Det Europæiske Regionsudvalgs udtalelse om muligheder og synergier i forbindelse med forebyggende tilpasning til klimaændringerne for at fremme bæredygtighed og forbedre livskvaliteten i regioner og kommuner: Hvilke rammebetingelser er nødvendige?

(2021/C 37/06)

Ordfører: Markku MARKKULA (FI/EPP), formand for byrådet i Espoo Basisdokument: Anmodning fra rådsformandskabet — artikel 41, litra b), nr. i)

POLITISKE ANBEFALINGER

DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG

Global krise gør det nødvendigt at fremskynde indsatsen

1.

Det Europæiske Regionsudvalg understreger, at de politiske ledere bør behandle klimaændringerne som en krise og en global trussel, der skal tackles i fællesskab med fælles aktiviteter og standarder, der nedbryder siloer og barrierer. EU bør påtage sig en aktiv ledende rolle i forbindelse med omstillingen til en klimaneutral økonomi og et mere modstandsdygtigt samfund for at værne om vores gunstige levevilkår og sikre, at der for europæiske virksomheder og offentlige og private institutioner findes klare, pålidelige og ækvivalente procedurer overalt i verden;

2.

fremhæver vigtigheden af, at byer og regioner indtager en aktiv rolle og samarbejder med den lokale og internationale industri for at tilpasse sig og modvirke klimaændringerne og indføre stadig mere ambitiøse og realistiske mål. Udvalget understreger, at indsatsen skal intensiveres inden for alle relevante EU-politikker, at der skal afsættes flere midler til tilpasning og i fællesskab udvikles velegnede tilpasningsmetoder og -instrumenter, ligesom det grænseoverskridende samarbejde og udvekslingen af erfaringer og bedste praksis skal optrappes, og modstandsdygtigheden, tilpasningskapaciteten, naturbaserede løsninger og innovationsmulighederne udbygges;

3.

anerkender, at omkring 800 regionale regeringer i 17 medlemsstater har erklæret klimakrise, hvilket betyder, at ca. 40 % af EU-borgerne bor i regioner og kommuner, hvor de politiske ledere eftertrykkeligt har understreget og officielt accepteret og bekendtgjort den alvorlige karakter af den globale klimakrise. Udvalget understreger, at dette udgør et stærkt rygstød for et aktivt lederskab, der stræber efter et klimaneutralt Europa ved hjælp af en bottom-up-tilgang (1);

4.

understreger, at covid-19-pandemien endnu tydeligere har vist, hvor vigtig en tidlig og koordineret indsats er — de seneste erfaringer med pandemien har rettet lyset mod behovet for at forbedre modstandsdygtigheden af de sociale og økonomiske systemer, så de er rustet til omfattende forstyrrelser, da uforudsete kriser forøger risiciene i økonomier med begrænset diversificering;

5.

betoner, at EU's politikker for klimatilpasning og -modvirkning skal integreres bedre i både den offentlige og private sektor og i borgernes aktiviteter inden for områder, der reguleres af EU's klimapolitik: emissionshandelssystemet (ETS), beslutningen om indsatsfordeling og arealanvendelse, ændringer i arealanvendelse og skovbrug (LULUCF). Opnåelse af klimaneutralitet senest i 2050 kræver, at EU fremskynder dekarboniseringen af aktiviteter i alle sektorer. Byer og regioner har i partnerskab med industrien hovedansvaret for de sektorer, der er omfattet af beslutningen om indsatsfordeling, først og fremmest opvarmning, køling, arealanvendelse og transport.

Forbindelsen mellem de subnationale myndigheder og FN's verdensmål for bæredygtig udvikling og UNFCCC

6.

Det Europæiske Regionsudvalg opfatter de subnationale myndigheders rolle som afgørende for større globale ambitioner på klimaområdet og mener, at tilpasningspolitikkerne bør spille en central rolle i gennemførelsen af FN's verdensmål for bæredygtig udvikling (verdensmålene) på lokalt niveau. EU er nødt til at skabe incitamenter for kommunerne, så de kan nå verdensmålene;

7.

opfordrer UNFCCC til officielt at anerkende det subnationale niveaus rolle og til aktivt at fremme de subnationale myndigheders deltagelse i tilpasnings- og modvirkningspolitikkerne og stille forslag om, at parterne vedtager ambitiøse mål. Udvalget gør opmærksom på de lokale bidrag, der er blevet fremlagt som frivillige lokale evalueringer, og som tydeligt viser, at byerne er det niveau, hvor den indsats, der betyder noget, finder sted, og hvor man opnår de bedste synergier og vekselvirkninger mellem de forskellige verdensmål;

8.

opfatter UNFCCC's COP26 som en kritisk milepæl, hvor EU skal cementere sin rolle som førende inden for klimaindsatsen, og udvalget understreger, at regionernes og byernes igangværende aktiviteter og tilsagn bør fremtræde stærkt og synligt på COP26. Udvalget er parat til at støtte EU-institutionerne i et samarbejde med UNFCCC om at øge synligheden og anerkendelsen af de subnationale myndigheder i det globale klimadiplomati og de globale klimaaktiviteter og fremhæver i den forbindelse samarbejdet med internationale grupper og netværksorganisationer, såsom ICLEI, Under2Coalition, Regions4, Climate Alliance og UCLG United Cities and Local Governments.

En mere slagkraftig EU-tilpasningsstrategi baseret på ny viden, læring og innovation

9.

Det Europæiske Regionsudvalg bifalder handlingsplanen for en ny, mere ambitiøs EU-strategi for tilpasning til klimaændringerne, hvor tilpasning får en mere central rolle i EU's ambitioner på klimaområdet frem mod 2030 og 2050, idet viden skal forbedres, planlægningen styrkes, og tiltagene fremskyndes, og hvor behovet for regionale og lokale tilpasningspolitikker anerkendes. Udvalget understreger i denne forbindelse nødvendigheden af effektivt at integrere klimatilpasningsspørgsmål i alle politikområder. Udvalget opfordrer Kommissionen til at udarbejde den nye EU-tilpasningsstrategi med klare mål og indikatorer i tråd med principperne om aktiv nærhed og proportionalitet;

10.

mener, at EU bør gå forrest med et godt eksempel, når det handler om at støtte de subnationale myndigheder i deres globale tiltag med henblik på at nå verdensmålene. Dette omfatter også samarbejde med potentielle partnere uden for EU med udgangspunkt i EU's værdier;

11.

understreger behovet for et tilpasningssystem for hele Europa og en velfungerende struktur for forvaltning på flere niveauer med klare ansvarsområder, der gør det muligt at iværksætte foranstaltninger. Det er vigtigt, at der etableres effektive regionale og lokale tilpasnings- og modvirkningsmekanismer ved at udnytte fælles netværk mellem den offentlige, private og frivillige sektor og forbedre viden, kompetencer og de økonomiske ressourcer;

12.

understreger betydningen af naturbaserede løsninger for klimatilpasningen, da gennemførelsen heraf er forbundet med muligheder for at tackle indbyrdes forbundne klima-, natur- og sundhedskriser, levere sociale og miljømæssige goder og fremme bæredygtighed og modstandsdygtighed. Naturbaserede løsninger kan også være et vigtigt middel til opfyldelse af verdensmålene for bæredygtig udvikling og UNFCCC’s ambitioner, især om udnyttelse af synergier mellem forskellige verdensmål og klimaindsatsen;

13.

gør opmærksom på, at tilpasning til klimaændringerne kræver en markant omstilling og skal integreres som en tværgående prioritet i den fysiske planlægning og arealforvaltningen. Tilpasningspolitikker har betydelige konsekvenser for sundheden og den sociale retfærdighed;

14.

bemærker, at der på globalt plan, men også i Europa er forskelle i det lokale niveaus grad af parathed til klimatilpasningen. Klimarisici indgår i øjeblikket ikke i vid udstrækning i kommunernes overordnede risikostyring og beredskabsplanlægning;

15.

understreger, at klimaindsatsen kun bliver en succes, hvis den udspringer af den bedste tilgængelige viden og innovation. Den er desuden fuldstændig afhængig af borgernes opbakning. Det myndighedsniveau, borgerne har mest tillid til, er de lokale og regionale myndigheder, fordi de ved, hvad der er behov for, og hvordan man effektivt tilgodeser de europæiske borgeres krav og forventninger;

16.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte udviklingen af: a. bæredygtighed som en »ny normal« for alle samfund, virksomheder og enkeltpersoner b. bæredygtighed, kulstofneutralitet, cirkulær økonomi og modstandsdygtighed som ledetråd for al beslutningstagning i offentlig og privat regi og også i budgetprocedurer c. planlægning og tiltag med fokus på bæredygtighed, der er baseret på samarbejde, viden og god praksis d. forskning og fælles aktiviteter inden for bæredygtighed — interdisciplinær og tværfaglig — for at øge og diversificere viden e. digital sammenkobling for alle borgere med passende kapacitet som horisontalt element, der sikrer den grønne og den digitale omstilling f. metoder til at inkorporere alle disse elementer i alle læringstilgange i Den Europæiske Union g. finansiering til byer og regioner til omskoling og opkvalificering af arbejdsstyrken;

17.

mener, at CO2-fodaftrykket bør mindskes ved at minimere den negative indvirkning fra produkter, tjenester og organisationer. Desuden opfordrer udvalget til et øget fokus på CO2-håndaftrykket ved at skabe opmærksomhed om produkters, tjenesters og organisationers fremtidige positive indvirkning på bæredygtigheden;

18.

støtter udviklingen af lokale videnskabelige platforme vedrørende klimaændringer (som allerede eksisterer i adskillige regioner og fungerer som et »lokalt IPCC«) for at tilskynde til samarbejde med videnskabsfolk og støtte de lokale folkevalgtes beslutningstagning;

19.

fremhæver, at udvikling af modstandsdygtighed hos personer, i lokalsamfund og på regionalt plan er en afgørende faktor for tilpasningen til klimaændringer. Udvalget understreger betydningen af menneskelig bevidsthed, læring, kapacitetsudvikling og koncepter for udbredelse af en kultur for samarbejde på tværs af grænser og lande for at få virkelig global rækkevidde;

20.

opfordrer Kommissionen til at etablere og øge brugen af samarbejdsværktøjer, der dækker hele EU, for i fællesskab at udvikle nye løsninger på klimaudfordringerne. Udvalget efterlyser digitale, virtuelle coachingteams og peer-to-peer-mentorordninger, der kan fremme ny, innovativ og regional og lokal bæredygtig udvikling. Regioner og byer er villige til at fungere som prøvebænke for udvikling af nye løsninger, der kan opfylde de forskellige behov i EU's lokalområder;

21.

fremhæver, at netværket af levende laboratorier (»Living Labs«) med fordel kan udnyttes til at lukke »klimatilpasnings- og -modvirkningskløften« og styrke innovationen med henblik på bæredygtig udvikling;

22.

gør opmærksom på landbrugets og skovbrugets rolle i den globale klimapolitik, da de er vigtige for at øge modstandsdygtigheden og bæredygtigheden og fremme innovative løsninger i landdistrikter. I denne henseende må målene i den grønne pagt, navnlig biodiversitetsstrategien og jord til bord-strategien, indarbejdes i den fælles landbrugspolitik, således at der ikke længere er forbindelse mellem tilskud og størrelsen af landbrugsjorden, men derimod mellem tilskud og overholdelsen af høje og bindende standarder for klimabeskyttelse, biodiversitet, anvendelse af pesticider og dyrevelfærd, kortere forsyningskæder og fremme af lokal produktion;

23.

fremhæver den positive synergieffekt mellem politiker til bevarelse af biodiversitet og politikker til begrænsning af og tilpasning til klimaændringerne, som er grundpiller for den globale kamp mod klimaændringerne;

24.

betoner vigtigheden af at gøre brug af forebyggende informationssystemer såsom Galileo og Copernicus til lokalsamfundsbaserede fare- og risikovurderinger. Dette forudsætter løsninger for mere systematisk og omfattende udvinding og behandling af regionale og lokale data, bl.a. brug af satellitter og sensorer med GIS-støttede værktøjer til at kortlægge sårbarheder knyttet til forskellige klimarelaterede risici. Udvalget tilskynder de lokale og regionale myndigheder til at anvende og udnytte de tilgængelige data og tjenester, navnlig dem, der tilbydes gennem Copernicus' klimaændringstjeneste (C3S);

25.

fremhæver behovet for at investere yderligere i betydningen af rumteknologi, da det er et vigtigt element i bæredygtig og modstandsdygtig udvikling, idet det sikrer relevant information om klimarisici og relaterede tilpasningstiltag. Udvalget er på dette område klar til at samarbejde med Kommissionen, JRC og EEA om at undersøge tiltag til at bringe disse teknologier tættere på de lokale og regionale myndigheder;

26.

gør opmærksom på, at tilpasning bør anerkendes som en vigtig søjle i den europæiske grønne pagt, som er EU's nye vækststrategi. Udvalget bifalder forslaget om en europæisk klimalov, der skal fungere som en overordnet ramme for både klimatilpasning og klimamodvirkning.

Byer og regioner bør spille en større rolle i tilpasningspolitikkerne

27.

Det Europæiske Regionsudvalg fremhæver, at byer og regioner er innovatorer og banebrydere inden for klimaindsatsen og -tilpasningen og ofte deltager i forsknings- og innovationsprojekter, bl.a. inden for rammerne af Horisont 2020 og Horisont Europa. De er dermed i stand til at fungere som ambassadører for klimatilpasningen i hele Europa og fremme det grænseoverskridende samarbejde mellem subnationale niveauer om håndtering af klimaudfordringerne;

28.

bemærker, at de lokale myndigheder er ansvarlige for mere end 70 % af foranstaltningerne til begrænsning af klimaændringerne og op til 90 % af klimatilpasningsindsatsen, og at en tilpasningspolitik kun vil fungere, hvis der tages højde for regionernes og byernes behov, synspunkter og ekspertise. Udvalget gør opmærksom på, at det anslås, at ca. 40 % af byerne i EU med mere end 150 000 indbyggere har vedtaget tilpasningsplaner (2);

29.

påpeger, at digitale applikationer kan spille en vigtig rolle med at hjælpe de lokale og regionale myndigheder med at realisere verdensmålene og klimamålene eller tilpasse sig til klimaændringerne. Derfor bør bæredygtige digitale løsninger altid være en del af overvejelserne i forbindelse med tilpasning til og modvirkning af klimaændringerne. Der bør udveksles eksempler på bedste praksis, samtidig med at de digitale løsningers reelle effektivitet altid kontrolleres;

30.

gør opmærksom på, at de synligste konsekvenser i Europa og verden af, at klimaet er i forandring, forårsages af ekstreme vejrfænomener som hedebølger, oversvømmelser, vandknaphed, naturbrande og sygdomme, der medfører tab af menneskeliv og økonomisk skade og forringer livskvaliteten. Udvalget bemærker endvidere, at affolkningen af landdistrikter, tab af adgang til frugtbar jord og tab af biodiversitet skaber sociale og økonomiske vanskeligheder, der er ved at udvikle sig til et stadigt større globalt problem, som vil få enorme konsekvenser i Europa (3);

31.

fremhæver den helt afgørende betydning af de to missioner med fokus på klimaet: »et klimaresistent Europa« og »100 klimaneutrale byer i 2030«. Udvalget er meget interesseret i at samarbejde med Kommissionen om at tiltrække ansøgninger og indstillinger fra lokalsamfund, byer og regioner, som repræsenterer hele spektret af geografisk, social og økonomisk mangfoldighed i Europas regioner. Udvalget er parat til sammen med bl.a. missionerne og borgmesterpagten at udvikle en gennemførelsesramme for at nå målet om klimaneutralitet;

32.

anbefaler, at Det Europæiske Miljøagentur sammen med forskellige ekspertorganisationer såsom Det Fælles Forskningscenter, klimatilpasningspartnerskabet inden for rammerne af dagsordenen for byerne (4) og borgmesterpagten for klima og energi (5) regelmæssigt leverer opdateringer af den videnskabelige viden og skaber opmærksomhed om særlige projekter vedrørende klimaændringerne og de dermed forbundne konsekvenser og sårbarheder i Europas vigtigste biogeografiske områder;

33.

understreger, at klimaændringerne mærkes forskelligt, og at territoriale faktorer spiller en vigtig rolle for valget af den rette politik. De rette tilpasningstiltag afhænger af de konkrete sårbarheder i f.eks. EU's regioner i den yderste periferi, på øer, i bjergområder, i kystområder og i den arktiske region;

34.

henstiller til, at der træffes hasteforanstaltninger i Arktis, hvor vintertemperaturerne allerede ligger 2,5 oC over de førindustrielle temperaturer, hvilket betyder, at havisen og sne smelter hurtigere end nogensinde før, sådan som det senest er blevet påvist af f.eks. MOSAiC-ekspeditionen. Dette område kræver særlig opmærksomhed på grund af den øgede følsomhed i Arktis — også kaldet »polar amplifikation«;

35.

påpeger den ekstraordinære rigdom i Middelhavsområdets natur og dens særlige sårbarhed over for naturkatastrofer, klimaændringer og socioøkonomisk udvikling. Der er behov for særlige tiltag for at øge naturressourcernes bæredygtighed, navnlig beskyttelse af biodiversiteten;

36.

fremhæver, at der er en stærk sammenhæng mellem klimaændringerne og socioøkonomiske ændringer som f.eks. urbanisering. Udvalget understreger, at udfordringerne i Europas byområder, hvor tre fjerdedele af befolkningen bor, kræver skræddersyede løsninger og støtte fra EU og medlemsstaterne (6). Udvalget understreger også betydningen af landdistrikterne og de bynære områder, hvor det nogle gange er endnu vanskeligere at nedbringe emissionerne, og opfordrer derfor til, at der også der findes passende løsninger;

37.

understreger, at energi- og klimadialogen på flere niveauer rummer potentialet til at blive et vægtigt instrument til sikring af reel vertikal integration og mainstreaming af tilpasningspolitikkerne. Denne dialog bør udvides til at omfatte hele den grønne pagt;

38.

betoner den store betydning af borgmesterpagten for klima og energi og lignende initiativer, når det gælder indsatsen for at gøre tilpasningspolitikkerne mere relevante for byer og regioner. Pagtens underskrivere har stor betydning for gennemførelsen af de bæredygtige energi- og klimahandlingsplaner;

39.

understreger betydningen af at fremme brugen, udbredelsen og indførelsen af innovative digitale teknologier, der fremmer integrationen og samhørigheden, hen imod en strategi for intelligente territorier. 5G-teknologien, tingenes internet og dataanalyser, som eksempler på disse teknologier, bør betragtes som befordrende elementer for en digital og grøn omstilling af regioner og byer, og navnlig som en disruptiv løftestang for udbydelse af digitale offentlige tjenester, energieffektivitet, promovering af kultur og turisme og social og regional samhørighed;

40.

fremhæver energisystemernes betydning for tilpasningen og vigtigheden af forbindelser imellem disse systemer som anført i meddelelsen om EU's strategi for energisystemintegration (7). Udvalget opfordrer Kommissionen til se nærmere på disse forbindelser i opfølgningen på den nævnte meddelelse;

41.

gør opmærksom på vigtigheden af at øge antallet af europæiske partnerskaber mellem regioner og byer, som anvender intelligente specialiseringskoncepter. Udvalget anbefaler, at byer og regioner tildeles en større rolle i klimatilpasningsplatformen (8), og er meget interesseret i at uddybe samarbejdet med især Det Europæiske Miljøagentur, EIT's klima-VIF og Det Fælles Forskningscenter;

42.

understreger behovet for at forbedre regionernes og byernes gennemførelseskapacitet og betydningen af at have tilstrækkeligt med personale, og personale, der er kvalificeret. Især på kommunalt plan bør der systematisk stilles den nødvendige arbejdskraft til rådighed til koordinering af de mange arbejds- og ansvarsområder forbundet med realiseringen af verdensmålene og klimamålene.

Finansiering og globale regler

43.

Det Europæiske Regionsudvalg opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på CO2-prissætningssystemet. Klimaomstillingen kræver nye investeringer, især i den private sektor, til tilpasning og modvirkning. For at kunne tiltrække de nødvendige investeringer bør prisen på CO2 fastsættes på et forudsigeligt og hensigtsmæssigt niveau. Et sådant system bør tilskynde energivirksomheder og andre virksomheder til at spille en vigtig rolle i bestræbelserne på at opfylde klimamålene og udarbejde nye kulstofneutrale løsninger;

44.

understreger, at der er behov for et mere effektivt CO2-prissætningssystem, herunder en CO2-grænsetilpasningsmekanisme, for at gøre CO2 til en gennemsigtig del af det økonomiske system og fremme omstillingen til kulstofneutralitet. Dette ville skabe lige konkurrencevilkår for den bæredygtige indsats og udgøre et vigtigt redskab i bestræbelserne på at gøre CO2-systemet gennemskueligt på alle niveauer og i alle sektorer;

45.

støtter Europa-Parlamentets opfordring til at opstille et nettobudget for drivhusgasemissioner for EU27 baseret på de nyeste videnskabelige beregninger anvendt af IPCC til at repræsentere Unionens rimelige andel af de resterende globale emissioner i tråd med Parisaftalens mål og styre Unionens kurs mod drivhusgasneutralitet i 2050;

46.

opfordrer EU til at vise stærkt globalt lederskab i udviklingen af det nødvendige system for CO2-prisfastsættelse og budgettering inden 2030 og forhandle sig frem til lignende elementer med sine globale handelspartnere;

47.

bakker op om langsigtede EU-finansierede investeringer i infrastruktur for at tilpasse den til klimaændringerne. Udvalget understreger, at det er vigtigt, at der for alle myndighedsniveauer er tilstrækkelige muligheder for at finansiere klimatilpasningen, ligesom det er vigtigt at se nærmere på potentielle, nye alternativer til de eksisterende anlæg og undersøge, om der findes nye og innovative løsninger;

48.

anbefaler, at EU og de nationale regeringer sørger for stabil og systematisk offentlig finansiering til tilpasningen, f.eks. til offentlige forsyningsvirksomheder, nødhjælps- og redningstjenester og sundhedsvæsenet. Forebyggende tilpasning kræver omfattende investeringer i infrastruktur og redningskapacitet, således at klimatilpasning og -modvirkning integreres i bæredygtighedsforanstaltningerne generelt;

49.

hilser meddelelsen om grønne obligationer til at finansiere klimaindsatsen velkommen, men advarer om, at de offentlige midler muligvis ikke vil være tilstrækkelige til at opfylde alle tilpasningsbehov, og at der bør være incitamenter for privat finansiering af tilpasningsindsatsen. Det er vigtigt, at klassifikationskriterierne for, hvad der betragtes som bæredygtigt og ikke medfører skade, udformes og behandles på en sådan måde, at de ikke bliver en administrativ byrde for dem, der ønsker at foretage bæredygtige investeringer. Det gælder især, når de er mere vidtgående end EU-lovgivningen og medlemsstaternes lovgivning;

50.

anerkender, at den nye ramme for 2021-2027 vil have et stærkt fokus på et mere intelligent Europa gennem innovation og på et grønnere kulstoffrit Europa. Udvalget ønsker at spille en større vejledende rolle i forhold til, hvordan instrumenterne til regionale offentlig-private investeringer i klimatilpasningen og -modvirkningen skal anvendes. Dette indebærer bl.a. fremme af lokaltstyrede strategier og bemyndigelse af de lokale myndigheder til at forvalte EU-midler og nationale, regionale og lokale midler. Udvalget påpeger, at EU-programmer skal fremme udarbejdelsen og udbredelsen af gode klimatilpasningsløsninger, der vil være til gavn for kommuner i alle størrelser;

51.

understreger, at de lokale og regionale myndigheder kender borgernes behov og udfordringer bedst, og at de er ansvarlige for gennemførelsen af EU-politikker på lokalt og regionalt niveau. Der er derfor behov for, at medlemsstaterne inddrager de lokale og regionale myndigheder i beslutningsprocessen vedrørende EU-lovgivning og national lovgivning. RU opfordrer medlemsstaterne til at uddelegere forvaltningen af midler og finansielle instrumenter til de lokale og regionale myndigheder i tråd med nærhedsprincippet;

52.

gør opmærksom på det nye tilsagn fra Den Europæiske Investeringsbank (EIB) om at øge andelen af finansiering til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed frem mod 2025 og udviklingen af en klimabankkøreplan (9). Udvalget bifalder EIB's indførelse af et klimarisikovurderingssystem til systematisk vurdering af de fysiske klimarisici;

53.

fremhæver behovet for at forankre udviklingen af EU's nye tilpasningsstrategi i principperne i den europæiske grønne pagt. Udvalget opfordrer Kommissionen til at anerkende byer og regioner som fuldgyldige partnere inden for denne ramme og til at gøre mere for at bygge bro mellem den lokale bottom-up tilpasning og de nationale tilpasningsstrategier.

Bedre sammenhæng og tiltag i hele Europa

54.

Det Europæiske Regionsudvalg gør opmærksom på, at klimapagtens mål beror på aktiv nærhed og flerniveaustyring: RU er parat til at levere politisk støtte til gennemførelsen af klimapagten (10) og bringe den ud til alle byer og regioner i Europa. Udvalget opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at lade tilpasningstiltag indgå i indsatsen i forbindelse med dette vigtige initiativ;

55.

understreger potentialet i den europæiske klimapagt som dels et innovativt styringsredskab, der forbedrer samarbejdet mellem de lokale og regionale myndigheder og EU-institutioner, dels et paraplyinitiativ, der fremmer udviklingen af lokale klimapagter i hele EU og anvendelsen af bedste praksis, herunder med hensyn til klimatilpasningen;

56.

gentager, at det er vigtigt, at tilpasningspolitikkerne integreres i den territoriale infrastruktur og landskabsplanlægning og -forvaltning (11). Heri ligger en stor opgave for byer og regioner;

57.

bifalder forslaget om en ambitiøs 2030-klimaplan og opfordrer Kommissionen til også at medtage tilpasningsforanstaltninger og -mål i denne ramme;

58.

gør opmærksom på, at adskillige initiativer såsom borgerdialoger, territoriale konsekvensanalyser, energi- og klimadialoger på flere niveauer og RegHub-netværket samt det europæiske initiativ for byområder under samhørighedspolitikken efter 2020 kan bistå ved såvel vurderingen af tilpasningsindsatsen som fastlæggelsen af den strategiske dagsorden gennem inddragelse af dem, der er direkte berørt af klimaændringerne og tilpasningsforanstaltningerne;

59.

glæder sig over lanceringen af renoveringsbølgeinitiativet som et fremadskuende initiativ, der optrapper EU's indsats inden for et af de vigtigste områder, hvis vi skal nå vores klimamål. Udvalget opfordrer i den forbindelse Kommissionen til at videreudvikle den rolle, som renovering af bygninger spiller med hensyn til at forbedre tilpasningsmålene og gøre det bebyggede miljø mere modstandsdygtigt;

60.

påpeger, at konsekvenserne af klimaændringerne opleves forskelligt af borgerne afhængigt af social og økonomisk sårbarhed, alder og køn. De sociale aspekter af tilpasningspolitikkerne bør derfor omhyggeligt overvejes i forbindelse med den nye EU-strategi med udgangspunkt i Det Europæiske Miljøagenturs arbejde inden for området (12);

61.

fremhæver, at medlemsstaterne i øjeblikket er i gang med at udarbejde forskellige planer og strategier som f.eks. klimatilpasningsstrategier, nationale energi- og klimaplaner, nationale langsigtede strategier og strategier for bæredygtig udvikling samt andre sektorpolitiker inden for bl.a. biodiversitet, skovbrug, landbrug og fysisk planlægning. Dette risikerer at skabe forvirring hos byer og regioner, og udvalget opfordrer Kommissionen til at genoverveje den overordnede ramme og i stedet anlægge en mere integreret tilgang;

62.

opfordrer Kommissionen til at sende en stærk anbefaling til medlemsstaterne om at involvere de subnationale myndigheder i udarbejdelsen af tilpasningsstrategierne og fremme udviklingen af regionale og lokale strategier samt en regional opdeling af de nationale strategier. RU er villig til at organisere energi- og klimadialoger på flere niveauer med henblik herpå.

---

(1)  https://climateemergencydeclaration.org/climate-emergency-declarations-cover-15-million-citizens/

(2)  Rapport om gennemførelsen af EU-strategien for tilpasning til klimaændringer (COM(2018) 738 final).

(3)  https://www.eea.europa.eu/themes/climate-change-adaptation

(4)  https://ec.europa.eu/futurium/en/climate-adaptation

(5)  https://www.eumayors.eu/

(6)  https://www.eumayors.eu/

(7)  COM(2020) 299 final.

(8)  https://climate-adapt.eea.europa.eu/

(9)  https://www.eib.org/en/about/partners/cso/consultations/item/cb-roadmap-stakeholder-engagement.htm

(10)  Se udtalelse 1360/2020 om »Den europæiske klimapagt« (EUT C 440 af 18.12.2020, s. 99), der er udarbejdet af Rafał Trzaskowski (PL/EPP), og som kan findes på: https://cor.europa.eu/da/our-work/Pages/OpinionTimeline.aspx?opId=CDR-1360-2020.

(11)  https://ec.europa.eu/clima/sites/clima/files/adaptation/what/docs/swd_2013_137_en.pdf

(12)  https://www.eea.europa.eu/publications/unequal-exposure-and-unequal-impacts