—

der henviser til traktaten om Den Europæiske Union (TEU), særlig artikel 36, artikel 42, stk. 6, artikel 46 og protokol nr. 10 om permanent struktureret samarbejde,

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 af 11. december 2017 om etablering af et permanent struktureret samarbejde (PESCO) og fastlæggelse af listen over deltagende medlemsstater (1),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/340 af 6. marts 2018 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO (2),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/909 af 25. juni 2018 om et fælles sæt forvaltningsregler for PESCO-projekter (3),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2018/1797 af 19. november 2018 om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO (4),

—

der henviser til Rådets afgørelse (FUSP) 2019/1909 af 12. november 2019 om ændring og ajourføring af afgørelse (FUSP) 2018/340 om opstilling af listen over projekter, der skal udvikles under PESCO (5),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 13. november 2017 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 19. november 2018 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

—

der henviser til Rådets konklusioner af 17. juni 2019 om sikkerhed og forsvar i forbindelse med EU's globale strategi,

—

der henviser til Rådets henstilling af 15. oktober 2018 om opstilling af rækkefølgen for opfyldelsen af de mere bindende forpligtelser inden for rammerne af det permanente strukturerede samarbejde (PESCO) og specificering af mere præcise mål (2018/C374/041) (6),

—

der henviser til sin beslutning af 16. marts 2017 om forfatningsmæssige, retlige og institutionelle følger af en fælles sikkerheds- og forsvarspolitik: mulighederne i Lissabontraktaten (7),

—

der henviser til våbenhandelstraktaten, som trådte i kraft i december 2014,

—

der henviser til Den Europæiske Revisionsrets analyse nr. 09/2019 fra september 2019 om europæisk forsvar,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 118,

—

der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A9-0165/2020),

A.

der henviser til, at den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP) i henhold til artikel 42, stk. 2, i TEU omfatter en gradvis udformning af en fælles EU-forsvarspolitik, som vil føre til indførelsen af et fælles forsvar, når Det Europæiske Råd med enstemmighed beslutter sig for det; der henviser til, at PESCO udgør et vigtigt skridt i retning af at opfylde dette mål;

B.

der henviser til, at PESCO bør anvendes til yderligere at operationalisere og udvikle den forpligtelse, som er fastsat i artikel 42, stk. 7, i TEU, til at yde gensidig hjælp og bistand som nævnt i den fælles meddelelse fra medlemsstaterne til Rådet og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om PESCO, der blev undertegnet af 23 medlemsstater den 13. november 2017, med henblik på at øge medlemsstaternes villighed til at udvise solidaritet over for en anden medlemsstat, hvis den bliver offer for et væbnet angreb på sit område;

C.

der henviser til, at et af målene med PESCO i henhold til artikel 1, litra a), i protokol (nr. 10) om permanent struktureret samarbejde etableret ved artikel 42 i TEU er, at medlemsstaterne skal udvikle deres forsvarskapaciteter mere intensivt gennem fremme af deres nationale bidrag og eventuelt gennem deltagelse i multinationale styrker, i de vigtigste europæiske materielprogrammer og i Det Europæiske Forsvarsagenturs virksomhed;

D.

der henviser til, at det i artikel 1, litra b), i protokol nr. 10 hedder, at medlemsstaterne er forpligtede til »senest i 2010 enten nationalt eller som en del af multinationale grupper af styrker at kunne levere kampenheder, der er specielt uddannet til de påtænkte opgaver, som på det taktiske plan er sammensat som kampgrupper med støtteelementer, herunder transport og logistik, som er i stand til inden for 5-30 dage at udføre opgaver som omhandlet i artikel 43 i TEU, især for at imødekomme anmodninger fra De Forenede Nationer, og som har forsyninger til at klare sig i en første periode på 30 dage, der kan forlænges til mindst 120 dage«; der henviser til, at artikel 1, litra b), skal revideres for at kunne reagere hensigtsmæssigt på det udfordrende geopolitiske miljø; der henviser til, at medlemsstaterne stadig er langt fra at opfylde dette mål;

E.

der henviser til, at der nu mere end nogensinde er behov for indførelsen af en fælles EU-forsvarsstrategi i lyset af de mangeartede og voksende trusler;

F.

der henviser til, at ambitionsniveauet i EU's globale strategi på sikkerheds- og forsvarsområdet omfatter krisestyring og kapacitetsopbygning i partnerlande med det formål at beskytte Europa og dets borgere; der henviser til, at ingen medlemsstat alene kan beskytte sig selv, eftersom de sikkerheds- og forsvarstrusler, som EU står over for, og som er rettet mod dets borgere, område og infrastruktur, udgør fælles multifacetterede trusler, der ikke kan håndteres af en enkelt medlemsstat alene; der henviser til, at et effektivt EU-system til effektiv, sammenhængende, strategisk og fælles anvendelse af ressourcer vil være en fordel for EU's samlede sikkerheds- og forsvarsniveau og er mere end nogensinde før nødvendigt i et sikkerhedsmiljø, der hurtigt bliver forværret; der henviser til, at der er behov for en øget indsats med hensyn til cyberforsvar, såsom informationsudveksling, uddannelse og operationel støtte, for bedre at imødegå hybride trusler;

G.

der henviser til, at de vigtigste aktører i PESCO er de deltagende medlemsstater, som tilvejebringer kapaciteter for gennemførelsen af FSFP (artikel 42, stk. 1, og artikel 42, stk. 3, i TEU), og som anvender dem til EU-operationer og -missioner, når Rådet pålægger dem at gennemføre en opgave inden for EU's rammer (artikel 42, stk. 1, 4 og 5, artikel 43 og artikel 44 i TEU), og som bl.a. udvikler deres forsvarskapaciteter, når det er relevant, inden for rammerne af Det Europæiske Forsvarsagentur (artikel 42, stk. 3, og artikel 45 i TEU);

H.

der henviser til, at PESCO's langsigtede vision er at sikre Unionen en operativ kapacitet, der trækker på militære aktiver, som suppleres med civile midler, med henblik på at opnå en sammenhængende fuldspektret styrkepakke, som står til rådighed for medlemsstaterne i forbindelse med militære FSFP-missioner; der henviser til, at PESCO bør styrke EU's kapacitet til at handle som en international sikkerhedsgarant med henblik på at bidrage effektivt og troværdigt til international, regional og europæisk sikkerhed, herunder ved at forhindre import af usikkerhed, og øge interoperabiliteten for at beskytte EU's borgere og maksimere effektiviteten af forsvarsudgifterne ved at reducere dobbeltarbejde, overkapacitet og ukoordinerede udbud;

I.

der henviser til, at det i Rådets afgørelse (FUSP) 2017/2315 om etablering af PESCO fastslås, at forbedrede forsvarskapaciteter i medlemsstaterne også vil gavne NATO, i henhold til princippet om kun ét sæt styrker, forudsat at dobbeltarbejde undgås, og interoperabiliteten prioriteres, samtidig med at den europæiske søjle inden for alliancen styrkes, og der reageres på gentagne krav om øget transatlantisk byrdefordeling; der henviser til, at NATO fortsat er hjørnestenen i mange medlemsstaters sikkerhedsarkitektur;

J.

der henviser til, at PESCO skaber en bindende ramme mellem de deltagende medlemsstater, som forpligtede sig til i fællesskab at investere, planlægge, udvikle og drive forsvarskapaciteter inden for Unionens rammer på en permanent og struktureret måde ved at tilslutte sig 20 bindende forpligtelser på fem områder, der er fastsat i TEU; der henviser til, at disse forpligtelser bør udgøre et skifte fra et rent forsvarssamarbejde til fuld interoperabilitet samt forbedring af medlemsstaternes forsvarsstyrker gennem bilaterale gensidigt gavnlige partnerskaber; der henviser til, at PESCO-sekretariatet årligt evaluerer disse bindende forpligtelser i de nationale gennemførelsesplaner, som kan konsulteres af de deltagende medlemsstater; der henviser til, at der på trods af disse bindende forpligtelser ikke er fastlagt en effektiv efterlevelsesordning for PESCO; der henviser til, at PESCO-projekter bør gennemføres på en måde, der afspejler den industrielle kapacitet, bekymringer vedrørende dobbeltarbejde og budgetmæssige begrænsninger i de deltagende medlemsstater; der henviser til, at efterlevelsesordningen for PESCO bør forbedres;

K.

der henviser til, at de deltagende medlemsstater skal udvise et fuldt politisk engagement i forhold til de 20 bindende forpligtelser, som de har tilsluttet sig; der henviser til, at cyklusserne for planlægning af den militære kapacitet normalt tager over tre år; der henviser til, at de nuværende nationale cyklusser for planlægning af den militære kapacitet hovedsageligt styres af den tidligere etablerede NATO-forsvarsplanlægningsproces; der henviser til, at der bør ske betydelige fremskridt med hensyn til betydeligt at indarbejde PESCO i de nationale forsvarsplanlægningsprocesser for at sikre, at de deltagende medlemsstater har kapacitet til at færdiggøre PESCO-projekter;

L.

der henviser til, at PESCO oprindeligt var tænkt som et avantgardistisk tiltag, der omfattede de medlemsstater, som var villige og i stand til at opgradere deres samarbejde på forsvarsområdet til et nyt ambitionsniveau; der henviser til, at det forhold, at der er 25 deltagende medlemsstater, ikke må føre til, at PESCO bliver begrænset af en tilgang, hvor der tages udgangspunkt i den laveste fællesnævner; der henviser til, at antallet af medlemsstater tyder på, at der er vilje til et tættere samarbejde inden for sikkerhed og forsvar;

M.

der henviser til, at arbejdet med de tre første bølger af PESCO-projekter har ført til oprettelse og vedtagelse af 47 projekter; der henviser til, at ingen er blevet virkeliggjort; der henviser til, at projekterne i den første bølge primært er projekter med kapacitetsopbygning, som involverer så mange medlemsstater som muligt; der henviser til, at PESCO-projekternes inkluderende karakter ikke bør føre til, at de deltagende medlemsstater sænker deres ambitioner; der henviser til, at det er afgørende, at PESCO fokuserer på projekter, der giver en reel merværdi;

N.

der henviser til, at der ikke synes at være nogen overordnet fælles logik mellem de 47 PESCO-projekter; der henviser til, at den nuværende liste over projekter mangler sammenhæng, omfang og strategiske ambitioner, hvilket betyder, at de mest indlysende kapacitetsmangler ikke vil blive afhjulpet, og ikke i tilstrækkelig grad eller fuldt ud imødegår de kritiske mangler, der er identificeret i processen med det overordnede mål gennem kapacitetsudviklingsplanen (CDP) og den samordnede årlige gennemgang vedrørende forsvar (CARD); der henviser til, at et af disse projekter er blevet stoppet for at undgå unødvendige overlapninger; der henviser til, at andre projekter ikke har gjort tilstrækkelige fremskridt eller risikerer at blive stoppet, og at omkring 30 projekter stadig er i udviklings- og forberedelsesfasen; der henviser til, at udviklingen af ambitiøse projekter for militær kapacitet kan tage op til 10 år; der henviser til, at langt de fleste PESCO-projekter falder sammen med mangler i Den Europæiske Forsvarsfond og NATO;

O.

der henviser til, at den anden fase af PESCO vil blive indledt i 2021; der henviser til, at denne anden fase vil give konkrete og betydelige resultater, hvilket indebærer, at det er nødvendigt at prioritere projekter;

P.

der henviser til, at visse PESCO-projekter er fokuseret på operationel deployering såsom EUFOR's center for krisereaktionsoperationer (EUFOR CROC), militær mobilitet og netværk af logistikknudepunkter, mens andre i højere grad fokuserer på udvikling af militære kapaciteter, såsom cyberberedskabshold og gensidig bistand inden for cybersikkerhed; der henviser til, at begge tilgange er nødvendige for på afgørende vis at bidrage til udviklingen hen imod en fælles integreret sikkerheds- og forsvarsstrategi i EU;

Q.

der henviser til, at nogle af de mest strategiske PESCO-projekter har potentiale til at yde et afgørende bidrag til Unionens strategiske autonomi og til at yde et afgørende bidrag til udarbejdelsen af en sammenhængende fuldspektret styrkepakke;

R.

der henviser til, at store europæiske forsvarsprojekter såsom det fremtidige luftslagssystem (Future Air Combat System (FCAS)) og hovedsystemet for jordkamp (Main Ground Combat System (MGCS)) i øjeblikket ikke er omfattet af PESCO's anvendelsesområde;

S.

der henviser til, at det er afgørende at prioritere og tage fat på de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP, og at bygge videre på CARD med det formål at øge Europas strategiske autonomi;

T.

der henviser til, at kun nogle af de nuværende PESCO-projekter tager tilstrækkeligt højde for de kapacitetsmangler, der er identificeret i CDP og CARD, eller allerede i tilstrækkelig grad tager hensyn til kapacitetsmål med stor indvirkning (High Impact Capacity Goals), der stammer fra CDP og bør betragtes som en prioritet;

U.

der henviser til, at overensstemmelsen, sammenhængen og den gensidige styrkelse mellem PESCO, CARD, de nationale gennemførelsesplaner og CDP skal forbedres yderligere;

V.

der henviser til, at NATO's forsvarsplanlægningsproces (NDPP) bidrager til de nationale forsvarsplanlægningsprocesser i 21 deltagende medlemsstater, der er medlemmer af NATO;

W.

der henviser til, at samspillet mellem medlemsstaternes nationale prioriteter, EU's prioriteter og NATO's prioriteter bør finde sted snarest muligt, når det er hensigtsmæssigt og relevant; der henviser til, at EU's og NATO's prioriteter bør harmoniseres bedre for at opfylde EU's kapacitetsmål;

X.

der henviser til, at PESCO, under hensyntagen til de to organisationers forskellige karakter og deres respektive ansvarsområder, bør være et effektivt og supplerende redskab til at håndtere kapacitetsudviklingsprioriteter og sikre de militære kapaciteter, der er identificeret i EU, og kan yde et bidrag til NATO's mål;

Y.

der henviser til, at en specifik strategi for forsvar og sikkerhed, som f.eks. hvidbogen om EU's sikkerheds- og forsvarspolitik som foreslået i adskillige betænkninger fra Parlamentet, i forbindelse med EU's globale strategi kan fremme en fælles forståelse af nuværende og fremtidige udfordringer og give vigtige retningslinjer til PESCO og CDP, der bygger på en forståelse af de strategiske ambitioner og foranstaltninger, som skal træffes på lang sigt;

Z.

der henviser til, at PESCO-projekter i øjeblikket afhænger af de 25 deltagende medlemsstaters økonomiske bidrag; der henviser til, at det forventes, at de nationale forsvarsbudgetter vil blive reduceret som følge af covid-19-pandemien; der henviser til, at flere af de igangværende 47 PESCO-projekter, hvis de finansieres forholdsmæssigt, paradoksalt nok kan styrke medlemsstaternes beredskab, hvis der opstår en ny omfattende folkesundhedskrise: militær mobilitet, Den Europæiske Sanitetskommando og mange andre projekter inden for logistik og transport, sundhedspleje, katastrofehjælp, beredskab over for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare (CBRN) våben og bekæmpelse af ondsindede cyberaktiviteter og fjendtlige desinformationskampagner; der henviser til, at nedskæringer i finansieringen af de strategiske kapaciteter, som EU og dets medlemsstater på nuværende tidspunkt mangler, også vil svække deres mulighed for i fællesskab at gribe ind over for fremtidige pandemier, CRBN-trusler og andre uforudsigelige risici med store internationale konsekvenser;

AA.

der henviser til, at finansieringen af transportinfrastruktur med dobbelt anvendelse vil være til gavn for både civil og militær mobilitet, og at gennemførelse af harmoniserede administrative procedurer kan føre til, at ressourcer flyttes gennem egentlige forsyningsruter i hele EU og bidrage til opbygningen af et fælles sikkerheds- og forsvarsmiljø;

AB.

der henviser til, at PESCO og den fremtidige Europæiske Forsvarsfond skal være gensidigt forstærkende, og at indbyrdes forbindelser mellem dem skal udvikles yderligere med henblik på at levere de kritiske kapaciteter, som er identificeret i CDP;

AC.

der henviser til, at udsigten til at modtage medfinansiering af forsknings- og udviklingskapaciteter fra visse PESCO-projekter via den fremtidige Europæiske Forsvarsfond har fået de deltagende medlemsstater til at mangedoble deres forslag og har fremmet udvekslinger og samarbejde; der henviser til, at alle forslag skal have EU's bedste fælles strategiske interesse for øje;

AD.

der henviser til, at tredjelandes deltagelse, forudsat at de opfylder en række vedtagne politiske, væsentlige og retlige betingelser, i enkelte PESCO-projekter i enkelte konkrete tilfælde kan være i Unionens strategiske interesse, navnlig når det drejer sig om tilvejebringelse af teknisk ekspertise eller yderligere kapacitet og i tilfælde af strategiske partnere; der henviser til, at tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter ikke bør undergrave målet om at fremme EU's FSFP;

AE.

der henviser til, at tredjelandes deltagelse kun kan være en undtagelse, skal besluttes fra sag til sag og skal tillades efter indbydelse fra EU's medlemsstater; der henviser til, at enhver sådan deltagelse bør tilvejebringe merværdi til visse projekter og bidrage til at styrke PESCO og FSFP og til at opfylde mere krævende forpligtelser på meget strenge betingelser og på grundlag af etableret og reel gensidighed;

AF.

der henviser til, at der for længst burde have været indgået en aftale om tredjelandes deltagelse i PESCO-projekter;

AG.

der henviser til, at Parlamentet med hensyn til den rolle, som Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) i øjeblikket spiller i forbindelse med PESCO og kapacitetsudvikling, allerede har anmodet om, at mandatet for PSC som omhandlet i artikel 38 i TEU skal fortolkes snævert;

AH.

der henviser til, at forvaltningen af PESCO ledes af de deltagende medlemsstater; der henviser til, at PESCO-sekretariatet fortsat bør lette forbindelserne med andre EU-aktører med hensyn til mulige synergier med andre EU-instrumenter og -initiativer for at sikre gennemsigtighed og inklusion og undgå unødvendig overlapning;

AI.

der henviser til, at en uddybning af forsvarssamarbejdet mellem medlemsstaterne på EU-plan bør gå hånd i hånd med en styrkelse af medlemsstaternes parlamenters og Europa-Parlamentets kontrolbeføjelser;

AJ.

der henviser til, at Connecting Europe-faciliteten bør fokusere på projekter vedrørende militær mobilitet og interoperabilitet, som er af afgørende betydning for uventede konflikter og kriser; der henviser til, at PESCO bør bidrage til at skabe et effektivt Schengenområde for militær mobilitet med henblik på at mindske procedurerne ved grænserne og begrænse infrastrukturbyrden til et minimum; der henviser til, at Rail Baltica-projektet, som er afgørende for integrationen af de baltiske lande i det europæiske jernbanenet, bør hilses velkommen i denne henseende, og dets fulde effektivitet bør sikres;

AK.

der henviser til, at PESCO i denne henseende kan bidrage til større sammenhæng, koordinering og interoperabilitet inden for sikkerhed og forsvar og til at konsolidere solidaritet, samhørighed og modstandsdygtighed i Unionen;

AL.

der henviser til, at Parlamentet og Rådet i fællesskab bør udøve den lovgivende funktion og budgetfunktionen samt de politiske kontrolfunktioner og rådgivende funktioner, således som det er fastsat i traktaterne;

AM.

der henviser til, at Parlamentet opfordrer næstformanden for Kommissionen/Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik til at sende sin årlige rapport om gennemførelsen at PESCO;

AN.

der henviser til, at den kombinerede forsknings- og udviklingsindsats hos de deltagende medlemsstater i PESCO vil give betydelige teknologiske gennembrud og dermed give Unionen en konkurrencefordel inden for moderne forsvarskapaciteter;

1.

2.