Access to European Union law
<a href="https://eur-lex.europa.eu/content/help/eurlex-content/experimental-features.html" target="_blank">More about the experimental features corner</a>
Choose the experimental features you want to try
EUR-Lex
Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

You are here
Use quotation marks to search for an "exact phrase". Append an asterisk (*) to a search term to find variations of it (transp*, 32019R*). Use a question mark (?) instead of a single character in your search term to find variations of it (ca?e finds case, cane, care).
Search tips
Need more search options? Use the Advanced search

Document 52020AE1835

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (COM(2020) 70 final)

    EESC 2020/01835

    EUT C 232 af 14.7.2020, p. 18–28 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    14.7.2020   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 232/18

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

    (COM(2020) 70 final)

    (2020/C 232/03)

    Hovedordfører:

    Ellen NYGREN

    Anmodning om udtalelse

    Rådet for den Europæiske Union, 6.3.2020

    Retsgrundlag

    Artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde

    Kompetence

    Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab

    Vedtaget på plenarforsamlingen

    7.5.2020

    Plenarforsamling nr.

    551 — Teleplenarforsamling

    Resultat af afstemningen

    (for/imod/hverken for eller imod)

    251/03/07

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1.

    		 EØSU glæder sig over de foreslåede reviderede beskæftigelsesretningslinjer. De fungerer som EU-medlemsstaternes langsigtede pejlemærke for beskæftigelsespolitikkerne, hvilket er vigtigt, også i krisetider. Beskæftigelsespolitikker er af afgørende betydning for den økonomiske og sociale udvikling i EU som helhed og i dens medlemsstater. Gennemførelsen af den europæiske søjle for sociale rettigheder er et fælles middel til at stræbe efter bæredygtig opadgående konvergens, og i den forbindelse er en revision af beskæftigelsesretningslinjerne hensigtsmæssig. EU og dets medlemsstater bør gøre en større indsats for at udligne forskellene. Konvergens i opadgående retning er et tværgående princip, som bør tages i betragtning og indarbejdes i alle EU's politikker.

    1.2.

    		 Forslaget om reviderede beskæftigelsesretningslinjer blev offentliggjort inden det omfattende udbrud af covid-19. Covid-19 har siden udviklet sig til en pandemi, og dens konsekvenser har ført til et slående behov for en akut indsats, også for så vidt angår arbejdsmarkedspolitikker. For at begrænse spredningen af sygdommen har man indført foranstaltninger på en hidtil uset måde i og uden for alle EU's medlemsstater. EØSU mener, at der er behov for en mere koordineret indsats.

    1.3.

    		 EØSU er overbevist om, at kun en vidtrækkende europæisk økonomisk genopretningsplan vil kunne give EU's medlemsstater, borgere, virksomheder og arbejdstagere mulighed for på bedst mulig vis at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien og at genopbygge en mere bæredygtig og modstandsdygtig europæisk økonomi. Det er usikkert, hvor længe den usædvanlige situation, som covid-19-krisen har skabt, vil vare ved, men det er klart, at virkningerne for arbejdsmarkedet vil fortsætte over en længere periode. Retningslinjerne for beskæftigelse 2020 bør derfor også tilpasses for at tage højde for denne nye situation.

    1.4.

    		 Det økonomiske chok forårsaget af covid-19-udbruddet har allerede resulteret i en beskæftigelsesmæssig og social krise, som kan få alvorlig og langvarig indvirkning på de europæiske arbejdsmarkeder. I denne forbindelse bør det i år overvejes at vedtage yderligere og ekstraordinære/akutte beskæftigelsesretningslinjer som rettesnor for de nødvendige tilpasninger af beskæftigelsespolitikkerne i EU's medlemsstater for at tackle denne hidtil usete situation. En sådan akut covid-19-beskæftigelsesretningslinje kan omfatte henvisninger til effektive midlertidige foranstaltninger, der er nødvendige for at afbøde virkningerne af krisen, såsom ordninger for nedsat arbejdstid, indkomststøtte, forlængelse af sygedagpenge og fremme af hjemmearbejde (samtidig med at arbejdsgivernes ansvar for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed respekteres).

    1.5.

    		 Ifølge retningslinje 5 opfordres medlemsstaterne stadig til at fremme »innovative arbejdsformer«. Selv om nye arbejdsformer og innovation kan give vækstmuligheder, har EØSU tidligere fremhævet de mange udfordringer, der er forbundet med denne form for arbejde. Retningslinjerne for beskæftigelse bør tilstræbe at overføre de tendenser, der er forbundet med disse nye arbejdsformer, til rimelige beskæftigelsesmuligheder. Opfordringen til at sørge for passende og rimelige lønninger, enten ved at forbedre eventuelle lovbestemte mindstelønsmekanismer eller gennem kollektive overenskomster, bør imødekommes. Det er altafgørende, at arbejdsmarkedets parter deltager, og det er meget positivt, at retningslinje 5 opfordrer medlemsstaterne til at »fremme social dialog og kollektive overenskomster med henblik på lønfastsættelse«. Denne retningslinje bør således i sidste instans omfatte forslag til, hvordan man kan gøre kollektive overenskomster mere effektive ved at udbrede deres anvendelsesområde.

    1.6.

    		 For så vidt angår retningslinje 6 om at »Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer« glæder det EØSU, at retningslinjen henviser til en overordnet vision om kompetencer, der er tilpasset et bæredygtigt produktivt system. EØSU glæder sig over, at retningslinjerne opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse og investere i deres uddannelsessystemer for at sikre inklusiv uddannelse af høj kvalitet, herunder erhvervsuddannelse. EØSU opfordrer i denne forbindelse til mere effektive europæiske og nationale strategier for at sikre en holdbar finansiering af omskoling og opkvalificering af alle voksne gennem livslang læring med særlig fokus på at yde effektiv støtte til arbejdstagere og arbejdsløse.

    1.7.

    		 Når det gælder retningslinje 7 om at »Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog« er en velfungerende social dialog afgørende for enhver beskæftigelsespolitik, herunder for gennemførelsen af EU's beskæftigelsesretningslinjer. Der skal derfor gøres mere for at lette og fremme den sociale dialog, både på nationalt og europæisk plan. Derudover har Kommissionen gjort fremskridt med hensyn til inddragelse af civilsamfundet i den europæiske semesterproces, hvilket fortjener anerkendelse og videreudvikling. Et element, der mangler i denne retningslinje, er behovet for bedre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. I forbindelse med covid-19-udbruddet er en sund og sikker arbejdsplads afgørende for at bekæmpe risikoen for at blive smittet og sprede virus og andre sygdomme. Som altid, og navnlig under disse særlige omstændigheder, er arbejdsgiverne nødt til at tage ansvar for deres arbejdstageres sikkerhed og sundhed og sikre dem og deres repræsentanter de nødvendige oplysninger, foretage risikovurderinger og træffe forebyggende foranstaltninger. Offentlige myndigheder, virksomheder, arbejdstagere og arbejdsmarkedets parter er alle nødt til at spille en rolle for at beskytte arbejdstagerne, deres familier og samfundet som helhed.

    1.8.

    		 De fleste små virksomheder og mikrovirksomheder har begrænsede økonomiske og administrative ressourcer og bør derfor tilbydes praktisk, økonomisk og skræddersyet støtte til programmer til fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, så de kan tilpasse arbejdspladserne og hurtigt indføre nye procedurer og praksisser for at beskytte arbejdstagerne. Arbejdsinspektører, Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur (EU-OSHA), Enterprise Europe Network og de kompetente myndigheder på nationalt plan kan tilbyde praktisk støtte — såsom omkostningseffektive og gratis brugervenlige værktøjer, information, vejledning og rådgivning.

    1.9.

    		 For så vidt angår retningslinje 8 om at »Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom«, skal alle former for diskriminerende praksis bekæmpes. Social beskyttelse og sundhedspleje skal være tilgængelig for alle. Fremme af kvinders deltagelse i arbejdsstyrken samt aktiv aldring for alle bør understøttes af passende foranstaltninger såsom adgang til offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og anstændige arbejdsvilkår for alle. Beskæftigelsesretningslinjerne bør også tage målsætninger som fuldstændig og effektiv dækning, egnethed og gennemsigtighed med i betragtning.

    2.   Baggrund

    2.1.

    		 I traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde foreskrives det, at medlemsstaterne skal betragte deres økonomiske politikker og beskæftigelsesfremme som et spørgsmål af fælles interesse og samordne dem i Rådet (1). Artikel 148 i TEUF fastsætter, at Rådet vedtager retningslinjer for beskæftigelse. Retningslinjerne er en ramme for medlemsstaternes politiske koordinering, og de tjener som grundlag for de landespecifikke henstillinger inden for rammerne af det europæiske semester.

    2.2.

    		 Retningslinjerne for beskæftigelse og de økonomisk-politiske retningslinjer blev i første omgang vedtaget sammen i 2010 som en »integreret pakke« i forbindelse med Europa 2020-strategien. I 2018 blev beskæftigelsesretningslinjerne tilpasset principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder. EØSU bifaldt denne tilpasning lige fra starten (2), men efterlyste dengang og i en række af sine efterfølgende udtalelser (3), at der i praksis gøres mere for virkelig at opfylde og gennemføre søjlen.

    2.3.

    		 Eftersom det europæiske semester er blevet ajourført for at integrere FN's mål for bæredygtig udvikling (SDG), er den årlige vækstundersøgelse blevet omdannet til den årlige strategi for bæredygtig vækst, og beskæftigelsesretningslinjerne foreslås nu revideret.

    2.4.

    		 Kommissionens forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker blev vedtaget den 26. februar 2020, inden man påbegyndte koordineringen af nødforanstaltninger til håndtering af covid-19-udbruddet. De offentlige myndigheders umiddelbare mål må være at forsøge at sikre den rette balance mellem beskyttelse af den offentlige sundhed — ved at mindske spredningen af virus — og opretholdelse af de vitale økonomiske aktiviteter.

    2.5.

    		 ILO har advaret om, at de beskæftigelsesmæssige konsekvenser af covid-19 er »dybe, vidtrækkende og hidtil usete« (4), hvilket kan føre til tab af millioner af arbejdspladser samt en stigning i underbeskæftigelse og i antallet af fattige arbejdstagere, som langt overgår virkningerne af den finansielle krise i 2008-2009. Hvor meget man i givet fald kan begrænse disse virkninger, afhænger af hvor hurtigt og konsekvent der træffes politiske beslutninger, og hvor hurtigt og konsekvent disse gennemføres.

    2.6.

    		 EØSU er overbevist om, at kun en vidtrækkende europæisk økonomisk genopretningsplan vil kunne give EU's medlemsstater, borgere, virksomheder og arbejdstagere mulighed for på bedst mulig vis at imødegå konsekvenserne af covid-19-pandemien og genopbygge en mere bæredygtig og modstandsdygtig europæisk økonomi (5). Medlemsstaterne bør hurtigst muligt nå til enighed om en ny flerårig finansiel ramme (FFR) og dermed mindske usikkerheden omkring finansieringen af EU-investeringer fra og med 2021.

    2.7.

    		 Virksomheder og arbejdstagere på tværs af en række økonomiske sektorer er blevet hårdt ramt. Mange virksomheder, navnlig mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder og sociale virksomheder, trues af konkurs, og millioner af arbejdstagere er sårbare over for indkomsttab og afskedigelser (6). I gennemsnit melder omkring 90 % af SMV'erne, at de er økonomisk berørt og forventer en stigning i arbejdsløsheden på mellem 3 % og 5 % (7). Der er behov for målrettede foranstaltninger for at støtte virksomheder og arbejdspladser i nøglesektorer, som er særligt hårdt ramt.

    2.8.

    		 I Europa og resten af verden er sundhedspersonale med rette blevet hyldet som heltene i frontlinjen, som gør deres yderste for at redde liv og i alt for mange tilfælde selv betaler den højeste pris. I nogle lande er de ligesom lærere og andre arbejdstagere i den offentlige sektor, indeboende plejere og andre ansatte i plejesektoren ikke blevet tilstrækkeligt værdsat, og de blev ramt allerhårdest af de økonomiske stramninger som følge af krisen i 2008. Fremadrettet er det vigtigt, at denne fornyede påskønnelse udmøntes i bedre vilkår og betingelser og de nødvendige investeringer i offentlige tjenester og ikke mindst i velfærdssystemet.

    2.9.

    		 Covid-19-krisen illustrerer også tydeligt de eksisterende strukturelle problemer på de europæiske arbejdsmarkeder. Der findes fortsat uligheder mellem arbejdstagere, som nyder godt af mere stabile og sikre former for arbejde, og arbejdstagere i mere usikre former for beskæftigelse. Der er brug for fleksibilitet fra både arbejdsgivere og arbejdstagere for at tackle de hurtige skift på arbejdsmarkedet, og dette skal understøttes ved at fremme sikkerhed og rimelige arbejdsvilkår inden for alle arbejdsformer.

    2.10.

    		 Mange af de arbejdstagere, der typisk betragtes som »lavtuddannede« og er tilsvarende lavtlønnede, har faktisk været blandt de vigtigste arbejdstagere, der bidrager til at holde vores verden kørende, og de udsætter ofte sig selv og deres nærmeste for risici.

    2.11.

    		 De arbejdstagere, som allerede hører til de mest sårbare når det gælder adgang til og deltagelse i arbejdsmarkedet, er i større risiko for eksklusion. Det gælder kvinder, unge, personer med handicap og andre grupper, som udsættes for forskelsbehandling på arbejdspladsen, eksempelvis migranter og romaer. Nogle arbejdstagere, særligt kvinder, kan være tvunget til at opgive deres arbejde for at opfylde deres omsorgsforpligtelser over for børn og andre familiemedlemmer.

    2.12.

    		 De europæiske virksomheders største bekymring har været, hvordan de skulle fastholde deres stilling på markedet og fortsat stille jobs til rådighed for millioner af arbejdstagere. Virksomheder og arbejdsmarkedets parter har fundet pragmatiske løsninger i form af f.eks. tilpasning af forretningsplaner, indførelse af ordninger for nedsat arbejdstid, hjemmearbejde og andre fleksible alternativer, og der er blevet skabt muligheder for fjernundervisning på virksomhedsniveau.

    2.13.

    		 I lyset af denne udvikling bør EU's koordinering af beskæftigelsespolitikkerne tilpasses, så de stemmer overens med denne nye og hidtil ukendte situation. Kommissionens forslag om en rådsforordning om oprettelse af et europæisk instrument for midlertidig støtte til afbødning af risici for arbejdsløshed i en nødsituation (SURE) som følge af udbruddet af covid-19 (8) er et kærkomment initiativ til øjeblikkelig støtte for arbejdstagere og virksomheder. Hvis det gennemføres hurtigt, vil det bidrage til at afbøde de negative konsekvenser for beskæftigelsen og fremme betingelserne for hurtig genopretning. Det er usikkert, hvor længe den usædvanlige situation, som covid-19-krisen har skabt, vil vare ved, men det er klart, at virkningerne vil fortsætte over en længere periode. Beskæftigelsesretningslinjerne for 2020 bør derfor også tilpasses for at tage højde for denne nye situation.

    2.14.

    		 Beskæftigelsesretningslinjerne bør være stabile over en længere periode og gælde for alle medlemsstater, idet der tages hensyn til de forskellige nationale forhold. På baggrund af det nuværende covid-19-udbrud, som allerede viser tegn på at ville medføre en økonomisk og social krise med alvorlige og langvarige konsekvenser for de europæiske arbejdsmarkeder, bør man imidlertid overveje muligheden for i år at vedtage en supplerende og ekstraordinær/akut retningslinje for beskæftigelse som en ledetråd for de nødvendige tilpasninger af beskæftigelsespolitikkerne i EU's medlemsstater med henblik på at håndtere denne hidtil usete situation. Den eksisterende åbne koordinationsmetode bør forbedres yderligere for at støtte medlemsstaterne i deres benchmarking af fremskridtene mod reformer af beskæftigelsespolitikkerne og de nationale sociale sikringssystemer og mod forbedring af deres resultater.

    2.15.

    		 En akut covid-19-retningslinje for beskæftigelse kunne omfatte henvisninger til effektive midlertidige foranstaltninger, der vil være nødvendige for at afbøde virkningerne af krisen, f.eks. ordninger for nedsat arbejdstid, indkomststøtte, forlængelse af sygedagpenge, udsættelse af arbejdsgivernes socialsikringsbidrag, foreløbig skat på lønninger og merværdiafgift samt fremme af hjemmearbejde (samtidig med at arbejdsgivernes ansvar for medarbejdernes sundhed og sikkerhed respekteres).

    2.16.

    		 I lyset af covid-19-krisen finder EØSU, at denne udtalelse er en mulighed for at fremsætte bemærkninger og anbefalinger om, hvordan man kan tackle de hidtil usete forstyrrelser af arbejdsmarkederne i et stigende antal lande, efterfulgt af en delvis nedlukning af det sociale og økonomiske liv med henblik på at bekæmpe virusinfektionen. Denne situation vil gøre det nødvendigt for EU's medlemsstater at tilpasse deres beskæftigelsespolitikker.

    3.   Generelle bemærkninger

    3.1.

    		 EØSU henviser til tidligere udtalelser om beskæftigelsesretningslinjerne og gentager nogle vigtige punkter fra disse:

    —

    Det kræver en større indsats at investere i skabelsen af kvalitetsjob og bekæmpe usikre ansættelsesforhold, da dette også begrænser produktiviteten (9).

    —

    EU og dets medlemsstater bør gøre en større indsats for at udligne forskellene. Konvergens i opadgående retning er et tværgående princip, som bør tages i betragtning og indarbejdes i alle EU's politikker (10).

    —

    EØSU gentager sin opfordring til en egentlig social investeringspakke som led i et europæisk vækst- og investeringsprogram i størrelsesordenen 2 % af BNP (11).

    —

    Der skal indføres bestemmelser om ligestilling mellem kønnene i alle retningslinjer, og det er nødvendigt med kraftig fokus på lavtlønsproblemer i håndteringen af kønsbestemte lønforskelle (12).

    —

    Strategien om social inklusion af personer med handicap, migranter og romaer fremhæves i en lang række udtalelser.

    —

    En velfungerende social dialog er nøglen til at nå opadgående social konvergens og adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, færdigheder og kompetencer, samt til at forbedre udformningen og gennemførelsen af reformer, der udspringer af disse mål (13).

    —

    Den eneste måde, hvorpå man kan opnå et mere retfærdigt samfund, er at frembringe økonomisk vækst og mere bæredygtige og inkluderende job, i kombination med større produktivitet og bedre konkurrenceevne, så man kan sikre borgerne anstændige arbejdsbetingelser, passende lønninger og pensioner og muligheden for at udøve deres rettigheder (14).

    —

    Udvalget har også henledt opmærksomheden på behovet for forbedringer af resultattavlen og behovet for et både økonomisk og socialt europæisk semester i en af sine udtalelser om søjlen (15). Forholdet mellem overvågningen af makroøkonomiske spørgsmål og beskæftigelses- og socialpolitikkerne er afgørende.

    —

    EØSU mener stadig, at der på trods af fremskridt med søjlen og integreringen af beskæftigelsesretningslinjerne i de overordnede retningslinjer for den økonomiske politik fortsat mangler overensstemmelse mellem begge pakker af retningslinjer. EØSU bifalder ajourføringen af retningslinjerne, der er baseret på integrationen af målene for bæredygtig udvikling i det europæiske semester.

    3.2.

    		 EØSU gentager, at det i forbindelse med udformningen af politikker for arbejdsmarkedet og sociale rettigheder må sikres, at konkurrenceevne, produktivitet og social bæredygtighed, herunder arbejdstagerrettigheder, indgår som selvfølgelige dele heri, da der er tale om indbyrdes forbundne elementer. Alle politikker, der gennemføres på nationalt, lokalt og EU-plan, bør sikre en passende balance mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed (16).

    3.3.

    		 Beskæftigelsespolitikkerne er af afgørende betydning for den økonomiske og sociale udvikling i EU som helhed og i medlemsstaterne. Beskæftigelsesretningslinjerne spiller en vigtig rolle med hensyn til at bringe Kommissionen, de nationale regeringer, arbejdsgivere og fagforeninger sammen om at modernisere beskæftigelsespolitikker og sociale beskyttelsessystemer, så de passer ind i den forandrede økonomiske og sociale kontekst i Europa.

    3.4.

    		 Den europæiske søjle for sociale rettigheder kan være et middel til at fremme opadgående konvergens og bedre leve- og arbejdsvilkår i hele EU. Fremtidens arbejdsmarked bør være et centralt emne i debatterne om søjlen for sociale rettigheder, som bør omhandle den gennemgribende omstilling, arbejdsmarkedet gennemgår i disse år. Der bør vedtages en sammenhængende europæisk strategi for beskæftigelsen, som omfatter følgende temaer:

    —

    investeringer og innovation

    —

    beskæftigelse og skabelse af kvalitetsarbejdspladser

    —

    rimelige arbejdsvilkår for alle

    —

    fair og smidige erhvervsskift understøttet af aktive arbejdsmarkedspolitikker

    —

    lige muligheder for alle

    —

    inddragelse af alle interessenter, ikke mindst arbejdsmarkedets parter

    —

    investeringer i uddannelsessystemer med henblik på at opnå inklusiv uddannelse af høj kvalitet, herunder erhvervsuddannelse, livslang læring, opkvalificering og omskoling, ikke mindst for at kunne leve op til kravene om digitale og grønne færdigheder.

    3.5.

    		 En fyldestgørende gennemførelse af søjlen for sociale rettigheder i medlemsstaterne vil kun være mulig, hvis man råder over tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at investere i sociale politikker, der tager sigte på at gennemføre rettigheder og principper gennem specifikke politiske initiativer. Derfor bør der indhentes midler fra bl.a. Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (17).

    3.6.

    		 Især arbejdsløsheden er en stor udfordring for de fleste lande. Virkningerne af covid-19-krisen kræver en større indsats for aktive arbejdsmarkedspolitikker end under normale omstændigheder. Der skal gøres mere på både EU-plan og nationalt plan.

    3.7.

    		 I overensstemmelse med principperne i den europæiske søjle for sociale rettigheder kan beskæftigelsesretningslinjerne være et vigtigt redskab for medlemsstaterne til udvikling og gennemførelse af politikker og foranstaltninger for på kort sigt at afbøde de økonomiske og sociale virkninger af covid-19-krisen og komme ud af krisen, uden at det går ud over arbejdstagernes rettigheder eller medfører tab af konkurrenceevne. Dette kan koordineres inden for rammerne af det europæiske semester. For så vidt angår beskæftigelsesretningslinjerne, bør det være en prioritet at fremme den sociale dialog. Der bør sikres en stærk social dialog på alle niveauer for at håndtere virkningerne af krisen på en bæredygtig måde, både økonomisk og socialt.

    3.8.

    		 Fastholdelse af job og reel kompensation for arbejde på nedsat tid er i denne forbindelse bedre for både arbejdsgivere og arbejdstagere end afskedigelser. EU-omfattende fremme af og økonomisk støtte til sådanne arbejdsmarkedsinstrumenter vil være et vigtigt bidrag til at stabilisere det økonomiske og sociale liv under disse usædvanlige omstændigheder.

    3.9.

    		 I den forbindelse glædede EØSU sig over etableringen af SURE (18), som er det instrument, som Kommissionen annoncerede og udviklede for at yde økonomisk støtte til arbejdsordninger for nedsat arbejdstid, ordninger for indkomstkompensation og andre foranstaltninger, der har til formål at forebygge arbejdsløshed som følge af udbruddet af covid-19.

    3.10.

    		 Med hensyn til retningslinjerne til medlemsstaterne om, hvordan dette instrument skal anvendes, opfordrer EØSU Kommissionen til som minimum at sikre, at a) alle medlemsstater indfører nedsat arbejdstid eller lignende foranstaltninger, b) sådanne tiltag omfatter alle arbejdstagere, sektorer og virksomheder, c) udbetalinger helst sker til virksomheder, der intensiverer indsatsen for at undgå afskedigelser, og d) arbejdsmarkedets parter deltager fuldt ud i udformningen, udviklingen og gennemførelsen af ordningerne på nationalt, sektorielt og virksomhedsniveau, og at der afsættes tilstrækkelige EU-midler til at hjælpe medlemsstaterne med at gennemføre de nødvendige foranstaltninger.

    3.11.

    		 I deres seneste fælles erklæring om covid-19 (19) opfordrer de europæiske arbejdsmarkedsparter indtrængende til, at der gøres alt for at hjælpe arbejdstagere, virksomheder, økonomiske aktiviteter og offentlige tjenester med at komme igennem krisen, så de kan genoptage deres aktiviteter, når krisen slutter, sørge for, at arbejdstagerne i mellemtiden kan beholde deres job, beskytte dem mod arbejdsløshed og tab af indkomst samt mindske de økonomiske tab.

    3.12.

    		 Arbejdsmarkedets parter opfordrer indtrængende regeringerne til at godkende foranstaltninger, der navnlig sigter mod at:

    —

    undgå forvridning af det indre marked, herunder eksportforbud- og restriktioner, navnlig for så vidt angår eksport af medicinsk udstyr og medicin, og at stoppe lukningen af grænser for varer; at sikre prioriteringen af alle godstransportformer i EU, da de også spiller en væsentlig rolle, når det gælder om at samordne og oplyse om de foranstaltninger, der træffes i medlemsstaterne

    —

    tilskynde medlemsstaterne til at bruge flere ressourcer på og investere i især at styrke personale og udstyr og ressourcer til nationale sundhedstjenester, sociale sikringsordninger og andre tjenesteydelser af almen interesse

    —

    mobilisere uudnyttede strukturfondsmidler og andre EU-midler til at støtte medlemsstaterne i at sikre finansiel støtte og indkomststøtte til arbejdstagere, der er ramt af arbejdsløshed eller afbrydelse af arbejde

    —

    sikre kreditadgang og økonomisk støtte til virksomheder, især alle typer SMV'er, der er berørt af nedlukning og nødforanstaltninger, med en samordnet indsats fra EU's budget, ECB, EIB og nationale erhvervsfremmende banker

    —

    stille Solidaritetsfonden for naturkatastrofer og enhver anden tilgængelig finansiering på EU-plan til rådighed og tilpasse de nuværende utilstrækkelige budgetmidler

    —

    Kommissionens bestræbelser på at anvende fuld fleksibilitet inden for rammerne af statsstøttereglerne bør også anerkendes.

    3.13.

    		 Medlemsstaterne bør inddrage nationale arbejdsmarkedsparter i udformningen og gennemførelsen af nationale foranstaltninger.

    3.14.

    		 Kommissionen og medlemsstaterne skal sikre, at den økonomiske støtte når ud til virksomhederne, navnlig alle former for SMV'er, og alle arbejdstagere, herunder dem med usikre ansættelsesforhold, som er mest sårbare.

    3.15.

    		 Kommissionens plan om fleksibilitet i anvendelsen af skatte- og statsstøttereglerne er afgørende for at kunne støtte offentlige tjenester, der er belastet til det yderste, og de virksomheder og arbejdstagere, der er ramt af krisen.

    3.16.

    		 De EU-midler, der investeres i at beskytte arbejdstagere og virksomheder mod de værste følger af krisen, bør være et supplement til medlemsstaternes midler.

    3.17.

    		 Europa skal udvise ansvarlighed, solidaritet og effektivitet i denne nødsituation ved at beskytte alle berørte borgere, arbejdstagere og virksomheder.

    4.   Særlige bemærkninger

    4.1.

    		 Beskæftigelsesretningslinjerne spiller en vigtig rolle som pejlemærke også under covid-19-krisen, hvor kortsigtede foranstaltninger ellers får størst opmærksomhed. Selv om vi står i en akut nødsituation, må vi ikke glemme det langsigtede perspektiv, hvor der søges bæredygtig opadgående konvergens.

    4.2.   Retningslinje 5: Skabe øget efterspørgsel efter arbejdskraft

    4.2.1.

    		 På den lange bane mangler retningslinjen effektive foranstaltninger til fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft. Alle de foreslåede foranstaltninger vedrører hindringer for virksomhedernes markedsadgang og skatteomlægninger med henblik på at mindske skattebyrden på arbejdskraft. Dette forslag er kortsigtet og tager ikke højde for de politiske konsekvenser af at mindske statens finansielle kapacitet.

    4.2.2.

    		 Ifølge retningslinje 5 opfordres medlemsstaterne stadig til at fremme »innovative arbejdsformer«. Selv om nye former for arbejde og innovation kan give vækstmuligheder, har EØSU tidligere fremhævet de mange udfordringer, der er forbundet med denne form for arbejde. Beskæftigelsesretningslinjerne bør søge at omsætte de tendenser, der er forbundet med disse nye former for beskæftigelse, til lige beskæftigelsesmuligheder med udgangspunkt i en balance mellem gnidningsløse overgange på arbejdsmarkedet og passende bestemmelser om arbejdstagernes sikkerhed (20).

    4.2.3.

    		 Opfordringen til at sørge for passende lønninger, enten ved at hæve eventuelle lovbestemte mindstelønsmekanismer eller gennem kollektive overenskomster, bør imødekommes. Inddragelse af arbejdsmarkedets parter er afgørende, og det er meget positivt, at retningslinjerne opfordrer medlemsstaterne til at »fremme social dialog og kollektive overenskomster med henblik på lønfastsættelse«. EØSU er i øjeblikket ved at udarbejde en udtalelse om anstændige mindstelønninger (21).

    4.2.4.

    		 Forslaget i retningslinjerne om at flytte skattebyrden fra arbejde til andre kilder hilses velkommen, og det samme gør den nye præcisering. Det bør dog præciseres, hvilke andre kilder der er tale om. EØSU har vedtaget en række udtalelser om spørgsmål som f.eks. aggressiv skatteplanlægning, skattesvig og skatteunddragelse (22).

    4.2.5.

    		 Denne retningslinje bør i sidste instans omfatte forslag til, hvordan man kan gøre kollektive overenskomster mere effektive ved at udbrede deres anvendelsesområde. Samtidig er det en forudsætning og af meget stor betydning, at nærhedsprincippet samt arbejdsmarkedsparternes selvstændige rolle respekteres fuldt ud (23).

    4.3.   Retningslinje 6: Styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer

    4.3.1.

    		 Det er godt, at retningslinjen henviser til en samlet vision om kompetencer, der er tilpasset et bæredygtigt produktionssystem. EØSU glæder sig over, at retningslinjerne opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse og investere i deres uddannelsessystemer for at sikre inklusiv uddannelse af høj kvalitet, herunder erhvervsuddannelse.

    4.3.2.

    		 EØSU opfordrer medlemsstaterne til at gøre bedst mulig brug af de muligheder, som EU-fondene tilbyder, hvilket også bør understøttes af nationale ressourcer. EØSU efterlyser mere effektive europæiske og nationale strategier til sikring af bæredygtig finansiering af omskoling og opkvalificering af alle voksne med særligt fokus på at yde effektiv støtte til arbejdstagere og arbejdsløse fra bl.a. offentlige arbejdsformidlinger, virksomheder, individuelle uddannelseskonti og andre nationale tiltag. I lyset af konsekvenserne af covid-19-udbruddet kan der blive behov for øjeblikkelige foranstaltninger for at tilpasse udbuddet af arbejdskraft til det aktuelle behov og den aktuelle efterspørgsel, for eksempel ved at virksomheder i servicesektoren midlertidigt udlåner ansatte til sundhedssektoren.

    4.3.3.

    		 EØSU foreslår Kommissionen at være mere ambitiøs, når den fastsætter indikatorer og benchmarks for deltagelse i voksenuddannelse og arbejdstagernes adgang til uddannelse samt indikatorer for offentlige og private investeringer i erhvervsuddannelse. Derudover bør arbejdstagernes ret til betalt orlov til uddannelsesformål overvejes og indgå som et krav i retningslinje 6 (24).

    4.3.4.

    		 Omskoling og opkvalificering bliver helt afgørende for at tilpasse arbejdsmarkedet under covid-19-krisen, men også for at sikre, at Europa kommer stærkere og mere konkurrencedygtig ud på den anden side. Medlemsstaterne bør opbygge eller styrke mekanismer og systemer for støtte til jobtilpasning med hjælp fra Den Europæiske Socialfond. Formålet med sådanne mekanismer er at skabe en vej tilbage til beskæftigelse, forhindre afskedigelser, der fører til langvarig arbejdsløshed, men også at bane vejen for nye job og forskellige jobskabelsesprocesser.

    4.3.5.

    		 En bedre forståelse af ændringerne i arbejds- og beskæftigelsesforholdene i den digitale tidsalder bør gøre det muligt at iværksætte en mere effektiv beskæftigelsespolitik i EU. Covid-19-pandemien har skabt en situation, hvor flere mennesker end nogensinde før arbejder hjemmefra. Hjemmearbejde er ikke egnet til alle situationer eller alle stillingstyper, men hvis det udføres korrekt, kan det være et vigtigt element i bestræbelserne på at sikre arbejdstidsfleksibilitet for at hjælpe arbejdstagerne med at opnå en bedre balance mellem deres arbejdsliv og privatliv og er således i virksomhedernes interesse. Det er vigtigt at sikre ordentlige sundheds- og sikkerhedsordninger både på arbejdspladsen og med hensyn til betingelserne for hjemmearbejde, herunder overholdelse af arbejdstidsbegrænsninger. Der er også behov for mere forskning i og flere investeringer i foranstaltninger til håndtering af nye risici og risici i fremvækst, herunder stress og andre psykosociale risici.

    4.3.6.

    		 For at opnå komplette digitale færdigheder hos undervisere og elever samt hos de europæiske borgere generelt, herunder dem der bor i marginaliserede områder, skal der mobiliseres passende offentlige midler og rekrutteres kompetent teknisk personale. Det er vigtigt, at der sikres adgang til internettet og kurser i digitale færdigheder for alle, der er i risikozonen, og at de har mulighed for at udøve deres rettigheder og få adgang til sociale tjenester.

    4.3.7.

    		 EØSU har allerede understreget behovet for at sikre en anstændig indkomst under uddannelsen. Man bør også kigge nærmere på instrumenter, der anvendes i nogle af EU's medlemsstater, med henblik på at etablere god praksis for minimumsstandarder for retten til uddannelsesorlov til standardpraksis i andre medlemsstater.

    4.3.8.

    		 Når det gælder støtte til arbejdsløse og i lyset af det øgede antal langtidsledige, bør beskæftigelsesretningslinjerne medtænke behovet for at gribe tidligt ind for at undgå, at disse oplever langvarige konsekvenser ved at stå uden for arbejdsmarkedet. Dækningen og niveauet af arbejdsløshedsydelser skal være tilstrækkelig. Visse nationale systemer er for ufleksible i forhold til støtteberettigelse, og kompensationen er for lav. I den forbindelse har EØSU for nylig slået til lyd for europæiske tiltag i retning af minimumsstandarder for nationale arbejdsløshedsordninger (25).

    4.3.9.

    		 Samtidig med at man fremmer beskæftigelsesmuligheder i alle arbejdsformer, bør det være et centralt element i EU's langsigtede beskæftigelsesvision at sætte kvalitetsjob på dagsordenen.

    4.4.   Retningslinje 7: Forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog

    4.4.1.

    		 Opfordringen til at kæmpe for gennemsigtige og forudsigelige arbejdsvilkår, forhindre segmentering og usikre ansættelsesforhold og fremme et skift til tidsubegrænsede kontrakter er et positivt tegn. Det samme gør sig gældende i forhold til at styrke og forbedre arbejdsmarkedets parters evne til at forhandle kollektive overenskomster. Beskæftigelsesretningslinjerne bør desuden sigte mod at fremme kollektive overenskomster og sikre, at alle arbejdstagere har ret til at organisere sig og fri adgang til fagforeningsrepræsentation.

    4.4.2.

    		 Bestemmelserne om adgang til upartisk tvistbilæggelse bør finde generel anvendelse og ikke kun i tilfælde af uberettiget afskedigelse. Parternes ret til at føre sag ved en domstol i tilfælde, hvor alternativ tvistbilæggelse er mislykkedes, bør respekteres (26).

    4.4.3.

    		 Andre positive elementer i Kommissionens forslag i forhold til de nuværende beskæftigelsesretningslinjer er vægten på fair vilkår for mobile arbejdstagere og henvisningerne til bekæmpelse af forskelsbehandling og afskaffelse af fattigdom blandt personer i arbejde. Det er vigtigt for medlemsstaterne at tage hensyn til mobile arbejdstagere, herunder grænsearbejdere, i gennemførelsen af foranstaltninger som f.eks. lukning af grænser for at afbøde virkningen af covid-19-udbruddet.

    4.4.4.

    		 Et element, der mangler i denne retningslinje, er behovet for bedre sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen. I forbindelse med covid-19-udbruddet er en sund og sikker arbejdsplads afgørende for at bekæmpe risikoen for at blive smittet og sprede virus og andre sygdomme. Arbejdsgiverne er nødt til at tage ansvar for deres arbejdstageres sikkerhed og sundhed og sikre dem og deres repræsentanter de nødvendige oplysninger, foretage risikovurderinger og træffe forebyggende foranstaltninger. Offentlige myndigheder, virksomheder, arbejdstagere og arbejdsmarkedets parter er alle nødt til at spille en rolle for at beskytte arbejdstagerne, deres familier og samfundet som helhed. For at forbedre arbejdsmarkedernes funktion bør medlemsstaterne investere i sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen og sikre arbejdstilsyn, eller sundheds- og sikkerhedsrepræsentanter de rette midler og forskrifter. De bør ligeledes støtte arbejdsgiverne.

    4.4.5.

    		 De fleste små virksomheder og mikrovirksomheder har begrænsede økonomiske og administrative ressourcer og bør derfor tilbydes praktisk, økonomisk og skræddersyet støtte til programmer til fremme af sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen, så de kan tilpasse arbejdspladserne og hurtigt indføre nye procedurer og praksisser for at beskytte arbejdstagerne. Arbejdsinspektører, EU-OSHA (Det Europæiske Arbejdsmiljøagentur), Enterprise Europe-netværket og de kompetente myndigheder på nationalt plan kan tilbyde praktisk støtte — f.eks. omkostningseffektive og gratis brugervenlige værktøjer, information, vejledning og rådgivning.

    4.4.6.

    		 EØSU foreslår, at der gøres mere for at fremme kapacitetsopbygning hos arbejdsmarkedets parter i social dialog, for at investere i strukturer til støtte for social dialog og for at fremme procedurer til fordel for en social dialog. I visse lande er den sociale dialog ikke særligt veludviklet, og nogle lande har uden tvivl oplevet tilbagegang på området som følge af krisen. Vi glæder os over Kommissionens indsats for at intensivere samarbejdet med arbejdsmarkedets parter i forbindelse med det europæiske semester. I lyset af den sociale dialogs centrale betydning for gennemførelsen af søjlen for sociale rettigheder og af beskæftigelsesretningslinjerne og de landespecifikke henstillinger gentager EØSU sin opfordring til, at dialogen fortsætter i alle medlemsstater, og opfordrer indtrængende alle politiske aktører på nationalt og europæisk plan til at styrke de strukturer, der står for de kollektive overenskomstforhandlinger på alle niveauer. Derudover har Kommissionen gjort fremskridt med hensyn til inddragelse af civilsamfundet i de landespecifikke rapporter, og dette bør anerkendes og videreudvikles.

    4.5.   Retningslinje 8: Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom

    4.5.1.

    		 Spørgsmålet om social sikring behandles med udgangspunkt i de demografiske udfordringer og behovet for, at arbejdstagerne bliver længere på arbejdsmarkedet. Beskæftigelsesretningslinjerne bør dog også tage målsætninger som fuldstændig og effektiv dækning, egnethed og gennemsigtighed med i betragtning.

    4.5.2.

    		 Der kan kun opnås ligestilling mellem kønnene ved at øge kvindernes deltagelse på alle niveauer af arbejdsmarkedet, både med hensyn til beskæftigelsesfrekvens og ved at øge kvinders gennemsnitlige arbejdstid. Der er behov for yderligere foranstaltninger for at fjerne hindringer for kvinders beskæftigelse, såsom mangel på økonomisk overkommelig og tilgængelig sundhedspleje, og for at fjerne den kønsbestemte lønforskel. Med henblik herpå skal der fjernes forskellige strukturelle hindringer på europæisk og nationalt plan, bl.a. ved at foretage flere investeringer i offentlige tjenesteydelser af høj kvalitet og træffe foranstaltninger til sikring af løngennemsigtighed. Iværksætteri kan gøre kvinder økonomisk uafhængige igennem job af høj kvalitet og vellykkede karrierer, så de kan gøre op med fattigdom og social udstødelse, og kan bidrage til en mere afbalanceret kønsfordeling i beslutningstagningen.

    4.5.3.

    		 Det er særligt vigtigt for personer med handicap, at der dæmmes op for diskriminerende praksis for således at fremme deres adgang til arbejdsmarkedet. Der skal ydes tilstrækkelig støtte gennem arbejdsformidlinger og offentlige kampagner for at tackle fordomme og fremme ikkeforskelsbehandling af personer med handicap. For så vidt angår adgangen til tjenesteydelser for personer med handicap, er det nødvendigt at lægge vægt på en selvstændig tilværelse og tilgængelighed.

    4.5.4.

    		 For at sikre adgang til sundhedspleje for alle skal der fokuseres på behovet for bæredygtige, effektive, økonomisk overkommelige og tilgængelige sundhedstilbud af høj kvalitet og tilstrækkelig finansiering til sikring af passende uddannelse af sundhedspersonalet.

    4.5.5.

    		 I spørgsmålet om aktiv aldring er der behov for konkrete forslag for at undgå at fremme utilstrækkelige politikker for ældre arbejdstagere. Som aftalt mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter i de europæiske arbejdsmarkedsparters uafhængige rammeaftale om aktiv aldring og en tværgenerationel tilgang (27)»handler aktiv aldring om at optimere mulighederne for, at arbejdstagere i alle aldre kan arbejde under gode, produktive og sunde forhold indtil den lovbestemte pensionsalder på grundlag af gensidige forpligtelser og motivation hos arbejdsgivere og arbejdstagere«.

    4.5.6.

    		 EØSU har i en række udtalelser også understreget behovet for at fremme den tværgenerationelle solidaritet bakket op af effektive vækst- og beskæftigelsespolitikker. Vi har brug for en ægte politik for »aktiv aldring« for at få gode arbejdsvilkår, sundhed og sikkerhed og arbejdstidsordninger samt øge deltagelsen i livslang læring. Vi har derudover behov for at fremme beskæftigelsesfrekvensen for ældre mennesker, som ofte tvinges til at forlade arbejdslivet tidligt på grund af dårligt helbred, arbejdets intensitet, tidlig afskedigelse eller manglende muligheder for at tage en uddannelse eller for at komme ind på arbejdsmarkedet igen (28).

    Bruxelles, den 7. maj 2020.

    Luca JAHIER

    Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

    (1)  Artikel 146, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

    (2)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57.

    (3)  EUT C 14 af 15.1.2020, s. 1.

    (4)  Se ILO Monitor 2nd edition: COVID-19 and the world of work.

    (5)  Se EØSU's erklæring »EU's reaktion på udbruddet af covid-19 og behovet for en hidtil uset solidaritet mellem medlemsstaterne«.

    (6)  SMEunited »; BusinessEurope »Videokonference for medlemmerne af Det Europæiske Råd den 23. april 2020 — Skrivelse fra Pierre Gattaz og Markus J. Beyrer til formanden for Det Europæiske Råd, Charles Michel«.

    (7)  SMEunited »A view on the COVID impact on and support measures for SMEs«.

    (8)  COM/2020/139 final

    (9)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 3.1.4.

    (10)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 1.7.

    (11)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57, punkt 1.3 og 4.3.

    (12)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57, punk. 1.13.

    (13)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 3.3.1.

    (14)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 3.4.1.

    (15)  EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145

    (16)  EUT C 282 af 20.8.2019,s. 32, punkt 1.3.

    (17)  EUT C 282 af 20.8.2019, s. 32, punkt 3.5.5.

    (18)  Europæisk instrument til midlertidig støtte for at afbøde arbejdsløshedsrisici i en krisesituation (SURE) efter covid-19-udbruddet.

    (19)  European Social Partners joint statement on COVID-19

    (20)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57, punkt 5.1.

    (21)  EØS udtalelse — Anstændige mindstelønninger i hele Europa (SOC/632) (igangværende).

    (22)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57 og EUT C 129 af 11.4.2018, s. 1.

    (23)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57, punkt 5.5.

    (24)  EØSudtalelse om »Bæredygtig finansiering til livslang læring og udvikling af færdigheder i en situation, hvor der er mangel på faglært arbejdskraft« (sonderende udtalelse på anmodning af det kroatiske formandskab) (SOC/629), jf. side 8 i denne EUT.

    (25)  EUT C 97 af 24.3.2020, s. 32

    (26)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57, punkt 5.9.

    (27)  De europæiske arbejdsmarkedsparters uafhængige rammeaftale om aktiv aldring og en tværgenerationel tilgang

    (28)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57, punkt 5.9, og udtalelse om »En arbejdsverden i forandring og længere levetid/en aldrende befolkning — forudsætningerne for, at ældre arbejdstagere kan forblive aktive på arbejdsmarkedet i den nye arbejdsverden« (EUT C 14 af 15.1.2020, s. 60).

    Top