EUR-Lex Access to European Union law

Back to EUR-Lex homepage

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52021PC0723

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed

COM/2021/723 final

Bruxelles, den 25.11.2021

COM(2021) 723 final

2021/0378(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2021) 572 final} - {SWD(2021) 344 final} - {SWD(2021) 345 final}


BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

Forslagets begrundelse og formål

Oprettelsen af et europæisk fælles adgangspunkt (European Single Access Point (ESAP)) senest i 2024 er en flagskibsforanstaltning i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, som Kommissionen vedtog i september 2020 1 . ESAP vil bidrage til opfyldelse af kapitalmarkedsunionens mål ved at give adgang i hele EU til oplysningsaktiviteter og -produkter fra de forskellige kategorier af enheder, der skal offentliggøre sådanne oplysninger, som er relevante for kapitalmarkeder, finansielle tjenesteydelser og bæredygtig finansiering. ESAP vil give adgang til disse oplysninger på en effektiv og ikke-diskriminerende måde.

Oplysninger om enhedernes aktiviteter og produkter er afgørende for kapitaludbydernes beslutningstagning. ESAP vil bidrage til yderligere integration af markederne for finansielle tjenesteydelser og kapital i det indre marked, til en mere effektiv fordeling af kapital i hele EU og til at fremme udviklingen af mindre nationale kapitalmarkeder og -økonomier ved at gøre dem mere synlige. ESAP vil også gøre det muligt for ikke-børsnoterede enheder, herunder små og mellemstore virksomheder (SMV'er), at stille oplysninger til rådighed på frivillig basis. Dette vil lette deres adgang til kapital.

Dette forslag er en del af en pakke bestående af:

·et forslag til forordning om oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt (dette forslag),

·et forslag til direktiv om ændring af visse direktiver og

·et forslag til forordning om ændring af visse forordninger.

ESAP er en del af de europæiske finansielle dataområder, der præsenteres i Kommissionens strategi for digital finans, der blev offentliggjort i september 2020 2 . Strategien for digital finans fastsætter målet om, at oplysninger, der videregives til offentligheden i henhold til EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser, senest i 2024 skal offentliggøres i standardiserede og maskinlæsbare formater.

ESAP er primært rettet mod brugere såsom investorer, finansanalytikere og markedsformidlere, f.eks. kapitalforvaltere, rådgivere eller dataaggregatorer. Andre typer brugere — f.eks. civilsamfundet, lovgivere og andre offentlige myndigheder såsom statistikmyndigheder — kan også se en interesse i at få adgang til oplysninger via ESAP.

Sammenhæng med de gældende regler på samme område

Dette forslag bygger på kravene i den eksisterende lovgivning inden for finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtig finansiering. For at kapitalmarkederne kan fungere effektivt, er det afgørende at have en regelmæssig strøm af relevante, pålidelige, fuldstændige, rettidige og sammenlignelige virksomhedsoplysninger til markedsdeltagere og andre interessenter. ESAP vil fremme effektiviteten af EU-lovgivningen på området for finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder. 

Dette forslag skaber ikke nogen ny indberetningspligt med hensyn til indhold, men bygger snarere på eksisterende oplysningskrav i de EU-retsakter, der er anført i bilaget til forslaget.

ESAP vil blive opbygget uafhængigt af systemet til sammenkobling af selskabsregistre (BRIS), der er udviklet i overensstemmelse med selskabsdirektivet 3 , hvilket gør det muligt for begge systemer at forfølge deres egne standarder og mål på grundlag af deres egen forvaltning. ESAP vil supplere BRIS, som giver offentligheden oplysninger om selskaber med begrænset ansvar på den europæiske e-justiceportal 4 . Overlappende data, der indsamles med henblik på BRIS og ESAP, vil være begrænset til visse regnskabsdokumenter (regnskaber, revisionsberetninger og ledelsesberetninger, herunder rapportering om virksomheders bæredygtighed og land for land-rapportering fra udvindingsindustrierne).

Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

Dette forslag er i overensstemmelse med og bidrager til gennemførelsen af den europæiske datastrategi, der er fastlagt i en meddelelse fra Kommissionen fra februar 2020 5 , da ESAP er en del af det fælles europæiske dataområde, der er bebudet i denne strategi.

I sin strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi 6 satte Kommissionen bæredygtig finansiering i centrum for det finansielle system og som en forudsætning for at skabe en befordrende ramme for private investeringer i bæredygtige projekter og aktiviteter.

ESAP vil bidrage til opfyldelse af målene i strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi og den europæiske grønne pagt 7 ved at stille lettilgængelige og brugbare oplysninger om bæredygtigheden af europæiske enheders aktiviteter til rådighed. Dette vil også gøre det muligt for offentlige myndigheder, private interessenter og civilsamfundet bedre at vurdere europæiske enheders bæredygtighed og mere generelt fremskridtene hen imod EU's politiske mål vedrørende bæredygtig udvikling, herunder EU's klimastrategi og -mål.

Endelig støttes ESAP af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der blev vedtaget i september 2020 8 .

2.RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

Retsgrundlag

En EU-indsats for at mindske fragmenteringen ved hjælp af et fælles adgangspunkt vil yderligere bidrage til at integrere det indre marked ved at fjerne hindringer for informationsstrømmen i Unionen. Ved traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillægges de europæiske institutioner kompetence til at vedtage passende foranstaltninger, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion (artikel 114 i TEUF).

Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Målene med dette initiativ kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. Medlemsstaterne har i øjeblikket et vist spillerum for udformningen af regler om mekanismer og formater for virksomhedernes indberetningsforpligtelser, der er fastsat i EU-lovgivningen, med stor afhængighed af nationale systemer. Den deraf følgende geografiske og tematiske fragmentering af offentliggørelsesmekanismer og -formater øger adgangs- og behandlingsomkostningerne for brugere af virksomhedsoplysninger. Yderligere individuelle foranstaltninger fra medlemsstaternes side vil ikke mindske denne fragmentering, medmindre de går i samme retning for at opbygge et enkelt adgangspunkt og fjerne en række hindringer, hvilket er usandsynligt uden en koordineret tilgang.

At give bedre adgang til oplysninger på EU-plan er i betragtning af omfanget og virkningerne af et sådant projekt et mål, der bedre kan nås på EU-plan. Desuden kræver udformningen af passende formater, anvendelsesbetingelser, sprogspecifikationer osv. en vis grad af harmonisering på EU-plan for at muliggøre interoperabilitet og grænseoverskridende adgang og anvendelse. Der er udbredt støtte til et sådant initiativ fra medlemsstaterne, Europa-Parlamentet, lovgivere, regionale eller nationale markedsdeltagere, brugere, civilsamfundet osv. Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union.

Proportionalitetsprincippet

I overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union, går dette direktiv ikke længere, end hvad der er nødvendigt for at nå målene med dette initiativ. Dette forslag vil ikke tilføje eller ændre indberetningsforpligtelser med hensyn til indhold. For at minimere byrden for enheder og nationale myndigheder bygger ESAP så vidt muligt på de eksisterende dataindberetningskanaler og -infrastrukturer.

Valg af retsakt

En forordning anses for at være det mest hensigtsmæssige retlige instrument til at oprette ESAP, da de fleste bestemmelser heri er rettet til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA), som vil opbygge og forvalte platformen, samt til indsamlingsorganerne. ESMA er en uafhængig EU-myndighed, der bidrager til at sikre stabiliteten i EU's finansielle system ved at forbedre beskyttelsen af investorer og fremme stabile og velordnede finansielle markeder. I den forbindelse får ESMA til opgave at stå for oprettelsen og driften af ESAP, da den navnlig bidrager til at sikre de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion.

Desuden vil en forordning fjerne risikoen for store forskelle mellem de nationale lovgivninger, for så vidt angår kendetegnene ved de oplysninger, der skal medtages og gøres tilgængelige, samt de opgaver, der skal udføres af indsamlingsorganerne.

3.RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

Efterfølgende evalueringer/kvalitetskontrol af gældende lovgivning

Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, bygger bl.a. på kvalitetskontrollen af EU-rammen for enheders offentlige rapportering, som Kommissionen offentliggjorde i april 2021 9 . Et vigtigt resultat af denne kvalitetskontrol er behovet for at udnytte digitale værktøjers potentiale til at forbedre adgangen til samt anvendelsen og videreanvendelsen af regulerede oplysninger, som enheder offentliggør. Kvalitetskontrollen fremhævede navnlig manglen på et fælles EU-adgangspunkt til regulerede oplysninger og den begrænsede maskinlæsbarhed af de oplysninger, som enheder offentliggør.

Høringer af interesserede parter

Høringsprocessen og de vigtigste konklusioner, som forslaget er baseret på, er sammenfattet i bilag 2 til konsekvensanalysen 10 . Disse omfattede en målrettet onlinehøring, workshopper med forskellige kategorier af relevante interessenter og input fra relevante ekspertgrupper nedsat af Kommissionen, navnlig forummet på højt plan om kapitalmarkedsunionen 11 .

Generelt hilste alle de hørte interessentgrupper Kommissionens initiativ vedrørende ESAP velkommen og gav udtryk for deres støtte til en gradvis gennemførelse med henblik på at prioritere og stille oplysningerne på ESAP til rådighed i forskellige faser. Interessenterne understregede også betydningen af at anvende et princip om kun at indgive oplysninger en enkelt gang. En række interessenter, der udarbejder de oplysninger, der skal indberettes offentligt, og SMV'er understregede også behovet for at undgå at skabe yderligere administrative byrder, herunder ingen nye indberetningsforpligtelser for enheder.

Størstedelen af interessenterne støttede, at en bred vifte af oplysninger, som omfatter både finansielle og bæredygtighedsrelaterede oplysninger, skal være tilgængelige via ESAP. Langt de fleste interessenter mente, at standardiseringen af oplysninger inden for en fælles rapporteringsramme med fælles ordninger og metadata ville være nyttig til at tackle udfordringerne med hensyn til oplysningernes sammenlignelighed, pålidelighed og videreanvendelse. De nævnte også, at fraværet af sådanne fælles standarder er en af de største hindringer for brugerne og samfundet, når de behandler finansielle oplysninger og oplysninger om miljø, sociale forhold og god selskabsledelse.

De fleste interessenter har lignende synspunkter om infrastrukturdimensionen og om, hvordan ESAP bør indsamle oplysninger, og foreslår, at ESAP bør bygge på de eksisterende nationale eller europæiske indberetningskanaler. Desuden opfordrede interessenterne til, at oplysninger stilles til rådighed via ESAP samtidig med, at de offentliggøres på andre måder eller ved hjælp af andre kanaler.

Alle interessentgrupper støtter generelt, at ESAP bør tilbyde gratis adgang til oplysninger, og at oplysninger bør være til rådighed uden nogen form for betaling. Selv om modellen med åbne data/fri adgang kraftigt blev anbefalet, var der nogle interessenter, der støttede idéen om, at udstedere (ved indsendelse af oplysninger) eller dem, der vil anvende oplysningerne, kunne betale en form for gebyr (f.eks. et årligt abonnement). Den fordel, som ESAP vil medføre for disse leverandører af oplysninger eller brugere, kan begrunde en beslutning om at anvende en eller anden form for gebyrer for specifikke tjenesteydelser.

Et klart flertal af interessenterne gav udtryk for, at de foretrak en offentlig model, f.eks. under ledelse af ESMA, med mulig inddragelse af Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA).

Indhentning og brug af ekspertbistand

Den konsekvensanalyse, der ledsager dette forslag, bygger også på data fra skrivebordsforskning og navnlig følgende undersøgelser og ekspertise:

·Undersøgelsen "Regulatory framework analysis for potential integration into the European Electronic Access Point (EEAP)" 12

·Undersøgelsen "Governance for a DLT / Blockchain enabled European Electronic Access Point (EEAP)" 13

·"Impact Assessment study on the list of High Value Datasets to be made available by the Member States under the Open Data Directive" 14

·Ekspertise fra Business Reporting — Advisory Group (BR-AG), en virksomhed, der specifikt har indgået kontrakt om at bistå Kommissionen med dette initiativ.

Det materiale, der blev indsamlet og anvendt som grundlag for konsekvensanalysen, var generelt faktuelt eller på anden måde fra velkendte og anerkendte kilder, der fungerer som benchmarks og referencepunkter for emnet. Input fra interessenter under høringsaktiviteterne blev generelt behandlet som udtalelser, medmindre de var af faktuel karakter.

Konsekvensanalyse

Konsekvensanalysen, der ledsager forslaget, blev undersøgt i Udvalget for Forskriftskontrol den 22. juli 2021. Udvalget afgav en positiv udtalelse med nogle få bemærkninger, som Kommissionen behandlede i den endelige udgave af konsekvensanalysen (nærmere oplysninger findes i bilag 1 til konsekvensanalysen).

Konsekvensanalysen analyserer flere politiske muligheder for at nå de specifikke mål om at muliggøre problemfri og integreret adgang til de relevante enheders offentlige oplysninger på en måde, der vil øge udbredelsen af disse oplysninger i Unionen, og for at øge den digitale anvendelse (og videreanvendelse) af sådanne oplysninger. De politiske løsningsmodeller blev indkredset på grundlag af følgende fem hoveddimensioner af ESAP: 1) omfanget af de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, 2) formatet af de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, 3) indsamling af oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, og sammenkobling af eksisterende indsamlingssteder, 4) åbne data og 5) forvaltning. Disse er de centrale aspekter i forbindelse med håndteringen af de udpegede problemer, og de er også de vigtigste determinanter for omkostningerne.

Følgende aspekter blev også vurderet, selv om de anses for at være mere tekniske og mindre afgørende for at nå ESAP's specifikke mål: i) ESAP-funktioner ii) rettidig adgang til oplysninger via ESAP iii) sikring af kildens dataintegritet og troværdighed iv) sikring af datakvaliteten v) håndtering af sprogbarrierer vi) fjernelse af visse adgangsbarrierer vii) princippet om kun at indgive oplysninger en enkelt gang viii) "grand fathering" ix) opbevaringsperiode x) principper for "frivillige oplysninger", som vil være tilgængelige via ESAP. 

Målrettet regulering og forenkling

Dette initiativ fastsætter reglerne for oprettelsen af ESAP. Ved at strømline oplysningskanalerne vil ESAP medføre forenkling og forbedret effektivitet, hovedsagelig på efterspørgselssiden (brugerne), med reducerede søgnings- og behandlingsomkostninger og til en vis grad for enheder med hensyn til registreringsforpligtelser.

Grundlæggende rettigheder

Dette forslag overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som navnlig anerkendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder. ESAP vil forbedre adgangen til oplysninger, der omfatter personoplysninger. Dette er nødvendigt for at fremme datadreven innovation inden for finansiering, hjælpe med at integrere de europæiske kapitalmarkeder, kanalisere investeringer i bæredygtige aktiviteter og skabe effektivitet for forbrugere og virksomheder. Samtidig vil ESAP kun forbedre adgangen til de personoplysninger, der skal behandles i henhold til EU-retten eller et andet retsgrundlag i henhold til forordning (EU) 2016/679 15 , da dette forslag ikke indfører nye dataindberetningskrav ud over dem, der allerede findes.

4.VIRKNINGER FOR BUDGETTET

For at nå målene for dette initiativ bedst muligt har dette forslag konsekvenser med hensyn til omkostninger og administrative byrder for ESMA og nationale opkrævningsorganer og EU-indsamlingsorganer, navnlig officielt udpegede mekanismer, nationale kompetente myndigheder, europæiske tilsynsmyndigheder og deres fælles udvalg. Den nøjagtige størrelse og fordeling af disse omkostninger vil afhænge af IT-infrastrukturens endelige specifikationer og omfanget og timingen af de dermed forbundne regulerings-, styrings- og overvågningsopgaver, som til dels afhænger af beslutninger, der træffes efter vedtagelsen af denne retsakt.

Finansieringsoversigten i tilknytning til dette initiativ giver en detaljeret oversigt over ESMA's omkostninger i forbindelse med forvaltningen af ESAP. For ESMA vil initiativet med tiden kræve, at i alt tre fuldtidsansatte (fuldtidsækvivalenter) påtager sig at føre tilsyn med og forvalte udviklingen og driften af dette projekt. De samlede finansielle ressourcer, der er nødvendige for gennemførelsen af forslaget i perioden 2022-2027, vil være på op til 16,5 mio. EUR, herunder 2,3 mio. EUR i administrative omkostninger og op til 14,2 mio. EUR i aktionsudgifter, hvoraf EU vil bidrage med 9,6 mio. EUR under den nuværende flerårige finansielle ramme (2022-2027). Af dette beløb ville 5 mio. EUR blive dækket af programmet for et digitalt Europa i perioden 2022-23 16 . I perioden 2024-2027 vil ESMA's omkostninger i forbindelse med ESAP beløbe sig til 11,5 mio. EUR. Disse omkostninger vil blive finansieret over EU-budgettet med op til 40 % svarende til 4,6 mio. EUR, og de nationale kompetente myndigheder vil blive anmodet om at finansiere 6,9 mio. EUR via deres bidrag til ESMA.

Finansieringen skal dække omkostninger i forbindelse med udvikling, vedligeholdelse, drift og støtte til de supplerende funktioner og opgaver i forbindelse med ESAP, herunder gennemførelse af årlige overvågningsaktiviteter.

For så vidt angår de lovgivningsmæssige aktiviteter, som oprettelsen af ESAP medfører, skal der udarbejdes en række gennemførelsesretsakter. Denne opgave er inddelt i faser i medfør af forordningen. For visse retsakter giver forordningen Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESMA, EBA og EIOPA) mandat til at stå for udviklingen. EBA og EIOPA vil desuden samarbejde med ESMA om udførelsen af visse opgaver i forbindelse med ESAP's funktion og overvågning. ESMA, EBA og EIOPA vil ved udførelsen af disse opgaver fortsat arbejde hen imod maksimering af synergieffekterne og effektivitetsgevinsterne og overvåge den ekstra arbejdsbyrde og de ekstra fuldtidsækvivalenter, der er forbundet med dette forslag, i forbindelse med deres overordnede opgaver.

For indsamlingsorganerne anslås omkostningerne til sammenkobling af EU-indsamlingssorganer/nationale indsamlingsorganer med ESAP (hovedsagelig baseret på udviklingen af applikationsprogrammeringsgrænseflader) til ca. 50 800 EUR på individuelt niveau (engangsbeløb), mens de årlige tilbagevendende omkostninger vil beløbe sig til ca. 6 500 EUR på individuelt niveau. I nogle tilfælde er der stærk synergi med eksisterende opgaver eller projekter, der allerede er planlagt af indsamlingsorganer, såsom det nylige forslag om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 17 for at give EBA beføjelse til at centralisere offentliggørelsen af institutternes årlige, halvårlige og kvartalsvise tilsynsmæssige oplysninger. EBA vil fungere som indsamlingsorgan for disse oplysninger i forbindelse med ESAP 18 . Dette forslag bygger også på de eksisterende officielt udpegede mekanismer, som i øjeblikket indsamler regulerede oplysninger fra udstedere af værdipapirer, der er noteret på EU's regulerede markeder i henhold til gennemsigtighedsdirektivet 19 .

Kommissionen stiller skræddersyet ekspertise til rådighed via det tekniske støtteinitiativ (TSI) for at hjælpe EU-medlemsstaterne med at udforme og gennemføre vækstfremmende reformer på en lang række politikområder. Kommissionens TSI-program kan delvis finansiere den tekniske støtte til de nationale kompetente myndigheders gennemførelse af ESAP på disses anmodning. Gennem TSI-programmet vil Kommissionen også komme med input til de praktiske aspekter af reformerne. Dette kan ske i form af strategisk eller juridisk rådgivning, undersøgelser, uddannelse og ekspertbesøg i de pågældende lande. Finansiering gennem TSI'en er baseret på årlige ansøgningsrunder. 

5.ANDRE FORHOLD

Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

Dette forslag kræver ikke en gennemførelsesplan, men indeholder specifikke bestemmelser om, at ESMA skal overvåge gennemførelsen og effektiviteten af ESAP.

Dette forslag indeholder et krav om, at Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om, hvordan ESAP drives og fungerer senest fem år efter ESAP-forordningens ikrafttræden. Ved evalueringen af dette initiativ vil Kommissionen basere sig på en offentlig høring og drøftelser med ESMA, EBA, EIOPA og indsamlingsorganer. Evalueringen foretages i overensstemmelse med Kommissionens retningslinjer for bedre lovgivning 20 .

Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Artikel 1 giver ESMA mandat til senest den 31. december 2024 at oprette ESAP med henblik på at give offentlig adgang til de oplysninger, som enhederne skal offentliggøre i henhold til den lovgivning, der er opført i bilaget til denne forordning, og til yderligere kategorier af oplysninger, herunder finansielle eller bæredygtighedsrelaterede oplysninger, som enhederne beslutter at medtage på frivillig basis i ESAP.

I artikel 2 fastlægges definitionerne med henblik på denne forordning.

I artikel 3 fastsættes de betingelser og krav, i henhold til hvilke enheder på frivillig basis kan indsende oplysninger, der vil blive gjort tilgængelige via ESAP.

I henhold til artikel 4 skal ESMA føre en ajourført liste over indsamlingsorganer, der er ansvarlige for indsamling af oplysninger, der offentliggøres af enheder, offentliggøre denne liste på ESAP's webportal og meddele den til Kommissionen.

Artikel 5 fastsætter indsamlingsorganernes roller og opgaver, herunder de tekniske standarder, de skal anvende til at validere, om de oplysninger, som enhederne indsender, opfylder de specifikationer, der kræves i denne forordning og de ledsagende ændringer af sektorspecifik lovgivning. Den fastsætter også opbevaringsperioden for de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, som skal være 10 år, medmindre andet er angivet i den gældende EU-retsakt fra bilaget. Artiklen indeholder også en særlig bestemmelse, der skal sikre overholdelse af lovgivningen om beskyttelse af personoplysninger.

I henhold til artikel 6 skal ESMA udvikle en effektiv IT-sikkerhedspolitik for ESAP.

Artikel 7 fastlægger ESAP's funktioner, hvorigennem brugerne kan få adgang til og søge efter oplysninger.

Artikel 8 fastsætter betingelserne for brugernes adgang til de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, og som normalt skal være gratis. ESMA kan opkræve gebyrer af brugere, der kræver meget store mængder data eller hyppigt ajourførte oplysninger. EU-institutioner, -agenturer og -organer og en række nationale organer og kompetente myndigheder skal dog altid have direkte og øjeblikkelig gratis adgang til ESAP for at sætte dem i stand til at opfylde deres respektive mandater og forpligtelser.

I henhold til artikel 9 skal ESMA sikre, at anvendelsen og videreanvendelsen af de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, ikke krænker sui generis-databaserettigheder og ikke er underlagt nogen betingelser for anvendelse og videreanvendelse, medmindre visse betingelser er opfyldt.

I henhold til artikel 10 skal ESMA foretage visse automatiske valideringer for at kontrollere, at de oplysninger, den modtager fra indsamlingsorganerne, er i overensstemmelse med kravene i denne forordning og den gældende sektorspecifikke lovgivning, der er omhandlet i bilaget.

I artikel 11 præciseres de opgaver, som ESMA i tæt samarbejde med EBA og EIOPA skal varetage med hensyn til forvaltning af ESAP.

I artikel 12 fastsættes de krav, som ESMA i samarbejde med EBA og EIOPA skal gennemføre for at overvåge, hvordan ESAP fungerer, på grundlag af visse kvalitative og kvantitative indikatorer. Den kræver også, at ESMA i samråd med EBA og EIOPA offentliggør en årlig rapport om ESAP. Denne artikel indeholder også bestemmelser om høring af ESMA's interessentgruppe for værdipapirer og markeder om årsberetningen.

I artikel 13 fastsættes det, at Kommissionen skal evaluere, hvordan ESAP fungerer, og hvor effektivt det er, fem år efter denne forordnings ikrafttræden.

I artikel 14 fastsættes, at denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

For at etablere en solid og effektiv ESAP-platform, som vil omfatte offentligt tilgængelige oplysninger om finansielle tjenesteydelser, der leveres i Unionen, kapitalmarkeder i Unionen og bæredygtighed, vil en række direktiver og forordninger på disse områder blive ændret ved et omnibusdirektiv og en omnibusforordning for at tilføje en særskilt ESAP-bestemmelse om oplysningernes format og indsendelsen heraf til et indsamlingsorgan. ESAP's anvendelsesområde skal opbygges på en forholdsmæssig og gradvis måde fra 2024 til 2026, hvilket indebærer en midlertidig opskalering af indsamlingen og indsendelse af oplysninger på platformen. Resultatet af den målrettede høring om ESAP har understreget som en afgørende drivkraft, at i det mindste ESG-oplysninger — såsom dem, der stammer fra klassificeringsforordningen — og oplysninger fra udstedere af værdipapirer inden for anvendelsesområdet for gennemsigtighedsdirektivet og prospektforordningen bør være tilgængelige via ESAP, så snart det er oprettet. Dette afspejles i Kommissionens forslag. Desuden foreslår Kommissionen, at man også begynder med indsamlingen og indsendelsen på ESAP af oplysninger, der — baseret på sektorspecifik lovgivning — allerede er tilgængelige i et maskinlæsbart format. Maskinlæsbare formater vil blive udvidet til at omfatte yderligere oplysninger afhængigt af Kommissionens fremtidige beslutninger gennem delegerede retsakter fra sag til sag.

2021/0378 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 21 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)I handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen 22 foreslog Kommissionen at forbedre offentlighedens adgang til enhedernes finansielle og ikke-finansielle oplysninger ved at opbygge et europæisk fælles adgangspunkt (ESAP). Kommissionens strategi for digital finans 23 fastlægger generelle retningslinjer for, hvordan Europa kan støtte den digitale omstilling af finansiering i de kommende år, og navnlig for at fremme en datadrevet finansiering. I strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi 24 satte Kommissionen bæredygtig finansiering i centrum for det finansielle system som et vigtigt middel til at opnå den grønne omstilling af Unionens økonomi som en del af den grønne pagt 25

(2)Let adgang til data er vigtig for, at beslutningstagerne i økonomien og samfundet kan træffe fornuftige beslutninger, der tjener til at sikre et velfungerende marked. Etableringen af fælles europæiske dataområder i vigtige sektorer, herunder den finansielle sektor, vil tjene dette formål. Den finansielle sektor undergår en digital omstilling, som forventes at fortsætte i de kommende år, og Unionen bør støtte denne omstilling, navnlig ved at fremme datadrevet finansiering. Desuden er det vigtigt at sætte bæredygtig finansiering i centrum for det finansielle system for at opnå en grøn omstilling af Unionens økonomi. Hvis den grønne omstilling skal lykkes gennem bæredygtig finansiering, er det afgørende, at investorerne har let adgang til oplysninger om virksomhedernes bæredygtighed, så de er bedre informeret, når de træffer beslutninger om investeringer. Med henblik herpå er det nødvendigt at forbedre den offentlige adgang til enhedernes oplysninger om selskaber, virksomheder og finansielle institutioner samt finansielle og ikke-finansielle oplysninger. Et effektivt middel til at gøre dette på EU-plan er at oprette en central platform, et europæisk fælles adgangspunkt (ESAP), der giver elektronisk adgang til alle relevante oplysninger.

(3)ESAP bør give offentligheden let centraliseret adgang til oplysninger om enheder og deres produkter, der offentliggøres vedrørende finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed. ESAP bør også give adgang til oplysninger, der er relevante for finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder, og som offentliggøres på frivillig basis af enhver enhed, der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, hvis en sådan enhed vælger at gøre disse oplysninger tilgængelige på ESAP. Som det fremgår af strategien for digital finansiering, bør ESAP oprettes fra og med 2024.

(4)De oplysninger, der skal gøres offentligt tilgængelige på ESAP, bør indsamles af de indsamlingsorganer, der er udpeget til at indsamle de oplysninger, som enhederne er forpligtet til at offentliggøre. For at sikre, at ESAP fungerer effektivt, bør indsamlingsorganerne stille oplysningerne til rådighed for ESAP på automatiseret vis gennem en fælles applikationsprogrammeringsgrænseflade. For at oplysningerne kan anvendes digitalt, bør enhederne stille sådanne oplysninger til rådighed i et dataekstraherbart format eller, hvis det kræves i henhold til EU-retten, i et maskinlæsbart format. Sammenlignet med dataekstraherbare formater er maskinlæsbare formater filformater, som er struktureret på en sådan måde, at softwareapplikationer nemt kan identificere, genkende og uddrage specifikke data, herunder individuelle oplysninger og deres interne struktur. For at sikre, at enhederne indsender oplysningerne i det korrekte format, og for at løse eventuelle tekniske problemer, som enhederne støder på, bør indsamlingsorganerne yde bistand til disse enheder.

(5)Ud over de oplysninger vedrørende finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed, der skal offentliggøres i henhold til EU-retten, kan investorer, markedsdeltagere, rådgivere og offentligheden som helhed have interesse i at indhente andre oplysninger, som en enhed ønsker at gøre tilgængelige. Små og mellemstore virksomheder kan ønske at gøre flere oplysninger offentligt tilgængelige for at blive mere synlige for potentielle investorer og dermed øge finansieringen og diversificere finansieringsmulighederne. Markedsdeltagerne kan også ønske at give flere oplysninger end dem, der kræves i henhold til lovgivningen, eller at offentliggøre de oplysninger, der kræves i henhold til national ret, men som ikke er tilgængelige på EU-plan, for at supplere de oplysninger, der stilles til rådighed for offentligheden på EU-plan. Enhver enhed bør derfor have mulighed for at gøre finansielle, bæredygtighedsrelaterede og andre relevante oplysninger tilgængelige via ESAP. I henhold til princippet om dataminimering bør enheder sikre, at der ikke medtages personoplysninger, medmindre disse oplysninger udgør et nødvendigt element i oplysningerne om deres økonomiske aktiviteter, herunder når enhedens navn falder sammen med ejerens navn. Hvis sådanne oplysninger indeholder personoplysninger, bør enhederne sikre, at de kan påberåbe sig en af de lovlige grunde til behandling, der er fastsat i artikel 6 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 26 .

(6)Formålet med Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) er at beskytte offentlighedens interesser ved at bidrage til stabilitet og effektivitet i det finansielle system for Unionens økonomi, dens borgere og virksomheder. I den forbindelse skal ESMA navnlig bidrage til at sikre de finansielle markeders integritet, gennemsigtighed, effektivitet og ordnede funktion. Den har bl.a. til opgave at forbedre investorbeskyttelsen. Af disse grunde bør ESMA have til opgave at oprette og drive ESAP.

(7)For at gøre det muligt for enheder og offentligheden at identificere de indsamlingsorganer, der leverer oplysninger til ESAP, bør ESMA på sit websted offentliggøre og ajourføre en liste over indsamlingsorganerne.

(8)ESAP risikerer at blive udsat for brud på fortroligheden, integritetsrisici eller risici for systemets tilgængelighed og de oplysninger, der behandles heri. Disse trusler omfatter ulykker, fejl, bevidste angreb og naturlige begivenheder og skal anerkendes som operationelle risici. ESMA bør gennemføre passende og forholdsmæssige politikker for at sikre, at ESAP beskytter de behandlede oplysninger og fungerer efter behov.

(9)For at gøre det lettere at søge, finde, hente og bruge data bør ESMA sikre, at ESAP tilbyder en række funktioner, herunder en søgefunktion, maskinoversættelse og muligheder for at udtrække oplysningerne. Søgefunktionerne bør tilbydes på alle EU's officielle sprog og som minimum bygge på de metadata, der leveres i henhold til de direktiver og forordninger, der er anført i bilaget. Senest den 31. december 2024 bør ESMA sikre, at ESAP giver brugerne et minimumssæt af funktioner — denne opgave skal være afsluttet senest den 31. december 2025.

(10)Videreanvendelse af oplysninger, der er tilgængelige på ESAP, kan forbedre det indre markeds funktion og fremme udviklingen af nye tjenesteydelser, der kombinerer og gør brug af sådanne oplysninger. Når det er begrundet i almene hensyn, er det derfor nødvendigt at tillade videreanvendelse af de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, til andre formål end dem, som oplysningerne er udarbejdet til. Anvendelsen og videreanvendelsen af disse oplysninger bør dog være underlagt objektive, forholdsmæssige og ikke-diskriminerende betingelser. Med henblik herpå bør der gælde betingelser svarende til dem, der er fastsat i åbne standardlicenser som omhandlet i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 27 . Licensbetingelserne for disse standardlicenser bør give mulighed for, at data og indhold er frit tilgængelige, anvendes, ændres og deles af alle til ethvert formål. ESMA bør ikke være ansvarlig for anvendelse og videreanvendelse af oplysninger, der er tilgængelige via ESAP. Indsamlingsorganernes indsendelse af oplysninger bør enten ikke være underlagt betingelser eller være underlagt en åben standardlicens, der gør det muligt at anvende de licensbetingelser, der gælder for oplysninger, der er tilgængelige via ESAP.

(11)De oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, bør være tilgængelige for offentligheden rettidigt. I denne henseende bør tidsrummet mellem indsamlingen af oplysningerne og offentliggørelsen heraf være rimelig og under alle omstændigheder så kort som teknisk muligt. For at sikre en ensartet kvalitet af oplysningerne bør indsamlingsorganerne foretage automatiske valideringer og afvise ugyldige oplysninger. 

(12)ESAP bør give brugerne gratis og ikke-diskriminerende adgang til oplysninger og bør gøre det muligt for disse brugere at søge efter, få adgang til og downloade oplysningerne via ESAP. I betragtning af behovet for at beskytte ESMA mod en uforholdsmæssig stor finansiel byrde i forhold til omkostningerne ved at opfylde eventuelle intensive brugeres behov bør ESMA dog have mulighed for at generere indtægter. Som en undtagelse fra princippet om, at oplysninger bør være gratis tilgængelige, bør ESMA derfor have mulighed for at opkræve gebyrer for disse specifikke tjenester, herunder for tjenester med høje vedligeholdelsesomkostninger som følge af søgninger efter meget store mængder oplysninger eller hyppig adgang til ESAP. Eventuelle gebyrer bør dog ikke overstige omkostningerne ved den ydede tjeneste.

(13)For at fremme datadreven innovation inden for finansiering, bidrage til at integrere kapitalmarkederne i Den Europæiske Union, kanalisere investeringer til bæredygtige aktiviteter og skabe effektivitet for forbrugere og virksomheder bør ESAP forbedre adgangen til oplysninger, der omfatter personoplysninger. ESAP bør imidlertid kun forbedre adgangen til de personoplysninger, der skal behandles i henhold til EU-retten, eller som behandles frivilligt, forudsat at der er en lovlig grund til en sådan behandling i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. I forbindelse med enhver behandling af personoplysninger knyttet til levering af oplysninger via ESAP bør indsamlingsorganerne og ESMA i dennes egenskab af ansvarlig for driften af ESAP sikre, at Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 og forordning (EU) 2018/1725 28 overholdes.

(14)Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse er blevet hørt i overensstemmelse med artikel 42, stk. 1, i forordning (EU) 2018/1725 og afgav en udtalelse den [indsæt dato].

(15)For at opbygge og bevare offentlighedens tillid til ESAP og beskytte hver enkelt enhed mod uretmæssig ændring af dens oplysninger bør ESAP sikre dataintegriteten og troværdigheden af kilden til de oplysninger, der indgives til indsamlingsorganerne. De oplysninger, som enhederne indgiver, bør derfor omfatte et kvalificeret elektronisk segl, der er knyttet til de oplysninger, der indgives, som defineret i artikel 3, nr. 27, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 29 . En specifik identifikator for juridiske enheder kan være et obligatorisk kendetegn i det pågældende certifikat. Det segl eller den underskrift, som ESAP har erhvervet, bør stilles til rådighed for brugerne.

(16)For at oplysningerne kan være sammenlignelige over tid, bør brugerne have adgang til tidligere oplysninger. Det er derfor nødvendigt at kræve, at ESAP giver adgang til oplysninger i en rimelig periode, i det omfang det er foreneligt med andre gældende bestemmelser i EU-retten. Med henblik herpå bør ESMA sikre, at ingen personoplysninger gøres tilgængelige i længere tid end nødvendigt i henhold til EU-retten. For at sætte ESMA og indsamlingsorganerne i stand til at forberede driften af ESAP bør ESAP kun give adgang til de oplysninger, der indsendes fra den 1. januar 2024.

(17)For at sikre en gnidningsløs behandling af de oplysninger, som indsamlingsorganerne har modtaget eller udarbejdet, og som stilles til rådighed for ESAP, er det nødvendigt at fastsætte visse krav til oplysningernes format og metadata, og hvilke indsamlingsorganer der skal indsamle sådanne oplysninger. For at sikre kvaliteten af de oplysninger, som indsamlingsorganerne indsender til ESAP, er det også nødvendigt at definere kendetegnene ved de automatiske valideringer, der skal foretages af hver enkelt oplysning, der når frem til indsamlingsorganerne, og kendetegnene ved det kvalificerede elektroniske segl, som enhederne skal forsyne disse oplysninger med. For at sikre anvendelsen og videreanvendelsen af data på ESAP vil det være nødvendigt at fastlægge en liste over de udpegede åbne standardlicenser. For at gøre det lettere at søge, finde og hente data rettidigt vil det også være nødvendigt at udforme karakteristika for applikationsprogrammeringsgrænsefladen og de metadata, der skal implementeres. Der vil skulle gennemføres yderligere krav med hensyn til effektive søgefunktioner såsom den specifikke identifikator for juridiske enheder, klassifikationen af typen af oplysninger og kategorierne af enhedernes størrelse. Med henblik herpå bør Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESMA kan desuden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge arten og omfanget af de specifikke tjenester, for hvilke der kan opkræves gebyrer, og den tilhørende gebyrstruktur. Kommissionen bør tillægges beføjelser til at vedtage disse gennemførelsesmæssige tekniske standarder ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 30 , nr. 1094/2010 31 og nr. 1095/2010 32 .

(18)Formålet med denne forordning er at bidrage til at integrere de europæiske markeder for finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder ved at give let centraliseret adgang til offentlige oplysninger om enheder og deres produkter. Målet kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af dets omfang og virkninger bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor vedtage foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå dette mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Artikel 1

Det europæiske fælles adgangspunkt (ESAP)

1.Senest den 31. december 2024 opretter og driver Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) et europæisk fælles adgangspunkt ("ESAP"), der giver centraliseret elektronisk adgang til følgende oplysninger:

a)oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til de relevante bestemmelser i de direktiver og forordninger, der er anført i bilaget, og i henhold til enhver yderligere juridisk bindende EU-retsakt, der indeholder bestemmelser om centraliseret elektronisk adgang til oplysninger via ESAP

b)andre oplysninger af relevans for finansielle tjenesteydelser, der leveres i Unionen eller på Unionens kapitalmarkeder, eller vedrørende bæredygtighed, som enheder ønsker at gøre tilgængelige på ESAP på frivillig basis om deres økonomiske aktiviteter i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1.

2.ESAP giver ikke adgang til oplysninger, der er indsendt før den 1. januar 2024. 

Artikel 2

Definitioner

I denne forordning forstås ved:

1)"enhed": enhver fysisk eller juridisk person, der er forpligtet til at offentliggøre oplysninger i henhold til en af de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), eller enhver fysisk eller juridisk person, der forelægger et indsamlingsorgan de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), på frivillig basis i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, for at de oplysninger kan gøres tilgængelige på ESAP

2)"indsamlingsorgan": ethvert EU-organ eller nationalt organ eller enhver national myndighed eller ethvert nationalt register, der er udpeget som sådant i henhold til en af de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), eller de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2

3) "dataekstraherbart format": ethvert elektronisk åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14), i direktiv (EU) 2019/1024, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som ikke kun er menneskeligt læsbart

4)"maskinlæsbart format": et format som defineret i artikel 2, nr. 13), i direktiv (EU) 2019/1024

5)"kvalificeret elektronisk segl": et kvalificeret elektronisk segl som defineret i artikel 3, nr. 27), i forordning (EU) nr. 910/2014

6)"applikationsprogrammeringsgrænseflade" ("API"): en helhed af funktioner, procedurer, definitioner og protokoller til kommunikation mellem maskiner og problemløs udveksling af data

7)"metadata": strukturerede oplysninger, der gør det lettere at hente, anvende eller forvalte en informationsressource, herunder ved at beskrive, forklare eller lokalisere den pågældende informationsressource.

Artikel 3

Frivillig indsendelse af oplysninger med henblik på tilgængelighed via ESAP

1.Enhver fysisk eller juridisk person kan forelægge et indsamlingsorgan de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra b), for at gøre disse oplysninger tilgængelige via ESAP. Ved fremlæggelsen af disse oplysninger skal den fysiske eller juridiske person:

a)forsyne indsamlingsorganet med metadata om de indsendte oplysninger

b)forsyne indsamlingsorganet med sin identifikator for juridiske enheder, jf. artikel 7, stk. 4

c)anvende et dataekstraherbart format til udarbejdelsen af disse oplysninger

d)sikre, at der ikke medtages personoplysninger, medmindre personoplysningerne udgør et nødvendigt element i oplysningerne om dens økonomiske aktiviteter.

2.Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)de metadata, der skal leveres om de indsendte oplysninger

b)de særlige formater, der skal anvendes ved udarbejdelsen af oplysningerne

c)udpegning af de indsamlingsorganer, som oplysningerne sendes til.

Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den [Publikationskontoret: indsæt datoen tre år efter ikrafttrædelsen].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, artikel 15 i forordning (EU) nr. 1094/2010 og artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.Hvis de i stk. 1 omhandlede oplysninger indeholder personoplysninger, sikrer enhederne, at de kan påberåbe sig en af de lovlige grunde til behandling, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679. Denne forordning skaber ikke et retsgrundlag for disse enheders behandling af personoplysninger.

Artikel 4

Liste over indsamlingsorganer

ESMA offentliggør på den webportal, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, litra a), en liste over indsamlingsorganerne med oplysninger om hvert enkelt indsamlingsorgans Uniform Resource Locator (URL).

ESMA sikrer, at den i første afsnit omhandlede liste ajourføres, og underretter Kommissionen om eventuelle ændringer af listen.

Artikel 5

Indsamlingsorganernes opgaver 

1.Indsamlingsorganerne skal:

a)indsamle og opbevare de oplysninger, som enhederne indsender

b)foretage automatiske valideringer af de indsendte oplysninger for at kontrollere, at oplysningerne opfylder alle følgende krav:

i)oplysningerne er indgivet i et dataekstraherbart format eller, hvor det er relevant, i det maskinlæsbare format, der er specificeret i en af de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), i henhold til hvilke oplysningerne indgives, eller i de gennemførelsesmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i artikel 3, stk. 2, litra b) 

ii)de metadata, der er specificeret i henhold til stk. 6, litra d), er tilgængelige og fuldstændige

iii)oplysningerne indeholder et kvalificeret elektronisk segl

c)sikre, at anvendelsen og videreanvendelsen af de oplysninger, der leveres til ESAP, enten ikke er underlagt nogen betingelser eller er underlagt åbne standardlicenser, der svarer til de licensvilkår, der er omhandlet i artikel 9

d)gennemføre API'en og gratis og inden for de gældende frister forsyne ESAP med oplysninger, metadata for disse oplysninger og, hvis det er relevant, det kvalificerede elektroniske segl

e)yde teknisk bistand til de enheder, der indsender oplysningerne

f)sikre, at de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, forbliver tilgængelige for ESAP i mindst 10 år, medmindre andet er angivet i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a). Personoplysninger i de oplysninger, der indgives i henhold til artikel 1, stk. 1, må ikke opbevares og stilles til rådighed i mere end 5 år, medmindre andet er fastsat i de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a).

Med henblik på litra f) træffer indsamlingsorganerne passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at sikre, at oplysningerne ikke opbevares eller stilles til rådighed i længere tid end fastsat i litra f).

2.Indsamlingsorganerne afviser oplysninger indsendt af enheder i hvert af følgende tilfælde:

a)hvis de automatiske valideringer, der er omhandlet i stk. 1, litra b), viser, at oplysningerne ikke opfylder kravene i nævnte litra b)

b)hvis oplysningerne er åbenbart uegnede, urimelige eller klart falder uden for anvendelsesområdet for de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1.

3.Enheder kan kun indsende de oplysninger, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a), én gang til et af de relevante indsamlingsorganer.

4.Enhederne sikrer, at de oplysninger, de indsender til indsamlingsorganerne, er nøjagtige.

5.For så vidt angår oplysninger, der er omfattet af denne forordning, må indsamlingsorganerne ikke udøve den ret, som fremstilleren af en database har, jf. artikel 7, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF 33 , til at forhindre eller begrænse videreanvendelse af databasens indhold eller til at begrænse videreanvendelse af dette indhold.

6.Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende: 

a)hvordan de i stk. 1, litra b), omhandlede automatiske valideringer skal udføres for hver type oplysninger indgivet af enheder

b) kendetegnene ved det i stk. 1, litra b), nr. iii), omhandlede kvalificerede elektroniske segl

c)de i stk. 1, litra c), omhandlede åbne standardlicenser

d)egenskaberne ved den API, der skal gennemføres i henhold til stk. 1, litra d), og de metadata, der er omhandlet i nævnte litra

e)de i stk. 1, litra d), omhandlede frister.

Det fælles udvalg forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, for så vidt angår litra b), c) og d) senest den [Publikationskontoret: indsæt datoen et år efter ikrafttrædelsen], og for så vidt angår litra a) og e) senest den [Publikationskontoret: indsæt datoen to år efter ikrafttrædelsen].

Beføjelsen til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder tillægges Kommissionen i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 1094/2010 og (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 6

Cybersikkerhed

ESMA indfører en effektiv og forholdsmæssig IT-sikkerhedspolitik for ESAP og sikrer et passende niveau af autenticitet, tilgængelighed, integritet og uafviselighed af de oplysninger, der gøres tilgængelige via ESAP, og af beskyttelsen af personoplysninger.

Artikel 7

ESAP's funktionaliteter

1.ESMA sikrer, at ESAP som minimum omfatter følgende funktionaliteter:

a)en webportal med en brugervenlig grænseflade på alle Unionens officielle sprog for at give adgang til oplysningerne i ESAP

b)en API, der muliggør let adgang til oplysningerne i ESAP

c)en søgefunktion på alle Unionens officielle sprog

d)en informationslæser

e)en maskinoversættelsestjeneste for de indhentede oplysninger

f)en downloadtjeneste, herunder til downloading af store mængder data

g)en underretningstjeneste, der informerer brugerne om eventuelle nye oplysninger i ESAP.

2.ESMA sikrer, at ESAP senest den 31. december 2025 stiller de i stk. 1, litra e) og g), omhandlede funktionaliteter til rådighed.

3.Den søgefunktion, der er omhandlet i stk. 1, litra c), skal gøre det muligt at søge på grundlag af følgende metadata:

a)navnene på den enhed, der indgav oplysningerne

b)identifikatoren for juridiske enheder for den enhed, der indgav oplysningerne

c)typen af oplysninger indgivet af den enhed, der indgav oplysningerne

d)det år og den måned, hvor oplysningerne blev indgivet af den enhed, der indgav oplysningerne

e)størrelsen på den enhed, der indgav oplysningerne

f)kilden til de indgivne oplysninger.

4.Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a)kendetegnene ved den i stk. 1, litra b), omhandlede API

b)den specifikke identifikator for juridiske enheder, jf. stk. 3, litra b)

c)klassifikation af de i stk. 3, litra c), omhandlede typer af oplysninger

d)kategorierne af den i stk. 3, litra e), omhandlede størrelse på enhederne.

Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder senest den [Publikationskontoret: indsæt datoen et år efter ikrafttrædelsen].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010. 

Artikel 8

Adgang til oplysninger, der er tilgængelige via ESAP

1.ESMA sikrer, at der gives adgang til ESAP uden forskelsbehandling.

2.ESMA sikrer, at enhver har direkte og øjeblikkelig gratis adgang til de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP. 

ESMA kan dog opkræve gebyrer for specifikke tjenester, der omfatter søgninger efter en meget stor mængde oplysninger eller efter hyppigt ajourførte oplysninger. Disse gebyrer må ikke overstige ESMA's omkostninger i forbindelse med leveringen af tjenesteydelsen. 

3.Uanset stk. 2, andet afsnit, giver ESMA alle følgende enheder gratis direkte og øjeblikkelig adgang til ESAP i det omfang, det er nødvendigt for, at disse enheder kan opfylde deres respektive mandater og forpligtelser:

a)enhver EU-institution, ethvert EU-agentur eller ethvert andet EU-organ

b)enhver national kompetent myndighed, der er udpeget af en medlemsstat i henhold til de retsakter, der er omhandlet i artikel 1, stk. 1, litra a)

c)ethvert medlem af Det Europæiske Statistiske System som defineret i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 34

d)ethvert medlem af Det Europæiske System af Centralbanker

e)afviklingsmyndighederne udpeget i henhold til artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU 35 .

4.Med henblik på stk. 2, andet afsnit, kan ESMA desuden udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at fastlægge arten og omfanget af de specifikke tjenester, for hvilke der kan opkræves gebyrer, og den tilhørende gebyrstruktur.

ESMA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 9

Anvendelse og videreanvendelse af oplysninger, der er tilgængelige via ESAP

ESMA sikrer, at anvendelsen og videreanvendelsen af de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, ikke krænker sui generis-databaserettigheder i henhold til artikel 7, stk. 1, i direktiv 96/9/EF og ikke er underlagt nogen betingelser, medmindre disse betingelser opfylder alle følgende krav:

a)betingelserne er objektive og ikke-diskriminerende

b)betingelserne er begrundet i hensynet til et mål af samfundsmæssig interesse

c)betingelserne svarer til de betingelser, der er fastsat i åbne standardlicenser, jf. artikel 2, stk. 5, i direktiv (EU) 2019/1024, som tillader fri anvendelse, ændring og deling af disse oplysninger for alle og til ethvert formål.

Artikel 10

Oplysningernes kvalitet

1.ESMA foretager automatiske valideringer for at kontrollere, at de oplysninger, som indsamlingsorganerne har indgivet, opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra b).

2.ESMA indfører passende tekniske procedurer for automatisk at underrette et indsamlingsorgan om, at de indsendte oplysninger ikke opfylder kravene i artikel 5, stk. 1, litra b).

Artikel 11

ESMA's opgaver

1.ESMA skal i tæt samarbejde med Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) og Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA):

a)sikre, at de oplysninger, som indsamlingsorganerne modtager, stilles rettidigt til rådighed via ESAP

b)yde servicesupport til indsamlingsorganer

c)sikre, at ESAP er tilgængelig mindst 95 % af tiden pr. måned

d)hvis det er relevant, rådføre sig med indsamlingsorganerne for at behandle fælles spørgsmål og fælles principper for adfærd og navnlig drøfte:

i)den daglige ledelse af ESAP

ii)udvikling og gennemførelse af en kvalitetspolitik og, hvor det er relevant, af serviceleveranceaftaler mellem ESMA og indsamlingsorganerne

iii)finansieringsbetingelserne for ESAP, herunder i hvilke situationer der kan pålægges gebyrer, og beregningen af disse gebyrer

iv)trusler i forbindelse med cybersikkerhed.

e)overvåge ESAP's gennemførelse og funktion, jf. artikel 12, og årligt aflægge rapport herom til Kommissionen.

2.Med henblik på stk. 1 hører ESMA den interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.ESMA må ikke opbevare oplysninger, der indeholder personoplysninger, undtagen med henblik på automatisk, mellemliggende og midlertidig behandling, herunder lagring af disse oplysninger, i det omfang det er strengt nødvendigt for at give adgang til oplysninger fra indsamlingsorganerne.

Artikel 12

Overvågning af ESAP's gennemførelse og funktion

1.ESMA overvåger i tæt samarbejde med EBA og EIOPA ESAP's funktion på grundlag af mindst de kvalitative og kvantitative indikatorer, der er fastsat i stk. 2, og offentliggør en årlig rapport om ESAP's funktion.

2.De i stk. 1 omhandlede kvalitative og kvantitative indikatorer er følgende:

a)antallet af besøgende og søgninger

b)procentdelen af søgninger, der førte til en visning eller download

c)antallet og procentdelen af maskinlæsbare oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, og antallet og procentdelen af maskinlæsbare visninger og downloads

d)andelen af underretninger i henhold til de i artikel 10 omhandlede automatiske valideringer

e)enhver væsentlig fejl eller hændelse

f)en vurdering af tilgængeligheden, kvaliteten, anvendeligheden og rettidigheden af oplysningerne i ESAP

g)en vurdering af, om ESAP opfylder sine mål, idet der tages hensyn til udviklingen i anvendelsen heraf og informationsstrømmene inden for Unionen

h)en vurdering af slutbrugernes tilfredshed

i)en sammenligning med lignende systemer i tredjelande.

3.ESMA hører den interessentgruppe for værdipapirer og markeder, der er omhandlet i artikel 37 i forordning (EU) nr. 1095/2010, inden den i stk. 1 omhandlede rapport forelægges.

Artikel 13

Gennemgang

Senest den [Publikationskontoret: indsæt datoen fem år efter denne forordnings ikrafttrædelse] gennemgår Kommissionen, hvordan ESAP fungerer, og vurderer dets effektivitet. Kommissionen aflægger rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af denne gennemgang.

Artikel 14

Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne    På Rådets vegne

Formand    Formand

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME 

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

Politikområde: Finansiel stabilitet, finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkedsunionen

Aktivitet: En økonomi, der tjener alle

1.3.Forslaget vedrører 

en ny foranstaltning

 en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 36  

 en forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

 en sammenlægning af en eller flere foranstaltninger til en anden/en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Generelt/generelle mål 

De generelle mål er at integrere de europæiske kapitalmarkeder yderligere og muliggøre en mere effektiv fordeling af kapital i hele EU.

1.4.2.Specifikt/specifikke mål 

Specifikt mål nr. 1

Det første specifikke mål er at muliggøre en gnidningsløs og integreret adgang til data offentliggjort af enheder, der er omfattet af oplysningsforpligtelser på området for finansielle tjenesteydelser og kapitalmarkeder, herunder bæredygtighedsrelaterede data, samtidig med at uforholdsmæssigt store administrative omkostninger for enheder undgås. ESAP vil således øge informationsstrømmen både inden for medlemsstaterne og på tværs af grænserne.

Specifikt mål nr. 2

Det andet specifikke mål er at øge den digitale anvendelse (og videreanvendelse) af data.

Set ud fra et synspunkt vedrørende digital anvendelse bør ESAP søge at standardisere den måde, hvorpå oplysningerne udarbejdes, for at gøre det lettere at finde, sammenligne og analysere og dermed reducere søgnings- og behandlingsomkostningerne for brugerne. Dette indebærer en forbedring af datasøgbarheden og dataekstraherbarheden (for så vidt angår metadata, datastrukturering og IT-formater og om muligt med hensyn til maskinlæsbarhed), sikring af datakvaliteten, fjernelse af unødvendige begrænsninger for videreanvendelse, mindskelse af sproglige barrierer, mulighed for adgang til rettidige oplysninger og eventuelt håndtering af dataintegriteten og kildernes troværdighed. Dette bør være i overensstemmelse med foranstaltninger, der vil lette anvendelsen af data på nationalt plan og på EU-plan 37 .

1.4.3.Forventet/forventede resultat(er) og virkning(er)

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgrupperne.

Set ud fra et økonomisk synspunkt vil ESAP øge informationsstrømmen både inden for medlemsstaterne og på tværs af grænserne takket være fri adgang. Det vil øge den digitale anvendelse af disse oplysninger takket være åbne anvendelsesbetingelser og almindeligt anvendte formater, der muliggør udtrækning af data. Initiativet vil også fremme maskinlæsbarheden på lang sigt. Dette vil skabe større synlighed for alle markedsdeltagere og personer, der frivilligt indgiver oplysninger, uafhængigt af deres egen størrelse eller størrelsen af deres marked, over for investorer, analytikere, formidlere, forskere eller fonde. En sådan synlighed vil åbne finansieringsmuligheder, sikre en bedre fordeling af kapital og dermed bidrage til lavere kapitalomkostninger og større modstandsdygtighed på det indre marked.

Set fra investorernes synspunkt vil ESAP give hurtig, effektiv og let adgang til en bredere vifte af oplysninger og dermed åbne nye horisonter. Investorerne vil også spare tid og ressourcer til søgning og behandling af oplysninger. ESAP vil bidrage til at imødekomme virksomhedernes voksende behov for bæredygtighedsrelaterede data og dermed bidrage til målene for bæredygtig finansiering og den grønne pagt.

Det vil tjene andre databrugeres behov, herunder detailinvestorer og finansielle rådgivere, offentlige forvaltninger, civilsamfundet, forskere og den akademiske verden.

ESAP vil gøre det muligt at tilbyde innovative tjenesteydelser på det finansielle område baseret på analyser, big data eller kunstig intelligens/maskinlæring samt adgang til og anvendelse af elektronisk udstyr.

1.4.4.Resultatindikatorer 

Angiv indikatorerne til overvågning af fremskridt og resultater.

Følgende resultatindikatorer er blevet udpeget:

Mål nr. 1:

Antal søgninger, visninger og downloads pr. år

Andel af korrektioner, der kræves som følge af valideringskontrol pr. år

Udviklingen i brugen, herunder grænseoverskridende adgang

Mål nr. 2:

Antal maskinlæsbare datasæt, der er tilgængelige via ESAP

1.5.Begrundelse for forslaget/initiativet 

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt, herunder en detaljeret tidsplan for iværksættelsen af initiativet

Oprettelsen af et fælles adgangspunkt er et centralt handlingspunkt i handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen fra september 2020. Den finansielle sektor afhænger i vid udstrækning af informations- og kommunikationsteknologier (IKT).

Der bør fastsættes et "minimum viable product" inden udgangen af 2024 38 . Interventionen bør også sikre, at disse foranstaltninger gør det muligt for EU's rammer at forblive dynamiske, således at de kan tage højde for fremtidige teknologiske fremskridt og forblive evolutionære.

1.5.2.Merværdien ved et EU-tiltag (f.eks. som følge af koordineringsfordele, retssikkerhed, større effekt eller komplementaritet). Ved "merværdien ved et EU-tiltag" forstås her merværdien af EU's intervention i forhold til den værdi, som medlemsstaterne ville have skabt enkeltvis.

Begrundelse for en indsats på EU-plan (forudgående)

Den nuværende geografiske og tematiske fragmentering af offentliggørelsesmekanismer og oplysningsformater, der er relevant for finansielle tjenesteydelser, markeder og bæredygtighed, er udbredt i Unionen og øger adgangs- og anvendelsesomkostningerne for brugerne af disse oplysninger. Oplysninger er også ofte kun søgbare eller tilgængelige på lokale sprog, hvilket er en central hindring, der afskrækker investorer. Yderligere individuelle foranstaltninger fra medlemsstaternes side vil ikke mindske denne fragmentering, medmindre de går i samme retning for at opbygge et enkelt adgangspunkt, hvilket er usandsynligt uden en koordineret tilgang.

Forventet merværdi på EU-plan (efterfølgende)

Unionens indsats vil i væsentlig grad øge politikkens effektivitet og samtidig mindske kompleksiteten og lette den finansielle og administrative byrde, der pålægges alle markedsdeltagere.

Målet med dette initiativ (dvs. at integrere oplysninger i hele Unionen og gøre dem digitalt anvendelige) kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne hver for sig. På nuværende tidspunkt er de fleste af reglerne om kanaler og formater for offentliggørelse af virksomhedsindberetningsoplysninger fastsat i medlemsstaternes lovgivning. I betragtning af omfanget og virkningerne af oprettelsen af et fælles europæisk adgangspunkt kan der opnås en mere effektiv løsning på disse problemer på EU-plan.

1.5.3.Erfaringer fra tidligere foranstaltninger af lignende art

Nyt initiativ

1.5.4.Forenelighed med den flerårige finansielle ramme og mulige synergivirkninger med andre relevante instrumenter

Europa ønsker at styrke sin digitale suverænitet og fastsætte sine egne standarder med fokus på data, teknologi og infrastruktur 39 . Styrkelse af virksomheder i en bæredygtig og mere fremgangsrig digital fremtid vil omfatte digitalisering af offentlige tjenester og virksomhedernes digitale omstilling.

I sin europæiske datastrategi 40 ønsker Kommissionen at stille flere data til rådighed for anvendelse i økonomien og samfundet, herunder gennem udvikling af fælles dataområder. Kommissionens strategi for digital finans, der blev offentliggjort i september 2020 41 , fastlægger generelle retningslinjer for, hvordan Europa kan støtte den digitale omstilling af finansiering i de kommende år, og navnlig for at fremme en datadrevet finansiering, herunder ved hjælp af forbedret adgang til og anvendelse af data. Etableringen af et fælles dataområde som ESAP bidrager til disse strategier.

Kommissionen er ligeledes fast besluttet på at opnå en grøn omstilling af EU's økonomi som fastsat i meddelelsen om den europæiske grønne pagt fra december 2019 42 og strategien for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi 43 . I den forbindelse vil ESAP bidrage til denne dagsorden ved at fremme private investeringer i bæredygtige projekter og aktiviteter.

Endelig støttes ESAP af handlingsplanen for kapitalmarkedsunionen, der blev vedtaget i september 2020 44 .

Dette lovgivningsforslag er fuldt ud foreneligt med den flerårige finansielle ramme.

1.5.5.Vurdering af de forskellige finansieringsmuligheder, der er til rådighed, herunder muligheden for omfordeling

Flere finansieringsmuligheder blev overvejet, herunder muligheder for omfordeling og forskellige sammensætninger af midler og/eller EU-budgettet.

I den endelige løsningsmodel, der vælges, vil forslaget have en begrænset indvirkning på FFR, da den forudser yderligere EU-bidrag til ESMA som følge af de yderligere tre fuldtidsækvivalenter, som myndigheden vil behøve for at kunne udføre de yderligere opgaver, som lovgiverne pålægger med hensyn til forvaltningen af ESAP.

Dette vil udmønte sig i et forslag om at øge myndighedens autoriserede personale under den fremtidige årlige budgetprocedure. Desuden vil der blive ydet ca. 3,74 mio. EUR i EU-finansiering til ESMA til dækning af de driftsomkostninger (afsnit 3), der er forbundet med udviklingen og oprettelsen af ESAP.

Finansiering til ESMA (til både administrations- og driftsomkostninger) efter lovgivningens ikrafttræden vil blive medfinansieret af Unionen og de nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med standardfinansieringsformlen i betragtning 68 i ESMA's oprettelsesforordning 1095/2010, dvs. 40 % fra EU-midler og 60 % gennem bidrag fra medlemsstaternes nationale kompetente myndigheder.

For så vidt angår de lovgivningsmæssige aktiviteter, som oprettelsen af ESAP medfører, skal der udarbejdes en række gennemførelsesretsakter. Denne opgave er inddelt i faser i medfør af forordningen. For visse retsakter giver forordningen Det Fælles Udvalg af Europæiske Tilsynsmyndigheder (ESMA, EBA og EIOPA) mandat til at foretage udviklingen. Ved udførelsen af disse opgaver vil EBA og EIOPA desuden samarbejde med ESMA om udførelsen af visse opgaver i forbindelse med ESAP's funktion og overvågning. ESMA, EBA og EIOPA vil fortsat arbejde hen imod maksimering af synergieffekterne og effektivitetsgevinsterne og overvåge den ekstra arbejdsbyrde og de ekstra fuldtidsækvivalenter, der er forbundet med dette forslag, i forbindelse med deres overordnede opgaver.

For at forberedelsen af dette vigtige initiativ kan påbegyndes så hurtigt som muligt, er der afsat 2 mio. EUR under det første flerårige arbejdsprogram for et digitalt Europa (2021-2022), der skal gennemføres via offentlige indkøb. Et yderligere bidrag fra programmet for et digitalt Europa på 3 mio. EUR vil blive overvejet i forbindelse med udarbejdelsen af det følgende arbejdsprogram (2023-2024). Den endelige tildeling vil være underlagt prioriteringen af finansieringen i forbindelse med den underliggende vedtagelsesprocedure og godkendelse i det respektive programudvalg. Denne yderligere finansiering vil gøre det muligt at fortsætte udviklingen af ESAP, indtil EU-lovgivningen officielt udpeger ESMA som ejer af ESAP. For at sikre en gnidningsløs overgang, og forudsat at dette beløb i sidste ende tildeles i det næste arbejdsprogram for et digitalt Europa, vil gennemførelsen heraf blive overdraget til ESMA gennem en bidragsaftale.

ESMA skal sikre, at enhver fysisk eller juridisk person har gratis adgang til de oplysninger, der er tilgængelige via ESAP, men er som en undtagelse bemyndiget til at opkræve gebyrer for specifikke tjenester, navnlig i tilfælde, hvor der er tale om meget store mængder hyppigt ajourførte oplysninger. Disse gebyrer må ikke overstige ESMA's omkostninger i forbindelse med leveringen af den specifikke tjenesteydelse. Sådanne tjenesteydelser, tilknyttede udviklingsomkostninger og -gebyrer samt deres størrelse afhænger af fremtidige beslutninger. Dette har derfor ingen indvirkning på den foreliggende vurdering af de budgetmæssige konsekvenser.

1.6.Forslagets/initiativets varighed og finansielle virkninger

Begrænset varighed

   Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

   Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

Ubegrænset varighed

Iværksættelse med en indkøringsperiode fra 2022 til 2026,

derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Planlagt(e) forvaltningsmetode(r) 45  

 Direkte forvaltning ved Kommissionen via

◻ gennemførelsesorganer

 Delt forvaltning i samarbejde med medlemsstaterne

 Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres agenturer (angives nærmere)

◻ Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 70 og 71

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget offentlige tjenesteydelsesopgaver, i det omfang de har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som har fået stillet tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er anført i den relevante basisretsakt

Bemærkninger

Ikke relevant

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER 

2.1.Bestemmelser om overvågning og rapportering 

Angiv hyppighed og betingelser.

I overensstemmelse med allerede eksisterende ordninger udarbejder ESA'erne regelmæssige rapporter om deres aktiviteter (herunder intern rapportering til øverste ledelse, rapportering til organer og udarbejdelse af årsberetning) og er underlagt revision ved Revisionsretten og Kommissionens interne revisionstjeneste om deres forbrug af ressourcer og resultater. Overvågning og rapportering af de tiltag, der er omfattet af forslaget, vil være i overensstemmelse med allerede eksisterende krav samt eventuelle nye krav som følge af dette forslag.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem(er) 

2.2.1.Begrundelse for den/de foreslåede forvaltningsmetode(r), finansieringsmekanisme(r), betalingsvilkår og kontrolstrategi

Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed (ESMA) vil forvalte ESAP.

Med hensyn til kontrolstrategien arbejder ESMA tæt sammen med Kommissionens Interne Revisionstjeneste for at sikre, at passende standarder overholdes inden for alle områder af intern kontrol. Disse ordninger vil også gælde for agenturernes rolle i forbindelse med det aktuelle forslag.

Derudover overvejer Europa-Parlamentet hvert regnskabsår efter henstilling fra Rådet og under hensyntagen til Den Europæiske Revisionsrets konklusioner, om det vil give agenturerne decharge for gennemførelsen af budgettet.

2.2.2.Oplysninger om de konstaterede risici og det/de interne kontrolsystem(er), der etableres for at afbøde dem

For så vidt angår den retlige, økonomisk forsvarlige og effektive anvendelse af bevillingerne til de foranstaltninger, der skal gennemføres af ESA'erne i forbindelse med dette forslag, medfører dette initiativ ikke nye væsentlige risici, som ikke allerede er omfattet af eksisterende interne kontrolordninger. De foranstaltninger, der skal gennemføres i forbindelse med dette forslag, vil blive iværksat i 2022 og vil fortsætte.

2.2.3.Vurdering af og begrundelse for kontrolforanstaltningernes omkostningseffektivitet (forholdet mellem kontrolomkostningerne og værdien af de forvaltede midler) samt vurdering af den forventede risiko for fejl (ved betaling og ved afslutning) 

Forvaltnings- og kontrolsystemer er fastsat i de forordninger, der i øjeblikket regulerer ESA'ernes funktionsmåde, og anses for at være omkostningseffektive. Forordningen revideres regelmæssigt. Fejlrisikoen forventes at være lav.

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder 

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger, f.eks. fra strategien til bekæmpelse af svig.

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ubegrænset anvendelse på ESMA.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER 

3.1.Berørt(e) udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme og udgiftspost(er) på budgettet 

Eksisterende budgetposter

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB 46

fra EFTA-lande 47

fra kandidatlande 48

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

1

GD CNECT <02.04.03>

OB

JA

NEJ

NEJ

NEJ

1

ESMA: <03.10.04>

OB

NEJ

NEJ

NEJ

NEJ

Nye budgetposter, som der anmodes om

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Budgetpost

Udgiftens 
art

Bidrag

Nummer  

OB/IOB

fra EFTA-lande

fra kandidatlande

fra tredjelande

iht. finansforordningens artikel 21, stk. 2, litra b)

Ikke relevant

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne 

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Nummer

Udgiftsområde 1: Det indre marked, innovation og det digitale område

ESMA: <03.10.04>

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Afsnit 1:

Forpligtelser

1.

0,096

0,195

0,199

0,203

0,693

Betalinger

2.

0,096

0,195

0,199

0,203

0,693

Afsnit 2:

Forpligtelser

(1a)

0,017

0,035

0,036

0,036

0,124

Betalinger

(2a)

0,017

0,035

0,036

0,036

0,124

Afsnit 3:

Forpligtelser

(3a)

0,894

0,849

1,159

0,838

3,740

Betalinger

(3b)

0,894

0,849

1,159

0,838

3,740

Bevillinger I ALT 
for ESMA: <03.10.04>

Forpligtelser

=1+1a +3a

1,007

1,079

1,394

1,077

4,557

Betalinger

=2+2a

+3b

1,007

1,079

1,394

1,077

4,557

GD CNECT <02.04>

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

·Aktionsbevillinger

Budgetpost: <02.04.03>

Forpligtelser

(1a)

2,000 49

3,000 50

5,000

Betalinger

(2a)

0,500

4,500

5,000

Budgetpost

Forpligtelser

(1b)

Betalinger

(2b)

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer 51  

Budgetpost

3.

Bevillinger I ALT 
for GD CNECT <02.04>

Forpligtelser

=1a+1b+3

Betalinger

=2a+2b

+3

·Aktionsbevillinger I ALT

Forpligtelser

4.

2,000

3,000

5,000

Betalinger

5.

0,500

4,500

5,000

·Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT

6.

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1 
i den flerårige finansielle ramme

Forpligtelser

=4+ 6

2,000

3,000

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

Betalinger

=5+ 6

0,500

4,500

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

·Aktionsbevillinger I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)

Forpligtelser

4.

2,000

3,000

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

Betalinger

5.

0,500

4,500

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT (alle aktionsrelaterede udgiftsområder)

6.

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-6 
i den flerårige finansielle ramme 
(referencebeløb)

Forpligtelser

=4+ 6

2,000

3,000

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

Betalinger

=5+ 6

0,500

4,500

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557



Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

7

"Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

GD: <…….>

 Menneskelige ressourcer

• Andre administrationsudgifter

I ALT GD <…….>

Bevillinger

Bevillinger I ALT 
under UDGIFTSOMRÅDE 7 
i den flerårige finansielle ramme 

(Forpligtelser i alt = betalinger i alt)

i mio. EUR (tre decimaler)

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Bevillinger I ALT
under UDGIFTSOMRÅDE 1-7 
i den flerårige finansielle ramme 

Forpligtelser

2,000

3,000

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

Betalinger

0,500

4,500

1,007

1,079

1,394

1,077

9,557

3.2.2.Anslåede virkninger for ESMA's bevillinger 

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

Angiv mål og resultater

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

RESULTATER

Type 52

Gnsntl. omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger 53

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal

Omkostninger

Antal resultater i alt

Omkostninger i alt

SPECIFIKT MÅL NR. 1: Oprettelse af et europæisk fælles adgangspunkt

- Resultat

IT-system

3,489

1

0,894

1

0,849

1

1,159

1

0,838

1

3,740

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 1

1

0,894

1

0,849

1

1,159

1

0,838

1

3,740

SPECIFIKT MÅL NR. 2

- Resultat

Subtotal for specifikt mål nr. 2

OMKOSTNINGER I ALT

1

0,894

1

0,849

1

1,159

1

0,838

1

3,740

3.2.3.Anslåede virkninger for ESMA's menneskelige ressourcer 

3.2.3.1.Resumé

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

0,096

0,195

0,199

0,203

0,693

Midlertidigt ansatte (AST)

Kontraktansatte

0,210 54

0,210

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

0,210

0,096

0,195

0,199

0,203

0,903

Personalebehov (FTÆ):

2022

2023

2024 55

2025

2026

2027

I ALT

Midlertidigt ansatte (AD)

3

3

3

3

3

Midlertidigt ansatte (AST)

Kontraktansatte

3

3

Udstationerede nationale eksperter

I ALT

3

3

3

3

3

3

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat

   Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

   Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

År 
n

År 
n+1

År N+2

År N+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

·Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

20 01 02 01 og 20 01 02 02 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer)

20 01 02 03 (i delegationerne)

01 01 01 01 (indirekte forskning)

10 01 05 01 (direkte forskning)

Eksternt personale (i årsværk) FTÆ) 56

20 02 01 (KA, UNE, V under den samlede bevillingsramme)

20 02 03 (KA, LA, UNE, V og JMD i delegationerne)

Budgetpost(er) (specificeres)  57

- i hovedsædet 58  

- i delegationerne

01 01 01 02 (KA, UNE, V – indirekte forskning)

10 01 05 02 (KA, UNE, V – direkte forskning)

Andre budgetposter (angiv nærmere)

I ALT

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som generaldirektoratet allerede har afsat til forvaltning af foranstaltningen, og/eller ved interne rokader i generaldirektoratet, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige generaldirektorat i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Opgavebeskrivelse:

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte

Eksternt personale

Beskrivelsen af, hvordan udgifterne til fuldtidsækvivalenterne er beregnet, bør medtages i afsnit 3 i bilag V.

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme 

   Forslaget/initiativet er foreneligt med indeværende flerårige finansielle ramme

   Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme

Gør rede for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og de beløb, der er tale om.

En mindre anvendelse af margenen under udgiftsområde 1 vil være nødvendig for at øge programmeringen af Unionens bidrag til ESMA <budgetpost 03.10.04> med 4,557 mio. EUR (i løbende priser) i løbet af FFR 2021-2027, bestående af 1,007 mio. EUR i 2024, 1,079 mio. EUR i 2025, 1,394 mio. EUR i 2026 og 1,077 mio. EUR i 2027.

   Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres 59 .

Gør rede for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og de beløb, der er tale om.

[...]

3.2.5.Bidrag fra tredjemand 

Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

i mio. EUR (tre decimaler)

2022

2023

2024

2025

2026

2027

I alt

Bidrag fra de nationale kompetente myndigheder i overensstemmelse med standardfinansieringsformlen for ESMA, jf. betragtning 68 i oprettelsesforordning 1095/2010 60

1,528

1,656

2,128

1,536

6,848

Samfinansierede bevillinger I ALT

1,528

1,656

2,128

1,536

6,848

 

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne 

   Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne

   Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

   for egne indtægter

   for andre indtægter

   Angiv, om indtægterne er formålsbestemte

i mio. EUR (tre decimaler)

Indtægtspost på budgettet:

Bevillinger til rådighed i indeværende regnskabsår

Forslagets/initiativets virkninger 61

År 
n

År 
n+1

År 
n+2

År 
n+3

Indsæt så mange år som nødvendigt for at vise virkningernes varighed (jf. punkt 1.6)

Artikel …

For diverse indtægter, der er formålsbestemte, angives det, hvilke af budgettets udgiftsposter der påvirkes.

[...]

Det oplyses, hvilken metode der er benyttet til at beregne virkningerne for indtægterne.

[...]

Bilag til finansieringsoversigten

De forventede virkninger for Unionens budget efter den forventede ikrafttrædelse af den foreslåede lovgivning i begyndelsen af 2024 blev anslået på følgende grundlag:

Afsnit I - Personaleudgifter

De tre yderligere midlertidigt ansatte, som ESMA skønnes at behøve for at overvåge udviklingen, vedligeholdelsen og driften af ESAP, skal ansættes i lønklasse AD5. De antages (i gennemsnit) at tiltræde i begyndelsen af juli og er derfor budgetteret for 6 måneder i 2024 og for hele år derefter.

De anslåede omkostninger for hver midlertidigt ansat blev beregnet som de gennemsnitlige standardomkostninger for midlertidigt ansatte, der skal anvendes i overslagene over personaleomkostninger i finansieringsoversigterne udarbejdet i 2021 (152 000 EUR) minus den standardgodtgørelse (25 000 EUR) for bygnings- og IT-omkostninger ("habillage"), der indgår i denne standardberegning (dvs. 127 000 EUR), justeret med justeringskoefficienten for Paris (120,5) og justeret for en forventet inflation på 2 % efter 2022 62 .

Afsnit II - Infrastruktur- og driftsudgifter

Omkostningerne er anslået gennem multiplikation af antallet af ansatte med den andel af året, hvor der anvendes standardudgiften til "habillage", dvs. 25 000 EUR plus 2 500 EUR pr. ansat til dækning af andre administrationsudgifter, begge beløb justeret for en forventet inflation på 2 % efter 2022.

Afsnit III -Aktionsudgifter

Udgifterne svarer til en infrastruktur, der skal muliggøre de funktioner og specifikationer, der er fastsat i lovgivningen for ESAP, og sikre systemets tekniske interoperabilitet 63 . Den bør sikre en smidig og høj servicekvalitet, sikkerhed i forbindelse med lagring og kommunikation, pålidelig adgang osv. Den tekniske udformning af infrastrukturen vil være forbeholdt ESAP's styrende organ, og derfor omfatter dette bilag et par realistiske forslag, som bibeholdes som grundlag for omkostningsantagelserne.

De vejledende omkostninger er opdelt i fem faser, der skal gennemføres fra midten af 2022 til 2027, herunder: Proof of concept, udvikling af funktioner og kapacitet, licensgebyrer, systemvedligeholdelse, cloud computing-/lager-/netværksomkostninger.

De anslåede omkostninger er blevet justeret for en forventet inflation på 2 % efter 2022.

(1)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan af 24.9.2020 (COM(2020) 590 final).
(2)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en strategi for digital finans for EU af 24.9.2020 (COM(2020) 591 final).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2017/1132 af 14. juni 2017 om visse aspekter af selskabsretten. (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 46).
(4)     https://e-justice.europa.eu/489/EN/business_registers__search_for_a_company_in_the_eu  
(5)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, En europæisk strategi for data af 19.2.2020 (COM(2020) 66 final).
(6)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi af 6.7.2021 (COM(2021) 390 final) .
(7)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt", af 11.12.2019 (COM(2019) 640 final).
(8)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan af 24.9.2020 (COM(2020) 590 final).
(9)    SWD/2021/81 final af 21. april 2021.
(10)    SWD(2021) 344.
(11)    Forummet på højt plan anbefalede, at ESAP bør give adgang til "enheders offentlige finansielle og ikke-finansielle oplysninger samt andre offentlige, relevante oplysninger om finansielle produkter eller aktiviteter [...], som skal være frit tilgængelige for offentligheden, uden at der opkræves gebyrer eller kræves en licens." Jf. den endelige rapport fra forummet på højt plan om kapitalmarkedsunionen: A New Vision for Europe's Capital markets, juni 2020.
(12)    ISBN 978-92-76-13304-9.
(13)    ISBN 978-92-76-13305-6.
(14)    ISBN 978-92-76-25267-2.
(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(16)    Denne planlægning berører ikke vedtagelsesprocessen for det følgende arbejdsprogram (2023-2024) og navnlig vurderingerne af prioriteringen af finansiering og det relevante programudvalgs godkendelse.
(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(18)    Se Kommissionens forslag til en forordning om ændring af forordning (EU) nr. 575/2013 for så vidt angår krav vedrørende kreditrisiko, kreditværdijusteringsrisiko, operationel risiko, markedsrisiko og den nedre grænse for output, navnlig ændringerne til artikel 433.
(19)    Se artikel 21 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. December 2004 som ændret.
(20)    SWD/2021/305 final af 3. november 2021.
(21)    EUT C [...], [...], s. [...].
(22)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan af 24.9.2020 (COM(2020) 590 final).
(23)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en strategi for digital finans for EU af 24.9.2020 (COM(2020) 591 final).
(24)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Strategi for finansiering af omstillingen til en bæredygtig økonomi af 6.7.2021 (COM(2021) 390 final).
(25)    Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Råd, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, "Den europæiske grønne pagt" af 11.12.2019 (COM(2019) 640 final).
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af direktiv 95/46/EF (generel forordning om databeskyttelse) (EUT L 119 af 4.5.2016, s. 1).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer (EUT L 172 af 26.6.2019, s. 56).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2018/1725 af 23. oktober 2018 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i Unionens institutioner, organer, kontorer og agenturer og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om ophævelse af forordning (EF) nr. 45/2001 og afgørelse nr. 1247/2002/EF (EUT L 295 af 21.11.2018, s. 39).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 910/2014 af 23. juli 2014 om elektronisk identifikation og tillidstjenester til brug for elektroniske transaktioner på det indre marked og om ophævelse af direktiv 1999/93/EF (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 73).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Banktilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/78/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 12).
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/79/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 48).
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed), om ændring af afgørelse nr. 716/2009/EF og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2009/77/EF (EUT L 331 af 15.12.2010, s. 84).
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 96/9/EF af 11. marts 1996 om retlig beskyttelse af databaser (EFT L 77 af 27.3.1996, s. 20).
(34)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 223/2009 af 11. marts 2009 om europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EF, Euratom) nr. 1101/2008 om fremsendelse af fortrolige statistiske oplysninger til De Europæiske Fællesskabers Statistiske Kontor, Rådets forordning (EF) nr. 322/97 om EF-statistikker og Rådets afgørelse 89/382/EØF, Euratom om nedsættelse af et udvalg for De Europæiske Fællesskabers statistiske program (EUT L 87 af 31.3.2009, s. 164).
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(36)    Jf. forordningens artikel 58, stk. 2, litra a) hhv. b).
(37)    De formater, der er fastsat på EU-plan, omfatter de formater, der er fastsat i Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om det europæiske fælles elektroniske format (ESEF).
(38)    I henhold til strategien for digital finansiering: "Senest i 2024 bør oplysninger, der i henhold til EU's lovgivning om finansielle tjenesteydelser skal gøres offentligt tilgængelige, fremlægges i standardiserede og maskinlæsbare formater." — Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en strategi for digital finans for EU (COM/2020/591 final).
(39)    Kommissionens prioriteter for 2019-24: Et Europa klar til den digitale tidsalder .
(40)     Meddelelse: En europæisk datastrategi , Europa-Kommissionen, 19.2.2020.
(41)    COM(2020) 591 final af 24.9.2020.
(42)    Meddelelse: Den europæiske grønne pagt , Europa-Kommissionen, 11.12.2019.
(43)    Finanspakke, meddelelse: Strategi for digital finans , Europa-Kommissionen, 24.9.2020.
(44)    Meddelelse: En kapitalmarkedsunion for mennesker og virksomheder — ny handlingsplan , 24.9.2020.
(45)    Forklaringer vedrørende forvaltningsmetoder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: https://myintracomm.ec.europa.eu/budgweb/EN/man/budgmanag/Pages/budgmanag.aspx .
(46)    OB = opdelte bevillinger/IOB = ikke-opdelte bevillinger.
(47)    EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.
(48)    Kandidatlande og, hvis det er relevant, potentielle kandidater på Vestbalkan.
(49)    Som fastsat i afsnit 2.2.1.9 "Forberedende foranstaltninger vedrørende det finansielle dataområde" i bilaget til Kommissionens gennemførelsesafgørelse om finansiering af programmet for et digitalt Europa og vedtagelsen af det flerårige arbejdsprogram for 2021-2022 af 10.11.2021 (C(2021) 7914 final).
(50)    Af planlægningsmæssige hensyn forventes det, at ESMA's omkostninger i 2023 (dvs. før den foreslåede lovgivning forventes at træde i kraft) vil kunne finansieres via en bidragsaftale mellem Kommissionen og ESMA med midler fra programmet for et digitalt Europa. Denne planlægning berører ikke vedtagelsesprocessen for det følgende arbejdsprogram (2023-2024) og navnlig vurderingerne af prioriteringen af finansiering og det relevante programudvalgs godkendelse.
(51)    Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller foranstaltninger (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.
(52)    Resultater er de produkter og tjenesteydelser, der skal leveres (f.eks.: antal finansierede studenterudvekslinger, antal km bygget vej osv.).
(53)    Omkostninger for Unionens budget, eksklusive bidrag fra nationale kompetente myndigheder og eksklusive planlagte bidrag fra programmet for et digitalt Europa.
(54)    Fulde omkostninger (inklusive pensionsbidrag) for tre kontraktansatte i 12 måneder, som med forbehold af fremtidig beslutningstagning og vedtagelse af den krævede finansieringsafgørelse til arbejdsmæssige formål antages at være dækket af en bidragsaftale, der finansieres over programmet for et digitalt Europa.
(55)    Ansættelserne forventes at finde sted i juli, og som sådan tages der hensyn til 50 % af de gennemsnitlige udgifter i 2024.
(56)    KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer JED = junioreksperter ved delegationerne.
(57)    Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).
(58)    Primært for EU's samhørighedsfonde, Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFAF).
(59)    Jf. artikel 12 og 13 i Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 2093/2020 af 17. december 2020 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme for årene 2021-2027.
(60)    dvs. 40 % EU-bidrag til 60 % af medlemsstatens nationale kompetente myndigheds bidrag sammen med den kompetente nationale myndigheds andel af arbejdsgivernes pensionsbidrag.
(61)    Med hensyn til EU's traditionelle egne indtægter (told og sukkerafgifter) opgives beløbene netto, dvs. bruttobeløb, hvorfra der er trukket opkrævningsomkostninger på 20 %.
(62)    Den andel af arbejdsgiverens pensionsbidrag, der svarer til andelen af bidrag fra medlemsstatens nationale kompetente myndighed, jf. betragtning 68 i ESMA's oprettelsesforordning 1095/2010, blev medtaget i overslaget over de kompetente nationale myndigheders bidrag i afsnit 3.2.5 i arbejdsstyrkeundersøgelsen.
(63)    "Teknisk interoperabilitet" omfatter applikationer og infrastrukturer, der forbinder systemer og tjenester, herunder aspekter såsom grænsefladespecifikationer, sammenkoblingstjenester, datapræsentation og -udveksling samt sikre kommunikationsprotokoller.
Top

Bruxelles, den 25.11.2021

COM(2021) 723 final

BILAG

til

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning

om oprettelse af et fælles europæisk adgangspunkt, som giver centraliseret adgang til oplysninger, der er offentligt tilgængelige og vedrører finansielle tjenesteydelser, kapitalmarkeder og bæredygtighed

{SEC(2021) 572 final} - {SWD(2021) 344 final} - {SWD(2021) 345 final}


BILAG

Liste over EU-lovgivning inden for anvendelsesområdet for det europæiske fælles adgangspunkt (ESAP), jf. artikel 1, stk. 1, litra a)

1.DEL A — FORORDNINGER

1. Forordning (EF) nr. 1060/2009 om kreditvurderingsbureauer 1

2. Forordning (EU) nr. 236/2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps 2

3. Forordning (EU) nr. 648/2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre ("EMIR") 3

4. Forordning (EU) nr. 345/2013 om europæiske venturekapitalfonde 4

5. Forordning (EU) nr. 346/2013 om europæiske sociale iværksætterfonde 5

6. Forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber 6

7. Forordning (EU) nr. 537/2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden 7

8. Forordning (EU) nr. 596/2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) 8

9. Forordning (EU) nr. 600/2014 om markeder for finansielle instrumenter 9

10. Forordning (EU) nr. 909/2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler 10

11. Forordning (EU) nr. 1286/2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) 11

12. Forordning (EU) 2015/760 om europæiske langsigtede investeringsfonde 12

13. Forordning (EU) 2015/2365 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse 13

14. Forordning (EU) 2016/1011 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater 14

15. Forordning (EU) 2017/1129 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked 15

16. Forordning (EU) 2017/1131 om pengemarkedsforeninger 16

17. Forordning (EU) 2019/1238 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP) 17

18. Forordning (EU) 2019/2033 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber 18

19. Forordning (EU) 2019/2088 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser 19

20. Forordning (EU) 2020/852 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer 20

21. Forordning (EU) 2021/23 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter 21

DEL B — DIREKTIVER

1. Direktiv 2002/87/EF om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat 22

2. Direktiv 2004/25/EF om overtagelsestilbud 23

3. Direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked 24

4. Direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber 25

5. Direktiv 2007/36/EF om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber 26

6. Direktiv 2009/65/EF om samordning af love, forordninger og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) 27

7. Direktiv 2009/138/EF om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) 28

8. Direktiv 2011/61/EU om forvaltere af alternative investeringsfonde 29

9. Direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer 30

10. Direktiv 2013/36/EU om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber 31

11. Direktiv 2014/59/EU om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber 32

12. Direktiv 2014/65/EU om markeder for finansielle instrumenter 33

13. Direktiv (EU) 2016/97 om forsikringsdistribution 34

14. Direktiv (EU) 2016/2341 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed 35

15. Direktiv (EU) 2019/2034 om tilsyn med investeringsselskaber 36

16. Direktiv (EU) 2019/2162 om udstedelse af dækkede obligationer og offentligt tilsyn med dækkede obligationer 37

(1)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1060/2009 af 16. september 2009 om kreditvurderingsbureauer (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 1).
(2)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 236/2012 af 14. marts 2012 om short selling og visse aspekter af credit default swaps (EUT L 86 af 24.3.2012, s. 1).
(3)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli 2012 om OTC-derivater, centrale modparter og transaktionsregistre (EUT L 201 af 27.7.2012, s. 1).
(4)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 345/2013 af 17. april 2013 om europæiske venturekapitalfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 1).
(5)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 346/2013 af 17. april 2013 om europæiske sociale iværksætterfonde (EUT L 115 af 25.4.2013, s. 18).
(6)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 1).
(7)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 537/2014 af 16. april 2014 om specifikke krav til lovpligtig revision af virksomheder af interesse for offentligheden og om ophævelse af Kommissionens afgørelse 2005/909/EF (EUT L 158 af 27.5.2014, s. 77).
(8)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 16. april 2014 om markedsmisbrug (forordningen om markedsmisbrug) og om ophævelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/6/EF og Kommissionens direktiv 2003/124/EF, 2003/125/EF og 2004/72/EF (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 1).
(9)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 84).
(10)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 909/2014 af 23. juli 2014 om forbedring af værdipapirafviklingen i Den Europæiske Union og om værdipapircentraler samt om ændring af direktiv 98/26/EF og 2014/65/EU samt forordning (EU) nr. 236/2012 (EUT L 257 af 28.8.2014, s. 1).
(11)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1286/2014 af 26. november 2014 om dokumenter med central information om sammensatte og forsikringsbaserede investeringsprodukter til detailinvestorer (PRIIP'er) (EUT L 352 af 9.12.2014, s. 1).
(12)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/760 af 29. april 2015 om europæiske langsigtede investeringsfonde (EUT L 123 af 19.5.2015, s. 98).
(13)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/2365 af 25. november 2015 om gennemsigtighed af værdipapirfinansieringstransaktioner og vedrørende genanvendelse samt om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (EUT L 337 af 23.12.2015, s. 1).
(14)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/1011 af 8. juni 2016 om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter eller med henblik på at måle investeringsfondes økonomiske resultater, og om ændring af direktiv 2008/48/EF og 2014/17/EU samt forordning (EU) nr. 596/2014 (EUT L 171 af 29.6.2016, s. 1).
(15)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1129 af 14. juni 2017 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel på et reguleret marked, og om ophævelse af direktiv 2003/71/EF (EUT L 168 af 30.6.2017, s. 12).
(16)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2017/1131 af 14. juni 2017 om pengemarkedsforeninger (EUT L 169 af 30.6.2017, s. 8).
(17)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1238 af 20. juni 2019 om et paneuropæisk personligt pensionsprodukt (PEPP-produkt) (EUT L 198 af 25.7.2019, s. 1).
(18)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 1093/2010, (EU) nr. 575/2013, (EU) nr. 600/2014 og (EU) nr. 806/2014 (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 1).
(19)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2088 af 27. november 2019 om bæredygtighedsrelaterede oplysninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser (EUT L 317 af 9.12.2019, s. 1).
(20)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om ændring af forordning (EU) 2019/2088 (EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13).
(21)    Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/23 af 16. december 2020 om et regelsæt for genopretning og afvikling af centrale modparter og om ændring af forordning (EU) nr. 1095/2010, (EU) nr. 648/2012, (EU) nr. 600/2014, (EU) nr. 806/2014 og (EU) 2015/2365 samt direktiv 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2007/36/EF, 2014/59/EU og (EU) 2017/1132 (EUT L 22 af 22.1.2021, s. 1).
(22)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/87/EF af 16. december 2002 om supplerende tilsyn med kreditinstitutter, forsikringsselskaber og investeringsselskaber i et finansielt konglomerat og om ændring af Rådets direktiv 73/239/EØF, 79/267/EØF, 92/49/EØF, 92/96/EØF, 93/6/EØF og 93/22/EØF samt Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF og 2000/12/EF (EUT L 35 af 11.2.2003, s. 1).
(23)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud (EUT L 142 af 30.4.2004, s. 12).
(24)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF (EUT L 390 af 31.12.2004, s. 38).
(25)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF (EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87).
(26)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007 om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber (EUT L 184 af 14.7.2007, s. 17).
(27)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love, forordninger og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32).
(28)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/138/EF af 25. november 2009 om adgang til og udøvelse af forsikrings- og genforsikringsvirksomhed (Solvens II) (EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1).
(29)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU af 8. juni 2011 om forvaltere af alternative investeringsfonde og om ændring af direktiv 2003/41/EF og 2009/65/EF samt forordning (EF) nr. 1060/2009 og (EU) nr. 1095/2010 (EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1).
(30)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF (EUT L 182 af 29.6.2013, s. 19).
(31)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338).
(32)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af Rådets direktiv 82/891/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/24/EF, 2002/47/EF, 2004/25/EF, 2005/56/EF, 2007/36/EF, 2011/35/EU, 2012/30/EU og 2013/36/EU samt forordning (EU) nr. 1093/2010 og (EU) nr. 648/2012 (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 190).
(33)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter og om ændring af direktiv 2002/92/EF og direktiv 2011/61/EU (EUT L 173 af 12.6.2014, s. 349).
(34)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/97 af 20. januar 2016 om forsikringsdistribution (EUT L 26 af 2.2.2016, s. 19).
(35)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2016/2341 af 14. december 2016 om arbejdsmarkedsrelaterede pensionskassers (IORP'ers) aktiviteter og tilsynet hermed (EUT L 354 af 23.12.2016, s. 37).
(36)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber og om ændring af direktiv 2002/87/EF, 2009/65/EF, 2011/61/EU, 2013/36/EU, 2014/59/EU og 2014/65/EU (EUT L 314 af 5.12.2019, s. 64).
(37)    Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2162 af 27. november 2019 om udstedelse af dækkede obligationer, om offentligt tilsyn med dækkede obligationer og om ændring af direktiv 2009/65/EF og 2014/59/EU (EUT L 328 af 18.12.2019, s. 29).
Top