

3.    Hvis medlemsstaterne udsteder nationale opholdstilladelser i overensstemmelse med artikel 14, giver de indehavere af og ansøgere om EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge de samme proceduremæssige garantier som dem, der er fastsat i deres nationale ordninger, hvis de proceduremæssige garantier i henhold til sådanne nationale ordninger er gunstigere end dem, der er fastsat i denne artikels stk. 1 og 2, og i artikel 7, stk. 2.

Artikel 11

Gebyrer

Medlemsstaterne kan kræve betaling af gebyrer for behandling af ansøgninger i overensstemmelse med dette direktiv. Niveauet for gebyrer, som en medlemsstat pålægger for at behandle ansøgninger, må ikke være uforholdsmæssigt højt eller urimeligt.

Hvis medlemsstaterne udsteder nationale opholdstilladelser i overensstemmelse med artikel 14, må de ikke kræve, at ansøgere om EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge betaler højere gebyrer end dem, der pålægges ansøgere om nationale opholdstilladelser.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Artikel 1211

Ligebehandling

1.    En fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ har samme rettigheder som medlemsstatens statsborgere med hensyn til følgende:

a)adgang til lønnet arbejde og selvstændig virksomhed, forudsat at arbejdet ikke — heller ikke lejlighedsvis — vedrører udøvelsen af offentlig myndighed, og ansættelses- og arbejdsvilkår, herunder regler om afskedigelse og løn

b)undervisning og erhvervsuddannelse, herunder tilskud og stipendier i overensstemmelse med national lovgivning

c)anerkendelse af erhvervskompetencegivende eksamensbeviser og andre kvalifikationsbeviser i overensstemmelse med de relevante nationale procedurer

d)⇨ dele af ⇦ social sikring ⇨ , jf. artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 40 , ⇦ og centrale ydelser, der tildeles som social bistand i henhold til national lovgivning

e)skattefordele

f)adgang til samt levering af goder og tjenesteydelser, som står til rådighed for offentligheden, herunder adgang til ⇨ det private boligmarked og ⇦ en bolig ⇨ socialt boligbyggeri ⇦ 

g)foreningsfrihed og mulighed for medlemskab af arbejdstager- eller arbejdsgiverorganisationer eller enhver anden faglig organisation, herunder de fordele, der er forbundet med denne type organisationer, med forbehold af nationale bestemmelser om offentlig orden og offentlig sikkerhed

h)frit at færdes på hele den pågældende medlemsstats område inden for de begrænsninger, der fastsættes af den nationale lovgivning af sikkerhedsmæssige hensyn.

2.    For så vidt angår stk. 1, litra b), d), e), f) og g), kan den pågældende medlemsstat begrænse ligebehandling til de tilfælde, hvor det registrerede eller sædvanlige opholdssted for den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ eller de familiemedlemmer, som vedkommende ansøger om ydelser til, ligger inden for den pågældende medlemsstats område.

3.    Medlemsstaterne kan begrænse ligebehandling med den pågældende medlemsstats statsborgere i følgende tilfælde:

a)Medlemsstaterne kan opretholde begrænsninger i adgangen til erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende i tilfælde, hvor en sådan virksomhed i overensstemmelse med den eksisterende nationale lovgivning eller EF ⌦ EU ⌫-lovgivning er forbeholdt den berørte medlemsstats statsborgere, EU-borgere eller EØS-borgere.

b)Medlemsstaterne kan kræve bevis for passende sprogkundskaber med henblik på adgang til undervisning og erhvervsuddannelse. Adgang til studier på universitetsniveau kan gøres betinget af, at særlige uddannelsesmæssige forudsætninger er opfyldt.

4.  Medlemsstaterne kan begrænse ligebehandling med hensyn til social bistand og social beskyttelse til centrale ydelser.

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 6

44 a.    For så vidt angår den medlemsstat, der tildelte international beskyttelse, berører stk. 3 og 4 ikke direktiv 2004/83/EF2011/95/EU.

⇩ nyt 

5.    Fastboende udlændinge i EU, der flytter til et tredjeland, eller deres efterladte, der opholder sig i et tredjeland og har rettigheder fra en fastboende udlænding i EU, skal få udbetalt lovbestemte pensioner ved alderdom, invaliditet eller dødsfald, der er baseret på den tidligere beskæftigelse for den fastboende udlænding i EU og er erhvervet i overensstemmelse med den lovgivning, der er omhandlet i artikel 3 i forordning (EF) nr. 883/2004, på samme betingelser og med samme satser som statsborgere i de pågældende medlemsstater, hvis sådanne statsborgere flytter til et tredjeland.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

56.    Medlemsstaterne kan beslutte at tildele yderligere ydelser på de områder, der er omhandlet i stk. 1.

Medlemsstaterne kan endvidere beslutte at give ligebehandling på områder, ⌦ som ⌫ der ikke er omfattet af stk. 1.

⇩ nyt 

7.    Hvis medlemsstaterne udsteder nationale opholdstilladelser i overensstemmelse med artikel 14, giver de indehavere af en EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge de samme rettigheder til ligebehandling som dem, der gives til indehavere af nationale opholdstilladelser, hvor sådanne rettigheder til ligebehandling er gunstigere end dem, der er fastsat i denne artikel.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

Artikel 1312

Beskyttelse mod udvisning ⌦ afgørelser, der bringer det lovlige ophold til ophør ⌫ 

1.    Medlemsstaterne kan kun træffe afgørelse om at udvise ⌦ bringe det lovlige ophold for ⌫ en fastboende udlænding ⌦ i EU til ophør ⌫, hvis vedkommende udgør en reel og tilstrækkeligt alvorlig trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

2.    Det i stk. 1 omhandlede afslag må ikke begrundes i økonomiske forhold.

3.    Før der træffes afgørelse om udvisning af ⌦ at bringe det lovlige ophold for ⌫ en fastboende udlænding ⌦ i EU til ophør ⌫, skal medlemsstaterne tage hensyn til følgende forhold:

a)varigheden af opholdet på medlemsstatens område

b)den pågældendes alder

c)konsekvenserne for den pågældende og dennes familiemedlemmer

d)tilknytningen til opholdslandet eller manglende tilknytning til oprindelseslandet.

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 7, litra a) (tilpasset)

3 a4.    Når en medlemsstat beslutter at udvise ⌦ bringe det lovlige ophold for ⌫ en fastboende udlænding ⌦ i EU til ophør ⌫, hvis EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, anmoder den den medlemsstat, der er nævnt i den pågældende bemærkning, om at oplyse, hvorvidt den berørte person stadig er omfattet af international beskyttelse i denne medlemsstat. Den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, svarer senest en måned efter at have modtaget anmodningen om oplysninger.

3b5.    Hvis den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ stadig er omfattet af international beskyttelse i den medlemsstat, der er nævnt i bemærkningen, udvises vedkommende ⌦ skal vedkommende i overensstemmelse med artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF straks rejse ⌫ til denne medlemsstat, som med forbehold af den gældende EU-lovgivning eller nationale lovgivning og af princippet om familiens enhed straks og uden formaliteter tager den berørte person og dennes familiemedlemmer tilbage.

3c6.    Uanset stk. 3b5 bevarer den medlemsstat, der traf afgørelsen om udvisning ⌦ at bringe det lovlige ophold til ophør ⌫, retten til i overensstemmelse med dens internationale forpligtelser at udsende den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ til et andet land end den medlemsstat, der tildelte international beskyttelse, hvis den berørte person opfylder betingelserne i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF2011/95/EU.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

47.    Når der er truffet afgørelse om udvisning ⌦ at bringe det lovlige ophold for en fastboende udlænding i EU til ophør ⌫, har den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ ret til at lade sagen prøve ved domstolene i den pågældende medlemsstat.

58.    Fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫, der ikke råder over tilstrækkelige midler, har ret til retshjælp på samme vilkår som opholdsstatens egne statsborgere.

 🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 7, litra b)

69.    Denne artikel berører ikke artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/83/EF2011/95/EU.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Artikel 1413

Gunstigere nationale bestemmelser ⌦ Nationale permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser ⌫

⇨ Dette direktiv berører ikke medlemsstaternes ret til ⇦ Medlemsstaterne kan ⇨ at ⇦ udstede permanente eller tidsubegrænsede opholdstilladelser ⇨, bortset fra de EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge, der udstedes i henhold til dette direktiv ⇦ på gunstigere vilkår end fastsat i dette direktiv. Sådanne opholdstilladelser giver ikke adgang til opholdsret i andre medlemsstater som omhandlet i kapitel III i dette direktiv.

⇩ nyt 

Artikel 15 
Familiemedlemmer 

1.    Børn af en fastboende udlænding i EU, der er født eller adopteret på den medlemsstats område, der udstedte EU-opholdstilladelsen for fastboende udlændinge til vedkommende, opnår automatisk status som fastboende udlænding i EU uden at være underlagt betingelserne i artikel 4 og 5. Den fastboende udlænding i EU indgiver en ansøgning til de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor vedkommende opholder sig, med henblik på at opnå EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge til sit barn.

2.    Uanset artikel 4, stk. 1, tredje afsnit, og artikel 7, stk. 2, første afsnit, i direktiv 2003/86/EF kan de deri omhandlede integrationsbetingelser og -foranstaltninger finde anvendelse, men kun efter at de berørte personer er blevet familiesammenført.

3.    Uanset artikel 5, stk. 4, første afsnit, i direktiv 2003/86/EF skal afgørelsen, hvis betingelserne for familiesammenføring er opfyldt, vedtages og meddeles hurtigst muligt og senest 90 dage efter datoen for indgivelse af ansøgningen om familiesammenføring. Artikel 7, stk. 2, og artikel 10 i nærværende direktiv finder tilsvarende anvendelse.

4.    Som undtagelse fra artikel 14, stk. 2, i direktiv 2003/86/EF undersøger medlemsstaterne ikke situationen på deres arbejdsmarked.

5.    Hvis medlemsstaterne udsteder nationale opholdstilladelser i overensstemmelse med artikel 14, giver de familiemedlemmer til fastboende udlændinge i EU samme rettigheder som familiemedlemmer til indehavere af sådanne nationale opholdstilladelser, hvis sådanne rettigheder er gunstigere end dem, der er fastsat i nærværende artikels stk. 1 til 4.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

KAPITEL III    

OPHOLD I DE ANDRE MEDLEMSSTATER

Artikel 1614

Princip

1.    En fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ opnår ret til at opholde sig i andre ⇨ en anden ⇦ medlemsstater end den, der har givet vedkommende status som fastboende udlænding, i en periode på over tre måneder, forudsat at betingelserne i dette kapitel er opfyldt.

2.    En fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ kan opholde sig i en anden medlemsstat med følgende begrundelse:

a)for at udøve erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende

b)for at studere eller gennemføre en erhvervsuddannelse

c)af andre årsager.

3.    I tilfælde af udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, jf. stk. 2, litra a), kan medlemsstaterne undersøge situationen på deres arbejdsmarked og anvende deres nationale procedurer vedrørende krav i forbindelse med henholdsvis besættelse af en ledig stilling eller udøvelse af en sådan virksomhed.

Af arbejdsmarkedspolitiske årsager kan medlemsstaterne foretrække EU-borgere, tredjelandsstatsborgere, hvis dette fremgår af EF-lovgivningen, samt tredjelandsstatsborgere, der har lovligt ophold og modtager arbejdsløshedsunderstøttelse i den pågældende medlemsstat.

4.    Uanset stk. 1 kan medlemsstaterne begrænse det samlede antal personer, der har ret til opholdstilladelse, forudsat at gældende lovgivning på tidspunktet for vedtagelsen af dette direktiv allerede sætter sådanne grænser for tredjelandsstatsborgeres adgang.

53.    Dette kapitel vedrører ikke en fastboende udlændings ophold på medlemsstaternes område:

a)som lønmodtager udstationeret af en tjenesteyder med henblik på ydelse af grænseoverskridende tjenesteydelser

b)som yder af grænseoverskridende tjenesteydelser.

Medlemsstaterne kan i overensstemmelse med den nationale lovgivning fastsætte de betingelser, hvorunder fastboende personer, der ønsker at flytte til en anden medlemsstat med henblik på at udøve erhvervsmæssig aktivitet som sæsonarbejder, kan opholde sig i denne medlemsstat. Grænsearbejdere kan også være omfattet af særlige bestemmelser i den nationale lovgivning.

64.    Dette kapitel anfægter ikke den relevante EF ⌦ EU ⌫-lovgivning om social sikring for så vidt angår tredjelandsstatsborgere.

Artikel 1715

Betingelser for oOphold i en anden medlemsstat

1.    Den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ skal hurtigst muligt og senest tre måneder efter sin indrejse til den anden medlemsstats område indgive en ansøgning om opholdstilladelse til denne medlemsstats kompetente myndigheder.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Medlemsstaterne kan acceptere ⇨ accepterer ⇦, at den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ indgiver ansøgning om opholdstilladelse til de kompetente myndigheder i den anden medlemsstat, mens vedkommende stadig har ophold i den første medlemsstat.

2.    Den anden medlemsstat kan af de pågældende kræve bevis for, at de råder over:

a)faste og regelmæssige indtægter, ⇨ herunder indtægter fra tredjepart, ⇦ der er tilstrækkelige til, at de kan forsørge sig selv og deres familiemedlemmer uden social bistand fra den pågældende medlemsstat. For hver af de kategorier, der er omhandlet i artikel 1416, stk. 2, vurderer medlemsstaterne disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til minimumsniveauet for lønninger og pensioner

b)en sygeforsikring, der dækker alle de risici i den anden medlemsstat, der normalt er dækket for den pågældende medlemsstats egne statsborgere.

3.    Medlemsstaterne kan kræve, at tredjelandsstatsborgere efterlever integrationsforanstaltninger i overensstemmelse med national ret.

Denne betingelse finder ikke anvendelse, hvis det kræves, at de pågældende tredjelandsstatsborgere for at opnå status som fastboende udlændinge har skullet opfylde integrationsbetingelser i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2.

Med forbehold af andet afsnit kan det kræves, at de pågældende personer følger sprogkurser.

4.    Ansøgningen skal ledsages af den i henhold til national ret fastsatte dokumentation for, at de pågældende opfylder de relevante betingelser, samt af deres opholdstilladelse som fastboende udlænding og gyldig rejselegitimation eller bekræftede kopier heraf.

Den dokumentation, der er omhandlet i første afsnit, kan også omfatte dokumentation vedrørende passende boligforhold.

Navnlig:

a)hvis de pågældende personer udfører erhvervsmæssig virksomhed, kan den anden medlemsstat kræve, at de fremlægger bevis for:

i)hvis de er arbejdstagere, at de har en arbejdskontrakt, en erklæring fra arbejdsgiveren om deres ansættelse eller et tilbud om en arbejdskontrakt i henhold til betingelserne i national ret. Medlemsstaterne fastsætter, hvilke af disse dokumenter der er påkrævet

ii)hvis de udøver selvstændig erhvervsvirksomhed, at de har de midler, der i overensstemmelse med national ret er nødvendige for at udøve sådan erhvervsvirksomhed; de skal fremlægge de nødvendige dokumenter og tilladelser

b)hvis de pågældende personer studerer eller gennemgår en erhvervsuddannelse, kan den anden medlemsstat kræve, at de fremlægger bevis for, at de er indskrevet ved en godkendt uddannelsesinstitution med henblik på at gennemføre studier eller erhvervsuddannelse.

⇩ nyt 

Med hensyn til udøvelse af erhvervsmæssig virksomhed inden for et lovreguleret erhverv, jf. artikel 3, stk. 1, litra a), i direktiv 2005/36/EF, skal fastboende udlændinge i EU ved ansøgning om opholdstilladelse i en anden medlemsstat sikres samme ret til ligebehandling som unionsborgere for så vidt angår anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer i overensstemmelse med gældende EU-ret og national ret.

5.    Fastboende udlændinge i EU skal kunne påbegynde arbejde eller uddannelse i den anden medlemsstat senest 30 dage efter datoen for indgivelse af den fuldstændige ansøgning.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Artikel 1816

Familiemedlemmers ⌦ ophold i den anden medlemsstat ⌫

1.    Hvis en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ udøver sin opholdsret i en anden medlemsstat, og hvis familien allerede levede sammen i den første medlemsstat, har de familiemedlemmer, der opfylder betingelserne i er omhandlet i artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF, ret til at ledsage eller slutte sig til den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

2.    Hvis en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ udøver sin opholdsret i en anden medlemsstat, og hvis familien allerede levede sammen i den første medlemsstat, har andre familiemedlemmer end dem, der er omfattet af artikel 4, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF, ret til at ledsage eller slutte sig til den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

3.    For så vidt angår indgivelse af en ansøgning om opholdstilladelse finder bestemmelserne i artikel 1517, stk. 1, anvendelse.

4.    Den anden medlemsstat kan kræve, at de pågældende familiemedlemmer sammen med ansøgningen om opholdstilladelse forelægger:

a)deres EF ⌦ EU ⌫-opholdstilladelse som fastboende udlænding eller anden form for opholdstilladelse og gyldig rejselegitimation eller bekræftede kopier heraf

b)bevis for, at de har opholdt sig som familiemedlemmer til en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den første medlemsstat

c)bevis for, at de råder over faste og regelmæssige indtægter, ⇨ herunder indtægter fra tredjepart, ⇦ der er tilstrækkelige til, at de kan forsørge sig selv uden social bistand fra den pågældende medlemsstat, eller at den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ råder over sådanne indtægter og er forsikret på deres vegne, samt en sygeforsikring, der dækker alle risici i den anden medlemsstat. Medlemsstaterne vurderer disse indtægter på grundlag af deres art og regelmæssighed og kan tage hensyn til mindsteniveauet for lønninger og pensioner.

5.    Hvis familien ikke levede sammen i den første medlemsstat, finder bestemmelserne i direktiv 2003/86/EF anvendelse.

Artikel 1917

Offentlig orden og offentlig sikkerhed

1.    Medlemsstaterne kan nægte en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ eller hans familiemedlemmer opholdstilladelse, hvis den pågældende udgør en trussel mod den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

Når medlemsstaterne træffer en sådan afgørelse, skal de tage hensyn til alvoren eller arten af personens eller dennes familiemedlems/familiemedlemmers krænkelse af den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed eller til den fare, der er forbundet med vedkommende.

2.    Den i stk. 1 omhandlede afgørelse må ikke begrundes med økonomiske forhold.

Artikel 2018

Folkesundhed

1.    Medlemsstaterne kan nægte en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ eller hans familiemedlemmer opholdstilladelse, hvis den pågældende udgør en trussel mod folkesundheden ⇨ , jf. artikel 2, nr. 21), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 41  ⇦.

2.    De eneste sygdomme, der kan begrunde nægtelse af indrejse eller opholdstilladelse på den anden medlemsstats område, er de sygdomme, der er omhandlet i Verdenssundhedsorganisationens gældende relevante instrumenter, samt andre smitsomme infektions- eller parasitsygdomme, som der i værtslandet er truffet beskyttelsesforanstaltninger imod af hensyn til landets egne borgere. Medlemsstaterne må ikke indføre nye og mere restriktive bestemmelser eller former for praksis.

3.    Sygdomme, som vedkommende har pådraget sig i den anden medlemsstat efter meddelelsen af den første opholdstilladelse, kan ikke begrunde afslag på fornyelse af opholdstilladelsen eller udsendelse.

4.    En medlemsstat kan kræve, at personer, der er omfattet af dette direktiv, underkastes en helbredsundersøgelse for at få fastslået, at de ikke lider af de i stk. 2 nævnte sygdomme. Anvendelsen af sådanne, eventuelt gratis, helbredsundersøgelser må ikke være systematisk.

Artikel 2119

Behandling af ansøgninger og meddelelse af opholdstilladelse

1.    De kompetente nationale myndigheder ⇨ træffer afgørelse om ansøgningen og meddeler ansøgeren skriftligt så hurtigt som muligt, dog ikke senere end 90 dage ⇦ behandler ansøgningen inden for fire måneder efter den dato, hvor den ⌦ ansøgningen ⌫ blev indgivet.

Hvis ansøgningen ikke er ledsaget af den dokumentation, der er nævnt i artikel 1517 og 1618, eller i særlige tilfælde, hvis behandlingen af ansøgningen er kompliceret, kan den tidsfrist, der er omhandlet i første afsnit, forlænges i en periode på højst tre måneder ⇨ 30 dage ⇦. I sådanne tilfælde underretter de kompetente nationale myndigheder ansøgeren herom.

2.    Hvis betingelserne i artikel 1416, 1517 og 1618 er opfyldt, meddeler den anden medlemsstat den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ en opholdstilladelse, der kan fornyes, jf. dog bestemmelserne om offentlig orden, offentlig sikkerhed og folkesundhed i artikel 1719 og 1820. Opholdstilladelsen fornyes om nødvendigt efter ansøgning, når den udløber. Den anden medlemsstat underretter den første medlemsstat om sin afgørelse.

3.    Den anden medlemsstat giver familiemedlemmer til den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ en opholdstilladelse, der kan fornyes, og som har samme gyldighedsperiode som den opholdstilladelse, den har givet den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫.

⇩ nyt 

4.    Uanset artikel 15, stk. 1, i direktiv 2003/86/EF lægges ophold i forskellige medlemsstater sammen ved beregningen af, hvor længe opholdet skal vare for at opnå særskilt opholdstilladelse. Medlemsstaterne kan kræve to års lovligt og uafbrudt ophold på den medlemsstats område, hvor ansøgningen om særskilt opholdstilladelse indgives, umiddelbart før indgivelse af ansøgningen om særskilt opholdstilladelse.

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 8 (tilpasset)

Artikel 2219a

Ændringer af EU-opholdstilladelser for fastboende udlændinge

1.    Når en fastboende udlændings EU-opholdstilladelse ⌦ for fastboende udlændinge ⌫ indeholder den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning, og når ansvaret for international beskyttelse af den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i overensstemmelse med relevante internationale instrumenter eller national lovgivning overføres til en anden medlemsstat, inden denne medlemsstat udsteder den i artikel 8, stk. 5, omhandlede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, anmoder den anden medlemsstat den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelsen ⌦ for fastboende udlændinge ⌫, om at ændre den omhandlede bemærkning i overensstemmelse hermed.

2.    Får en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ international beskyttelse i den anden medlemsstat, inden denne medlemsstat udstedte den i artikel 8, stk. 5, omhandlede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, anmoder denne medlemsstat den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelsen ⌦ for fastboende udlændinge ⌫, om at ændre den ved at indsætte den i artikel 8, stk. 4, omhandlede bemærkning.

3.    Efter den i stk. 1 og 2 omhandlede anmodning udsteder den medlemsstat, der har udstedt den fastboende udlændings EU-opholdstilladelsen ⌦ for fastboende udlændinge ⌫, den ændrede EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge senest tre måneder efter modtagelsen af anmodningen fra den anden medlemsstat.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Artikel 2320

Proceduremæssige garantier

1.    Enhver afgørelse om afslag på en ansøgning om opholdstilladelse skal begrundes. Afgørelsen meddeles den pågældende tredjelandsstatsborger efter procedurerne i den relevante nationale lovgivning. I meddelelsen angives eventuelle klagemuligheder og fristen herfor.

Eventuelle konsekvenser af, at der ikke foreligger en afgørelse ved udløbet af den frist, der er omhandlet i artikel 1921, stk. 1, afgøres af den pågældende medlemsstats nationale lovgivning.

2.    Hvis der gives afslag på en ansøgning om opholdstilladelse, eller hvis opholdstilladelsen ikke fornys eller inddrages, har den pågældende ret til domstolsprøvelse i den pågældende medlemsstat.

Artikel 2421

Rettigheder i den anden medlemsstat

1.    Så snart en fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ får opholdstilladelse i den anden medlemsstat i henhold til artikel 1921, skal den pågældende ⇨ og vedkommendes familiemedlemmer ⇦ i denne medlemsstat have ligebehandling på de områder og på de betingelser, der er nævnt i artikel 1112.

2.    Fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫ ⇨ og deres familiemedlemmer ⇦ skal have adgang til arbejdsmarkedet i henhold til bestemmelserne i stk. 1.

Medlemsstaterne kan fastsætte, at de i artikel 14, stk. 2, litra a), nævnte personer, i en periode på højst tolv måneder skal have begrænset adgang til anden virksomhed end den, der ligger til grund for deres opholdstilladelse, på de betingelser, der er fastsat i den nationale ret.

⇩ nyt 

Medlemsstaterne kan fastsætte, at fastboende udlændinge i EU og deres familiemedlemmer, der udøver erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende, meddeler de kompetente myndigheder enhver ændring af arbejdsgiver eller erhvervsmæssig virksomhed. Et sådant krav berører ikke de pågældendes ret til at påtage sig og udøve den nye virksomhed.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Medlemsstaterne kan i henhold til national ret fastsætte de betingelser, hvorunder de i artikel 1416, stk. 2, litra b), eller c), nævnte personer ⇨ og deres familiemedlemmer ⇦ kan udøve erhvervsmæssig virksomhed som arbejdstager eller selvstændig erhvervsdrivende.

3.    Så snart familiemedlemmerne til en fastboende udlænding får meddelt opholdstilladelse i den anden medlemsstat i henhold til artikel 19, nyder de pågældende i denne medlemsstat godt af de samme rettigheder som dem, der er nævnt i artikel 14 i direktiv 2003/86/EF.

Artikel 2522

Inddragelse af opholdstilladelsen og tilbagetagelsespligt

1.    Indtil tredjelandsstatsborgeren har opnået status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫, kan den anden medlemsstat afslå at forny eller beslutte at inddrage opholdstilladelsen og tvinge den pågældende og vedkommendes familiemedlemmer til at forlade dens område i overensstemmelse med de procedurer, der er fastsat i national ret, herunder udsendelsesprocedurer, i følgende tilfælde:

   a)    ud fra hensynet til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed, jf. artikel 1719

   b)    når betingelserne i artikel 1416, 1517 og 1618 ikke længere er opfyldt

c)når tredjelandsstatsborgeren ikke opholder sig lovligt i nævnte medlemsstat.

2.    Hvis den anden medlemsstat vedtager en af de i stk. 1 nævnte foranstaltninger, ⇨ pålægger den den berørte person og vedkommendes familiemedlemmer at rejse til den første medlemsstats område, jf. artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF. ⇦ tilbagetager dDen første medlemsstat tilbagetager øjeblikkeligt og uden formaliteter den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ og vedkommendes familiemedlemmer. Den anden medlemsstat underretter den første medlemsstat herom ⇨ anvendelsen af proceduren i artikel 6, stk. 2, i direktiv 2008/115/EF ⇦.

3.    Indtil tredjelandsstatsborgeren har opnået status som fastboende udlænding, kan den anden medlemsstat med forbehold af den i stk. 2 omhandlede tilbagetagelsespligt i overensstemmelse med og under overholdelse af garantierne i artikel 12 vedtage en beslutning om at udsende tredjelandsstatsborgeren fra EU's område ud fra vægtige hensyn til den offentlige orden eller den offentlige sikkerhed.

I sådanne tilfælde hører den anden medlemsstat den første medlemsstat, når den træffer beslutningen.

Når den anden medlemsstat vedtager en beslutning om at udsende den pågældende tredjelandsstatsborger, tager den alle relevante foranstaltninger med henblik på en effektiv gennemførelse. I sådanne tilfælde giver den anden medlemsstat den første medlemsstat relevante oplysninger om gennemførelsen af beslutningen om udsendelse.

🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 9

⇨ nyt 

33a.    Medmindre den internationale beskyttelse i mellemtiden er blevet inddraget, eller personen henhører under en af de kategorier, som er angivet i artikel 21, stk. 2, i direktiv 2004/83/EF2011/95/EU,, finder stk. 3 i denne artikel ikke anvendelse på ⇨ udsender den anden medlemsstat ikke ⇦ tredjelandsstatsborgere, hvis EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge, der er udstedt af den første medlemsstat, indeholder den bemærkning, der er omhandlet i artikel 8, stk. 4, i dette direktiv.

Dette stykke berører ikke artikel 21, stk. 1, i direktiv 2004/83/EF2011/95/EU.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

4.    Beslutninger om udsendelse kan ikke ledsages af et permanent opholdsforbud i de i stk. 1, litra b) og c), nævnte tilfælde.

45.    Tilbagetagelsespligten i stk. 2 berører ikke den mulighed, at den fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ og vedkommendes familiemedlemmer flytter til en tredje medlemsstat.

Artikel 2623

Opnåelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den anden medlemsstat

1.    Den anden medlemsstat giver efter ansøgning fastboende udlændinge ⌦ i EU ⌫ den status, der er omhandlet i artikel 7, med forbehold af bestemmelserne i artikel 3, 4, 5 og 6. Den anden medlemsstat underretter den første medlemsstat om sin beslutning.

⇩ nyt 

2.    Uanset artikel 4, stk. 1 og 3, giver den anden medlemsstat tredjelandsstatsborgere, der efter at have opnået ret til ophold i overensstemmelse med dette kapitel har opholdt sig lovligt og uafbrudt på dens område i tre år umiddelbart forud for indgivelsen af den relevante ansøgning, status som fastboende udlænding i EU.

3.    Den anden medlemsstat er ikke forpligtet til at tillægge ret til social bistand eller studiestøtte, herunder støtte til erhvervsuddannelse, i form af stipendier eller lån til andre fastboende udlændinge i EU end arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, før de har haft lovligt og uafbrudt ophold på dens område i fem år.

Den anden medlemsstat kan beslutte at tillægge ret til en sådan bistand til fastboende udlændinge i EU, inden de har haft lovligt og uafbrudt ophold i fem år, forudsat at den sikrer samme behandling af unionsborgere, der udøver retten til fri bevægelighed i overensstemmelse med direktiv 2004/38/EF eller artikel 21 i TEUF, bortset fra arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret en sådan status, deres familiemedlemmer samt tredjelandsstatsborgere, der har samme ret til fri bevægelighed som unionsborgere, bortset fra arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende eller personer, der har bevaret en sådan status i henhold til en aftale mellem Unionen og dens medlemsstater på den ene side og tredjelande på den anden side, og deres familiemedlemmer.

4.    Den anden medlemsstat kan uanset artikel 13, stk. 2, og udelukkende inden udløbet af fem års lovligt og uafbrudt ophold på dens område træffe afgørelse om at bringe det lovlige ophold for en fastboende udlænding i EU, der ikke længere er i beskæftigelse eller udøver selvstændig virksomhed, til ophør, hvis den pågældende ikke har tilstrækkelige indtægter til at forsørge sig selv og sine familiemedlemmer og en sygeforsikring, der dækker alle risici, så de ikke udgør en urimelig byrde for medlemsstatens sociale system.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

25.    Med hensyn til indgivelse og behandling af ansøgninger om opnåelse af status som fastboende udlænding ⌦ i EU ⌫ i den anden medlemsstat gælder den procedure, der er fastsat i artikel 7. Udstedelse af opholdstilladelse sker efter bestemmelserne i artikel 8. I tilfælde af afslag på ansøgningen gælder de proceduremæssige garantier, der er fastsat i artikel 10.

KAPITEL IV    

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

⇩ nyt 

Artikel 27 
Adgang til oplysninger 

1.    Medlemsstaterne sørger for, at ansøgere om EU-opholdstilladelse for fastboende udlændinge har let adgang til oplysninger

(a)om den dokumentation, som er nødvendig for en ansøgning

(b)om de betingelser for opnåelse af status og ophold, der gælder for tredjelandsstatsborgere og deres familiemedlemmer, herunder deres rettigheder og forpligtelser og de proceduremæssige garantier.

2.    Hvis medlemsstaterne udsteder nationale opholdstilladelser i overensstemmelse med artikel 14, sikrer de samme adgang til oplysninger om EU-tilladelsen til fastboende udlændinge som de oplysninger, der gives i forbindelse med sådanne nationale opholdstilladelser.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

Artikel 2824

Rapport og rendezvous-klausul

Kommissionen aflægger regelmæssigt og første gang senest den 23. januar 2011 ⌦ [to år efter udløbet af gennemførelsesperioden] ⌫ rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af dette direktiv i medlemsstaterne og foreslår eventuelle ⌦ enhver ⌫ nødvendige ændringer ⌦ , som den anser for nødvendig ⌫. Disse ændringsforslag skal ⌦ om nødvendigt ⌫ først og fremmest vedrøre bestemmelserne i artikel 4, 5, 9 og 1112 samt kapitel III.

⇩ nyt 

I ovennævnte rapport vurderer Kommissionen specifikt indvirkningen af den påkrævede opholdsperiode, jf. artikel 4, stk. 1, på integrationen af tredjelandsstatsborgere, herunder de mulige fordele ved at afkorte denne periode, idet der bl.a. tages hensyn til de forskellige faktorer, der er relevante for integrationen af tredjelandsstatsborgere på tværs af medlemsstaterne.

 🡻 2011/51/EU artikel 1, stk. 10

⇨ nyt 

Artikel 2925

Kontaktpunkter

Medlemsstaterne udpeger kontaktpunkter, der skal være ansvarlige for at modtage og videresende de oplysninger og den dokumentation, som er omhandlet i artikel 8, ⇨ 9, ⇦1213, 1921, 19a22, 22 25 og 2326.

🡻 2003/109/EF (tilpasset)

⇨ nyt 

Medlemsstaterne samarbejder på en hensigtsmæssig måde ved den i stk. 1 omhandlede udveksling af oplysninger og dokumentation.

Artikel 3026

Gennemførelse i national lov

1.    Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme ⌦ artikel 1, litra b), artikel 4, stk. 1 til 3 og 5, artikel 5, stk. 2 og 4, artikel 7, stk. 1, 2 og 4, artikel 8, stk. 3, artikel 9, stk. 1, litra c), stk. 2, 5 og 6, artikel 10, stk. 3, artikel 11, artikel 12, stk. 1, litra d og f, stk. 2, 5 og 7, artikel 13, artikel 14, artikel 15, artikel 16, stk. 1, artikel 17, stk. 1, 2, 4 og 5, artikel 18, stk. 1, artikel 20, artikel 21, stk. 1 og 4, artikel 24, artikel 25, stk. 1, 2 og 3, artikel 26, stk. 2 til 4, artikel 27, artikel 28 og artikel 29 ⌫ dette direktiv senest den 23. januar 2006 ⇨ […] ⇦. De ⌦ meddeler straks Kommissionen teksten til disse love og bestemmelser ⌫ underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. ⌦ De skal ligeledes indeholde oplysning om, at henvisninger i gældende love og administrative bestemmelser til det direktiv, der ophæves ved nærværende direktiv, gælder som henvisninger til nærværende direktiv. ⌫  De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. ⌦ Medlemsstaterne fastsætter de nærmere regler for henvisningen og træffer bestemmelse om affattelsen af den nævnte oplysning. ⌫

⌦ 2.    Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. ⌫

⌦ Artikel 31 ⌫

⌦ Ophævelse ⌫

⌦ Direktiv 2003/109/EF, som ændret ved det direktiv, der er nævnt i bilag I, del A, ophæves med virkning fra [dagen efter den dato, der er anført i artikel 30, stk. 1, første afsnit, i nærværende direktiv], uden at dette berører medlemsstaternes forpligtelser med hensyn til de i bilag I, del B, angivne frister for gennemførelse i national ret af direktiverne. ⌫

⌦ Henvisninger til det ophævede direktiv gælder som henvisninger til nærværende direktiv og læses efter sammenligningstabellen i bilag II. ⌫

Artikel 3227

Ikrafttræden ⌦ og anvendelse ⌫

Dette direktiv træder i kraft på ⌦ tyvendedagen ⌫ dagen for ⌦ efter ⌫ offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

⌦ Artikel 1, litra a), artikel 3, artikel 4, stk. 4 og 6, artikel 5, stk. 1 og 2, artikel 6, artikel 7, stk. 3, artikel 8, stk. 2 og 4 til 6, artikel 9, stk. 1, litra a) og b), stk. 2 til 4, 7 og 8, artikel 10, stk. 1 og 2, artikel 12, stk. 1, litra a) til c) og e) til h), stk. 3, 5 og 7, artikel 13, stk. 1 og 3 til 9, artikel 16, stk. 2 til 4, artikel 17, stk. 2 og 3, artikel 18, stk. 2 til 5, artikel 19, artikel 20, artikel 21, stk. 2 og 3, artikel 22, artikel 23, artikel 25, stk. 3 og 4, artikel 26, stk. 1 og 3, finder anvendelse fra [dagen efter datoen i artikel 30, stk. 1, første afsnit ...]. ⌫

Artikel 3328

Adressater

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne i overensstemmelse med ⌦ traktaterne ⌫ traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

(1)     COM(2020) 609 final .

(2)    COM(2022) 655.

(3)    COM(2022) 657.

(4)     https://ec.europa.eu/eurostat/statistics-explained/index.php?title=Migration_and_migrant_population_statistics#Migrant_population:_23_million_non-EU_citizens_living_in_the_EU_on_1_January_2020 .

(5)     http://appsso.eurostat.ec.europa.eu/nui/show.do?dataset=migr_reslong&lang=en .

(6)    Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).

(7)     https://ec.europa.eu/home-affairs/what-we-do/policies/legal-migration/fitness-check_en#:~:text .

(8)     COM(2011) 585 , første gennemførelsesrapport, og COM(2019) 161 , anden gennemførelsesrapport.

(9)    Europa-Parlamentets beslutning af 20. maj 2021 om nye veje for lovlig arbejdskraftmigration (2020/2010(INI)) .

(10)    Europa-Parlamentets beslutning af 25. november 2021 med henstillinger til Kommissionen om politik og lovgivning vedrørende lovlig migration (2020/2255(INL) .

(11)     COM/2020/609 final .

(12)    Rådets direktiv 2009/50/EF af 25. maj 2009 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse (EUT L 155 af 18.6.2009, s. 17), som ændret ved direktiv (EU) 2021/1883 af 20. oktober 2021 om indrejse- og opholdsbetingelser for tredjelandsstatsborgere med henblik på højt kvalificeret beskæftigelse og om ophævelse af Rådets direktiv 2009/50/EF (EUT L 382 af 28.10.2021, s. 1).

(13)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/98/EU af 13. december 2011 om én enkelt ansøgningsprocedure for en kombineret tilladelse til tredjelandsstatsborgere til at opholde sig og arbejde på en medlemsstats område og om et sæt fælles rettigheder for arbejdstagere fra tredjelande, der har lovligt ophold i en medlemsstat (EUT L 343 af 23.12.2011, s. 1). Omarbejdningen af direktivet om en kombineret tilladelse indgår også i pakken vedrørende kvalifikationer og talent.

(14)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/801 af 11. maj 2016 om betingelserne for tredjelandsstatsborgeres indrejse og ophold med henblik på forskning, studier, praktik, volontørtjeneste, elevudvekslingsprogrammer eller uddannelsesprojekter, og au pair-ansættelse (EUT L 132 af 21.5.2016, s. 21).

(15)    Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).

(16)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(17)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(18)    COM(2020) 758 final.

(19)    COM(2020) 456 final.

(20)    COM(2020) 274 final.

(21)    Enhver foranstaltning, der foreslås på området for lovlig migration, "berører ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge antallet af tredjelandsstatsborgere, der kan indrejse fra tredjelande på deres område for at søge arbejde som lønmodtager eller selvstændig erhvervsdrivende" (artikel 79, stk. 5, i TEUF).

(22)    Jf. kvalitetskontrollen, side 3.

(23)     https://ec.europa.eu/home-affairs/system/files/2019-03/201903_legal-migration-check-annex-3aii-icf_201806.pdf .

(24)     https://ec.europa.eu/home-affairs/content/public-consultation-future-eu-legal-migration_en .

(25)    ICF, Study in support of the Impact assessments on the revision of Directive 2003/109/EC and Directive 2011/98/EU (undersøgelse til støtte for konsekvensanalyserne vedrørende revisionen af direktiv 2003/109/EF og direktiv 2011/98/EU).

(26)    EMN (2021) Ad Hoc Query 2021.36 to support an impact assessment study on the revision of the Single Permit Directive (ad hoc-forespørgsel 2021.36 til støtte for konsekvensanalysen vedrørende revisionen af direktivet om en kombineret tilladelse).

(27)    Jf. Europa-Kommissionens handlingsplan for integration og inklusion 2021-2027.

(28)    Der vil blive foretaget en midtvejsevaluering af Kommissionens handlingsplan i slutningen af 2024.

(29)     https://ec.europa.eu/info/sites/default/files/2021_commission_work_programme_annexes_en.pdf .

(30)    Kommissionens rapport om ordninger for tildeling af statsborgerskab og opholdsret til investorer i Den Europæiske Union (COM(2019) 12 final).

(31)    Rådets direktiv 2003/109/EF af 25. november 2003 om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (EUT L 16 af 23.1.2004, s. 44).

(32)    Jf. bilag I, del A.

(33)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/38/EF af 29. april 2004 om unionsborgeres og deres familiemedlemmers ret til at færdes og opholde sig frit på medlemsstaternes område, om ændring af forordning (EØF) nr. 1612/68 og om ophævelse af direktiv 64/221/EØF, 68/360/EØF, 72/194/EØF, 73/148/EØF, 75/34/EØF, 75/35/EØF, 90/364/EØF, 90/365/EØF og 93/96/EØF (EUT L 158 af 30.4.2004, s. 77). 

(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(35)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22).

(36)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/115/EF af 16. december 2008 om fælles standarder og procedurer i medlemsstaterne for tilbagesendelse af tredjelandsstatsborgere med ulovligt ophold (EUT L 348 af 24.12.2008, s. 98).

(37)    Rådets direktiv 2003/86/EF af 22. september 2003 om ret til familiesammenføring (EUT L 251 af 3.10.2003, s. 12).

(38)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13. december 2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (omarbejdet) (EUT L 337 af 20.12.2011, s. 9).

(39)    Rådets forordning (EF) nr. 1030/2002 af 13. juni 2002 om ensartet udformning af opholdstilladelser til tredjelandsstatsborgere (EFT L 157 af 15.6.2002, s. 1).

(40)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger (EUT L 166 af 30.4.2004, s. 1).

(41)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/399 af 9. marts 2016 om en EU-kodeks for personers grænsepassage (Schengengrænsekodeks) (EUT L 77 af 23.3.2016, s. 1).

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 27.4.2022

COM(2022) 650 final

BILAG

til

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV

om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (omarbejdning)

{SEC(2022) 200 final} - {SWD(2022) 650 final} - {SWD(2022) 651 final}

🡹 

BILAG I

Del A

Ophævet direktiv med oversigt over ændringer 
(jf. artikel 31)

Del B

Frister for gennemførelse i national ret 
(jf. artikel 31)

_____________

BILAG II

Sammenligningstabel

_________