This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52019XR4351
Resolution of the European Committee of the Regions - The Green Deal in partnership with local and regional authorities
Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Den grønne pagt i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder
Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Den grønne pagt i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder
EUT C 79 af 10.3.2020, pp. 1–7
(BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, GA, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)
|
10.3.2020 |
DA |
Den Europæiske Unions Tidende |
C 79/1 |
Det Europæiske Regionsudvalgs resolution — Den grønne pagt i partnerskab med de lokale og regionale myndigheder
(2020/C 79/01)
DET EUROPÆISKE REGIONSUDVALG
Under henvisning til:
|
— |
den tiltrædende formand for Kommissionen Ursula von der Leyens bekendtgørelse af en europæisk grøn pagt i En mere ambitiøs Union – Min dagsorden for Europa, |
|
— |
at de lokale og regionale myndigheder gennemfører 70 % af al EU-lovgivning, 70 % af foranstaltningerne til modvirkning af klimaforandringer, 90 % af klimatilpasningspolitikkerne og 65 % af målene for bæredygtig udvikling, står for en tredjedel af de offentlige udgifter og to tredjedele af de offentlige investeringer, og derfor kommer til at udmønte pagten ude i den virkelige verden, |
En ambitiøs grøn pagt, som skaber resultater på græsrodsniveau, samtidig med at der tilstræbes en indsats på globalt niveau
|
1. |
understreger Det Europæiske Regionsudvalg (RU), at der er behov for en ambitiøs grøn pagt for at gøre Europa til det første klimaneutrale kontinent inden 2050, og glæder sig over, at den grønne pagt sætter bæredygtighed i centrum for EU's politiske beslutningsproces. Den grønne pagt bør være et redskab, som sætter en dagsorden, der fører til, at bæredygtighedskriterier integreres i alle EU's politikker, makroøkonomiske prioriteringer og finansielle instrumenter, såvel som i det europæiske semester og den flerårige finansielle ramme for perioden 2021-2027; |
|
2. |
betoner, at den grønne pagt bør være et instrument, der bidrager til at opfylde målene i biodiversitetsstrategien og Parisaftalen og gennemføre FN's 2030-dagsorden og målene for bæredygtig udvikling (verdensmålene) fuldt ud, samt yder et ambitiøst bidrag fra EU hvad angår de politiske rammer for international biodiversitetsbeskyttelse for perioden efter 2020, som der vil blive truffet beslutning om under COP15 for konventionen om den biologiske mangfoldighed (CBD); |
|
3. |
opfordrer Kommissionen til om nødvendigt at revidere EU-målene i pakken om ren energi for at sikre et klimaneutralt Europa senest i 2050, som styrker den europæiske konkurrenceevne og den sociale retfærdighed, og til at forankre dem i en europæisk klimalovgivning. Udvalget opfordrer i den forbindelse til, at målet for reduktion af drivhusgasemissioner frem til 2030 øges til mindst 55 %, energieffektivitetsmålet til 40 % og målet for vedvarende energi til 40 %; |
En grøn pagt, som anvender en stedbaseret tilgang og sikrer politisk sammenhæng
|
4. |
opfordrer til, at der i forbindelse med den grønne pagt anlægges en helhedsorienteret, stedbaseret tilgang, hvor der foreslås konkrete løsninger, som tager hensyn til de økonomiske, sociale, geografiske og miljømæssige udfordringer og muligheder i regioner og byer, og hvor lokalbefolkningen deltager og inddrages i udformningen og gennemførelsen af fremtidige forslag; |
|
5. |
forventer, at den grønne pagt integrerer bæredygtighed i alle andre politikker og gør politisk integration til en strategi og ikke kun en prioritet, og at den sikrer politisk sammenhæng, også i forbindelse med evalueringer og kvalitetskontroller, så prioriteter, ambitioner og tidsforløb for forskellige EU-politikker harmoniseres, og således at man undgår overlapning og kontradiktoriske procedurer og modstridende resultater. Udvalget opfordrer Kommissionen til at anvende retningslinjerne og værktøjskassen for bedre regulering til at bidrage til udformningen af fremtidssikret lovgivning og advarer i den forbindelse mod en formalistisk tilgang til bedre regulering såsom »én ind, én ud«-princippet for EU-lovgivning, som ikke tager behørigt højde for kompleksiteten af de politiske og lovmæssige udfordringer, der skal tackles; |
|
6. |
anmoder Kommissionen om at foreslå foranstaltninger på EU-plan rettet mod internalisering af eksterne omkostninger og konsekvent gennemførelse af princippet om, at forureneren betaler; |
|
7. |
gentager sin opfordring til at sikre, at hensynet til miljø og klimaforandringer i højere grad præger EU’s eksterne forbindelser. Udvalget understreger også betydningen af erfaringsudveksling mellem partnere inden for platforme for territorialt samarbejde såsom ARLEM og CORLEAP såvel som gennem partnerskaber mellem byer. Klimaforandringer bør fortsat være en af EU's strategiske diplomatiske prioriteter, så man sikrer, at tredjelande vedtager og gennemfører ambitiøse politikker for klimaneutralitet; |
|
8. |
understreger i den forbindelse, hvor vigtigt det er med en ambitiøs, integreret havpolitik, som giver grobund for en samlet, sammenhængende strategi for havene, der gør det muligt at fastholde deres bidrag til den globale klimaindsats, beskytte deres biodiversitet, som også har stor betydning for vores fødevareforsyning, og udnytte deres evne til at bidrage til udviklingen af vedvarende energikilder; |
Opnåelse af konkrete resultater i marken gennem anvendelse af forvaltning på flere myndighedsniveauer og »aktiv nærhed«
|
9. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at den grønne pagt hviler på en ramme for flerniveaustyring. RU glæder sig over Europa-Parlamentets beslutninger om FN's klimakonference 2019 i Madrid og om den alvorlige klimasituation, som opfordrer til en øjeblikkelig og ambitiøs indsats for at begrænse den globale opvarmning til 1,5 °C og anerkender, at en varig omstilling til et bæredygtigt og kulstoffattigt samfund ikke kan opnås uden både bottom-up- og top-down-inddragelse. Udvalget understreger, at lokale og regionale myndigheder er parate til at sætte deres præg på den europæiske klimapagt sammen med borgere, virksomheder, universiteter og forskningscentre; |
|
10. |
opfordrer derfor til, at støtte fra EU-midler altid kontrolleres med hensyn til indvirkning på klima og bæredygtighed. Det bør kontrolleres, om der er forbindelse mellem direkte og indirekte miljøskadelige subsidier, støtte og støtteordninger og klima- og bæredygtighedsmålene, og hvis det er tilfældet, bør støtten standses; |
|
11. |
opfordrer Kommissionen til at fremlægge handlingsplaner for den grønne pagt, som indeholder målbare mål, målrettede foranstaltninger og passende finansiering, og som er udarbejdet i samarbejde med de lokale og regionale myndigheder i henhold til deres retlige kompetence i medlemsstaterne. Den grønne pagt vil ikke blive en succes, medmindre den omsættes til strategier og planer, som udarbejdes og gennemføres af EU samt det nationale, regionale og lokale niveau; |
|
12. |
opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af statusrapporten for energiunionen at overvåge de nationale regeringers og de lokale og regionale myndigheders fremskridt med hensyn til at håndtere både fremmende faktorer og hindringer, hvilket skal ske med tæt og direkte inddragelse af de lokale og regionale myndigheder; |
|
13. |
opfordrer medlemsstaterne til at indføre klima- og energidialoger på flere niveauer og aktivt inddrage de lokale og regionale myndigheder i udarbejdelsen og revisionen af de nationale energi- og klimaplaner, hvorved deres ambitioner tilpasses til strategierne hen imod klimaneutralitet, samt i udviklingen af lokalt og regionalt bestemte bidrag, som supplerer de nationalt bestemte bidrag (1); |
|
14. |
giver med henblik derpå tilsagn om at etablere et forum af lokale og regionale myndigheder og interessenter for samarbejde med Kommissionen og medlemsstaterne. Her kan alle relevante aktører med jævne mellemrum mødes for at levere feedback om gennemførelsen af tiltag og initiativer knyttet til den grønne pagt, fremsætte forslag til lovgivning og udveksle eksempler på bedste praksis på tværs af alle myndighedsniveauer; |
|
15. |
opfordrer Kommissionen til at medtage den grønne pagt blandt emnerne for den kommende konference om Europas fremtid, da klimaforandringer og bæredygtig udvikling i tråd med verdensmålene har direkte konsekvenser for EU-borgernes velfærd; |
|
16. |
forventer, at Kommissionen støtter og udvider initiativer såsom borgmesterpagten for klima og energi yderligere, både i og uden for EU; |
|
17. |
opfordrer Kommissionen til på alle måder at tage højde for konklusionerne i gennemførelsesrapporterne om henholdsvis politikkerne for ren luft og offentlige udbud, der blev udarbejdet i forbindelse med Regionsudvalgets pilotprojekt vedrørende regionale knudepunkter (2) (RegHubs). Projektet vedrørende regionale knudepunkter bør også anvendes i forbindelse med initiativerne under den grønne pagt; |
Håndtering af omstillinger, som gør regioner og byer mere bæredygtige
|
18. |
mener, at der er en række udfordringer i forbindelse med omstillingen, som den grønne pagt bør tackle. Det gælder bl.a. udfordringer i forbindelse med energi, havene, den cirkulære økonomi, produktion og forbrug af fødevarer, mobilitet, digitalisering og miljø; |
|
19. |
opfordrer Europa-Parlamentet til at rekvirere en officiel studie af den miljøbelastning, der forårsages af, at Europa-Parlamentet tolv gange om året flytter mellem Bruxelles og Strasbourg; |
|
20. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at omstillingen sker på en retfærdig og deltagelsesorienteret måde, og at alle aktører inddrages i et partnerskab, så ingen lades i stikken; |
|
21. |
opfordrer Kommissionen til at sikre økonomisk, social og territorial samhørighed i forbindelse med omstillingerne ved at have særlig fokus på de dårligst stillede regioner, områder i en industriel overgangsproces, tyndt befolkede områder og miljømæssigt sårbare områder som øer og bjergregioner; |
|
22. |
understreger, at der i offentlige udbud ligger et stærkt potentiale for at sikre en mere bæredygtig fødevareforsyning (lokal og økologisk) via cateringkontrakter til skolekantiner og hospitalskantiner inden for den offentlige sektor og for at udvikle bæredygtig mobilitet. Disse eksempler vil kunne styrke det bånd mellem landdistrikter og byer, som omtales i Habitat III's nye dagsorden for byerne. Udvalget opfordrer endnu en gang til, at navnlig Kommissionen præciserer de eksisterende begrænsninger inden for sine regler for offentlige udbud med henblik på at anvende bæredygtighedskriterier, f.eks. gennem offentliggørelse af håndbøger; |
|
23. |
understreger, at der er behov for udvikling af omfattende uddannelse og færdigheder, som der vil være hårdt brug for i den grønne omstilling. Udvalget gentager desuden sin opfordring til, at der oprettes et observationscenter for en sådan omstilling, som vil samle data på regionalt plan til støtte for den politiske beslutningsproces på alle forvaltningsniveauer; |
Energi- og klimapolitisk omstilling
|
24. |
opfordrer Kommissionen til at sikre, at den europæiske klimalovgivning er baseret på en grundig analyse af dens virkninger og fordele i kombination med konkrete finansieringsplaner og omfatter både modvirkning af og tilpasning til klimaforandringer samt danner grundlag for en samlet, ambitiøs pakke for klimaneutralitet; |
|
25. |
betoner vigtigheden af forskning og dataindsamling om forudsigelige klimavariationer og behovet for at optrappe det tværregionale samarbejde for at sætte ind de steder, som er mest sårbare over for klimaforandringerne; |
|
26. |
gentager sin opfordring til EU-institutionerne om at sikre, at der i fremtidige EU-fonde og -projekter tages hensyn til klimatilpasningsforanstaltninger og modstandsdygtighed over for katastrofer, som er centrale aspekter af en bæredygtig udvikling, således at de også knyttes sammen med politikker for samhørighed, landdistriktsudvikling, sundhed, forskning og miljø (3); |
|
27. |
opfordrer EU til at støtte de regionale og lokale myndigheders bestræbelser på at sikre og bevare de naturlige CO2-dræn, som er af stor betydning for opnåelsen af klimaneutralitet, navnlig ved at tilpasse forvaltningen af organisk jord og genoprette tørvemoser og vådområder; |
|
28. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå klare definitioner af og regler for lokale energifællesskaber og andre typer »prosumenter«for at give dem tryghed, sikre adgang til markedet, til finansielle instrumenter og til knowhow samt fremme kollektivt egetforbrug i private bygninger; |
|
29. |
efterlyser i forhold til offentlige bygninger, at energieffektiviseringsarbejdet fortsættes, og at der gøres fremskridt inden for produktion til egetforbrug. Udvalget opfordrer til øget dataindsamling om el- og varmeforbrug og iværksættelse af strategier for kunstig intelligens, der bidrager til energibesparelser; |
|
30. |
opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen og anvendelsen af bæredygtig vedvarende energi yderligere med klare politiske og lovgivningsmæssige rammer samt passende støtte til forskning og udvikling inden for innovative teknologier for vedvarende energi, herunder en køreplan for ren brint; |
|
31. |
forventer, at den grønne pagt vil indeholde en EU-handlingsplan for boliger til overkommelige priser, hvilket tillige bør sættes i sammenhæng med en øget indsats for at gøre en ende på energifattigdom. Hvis omstillingen skal være retfærdig, skal der iværksættes foranstaltninger, der sikrer, at sårbare borgere kan nyde godt af varmere, mere energieffektive hjem, som anvender vedvarende energiteknologier såsom solenergi; |
|
32. |
fremhæver, at energiforbruget i bygninger tegner sig for over 40 % af det samlede energiforbrug i EU, og mener derfor, at boligmoderniseringer vil kunne bidrage betragteligt til at nedbringe drivhusgasudledningen i Europa og til at udrydde energifattigdom. I den forbindelse opfordrer udvalget Kommissionen til at foreslå en ambitiøs finansieringsplan for boligrenoveringer som en del af pakken om en grøn pagt; |
Omstilling til en cirkulær økonomi
|
33. |
mener, at en samlet, langsigtet strategi for Europas industri er en forudsætning for at opfylde målene i den grønne pagt, som vil være drivkraft for innovation, skabe konkurrencefordele og generere muligheder for at skabe arbejdspladser, navnlig for unge. På den baggrund er det helt afgørende at sikre, at energiintensive industrier støttes i omstillingen til produktionsmetoder med lav CO2-udledning for at begrænse konkurrencefordrejningerne og forhindre CO2-udflytning, hvilket først og fremmest skal ske gennem EU-finansiering af relevant forskning og udvikling af praktiske løsninger; |
|
34. |
efterlyser en ny, ambitiøs, tidsbunden, videnskabeligt dreven handlingsplan for den cirkulære økonomi efter 2020 og ser frem til at arbejde tæt sammen med Kommissionen om disse forslag; |
|
35. |
påpeger, at forebyggelse i overensstemmelse med EU's affaldshierarki bør være førsteprioritet, og efterlyser ambitiøse tiltag, herunder miljøvenligt design af produkter og tjenesteydelser, forebyggelse af affald, genanvendelse, videreudnyttelse og genbrug af materialer og komponenter samt reduktion af farlige og oparbejdning af interfererende stoffer for at øge mulighederne for reparation, genanvendelighed og opdatering samt forbedre holdbarheden. Udvalget tilskynder på den baggrund de lokale og regionale myndigheder til at anvende mange forskellige instrumenter, herunder tilpasning af EU's bindende mål til de lokale forhold, finanspolitiske foranstaltninger på alle niveauer, udvidet producentansvar og grønne offentlige indkøb med obligatoriske mål som en del af hver eneste EU-finansieringsmulighed; |
|
36. |
opfordrer Kommissionen til at foreslå et ambitiøst mål for reduktion af kommunalt affald frem mod 2030, for genbrug og genanvendelse af 70 % (efter vægt) af alt kommunalt affald inden 2030, for at mængden af madspild reduceres med 50 % inden 2030 og for et bindende mål på højst 5 % deponering af restaffald senest i 2030; |
|
37. |
støtter i den forbindelse også de nye tiltag vedrørende mikroplast og til gennemførelse af lovgivningen om plastprodukter (4), og understreger, at plastforureningen bør tackles ved kilden; |
|
38. |
opfordrer Kommissionen til at opmuntre alle europæiske regioner og byer til at vedtage handlingsplaner for bioøkonomien eller lade et kapitel om bioøkonomien indgå i deres samlede udviklingsstrategi; |
Omstilling på fødevareområdet
|
39. |
fastholder i lyset af, at EU har udviklet sig til verdens største importør og eksportør af fødevarer, at handelsaftaler bør vurderes ud fra målet om at reducere drivhusgasemissionerne, herunder også i landbrugsfødevaresektoren, og at handelsaftaler bør tage udgangspunkt i bæredygtig udvikling; |
|
40. |
opfordrer Kommissionen til at fremme bæredygtigt landbrug gennem øget økonomisk støtte til miljø- og klimavenlige praksisser under begge søjler i den fælles landbrugspolitik, i betragtning af at landbruget er ansvarligt for 10 % af udledningen af drivhusgasser og er direkte berørt af klimaforandringerne; |
|
41. |
foreslår, at der indføres et lokalt og regionalt kapitel om »fra jord til bord«-strategien, som er særlig vigtig i små økonomiske kredsløb, med henblik på at vurdere virkningerne af internationale og globale fødevareproduktionsmønstre på lokale og regionale produktionsordninger; |
|
42. |
understreger, at EU's skove og tørveområder spiller en afgørende rolle med hensyn til at opnå klimaneutralitet. Udvalget efterlyser en solid EU-strategi for skove og tørveområder og støtter ambitiøse mærkningsordninger for fødevarer, der fremstilles uden skovrydning (5). Udvalget minder i den forbindelse om medlemsstaternes forpligtelser i henhold til LULUCF-forordningen og anerkender bestræbelserne på at øge CO2-optaget; |
|
43. |
minder om, at havene yder et betydeligt bidrag til vores fødevareforsyning. Udvalget opfordrer til, at der udarbejdes en ny strategi til støtte for akvakultur og blå bioteknologi, som tager hensyn til miljøet og sikrer beskyttelse af naturområder, og understreger betydningen af bæredygtigt fiskeri for balancen i kystområderne; |
|
44. |
understreger, at de lokale og regionale myndigheder har behov for en standardiseret metode til indsamling og indberetning af data om fødevarers miljøpåvirkning, herunder fødevarespild, med henblik på at sikre sammenlignelighed af data medlemsstaterne imellem og tilskynde til, at de miljø- og samfundsmæssige omkostninger knyttet til fødevarer og kost opgøres økonomisk; |
Mobilitetsomstilling
|
45. |
bemærker, at de lokale og regionale myndigheder er vigtige katalysatorer for ren mobilitet og for at gøre transportområdet grønnere, og opfordrer derfor til, at der på EU-plan hurtigst muligt træffes foranstaltninger til internalisering af de eksterne omkostninger ved forskellige transportformer for at sikre mere lige vilkår, herunder også en gennemgang af afgiftsordninger for især visse brændstoffer i transportsektoren; |
|
46. |
påpeger, at såvel elnet, oplagring af og handel med elektricitet, forvaltning af den offentlige infrastruktur som bestemmelser om og beskatning af transport trænger til at blive moderniseret for at være ordentligt forberedt til nye og innovative transportformer, herunder batteridrevne køretøjer og brintdrevne brændselscellekøretøjer; |
|
47. |
understreger, at en udnyttelse af det potentiale, der ligger i digitale teknologier, vil gøre det muligt at optimere transporten og oprette et multimodalt, transeuropæisk transportnet (TEN-T). Forudsætningerne herfor er intelligente transportsystemer (ITS) og infrastrukturer; |
Miljømæssig omstilling
|
48. |
efterlyser endnu en gang et 8. miljøhandlingsprogram (6) og understreger, at dette program bør være tilpasset målene for en grøn pagt og bidrage afgørende til en effektiv gennemførelse heraf i marken. Udvalget ser gerne større inddragelse af de subnationale myndigheder i gennemgangen af miljøreglerne; |
|
49. |
opfordrer til, at den globale biodiversitetsramme for perioden efter 2020 udvikles ved at tilpasse alle relevante FN-miljøaftaler med biodiversitetsmålene for 2030 og integrere dem heri. I lyset af COP15 i 2020 bør parterne i CBD formelt anerkende de lokale og regionale myndigheders afgørende rolle med hensyn til at opnå en vellykket gennemførelse og sammenhængende overvågning, rapportering og verifikation af de globale og europæiske biodiversitetspolitikker; |
|
50. |
gentager, at opfyldelsen af EU's ambition om nulforurening kræver en bred tilgang, der ser på luft- og vandkvalitet, farlige kemikalier, emissioner, pesticider og hormonforstyrrende stoffer. Udvalget opfordrer Kommissionen til ikke yderligere at forsinke udarbejdelsen og vedtagelsen af den nye strategi for hormonforstyrrende stoffer og strengere regler om farlige kemikalier; |
|
51. |
anmoder Kommissionen om gøre mere for at fremme potentialet for naturbaserede løsninger og grønne og blå infrastrukturer som nyttige tilføjelser til og ikke som en erstatning for stærk biodiversitet og økosystemtjenester i byområder og landdistrikter; |
|
52. |
understreger fordelene ved miljørammeprogrammer på regionalt niveau, som er tilpasset de forskellige nationale, europæiske og internationale strategier. Disse programmer kan måske være en hjælp til at fastsætte mål og centrale foranstaltninger, skabe klarhed med hensyn til de regionale miljøvalg og udarbejde en langsigtet handlingsplan, som det er afgørende, at samfundet inddrages i, samt fremme dannelse af alliancer med andre europæiske regioner; |
Digital omstilling
|
53. |
påpeger endnu en gang, at intelligente regioner, byer og lokalsamfund spiller en vigtig rolle med hensyn til at sikre en retfærdig og rimelig omstilling til klimaneutralitet. Udvalget opfordrer Kommissionen til at efterstræbe såkaldt digital samhørighed for at sikre, at ingen, hverken personer eller regioner, lades i stikken, når det gælder den digitale omstilling, fremme målrettede foranstaltninger til støtte for de lokale og regionale myndigheders indførelse af intelligente løsninger og til at øge løftestangseffekten af programmer for intelligent specialisering med henblik på at fremme digitale færdigheder; |
|
54. |
efterlyser udvikling af brede rammer, hvor data integreres og anvendes med henblik på intelligent forvaltning, samtidig med at man sikrer den nødvendige beskyttelse af dataene; |
|
55. |
henleder opmærksomheden på internettets og den digitale databehandlings store CO2-fodaftryk og opfordrer derfor EU til at tage kampen op med de energi- og CO2-mæssige konsekvenser af digitaliseringen og forsøge at gøre denne mere bæredygtig. Myndighederne bør øge bevidstheden om dette emne; |
Det er nødvendigt at stille tilstrækkelige finansielle midler til rådighed på EU-niveau og på det nationale, regionale og lokale niveau for at imødekomme borgernes behov
|
56. |
glæder sig over forslaget til en investeringsplan for et bæredygtigt Europa på 1 billion EUR mellem 2021 og 2030, hvilket modsvarer de behov, som Revisionsretten har identificeret (7). Udvalget støtter også Den Europæiske Investeringsbanks beslutning om at standse finansieringen af de fleste projekter vedrørende fossile brændstoffer fra slutningen af 2021 og gradvist at øge den andel af finansieringen, der er øremærket til klimaindsatsen og miljømæssig bæredygtighed. RU gentager desuden sin opfordring til, at man mindsker bureaukratiet, forenkler mekanismerne i forbindelse med forberedelsen af projekter og styrker den skræddersyede tekniske bistand for at få adgang til Den Europæiske Investeringsbanks programmer JASPERS og ELENA med henblik at udvikle rentable projekter, herunder projekter i mindre målestok; |
|
57. |
fastholder også, at der er behov for yderligere ressourcer, såsom den foreslåede udvidelse af emissionshandelssystemet og indførelsen af en WTO-forenelig CO2-grænseafgift samt passende afgifter på flybrændstof; |
|
58. |
opfordrer Kommissionen til at oprette en ny fond for retfærdig omstilling, som er målrettet kul- og kulstofintensive regioner, og som føjer yderligere ressourcer til de ressourcer, der allerede er bevilget til samhørighedspolitikken, men fungerer som et supplement til samhørighedspolitikkens operationelle programmer for 2021-2027 på NUTS 2-niveau; |
|
59. |
opfordrer til, at mindst 30 % af EU's samlede 2021-2027-budget øremærkes til klima- og biodiversitetsforanstaltninger, mens statsstøtten til fossile brændstoffer udfases; |
|
60. |
understreger, at samhørighedspolitikken spiller en afgørende rolle som det vigtigste finansielle instrument til gennemførelse af målene for omstillingen. Udvalget betoner vigtigheden af, at samhørighedspolitikken får tilstrækkelige midler til rådighed, og derfor bør den del af budgettet, der afsættes til samhørighedspolitikken i den næste FFR, forblive uændret; |
|
61. |
er bekymret for, at den grønne pagt ikke kan gennemføres uden de rette finansielle rammer. Udvalget opfordrer til, at Kommissionens handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst gennemføres fuldt ud, og at man snarest får vedtaget bestemmelser om klassifikation med henblik på at fremme bæredygtige investeringer, om offentliggørelse af oplysninger om bæredygtige investeringer og bæredygtighedsrelaterede risici og om benchmarks for lille CO2-effekt og benchmarks for positiv CO2-effekt (8). Disse bestemmelser bør også omfatte investeringer i kerneenergiindustrien, luftfartssektoren og jernbanesektoren. Handlingsplanen bør desuden hurtigt udvides til at omfatte sociale kriterier; |
|
62. |
opfordrer til en ambitiøs tilgang til EU-investeringer i natur og biodiversitet, idet det bemærkes, at udgifterne vil blive overgået af fordelene for økosystemtjenester, eksempelvis i form af sundhedsydelser, CO2-opsamling, beskyttelse mod højvande, rensning af vandforekomster, renholdelse af luften og forebyggelse af jorderosion; |
|
63. |
giver endnu en gang udtryk for sin holdning om, at der ikke kan opnås enighed om udgifterne i EU's budget, medmindre der gøres tilsvarende fremskridt for så vidt angår indtægterne, fordi størrelsen af budgettet bør stemme overens med EU's nuværende og fremtidige prioriteter (9). Udvalget opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremlægge forslag til nødforanstaltninger til støtte for den grønne pagt, hvis ikke det næste EU-budget kan vedtages inden udgangen af 2020; |
|
64. |
understreger betydningen af samfinansieringssatser for EU's fonde for at gøre det nemmere for små lokalsamfund, landdistrikter og øer at få adgang til disse. Udvalget opfordrer til, at deres kapacitet til at blive anvendt som »laboratorier«for energiomstilling bliver styrket, ved at man udtænker innovative løsninger og koordinerede politiktiltag; |
|
65. |
efterlyser i betragtning af statsstøttereglerne efter 2020 en forhøjelse af det tilladte niveau for statsstøtte og efterfølgende tilpasning af energibeskatningsdirektivet for at fremme lavemissionsbrændstoffer. Der skal anvendes tilstrækkelig fleksibilitet og en teknologineutral tilgang med hensyn til bæredygtighed og reducerede emissioner i forbindelse med regulering og projekter vedrørende energiomstilling; |
Direkte kommunikation med borgerne om fordelene ved den grønne pagt
|
66. |
foreslår, at man intensiverer informationskampagnerne og de direkte dialoger med borgerne for at øge bevidstheden om betydningen af en omstilling til mere bæredygtige samfund, sundere lokalsamfund og mere konkurrencedygtige lokale økonomier. RU opfordrer Kommissionen til sammen med udvalget at organisere en række borgerdialoger med henblik på at vise merværdien af den grønne pagt og give eksempler på konkrete resultater i forhold til borgernes dagligdag; |
|
67. |
pålægger sin formand at fremsende denne resolution til Kommissionen, Europa-Parlamentet, det finske, kroatiske og tyske formandskab for Rådet og formanden for Det Europæiske Råd. |
Bruxelles, den 5. december 2019.
Karl-Heinz LAMBERTZ
Formand
for Det Europæiske Regionsudvalg
(1) COR (2018) 923.
(2) https://cor.europa.eu/en/our-work/Pages/network-of-regional-hubs.aspx.
(3) COR (2018) 6135.
(4) COR (2018) 925 og COR (2018) 3652.
(5) COR (2019) 973.
(6) COR (2019) 1672.
(7) Den Europæiske Revisionsret: Horisontal analyse af EU's energi- og klimaindsats, 20. september 2017, https://op.europa.eu/webpub/eca/lr-energy-and-climate/da/.
(8) Jf. RU's udtalelse af 6. December 2018 med Tilo Gundlack (PES/DE) som ordfører.
(9) COR (2019) 3887.