Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Rådets afgørelse om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker

(COM(2019) 151 final)

(2019/C 282/06)

Ordfører: Ana BONTEA

Anmodning om udtalelse	Rådet, 12.3.2019
Retsgrundlag	Artikel 148, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Beskæftigelse, Sociale Spørgsmål og Unionsborgerskab
Vedtaget i sektionen	5.6.2019
Vedtaget på plenarforsamlingen	20.6.2019
Plenarforsamling nr.	544
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	211/3/10

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU gentager sine tidligere konklusioner og anbefalinger vedrørende retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, så de kan udnyttes (1).

1.2.

EØSU bifalder de europæiske og nationale foranstaltninger, som har ført til fremskridt på beskæftigelsesområdet, og anbefaler, at de opretholdes og udvikles med henblik på at sikre fremme af økonomisk levedygtighed og social bæredygtighed, en veluddannet og velkvalificeret arbejdsstyrke, der således er bedre forberedt på nye udviklingstendenser, navnlig når det handler om den teknologiske udvikling, arbejdsmarkeder, der reagerer på økonomiske forandringer, opnåelse af målene om fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, mindskelse af skævheder, fremme af lige muligheder for alle, social inklusion og bekæmpelse af fattigdom med henblik på at fjerne regionale forskelle med hensyn til leve- og arbejdsvilkår samt styrkelse af den måde, arbejdsmarkedet fungerer på, og effektiviteten af den sociale dialog.

1.3.

EØSU gentager, at der i udformningen af politikker for arbejdsmarkedet og sociale rettigheder må sikres harmoni mellem konkurrenceevne, produktivitet og social bæredygtighed/arbejdstagerrettigheder, da der er tale om indbyrdes forbundne dimensioner. Alle politikker, der gennemføres på nationalt, lokalt og EU-plan, bør sikre en passende balance mellem økonomisk, social og miljømæssig bæredygtighed.

1.4.

Der bør gennemføres politikker og strukturelle reformer, der letter skabelsen af kvalitetsjob, fremmer en ansvarlig iværksætterkultur, og udvikler SMV’er og sociale virksomheder.

1.5.

EØSU understreger betydningen af at sikre inklusiv, retfærdig teknisk uddannelse, erhvervsuddannelse og postgymnasiale uddannelser af høj kvalitet, herunder videregående uddannelse, at sikre et højt niveau af færdigheder og viden, der er relevante med henblik på beskæftigelse, anstændige job og iværksætteri samt at fremme muligheder for livslang læring.

1.6.

En velfungerende social dialog er afgørende for at forbedre udformningen og gennemførelsen af reformer, men også for at sikre en bedre opfølgning af dem (2).

1.7.

EØSU fastholder sine anbefalinger om fortsatte bestræbelser på at fjerne forskelle, da opadgående konvergens er et tværgående princip, som bør tages med i betragtning og integreres i alle EU-politikker.

1.8.

EØSU gentager sine konklusioner og anbefalinger vedrørende den europæiske søjle for sociale rettigheder (3).

2.   Generelle bemærkninger

2.1.

Forslaget til Rådets afgørelse indeholder bestemmelser om opretholdelse i 2019 af de fire retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, jf. bilaget til afgørelse nr. 2018/1215/EU (4).

2.2.

EØSU har i sine tidligere udtalelser (5) fremsat konklusioner og anbefalinger vedrørende retningslinjerne for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker, som udvalget ønsker at gentage i forbindelse med denne udtalelse, så de kan udnyttes.

2.3.

EØSU glæder sig over de europæiske og nationale foranstaltninger, som har gjort det muligt at gøre fremskridt (6), og anbefaler at fortsætte og udvikle dem og samtidig sikre, at kvaliteten i arbejdet fortsat forbedres, og at ulighederne mindskes (for der er stadig forskelle på arbejdsmarkedet mellem medlemsstater, regioner og befolkningsgrupper, og væksten kommer ikke alle lande, regioner og borgere til gode i samme omfang. I nogle medlemsstater ligger husholdningernes realindkomst desuden under niveauet fra før krisen, og de er samtidig præget af høj arbejdsløshed og stor fattigdom).

2.4.

Inden 2020 bør medlemsstaterne og Unionen i samråd med arbejdsmarkedets parter søge at udvikle en ny koordineret strategi for beskæftigelse, der navnlig sikrer fremme af økonomisk levedygtighed og social bæredygtighed, en veluddannet arbejdsstyrke som således er bedre forberedt på nye udviklingstendenser, navnlig når det handler om den teknologiske udvikling, et arbejdsmarked, der hurtigt reagerer på økonomiske forandringer, opnåelse af fuld beskæftigelse og sociale fremskridt, nedbringelse af uligheder og styrkelse af arbejdsmarkedets funktion og af effektiviteten af den sociale dialog.

3.   Særlige bemærkninger

3.1.   Fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft og investeringer

3.1.1.

Som det fremhæves i landerapporterne for 2019, findes der i alle medlemsstaterne hindringer for investeringer på forskellige politikområder, herunder omfattende administrative og reguleringsmæssige byrder, manglende forudsigelighed i de retlige rammer, retsvæsenets effektivitet og den offentlige forvaltnings ineffektivitet (7) (reformer og investeringer kræver f.eks. tilstrækkelig administrativ og teknisk kapacitet til at sætte medlemsstaterne i stand til at opnå de forventede resultater), besværlige og langvarige godkendelsesprocedurer, men også mangel på kvalificeret arbejdskraft, fordi uddannelsessystemerne har fejlet. Mangel på kvalificeret arbejdskraft nævnes i flere landerapporter som en faktor, der lægger hindringer i vejen for eller forsinker investeringer. Trods de nylige bestræbelser og fremskridt (8) når det gælder en række mangler i det finansielle system skal der også nævnes de tilbageværende vanskeligheder, som virksomhederne — ikke mindst SMV’erne — må slås med, når de skal skaffe finansiering til investeringer (9). Alle disse sårbarheder, som har betydelige grænseoverskridende konsekvenser, kræver en passende indsats på europæisk og nationalt plan, hvis EU og dets medlemsstater skal kunne vende tilbage til deres investeringsniveau fra før krisen, og hvis de mål, der er fastsat i Europa 2020-strategien for virksomhedernes F&U og for uddannelse af deres personale, skal nås.

3.1.2.

Man bør vedtage mere målrettede investeringspolitikker i kombination med et sæt veludformede strukturreformer for at gøre det lettere at skabe kvalitetsjob, fremme en ansvarlig iværksætterkultur og reel selvstændig erhvervsvirksomhed samt give støtte til oprettelse af og vækst i SMV’er og sociale virksomheder.

3.1.3.

Der bør føres en inkluderende, sammenhængende og SMV-venlig horisontal EU-politik, og »Think Small First«-princippet bør vige til fordel for »Act small first«-tilgangen. EØSU gentager sine tidligere anbefalinger (10), herunder oprettelsen af en indikator, der kan måle rammevilkårene for iværksætteri.

3.1.4.

I lyset af den demografiske udvikling er produktivitetsvæksten afgørende for at sikre en bæredygtig vækst i alle medlemsstater fremover. Den største udfordring for de politiske beslutningstagere og arbejdsmarkedets parter er at stimulere produktivitetsvæksten i EU (11) gennem mere målrettede investeringer i fysisk og menneskelig kapital og udnyttelse af teknologiske fremskridt inden for industri- og servicesektorerne og ved at styrke produktive investeringer inden for innovation, forskning og udvikling, vækstfremmende projekter samt inden for fysisk og social infrastruktur såsom IKT-net og sundhedsfaciliteter. Det kræver en større indsats at investere i skabelsen af kvalitetsjob og bekæmpe usikre ansættelsesforhold, da dette også begrænser produktiviteten.

3.2.   Forbedre adgangen til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer (12)

3.2.1.

En af de vigtigste årsager til bekymring i 2019 er den fortsatte uoverensstemmelse mellem de strukturelle kompetencer og arbejdsmarkedets behov, idet EU’s virksomheder har stadigt sværere ved af rekruttere medarbejdere. Dette skyldes, at der i EU ikke er tilstrækkeligt med relevante kompetencer, og er en faktor, der blot øger presset på produktionskapaciteterne. Manglen på kompetencer er ikke blot gældende i lande med høj beskæftigelse, men også i lande med en betydelig arbejdsløshed, og den er særlig udpræget i visse sektorer, nemlig byggeri og anlæg, informations- og kommunikationsteknologiske tjenesteydelser, ingeniørtjenester og finansielle tjenesteydelser (13). Der bør træffes mere robuste foranstaltninger for at afhjælpe denne situation, herunder som en prioritet med reformer af de fleste landes undervisnings- og uddannelsessystemer og fremme af en tilgang, der er baseret på de resultater, der er opnået i de videregående uddannelser

3.2.2.

Prioriteterne er som følger: sikre rimelighed og lige muligheder, lige adgang til kvalitetsuddannelser og et højt kompetence- og kundskabsniveau samt rimelig fordeling af uddannelsesresultaterne.

3.2.3.

Uddannelsesinstitutionerne og underviserne bør have den støtte, den plads og de redskaber, der er nødvendige for at inddrage værdierne demokrati, aktivt medborgerskab, kritisk tænkning, tolerance og fred på baggrund af de vanskeligheder, der er med at integrere flygtninge, og med højreekstremisme og populistisk nationalisme.

3.2.4.

Velfungerende uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemer baseret på vekseluddannelse bidrager til en øget beskæftigelse af unge.

3.2.5.

For at opnå komplette digitale færdigheder hos undervisere og elever samt hos borgerne generelt, herunder dem der bor i marginaliserede områder, skal der mobiliseres passende offentlige midler, det nyeste udstyr og rekruttering af kompetent teknisk personale.

3.2.6.

At sætte ind over for manglen på kompetencer er en flerdimensionel opgave, der kræver en betragtelig indsats. Man bør på alle niveauer fremme kreativitet, iværksætterånd og mobilitet inden for undervisning og uddannelse samt livslang læring og en styrkelse af forbindelserne mellem virksomheder og uddannelsesudbydere. Arbejdsmarkedets parter har også en væsentlig rolle at spille i denne forbindelse.

3.2.7.

I tillæg til adgang til uddannelse og erhvervsuddannelse af høj kvalitet har personer med handicap og andre dårligt stillede grupper brug for målrettede foranstaltninger og støtte for at forbedre deres adgang til arbejdsmarkedet.

3.3.   Gøre den sociale dialog mere effektiv på nationalt niveau og EU-niveau (14)

3.3.1.

En velfungerende social dialog er nøglen til at nå de førnævnte mål om opadgående social konvergens og adgang til beskæftigelse af høj kvalitet, færdigheder og kompetencer, samt til at forbedre udformningen og gennemførelsen af reformer, der udspringer af disse mål, og øge ejerskabet hertil.

3.3.2.

Det er nødvendigt, at arbejdsmarkedets parter deltager i betydelig grad og på det rette tidspunkt i hele processen med det europæiske semester, da man derved kan styrke engagementet i politikkerne, hvorved det bliver lettere at gennemføre disse under hensyntagen til både arbejdstagernes og arbejdsgivernes interesser. Samarbejde mellem arbejdsmarkedets parter kan gøre de økonomiske politikker, beskæftigelsespolitikkerne og politikkerne for social integration vellykkede, bæredygtige og inklusive.

3.3.3.

Arbejdsmarkedets parter er i stand til at finde innovative løsninger til at håndtere omstillingen af samfundet og arbejdsmarkedet, den demografiske udvikling, digitaliseringen og konsekvenserne af globaliseringen. Den nationale og den europæiske lovgivningsmæssige ramme bør sikre, at der er et rum afsat til innovation i virksomhederne, sektorerne og medlemsstaterne med henblik på at udvikle arbejdsmarkedets parter. Den Europæiske Socialfond har en vigtig rolle at spille med hensyn til at støtte en styrkelse af arbejdsmarkedets parters kapacitet, således som det ses af firepartserklæringen »A New Start for Social Dialogue« (2016), og EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sørge for, at arbejdsmarkedsparternes anbefalinger gennemføres (15).

3.3.4.

Arbejdsmarkedsparternes deltagelse i det europæiske semester forudsætter endvidere en yderligere støtte til en styrkelse af kapaciteten, således at der kan bidrages til de forskellige etaper af processen, herunder gennemførelsen af reformerne. Desuden er det i visse lande vigtigt med en styrkelse af arbejdsmarkedsparternes kapacitet med henblik på at sørge for en omsættelse af resultaterne af den europæiske sociale dialog.

3.3.5.

Som det fremhæves i landerapporterne for 2019, står den positive udvikling i visse medlemsstater i kontrast til de tilbageskridt, der er konstateret i andre. I visse medlemsstater er deltagelsen af arbejdsmarkedets parter på nationalt niveau i realiteten begrænset. Det burde være obligatorisk at høre arbejdsmarkedets parter.

3.3.6.

Den sociale dialog burde spille en vigtigere rolle i udformningen, gennemførelsen og opfølgningen af reformerne. Aftaler mellem arbejdsmarkedets parter, som identificerer presserende udfordringer og politiske faktorer med henblik på en forbedring af arbejdsmarkederne, bør tages i betragtning på samme måde som landerapporterne og den sociale resultattavle.

3.4.   Fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom (16)

3.4.1.

EØSU gentager, at der i udformningen af politikker for arbejdsmarkedet og sociale rettigheder må sikres harmoni mellem konkurrenceevne, produktivitet og social bæredygtighed/arbejdstagerrettigheder, da der er tale om indbyrdes forbundne dimensioner. Alle aktører er nødt til at forpligte sig til at fremme en inklusiv vækst og samtidig skabe gunstige vilkår for erhvervslivet med henblik på at skabe flere og bedre job. Den eneste måde, hvorpå man kan opnå et mere retfærdigt samfund, er at frembringe økonomisk vækst og mere bæredygtige og inkluderende job, så man kan sikre borgerne anstændige arbejdsbetingelser, passende lønninger og pensioner og muligheden for at udøve deres rettigheder.

3.4.2.

På trods af en forbedret situation i hele Europa er der stadig forskelle på arbejdsmarkedet mellem medlemsstaterne, mellem regioner og mellem befolkningsgrupper. Væksten kommer ikke alle lande, regioner og borgere til gode i lige stort omfang. I nogle medlemsstater ligger husholdningernes realindkomst under niveauet fra før krisen, og de er samtidig præget af høj arbejdsløshed og stor fattigdom. De regionale forskelle er stadig store og i nogle medlemsstater voksende.

3.4.3.

De landespecifikke henstillinger (17) kan spille en central rolle for en styrkelse af effektiviteten af retningslinjerne for beskæftigelsespolitikkerne og den europæiske søjle for sociale rettigheder, hvilket giver dem en fremragende mulighed for at udforme nationale politikker i overensstemmelse med retningslinjerne og søjlens principper med henblik på at nå fælles resultater. De bør søge at reducere disse forskelle samt øge de tilsvarende ressourcer og kanalisere dem i retning af indfrielsen af denne målsætning.

3.4.4.

I nogle medlemsstater har arbejdsløsheden ikke helt genfundet det tidligere niveau og ligger fortsat på over 10 %. De unges situation er fortsat problematisk i mange lande. En høj andel af unge, der hverken er i beskæftigelse eller under almen eller faglig uddannelse, giver anledning til bekymring med hensyn til nuværende og fremtidig beskæftigelsesegnethed (18). I andre medlemsstater skaber den stigende mangel på arbejdskraft flaskehalse for yderligere vækst.

3.4.5.

Skønt flere kvinder kommer i arbejde, er der overordnet set stadig kønsbestemte forskelle i beskæftigelsesfrekvenserne, hvilket fører til lønforskelle (19). Lavtuddannede og personer med indvandrerbaggrund har især vanskeligt ved at finde arbejde (20). Personer med handicap er også fortsat dårligere stillet på arbejdsmarkedet (21). Desuden er der store regionale forskelle i arbejdsmarkedsdeltagelsen i mange medlemsstater. Demografiske forandringer og den teknologiske udvikling ændrer de europæiske arbejdsmarkeder. Disse problemer skal løses gennem lovgivningsmæssige og administrative foranstaltninger og samarbejde mellem de relevante institutioner og arbejdsmarkedets parter.

3.5.   Den europæiske søjle for sociale rettigheder

3.5.1.

Den europæiske søjle for sociale rettigheder har afgørende betydning med hensyn til at forbedre arbejds- og lønvilkår og de sociale beskyttelsessystemer i Europa, sikre balancen mellem arbejdsliv og privatliv og styrke de sociale standarder samt konvergensen mellem EU’s medlemsstater — herunder kollektive overenskomstforhandlinger og adgangen til sociale ydelser. For så vidt angår den europæiske søjle for sociale rettigheder gentager EØSU de konklusioner og anbefalinger, udvalget har givet udtryk for i tidligere udtalelser (22).

3.5.2.

I landerapporterne for 2019 lægges der særlig vægt på, hvilke resultater medlemsstaterne har opnået i de forskellige dimensioner af den europæiske søjle for sociale rettigheder. Gennemførelsen af søjlen er en rettesnor for opnåelse af en inklusiv, retfærdig og holdbar vækst.

3.5.3.

Fremtidens arbejdsmarked bør være et centralt emne i debatterne om søjlen for sociale rettigheder, som bør omhandle den gennemgribende omstilling, arbejdsmarkedet gennemgår i disse år. Der bør vedtages en sammenhængende europæisk strategi for beskæftigelsen, som omfatter følgende temaer: — investeringer og innovation — beskæftigelse og skabelse af kvalitetsarbejdspladser — rimelige arbejdsvilkår for alle — fair og smidige erhvervsskift understøttet af aktive arbejdsmarkedspolitikker — inddragelse af alle interessenter, ikke mindst arbejdsmarkedets parter.

3.5.4.

Alle interessenter bør samarbejde for at sikre, at fremtidens arbejdsmarked er retfærdigt og inkluderende, omfatter beskæftigelsesmuligheder for alle og fremmer sociale fremskridt og en kvalificeret og motiveret arbejdsstyrke, som tjener en anstændig løn og har adgang til arbejdspladser af høj kvalitet.

3.5.5.

Disse fremskridt skal naturligvis finansieres. En fyldestgørende gennemførelse af søjlen i medlemsstaternes vil kun være mulig, hvis man råder over tilstrækkelige økonomiske ressourcer til at investere i sociale politikker, der tager sigte på at gennemføre rettigheder og principper gennem specifikke politiske initiativer. Derfor bør der indhentes midler fra bl.a. Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer.

3.6.   EU’s fonde (23)

3.6.1.

EØSU er positiv over for den hensigt, der kommer til udtryk i forslaget til forordning om ESF+, nemlig at styrke forbindelsen mellem ESF og det europæiske semester, navnlig når det gælder gennemførelsen af de landespecifikke henstillinger.

3.6.2.

I nogle medlemsstater udgør EU-midlerne en kritisk del af de offentlige investeringer. En bedre tilpasning af EU’s midler til analysen og anbefalingerne i det europæiske semester vil kunne forbedre resultaterne og øge virkningen af midlerne fra samhørighedspolitikken.

3.6.3.

Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og de europæiske struktur- og investeringsfonde bør udformes således, at de kan spille en fremtrædende rolle i skabelsen af arbejdspladser og økonomisk vækst og fremme af territorial og social samhørighed, men disse fonde bør anvendes på en mere effektiv og virkningsfuld måde, og som led i gennemførelsen af søjlen bør langsigtede europæiske investeringer i infrastruktur og sociale ydelser af høj kvalitet prioriteres. Disse investeringer skal også ske med midler fra Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer og Den Europæiske Investeringsbank.

3.7.   Den digitale omstilling

3.7.1.

EØSU har i adskillige udtalelser beskæftiget sig med digitaliseringen og dens indvirkning på organiseringen af arbejde og beskæftigelsen (24).

3.7.2.

Som følge af udviklingen inden for f.eks. genetik, kunstig intelligens, robotteknologi, nanoteknologi, 3D-printning og bioteknologi sker der med den fjerde industrielle revolution store forandringer i forbrugsmønstre, produktion og arbejde, og dette fører en række store udfordringer med sig, som kræver, at virksomhederne, de offentlige myndigheder og borgerne tilpasser sig proaktivt. Sideløbende med den teknologiske revolution har en række socioøkonomiske, geopolitiske og demografiske faktorer, der er knyttet til disse forandringer, haft stor effekt, da de virker i flere retninger og forstærker hinanden gensidigt. Efterhånden som hele erhvervslivet tilpasser sig, gennemgår de fleste erhverv en radikal forandring.

3.7.3.

Mens nogle job risikerer at blive overflødige, og andre er i rivende udvikling, kræver de eksisterende job erhvervelse af de nødvendige færdigheder. Der er behov for særlige foranstaltninger for at rette op på manglen på bestemte kvalifikationer, på massearbejdsløsheden og de stigende uligheder. Der er brug for omskoling, opkvalificering og forbedring af kompetencer, en proaktiv tilgang når det gælder livslang læring, tilskyndelsesforanstaltninger og passende redskaber samt multisektorielle partnerskaber.

3.7.4.

En bedre forståelse af ændringerne i arbejds- og beskæftigelsesforholdene i den digitale tidsalder bør gøre det muligt at iværksætte en mere effektiv beskæftigelsespolitik i EU.

3.7.5.

Livslang læring, omskoling, opkvalificering og udvikling af færdigheder bør prioriteres, så enhver har mulighed for at få et arbejde på et globaliseret højteknologisk arbejdsmarked og få adgang til information og tjenester, ikke mindst basale tjenester.

3.7.6.

I den digitale tidsalder er det vigtigt, at der er garanti for adgang til internettet og kurser i digitale færdigheder for alle, der er i risikozonen, og at de har mulighed for at benytte sig af deres rettigheder og af sociale tjenester, især de mest basale af disse.

3.7.7.

De nye uligheder og sociale risici, som er forbundet med den digitale revolution, kan måske også delvis henføres til fænomenet digital udstødelse, idet nogle befolkningsgrupper ikke besidder de digitale færdigheder og grundlæggende digitale kompetencer, der er nødvendige for at få adgang til information og tjenester, hvoraf nogle kan være væsentlige.

---

(1)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57.

(2)  EUT C 159 af 10.5.2019, s. 1, EUT C 434 af 15.12.2019, s. 30.

(3)  EUT C 262 af 25.7.2018, s. 1; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145; EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10 .

(4)  Rådets afgørelse (EU) 2018/1215 af 16. juli 2018 om retningslinjer for medlemsstaternes beskæftigelsespolitikker (EUT L 224 af 5.9.2018, s. 4):

—	fremme af efterspørgslen efter arbejdskraft

—	styrke udbuddet af arbejdskraft og forbedre adgangen til beskæftigelse, færdigheder og kompetencer

—	forbedre arbejdsmarkedernes funktion og effektiviteten af den sociale dialog

—	fremme lige muligheder for alle, støtte social inklusion og bekæmpe fattigdom.

(5)  EUT C 332 af 8.10.2015, s. 68; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 57 .

(6)  Meddelelse COM(2019) 150 final : Den Europæiske Union oplever for syvende år i træk økonomisk vækst. Det fortsatte økonomiske opsving har en positiv indvirkning på arbejdsmarkederne og den sociale udvikling. Beskæftigelsessituationen forbedres løbende, idet der i løbet af fjerde kvartal af 2018 kom 240 mio. i job, og arbejdsløsheden (6,6 %) er vendt tilbage til niveauet fra 2000. Alene i 2017 blev over fem millioner mennesker løftet ud af fattigdom og social udstødelse.

(7)  Meddelelse COM(2019) 150 final – (bilag 4); se også meddelelse COM(2019) 500 final .

(8)  SMV'ers og mid caps adgang til finansiering i perioden 2014-2020: muligheder og udfordringer (Informationsrapport); EUT C 345 af 13.10.2017, s. 15; EUT C 197 af 8.6.2018, s. 1.

(9)  Se fodnote 8.

(10)  COM(2019) 150 final.

(11)  COM(2019) 150 final.

(12)  SOC/622 (under udarbejdelse), EUT C 62 af 15.2.2019, s. 136; EUT C 228, af 5.7.2019, s. 16; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 167; EUT C 13 af 15.1.2016, s. 57; EUT C 161 af 6.6.2013, s. 67.

(13)  Se undersøgelsen bestilt af EØSU om »Skills Mismatches«, 2018.

(14)  EUT C 159 af 10.5.2019, s. 1; EUT C 434 af 15.12 2017, s. 30.

(15)  Erklæring fra formandskabet for Rådet for Den Europæiske Union, Europa-Kommissionen og de europæiske arbejdsmarkedsparter om »En ny start for den sociale dialog«, 2016 .

(16)  EUT C 367 af 10.10.2018, s. 15; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 1; EUT C 440 af 6.12.2018, s. 135; SOC/620 (under udarbejdelse); EUT C 228, af 5.7.2019, s. 7.

(17)  Landespecifikke henstillinger

(18)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 142

(19)  SOC/610 (EUT C 240, af 16.7.2019, s. 3); EUT C 110 af 22.3.2018, s. 26; EUT C 440 af 6.12.2018, s. 37; EUT C 262 af 25.7.2018, s. 101; EUT C 110 af 22.3.2019, s. 20

(20)  Omkostningerne ved manglende indvandring og manglende integration (Informationsrapport); EUT C 264 af 20.7.2016, s. 19; EUT C 71 af 24.2.2016, s. 46

(21)  EUT C 34 af 2.2.2017, s. 15; EUT C 367 af 10.10.2018, s. 20; SOC/616 (under udarbejdelse).

(22)  EUT C 125 af 21.4.2017, s. 10; EUT C 81 af 2.3.2018, s. 145; SOC/614 (under udarbejdelse).

(23)  EUT C 62 af 15.2.2019, s. 165 .

(24)  EUT C 237 af 6.7.2018, s. 8; EUT C 129 af 11.4.2018, s. 7; EUT C 237 af 6.7.2018, s. 1; EUT C 434 af 15.12.2017, s. 36; EUT C 434 af 15.12.2017, s. 30; EUT C 173 af 31.5.2017, s. 45; EUT C 303 af 19.8.2016, s. 54; EUT C 13 af 15.1.2016, s. 161; EUT C 128 af 18.5.2010, s. 74; SOC/622 (under udarbejdelse).