EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 24.5.2018

COM(2018) 353 final

2018/0178(COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(EØS-relevant tekst)

{SEC(2018) 257 final}
{SWD(2018) 264 final}
{SWD(2018) 265 final}

BEGRUNDELSE

1.BAGGRUND FOR FORSLAGET

•    Forslagets begrundelse og formål

Dette forslag indgår i Kommissionens bredere initiativ om bæredygtig udvikling. Det danner grundlag for en EU-ramme, hvor miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige aspekter (ESG-kriterier) er fokusområde for det finansielle system, med det formål at bidrage til omstillingen af EU's økonomi til et grønnere, mere modstandsdygtigt og cirkulært system. For at gøre investeringer mere bæredygtige bør der tages hensyn til ESG-kriterierne i investeringsbeslutningsprocessen, når der tages højde for faktorer såsom drivhusgasemissioner, ressourceudtømning eller arbejdsvilkår. Dette forslag og de foreslåede retsakter har til formål at integrere ESG-kriterier i investerings- og rådgivningsprocessen på en ensartet måde på tværs af sektorer. Dette bør sikre, at deltagere på det finansielle marked (investeringsinstitutters administrationsselskaber, FAIF'er, forsikringsselskaber, IORP'er, forvaltere af EuVECA- og EuSEF-fonde), forsikringsdistributører eller investeringsrådgivere, som får et mandat fra deres kunder eller investeringsmodtagere til at træffe investeringsbeslutninger på deres vegne, integrerer ESG-kriterier i deres interne processer og giver deres kunder meddelelse herom. For at hjælpe investorerne med at sammenligne investeringernes CO2-fodaftryk indfører forslagene desuden nye kategorier af benchmarks for lille CO2-effekt og positiv CO2-effekt. Disse forslag, som gensidigt forstærker hinanden, skal fremme investeringer i bæredygtige projekter og aktiver i hele EU.

Der fastlægges med forslaget navnlig ensartede kriterier for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig. Der fastsættes desuden en proces for oprettelse af en multiinteressentplatform med det formål at oprette et fælles klassificeringssystem baseret på en række specifikke kriterier til bestemmelse af, hvilke økonomiske aktiviteter der betragtes som bæredygtige.

Dette vil give økonomiske aktører og investorer klarhed over, hvilke aktiviteter der betragtes som bæredygtige, så de kan træffe kvalificerede beslutninger. Det vil bidrage til at sikre, at investeringsstrategier rettes mod økonomiske aktiviteter, som reelt bidrager til opnåelsen af miljømål, og samtidig sikre overholdelsen af en række sociale og ledelsesmæssige minimumsstandarder. Større klarhed over, hvad der kan betragtes som en miljømæssigt bæredygtig investering, vil lette adgangen til det grænseoverskridende kapitalmarked for miljømæssigt bæredygtige investeringer.

Kommissionens pakke er i overensstemmelse med den globale indsats i retning af en mere bæredygtig økonomi. Verdens regeringer valgte i 2016 med vedtagelsen af Parisaftalen om klimaændringer og FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling en mere bæredygtig kurs for vores planet og vores økonomi.

EU er besluttet på at sikre en udvikling, der opfylder de nuværende behov, uden at det går ud over de kommende generationers muligheder for at opfylde deres egne behov. Bæredygtighed har længe været en central del af det europæiske projekt, og EU-traktaterne anerkender dens økonomiske, sociale og miljømæssige dimensioner, der bør tackles under ét.

I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid knyttes målene for bæredygtig udvikling (SDG) 1 i FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling til den europæiske politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politikinitiativer i EU og globalt. EU er også fast besluttet på at opfylde EU's klima- og energimål for 2030 og at integrere bæredygtig udvikling i EU's politikker som bebudet i Jean-Claude Junckers politiske retningslinjer for den næste Europa-Kommission 2 fra 2014. Mange af Kommissionens politiske prioriteter for perioden 2014-2020 indgår derfor i EU's klimamål og gennemfører FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Disse omfatter investeringsplanen for Europa 3 , pakken om cirkulær økonomi 4 , energiunionspakken 5 , opdateringen af EU's bioøkonomiske strategi 6 , kapitalmarkedsunionen 7 og EU-budgettet for 2014-2020, herunder Samhørighedsfonden og forskningsprojekter. Kommissionen har desuden lanceret en multiinteressentplatform, der skal følge op på og udveksle bedste praksis for gennemførelse af bæredygtige udviklingsmål.

Som opfølgning på arbejdet i ekspertgruppen offentliggjorde Kommissionen den 8. marts 2018 en handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 10 . Planen forpligtede Kommissionen til at fremsætte et lovforslag i andet kvartal 2018, der sikrer gradvis oprettelse af et EU-klassificeringssystem for klimaændringer og miljømæssigt og socialt bæredygtige aktiviteter, der i givet fald tager udgangspunkt i den nuværende indsats. Målet er at integrere EU's fremtidige klassificering i EU-lovgivningen og skabe et grundlag for anvendelsen af dette klassificeringssystem inden for forskellige områder (f.eks. standarder, mærker og bæredygtighedsbenchmarks).

•    Sammenhæng med de gældende regler på samme område

•    Sammenhæng med Unionens politik på andre områder

2.    RETSGRUNDLAG, NÆRHEDSPRINCIPPET OG PROPORTIONALITETSPRINCIPPET

•    Retsgrundlag

Ved artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) tillægges Europa-Parlamentet og Rådet beføjelse til at vedtage de foranstaltninger med henblik på indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der vedrører det indre markeds oprettelse og funktion. I henhold til artikel 114 i TEUF kan EU træffe foranstaltninger for at fjerne nuværende hindringer for udøvelsen af de grundlæggende friheder og for at undgå, at sådanne hindringer opstår, herunder de hindringer, der gør det vanskeligt for erhvervsdrivende, herunder investorer, at drage fuld nytte af fordelene ved det indre marked.

I øjeblikket fortolker medlemsstaterne bæredygtige investeringer forskelligt. Nogle medlemsstater har indført mærkningsordninger eller markedsbaserede initiativer til at bestemme, hvad der udgør grønne investeringer, hvorimod andre medlemsstater ikke har nogen regler på dette område og ofte lovgiver på grundlag af deres egen definition af bæredygtige investeringer. Nationale mærker baseret på forskellige kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter gør det vanskeligt for investorer at sammenligne grønne investeringer, hvilket afskrækker dem fra at investere på tværs af grænserne.

De nuværende forskelle er også en byrde for de erhvervsdrivende, der skal opfylde forskellige standarder i forskellige medlemsstater. For at tackle de nuværende forskelle og forhindre yderligere hindringer for det indre marked fastsættes der i dette forslag en generel EU-definition af, hvad der anses for at være en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet til investeringsformål. Formålet med dette forslag er at standardisere begrebet miljømæssigt bæredygtige investeringer i hele Unionen og derved lette investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, både nationalt og i mere end én EU-medlemsstat. Det standardiserede begreb vil også gøre det nemmere for erhvervsdrivende at tiltrække investeringer fra udlandet.

Artikel 114 i TEUF udgør retsgrundlaget for EU's vedtagelse af dette forslag, da formålet er at lette investeringer i bæredygtige økonomiske aktiviteter på tværs af landegrænserne.

•    Nærhedsprincippet (for områder, der ikke er omfattet af enekompetence)

Forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet i artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU). I henhold til dette princip kan der kun handles på EU-niveau, hvis de påtænkte mål ikke kan nås på et lavere niveau.

Den nuværende mangel på klarhed med hensyn til, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, kan blive forværret, hvis medlemsstaterne forsøger at handle på dette område parallelt uden koordinering. I lyset af de afgivne tilsagn om at nå miljø- og klimapolitiske mål både på internationalt plan (f.eks. Parisaftalen) og EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis undersøge muligheden for at indføre mærker for bæredygtige finansielle produkter ved brug af deres egne skræddersyede klassificeringssystemer. Dette ville øge de nationale hindringer for de kapitalmarkeder hvor der rejses kapital til bæredygtige projekter. Forskellige klassificeringssystemer vil øge markedsopsplitningen og skabe konkurrenceproblemer, hvilket gør det vanskeligere og dyrere for investorer at finde ud af, hvad der er, og hvad der ikke er bæredygtigt.

Kriterierne til bestemmelse af, hvad der udgør en bæredygtig aktivitet til investeringsformål, bør derfor standardiseres på EU-plan. Der bør efterfølgende oprettes et ensartet klassificeringssystem gennem en proces med deltagelse af alle relevante interessenter. Det vil gøre det lettere for erhvervsdrivende at tiltrække kapital til bæredygtige investeringer fra hele EU. Det vil være et første skridt i imødegåelsen af "grønvaskning" og vil gøre det lettere for investorer at identificere de kriterier, der anvendes ved klassificering af et finansielt produkt som "grønt" eller bæredygtigt. Forslaget er derfor udformet med henblik på at afhjælpe manglerne ved den eksisterende retlige ramme ved at indføre standardkriterier for at afgøre, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig investering. Foranstaltninger på EU-plan sikrer i højere grad ensartethed og retssikkerhed med hensyn til udøvelsen af de traktatfæstede friheder.

•    Proportionalitetsprincippet

•    Valg af retsakt

3.    RESULTATER AF EFTERFØLGENDE EVALUERINGER, HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

•    Høringer af interesserede parter

Interessenternes synspunkter blev indsamlet i forbindelse med en offentlig høring om den foreløbige rapport fra ekspertgruppen på højt plan om bæredygtig finansiering og Kommissionens målrettede interview med finansielle institutioner. Interessenterne blev spurgt om, hvad et EU-klassificeringssystem bør omfatte, om de mente, at der er behov for reguleringsindgreb, og om, hvilket anvendelsesområde et EU-klassificeringssystem i første omgang bør have. De indsamlede synspunkter vedrørende disse tre temaer kan sammenfattes som følger:

·EU-reguleringsindgreb – de fleste respondenter støtter udviklingen af et klassificeringssystem (dvs. en klassificering af bæredygtige økonomiske aktiviteter) på EU-plan. Mange af respondenterne mente, at et EU-klassificeringssystem bør bygge på eller i det mindste tage de eksisterende internationale rammer (f.eks. FN's mål for bæredygtig udvikling) og klassifikationer (f.eks. arbejdet med klimaobligationsinitiativet, Eurosif, taskforcen om klimarelaterede finansielle oplysninger osv.) i betragtning.

·Anvendelsesområde – et flertal af respondenterne anførte, at et EU-klassificeringssystem med tiden bør dække alle bæredygtige mål (miljømæssige og sociale). Nogle respondenter gik ind for en trinvis tilgang med indledende fokus på miljøet.

·Detaljeringsgrad – der var delte meninger om, hvilken detaljeringsgrad et EU-klassificeringssystem bør have. Den finansielle sektor gik generelt ind for et ikkebindende klassificeringssystem, hvorimod andre interessenter (private og civilsamfundet) foretrak et mere detaljeret klassificeringssystem med klare definitioner og (målbare) kriterier.

•    Indhentning og brug af ekspertbistand

·være i overensstemmelse med EU's erklærede mål for den offentlige politik, herunder gennemførelsen af Parisaftalen og målene for bæredygtig udvikling

·give kapitalmarkedsdeltagerne vejledning om relevansen af specifikke aktiviteter eller deres bidrag

·parametrene for klassificeringssystemet og de data, som ligger til grund herfor, bør være frit tilgængelige og udvikles gennem en multiinteressentproces for at sikre markedets accept

·være et dynamisk redskab. Videnskaben om bæredygtighed er dynamisk og udvikler sig, og det samme gælder samfundets forventninger samt investorernes og markedets behov. Klassificeringssystemet bør derfor tage afsæt i den bedste foreliggende viden og skal revideres løbende.

·et overblik over og en analyse af globale definitioner af grønne obligationer og lån og grøn noteret egenkapital

·en redegørelse for metoderne til og mulighederne for at identificere grønne aktiver og aktiviteter gennem begrebsmæssige definitioner, klassificeringssystemer, vurderingsmetodologier og andre mekanismer

·en liste over tilgængelige "grønne" definitioner, beskrivelser og vurderinger af udvalgte definitioner samt en sammenligning af eksisterende "grønne" sektorspecifikke klassificeringssystemer.

•    Konsekvensanalyse

I forslaget tages der hensyn til udtalelserne (den positive udtalelse med forbehold afgivet den 14. maj 2018 og de to foregående negative udtalelser) fra Udvalget for Forskriftskontrol. I forslaget og den reviderede konsekvensanalyse behandles bemærkningerne fra Udvalget for Forskriftskontrol, som i dets udtalelser konkluderede, at der skulle foretages tilpasninger, før man gik videre med dette initiativ.

I de modtagne bemærkninger i forbindelse med den positive tredje udtalelse var der fokus på:

·at sikre klarhed med hensyn til anvendelsen af begreberne "ikke at gøre skade" og "bidrage væsentligt til bæredygtighed"

·at sikre, at overvågnings- og evalueringsrammen omfatter de aspekter og risici, der skal tages i betragtning ved udviklingen af de tekniske screeningskriterier

·at gøre afvejningen af cost-benefit ved sammenligning af løsningsmodeller mere gennemsigtig.

Disse aspekter blev taget op i den endelige og reviderede version af konsekvensanalysen.

De tidligere modtagne bemærkninger fra Udvalget for Forskriftskontrol er blevet taget fuldt ud i betragtning i forslaget og den ledsagende reviderede konsekvensanalyse, og de kan inddeles i tre overordnede problemområder:

For det første foreslog udvalget generelt, at der i konsekvensanalysen redegøres bedre for anvendelsesområdet for, rækkefølgen af og sammenhængen mellem de forskellige foranstaltninger, herunder klassificeringssystemet og dets sammenhæng med de andre forslag. Den endelige udgave af konsekvensanalysen er således blevet forbedret:

·Der er redegjort nærmere for de umiddelbare og potentielle fremtidige anvendelser af klassificeringssystemet og gennemførelsen heraf.

·Det er præciseret, at der vil blive foretaget en konsekvensanalyse af arten og størrelsen af interessenternes udgifter inden vedtagelsen af en delegeret retsakt om fastsættelse af de tekniske screeningskriterier.

·Der er redegjort for sammenhængen og komplementariteten med eksisterende EU-lovgivning og -politikker på andre områder (f.eks. miljø og klima, energi, transport).

·Der er redegjort for rækkefølgen og interaktionerne mellem et "miljøklassificeringssystem" og et "socialt klassificeringssystem".

·Der er redegjort for, hvordan klassificeringssystemet vil blive udvidet og ajourført over tid, og for de dermed forbundne anslåede administrative omkostninger.

·Der er redegjort for, hvordan medlovgiverne vil blive underrettet/inddraget i udviklingen af de tekniske screeningskriterier.

For det andet og mere specifikt gav Udvalget for Forskriftskontrol udtryk for betænkeligheder over den umiddelbare anvendelse af klassificeringssystemet og de risici, der er forbundet med at gøre det obligatorisk for deltagere på det finansielle marked at bruge systemet, inden det er tilstrækkelig stabilt og modent. I den foreslåede retsakt imødegås disse betænkeligheder med udgangspunkt i den endelige reviderede konsekvensanalyse som følger:

·En række bestemmelser i dette forslag sikrer, at klassificeringssystemet først vil blive anvendt, når det er stabilt og modent, for at undgå uforholdsmæssigt store omkostninger for deltagere på det finansielle marked. Formålet med disse beskyttelsesforanstaltninger er, at klassificeringssystemet først vil blive anvendt efter afslutningen af en høring af interessenterne, som har skabt opbakning til og en god forståelse af begrebet.

–I henhold til artikel 18 træder den operationelle del af denne forordning (artikel 3-12) således i kraft seks måneder efter de delegerede retsakters ikrafttræden. Dette betyder, at deltagere på det finansielle marked ikke vil være forpligtet til at anvende kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, før de har haft tilstrækkelig tid til at forberede sig og stifte bekendtskab med reglerne og deres anvendelse.

–Deltagere på det finansielle marked, som markedsfører finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, vil være forpligtet til at fremlægge relevante oplysninger. Dette forslag sikrer imidlertid, at de relevante oplysningsforpligtelser er af en sådan karakter, at de ikke pålægger de pågældende deltagere på det finansielle marked en uforholdsmæssig stor byrde. I henhold til artikel 4 skal det oplyses, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for bestemmelse af en investerings miljømæssige bæredygtighed som fastlagt i klassificeringssystemet er blevet taget i betragtning i beslutningsprocessen. I de delegerede retsakter præciseres det nøjagtige omfang af denne oplysningspligt baseret på en grundig konsekvensanalyse.

–Administratorer af benchmarks for lille CO2-effekt eller positiv CO2-effekt vil få mulighed for at udforme deres metodologier og de dermed forbundne oplysningsforpligtelser uden at være forpligtet til at anvende klassificeringssystemet, der kun udgør en reference for udvælgelsen af benchmarkets underliggende aktiver.

For det tredje var udvalget bekymret over, hvordan seks miljømål for klassificeringssystemet som fastsat i artikel 5 vil blive gennemført, navnlig med hensyn til begrebet "ikke at gøre skade" og dets samspil med eksisterende EU-lovgivning samt begrebet "bidrage væsentligt til bæredygtighed". En relateret bekymring var potentielle problemer med konkurrencefordrejning, når der fastsættes forskellige kriterier for forskellige delsektorer. Disse bekymringer blev afspejlet i konsekvensanalysen og imødegås i retsakten som følger:

·Det understreges i betragtningerne, at der vil blive foretaget en grundig konsekvensanalyse af de delegerede retsakter, der fastsætter de tekniske screeningskriterier for de seks miljømål. Det fastsættes i Kommissionens beføjelse, at begge sæt kriterier – de kriterier, der opfylder kravet om "ikke at gøre skade", og kriterierne om en aktivitets "væsentlige bidrag til bæredygtighed" – skal behandles samlet i en enkelt delegeret retsakt for hvert af de seks mål.

·I henhold til artikel 14, stk. 1, litra d), skal der ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier tages hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning.

·I henhold til artikel 14, stk. 1, litra h) skal risikoen for strandede aktiver og den potentielle indvirkning af de foreslåede foranstaltninger på markedslikviditeten anerkendes ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier. Disse risici samt eventuelle risici forbundet med indførelsen af uoverensstemmende incitamenter vil blive nøje vurderet ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier i de delegerede retsakter som omhandlet i artikel 14.

·Det fastsættes i artikel 14, stk. 1, litra i), at der skal udarbejdes delegerede retsakter for de enkelte mål for alle relevante sektorer, således at konkurrencen ikke fordrejes. Denne bestemmelse understøttes i betragtning 27.

·I artikel 18 indføres yderligere sikkerhedsforanstaltninger for deltagere på det finansielle markeds anvendelse af klassificeringssystemet ved at udsætte anvendelsen af de operationelle bestemmelser i denne forordning. Dette sikrer, at deltagere på det finansielle marked ikke pålægges yderligere forpligtelser, før der er tilstrækkelig klarhed over klassificeringssystemets indhold og overholdelsen heraf.

Forslaget er i overensstemmelse med konklusionerne i konsekvensanalysen om den foretrukne løsningsmodel.

De overordnede politikalternativer, som blev undersøgt i konsekvensanalysen, bestod af følgende løsningsmodeller:

·Ingen EU-indsats (løsningsmodel 1)

·EU-miljøklassificeringssystem med middel detaljeringsgrad (løsningsmodel 2)

·EU-miljøklassificeringssystem med stor detaljeringsgrad (løsningsmodel 3)

Med den første løsningsmodel vil markedsstyrede eller markedsbaserede initiativer med forskellige anvendelsesområder sandsynligvis blive videreudviklet, og de vil konkurrere med fremtidige klassificeringssystemer udviklet af offentlige organer (f.eks. EIB), og der vil således ikke blive indført et sammenhængende og entydigt klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter på mellemlang til lang sigt. Dette vil sandsynligvis mindske muligheden for omlægning af kapitalstrømme i retning af bæredygtige mål. I løsningsmodel 2 identificeres seks EU-miljø, og en række økonomiske aktiviteter, som utvetydigt bidrager til at nå målene, identificeres og klassificeres (opdelt på makrosektorer, sektorer og delsektorer). Da der ikke er opstillet mere detaljerede tekniske screeningskriterier, er der imidlertid tvivl om i) den reelle karakter af det "grønne" klassificeringssystem i løsningsmodel 2 (da det muligvis kan fremme økonomiske aktiviteter i en delsektor, der er defineret som "grøn", selv om aktiviteterne har dårlige miljøpræstationer) og om ii) bidraget til et givent EU-miljømål (uden målbare virkninger er det f.eks. også vanskeligere at indsamle og overvåge data).

Løsningsmodel 3 – udvikling af tekniske screeningskriterier for specifikke delsektorer og de EU-miljømål, som delsektorerne bidrager til – er den foretrukne løsningsmodel, da den giver fuld klarhed over, hvilke aktiviteter der er miljømæssigt bæredygtige, og afhjælper de væsentligste identificerede mangler ved det mindre detaljerede klassificeringssystem (løsningsmodel 2). Med hensyn til økonomiske virkninger vil en ensartet klassificering på EU-plan bidrage til at fastlægge, hvilke aktiviteter der kan betragtes som bæredygtige, og sende passende signaler til økonomiske aktører, da den vil "omsætte" EU's politiske mål til konkret vejledning om identifikation af relevante projekter eller investeringer. Den vil derfor kunne bidrage til omlægningen af flere kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer. Denne forordning er et vigtigt første skridt i retning af at skabe klarhed over, hvad der udgør en bæredygtig investering, men selve klassificeringssystemet vil blive fastlagt i delegerede retsakter. Konsekvenserne for interessenterne afhænger af de endelige anvendelser af klassificeringssystemet og dets nærmere indretning. Med hensyn til omkostninger koster udviklingen af et sådant klassificeringssystem tid og penge, hvilket også vil have en indvirkning på EU-budgettet (jf. afsnittet om virkninger for budgettet nedenfor).

Med hensyn til miljømæssige virkninger forventes EU-klassificeringssystemet at have en positiv indirekte miljømæssig indvirkning i EU, når det er operationelt. Ved at skabe klarhed over, hvad der er "grønt", vil det fremme investeringer i bæredygtige projekter og aktiver i hele EU. Dette vil bidrage til at nå EU's miljømål, f.eks. reduktion af drivhusgasemissioner, i overensstemmelse med Parisaftalen og overgangen til en ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. De yderligere investeringer som følge af øget gennemsigtighed og harmonisering kan bidrage til at sikre en vidtrækkende bæredygtig omlægning i overensstemmelse med de eksisterende miljøpolitikker på EU- og medlemsstatsniveau. Investeringer i grønne sektorer (f.eks. vedvarende energi, energieffektivitet, affaldshåndtering, miljøgenopretning) vil udmønte sig i umiddelbare og langsigtede miljøfordele såsom reducerede forureningsniveauer (f.eks. til luft, vand og jord) med tilknyttede sundhedsfordele, reducerede drivhusgasemissioner, der modvirker farlige klimaforandringer, og bevaring og forbedring af naturkapital og økosystemtjenester.

Med hensyn til sociale virkninger kan der forventes en række positive sociale virkninger, da forslaget indeholder minimumsgarantier, herunder vedrørende sociale aspekter. Der kan forventes flere vigtige sociale virkninger, når det foreslåede initiativ revideres med henblik på at omfatte sociale mål og socialt bæredygtige aktiviteter i henhold til revisionsklausulen.

Forslaget er i overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder og de principper, der er anerkendt i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder på grund af kravet om, at den identificerede miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktivitet skal udøves i overensstemmelse med en række sociale og ledelsesmæssige minimumsgarantier.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget indeholder en artikel om oprettelse af en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform skal bistå Kommissionen i forbindelse med den gradvise udvikling og ajourføring af EU-klassificeringssystemet. Den vil ligeledes varetage andre opgaver, som er nødvendige for at nå målene i handlingsplanen for bæredygtig finansiering, og navnlig rådgive Kommissionen om behovet for at ændre de rammer, der fastlægges ved dette forslag. Den får ligeledes til opgave at overvåge og med jævne mellemrum aflægge rapport til Kommissionen om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer.

De europæiske tilsynsmyndigheder (ESA'erne) kommer til at spille en central rolle i udviklingen af EU's bæredygtighedsklassificering for at sikre, at systemet kan anvendes af finansielle institutioner og på finansielle produkter, og at det er foreneligt med EU's finansielle lovgivning. ESA'erne kommer til at spille en vigtig rolle med hensyn til at sikre, at EU's bæredygtighedsklassificering udformes således, at systemet kan anvendes i forbindelse med klimascenarieanalyser og på et senere tidspunkt klimastresstest. For at varetage disse og andre opgaver har myndigheden brug for en yderligere fuldtidsansat i 2020, hvor det forventes, at de forskellige bestemmelser i forslaget træder i kraft.

Det skal bemærkes, at alle budgetmæssige krav fra ESA'erne fortsat vil være underlagt alle ansvarligheds- og revisionsmekanismer, der er indført i ESA-forordningerne, for så vidt angår udarbejdelsen, vedtagelsen og gennemførelsen af deres årlige budgetter. Desuden vil den årlige beslutning om EU's udligningsbidrag til ESA'erne og deres stillingsfortegnelser (f.eks. beslutningen om bemandingsniveau) stadig blive godkendt af Europa-Parlamentet og Rådet, og Europa-Parlamentet skal meddele decharge for den efter henstilling fra Rådet.

Det Europæiske Miljøagentur (EEA) vil også være tæt involveret i arbejdet med bæredygtig finansiering, navnlig ved at stille sin tekniske viden på forskellige miljøområder til rådighed med henblik på at udvikle og vedligeholde EU's bæredygtighedsklassificering for alle klimarelaterede og miljømæssige spørgsmål. EEA vil ligeledes indsamle og fremlægge data om investeringsstrømme og -behov i EU-medlemsstaterne inden for rammerne af observatoriet for bæredygtig finansiering og yde rådgivning til EU-medlemsstaterne for at fremme deres strategier for bæredygtige lavemissionsinvesteringer. For at varetage disse og andre opgaver har EEA brug for to yderligere fuldtidsansatte i 2020.

Europa-Kommissionen vil være ansvarlig for forvaltningen af platformen (f.eks. tilrettelæggelse af platformens og eventuelle undergruppers møder, rapportering om resultatet, udarbejdelse af lovforslag, samarbejde med ESA'erne og EEA, vedligeholdelse af et IT-samarbejdsværktøj, godtgørelse af eksperter, varetagelse af andre sekretariatsopgaver osv.). For at varetage disse og andre opgaver har Europa-Kommissionen brug for 10 yderligere fuldtidsansatte i 2020 (8 AD og 2 AST).

Der gøres nærmere rede for dette forslags finansielle og budgetmæssige virkninger i finansieringsoversigten til forslaget.

Det skal bemærkes, at de oplysninger, der er givet i finansieringsoversigten, er forenelige med forslaget til den flerårige finansielle ramme efter 2020.

5.    ANDRE FORHOLD

•    Planer for gennemførelsen og foranstaltninger til overvågning, evaluering og rapportering

De ensartede kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter fastlægges og gennemføres i efterfølgende delegerede retsakter om fastlæggelse af de tekniske screeningskriterier. Der vil blive foretaget en behørig konsekvensanalyse af disse delegerede retsakter. Ved fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier vil der især blive taget hensyn til deres indvirkning på konkurrencen i og mellem sektorer, på de eksisterende grønne finansielle produkter og markeder og på likviditeten på de finansielle markeder samt på potentielle risici forbundet med indførelsen af uoverensstemmende incitamenter.

Evaluering og rapportering vil finde sted hvert tredje år efter denne forordnings ikrafttræden. Kommissionen skal offentliggøre en rapport om anvendelsen af denne forordning med en vurdering af fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter og af behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig.

Kommissionen bør også vurdere, om det er hensigtsmæssigt at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig.

Endelig bør Kommissionen vurdere, om det er hensigtsmæssigt at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål, samt anvendelsen af det fælles begreb miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau.

Fremtidige lovforslag fra Kommissionen om obligatorisk anvendelse af EU-klassificeringssystemet for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter på andre områder vil blive ledsaget af konsekvensanalyser i overensstemmelse med principperne om bedre lovgivning.

Kommissionen skal sende sin rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen er forpligtet til at fremsætte forslag til ændring af denne forordning, hvis det er relevant.

•    Nærmere redegørelse for de enkelte bestemmelser i forslaget

Anvendelsen af forordningen udskydes til efter vedtagelsen af de delegerede retsakter om fastlæggelse af de tekniske screeningskriterier for de enkelte miljømål. Bestemmelserne vedrørende de enkelte miljømål vil således først finde anvendelse seks måneder efter fastlæggelsen af de tekniske screeningskriterier for at give de berørte aktører på markedet tilstrækkelig tid til at forberede sig.

2018/0178 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR —

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank 18 ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg 19 ,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)Artikel 3, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union har til formål at oprette et indre marked til fremme af en bæredygtig udvikling i Europa, bl.a. baseret på en afbalanceret økonomisk vækst og et højt niveau for beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten.

(2)Den 25. september 2015 vedtog FN's generalforsamling en ny global ramme for bæredygtig udvikling, nemlig 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling 20 centreret omkring målene for bæredygtig udvikling (SDG) og tre søjler for bæredygtighed: miljømæssig, social og økonomisk/ledelsesmæssig bæredygtighed. I Kommissionens meddelelse fra 2016 om de næste skridt hen imod en bæredygtig europæisk fremtid 21 knyttes de bæredygtige udviklingsmål til EU's politikramme for at sikre, at der fra starten tages hensyn til de bæredygtige udviklingsmål i alle EU's foranstaltninger og politikinitiativer i EU og globalt. I Det Europæiske Råds konklusioner af 20. juni 2017 22 blev det bekræftet, at Unionen og medlemsstaterne er stærkt engageret i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på en fuldstændig, sammenhængende, omfattende, integreret og effektiv måde og i tæt samarbejde med partnere og andre interessenter.

(3)Rådet indgik på Den Europæiske Unions vegne Parisaftalen om klimaændringer 23 i 2016. I artikel 2, stk. 1, litra c), i Parisaftalen om klimaændringer fastsættes målet om at styrke indsatsen mod klimaændringer, bl.a. ved at sikre, at de finansielle strømme fremmer lave drivhusgasemissioner og en klimarobust udvikling.

(4)EU's konkurrenceevne på lang sigt afhænger af bæredygtighed og overgangen til en kulstoffattig og klimaresistent mere ressourceeffektiv og cirkulær økonomi. Bæredygtighed har længe været fokusområde for EU-projektet, og de sociale og miljømæssige aspekter heraf er anerkendt i traktaterne.

(5)I december 2016 gav Kommissionen en ekspertgruppe på højt plan mandat til at udvikle en omfattende og sammenhængende EU-strategi for bæredygtig finansiering. I rapporten fra ekspertgruppen på højt plan, der blev offentliggjort den 31. januar 2018 24 , opfordrer ekspertgruppen til, at der oprettes et teknisk robust klassificeringssystem på EU-plan for at skabe klarhed over, hvilke aktiviteter der er "grønne" eller "bæredygtige"; første trin i klassificeringssystemet er modvirkning af klimaændringer.

(6)I marts 2018 offentliggjorde Kommissionen sin handlingsplan for finansiering af bæredygtig vækst 25 med en ambitiøs og sammenhængende strategi for bæredygtig finansiering. Et af målene i denne handlingsplan er at omlægge kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer for at opnå en bæredygtig og inklusiv vækst. Oprettelsen af et fælles klassificeringssystem for bæredygtige aktiviteter er den vigtigste og mest presserende foranstaltning i handlingsplanen. Det anerkendes i handlingsplanen, at en omlægning af kapitalstrømme til mere bæredygtige aktiviteter skal være baseret på en fælles fortolkning af begrebet "bæredygtig". Som et første skridt bør klare retningslinjer for de aktiviteter, der bidrager til modvirkning af klimaændringer, kunne bidrage til at informere investorerne om de investeringer, som finansierer miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Yderligere retningslinjer for aktiviteter, der bidrager til andre bæredygtige mål, herunder sociale mål, kan udarbejdes på et senere tidspunkt.

(7)I Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1386/2013/EU 26 blev der opfordret til en forøgelse af den private sektors finansiering af miljø- og klimarelaterede udgifter, navnlig gennem indførelse af incitamenter og metoder, der tilskynder virksomheder til at måle de miljømæssige omkostninger ved deres virksomhed og det overskud, der opnås ved at anvende miljøtjenesteydelser.

(8)Hvis EU's bæredygtige udviklingsmål skal nås, skal kapitalstrømme kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer. Det er vigtigt at udnytte potentialet på det indre marked fuldt ud for at nå disse mål. Det er også vigtigt at sikre, at kapitalstrømme, der kanaliseres i retning af bæredygtige investeringer, ikke forstyrres i det indre marked.

(9)Udbud af finansielle produkter, som fremmer miljømæssigt bæredygtige mål, er en effektiv metode til at kanalisere private investeringer i retning af bæredygtige aktiviteter. Nationale krav vedrørende markedsføring af finansielle produkter og virksomhedsobligationer som bæredygtige investeringer, navnlig de krav, der giver de relevante markedsaktører mulighed for at anvende et nationalt mærke, har til formål at øge investorernes tillid, at skabe synlighed og at adressere problemstillinger vedrørende "grønvaskning". Grønvaskning er den praksis, der består i at opnå en urimelig konkurrencefordel ved at markedsføre et finansielt produkt som miljøvenligt, selv om det i virkeligheden ikke opfylder grundlæggende miljøstandarder. På nuværende tidspunkt har nogle få medlemsstater indført mærkningsordninger. De bygger på forskellige klassificeringssystemer for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. I betragtning af de politiske tilsagn i Parisaftalen og på EU-plan vil flere og flere medlemsstater sandsynligvis oprette mærkningsordninger eller pålægge markedsaktørerne andre krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige. Medlemsstaterne vil i denne forbindelse anvende deres egne nationale klassificeringssystemer for at afgøre, hvilke investeringer der kan betragtes som bæredygtige. Hvis sådanne nationale krav er baseret på forskellige kriterier for, hvilke økonomiske aktiviteter der kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, vil investorerne vige tilbage for at investere på tværs af grænserne, fordi det er vanskeligt at sammenligne de forskellige investeringsmuligheder. Derudover vil erhvervsdrivende, der ønsker at tiltrække investeringer fra hele Unionen, skulle opfylde forskellige kriterier i de forskellige medlemsstater, hvis deres aktiviteter skal betragtes som miljømæssigt bæredygtige i forbindelse med de forskellige mærker. Mangel på ensartede kriterier vil således øge omkostningerne og være en betydelig hæmsko for de erhvervsdrivende og til hinder for adgangen til grænseoverskridende kapitalmarkeder for bæredygtige investeringer. Hindringerne for adgang til grænseoverskridende kapitalmarkeder med henblik på at rejse kapital til bæredygtige projekter forventes at vokse yderligere. Kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør derfor harmoniseres på EU-plan for at fjerne hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at de opstår i fremtiden. Med en sådan harmonisering vil de erhvervsdrivende få lettere ved at rejse kapitel til deres grønne aktiviteter på tværs af grænserne, da deres økonomiske aktiviteter kan sammenlignes på grundlag af ensartede kriterier, således at de kan udvælges som underliggende aktiver for miljømæssigt bæredygtige investeringer. Det vil derfor bidrage til at tiltrække investeringer på tværs af grænserne i Unionen.

(10)Hvis markedsdeltagerne ikke forklarer investorerne, hvordan de aktiviteter, som de investerer i, bidrager til miljømål, eller hvis de anvender forskellige begreber, når de forklarer, hvad der udgør en "bæredygtig" økonomisk aktivitet, vil investorerne desuden finde det uforholdsmæssigt byrdefuldt at undersøge og sammenligne disse forskellige finansielle produkter. Det er blevet konstateret, at dette afholder investorer fra at investere i grønne finansielle produkter. Investorernes manglende tillid har desuden store skadelige virkninger for markedet for bæredygtige investeringer. Det er endvidere blevet påvist, at nationale regler eller markedsbaserede initiativer, der træffes for at håndtere dette problem inden for nationale grænser, vil føre til en fragmentering af det indre marked. Hvis deltagere på det finansielle marked oplyser, hvordan de finansielle produkter, som de markedsfører som miljøvenlige, opfylder miljømål, og de for sådanne oplysninger anvender fælles kriterier i hele Unionen for, hvad der udgør en miljømæssigt bæredygtig økonomisk aktivitet, vil dette gøre det nemmere for investorerne at sammenligne miljøvenlige investeringer på tværs af grænserne. Investorerne vil investere i grønne finansielle produkter med større tillid i hele Unionen, hvilket forbedrer det indre markeds funktion.

(11)For at imødegå de eksisterende hindringer for det indre markeds funktion og undgå, at der opstår sådanne hindringer i fremtiden, bør medlemsstaterne være forpligtet til at anvende et fælles begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer ved fastlæggelsen af krav til markedsaktører vedrørende mærkning af finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige på nationalt plan. Af samme årsag bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der anfører, at de forfølger miljømål, anvende det samme begreb for miljømæssigt bæredygtige investeringer, når de redegør for, hvordan de forfølger disse mål.

(12)Fastlæggelse af kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter kan tilskynde virksomhederne til frivilligt at offentliggøre oplysninger om deres miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på deres websteder. Disse oplysninger vil ikke blot gøre det lettere for relevante aktører på de finansielle markeder at identificere, hvilke virksomheder der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, men de vil også gøre det lettere for disse virksomheder at rejse kapital til deres grønne aktiviteter.

(13)En EU-klassificering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter burde muliggøre udviklingen af fremtidige EU-politikker, herunder EU-dækkende standarder for miljømæssigt bæredygtige finansielle produkter, og i sidste ende indførelse af mærker, der formelt anerkender, at disse standarder overholdes i hele Unionen. Ensartede lovkrav, der skal opfyldes for at kunne betragte investeringer som miljømæssigt bæredygtige, baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter er nødvendige som reference for fremtidig EU-lovgivning til fremme af disse investeringer.

(14)I forbindelse med opfyldelsen af målene for bæredygtig udvikling i Unionen har politiske valg såsom oprettelse af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer vist sig at være effektive med hensyn til at bidrage til at kanalisere private og offentlige midler i retning af bæredygtige investeringer. I Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2015/1017 27 er der fastlagt et investeringsmål for Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer om, at 40 % af EFSI-finansieringen skal gå til infrastruktur- og innovationsprojekter. Fælles kriterier for økonomiske aktiviteters bæredygtighed kan danne grundlag for fremtidige lignende EU-initiativer til støtte for investeringer i klimarelaterede mål eller andre miljømål.

(15)For at undgå fragmentering af markedet og at skade forbrugernes interesser som følge af forskellige opfattelser af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør nationale krav, som markedsaktørerne skal overholde, hvis de ønsker at markedsføre finansielle produkter eller virksomhedsobligationer som miljømæssigt bæredygtige, være baseret på ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter. Disse markedsaktører omfatter deltagere på det finansielle marked, der udbyder "grønne" finansielle produkter, og ikkefinansielle virksomheder, der udsteder "grønne" virksomhedsobligationer.

(16)For at undgå at skade forbrugernes interesser bør fondsforvaltere og institutionelle investorer, der udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige, oplyse, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. De offentliggjorte oplysninger bør sikre investorerne klarhed over omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter og således over graden af investeringens miljømæssige bæredygtighed. Kommissionen bør præcisere, hvilke oplysninger der skal offentliggøres til dette formål. Disse oplysninger bør sikre, at de nationale kompetente myndigheder let kan kontrollere overholdelsen af oplysningsforpligtelsen og håndhæve denne forpligtelse i overensstemmelse med gældende national ret.

(17)For at undgå omgåelse af oplysningsforpligtelsen bør denne forpligtelse også finde anvendelse, når finansielle produkter udbydes som produkter med lignende karakteristika som miljømæssigt bæredygtige investeringer, herunder produkter med miljøbeskyttelse som et generelt mål. Deltagere på det finansielle marked bør ikke være forpligtet til udelukkende at investere i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er defineret i overensstemmelse med de tekniske screeningskriterier, der er fastlagt i denne forordning. De bør opfordres til at underrette Kommissionen, hvis de mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, eller for hvilken sådanne kriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, således at Kommissionen lettere kan vurdere, om det er hensigtsmæssigt at supplere eller opdatere de tekniske screeningskriterier.

(18)For at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, bør der opstilles en udtømmende liste over miljømål.

(19)Miljømålet om beskyttelse af sunde økosystemer bør fortolkes under hensyntagen til relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF 28 , Rådets direktiv 92/43/EØF 29 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1143/2014 30 , EU's biodiversitetsstrategi frem til 2020 31 EU's strategi for grøn infrastruktur, Rådets direktiv 91/676/EØF 32 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 511/2014 33 , Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 995/2010 34 , handlingsplanen om retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet 35 og handlingsplanen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter 36 .

(20)Der bør for hvert miljømål fastlægges ensartede kriterier for, hvornår økonomiske aktiviteter kan anses for at bidrage væsentligt til dette mål. Et af elementerne i de ensartede kriterier bør være at undgå, at de miljømål, der er fastsat i denne forordning, skades alvorligt. Dette er for at undgå, at investeringer betragtes som miljømæssigt bæredygtige, selv om de økonomiske aktiviteter, der investeres i, skader miljøet i et omfang, der opvejer deres bidrag til et miljømål. Kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade bør sikre investeringer i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der bidrager reelt til miljømålene.

(21)I lyset af Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens fælles tilsagn om at gennemføre de principper, der er nedfældet i den europæiske søjle for sociale rettigheder til støtte for bæredygtig og inklusiv vækst og betydningen af internationale minimumsstandarder for menneske- og arbejdstagerrettigheder bør betingelsen for, at økonomiske aktiviteter kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige, være, at minimumsgarantierne overholdes. Økonomiske aktiviteter bør derfor kun blive betragtet som miljømæssigt bæredygtige, hvis de udøves under overholdelse af Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen og ILO's otte grundlæggende konventioner. I ILO's grundlæggende konventioner defineres de menneskerettigheder og arbejdsrettigheder, som virksomhederne skal respektere. Flere af disse internationale standarder er også forankret i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig forbuddet mod slaveri og tvangsarbejde og princippet om ikkeforskelsbehandling. Disse minimumsgarantier berører ikke anvendelsen af relevante strengere krav til miljø, sundhed og sikkerhed og social bæredygtighed, der er fastsat i EU-lovgivningen.

(22)I betragtning af de specifikke nærmere tekniske oplysninger, der er nødvendige for at vurdere de miljømæssige virkninger af en økonomisk aktivitet, og den hurtige udvikling inden for videnskab og teknologi bør kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter tilpasses regelmæssigt til denne udvikling. Hvis kriterierne for at yde et væsentligt bidrag og for ikke at forvolde alvorlig skade skal været ajourført, bør de præciseres nærmere for forskellige økonomiske aktiviteter og ajourføres regelmæssigt på grundlag af videnskabelig dokumentation og input fra eksperter og relevante interessenter Kommissionen bør med henblik herpå fastlægge detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier for de forskellige økonomiske aktiviteter på grundlag af teknisk input fra en multiinteressentplatform om bæredygtig finansiering.

(23)Nogle økonomiske aktiviteter har en negativ indvirkning på miljøet, og der kan ydes et væsentligt bidrag til et eller flere miljømål ved at mindske denne negative indvirkning. Det er hensigtsmæssigt at fastsætte tekniske screeningskriterier for disse økonomiske aktiviteter, som kræver en væsentlig forbedring af de miljømæssige resultater, bl.a. i forhold til gennemsnittet for sektoren. I disse kriterier bør der også tages hensyn til en specifik økonomisk aktivitets langsigtede indvirkning.

(24)En økonomisk aktivitet bør ikke betragtes som miljømæssigt bæredygtig, hvis den skader miljøet mere end de fordele, den medfører. De tekniske screeningskriterier bør omfatte minimumskrav, der er nødvendige for at undgå, at andre mål skades alvorligt. Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen sikre, at disse kriterier er baseret på tilgængelig videnskabelig dokumentation og ajourføres regelmæssigt. Når den videnskabelige evaluering ikke gør det muligt at fastslå risikoen med tilstrækkelig sikkerhed, bør forsigtighedsprincippet anvendes i overensstemmelse med artikel 191 i TEUF.

(25)Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen tage hensyn til relevant EU-ret samt eksisterende ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter, herunder Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 66/2010 37 , EU's ordning for miljøledelse og miljørevision 38 , EU's kriterier for grønne offentlige indkøb 39 og det igangværende arbejde med regler for produkters og organisationers miljøaftryk 40 . For at undgå unødvendige uoverensstemmelser med eksisterende nomenklaturer for økonomiske aktiviteter til andre formål bør Kommissionen også tage hensyn til de statistiske nomenklaturer for økoindustrien, nemlig CEPA-klassifikationen (Classification of Environmental Protection Activities) og CReMA-klassifikationen (Classification of Resource Management Activities) 41 .

(26)Ved fastlæggelsen og ajourføringen af de tekniske screeningskriterier bør Kommissionen også tage hensyn til de særlige forhold i infrastruktursektoren og til miljømæssige, sociale og økonomiske virkninger i en cost-benefit-analyse. I denne forbindelse bør Kommissionen tage hensyn til arbejdet i internationale organisationer såsom OECD, relevante EU-regler og standarder, herunder Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/42/EF 42 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU 43 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/23/EU 44 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/24/EU 45 , Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/25/EU 46 og den metodologi, der anvendes i dag. De tekniske screeningskriterier bør i denne forbindelse fremme hensigtsmæssige forvaltningsrammer, der integrerer miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige faktorer, som omhandlet i de FN-støttede principper om ansvarlige investeringer 47 på alle stadier af et projekts livscyklus.

(27)For at undgå at fordreje konkurrencen i forbindelse med rejsning af kapital til finansiering af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter bør de tekniske screeningskriterier sikre, at alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor kan betragtes som miljømæssigt bæredygtige og behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i denne forordning. Den potentielle kapacitet til at bidrage til at nå disse miljømål kan dog variere på tværs af sektorer, hvilket bør afspejles i kriterierne. Disse kriterier bør dog ikke være til urimelig ulempe for visse økonomiske aktiviteter i forhold til andre, hvis førstnævnte aktiviteter bidrager til miljømålene i samme omfang som sidstnævnte aktiviteter.

(28)Ved fastsættelsen af tekniske screeningskriterier bør Kommissionen vurdere, hvorvidt vedtagelsen af disse kriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter fører til strandede aktiver eller indførelse af uoverensstemmende incitamenter, og hvorvidt det vil have en negativ indvirkning på likviditeten på de finansielle markeder.

(29)For at undgå uforholdsmæssigt byrdefulde overholdelsesomkostninger for de erhvervsdrivende bør Kommissionen fastlægge tekniske screeningskriterier, som sikrer tilstrækkelig juridisk klarhed, er praktiske, lette at anvende, og hvis overholdelse kan kontrolleres med rimelige overholdelsesomkostninger.

(30)For at sikre, at investeringerne kanaliseres i retning af de økonomiske aktiviteter, som har den største positive indvirkning på miljømålene, bør Kommissionen prioritere fastlæggelsen af tekniske screeningskriterier for de økonomiske aktiviteter, der potentielt kan bidrage mest til miljømålene.

(31)Der bør fastlægges hensigtsmæssige tekniske screeningskriterier for transportsektoren, herunder for mobile aktiver, hvor der tages hensyn til, at transportsektoren, herunder international skibsfart, tegner sig for næsten 26 % af de samlede drivhusgasemissioner i Unionen. Som anført i handlingsplanen for finansiering af bæredygtig vækst 48 tegner transportsektoren sig for ca. 30 % af behovet for yderligere årlige investeringer i bæredygtig udvikling i Unionen, herunder som følge af øget elektrificering eller overgang til renere transportformer ved at fremme trafikoverflytning og trafikstyring.

(32)Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen forud for udarbejdelsen af de tekniske screeningskriterier gennemfører relevante høringer i overensstemmelse med kravene om bedre lovgivning. Relevante interessenter bør også inddrages i proceduren for fastlæggelse og ajourføring af de tekniske screeningskriterier, og der bør søges rådgivning fra eksperter med dokumenteret viden og erfaring på de relevante områder. Med henblik herpå bør Kommissionen oprette en platform for bæredygtig finansiering. Denne platform bør være sammensat af eksperter fra både den offentlige og private sektor. Eksperterne fra den offentlige sektor bør omfatte eksperter fra Det Europæiske Miljøagentur, de europæiske tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Investeringsbank. Eksperterne fra den private sektor bør omfatte repræsentanter for relevante interessenter, herunder aktører på det finansielle marked, universiteter, forskningsinstitutter, foreninger og organisationer. Platformen bør rådgive Kommissionen om udvikling, analyse og revision af tekniske screeningskriterier, herunder om deres potentielle indvirkning på værdiansættelsen af aktiver, der indtil vedtagelsen af de tekniske screeningskriterier, blev betragtet som grønne aktiver i henhold til gældende markedspraksis. Platformen bør også rådgive Kommissionen om, hvorvidt de tekniske screeningskriterier er egnet til andre anvendelser i fremtidige EU-politikinitiativer til fremme af bæredygtige investeringer.

(33)Med henblik på at præcisere de krav, der er fastsat i denne forordning, og især for at fastlægge og ajourføre detaljerede og relevante tekniske screeningskriterier for forskellige økonomiske aktiviteter med hensyn til, hvad der udgør et væsentligt bidrag og alvorlig skade på miljømål, bør beføjelsen til at vedtage retsakter i overensstemmelse med artikel 290 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde delegeres til Kommissionen, for så vidt angår de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde den oplysningspligt, der er fastsat i artikel 4, stk. 3, og de tekniske screeningskriterier, der er nævnt i artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. Det er navnlig vigtigt, at Kommissionen gennemfører relevante høringer under sit forberedende arbejde, herunder på ekspertniveau, og at disse høringer gennemføres i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale af 13. april 2016 om bedre lovgivning. For at sikre lige deltagelse i forberedelsen af delegerede retsakter bør Europa-Parlamentet og Rådet navnlig modtage alle dokumenter på samme tid som medlemsstaternes eksperter, og deres eksperter bør have systematisk adgang til møder i Kommissionens ekspertgrupper, der beskæftiger sig med forberedelse af delegerede retsakter.

(34)For at give de relevante aktører tilstrækkelig tid til at gøre sig bekendt med de kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i forordningen, og til at forberede deres anvendelse, bør de forpligtelser, der er fastsat i denne forordning for de enkelte miljømål, først træde i kraft seks måneder efter vedtagelsen af de pågældende tekniske screeningskriterier.

(35)Anvendelsen af denne forordning bør revideres regelmæssigt for at vurdere fremskridt i udviklingen af de tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige aktiviteter og anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer og for at vurdere, om der skal indføres en mekanisme for at kontrollere, at kriterierne overholdes. Revisionen bør også omfatte en vurdering af, om anvendelsesområdet for denne forordning bør udvides til at omfatte sociale mål for bæredygtighed.

(36)Målene for denne forordning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, men kan på grund af behovet for at fastlægge ensartede kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter på EU-plan bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål —

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

Kapitel I

Genstand, anvendelsesområde og definitioner

Artikel 1
Genstand og anvendelsesområde

1.I denne forordning fastlægges kriterierne for at afgøre, om en økonomisk aktivitet er miljømæssigt bæredygtig, med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed.

2.Denne forordning finder anvendelse på:

a)foranstaltninger, der vedtages af medlemsstaterne eller Unionen, og som pålægger markedsaktører krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som miljømæssigt bæredygtige.

b)deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika.

Artikel 2
Definitioner

1.I denne forordning forstås ved:

a)"miljømæssigt bæredygtig investering": en investering, som finansierer en eller flere økonomiske aktiviteter, der betragtes som miljømæssigt bæredygtige i henhold til denne forordning

b)"deltagere på det finansielle marked": deltagere på det finansielle marked som defineret i artikel 2, litra a), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

c)"finansielle produkter": finansielle produkter som defineret i artikel 2, litra j), i [Kommissionens forslag til forordning om oplysninger vedrørende bæredygtige investeringer og risici for bæredygtigheden og om ændring af direktiv (EU) 2016/2341].

d)"modvirkning af klimaændringer": processen med at holde stigningen i den globale gennemsnitstemperatur et godt stykke under 2 °C over det førindustrielle niveau og begrænse temperaturstigningen til 1,5 °C over det førindustrielle niveau

e)"tilpasning til klimaændringer": tilpasningsprocessen til faktisk og forventet klima og dets konsekvenser

f)"drivhusgasser": drivhusgasser, der er opført i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 525/2013 49  

g)"cirkulær økonomi": en økonomi, hvor værdien af produkter, materialer og ressourcer bevares i økonomien længst muligt, og affaldsproduktionen minimeres, bl.a. ved anvendelse af affaldshierarkiet som fastsat i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/98/EF 50

h)"forurening":

i)direkte eller indirekte udledning som følge af menneskelige aktiviteter, af stoffer, rystelser, varme, støj eller andre forurenende stoffer i luft-, vand- eller jordbundsmiljøet, der kan skade menneskers sundhed, miljøets kvalitet eller materielle værdier, forringe naturfaciliteter eller forstyrre andre legitime anvendelser af miljøet

ii)i forbindelse med havmiljøet forurening som defineret i artikel 3, stk. 8, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/56/EF 51

i)"sundt økosystem": et økosystem i god fysisk, kemisk og biologisk tilstand eller i god fysisk, kemisk og biologisk kvalitet

j)"energieffektivitet": en mere effektiv energianvendelse på alle trin i energikæden lige fra produktion til endeligt forbrug

k)"god miljøtilstand": miljøtilstand som defineret i artikel 3, stk. 5, i direktiv 2008/56/EF

l)"havområder": havområder som defineret i artikel 3, stk. 1, i direktiv 2008/56/EF

m)"overfladevand", "indvand", "overgangsvande" og "kystvand" har samme betydning som i nr. 1), 3), 6) og 7) i artikel 2 i direktiv 2000/60/EF 52

n)"bæredygtig skovforvaltning": anvendelse af skove og skovområder på en måde og i et omfang, der bevarer deres biodiversitet, produktivitet, gendannelsesevne og vitalitet samt deres muligheder for nu og i fremtiden at opfylde relevante økologiske, økonomiske og samfundsmæssige funktioner på lokalt, nationalt og globalt niveau uden at skade andre økosystemer.

Kapitel II

Miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Artikel 3
Kriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

Med det formål at bestemme graden af en investerings miljømæssige bæredygtighed betragtes en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig, hvis denne aktivitet opfylder alle følgende kriterier:

a)den økonomiske aktivitet bidrager væsentligt til et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 6-11

b)den økonomiske aktivitet skader ikke alvorligt et eller flere af de miljømål, der er fastsat i artikel 5 i overensstemmelse med artikel 12

c)den økonomiske aktivitet udøves i overensstemmelse med de minimumsgarantier, der er fastsat i artikel 13

d)den økonomiske aktivitet er i overensstemmelse med tekniske screeningskriterier, som Kommissionen har fastlagt i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.

Artikel 4
Anvendelse af kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

1.Medlemsstaterne anvender de kriterier til bestemmelse af miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter, der er fastsat i artikel 3, for så vidt angår alle foranstaltninger, der pålægger markedsaktører krav vedrørende finansielle produkter eller virksomhedsobligationer, der markedsføres som "miljømæssigt bæredygtige".

2.Deltagere på det finansielle marked, som udbyder finansielle produkter som miljømæssigt bæredygtige investeringer eller som investeringer med lignende karakteristika, oplyser, hvordan og i hvilket omfang kriterierne for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som fastlagt i artikel 3 anvendes til at bestemme investeringens miljømæssige bæredygtighed. Hvis deltagere på det finansielle marked mener, at en økonomisk aktivitet, som ikke opfylder de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning, eller for hvilken disse tekniske screeningskriterier endnu ikke er fastlagt, bør anses for at være miljømæssigt bæredygtig, kan de underrette Kommissionen herom.

3.Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at supplere stk. 2 og præcisere, hvilke oplysninger der er nødvendige for at opfylde dette stykke, under hensyntagen til de tekniske screeningskriterier, der er fastsat i overensstemmelse med denne forordning. Disse oplysninger skal gøre det muligt for investorer at få klarhed over:

a)den procentuelle andel af værdipapirporteføljen, som vedrører virksomheder, der udøver miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)omfanget af investeringen i miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter som en procentdel af alle økonomiske aktiviteter.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt efter stk. 3 senest den 31. december 2019 for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020. Kommissionen kan ændre den pågældende delegerede retsakt, navnlig i lyset af ændringer i de delegerede retsakter, der er vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2.

Artikel 5
Miljømål

I denne forordning forstås ved miljømål:

1)modvirkning af klimaændringer

2)tilpasning til klimaændringer

3)bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

4)overgang til en cirkulær økonomi, forebyggelse og genanvendelse af affald,

5)forebyggelse og bekæmpelse af forurening

6)beskyttelse af sunde økosystemer.

Artikel 6
Væsentligt bidrag til modvirkning af klimaændringer

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til stabiliseringen af koncentrationerne af drivhusgasser i atmosfæren på et niveau, som forhindrer farlig antropogen indvirkning på klimasystemet ved at forhindre eller nedbringe drivhusgasemissioner eller øge drivhusgasoptag på en af følgende måder, herunder gennem proces- eller produktinnovation:

a)produktion, oplagring eller anvendelse af vedvarende energi eller klimaneutral energi (bl.a. CO2neutral energi), herunder gennem anvendelse af innovative teknologier med et stort potentiale for fremtidige besparelser eller gennem en nødvendig forstærkning af nettet

b)forbedring af energieffektiviteten

c)forøgelse af miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet

d)overgang til brug af vedvarende materialer

e)øget anvendelse af opsamling og lagring af CO2

f)udfasning af antropogene drivhusgasemissioner, herunder fra fossile brændstoffer

g)etablering af den nødvendige energiinfrastruktur for dekarbonisering af energisystemer

h)produktion af rene og effektive brændstoffer fra vedvarende energikilder eller CO2neutrale kilder.

2.Kommissionen vedtager delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til modvirkning af klimaændringer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.

Artikel 7
Væsentligt bidrag til tilpasning til klimaændringer

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at reducere de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima eller til at forhindre en forøgelse eller omdirigering af de negative virkninger af klimaændringer ved at:

a)forebygge eller mindske de lokalitets- og kontekstsbestemte negative virkninger af klimaændringer for den økonomiske aktivitet, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser

b)forebygge eller mindske de negative virkninger, som klimaændringer kan have for det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, hvilket skal vurderes og prioriteres på grundlag af tilgængelige klimaprognoser.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til tilpasning til klimaændringer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 31. december 2019, for at sikre, at den træder i kraft den 1. juli 2020.

Artikel 8
Væsentligt bidrag til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til en god tilstand for vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller til en god miljøtilstand for havområder ved at:

a)beskytte vandmiljøet mod negative påvirkninger fra udledning af by- og industrispildevand ved at sikre en tilstrækkelig opsamling og rensning af byspildevand og industrispildevand i henhold til artikel 3, 4, 5 og 11 i Rådets direktiv 91/271/EØF 53

b)beskytte menneskers sundhed mod skadelige virkninger af enhver forurening af drikkevand ved at sikre, at det er frit for mikroorganismer, parasitter og stoffer, der udgør en potentiel fare for menneskers sundhed, og at det opfylder de minimumskrav, der er fastsat i bilag I, del A og B, til Rådets direktiv 98/83/EF 54 , og øge borgernes adgang til rent drikkevand

c)indvinde vand i overensstemmelse med målet om god kvantitativ tilstand som defineret i tabel 2.1.2 i bilag V til direktiv 2000/60/EF

d)forbedre vandeffektiviteten, lette genbrug af vand eller enhver anden aktivitet, der beskytter eller forbedrer kvaliteten af EU's vandområder i overensstemmelse med direktiv 2000/60/EF

e)sikre en bæredygtig anvendelse af marine økosystemtjenester eller bidrage til en god miljøtilstand i havområder som fastsat på grundlag af de kvalitative deskriptorer, der er opstillet i bilag I til direktiv 2008/56/EF, og som er yderligere præciseret i Kommissionens afgørelse (EU) 2017/848 55 .

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en bestemt økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til en bæredygtig udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt og under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022.

Artikel 9
Væsentligt bidrag til den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til overgangen til en cirkulær økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til dette miljømål ved at:

a)forbedre den effektive anvendelse af råstoffer i produktionen, herunder ved at mindske forbruget af primære råstoffer og øge anvendelsen af biprodukter og affald

b)øge produkternes holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder eller genbrugsmuligheder

c)øge produkternes genanvendelighed, herunder de enkelte materialer i produkter, bl.a. ved at erstatte eller reducere anvendelsen af produkter og materialer, som ikke kan genanvendes

d)reducere indholdet af farlige stoffer i materialer og produkter

e)forlænge anvendelsen af produkter, herunder gennem øget genbrug, genfremstilling, opgradering, reparation og forbrugernes deling af produkter

f)øge anvendelsen af sekundære råstoffer og deres kvalitet, herunder gennem højkvalitetsgenanvendelse af affald

g)reducere affaldsproduktionen

h)øge forberedelsen med henblik på genbrug og genanvendelse af affald

i)undgå forbrænding og bortskaffelse af affald

j)undgå og foretage oprydning af affald og anden forurening forårsaget af uhensigtsmæssig affaldshåndtering

k)anvende naturlige energikilder effektivt.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til den cirkulære økonomi og affaldsforebyggelse og -genanvendelse i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021.

Artikel 10
Væsentligt bidrag til forebyggelse og bekæmpelse af forurening

1.En økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening, hvis denne aktivitet bidrager til et højt niveau miljøbeskyttelse mod forurening ved at:

a)reducere udledningen af forurenende stoffer, bortset fra drivhusgasser, til luft, vand og jord

b)forbedre luft-, vand- eller jordbundskvaliteten i de områder, hvor den økonomiske aktivitet finder sted, og samtidig reducere skadelige følger og risici for menneskers sundhed og miljøet

c)reducere skadelige følger for menneskers sundhed og miljøet af produktion og brug af kemiske stoffer.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til forebyggelse og bekæmpelse af forurening i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2021, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2021.

Artikel 11
Væsentligt bidrag til beskyttelse af sunde økosystemer

1.Med henblik på denne forordning anses en økonomisk aktivitet for at bidrage væsentligt til sunde økosystemer, hvis denne aktivitet bidrager væsentligt til at beskytte, bevare og forbedre biodiversiteten og økosystemtjenester i overensstemmelse med de relevante lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige EU-instrumenter på en af følgende måder:

a)naturbevaring (levesteder, arter), beskyttelse, genopretning og forbedring af økosystemers tilstand og deres evne til at levere tjenester

b)bæredygtig arealforvaltning, herunder tilstrækkelig beskyttelse af jordbundens biodiversitet, jordforringelsesneutralitet og rensning af forurenede grunde

c)bæredygtige landbrugsmetoder, herunder metoder, der bidrager til at standse eller forebygge skovrydning og tab af habitater

d)bæredygtig skovforvaltning.

2.Kommissionen vedtager en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 16 for at:

a)supplere stk. 1 for at fastsætte tekniske screeningskriterier til bestemmelse af, under hvilke betingelser en specifik økonomisk aktivitet anses for at bidrage væsentligt til beskyttelsen af sunde økosystemer i henhold til denne forordning

b)supplere artikel 12 for at fastsætte tekniske screeningskriterier for hvert relevant miljømål til bestemmelse af, om en økonomisk aktivitet, for hvilken der er fastsat screeningskriterier i henhold til litra a) i dette stykke, anses for at skade et eller flere af disse mål alvorligt i henhold til denne forordning.

3.Kommissionen fastsætter de i stk. 2 omhandlede tekniske screeningskriterier i en enkelt delegeret retsakt under hensyntagen til de krav, der er fastsat i artikel 14.

4.Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 2, senest den 1. juli 2022, for at sikre, at den træder i kraft den 31. december 2022.

Artikel 12
Alvorlig skade på miljømål

Med henblik på artikel 3, litra b), anses en økonomisk aktivitet for at forvolde alvorlig skade på:

a)modvirkningen af klimaændringer, når denne aktivitet fører til betydelige drivhusgasemissioner

b)tilpasningen til klimaændringer, når denne aktivitet øger de negative virkninger af det nuværende og forventede fremtidige klima for og ud over det naturlige og menneskeskabte miljø, hvor den økonomiske aktivitet finder sted

c)den bæredygtige udnyttelse og beskyttelse af vand- og havressourcer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand for Unionens vande, herunder ferskvand, overgangsvande og kystvande, eller en god miljøtilstand for EU-havområder

d)den cirkulære økonomi og forebyggelse og genanvendelse af affald, når denne aktivitet fører til betydelig ineffektivitet i anvendelsen af materialer i en eller flere faser af produkters livscyklus, herunder produkters holdbarhed, reparationsmuligheder, opgraderingsmuligheder, genbrugsmuligheder eller genanvendelsesmuligheder, eller når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i produktionen, forbrændingen eller bortskaffelsen af affald

e)forebyggelsen og bekæmpelsen af forurening, når denne aktivitet fører til en betydelig stigning i udledningen af forurenende stoffer til luft, vand og jord, sammenlignet med situationen før denne aktivitet blev påbegyndt

f)sunde økosystemer, når denne aktivitet i væsentlig grad skader en god tilstand i økosystemer.

Artikel 13
Minimumsgarantier

De i artikel 3, litra c), omhandlede minimumsgarantier skal bestå af procedurer, som gennemføres af den virksomhed, der udøver en økonomisk aktivitet, for at sikre, at de principper og rettigheder, som er fastlagt i de otte grundlæggende konventioner, der er identificeret i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen, dvs. retten til ikke at blive udsat for tvangsarbejde, foreningsfriheden, arbejdstagernes ret til at organisere sig, retten til at føre kollektive forhandlinger, lige løn til mænd og kvinder for arbejde af samme værdi, lige muligheder og ligebehandling i forbindelse med beskæftigelse og erhverv samt retten til ikke at blive udsat for børnearbejde, overholdes.

Artikel 14
Krav til tekniske screeningskriterier

1.De tekniske screeningskriterier vedtaget i henhold til artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2. skal:

a)identificere de mest relevante potentielle bidrag til det specifikke miljømål, ikke kun ud fra de kortsigtede, men også de langsigtede virkninger af en bestemt økonomisk aktivitet

b)præcisere de minimumskrav, der skal være opfyldt for at undgå, at de relevante miljømål skades alvorligt

c)være kvalitative eller kvantitative eller begge dele og indeholde tærskler, når det er muligt

d)være baseret på EU-mærknings- og certificeringsordninger, EU-metoder til vurdering af miljøaftryk og statistiske EU-klassificeringssystemer, hvor det er relevant, og tage hensyn til al relevant eksisterende EU-lovgivning

e)være baseret på definitiv videnskabelig dokumentation og i påkommende tilfælde tage hensyn til forsigtighedsprincippet, der er forankret i artikel 191 i TEUF

f)tage hensyn til de miljømæssige virkninger af den økonomiske aktivitet og af de produkter og tjenester, der er knyttet til den pågældende økonomiske aktivitet, navnlig ved at tage hensyn til deres produktion, anvendelse og bortskaffelse

g)tage hensyn til karakteren og omfanget af den økonomiske aktivitet

h)tage hensyn til den mulige indvirkning på likviditeten på markedet, risikoen for strandede aktiver, hvis aktiverne mister værdi som følge af overgangen til en mere bæredygtig økonomi, samt risikoen for indførelse af uoverensstemmende incitamenter

i)omfatte alle relevante økonomiske aktiviteter i en bestemt sektor og sikre, at disse aktiviteter behandles ens, hvis de bidrager på lige fod til et eller flere miljømål, for at undgå at fordreje konkurrencen på markedet

j)lette kontrollen af overholdelsen af disse kriterier, når dette er muligt.

2.De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til ren energi, navnlig energieffektivitet og vedvarende energi, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

3.De i stk. 1 omhandlede tekniske screeningskriterier skal ligeledes omfatte kriterier for aktiviteter relateret til omstillingen til miljøvenlig eller klimaneutral mobilitet, herunder gennem trafikoverflytning, effektivitetsforanstaltninger og alternative brændstoffer, i det omfang disse aktiviteter bidrager væsentligt til miljømålene.

4.Kommissionen revurderer regelmæssigt de i stk. 1 omhandlede screeningskriterier og ændrer i givet fald de delegerede retsakter, der er vedtaget i medfør af denne forordning, i overensstemmelse med den videnskabelige og teknologiske udvikling.

Artikel 15
Platform for bæredygtig finansiering

1.Kommissionen opretter en platform for bæredygtig finansiering sammensat af:

a)repræsentanter for:

i)Det Europæiske Miljøagentur

ii)de europæiske tilsynsmyndigheder

iii)Den Europæiske Investeringsbank og Den Europæiske Investeringsfond

b)eksperter, der repræsenterer de relevante private interessenter

c)eksperter, der udnævnes personligt, med dokumenteret viden og erfaring på de områder, der er omfattet af denne forordning.

2.Platformen for bæredygtig finansiering:

a)rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriterier, der er omhandlet i artikel 14, og om behovet for at ajourføre disse kriterier

b)analyserer indvirkningen af de tekniske screeningskriterier i form af potentielle omkostninger og fordele ved deres anvendelse

c)bistår Kommissionen med at analysere anmodninger fra interessenter om at udvikle eller revidere tekniske screeningskriterier for en bestemt økonomisk aktivitet

d)rådgiver Kommissionen om de tekniske screeningskriteriers egnethed til mulige yderligere anvendelser

e)overvåger og aflægger med jævne mellemrum rapport til Kommissionen om kapitalstrømme i retning af bæredygtige investeringer

f)rådgiver Kommissionen om behovet for at ændre denne forordning.

3.Platformen for bæredygtig finansiering ledes af Kommissionen.

Artikel 16
Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [datoen for denne forordnings ikrafttræden].

3.Den i stk. 2 omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegationen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af delegerede retsakter, der allerede er i kraft.

4.Inden vedtagelsen af en delegeret retsakt hører Kommissionen eksperter, som er udpeget af hver enkelt medlemsstat, i overensstemmelse med principperne i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 13. april 2016.

5.Så snart Kommissionen vedtager en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

6.En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 4, stk. 3, artikel 6, stk. 2, artikel 7, stk. 2, artikel 8, stk. 2, artikel 9, stk. 2, artikel 10, stk. 2, og artikel 11, stk. 2, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Kapitel III

Afsluttende bestemmelser

Artikel 17
Revisionsklausul

1.Senest den 31. december 2021 og derefter hvert tredje år offentliggør Kommissionen en rapport om anvendelsen af denne forordning. I rapporten vurderes følgende:

a)fremskridt i gennemførelsen af forordningen med hensyn til fastlæggelse af tekniske screeningskriterier for miljømæssigt bæredygtige økonomiske aktiviteter

b)behovet for at revidere de fastsatte kriterier i denne forordning for at kunne betragte en økonomisk aktivitet som miljømæssigt bæredygtig

c)hensigtsmæssigheden af at udvide anvendelsesområdet for denne forordning til at omfatte andre bæredygtige mål, navnlig sociale mål

d)anvendelsen af definitionen af miljømæssigt bæredygtige investeringer i EU-retten og på medlemsstatsniveau, herunder hensigtsmæssigheden af at oprette en kontrolmekanisme med henblik på at kontrollere overholdelsen af de kriterier, der er fastlagt i denne forordning.

2.Rapporten fremsendes til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen fremsætter ledsagende forslag, hvor det er relevant.

Artikel 18
Ikrafttræden og anvendelse

1.Denne forordning træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

2.Artikel 3-13 i nærværende forordning anvendes:

a)for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 1 og 2, fra den 1. juli 2020

b)for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 4 og 5, fra den 31. december 2021

c)for så vidt angår de miljømål, der er nævnt i artikel 5, stk. 3 og 6, fra den 31. december 2022

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

FINANSIERINGSOVERSIGT

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

1.4.Mål

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.6.Varighed og finansielle virkninger

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne 

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

3.2.2.Anslåede virkninger for [organet]s bevillinger

3.2.3.Anslåede virkninger for [organet]s menneskelige ressourcer

3.2.4.Forenelighed med indeværende flerårige finansielle ramme

3.2.5.Tredjemands bidrag til finansieringen

3.3.Anslåede virkninger for indtægterne

1.FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

1.1.Forslagets/initiativets betegnelse

1.2.Berørt(e) politikområde(r)

1.3.Forslagets/initiativets art

☑ Forslaget/initiativet vedrører en ny foranstaltning

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning 56  

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om forlængelse af en eksisterende foranstaltning 

◻ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning 

1.4.Mål

1.4.1.Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

1.4.2.Specifikke mål

1.4.3.Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

1.4.4.Virknings- og resultatindikatorer

Angiv indikatorerne til kontrol af forslagets/initiativets gennemførelse.

1.5.Forslagets/initiativets begrundelse

1.5.1.Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

1.5.2.Merværdien ved en indsats fra EU's side (det kan skyldes forskellige faktorer, f.eks. fordele ved koordination, retssikkerhed, større effektivitet eller komplementaritet). Med henblik på dette punkt skal der ved "Merværdien ved en indsats fra EU's side" forstås værdien af EU's intervention, som supplerer værdien af den indsats, medlemsstaterne gør alene.

1.5.3.Erfaringer fra lignende foranstaltninger

1.5.4.Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

1.6.Varighed og finansielle virkninger

◻ Forslag/initiativ af begrænset varighed

–◻ Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

–◻ Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

☑ Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

–Iværksættelse med en indkøringsperiode fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

–derefter gennemførelse i fuldt omfang.

1.7.Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r) 57  

☑ Direkte forvaltning ved Kommissionen via

–◻ gennemførelsesorganer

◻ Delt forvaltning med medlemsstaterne

☑ Indirekte forvaltning ved at overlade budgetgennemførelsesopgaver til:

◻ internationale organisationer og deres organer (angives nærmere)

◻ EIB og Den Europæiske Investeringsfond

☑ de organer, der er omhandlet i finansforordningens artikel 208 og 209

◻ offentligretlige organer

◻ privatretlige organer, der har fået overdraget samfundsopgaver, forudsat at de stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ privatretlige organer, undergivet lovgivningen i en medlemsstat, som har fået overdraget gennemførelsen af et offentlig-privat partnerskab, og som stiller tilstrækkelige finansielle garantier

◻ personer, der har fået overdraget gennemførelsen af specifikke aktioner i den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er udpeget i den relevante basisretsakt.

Bemærkninger

2.FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

2.1.Bestemmelser om kontrol og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

2.2.Forvaltnings- og kontrolsystem

2.2.1.Konstaterede risici

2.2.2.Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

2.3.Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Angiv eksisterende eller påtænkte forebyggelses- og beskyttelsesforanstaltninger.

3.FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

3.1.Berørt(e) udgiftspost(er) på budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

·Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

·Nye budgetposter, som der er søgt om.

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

3.2.Anslåede virkninger for udgifterne

3.2.1.Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler) 67

i mio. EUR (tre decimaler)

i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.2.Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

3.2.3.Anslået behov for menneskelige ressourcer

3.2.3.1.Resumé

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

Det antages, at den planlagte ansættelsesdato er den 1. januar 2020.

3.2.3.2.Anslået behov for menneskelige ressourcer i det overordnede generaldirektorat og tilknyttede generaldirektorater/tjenestegrene

–◻ Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

–☑ Forslaget/initiativet medfører anvendelse af menneskelige ressourcer som anført herunder:

Overslag angives i hele tal (eller med højst én decimal)

XX angiver det berørte politikområde eller budgetafsnit.

Opgavebeskrivelse: