52018DC0742

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.11.2018

COM(2018) 742 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2016

Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligt Stillede i 2016

1.INDLEDNING

Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD) 1 bidrager til at afhjælpe de værste former for fattigdom i EU såsom fødevaremangel, børnefattigdom og hjemløshed. Selv om situationen blev forbedret i 2016, var antallet af personer, der er truet af fattigdom eller social udstødelse (23,5 %), og dem, der lider alvorlige materielle afsavn (7,5 %), fortsat højt. FEAD støtter de socialt dårligst stillede i samfundet ved at sørge for mad, elementære forbrugsvarer såsom skoleartikler og toiletartikler eller ved at arrangere sociale inklusionsaktiviteter.

Det samlede disponible beløb til FEAD er på 3,8 mia. EUR i løbende priser. EU stiller maksimalt 85 % modsvarende midler til rådighed som supplement til de ressourcer, medlemsstaterne afsætter, hvilket bringer fondens samlede værdi op på ca. 4,5 mia. EUR.

Den tilfører merværdi ved at yde målrettet støtte til en gruppe af mennesker, der måske ikke selv har direkte adgang til eller kan drage nytte af andre EU-finansieringsinstrumenter såsom de europæiske struktur- og investeringsfonde 2 . Med hensyn til udformningen af programmet kunne medlemsstaterne vælge at udvikle i) et operationelt program for fødevarer og/eller elementær materiel bistand (OP I) og/eller ii) et operationelt program for social inklusion (OP II). De kunne fastlægge målgrupperne for deres programmer, de specifikke former for støtte, der ydes under disse programmer, samt deres geografiske dækning. Fødevarer og/eller elementær materiel bistand skal suppleres med ledsagende foranstaltninger, f.eks. en henvisning til sociale tjenester.

I overensstemmelse med artikel 13, stk. 9, i forordning (EU) nr. 223/2014 (FEAD-forordningen) er dette sammendrag baseret på oplysningerne i gennemførelsesrapporterne for 2016, som er godkendt af Kommissionen. Alle medlemsstater undtagen Det Forenede Kongerige havde indsendt en gennemførelsesrapport. Grunden til, at Det Forenede Kongerige ikke havde gjort det, var, at gennemførelsen af fonden i Det Forenede Kongerige endnu ikke var blevet påbegyndt.

I betragtning af den tid, der går mellem gennemførelsen og rapporteringen, indeholder rapporten også oplysninger om den seneste udvikling, hvis disse er tilgængelige.

2.FREMSKRIDT MED HENSYN TIL GENNEMFØRELSEN AF DE OPERATIONELLE PROGRAMMER

2.1.Den generelle udvikling og udviklingen på EU-plan

Ved udgangen af 2016 havde Kommissionen vedtaget den retlige ramme og offentliggjort alle gennemførelsesretsakter og delegerede retsakter. Den iværksatte en revision af finansforordningen 3 og foreslog i den forbindelse ændringer til FEAD-forordningen med henblik på at udvide brugen af forenklede omkostningsmuligheder og skabe større fleksibilitet. Ændringen indebærer en garanti vedrørende tilskud til partnerorganisationer. En sådan garanti sikrer, at en finansiel korrektion, der anvendes på anskaffelsesomkostningerne for et offentligt organ på grund af manglende overholdelse af gældende lovgivning, ikke vil føre til en reduktion af partnerorganisationernes støtteberettigede omkostninger, forudsat at der er tale om forskellige organer.

Ved udgangen af marts 2015 havde Kommissionen vedtaget alle operationelle programmer (OP'er), der nu alle befinder sig i gennemførelsesfasen, undtagen i Det Forenede Kongerige, hvor gennemførelsen endnu ikke er blevet påbegyndt. Endvidere havde de fleste medlemsstater afsluttet processen for udpegning af myndigheder i 2016. En række operationelle programmer blev ændret i 2016 for at forbedre ordningen for udpegning af de socialt dårligst stillede, udvælgelse af partnerorganisationer (BG, HU) eller tilføjelse af yderligere foranstaltninger såsom skolefrokostordninger (CZ).

FEAD's ekspertgruppe, der består af medlemmer af forvaltningsmyndighederne, mødtes to gange i 2016 for at drøfte gennemførelsesspørgsmål, der berører FEAD-programmet. På disse møder gav medlemsstaterne en oversigt over en række spørgsmål, herunder hvordan der blev udarbejdet vejledninger om alsidig kost på nationalt plan, og en oversigt over distributionen af friske fødevarer. Den drøftede også den potentielle anvendelse af interventionslagre 4 inden for rammerne af FEAD-forordningen. Desuden afholdt Kommissionen 11 FEAD-netværksmøder frem til juli 2017. Netværket består af FEAD-interessenter, og dets rolle er at udveksle erfaringer og god praksis. I 2016 fokuserede møderne på de forskellige aspekter af FEAD, der skal bidrage til social inklusion af de socialt dårligst stillede personer. Deltagerne fremlagde casestudier og udvekslede fælles udfordringer og løsninger vedrørende spørgsmål af fælles interesse i forbindelse med gennemførelsen af FEAD-programmet.

På mødet med repræsentanter for partnerorganisationerne på EU-plan den 5. december 2016 redegjorde Kommissionen for situationen med hensyn til FEAD på grundlag af den foregående årlige gennemførelsesrapport og gav en kort oversigt over de foreslåede ændringer til FEAD-forordningen. Der blev givet en redegørelse for, hvordan civilsamfundet bidrog til at forberede ændringen af FEAD-forordningen. Dette blev efterfulgt af en gennemgang af FEAD-netværkets første anvendelsesår med henblik på at fremme udvekslingen af god praksis mellem alle interessenter, der er involveret i gennemførelsen af FEAD.

Kommissionen gjorde fortsat fremskridt med midtvejsevalueringen af FEAD. Den åbne offentlige høring af FEAD-interessenterne og offentligheden blev afsluttet, og resultaterne heraf indgik i et udkast til evalueringsrapport sammen med de strukturerede undersøgelser, der var blevet gennemført. Udkastet til rapport blev fremlagt for FEAD's ekspertgruppe. Den endelige udgave af midtvejsevalueringen vil blive forelagt for Europa-Parlamentet og Rådet senest den 31. december 2018.

2.2.Finansiel gennemførelse

Samlet set var der allerede kommet fart i den finansielle gennemførelse af FEAD-programmerne i 2015, og den positive tendens fortsatte i 2016. Der blev afsat 508,6 mio. EUR til støtte for FEAD-operationer i 27 medlemsstater i 2016 sammenlignet med 470,0 mio. EUR i 2015. Dette bringer de samlede indgåede udgiftsforpligtelser for 2014-2016 op på 1 315,9 mio. EUR svarende til 30 % af programmernes samlede midler (EU-finansiering og national medfinansiering). Tilsvarende fortsatte betalingerne til støttemodtagere med at stige med 429,4 mio. EUR i 2016 sammenlignet med 385,9 mio. EUR i 2015. Tabel I i bilaget indeholder en detaljeret finansieringsoversigt, også fordelt på medlemsstater.

De største stigninger fandt sted i betalingsanmodninger, der blev indgivet til Kommissionen. I 2016 anmeldte 24 medlemsstater støtteberettigede offentlige udgifter på i alt 353,8 mio. EUR, hvilket var mere end en syvdobbelt stigning i forhold til 2015 (46,3 mio. EUR). Endvidere androg de kumulative betalinger 1 022 mio. EUR pr. 31. december 2017, hvoraf 603 mio. EUR var mellemliggende betalinger.

2.3.Fysisk gennemførelse

I 2016 uddelte i alt 23 medlemsstater fødevarer og materiel bistand og støttede social inklusion af de socialt dårligst stillede personer i EU. 19 medlemsstater uddelte fødevarer og/eller elementær materiel bistand kombineret med ledsageforanstaltninger (OP I), og fire iværksatte programmer for social inklusion i form af OP II (se figur 1). Der opstod hindringer for gennemførelsen i fem medlemsstater, hvilket forhindrede gennemførelsen.

Næsten 16 millioner mennesker anslås at have modtaget bistand fra FEAD i 2016, hvilket er et betydeligt fremskridt i forhold til 2015. Dette tal er fordelt på 15,2 millioner mennesker (96 %), der modtog fødevarebistand, mere end 662 000 (4 %), der modtog elementær materiel bistand, og ca. 23 000, der deltog i programmer for social inklusion (OP II) 5 .

Mellem 2014 og 2016 ydede FEAD støtte til ca. 38 millioner personer. Gennemførelsen af OP I og OP II fortsatte i 2016, idet yderligere 2,2 millioner personer modtog støtte fra FEAD sammenlignet med tallene for 2015. De fire medlemsstater (EL, IE, MT og SK), der iværksatte uddelingen af bistand i 2016, uddelte fødevarebistand til yderligere 657 000 personer, og fire andre medlemsstater (BG, FI, FR og RO) leverede bistand til 1,5 millioner flere personer end i 2015. De seks medlemsstater, der uddelte elementær materiel bistand (AT, CZ, GR, LU, LV og SK), rapporterede om en næsten nidobling af antallet af personer, der modtog denne form for bistand, i forhold til 2015.

Figur 1: Type af bistand ydet i 2016

OP	Type af bistand	Medlemsstat
OP I	Fødevarer	BE, BG, EE, ES, FI, FR, IE, IT, LT, MT, PL, RO og SI (13)
	Elementær materiel bistand	AT (1).
	Begge	CZ, GR, LU, LV og SK (5)

OP II	Social inklusion	DE, DK, NL og SE (4)

OP I — Fødevarer og elementær materiel bistand

18 medlemsstater uddelte fødevarebistand i 2016. Mere end 90 % af fødevarebistanden målt i vægt blev ydet af fem lande, nemlig ES, FR, RO, PL og IT. I alt blev der uddelt 377 500 ton fødevarer i 2016, dvs. svarende til 939 600 ton i alt mellem 2014 og 2016. Mens sammensætningen af typerne af fødevarer var meget lig det foregående år, faldt den samlede mængde af uddelt fødevarebistand med 7 % i forhold til det foregående år. Dette skyldes hovedsagelig, at IT indberettede færre ton fødevarer end i 2015, delvist på grund af forsinkelser i udbudsproceduren. Endvidere blev uddelingen af fødevarer i PT afbrudt i 2016, fordi der blev foretaget en gennemgribende revision af programmet. I LT, BE, PL og RO faldt mængden af fødevarebistand en smule. I de resterende 13 lande steg mængden af fødevarebistand, men kunne ikke opveje faldet i de øvrige medlemsstater: I absolutte tal var der hovedsagelig stigninger i ES og FR (henholdsvis på 17 % og 8 %). GR, SK, MT og IE begyndte at uddele fødevarebistand i 2016, og der blev uddelt markant mere i BG og CZ (se også figur 2). Fødevaredonationer indgik i uddelingen af fødevarebistand i fire lande, selv om dette fortsat skete i begrænset omfang.

Figur 2: Fødevarebistand uddelt i 2014-2016 (i tusind ton)

Kilde: FEAD's fælles outputindikator (ID 11) i 2014-2016

17 medlemsstater uddelte fødevarepakker, og 10 af dem uddelte også færdigretter. Den samlede mængde fødevarepakker svarede til niveauet i 2015. Der var en stigning i måltider på 14 % fra år til år. Uddelingen af fødevarebistand i BG, ES og MT var fuldt ud finansieret af FEAD. I de andre lande blev fødevarebistanden suppleret med fødevarer, der blev finansieret eller doneret fra andre kilder. I LU blev 44 % af de uddelte fødevarer doneret, for hvilke FEAD dækkede transport-, lager- og distributionsomkostningerne.

Seks medlemsstater uddelte elementær materiel bistand såsom skoleartikler og hygiejneprodukter. Bortset fra AT gjorde alle det som supplement til fødevarebistand. AT og GR tegnede sig for ca. 80 % af den samlede pengeværdi af de uddelte varer (7,6 mio. EUR). Den samlede pengeværdi af de varer, der blev uddelt i 2016, viste en stærk stigning sammenlignet med 2015. Dette skyldtes, at AT, LV og LU forøgede uddelingen af materiel bistand fra 2015 til 2016, og at GR, CZ og SK begyndte at uddele elementær materiel bistand i 2016. AT og LV uddelte skoletasker og andet skoleudstyr (bl.a. papirvarer, øvehæfter, kuglepenne og kunstnermaterialer). LV og SK uddelte hygiejnepakker bestående af elementære hygiejneartikler. CZ, GR, LU og SK uddelte hygiejneartikler til både børn og hjemløse (førstehjælpsudstyr, sæbe, tandbørster, engangsskrabere osv.).

Fig. 3: Samlet pengeværdi af elementær materiel bistand i 2014-2016 (mio. EUR)

Kilde: FEAD's fælles outputindikator (ID 15) i 2014-2016

Uddelingsmetoden for fødevarebistand og/eller elementær materiel bistand varierede fra medlemsstat til medlemsstat. Én af de vigtigste forskelle var, i hvor høj grad statslige institutioner (forvaltningsmyndigheder, formidlingsorganer og/eller andre) deltog i processen (f.eks. med at identificere støtteberettigede modtagere, formidling af information, tilrettelæggelse af logistik og uddeling). Dette er i overensstemmelse med retsgrundlaget for FEAD-programmet, da det er op til hver enkelt medlemsstat at træffe beslutning om sin egen gennemførelsesmekanisme. I SK identificerede staten støtteberettigede modtagere på grundlag af administrative data om social sikkerhed og planlagt uddeling af bistand i tæt samarbejde med de lokale myndigheder. Andre lande har valgt at uddelegere mere til partnerorganisationer. I IE var en national nonprofitorganisation ansvarlig for at fremskaffe fødevarer (både gennem donationer og køb) og kanalisere dem videre til mindre lokale velgørenhedsorganisationer. Disse organisationer var så ansvarlige for at identificere modtagere, som skulle uddele fødevarerne. I FI afholdt partnerorganisationerne for det meste "åbne uddelingsarrangementer" og uddelte bistand til alle, der anmodede om det. De organisationer, der er ansvarlige for ydelse af bistand til endelige modtagere, var som oftest ikkestatslige organisationer på alle niveauer (lokalt, regionalt, nationalt og internationalt niveauer). I nogle lande fik støttemodtagerne udleveret en pakke med på forhånd udvalgte fødevarer eller andre varer (BE, BG, LT, LU, LV, MT, PL, ES, SI, SK og RO), mens det i andre lande var de organisationer, der uddelte bistanden, der skræddersyede den efter behovet (FR, IE, CZ). I AT fik de endelige modtagere valget mellem flere typer af bistandspakker.

7,5 millioner kvinder modtog fødevarebistand, og 346 000 kvinder modtog elementær materiel bistand. Dataene for bestemte målgrupper er baseret på skøn og overlapper til dels hinanden. 4,4 millioner børn i 15-årsalderen eller derunder modtog fødevarebistand, og over 246 000 modtog elementær materiel bistand. Bistanden nåede ud til ca. 1,7 millioner ældre og over 940 000 personer med handicap, hvilket var henholdsvis 32 % og 21 % mere end i 2015. De ældre var også en af de grupper, der steg mest i 2016 sammenlignet med 2015 og med hensyn til elementær materiel bistand (135 i 2015 mod 21 500 i 2016).

I 2016 var der også en væsentlig stigning i bistanden til hjemløse. I 2015 modtog 42 hjemløse personer elementær materiel bistand (basisvarer) i kun én medlemsstat (LU), mens dette tal i 2016 var steget til over 8 700 i fire medlemsstater (CZ, GR, LU og SK). Ifølge indikatorerne var antallet af hjemløse, der modtog fødevarebistand, samlet set betydeligt lavere i 2016 end i 2015 (1,2 mio. EUR i 2015 mod 200 000 i 2016). Dette kan primært tilskrives FR, der ikke indberettede antallet af hjemløse, som modtog fødevarebistand i 2016 6 . I CZ, FI og SI var der en betydelig stigning i antallet af hjemløse, som bistanden nåede ud til, og GR, IE og SK begyndte at uddele fødevarebistand til denne gruppe i 2016.

Migranter (eller personer af udenlandsk herkomst, minoriteter) var den tredje største målgruppe for uddeling af elementær materiel bistand og den fjerde største for uddeling af fødevarebistand i 2016. Det samlede antal migranter, som man nåede ud til med elementær materiel bistand, var over to gange højere end i 2015 (17 800 i 2015 mod 40 000 i 2016). Det samlede antal personer i denne gruppe, der modtog fødevarebistand, var lavere end i 2015 (ca. 2 millioner i 2015 mod 1,6 millioner i 2016). BE, ES, IT, LV, PL og SI rapporterede om et lavere antal migranter, man var nået ud til, sammenlignet med 2015. BG, CZ og FI oplevede derimod store stigninger.

Medlemsstaterne gennemførte forskellige ledsageforanstaltninger i 2016. Disse omfattede:

·rådgivningstjenester/psykosocial støtte (f.eks. i EE, GR, FI, FR, LV, LT, SI og SK)

·rådgivning/oplysning om social- og sundhedstjenester (ES, FI, IE, IT og RO)

·styring af familiens budget (BE, EE, GR, HR, LV og SK)

·sport og fritid (SI og LV)

·hygiejne/sundhed (HR, LV, RO og SK)

·workshopper/oplysning om madlavning/sund, alsidig kost (BE, BG, GR, FI, FR, HR, LV, PL, RO og SI)

·katastrofe- og nødforanstaltninger (BG)

·uddannelse inden for sociale færdigheder (LV og SI)

·hvordan man undgår telefonsvindel (BG)

·forebyggelse af fødevarespild (PL)

·husly til hjemløse (BG), og

·fremme af fællesspisning, frivilligt arbejde (FI) og opøvelse af læse- og skrivefærdigheder/sprogundervisning (FR og SI).

EE tilbød også særlige uddannelsesprogrammer for tidligere indsatte og alkoholikere.

Medlemsstaterne oplyste, at de ledsagende foranstaltninger har bidraget til FEAD's mål om social inklusion. I EE var 72 % af støttemodtagerne under uddannelse og/eller deltog i diverse tilbud, og næsten alle modtagere af fødevarebistand under 16 år gik i skole/børnehave. I IT var de ledsagende foranstaltninger blevet fuldt integreret i FEAD-operationer, og social inklusion tiltrak sig betydelig opmærksomhed fra nationale og lokale aktører. I CZ lykkedes det at henvise de hjemløse, så de kunne benytte sig af dagcentrenes tilbud. I SK var støttemodtagerne interesseret i yderligere støttetjenester efter hver uddeling af bistand såsom rådgivning og andre psykosociale tjenester. LV bemærkede, at deltagerne i de ledsageforanstaltninger, der var blevet indført (rådgivningstjenester, rådgivning om budgetstyring, hygiejne/sundhed, uddannelse inden for sociale færdigheder osv.), mente, at de havde modtaget nyttige oplysninger og/eller, at de havde forbedret deres sociale færdigheder. Medlemsstaterne stødte også på udfordringer. I EE deltog ingen modtagere i aktiviteter vedrørende social inklusion, som henvendte sig til voksne med et lavt uddannelsesniveau. IT antydede, at effektiviteten af foranstaltninger til fremme af social integration kunne forbedres ved at øge støtten til frivillige og styrke de lokale tjenesters rolle. Ikke desto mindre var den samlede rapportering om ledsageforanstaltninger fortsat begrænset, delvist på grund af forsinkelser i gennemførelsen.

OP II – Social inklusion

I 2016 anvendte fire lande OP II til at iværksætte aktiviteter vedrørende social inklusion, nemlig DE, DK, NL og SE. DE var det eneste land, der begyndte at indføre aktiviteter vedrørende social inklusion i 2015, mens DK, NL og SE iværksatte sådanne aktiviteter i 2016. De fire lande nåede tilsammen ud til ca. 23 000 personer i 2016. Med hensyn til målgrupper (der overlapper hinanden) var migranter (eller personer af udenlandsk herkomst, minoriteter), kvinder og hjemløse de hyppigste brugere af programmer for social inklusion (OP II), i nævnte rækkefølge.

Samlet set nåede man ud til de forskellige målgrupper. DE var især effektiv med hensyn til at nå ud til nyankomne voksne og børn fra EU (hovedsagelig romaer) samt hjemløse. DK er også på rette spor, da det allerede nåede ud til 34 % af de 1 400 hjemløse, som det havde planlagt at nå ud til mellem 2016 og 2019, ved at tilbyde herberger og møder med socialrådgivere i det første år af fondens gennemførelse. Heraf anvendte ca. 30 % andre eksisterende sociale tilbud efter at have deltaget i programmet for social bistand. NL nåede kun ud til 6 % af personerne i aldersgruppen 65 år og derover på grund af den forsinkede gennemførelse af FEAD, der blev påbegyndt i 2016. SE fokuserede på EU-/EØS-migranter og nåede ud til 581 personer takket være aktiviteter, der omfattede integration i lokalsamfundet, som f.eks. anvisning af herberger, oplysninger om rettigheder og pligter i SE, oversættelsestjenester og sundhedsfremme.

DE iværksatte 84 projekter i 2016 med fokus på at forbedre adgangen for: 1) dårligt stillede nyankomne personer fra EU til regelmæssig rådgivning og støtteforanstaltninger, 2) nyankomne børn til tidlig uddannelse og foranstaltninger vedrørende social inklusion (f.eks. sprogkurser, fritidsaktiviteter, børnepasningsfaciliteter), og 3) hjemløse og personer, der risikerer at blive hjemløse, til regelmæssige rådgivnings- og støtteforanstaltninger.

Hindringer for gennemførelsen

Flere medlemsstater var ikke i stand til at uddele bistand i 2016 eller påbegyndte uddelingen sent. De fleste forsinkelser kan stadig tilskrives den sene udpegning af forvaltningsmyndigheder. CY havde planlagt at påbegynde udlevering af bistand i 2016, men en række faktorer medførte, at programmet blev omstruktureret og ændret. I HR var der forsinkelser i opstartsfasen, selv om der i 2016 blev indgået aftaler om projekter vedrørende uddeling af fødevarer i skoler, til enlige og familier, som lever i fattigdom, eller som er truet af fattigdom. I PT var det kun fødevarebistanden over det nationale budget, der blev påbegyndt i 2016, da der var behov for ændringer for at sikre en problemfri overgang fra det tidligere program for de socialt dårligst stillede. HU foretog en gennemgribende revision af sin bistand, hvilket betød, at operationerne først blev påbegyndt i december 2016. I alle berørte medlemsstater er uddelingen nu i gang, hvormed antallet når op på i alt 27 medlemsstater. UK er den eneste medlemsstat, der endnu ikke er begyndt at gennemføre det operationelle program under FEAD.

Der blev ikke rapporteret om nogen større hindringer i de resterende medlemsstater. Der opstod nogle problemer med i) efterspørgslen efter transport (FI, GR og LV), ii) den regionale koordinering af fødevaremængderne (PL), iii) uddelingsorganisationernes utilstrækkelige kapacitet (GR, og PL), iv) komplicerede offentlige udbudsprocedurer (HU), og v) andre forsinkelser (BE og MT). De medlemsstater, der gennemførte OP II, meldte ikke om større hindringer. I SE var programmet berørt af den langsomme rekruttering af medarbejdere og frivillige og behovet for at tilpasse de planlagte aktiviteter til bestemte samfundsgrupper, men kun i den indledende gennemførelsesfase i 2016. De fleste medlemsstater påpegede dog en række mere generelle hindringer for gennemførelsen. Den største gruppe meldte om problemer i tilknytning til indkøb af varer (især IT og GR) og den budgetmæssige/finansielle forvaltning samt kapaciteten hos partnerorganisationerne, hvilket førte til forsinkelser i gennemførelsen. En mindre gruppe af medlemsstater henviste til forskellige problemer af primært administrativ karakter. Samlet set var de fleste af disse hindringer blevet overvundet, hvilket tydede på en hurtigere gennemførelse efter 2016.

Horisontale principper

De fleste medlemsstater har indført koordineringsmekanismer 7 for at sikre komplementaritet med Den Europæiske Socialfond (ESF) og andre EU-politikker og for at undgå dobbeltfinansiering. Medlemsstaterne har mæglingsorganer eller koordinations- eller arbejdsgrupper for at sikre, at projekterne og partnerorganisationerne ikke modtager finansiering fra både ESF og FEAD, og at aktiviteterne er koordinerede. Flere medlemsstater påpegede, at hvis FEAD og ESF henhørte under samme forvaltningsmyndighed, kunne det skabe et solidt grundlag for koordinering, og man kunne undgå eventuel dobbeltfinansiering. Medlemsstaterne bemærkede, at ESF og FEAD støttede hinanden, og at hverken FEAD eller ESF kunne tackle social udstødelse og fattigdomsproblemer på egen hånd. Der var behov for yderligere integration af de to samt synergier mellem dem. Denne vigtige konstatering fik Kommissionen til at foreslå en sammenlægning af fondene for finansieringsperioden efter 2020.

F.eks. i MT yder LEAP-centrene social bistand til dårligt stillede befolkningsgrupper og er finansieret af ESF. Den operationelle gennemførelse af projektet blev ændret for at sikre, at den ikke blot muliggjorde uddeling af fødevarepakker (FEAD), men også bidrog til, at familier og deres medlemmer kunne forbedre deres livskvalitet og frigøre sig fra sociale ydelser. Litauens ESF-program stod ligeledes over for udfordringer med at nå dets målgrupper og søgte derfor at anvende FEAD som en mulighed for at nå ud til målgrupperne og tilskynde dem til at deltage i ESF-finansierede foranstaltninger.

De fleste medlemsstater oplyste, at de tilsluttede sig principperne om ligestilling mellem kønnene 8 og ikkeforskelsbehandling. Medlemsstaterne fremmede ligestilling mellem kønnene og kønsmainstreaming på forskellige tidspunkter af projektforløbet. CZ bemærkede, at den ydede bistand tog hensyn til de særlige behov hos målgrupperne, f.eks. ved at medtage særlige artikler, der anvendes af enlige mødre eller mødre i nødherberger. DE, LV, SE og SK forklarede, at der blev anvendt en kønsfølsom tilgang ved udvælgelsen af medarbejdere og partnerorganisationer samt den type bistand, der skal ydes til målgrupperne. HU, MT og PL påpegede udtrykkeligt, at behovene hos personer med handicap blev overvejet i forbindelse med uddelingen af fødevarer og workshoppernes placering. SE rapporterede om nogle udfordringer med anvendelsen af dette horisontale princip, navnlig når man støder på børneægteskaber og andre problemer i forbindelse med vold mod kvinder og piger. Der blev afholdt workshopper og møder med interessenterne for at mindske dette problem fremadrettet.

Med henblik på at tackle kønsligestilling forsikrede LV om, at uddelingstidspunkterne for fødevarepakker forblev fleksible og åbnede mulighed for levering på bopælen og efter arbejde. Ledsageforanstaltningerne vedrørende børnepasning blev tilpasset for at nå ud til folk. Der blev også sørget for babysitning på uddelingsstedet.

De fleste medlemsstater pegede på flere metoder til at mindske madspild 9 . De fleste af tilgangene omfattede uddeling af fødevarer med lang holdbarhed og afpasning af fødevarerne efter målgruppernes behov og smag for at mindske uddeling af uønskede produkter. Eksempelvis sikrede MT, at ikkeuddelte fødevarer blev opbevaret og genanvendt. LV havde anvist særlige steder, hvor overskydende varer kunne efterlades for at undgå, at de blev smidt væk. PL fik fødevarer fra mælkeproducenter, som havde usolgte varer. Om sommeren og under hedebølger donerede mælkeproducenterne også produkter, der skulle uddeles til folk i nød. Med hensyn til klimatiske og miljømæssige forhold anvendte medlemsstaterne bæredygtige materialer, der var genanvendelige og/eller bionedbrydelige, og som medførte lavere transportemissioner i distributionskæden. F.eks. uddelte BE bæredygtige fødevarer og korn uden GMO, undgik palmeolie og tilbød fair trade-produkter og økologiske produkter.

Næsten alle OP I-medlemsstater fremhævede, hvordan de hjalp støttemodtagerne med at opnå en alsidig kost 10 . Generelt tilbød landene madkurve med et lavt indhold af kulhydrater, salt, sukker og fedt og med et højt indhold af protein, fibre, vitaminer og mineraler. To lande (ES og FI) tilbød også mad, der mindskede dårlig ernæring, som f.eks. babymad og mælkepulver med indhold af D-vitamin. BE indførte en samarbejdsprocedure for udvælgelse og sammensætning af fødevarepakker og sikring af alsidig kost. Denne udvælgelsesprocedure blev præsenteret som "god praksis" i kataloget over FEAD-casestudier, der blev offentliggjort af FEAD-netværket i 2017.

Foretagne evalueringer

I 2016 gennemførte flere medlemsstater (AT, IT, LV, MT og SE) forskningsundersøgelser, evalueringer og/eller undersøgelser for at vurdere resultaterne af deres operationer samt de endelige modtageres tilfredshed med den modtagne bistand. AT udsendte et spørgeskema til 10 000 dårligt stillede husstande i 2016 for at få feedback. Undersøgelsen gav positive resultater, eftersom 86 % af husholdningerne anså den skoletaske, der blev tilbudt, for at være en "meget god" form for bistand, mens 13 % mente, at den var "god". SE evaluerede forvaltningen af FEAD og de første faser af gennemførelsen af de projekter, der blev udført af en ekstern kontrahent. For at tage fat på nogle af de identificerede problemer indeholdt evalueringsrapporten nogle henstillinger såsom klarere programmål for de nationale socialpolitiske målsætninger og opfølgning på deltagernes resultater. IT gennemførte en pilotundersøgelse om sin uddeling af fødevarer i slutningen af 2015 og aflagde rapport om resultaterne heraf i 2016. Det fremgår af undersøgelsen, at 71 % af de partnerorganisationer, der uddelte fødevarebistand, også indførte ledsageforanstaltninger, hvilket kan betragtes som et godt udgangspunkt.

Bidrag til de overordnede og specifikke FEAD-mål

Medlemsstaterne mener, at FEAD bidrager til at nå Europa 2020-målene for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion ved at samarbejde med andre politikker og programmer på EU-plan og nationalt plan. Dette er knyttet til FEAD's overordnede mål om at fremme social samhørighed, styrke social inklusion og bidrage til at bekæmpe fattigdom med henblik på at nå Europa 2020-målet om "at løfte mindst 20 millioner mennesker ud af risikoen for fattigdom eller social udstødelse". EE oplyste, at FEAD's fødevarebistand – sammen med regeringens politik vedrørende arbejdsmarked, uddannelse og social velfærd, den beskæftigelsesreform, der finansieres af ESF, stigningen i sociale ydelser og den samlede vækst i økonomien – har haft stor indvirkning på fattigdommen, der har været faldende siden 2012. I DE har FEAD hjulpet mennesker i risiko for fattigdom eller social udstødelse med at overvinde social udstødelse. Den har også bragt dem tættere på at opnå kvalifikationer, der kan bruges på arbejdsmarkedet, ved at gøre det lettere at deltage i et ESF-projekt. Den overordnede vurdering er, at FEAD har mindsket fattigdommen og øget den sociale inklusion.

Med hensyn til det specifikke mål nr. 1 (bidrage til at afhjælpe de værste former for fattigdom ved at yde ikkefinansiel bistand til de socialt dårligst stillede personer) rapporterede medlemsstaterne, at:

1) FEAD bidrog til at reducere alvorlige materielle afsavn: Som følge af, at FEAD bidrog til at skabe synergier med andre nationale sociale bistandsprogrammer, kunne PL oplyse, at ca. 13 000 personer ikke længere opfyldte betingelserne for at modtage fødevarebistand fra FEAD på grund af deres forbedrede forhold. GR bemærkede, at FEAD havde haft positive virkninger i form af at mindske de værste former for fattigdom i landet, selv om omfanget og dybden af fattigdommen blev forværret under den økonomiske krise. I SK bidrog uddelingen af fødevarer og/eller hygiejneprodukter til at sikre basale levevilkår for støttemodtagerne, f.eks. ved at forbedre forskelligartetheden og næringsværdien af deres kost og hygiejnerutiner.

2) FEAD ydede hjælp til de socialt dårligst stillede: I LV og BG bidrog uddelingen af fødevarer til at skabe plads på husholdningernes budgetter til at opfylde andre grundlæggende behov. F.eks. i LV mente 82 % af de støttemodtagere, der deltog i undersøgelsen i 2016, at FEAD gjorde det lettere for dem at spare og forbedre familiens velfærd. 78 % oplyste også, at yderligere besparelser blev brugt til at købe mere mad. Nogle husholdninger brugte penge på at betale for børnenes fritidsaktiviteter, hvilket bidrog til at mindske risikoen for social udstødelse. Ikke desto mindre gentog FR, at selv om fødevarepakkerne gjorde det muligt for folk at bruge deres indkomst på andre ting, kunne fødevarebistand alene ikke dække det daglige behov og ikke anvendes som det eneste værktøj til at bekæmpe fattigdom.

3) FEAD lettede folks vej ud af fattigdom: Partnerorganisationerne i CZ rapporterede om betydelige virkninger for uddelingen af måltider såvel i skolen som på førskolestadiet, navnlig forbedring af elevernes fremmøde, fysiske form, psykiske velvære, evne til at forvalte skoleaktiviteter og koncentrationsevne. De nævnte også støttemodtagernes forbedrede situation blandt ligestillede og bedre sociale færdigheder. I DK blev det fastslået, at programmet – ved at gøre de eksisterende offentlige sociale tjenester mere tilgængelige for hjemløse – øgede mulighederne for at yde mere varig social bistand til de hjemløse, som kan hjælpe dem ud af fattigdom.

Med hensyn til det specifikke mål nr. 2 (supplere bæredygtige nationale politikker for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion) mener medlemsstaterne, at FEAD supplerer de nationale politikker ved at:

1) Bistå grupper, som ellers ikke ville modtage nogen hjælp: I SE støttede FEAD migranter fra EØS/EU, der var udelukket fra de nationale sociale bistandsprogrammer. I DE banede FEAD-aktiviteter vej for målgrupperne, så de kunne gøre regelmæssig brug af sociale tjenester, som de ikke ellers ikke ville have kunnet få adgang til. I FI gjorde FEAD det muligt at supplere den nationale sociale bistand til personer, der havde behov for fødevarebistand, og som ikke kunne modtage hjælp af staten, da der ikke fandtes noget andet statsfinansieret program for uddeling af fødevarer.

2) Forbedring af eksisterende nationale initiativer til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse: MT oplyste, at FEAD supplerede dets "nationale strategiske politik for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion" og bidrog til Europa 2020-målene. EE nævnte, at FEAD supplerede dets velfærdsudviklingsplan (2016-2023) og ESF-finansierede foranstaltninger. IT oplyste, at FEAD-programmet havde påvirket nye nationale politikker såsom støtten til aktiv inklusion, der nu var et landsdækkende program, og den nationale fond for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

Det var tydeligt, at FEAD fungerede i sammenhæng med andre politikker og programmer på EU-plan og nationalt plan for at bidrage til at gennemførelsen af Europa 2020-målene for fattigdomsbekæmpelse og social inklusion. FEAD's eget bidrag var i sig selv beskedent, men en vigtig del af den samlede indsats. Der var endvidere aspekter af FEAD's mål, som var vanskelige at måle og kvantificere, f.eks. social samhørighed. Medlemsstaterne var generelt forsigtige med at konkludere, at der var en klar årsagssammenhæng mellem FEAD's aktiviteter og fattigdomsbekæmpelse, og foretrak at tale om en sammenhæng. De bekræftede ikke desto mindre, at FEAD ydede et værdifuldt bidrag.

3.KONKLUSION

FEAD har til trods for sit begrænsede anvendelsesområde vist, at den reelt supplerer den nationale indsats for at afhjælpe materielle afsavn og bekæmpe fattigdom og social udstødelse. Bistanden fra FEAD nåede ifølge data og skøn ud til næsten 16 millioner mennesker i 2016. I mange tilfælde var den i stand til at nå ud til bestemte grupper blandt de socialt dårligst stillede, der ellers ikke ville have modtaget nogen bistand. Dette var f.eks. tilfældet for de socialt dårligst stillede migranter fra EU/EØS, der ikke var berettiget til finansiel bistand i henhold til lovgivningen i den pågældende medlemsstat. Det skønnes, at man er nået ud til et betydeligt antal hjemløse.

Den vigtigste succesfaktor med hensyn til at nå målgrupperne og yde relevant bistand var det stærke samarbejde med partnerorganisationer. Partnerorganisationerne har erfaring med og viden om, hvem de socialt dårligst stillede personer i deres respektive samfundsgruppe er. De kender deres behov og ved, hvordan man bedst kan yde bistand. Fødevarer og materiel bistand hjalp partnerorganisationer i forskellige medlemsstater med at opbygge et gensidigt tillidsforhold til støttemodtagerne, hvilket gjorde det lettere at stille ledsageforanstaltninger til rådighed og yde andre former for bistand til social inklusion. Fondens fleksibilitet og evne til at tilpasse sig forskellige situationer i forskellige medlemsstater er en vigtig faktor for dens succes og et særligt træk ved FEAD. I mange lande har partnerorganisationerne fleksibilitet til at beslutte, hvem der skal modtage bistand, hvornår og hvordan, hvilket har gjort det muligt for dem at imødekomme støttemodtagernes behov på en mere effektiv måde. Den fortsatte udveksling af god praksis inden for FEAD-netværket og FEAD's ekspertgruppe samt høringer af partnerorganisationer på EU-plan har bidraget til yderligere at forbedre dette aspekt.

Der er nogle indirekte virkninger af FEAD, som vedrører skabelsen af synergier og løftestangseffekter. FEAD har bidraget til at udnytte ressourcer og mobilisere bistand fra partnerorganisationer, f.eks. ved at uddele fødevarer hidrørende fra andre kilder (såsom mælkeproducenter med usolgte produkter), hvilket havde større miljøfordele (der opfylder horisontale principper) og knyttede producenter til andre forsyningskæder. Fonden har også bidraget til at øge bevidstheden hos de nationale og lokale aktører om det aspekt af programmet, der vedrører social inklusion. Dette har styrket partnerorganisationernes rolle og netværk. Det har også fremmet større synergi mellem de nationale og lokale aktører, der gennemfører programmet.

De områder, hvor der kan ske forbedringer, omfatter fremskyndelse af gennemførelsen i en række lande, integrering af fødevaredonationer i uddelingen og forbedret rapportering om ledsageforanstaltninger. Der var blevet tilvejebragt uddeling i samtlige medlemsstater undtagen UK ved udgangen af 2017. Kommissionen vil fortsat overvåge udviklingen, navnlig hvad angår de medlemsstater, hvor programmets gennemførelse var under revision eller blev forsinket. Den vil fokusere på, at der sker yderligere fremskridt i gennemførelsen af den elementære materielle bistand inden for rammerne af OP I-programmerne. Til trods for betydelige fremskridt i 2016 er den stadig bagud med gennemførelsen af fødevarebistanden. Der holdes særlige årlige revisionsmøder mellem hver medlemsstat og Kommissionen med henblik på at tage fat på disse problemer. Andelen af donerede fødevarer, som integreres i programmet, er stadig lav. Kommissionen har taget fat på dette problem ved at ændre FEAD-forordningen gennem "omnibusforordningen", der er blevet vedtaget af Europa-Parlamentet og Rådet, og som trådte i kraft i august 2018. Medlemsstaterne vil derfor kunne fastsætte faste satser, faste beløb eller enhedsomkostninger (forenklede omkostningsmuligheder) og bruge dem som grundlag for betalinger til partnerorganisationer, der indsamler og uddeler donerede fødevarer. Ledsageforanstaltninger er en central del af fonden, da de tager sigte på at afbøde sociale udstødelse af de socialt dårligst stillede. Medlemsstaternes rapportering var begrænset og gav ikke mulighed for en tilbundsgående gennemgang. Dette skyldtes delvist ovennævnte forsinkelser, men udgjorde fortsat en udfordring med hensyn til, i hvilket omfang dens bidrag til FEAD's mål om at fremme social inklusion kunne vurderes.

(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 223/2014 af 11. marts 2014 om Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (EUT L 72 af 12.3.2014, s. 1).

(2)

Strategisk rapport 2017 om gennemførelsen af de europæiske struktur- og investeringsfonde (COM(2017) 755 final.).

(3)

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om de finansielle regler vedrørende Unionens almindelige budget og om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2012/2002, (EU) nr. 1296/2013, (EU) nr. 1301/2013, (EU) nr. 1303/2013, (EU) nr. 1304/2013, (EU) nr. 1305/2013, (EU) nr. 1306/2013, (EU) nr. 1307/2013, (EU) nr. 1308/2013, (EU) nr. 1309/2013, (EU) nr. 1316/2013, (EU) nr. 223/2014, (EU) nr. 283/2014, (EU) nr. 652/2014 og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 541/2014/EU (COM(2016) 605 final).

(4) Lagre, som de nationale interventionsorganer i Den Europæiske Union ligger inde med som følge af interventionsopkøb af varer, der er omfattet af markedsprisstøtte.

(5) For OP I er de fremlagte tal baseret på skøn fra partnerorganisationerne ved hjælp af stikprøver (f.eks. tælling af støttemodtagere på bestemte ugedage eller i bestemte uger af året og efterfølgende ekstrapolering), eller andre metoder. For både OP I og OP II er det muligt, at støttemodtagerne tælles med mere end én gang. Som følge heraf er det samlede antal modtagere, som man når ud til for hver målgruppe, højere end det samlede antal modtagere, der indberettes af medlemsstaterne.

(6) Ifølge Frankrigs gennemførelsesrapport er indikator 14f (hjemløse) "meget kompliceret og er ikke blevet indsamlet i år". I 2015 oplyste Frankrig, at det havde ydet fødevarebistand til over 1 million hjemløse.

(7) Artikel 5, stk. 6, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(8) Artikel 5, stk. 11, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(9) Artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) nr. 223/2014.

(10) Artikel 5, stk. 13, i forordning (EU) nr. 223/2014.

Top

EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.11.2018

COM(2018) 742 final

BILAG

til

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL RÅDET OG EUROPA-PARLAMENTET

Sammendrag af de årlige gennemførelsesrapporter for de operationelle programmer, der medfinansieres af Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede i 2016

I.Fælles inputindikatorer (OP I og OP II) 2014-2020

Medlemsstat	Indikator nr. 1		Indikator nr. 2		Indikator nr. 2a		Indikator nr. 2b		Indikator nr. 3
	De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er godkendt i de dokumenter, der fastlægger betingelserne for støtte til operationer (i EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og som er udbetalt i gennemførelsesoperationer (i EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og som er udbetalt i gennemførelsesoperationer i forbindelse med fødevarebistand (i EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er afholdt af støttemodtagerne, og som er udbetalt i gennemførelsesoperationer i forbindelse med elementær materiel bistand (i EUR)		De samlede støtteberettigede offentlige udgifter, der er anmeldt til Kommissionen (i EUR)
Periode	2016	Kumuleret 1	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
AT	2 968 957,00	5 879 698,00	3 468 847,07	5 771 520,92	0	0	2 901 486,01	5 075 435,83	2 631 447,26	2 631 447,26
BE	11 096 510,27	37 074 099,75	12 970 034,41	28 939 619,93	12 545 524,14	27 938 300,18	0	0	18 814 832,10	18 814 832,10
BG	35 235 665,90	51 881 092,70	12 935 582,78	14 692 445,91	12 166 117,49	13 922 980,62	0	0	6 074 917,69	6 074 917,69
CY	17 241 50	52 527 77	17 241 50	52 527 77	0	0	0	0	43 048,79	43 048,79
CZ	4 725 911,78	7 271 219,78	1 315 923,55	1 315 923,55	703 699,56	703 699,56	355 318,30	355 318,30	1 237 406,31	1 237 406,31
EE	1 480 675,00	2.845.868,00	1 480 667,00	2 840 314,00	1 480 667,00	2 840 314,00	0	0	1 620 014,00	2 139 032,00
ES	104 821 561,72	231 915 984,49	99 241 040,76	217 667 477,26	92 674 841,92	207 412 592,93	0	0	155 341 488,00	155 341 488,00
FI	4 333 325,00	10 917 000,00	3 903 542,46	5 499 499,70	3 737 881,36	5 245 006,24	0	0	1 774 642,85	1 774 642,85
FR	83 093 679,20	239 772 626,38	68 590 927,93	174 575 795,67	68 316 097,31	174 300 965,05	0	0	0	44 426 883,60
GR	15 799 768,03	21 592 275,70	18 501 124,37	18 501 124,37	15 107 056,36	15 107 056,36	3 394 068,01	3 394 068,01	13 245 733,91	13 245 733,91
HR	14 058 517,79	14 058 517,79	131 885,14	131 885,14	612,99	612,99	0	0	131 272,15	131 272,15
HU	15 457 132,00	45 468 095,00	909,96	909,96	0	0	0	0	909,96	909,96
IE	883 843,00	883 843,00	869 000,00	869 000,00	869 000,00	869 000,00	0	0	0	0
IT	40 425 000,00	151 925 000,00	55 621 437,38	107 645 352,73	55 621 437,38	107 645 352,73	0	0	33 011 947,00	33 011 947,00
LT	0	28 023 522,24	11 404 777,00	27 924 742,93	11 404 777,00	27 924 742,93	0	0	11 004 687,00	11 004 687,00
LU	594 052,00	1 647 083,00	631 106,61	897 433,60	400 268,34	504 288,20	153 826,73	208 014,90	226 377,82	226 377,82
LV	6 754 377,00	19 868 411,00	4 751 085,75	7 917 550,80	3 750 754,20	6 252 043,47	701 106,16	975 337,52	5 205 043,01	6 610 580,57
MT	4 640 777,00	4 640 777,00	919 518,52	919 518,52	919 518,52	919 518,52	0	0	474 961,16	474 961,16
PL	76 406 618,64	156 507 979,84	46 193 124,23	99 418 900,50	46 193 124,23	99 418 900,50	0	0	74 526 000,71	74 526 000,71
PT	23 415 928,23	23 415 928,23	20 989 839,31	20 989 839,31	20 906 493,82	20 906 493,82	0	0	20 906 493,82	20 906 493,82
RO	0	176 299 669,17	53 302 288,00	161 273 631,16	53 302 288,00	161 273 631,16	0	0	4 290 711,93	4 290 711,93
SI	4 248 828,64	10 748 828,64	3 221 297,78	4 700 176,46	3 089 785,11	4 519 440,90	0	0	2 716 673,84	2 716 673,84
SK	8 926 005,57	9 208 743,97	4 118 881,47	4 118 881,47	3 746 540,43	3 746 540,43	0	0	129 628,19	129 628,19
DE	48 787 170,52	53 828 020,52	3 613 976,81	3 622 108,89	0	0	0	0	0	0
DK	266 210,62	266 210,62	227 024,65	227 024,65	0	0	0	0	192 970,95	192 970,95
	73 515,00	4 584 303,00	575 391,00	749 413,00	0	0	0	0	97 601,00	97 601,00
	63 788,00	5 403 702,21	405 835,00	465 186,24	0	0	0	0	148 037,00	148 037,00
I alt	508 575 059,41	1 315 981 027,80	429 402 310,44	911 727 804,26	406 936 485,16	881 451 480,59	7 505 805,21	10 008 174,56	353 846 846,45	400 198 285,61

II.Fælles outputindikatorer for uddelt fødevarebistand (OP I) 2014-2020 2

Medlemsstat	Indikator nr. 4		Indikator nr. 5		Indikator nr. 6		Indikator nr. 7		Indikator nr. 8		Indikator nr. 9
	Mængden af frugt og grøntsager (tons)		Mængden af kød, æg, fisk og skaldyr (tons)		Mængden af mel, brød, kartofler, ris og andre stivelsesprodukter (tons)		Mængden af sukker (tons)		Mængden af mejeriprodukter (tons)		Mængden af fedt og olie (tons)

Periode	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
AT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
BE	1 198,10	2 815,35	249,56	1 221,59	2 252,19	4 106,66	0	0	1 815,73	7 147,12	422,70	697,15
BG	982,56	1 079,63	253,40	338,23	3 410,97	3 599,51	15,48	16,84	116,44	151,64	32,51	44,34
CY	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	53,11	54,07	68,43	70,54	107,60	108,86	30,60	30,60	23,39	23,68	34,12	35,26
EE	44,00	77,00	172,00	389,00	289,00	513,00	104,00	188,00	0	0	101,00	183,00
ES	16 525,62	33 262,62	4 752,36	8 618,36	14 739,15	43 469,15	0	0	35 422,46	72 758,46	6 349,63	11 157,63
FI	0	0	198,10	258,57	1 349,73	1 759,39	0	0	130,15	176,87	0	0
FR	7 145,79	21 328,89	4 757,92	10 669,70	9 138,99	30 302,35	2 784,38	8 139,89	47 346,57	124 94,54	2 939,38	9 925,79
GR	3 931,74	3 931,74	1 226,52	1 226,52	1 044,69	1 044,69	829,45	829,45	904,98	904,98	631,41	631,41
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	47,65	47,65	0	0	48,64	48,64	27,83	27,83	6,51	6,51	0	0
IT	455,05	12 651,95	0	1 305,60	14 042,85	34 677,15	0	3 776,98	19 264,30	53 086,81	0	4 641,15
LT	139,81	214,97	260,53	589,15	3 486,63	9 544,69	676,60	1 954,16	333,63	516,47	610,58	1 577,85
LU	167,00	287,00	371,00	421,00	176,00	282,00	65,00	103,00	324,00	493,00	113,00	157,00
LV	0	0	210,41	281,75	1 292,09	2 233,79	141,25	212,59	147,01	261,15	183,74	326,42
MT	93,97	93,97	25,28	25,28	99,75	99,75	0	0	64,90	64,90	0	0
PL	10 658,48	19 866,79	9 033,31	18 317,04	15 876,93	33 147,31	6 117,35	14 940,75	10 602,93	25 686,00	4 627,65	9 718,12
PT	0	2 585,00	0	1 843,00	0	3 686,00	0	981,00	0	5 492,00	0	1 370,00
RO	0	0	0	22 210	34 838,00	80 692,00	7 918,00	22 247,00	0	0	15 835,00	30 164,00
SI	0	0	0	0	2 036,60	3 195,01	0	0	1 992,58	2 806,34	353,64	500,28
SK	295,50	295,50	290,58	290,58	1 379,03	1 379,03	197,00	197,00	78,80	78,80	197,00	197,00
I alt	41 738,38	98 592,13	21 869,40	68 075,91	105 608,84	253 888,98	18 906,94	53 645,09	118 574,38	294 149,27	32 431,36	71 326,40

Medlemsstat	Indikator nr. 10		Indikator nr. 11		Indikator nr. 11a	Indikator nr. 11b	Indikator nr. 12		Indikator nr. 13
	Mængden af færdigretter, andre fødevarer (der ikke falder ind under ovennævnte kategorier) (tons)		Samlet mængde uddelt fødevarebistand (tons)		Andel af fødevarer, hvor kun transport, distribution og oplagring blev betalt af det operationelle program (i %)	Andel af fødevarer, der er medfinansieret af FEAD, i den samlede mængde af fødevarer, som er uddelt af partnerorganisationerne (i %) 3	Det samlede antal uddelte måltider, der helt eller delvist er finansieret af det operationelle program (antal) 4		Det samlede antal uddelte fødevarepakker, der helt eller delvist er finansieret af det operationelle program (antal) 5
Periode	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	2016	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
AT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
BE	599,55	1 840,51	6 537,83	17 828,38	0	50,00	1 111363	3 818 345	1 702 987	4 776 252
BG	95,18	118,24	4 906,54	5 348,43	0	100,00	1 586 388	2 052 997	265 000	265 000
CY	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	114,95	116,21	432,20	439,22	0	65,00	32 848	32 848	85 797	87 424
EE	80,00	148,00	790,00	1 498,00	0	38,00	0	0	50 608	90 658
ES	17 400,19	56 280,19	95 189,41	225 546,41	0	100,00	31 590 716,0	78 608 489	4 254 261	11 612 269
FI	240,43	321,52	1 918,41	2 516,35	0	45,13	60 832	67 440	312 491	3,86 776
FR	6 063,12	15 261,48	80 176,15	220 122,64	0	31,73	0	0	76 252 590	225 650 502
GR	984,64	984,64	9 553,43	9 553,43	0	0,63	225 728	225 728	0	0
HR	0	0	0	0	0	0	0		0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	31,70	31,70	162,33	162,33	0	24,00	266 393	266 393	111 906	111 906
IT	0	11 139,87	33 762,20	121 279,51	0	62,74	17 809 135	34 790 375	51 085 610	102 961 962
LT	407,50	772,60	5 915,28	15 169,89	0	52,27	0	0	1 220 445	3 444 476
LU	831,00	1 478,00	2 047,00	3 221,00	44,00	28,00	0	0	11 622	19 960
LV	0	0	1 974,50	3 315,70	0	71,40	204 900	207 105	367 451	652 813
MT	16,87	16,87	300,77	300,77	0	100,00	0	0	13 828	13 828
PL	0	0	56 916,65	121 676,01	0	41,40	1 320 142	1 656 810	5 411 258	12 404 894
PT	0	0	0	15 957,00	0	0	0	0	0	857 423
RO	11 085,00	11 085,00	69 676,00	166 398,00	0	85,00	0	0	7 917 692	15 096 901
SI	253,94	253,94	4 636,76	6 755,57	0	61,49	0	0	1 041 386	1 856 858
SK	70,29	70,29	2 508,20	2 508,20	0	75,00	1 468	1 468	197 005	197 005
I alt	38 274,36	99 919,06	377 403,66	939 596,84	-	-	54 209 913	121 727 998	150 301 937	380 486 907

III.Fælles resultatindikatorer for uddelt fødevarebistand (OP I) 2014-2020 6

Medlemsstat	Indikator nr. 14		Indikator nr. 14a		Indikator nr. 14b		Indikator nr. 14c		Indikator nr. 14d		Indikator nr. 14e		Indikator nr. 14f
	Samlet antal personer, der modtager fødevarebistand		Antal børn på 15 år eller derunder		Antal personer i alderen 65 år eller derover		Antal kvinder		Antal migranter, deltagere af udenlandsk herkomst, minoriteter		Antal personer med handicap		Antal hjemløse
Periode	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
AT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
BE	300 526	799 196	75 824	207 135	15 782	49 915	87 331	246 900	93 466	279 595	10 611	21 482	10 378	42 748
BG	272 521	279 057	5 101	5 663	103 473	105 567	179 707	183 266	49 943	52 211	22 014	23 551	123	224
CY	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	59 759	61 675	24 740	25 176	4 582	4 680	30 653	31 017	19 776	19 928	3 080	3 134	15 179	16 194
EE	29 516	56 124	10 713	19 600	525	937	15 020	28 523	5 101	9 737	5 333	8 888	1 000	2 022
ES	1 528 479	5 393 301	465 873	1 570 707	99 647	359 141	795 107	2 803 751	332 318	1 402 175	24 423	97 745	22 995	93 745
FI	289 824	403 015	36 166	56 283	59 288	82 299	103 248	138 004	21 990	29 598	4 344	5 874	1 805	2 109
FR	4 397 813	12 661 651	1 561 066	4 470 549	177 597	611 423	2 307 787	6 939 892	0	0	0	0	0	1 010 198
GR	410 000	410 000	108 155	108 155	17 957	17 957	213 566	213 566	5 000	5 000	727	727	1 000	1 000
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	54 605	54 605	20 000	20 000	7 321	7 321	25 696	25 696	3 647	3 647	2 709	2 709	7 073	7 073
IT	2 778.207	5 587 338	890 560	1 747 439	248 892	558 097	1 320 000	2 654 337	1 055 718	2 404 101	50 077	100 641	111 000	223 365
LT	218 769	741 442	60 627	175 588	9 109	18 247	110 086	261 192	3 227	6 839	19 710	52 269	506	1 072
LU	11 728	20 971	3 513	6 337	185	320	6 273	11 281	7 880	14 277	351	661	53	95
LV	61 497	130.373	14 652	32.434	6 218	12 209	31 671	72 707	1 084	2 529	6 524	14 122	290	648
MT	17 051	17 051	8 020	8 020	848	848	9 486	9 486	1 162	1 162	86	86	0	0
PL	1 183 227	2 757 540	371 034	893 027	63 724	148 235	587 358	1 384 105	11 554	30 146	184 147	418 229	24 903	59 039
PT	0	857 423	0	208 051	0	87 670	0	368 896	0	0	0	0	0	0
RO	3 286 466	6 347 777	660 370	1 277 604	822 638	1 555 962	1 451 414	2 879 267	0	0	594 021	1 101 702	0	0
SI	180 920	383 744	40 265	84 389	26 029	49 736	95 430	199 615	14 324	30 886	5 946	11 815	3 027	4 867
SK	175 003	175 003	75 549	75 549	4 044	4 044	92 863	92 863	0	0	9 235	9 235	835	835
I alt	15 255 911	37 137 286	4 432 228	10 991 706	1 667 859	3 674 608	7 462 696	18 471 657	1 626 190	4 291 831	943 338	1 872 870	200 167	1 465 234

IV.Fælles outputindikatorer for uddelt elementær materiel bistand (OP I) 2014-2020

Medlemsstat	Indikator nr. 15		Indikator nr. 15a		Indikator nr. 15b		Indikator nr. 15c
	Samlet pengeværdi af uddelte varer (i EUR)		Samlet pengeværdi af varer til børn (i EUR)		Samlet pengeværdi af varer til hjemløse (i EUR)		Samlet pengeværdi af varer til andre målgrupper (EUR)
Periode	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
AT	2 690 401,99	4 940 924,99	2 690 401,99	4 940 924,99	0	0	0	0
BE	0	0	0	0	0	0	0	0
BG	0	0	0	0	0	0	0	0
CY	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	537 392,50	537 392,50	225 526,60	225 526,60	98 298,60	98 298,60	213 567,30	213 567,30
EE	0	0	0	0	0	0	0	0
ES	0	0	0	0	0	0	0	0
FI	0	0	0	0	0	0	0	0
FR	0	0	0	0	0	0	0	0
GR	3 405 165,81	3 405 165,81	554 002,48	554 002,48	33 167,80	33 167,80	2 817 995,53	2 817 995,53
HR	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	0	0	0	0	0	0	0	0
LT	0	0	0	0	0	0	0	0
LU	153 826,73	208 014,73	0	0	0	0	153 826,73	208 014,73
LV	605 968,58	797 661,38	605 968,58	797 661,38	0	0	0	0
MT	0	0	0	0	0	0	0	0
PL	0	0	0	0	0	0	0	0
PT	0	0	0	0	0	0	0	0
RO	0	0	0	0	0	0	0	0
SI	0	0	0	0	0	0	0	0
SK	266 136,00	266 136,00	247 506,00	247 506,00	3 012,00	3 012,00	15 618,00	15 618,00
I alt	7 658 891,61	10 155 295,41	4 323 405,65	6 765 621,45	134 478,40	134 478,40	3 201 007,56	3 255 195,56

16.

Kategorier af varer, der er uddelt til børn 7

LU 8

16a

Babyudstyr

16b

Skoletasker

Nej

16c

Papirvarer, øvehæfter, kuglepenne, maleudstyr og andet udstyr, der kræves i skolen (ikke tøj)

Nej

16d

Sportsudstyr (sportssko, dansetrikot, badetøj osv.

Nej

16e

Tøj (vinterfrakke, fodtøj, skoleuniform osv.)

Nej

17.

Kategorier af varer, der er uddelt til hjemløse 9

17a

Soveposer/tæpper

Nej

17b

Køkkenudstyr (gryder, pander, bestik osv.)

Nej

17c

Tøj (vinterfrakke, fodtøj osv.)

Nej

17d

Linned (håndklæder, sengetøj)

Nej

17e

Hygiejneartikler (førstehjælpsudstyr, sæbe, tandbørste, engangsskraber osv.)

Nej

V.Fælles resultatindikatorer for uddelt elementær materiel bistand 10 (OP I) 2014-2020

Medlemsstat	Indikator nr. 19		Indikator nr. 19a		Indikator nr. 19b		Indikator nr. 19c		Indikator nr. 19d		Indikator nr. 19e		Indikator nr. 19f
	Antal personer, der modtager elementær materiel bistand		Antal børn på 15 år eller derunder		Antal personer i alderen 65 år eller derover		Antal kvinder		Antal migranter, deltagere af udenlandsk herkomst, minoriteter		Antal personer med handicap		Antal hjemløse
Periode	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
AT	40 994	74 207	33 965	64 458	0	0	20 087	36 029	16 807	27 435	0	0	0	0
BE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
BG	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
CY	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
CZ	41 417	41 417	19 320	19 320	3 361	3 361	22 870	22 870	14 822	14 822	1 384	1 384	7 219	7 219
EE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
ES	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
FI	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
FR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
GR	410 000	410 000	108 155	108 155	17 957	17 957	213 566	213 566	0	0	0	0	1 000	1 000
HR	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
HU	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IE	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
IT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
LT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
LU	11 728	20 971	3 513	6 337	185	320	6 273	11 281	7 880	14 277	351	661	53	95
LV	19 657	45 332	14 407	32 189	0	0	10 123	22 688	554	1 358	760	1 677	30	0
MT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
PL	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
PT	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
RO	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
SI	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0	0
SK	138 627	138 627	66 512	66 512	11	11	72 973	72 973	0	0	2 592	2 592	502	502
I alt	662 423	730 554	245 872	296 971	21 514	21 649	345 892	379 407	40 063	57 892	5 087	6 314	8 774	8 816

VI.Fælles outputindikatorer vedrørende bistand til social inklusion (OP II) 2014-2020

Medlemsstat	Indikator nr. 20		Indikator nr. 20a		Indikator nr. 20b		Indikator nr. 20c		Indikator nr. 20d		Indikator nr. 20e		Indikator nr. 20f
	Antal personer, der modtager bistand til social inklusion		Antal børn på 15 år eller derunder		Antal personer i alderen 65 år eller derover		Antal kvinder		Antal migranter, deltagere af udenlandsk herkomst, minoriteter		Antal personer med handicap		Antal hjemløse
Periode	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret	2016	Kumuleret
DE	21 614	21 655	2 132	2 137	346	346	10 343	10 361	15 426	15 464	701	705	5 162	5 165
DK	474	474	0	0	23	23	68	68	467	467	2	2	474	474
NL	281	281	0	0	281	281	210	210	87	87	3	3	0	0
SE	582	582	12	12	0	0	360	360	581	581	0	0	578	578
I alt	22 951	22 992	2 144	2 149	650	304	10 981	10 999	16 561	16 599	706	710	6 214	6 217

(1) Medlemsstaterne har mulighed for at ændre de indberettede værdier for en indikator for de foregående år. Kolonnen "Kumuleret", der udgør summen af de værdier, der er indberettet for hver indikator fra 2014 og frem, omfatter eventuelle ændringer, som medlemsstaterne har indført for de indberettede værdier for 2014 i deres 2016-rapporter om gennemførelsen.

(2) Indikatorerne 4-11 omfatter enhver form for disse produkter, f.eks. friske og frosne fødevarer eller på dåse.

(3) Værdierne for denne indikator fastlægges ud fra partnerorganisationernes velfunderede skøn.

(4) Definitionen af, hvad der skal forstås som et måltid, kan tilvejebringes ved hjælp af partnerorganisationen/operationen/forvaltningsmyndigheden. Værdierne for denne indikator fastlægges ud fra partnerorganisationernes skøn.

(5) Definitionen af, hvad der skal forstås som en fødevarepakke, kan tilvejebringes ved hjælp af partnerorganisationen/operationen/forvaltningsmyndigheden. Pakker behøver ikke at være standardiseret i størrelse eller indhold. Værdierne for denne indikator fastlægges ud fra partnerorganisationernes skøn.

(6) Værdierne for disse indikatorer fastlægges ud fra partnerorganisationernes velfunderede skøn. Det hverken forventes eller kræves, at de er baseret på oplysninger fra de endelige modtagere. De indberettede værdier skal anses for et groft skøn over antallet af tilfælde af deltagelse og ikke over individuelle deltagere.

(7) Listen omfatter alle relevante kategorier og omfatter mindst 75 % af de uddelte varer.

(8) LU uddelte hygiejneartikler som f.eks. tandpasta, bodyshampoo, shampoo og toiletpapir. Det rapporterede ikke herom under ID 17e, men som "yderligere kategorier af varer, der er uddelt til andre målgrupper" (ID 18a-1).

(9) Listen omfatter alle relevante kategorier og omfatter mindst 75 % af de uddelte varer.

(10) Værdierne for disse indikatorer fastlægges ud fra partnerorganisationernes velfunderede skøn. Det hverken forventes eller kræves, at de er baseret på oplysninger fra de endelige modtagere. De indberettede værdier skal anses for et groft skøn over antallet af tilfælde af deltagelse og ikke over individuelle deltagere.

Top

Choose the experimental features you want to try