52018AE3034

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52018AE3034 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52018AE3034

Help

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af programmet for det indre marked, virksomheders konkurrenceevne, herunder små og mellemstore virksomheders, og europæiske statistikker og om ophævelse af forordning (EU) nr. 99/2013, (EU) nr. 1287/2013, (EU) nr. 254/2014, (EU) nr. 258/2014, (EU) nr. 652/2014 og (EU) 2017/826 (COM(2018) 441 final — 2018/0231 (COD))

EESC 2018/03034

EUT C 62 af 15.2.2019, pp. 40–44 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

15.2.2019

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/40

(COM(2018) 441 final — 2018/0231 (COD))

(2019/C 62/06)

Ordfører:	Oliver RÖPKE
Medordfører:	Violeta JELIĆ

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 14.6.2018 Rådet, 26.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 114, stk. 1, artikel 169, stk. 3, artikel 43, stk. 2, og artikel 173, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde.

Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	2.10.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	17.10.2018
Plenarforsamling nr.	538
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	187/4/2

1. Konklusioner og anbefalinger

1.1.

Det indre marked er et vigtigt grundlag for skabelsen af økonomisk vækst og konkurrenceevne. Det yder et væsentligt bidrag til jobskabelse og sikrer forbrugerne et bredt udvalg af varer og tjenesteydelser. Derudover kan det indre marked skabe forudsætningerne for velstand i Den Europæiske Union.

1.2.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) bifalder principielt sammenlægningen af de fem foregående programmer (samt det europæiske statistiske program, som imidlertid rækker videre end det indre marked) og en række budgetposter til ét program for det indre marked, idet der derved kan forventes synergier og en større omkostningseffektivitet.

1.3.

EØSU er enig med Kommissionen i, at de eksisterende hindringer skal fjernes, og udviklingen, gennemførelsen og håndhævelsen af EU-retten på det indre marked styrkes. Dette gælder navnlig for områderne varer og tjenesteydelser, offentlige udbud, markedsovervågning, selskabsret, aftaleret og ansvar uden for kontraktforhold, bekæmpelse af hvidvaskning af penge, fri bevægelighed for kapital, finansielle tjenesteydelser og konkurrence samt udvikling af styringsværktøjer. EØSU opfordrer til, at der tages højde for overholdelsen af arbejdsmarkeds-, forbruger- og miljøstandarder i forbindelse med skabelsen af et fair og fuldført indre marked.

1.4.

Hvad angår fødevareforsyningskæden opfordrer EØSU imidlertid Kommissionen til at sikre finansiering via kategori 3 »Naturressourcer og Miljø« på grundlag af programmets tætte tilknytning til landbrugspolitikken.

1.5.

EØSU bifalder Kommissionens forslag om at afsætte 25 % af de disponible midler til opfyldelse af klimamålene i Parisaftalen, men efterlyser yderligere oplysninger om, hvilke udgifter der klassificeres som klimarelevante.

1.6.

EØSU bemærker, at omfanget af opgaver inden for forbrugerbeskyttelsespolitikken er støt stigende, ikke mindst på grund af den digitale omstilling. Derfor opfordrer EØSU Kommissionen til at udbygge samarbejdet med forbrugernetværk og -organisationer og øge støtten til forbrugerbeskyttelsesområdet i tråd hermed.

1.7.

EØSU bemærker, at støtten til prioriteterne i det nye program for det indre marked ifølge Kommissionen beløber sig til ca. 3,9 mia. EUR og dermed forventes at ligge på nogenlunde samme niveau som i den nuværende finansieringsperiode 2014-2020, men udvalget er bekymret for, at forhandlingerne om EU's finansielle ramme kan føre til budgetnedskæringer og dermed til en reduktion af de disponible midler set i forhold til tidligere. EØSU glæder sig imidlertid over, at der inden for rammerne af COSME står yderligere 2 mia. EUR til rådighed via programmet InvestEU, og at kumulering af støtte fra andre programmer er en mulighed.

1.8.

De statistikker, der udarbejdes inden for rammerne af det europæiske statistiske program, har en stor europæisk merværdi og er med til at skabe beslutningsgrundlaget for Den Europæiske Unions politik, navnlig vedrørende det indre marked. EØSU er derfor enig med Kommissionen i, at det hidtidige europæiske statistiske program også under det nye program for det indre marked skal tildeles de nødvendige ressourcer.

1.9.

EØSU opfordrer til, at de europæiske arbejdsmarkedsparter involveres i alle faser af det nye program for det indre marked på passende vis.

2. Generelle bemærkninger til det nye program for det indre marked

2.1.

EØSU har gentagne gange påpeget, at det indre marked er en hjørnesten i den europæiske integrationsproces, som i høj grad bidrager til økonomisk vækst og jobskabelse. Derudover kan det indre marked bidrage til at skabe velstand (1).

2.2.

EØSU har i sin udtalelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (2) kritiseret, at der i den næste finansieringsperiode vil være endnu færre midler til rådighed til opfyldelse af Unionens mål end i indeværende periode.

2.3.

I forbindelse med EU's flerårige finansielle ramme foreslår Kommissionen at samle en række programmer og budgetposter omfattende områder som virksomheders konkurrenceevne, herunder SMV'er, forbrugerbeskyttelse, kunder og slutbrugere af finansielle tjenesteydelser, politikudformning for finansielle tjenesteydelser, fødevarekæden samt udvikling, udarbejdelse og formidling af europæiske statistikker. EØSU støtter i princippet dette forslag, da det kan skabe synergier og effektivitetsgevinster i forbindelse med finansieringen af de støttede projekter. Programmet skaber desuden en mere fleksibel finansiel ramme, som vil lette projektgennemførelsen for støttemodtagerne.

2.4.

Evalueringen af de enkelte programmer, som nu skal integreres i det nye program for det indre marked, dokumenterer de individuelle initiativers store europæiske merværdi.

2.5.

Det er stadig tilfældet, at der findes barrierer og hindringer på det indre marked. Derfor må udviklingen på dette område følges nøje og de tilbageværende hindringer kortlægges. Der må udarbejdes en køreplan for et velfungerende indre marked for alle. EØSU er enig med Kommissionen i, at det nye program kan bidrage til at forbedre det indre markeds funktion gennem udformning, gennemførelse og håndhævelse af EU-lovgivning. EU's tiltag skal resultere i en enkel, klar, stabil og forudsigelig reguleringsmæssig ramme for virksomheder, arbejdstagere og borgere. EØSU opfordrer til, at der tages højde for overholdelsen af arbejdsmarkeds-, forbruger- og miljøstandarder i forbindelse med skabelsen af et fair og fuldført indre marked.

2.6.

EØSU bifalder i høj grad muligheden for at yde kumulativ støtte til foranstaltninger og projekter gennem flere af EU's programmer såsom InvestEU, Horisont Europa og Den Europæiske Socialfond. Dette kunne både skabe synergieffekter og lette finansieringen af projekter.

2.7.

EØSU gør også opmærksomhed på betydningen af at videreudvikle EU's skattepolitik for at fremme et effektivt, konkurrencedygtigt og fair indre marked (3).

3. Programmets målsætninger

3.1.

Små og mellemstore virksomheder spiller en central rolle i den europæiske økonomi. 99 % af virksomhederne i EU er SMV'er, og to tredjedele af de beskæftigede arbejder der. Efter EØSU's opfattelse er det derfor vigtigt, at EU støtter disse virksomheders indsats for at styrke konkurrenceevnen. EØSU understreger betydningen af støtteforanstaltninger i forbindelse med liberale tjenesteydelser og tjenesteydelser til erhvervslivet, eftersom de fremmer europæiske SMV'ers konkurrenceevne. De har også stor betydning for mange andre sektorer og spiller en central rolle i »tjenesteficeringen« (Servitization) af den europæiske økonomi.

3.2.

EØSU fremhæver de positive erfaringer med programmet COSME for SMV'er, idet den skræddersyede støtte på områder som turisme, tekstilindustri og andre sektorer har været meget nyttig og ydet et væsentligt bidrag til skabelse af økonomisk vækst og nye arbejdspladser. Støtten via COSME bør derfor videreføres og udbygges.

3.3.

I de seneste år har SMV'er især haft vanskeligt ved at få adgang til finansiering. På grund af manglende kreditværdighed kan små og mellemstore virksomheder ikke foretage relevante fremtidsorienterede investeringer i tilknytning til digitalisering, innovation og globalisering. Denne situation har negative følgevirkninger for den økonomiske vækst og skabelsen af nye arbejdspladser. Virksomhedernes overlevelse kan endda være truet. EØSU bifalder derfor den supplerende mulighed for refinansiering ved hjælp af gælds- og egenkapitalbaserede finansielle instrumenter inden for rammerne af den nye fond InvestEU.

3.4.

Desuden er der brug for støtte til kapacitetsopbygning for arbejdsmarkedets parter, offentlige myndigheder og andre støttemodtagere for at give disse aktører mulighed for at deltage i EU's programmer.

3.5.

Støtte til unge iværksættere og innovative produkter og tjenesteydelser skal udgøre en hjørnesten i programmet for det indre marked. Støtte til nye forretningsmodeller, avancerede teknologier, løsninger vedrørende reduktion af CO2-emissioner og ressourceanvendelse, men også til andre områder som f.eks. initiativer møntet på internationale aktiviteter eller rekruttering og opkvalificering via klynger anser EØSU for at være positivt, og udvalget støtter arbejdet under den europæiske platform for klyngesamarbejde.

3.6.

I mange økonomiske sektorer er arbejdet med digitale løsninger allerede blevet normen. SMV'ernes succes og konkurrenceevne afhænger ikke mindst af, at de rettidigt får investeret i en relevant digital infrastruktur. EØSU bifalder derfor planerne om at støtte SMV'ers investeringer i digitale projekter. Disse bør udformes på en sådan måde, at de gavner både erhvervslivet og civilsamfundet som helhed.

3.7.

EØSU går ind for at videreføre støtten til de digitale portaler Dit Europa, SOLVIT, Dit Europa — Råd og Vink, informationssystemet for det indre marked og resultattavlen for det indre marked og støtter oprettelsen og den yderligere udvidelse af digitale offentlige tjenester og samarbejde mellem myndighederne i og på tværs af medlemsstaterne på det digitale område, herunder i samarbejde med programmet for det digitale Europa.

3.8.

EØSU er i den forbindelse positiv over for Kommissionens progressive planer om at afsætte 25 % af de disponible midler til opfyldelse af klimamålene i Parisaftalen, men efterlyser yderligere oplysninger om, hvilke udgifter der klassificeres som klimarelevante.

3.9.

Programmet for det indre marked bør fremme forbrugernes interesser og skabe forudsætningerne for et højt forbrugerbeskyttelsesniveau. EØSU konstaterer, at udfordringerne i forbrugerbeskyttelsespolitikken, bl.a. på grund af onlinehandlen med varer og tjenesteydelser og den digitale omstilling, bliver stadig større. Dette skyldes også til dels uhensigtsmæssige deregulerende foranstaltninger, som f.eks. afskaffelse af lovbestemte kvalitetssikringstiltag eller betingelser for adgangen til et erhverv. Det nye program skal derfor sikre, at forbrugerne får relevant information og støtte, så de kan træffe bevidste forbrugsvalg. Samtidig skal det sikres, at virksomhederne får tilstrækkelig støtte og vejledning i forbrugerbeskyttelseslovgivning.

3.10.

Den finansielle og økonomiske krise siden 2008 har vist, at der navnlig i forbindelse med finansielle tjenesteydelser er brug for en omfattende rådgivning og information til forbrugerne, herunder gældsrådgivning. Derudover er det på dette område nødvendigt med en stærkere inddragelse af civilsamfundet i den politiske beslutningsproces, især gennem fremme af organisationer, der støtter forbrugernes politiske interesser på området finansielle tjenesteydelser.

3.11.

Leveringen af markeds- og forbrugeroplysninger eller adgang til retsmidler bør sikres gennem støtte til forbrugerbeskyttelsesorganisationer og de kompetente retshåndhævende myndigheder. EØSU noterer sig imidlertid, at de nye aftalebetingelser for forbrugerne ikke lever op til forbrugernes legitime forventninger som beskrevet i EØSU’s nylige udtalelse om dette forslag fra Kommissionen.

3.12.

Forbrugerbeskyttelsen på EU-plan støttes navnlig gennem Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC). Netværket har i de senere år gjort det muligt at nå ud til og informere millioner af forbrugere, og derudover har netværket skabt mulighed for at besvare flere hundrede tusinde forespørgsler fra forbrugere. BEUC har aktivt kunnet repræsentere forbrugernes interesser inden for alle relevante EU-politikker. Støtten til netværket og BEUC har resulteret i en stor EU-merværdi. EØSU går derfor ind for at videreføre og løbende udbygge det effektive samarbejde med Det Europæiske Netværk af Forbrugercentre og Den Europæiske Forbrugerorganisation (BEUC). Udvalget bifalder også det planlagte samarbejde med de nationale forbrugerbeskyttelsesorganisationer.

3.13.

Med henblik på at forbedre repræsentationen af forbrugernes interesser på området finansielle tjenesteydelser blev der givet støtte til de to almennyttige organisationer, Finance Watch og Better Finance, inden for rammerne af et pilotprojekt og en forberedende foranstaltning. Forordning (EU) 2017/826 om kapacitetsopbygning på dette område omfatter yderligere samfinansiering til disse sammenslutninger. EØSU opfordrer Kommissionen til at styrke samarbejdet med organisationer på dette politikområde.

3.14.

Set i lyset af de mangfoldige udfordringer bemærker EØSU, at budgettet til beskyttelse af forbrugernes interesser på 198,5 mio. EUR er meget stramt. EØSU opfordrer derfor Europa-Parlamentet og Rådet til at øge dette budget.

3.15.

Data og statistikker udgør grundlaget for beslutninger på en lang række områder, herunder social-, økonomi-, regional-, miljø- og landbrugspolitik. De statistikker, der udarbejdes inden for rammerne af det europæiske statistiske program, har derfor en stor europæisk merværdi og er med til at skabe beslutningsgrundlaget for Den Europæiske Unions politik, navnlig vedrørende det indre marked. EØSU er derfor enig med Kommissionen i, at det hidtidige europæiske statistiske program fortsat skal støttes med de nødvendige midler, også under programmet for det indre marked, især på baggrund af nødvendigheden af at modernisere de statistiske produktionsprocesser og det stigende behov for statistiske oplysninger.

3.16.

Med hensyn til standarder opfordrer EØSU til en hurtig og rettidig udarbejdelse af disse i samarbejde med repræsentanter for SMV'er, arbejdstagere, forbrugere og miljørepræsentanter.

3.17.

Programmet for fødevareforsyningskæden støtter foranstaltninger, der skal sikre et højt sundhedsbeskyttelsesniveau for mennesker, dyr og planter. Desuden skal bæredygtigheden af fødevare- og foderproduktion på EU-plan forbedres og kvalitetsstandarderne styrkes. Problemer som følge af dyresygdomme eller skadegørere skal minimeres ved hjælp af forebyggende programmer, der støttes af Unionen. Miljøbeskyttelsesniveauet og biodiversiteten skal ligeledes styrkes.

3.18.

Mange af foranstaltningerne i programmet for fødevareforsyningskæden vedrører landbrugs- og miljøpolitik. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at finansiere denne støtte til fødevarekæden via kategori 3 »Naturressourcer og Miljø«.

4. Budget

4.1.

Kommissionens budgetforslag for programmet for det indre marked indeholder et samlet beløb på 4,089 mia. EUR for perioden 2021-2027. Fordelingen er som følger:

—	det indre marked ca. 438 mio. EUR

—	SMV-programmet COSME 1 mia. EUR

—	forbrugere 198,5 mio. EUR

—	standardisering 220,5 mio. EUR

—	statistikker 552 mio. EUR og

—	fødevarekæden 1 680 mio. EUR.

4.2.

EØSU bemærker, at det på grund af brexit og de enkelte programmers integration i programmet for det indre marked kun i begrænset omfang er muligt at foretage en sammenligning af det foreslåede budget og budgettet i den nuværende finansieringsperiode 2014-2020.

4.3.

EØSU noterer sig, at programmet for det indre marked ifølge Kommissionen tildeles midler i samme størrelsesorden som i den nuværende finansieringsperiode (ca. 3,9 mia. EUR), men udvalget er bekymret for, at forhandlingerne kan føre til budgetnedskæringer og dermed til en reduktion af de disponible midler set i forhold til perioden 2014-2020.

4.4.

EØSU bemærker, at mere end 41 % af det samlede budget, dvs. 1,68 mia. EUR, går til fødevarekæden, som er langt den største budgetpost under programmet for det indre marked, mens mindre end 5 % af midlerne er afsat til forbrugerpolitiske projekter.

4.5.

EØSU er tilfreds med, at der udover COSME-programmet på 1 000 mio. EUR er afsat yderligere 2 000 mio. EUR via støttevinduet under InvestEU til SMV-støtte (4).

4.6.

EØSU efterlyser betydeligt flere midler til den forbrugerpolitiske del af programmet for det indre marked, idet udfordringerne i forbrugerbeskyttelsespolitikken er støt stigende, ikke mindst på grund af den voksende betydning af grænseoverskridende onlinehandel og onlinetjenester.

4.7.

Hvad angår fødevarekæden opfordrer EØSU til, at der via budgettet til kategori 3 »Naturressourcer og miljø« sikres finansiering til de foranstaltninger, der ikke er en del af markedsovervågningen. Dette omfatter f.eks. aktiviteter til bekæmpelse af dyresygdomme og planteskadegørere samt fremme af dyrevelfærd.

4.8.

EØSU bifalder muligheden for kumulativ finansiering af projekter via andre programmer såsom Den Europæiske Fond for Regionaludvikling, Samhørighedsfonden, Den Europæiske Socialfond Plus og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne.

4.9.

I henhold til artikel 3 i programmet for det indre marked omfatter støtteberettigede foranstaltninger udover støtten til SMV'er, nystartede virksomheder og styrkelse af virksomheders konkurrenceevne og vækst også foranstaltninger, der giver borgere, forbrugere, slutbrugere, fagforeninger samt repræsentanter for civilsamfundet mulighed for at deltage aktivt i politiske drøftelser, politikker og beslutningstagning, bl.a. inden for rammerne af støtte til aktiviteter i repræsentative organisationer, der arbejder på nationalt plan og på EU-plan.

Bruxelles, den 17. oktober 2018.

Luca JAHIER

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg

(1) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 1.

(2) ECO/460 — udtalelse om den flerårige finansielle ramme efter 2020 (vedtaget på plenarforsamlingen i september).

(3) EUT C 125 af 21.4.2017, s. 1.

(4) COM(2018) 439 final.

Top

Choose the experimental features you want to try