Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget — Beretning om konkurrencepolitikken 2019

(COM(2020) 302 final)

(2021/C 123/01)

Ordfører:

Gonçalo LOBO XAVIER

Anmodning om udtalelse	Kommissionen, 12.8.2020
Retsgrundlag	Artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	11.12.2020
Vedtaget på plenarforsamlingen	27.1.2021
Plenarforsamling nr.	557
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	230/0/6

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder Kommissionens beretning om konkurrencepolitikken 2019, hvori Kommissionen udvikler en tilgang, der sigter mod at styrke det indre marked og fremme økonomisk udvikling og de socialpolitiske målsætninger, som er afgørende for den europæiske udviklingsproces.

1.2.

Som allerede påpeget i flere tidligere dokumenter betragter EØSU en effektiv og principbaseret konkurrencepolitik som en af EU's grundpiller og som et centralt instrument for gennemførelsen af det indre marked i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde. En sådan konkurrencepolitik stemmer desuden overens med verdensmålene for bæredygtig udvikling, opbygningen af en social markedsøkonomi og gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder (1). Dette gælder stadig.

1.3.

EØSU er enig i, at Kommissionen bør iværksætte foranstaltninger til at styrke fair konkurrence på markeder af særlig betydning for EU's borgere og virksomheder, f.eks. den digitale sektor og telekommunikationssektoren, energi og miljø, produktionsvirksomhed, finansielle tjenesteydelser, beskatning, landbrug, fødevarer og transport. Disse foranstaltninger bør skabe tillid hos forbrugerne og klart definere de rette betingelser for, at virksomhederne kan udøve deres aktiviteter. De økonomiske og sociale forandringer sker meget hurtigt. En løbende tilpasning til en moderne, bæredygtig, grøn og digital økonomi er presserende og nødvendig, og konkurrencepolitikken er nøglen til at gennemføre dette.

1.4.

De nye og konstante udfordringer, hidrørende fra anvendelsen af data, algoritmer og markeder, er i hastig udvikling i et stadigt mere digitalt miljø. Som følge heraf bør samarbejdsnetværk mellem medlemsstaternes myndigheder og Kommissionen gøres mere robuste for at fastholde lige konkurrencevilkår i det indre marked. EU skal derfor være indstillet på den digitale tidsalder, og EØSU er opmærksom på behovet for forandring og opfordrer indtrængende til, at de nødvendige tilpasninger gennemføres. EØSU er fast overbevist om, at det digitale marked og onlineplatforme er en del af en ny økonomi, som har afgørende betydning for Europa, men at der også er behov for at fastsætte klare og retfærdige regler for alle interessenter.

1.5.

EØSU gør Kommissionen opmærksom på nødvendigheden af fortsat at skabe økonomiske og politiske rammevilkår, der styrker SMV'ernes vækst på lige vilkår, hvor også store virksomheder kan deltage i den økonomiske proces. Europa skal ses som et stærkt økonomisk område med fair konkurrence og klare regler for alle aktører.

1.6.

EØSU opfordrer til at sikre samme sociale og miljømæssige regler, set i forhold til konkurrerende virksomheder i tredjelande, så der er sikkerhed for lige konkurrencevilkår. Europa kan ikke have forskellige tilgange til de samme udfordringer. Og Europa må ikke være »naiv« i sin konkurrencepolitik.

1.7.

EØSU støtter de koordinerede foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat for fremstillingssektoren, men ønsker, at EU går længere, og foreslår en permanent løsning, der skal styrke lige konkurrencevilkår i tæt samarbejde med medlemsstaterne. De midlertidige foranstaltninger vedrørende forsyningen af specifikke produkter fra markeder uden for EU skal gøres permanente, navnlig hvad angår import af livsvigtigt medicinsk udstyr og andre vigtige produkter. Denne pandemi har afsløret alle svaghederne ved at føre en tilbageholdende politik. En stærk og robust fremstillingssektor bør være en af konkurrencepolitikkens grundpiller.

1.8.

Inden for landbrugs- og fødevaresektoren er det vigtigt at beskytte produkter med europæiske oprindelsesbetegnelser mod efterligninger og »kopier«. Sektoren for frø og pesticider er vigtig for landbrugere og forbrugere, men giver også anledning til bekymringer, som ikke blot vedrører forbrugerbeskyttelse, fødevaresikkerhed og overholdelse af miljø- og klimastandarder.

1.9.

Transport er fortsat en af de vanskeligste tjenesteydelsessektorer med hensyn til konkurrencen mellem medlemsstaterne i det indre marked. Klare regler og behovet for balance skal være en vedvarende prioritet ikke blot for virksomhederne, men også for slutbrugerne.

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Konkurrencepolitikken er afgørende for målet om et effektivt og fair indre marked, som kan styrke EU's værdier og det europæiske projekt. I lyset heraf er det væsentligt at skabe mere klarhed om hele politikken og dens retningslinjer, så det sikres, at det indre marked opfattes som en konstruktion, der bringer merværdi til globaliseringen. EU's lederskab på vejen mod bæredygtig og fair handel skal ikke kun skabe muligheder, men også håndgribelige resultater, der kan få indvirkning på andre økonomiske regioner.

2.2.

Lanceringen af »kvalitetskontrollen« af statsstøttereglerne var en væsentlig milepæl i 2019, men gennemførelsen og overvågningen af denne har langt fra været perfekt og hurtig. Disse processer, herunder de offentlige høringer, skal være mere målrettede og gennemføres hurtigere. EØSU mener, at civilsamfundets organisationer kan inddrages i processen med henblik på at lette kontakten til de rette interessenter.

2.3.

Eksistensen af onlineværktøjet »eLeniency« gør det let og mindre omstændeligt at indsende erklæringer og dokumenter til Kommissionen, herunder ansøgninger om straflempelser i kartelsager. Der skal indsamles erfaringer for at forstå relevansen af proceduren og behovet for at sikre en retfærdig offentlig deltagelse, lettilgængelige værktøjer og procedurer samt benchmarking med andre værktøjer.

2.4.

EØSU deler Kommissionens bekymring vedrørende nødvendigheden af at imødegå virkningerne af den konkurrenceforvridning, som forårsages af udenlandske subsidier og offentligt ejerskab. Udvalget mener, at der er behov for yderligere instrumenter til forebyggelse af skadelige virkninger. Disse kan udpeges effektivt ved for det første at gøre korrekt brug af Det Europæiske Konkurrencenetværk og for det andet at tackle udvalgte støttesystemer.

2.5.

EØSU går ind for at udvikle og støtte tjenester af almen interesse inden for EU som et effektivt middel til at værne om »vores europæiske levevis«. Hvis tjenester af almen interesse skal udbydes ordentligt, er man nødt til at acceptere, at digital infrastruktur udgør et centralt led i digitaliseringen. Der skal derfor etableres en tilstrækkelig bredbåndsinfrastruktur. EØSU foreslår, at der vedtages et statsstøttesystem, der fremmer investeringer i indførelse af alle disse nye teknologier, samtidig med at der tages højde for problemet med territoriale skævheder på nationalt niveau.

2.6.

Projekter af fælles europæisk interesse spiller en vigtig rolle inden for forskning og teknologisk udvikling og i forbindelse med anvendelse af innovation. Udviklingen af disse projekter bør fremmes på grund af den merværdi, de tilfører, og EØSU håber, at meddelelsen om vigtige projekter af fælleseuropæisk interesse (IPCEI) kan fungere som et effektivt instrument for deres korrekte gennemførelse. Det er vigtigt at overvåge tilpasninger i anvendelsen af de kriterier, hvorunder medlemsstaterne kan støtte tværnationale projekter af strategisk betydning for EU.

2.7.

EØSU mener, at EU's konkurrencepolitik bør bygge på en mere fremadskuende tilgang, så den kan tilpasses både den digitale udfordring og den konkurrence, som EU møder på den globale scene. Udvalget opfordrer derfor Kommissionen til at sætte konkurrencepolitikken højt på listen over prioriteter i arbejdsprogrammet for »Fit for Future-platformen«.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Yderligere forbedring af effektiviteten af EU's konkurrencepolitik og håndhævelsen

3.1.1.

EU's konkurrencepolitik bør — i betragtning af konkurrencepolitikkens tætte forbindelse med andre centrale politikområder og behovet for en sammenhængende tilgang — udformes og gennemføres inden for en mere integreret ramme. EU's konkurrenceregler bør gå hånd i hånd med skattelovgivning (med fair beskatning, herunder i den digitale sektor), forbrugerlovgivning samt lovgivning om social beskyttelse og arbejdsforhold. Der er behov for harmonisering på området illoyal konkurrence for at opnå konkrete resultater.

3.1.2.

Med henblik på en effektiv bekæmpelse af illoyal konkurrencepraksis foreslår EØSU at behandle problemet med en dominerende markedsposition ved hjælp af en ny metode: ikke alene ved at vurdere dominerende adfærd eller misbrug, men også ved at overvåge en arbejdsgivers samlede økonomiske aktiviteter i forskellige sektorer, ikke kun aktiviteterne sektor for sektor.

3.1.3.

EU bør desuden have fokus på anden konkurrencebegrænsende praksis såsom aggressive overtagelser af markedsandele og monopolisering, underhåndsaftaler og konsekvenser i form af fastlåsning (der forhindrer arbejdstagere i at være aktive på flere platforme på samme tid), hvilket kan underminere balancen på markedet.

3.1.4.

SMV'erne er grundpiller i EU's økonomi og bør derfor i højere grad tages i betragtning ved udformningen og gennemførelsen af konkurrencepolitikken. Statsstøtteordninger er et nyttigt værktøj, men ikke alle SMV'er er klar over deres eksistens. EØSU efterlyser en forbedret kommunikation over for SMV'erne for bedre at kunne støtte disse virksomheders aktiviteter.

3.1.5.

Kommissionen bør fortsat være på vagt, hvad angår påvisning og retsforfølgelse af karteller og misbrug af markedspositioner. To undersøgelser gennemført af Kommissionen har særlig betydning for beskyttelsen af forbrugerne, som i høj grad blev berørt: a) den igangværende kartelundersøgelse af BMW, Daimler og Volkswagen-koncernen, hvori Kommissionen sendte en klagepunktsmeddelelse med sine foreløbige konklusioner om, at EU's konkurrenceregler blev overtrådt mellem 2006 og 2014 i form af et ulovligt samarbejde, der havde til formål at lægge hindringer i vejen for regler vedrørende udvikling af teknologi til reduktion af emissioner fra diesel- og benzinbiler, b) Mastercard-afgørelsen, hvor Kommission pålagde kortvirksomheden en bøde for at forhindre handlende i at få adgang til grænseoverskridende kortbetalingstjenester, hvilket var et brud på EU's konkurrenceregler. Reglerne, der gjaldt for aktiviteter på tværs af grænserne og gav højere priser for handlende og forbrugere, er blevet ophævet, hvilket har sat en stopper for den begrænsede konkurrence over grænserne og kunstig markedssegmentering. Som et resultat af dette og andre skridt er bankunionens finanssektor blevet styrket takket være et antal afgørelser fra Kommissionens side.

3.2.   Håndtering af nye udfordringer inden for digitale tjenester, telekommunikation og medier

3.2.1.

EØSU betragter den digitale økonomi og navnlig GAFA's markedsposition (Google, Apple, Facebook og Amazon) som en alvorlig udfordring for EU's konkurrencelovgivning. Eftersom disse virksomheder ikke overholder de samme regler som EU's virksomheder, bør EU's ajourførte konkurrenceregler indeholde forslag til nye effektive instrumenter, der tager højde for denne situation.

3.2.2.

Selv om det endnu er på et tidligt tidspunkt, bør EU være bevidst om konsekvenserne af at anvende Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/1150 (2) af 20. juni 2019, som indførte nye EU-regler om gennemsigtighed for erhvervsbrugere af onlineplatforme. Den udbredte brug af onlineplatforme på markedet indebærer tilgang af nye aktører og en ny kontekst i det indre marked. Konsekvenserne heraf er endnu ikke helt tydelige. For at skabe større sikkerhed for markedsaktører og borgere, navnlig under den aktuelle pandemi, skal der anvendes hensigtsmæssige konkurrenceregler, og hvis reglerne ikke er tilstrækkelige, skal der findes nye løsninger.

3.2.3.

EØSU glæder sig over, at retsakten om digitale tjenester ikke vil være i strid med den mulige retlige ramme til håndtering af spørgsmålet om arbejdsvilkår på onlineplatforme.

3.2.4.

Konkurrenceregler udformet til traditionelle virksomheder passer ikke særlig godt til onlineplatforme. Der er et presserende behov for at tilpasse metoder og mål, så der kan tages højde for et erhvervslandskab i stadig forandring.

3.2.5.

EØSU mener, at det digitale marked og onlineplatforme er en del af en ny økonomi, som har afgørende betydning for Europa, men at der også er behov for at fastsætte klare og retfærdige regler. Oligopolistiske markedsstrukturer bygger på mange af de karakteristika, der også kendetegner monopoliseringspraksisser og de samlede virkninger af økosystemer, som mobiliseres af onlineplatforme og dominerende selskaber. Karakteristika såsom vertikal integration, manglende gennemsigtighed for brugerne, fastlåsning og netværkskonsekvenser i kombination med høje koncentrationsniveauer fører til strukturelle konkurrenceproblemer, der rammer både forbrugere og arbejdstagere.

3.2.6.

Platforme kan bygge deres markedsdominans på brugergenereret indhold, det være sig forbrugerdata og -adfærd eller ydelser, som leveres af individuelle arbejdsudbydere. Brugere oplever manglende adgang til information og har ingen indflydelse på de betingelser, som aktiviteterne udføres på grundlag af. Ligeledes er anbefalinger og ranglister på platforme præget af mangel på gennemsigtighed. Urimelige og diskriminerende praksisser i forbindelse med ranglisteplaceringer bør betragtes som illoyal konkurrence.

3.2.7.

Stordriftsfordele er en grundlæggende kilde til markedsdominans for digitale platforme. De marginale omkostninger for udvidelse af en virksomhed er tæt på nul sammenlignet med traditionelle virksomheder, eftersom de platforme, der tilvejebringer arbejdskraftintensive ydelser gennem urimelig praksis, flytter en stor del af omkostningerne og risikoen over på de enkelte udbydere af arbejdskraft. Fra platformenes side hævdes det undertiden, at stordriftsfordelene begrænses til de enkelte chaufførers/cykelbudes/arbejdstageres fysiske kapacitet, men »rekrutteringen« (eller »udelukkelsen«) af yderligere arbejdskraft for at udvide markedet kræver ingen investeringer.

3.2.8.

EU's nuværende retlige ramme på konkurrenceområdet tager ikke i tilstrækkelig grad hensyn til konkurrencemæssige betænkeligheder, der påvirker arbejdsmarkedet, såsom arbejdsgivermonopoler, der underbyder sociale standarder, hvilket også har negative konsekvenser for både arbejdsgivere, der er udsat for et uholdbart konkurrencepres, og for medlemsstater, som giver afkald på skatteindtægter og socialsikringsbidrag (3). Konkurrencereglerne bør ikke udgøre en hindring for kollektive overenskomstforhandlinger for alle arbejdstagere, herunder platformsarbejdere, så der bliver mulighed for at forhandle sig frem til innovative værktøjer og aftaler, som det fremgår af forskellige eksempler på nationalt plan.

3.2.9.

Vurderinger af markedsstyrke inden for den digitale økonomi skal i højere grad tage højde for aggregerede aktiviteter på forskellige markeder og deres samlede indvirkning på relevante markeder, online såvel som offline. Ligeledes bør adgangen til algoritmer for tilførsel af brugerdata med henblik på personbaseret tilpasning af produkter, tilbud, reklamer og priser også tages i betragtning med behørig respekt for de registrerede personers grundlæggende rettigheder.

3.3.   Konkurrencepolitik til støtte for EU's lavemissionsenergi- og miljømål

3.3.1.

EØSU deler Kommissionens mål om at sikre EU's konkurrenceevne på lang sigt gennem bæredygtighed og omstilling til en sikker, klimaneutral og mere ressourceeffektiv økonomi samt fremme og styrkelse af den cirkulære økonomi.

3.3.2.

EØSU opfordrer til, at den grønne pagt styrkes som en vigtig europæisk aftale for at nå målet om nulemission af drivhusgasser inden udgangen af 2050. Civilsamfundets organisationer og arbejdsmarkedets parter kan komme til at spille en afgørende rolle i den henseende. Det vil være hensigtsmæssigt med en »kvalitetskontrol« af miljødirektiverne, så EU kan leve op til sine forpligtelser.

3.3.3.

EØSU er enig i, at statsstøtteforanstaltninger skal fremmes i forbindelse med emissionshandelssystemet for tiden efter 2012 (ETS-direktivet). Udvalget støtter revisionen af dette statsstøttesystem og dets tilpasning til det nye EU-emissionshandelssystem for perioden 2021-2030, som der er store forventninger til.

3.3.4.

EØSU bakker op om bestræbelserne på at overholde princippet om »nulforurening« i EU og vedtage og gennemføre alle de planlagte foranstaltninger vedrørende energieffektivitet. Bæredygtige investeringer i EU skal fremmes. Til det formål bør kriterierne til fastlæggelse af, hvorvidt en økonomisk aktivitet betragtes som miljømæssigt bæredygtig, tages i anvendelse så hurtigt som muligt med henblik på at fastslå graden af investeringernes miljømæssige bæredygtighed (4).

3.3.5.

Som påpeget i tidligere udtalelser anser EØSU det for nødvendigt at støtte indførelsen af vedvarende energiformer. Samtidig med at forsyningssikkerheden garanteres, bør statsstøtte kanaliseres til støtte for energi fra vedvarende kilder, hvorved det miljømæssige, sociale og økonomiske udbytte af den offentlige finansiering maksimeres.

3.4.   Beskyttelse af konkurrencen i fremstillingssektoren

3.4.1.

Covid-19-krisen har afdækket svaghederne i EU's produktionssystem, navnlig i sundhedssektoren, hvor EU har været afhængig af leverandører fra tredjelande med hensyn til medicinsk udstyr, herunder personligt beskyttelsesudstyr såsom masker og respiratorudstyr og andre afgørende produkter i kampen mod pandemien. EU har brug for en stærk fremstillingssektor, hvor europæiske virksomheder leverer til det indre marked, navnlig i essentielle sektorer. EØSU støtter de koordinerede foranstaltninger, som Kommissionen har iværksat, men ønsker, at EU går længere og foreslår en permanent løsning på problemet i tæt samarbejde med medlemsstaterne. De midlertidige foranstaltninger vedrørende levering af specifikke produkter fra markeder uden for EU skal erstattes af en permanent løsning, navnlig med hensyn til import af livsvigtigt medicinsk udstyr. En stærk og robust fremstillingssektor bør være en af konkurrencepolitikkens grundpiller.

3.4.2.

EØSU opfordrer til at sikre samme sociale og miljømæssige regler, set i forhold til konkurrerende virksomheder i tredjelande, så der er sikkerhed for lige konkurrencevilkår.

3.5.   Sikring af lige vilkår på beskatningsområdet

3.5.1.

EØSU bifalder de foranstaltninger på beskatningsområdet, som Kommissionen indførte i 2019. Samtidig er det vigtigt, at der også på dette område sikres konkurrence på lige vilkår mellem de forskellige lande. Navnlig er der behov for et større fokus på skatteafgørelser og urimelige konkurrencefordele opnået gennem aftaler mellem visse lande og »store markedsaktører«. Denne adfærd kan fordreje konkurrencen på det frie marked, den er skadelig for SMV'erne og skaber illoyal konkurrence mellem landene (5).

3.5.2.

Lovgivningen om digitale tjenester er et centralt element, som Kommissionen bør fokusere på.

3.5.3.

Det er nødvendigt at anlægge en ny tilgang til GAFA-virksomhederne for at sikre lige konkurrencevilkår og fremme en fair fordeling af skatteindtægterne fra disse virksomheder.

3.6.   En mere modstandsdygtig finanssektor i forbindelse med en bankunion

Som følge af finanskrisen i 2008 og virkningerne heraf på realøkonomien og markedets tillid overvåges banksektorens metoder konstant på grund af den legitime frygt for nye alvorlige problemer. Midlertidig statsstøtte reddede finanssektoren fra at kollapse. Med omstruktureringen af sektoren er visse institutioner forsvundet, men der er også blevet gennemført fusioner, der vækker bekymring, ikke blot i forhold til finanssektorens stabilitet i tilfælde af nye krisesituationer, men især hvad angår mulige konkurrenceforvridninger som følge af størrelsen på disse nye koncerner. EØSU opfordrer Kommissionen til at være opmærksom og agtpågivende over for disse koncerners eventuelle misbrug af deres dominerende stilling, som kan skade forbrugernes interesser og virksomhedernes — især SMV'ernes — finansiering.

3.7.   Sikring af fair konkurrence inden for fødevare-, forbruger- og sundhedssektoren

3.7.1.

Inden for landbrugs- og fødevaresektoren er det vigtigt at beskytte produkter med europæiske oprindelsesbetegnelser. Sektoren for frø og pesticider er vigtig for landbrugere og forbrugere, men giver også anledning til bekymringer, som ikke blot vedrører forbrugerbeskyttelse, fødevaresikkerhed og overholdelse af miljø- og klimastandarder.

3.7.2.

Der bør findes en balance mellem forbrugerbeskyttelse og foranstaltninger, der skal støtte og fremme innovative virksomheder og SMV'er på måder, der ikke påvirker markedets dynamiske konkurrence negativt. Dette er den bedste metode til at skabe kvalitetsjob og sikre dynamisk bæredygtighed i produktionssystemet.

3.8.   Transport- og posttjenester

EØSU anerkender betydningen af transport- og posttjenester og behovet for at skabe lige konkurrencevilkår, så sektorerne får mulighed for at støtte samfundet som helhed. På transportområdet anbefaler EØSU, at Kommissionen undersøger, om og i hvilken grad afgiftsfritagelsen for flybrændstof kan udgøre uretmæssig støtte til flyselskaber sammenlignet med jernbanetransporten.

4.   Fælles indsats for at fremme en global konkurrencekultur

4.1.

Konkurrencepolitikkens internationale dimension bør være et centralt udgangspunkt for fastlæggelsen og håndhævelsen af reglerne. Konkurrencepolitikken bliver til i en international arena med meget forskellige definitioner og principper for konkurrencelovgivning, hvilket sætter EU's virksomheder i en ugunstig situation.

4.2.

Mange SMV'er lider — i sammenligning med deres internationale konkurrenter — under utilstrækkeligheden af EU's regler. Illoyal konkurrence er et problem, der skal tages hånd om for at forsvare EU's standarder. Der er talrige klager fra virksomheder i Europa (over manglende fleksibilitet). På nogle områder inden for fremstillingsindustrien i tredjelande skaber den manglende gennemførelse af EU's miljømæssige og sociale standarder markedsforvridninger til skade for europæiske virksomheder, især SMV'er. Europa bør være optaget af denne problemstilling.

4.3.

Det er nødvendigt at fremme EU's konkurrencemodel internationalt. EU bør gå forrest med en global konkurrencekultur, som etablerer et system, der beskytter både virksomheder og arbejdstagere. EU bør gennemføre en grundig drøftelse af begrebet konkurrencelovgivning i Europa sammenlignet med andre økonomiske områder, navnlig USA og Kina, for eksempel hvad angår spørgsmål om bæredygtighed og miljø.

4.4.

For at finde en balance mellem markedsfrihed og virksomhedssammenslutninger er det ikke tilstrækkeligt at henvise til konkurrencen fra andre store globale aktører, især hvis de kommer fra lande, der er lukket for konkurrence fra udenlandske virksomheder. Udvalget understreger betydningen af, at EU har en konsekvent tilgang, der sigter mod at sammenkoble respekten for menneskerettigheder og arbejdstagerrettigheder, gennemførelsen af målene for bæredygtig udvikling og fremme af miljøstandarder og bæredygtige investeringer i forretningsaktiviteter over hele verden. De præferencehandels- og toldordninger, der indrømmes forskellige tredjelande, bør revideres og gøres mere afhængige af en effektiv gennemførelse af standarder for bæredygtig udvikling med det formål at skabe lige konkurrencevilkår for europæiske virksomheder. I den forbindelse foreslår udvalget, at der som et alternativ til virksomhedsfusioner, der svækker konkurrencen, træffes foranstaltninger, der sigter mod at støtte virksomheders bæredygtige investeringer på markeder i tredjelande. Disse foranstaltninger kunne omfatte skatteincitamenter møntet på FoU og tilskyndelse til aftaler mellem europæiske producenter om at koordinere eksport- og investeringsstrategier i udlandet i overensstemmelse med EU's økonomiske, sociale og miljømæssige standarder.

---

(1)  Artikel 7, 9, 11 og 12 i TEUF.

(2)  EUT L 186 af 11.7.2019, s. 57.

(3)  EUT C 429 af 11.12.2020, s. 173.

(4)  EUT L 198 af 22.6.2020, s. 13.

(5)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 62.