Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EU) nr. 596/2014 og (EU) 2017/1129 med hensyn til fremme af anvendelsen af SMV-vækstmarkeder

(COM(2018) 331 final — 2018/0165 (COD))

(2018/C 440/12)

Ordfører:

Mihai IVAŞCU

Anmodning om udtalelse	Europa-Parlamentet, 11.6.2018 Rådet, 21.6.2018
Retsgrundlag	Artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde
Kompetence	Sektionen for Det Indre Marked, Produktion og Forbrug
Vedtaget i sektionen	4.9.2018
Vedtaget på plenarforsamlingen	19.9.2018
Plenarforsamling nr.	537
Resultat af afstemningen (for/imod/hverken for eller imod)	196/1/1

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1.

EØSU støtter Kommissionens forslag om at gøre kapitalmarkederne til et troværdigt finansieringsalternativ og mener, at der bør sikres en balance mellem forslagets tre hovedformål: at skabe vækst på SMV-markederne, mindske byrderne og styrke likviditeten. Kommissionen bør ikke overregulere, men derimod bibeholde hindringerne på et niveau, der afskrækker virksomheder, der ikke er forberedt.

1.2.

EØSU mener, at det nuværende forslag er et skridt i den rigtige retning, men at det ikke er nok til at håndtere de eksisterende hindringer på SMV-vækstmarkederne på en tilfredsstillende måde. Selv om der helt bestemt er behov for en holistisk tilgang, skal hvert enkelt trin kunne stå alene.

1.3.

Sammenlignet med virksomheder i USA benytter virksomhederne i EU sig stadig i langt højere grad af banklån som finansieringsmulighed, selv om det i visse tilfælde medfører en række ekstra omkostninger. Der er behov for yderligere uddannelse i finansielle forhold, eftersom EU's offentlige markeder har kæmpet for at tiltrække nye udstedere, uden at antallet af børsintroduktioner er steget væsentligt.

1.4.

EØSU står ved sine tidligere udtalelser om, at det ringe kommunikationsniveau (1) og den bureaukratiske tilgang (2) udgør væsentlige hindringer, og at der skal en langt større indsats til for at overkomme disse. Meddelelser fra Bruxelles bør altid være rettet mod bunden af kæden — dvs. SMV'erne — ved at man involverer SMV-sammenslutninger, arbejdsmarkedets parter, handelskamre osv.

1.5.

Forslaget om kun at føre lister over permanente insidere og den foreslåede forlængelse af tidsfristen for offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner med to dage vækker stor glæde. I den henseende kan EØSU blot foreslå, at EU undersøger yderligere metoder til at fjerne byrder fra SMV'er og overføre dem til andre interessenter som f.eks. de nationale kompetente myndigheder.

1.6.

Det lempeligere prospekt udgør bestemt en væsentlig nedbringelse af byrden, men EØSU mener, at man bør undersøge yderligere muligheder for gradvis forenkling af overførselsprospektet for virksomheder, der har bevist deres modenhed ved at være noteret på SMV-vækstmarkederne i et væsentligt antal år.

1.7.

EØSU støtter de foreslåede ændringer af markedssonderingsordningen og vil gerne fraråde de nationale myndigheder at udbede sig alt for detaljerede og/eller normative redegørelser.

1.8.

EØSU råder Kommissionen til at undersøge muligheden for at tiltrække institutionelle investorer som f.eks. private pensionsfonde til at investere på disse SMV-vækstmarkeder ved at tilbyde attraktive incitamenter, især på skatteområdet. Medlemsstaterne bør udforske mulighederne for yderligere attraktive investeringsstøtteordninger på nationalt plan.

1.9.

Likviditetsaftalerne hilses i særlig høj grad velkommen, især når det gælder de underudviklede markeder. EØSU mener, at Kommissionens 29. ordning for likviditetsaftaler vil skabe en yderligere mulighed for udstederne sideløbende med de nationale lovgivninger.

1.10.

EØSU vil gerne fremhæve, at en omhyggelig og regelmæssig konsekvensanalyse er berettiget. Hvis sådanne analyser foretages årligt, kan de bidrage med vigtige oplysninger til fremtidige ændringer af lovrammen.

2.   Kommissionens forslag

2.1.

Dette forslag til forordning er en del af dagsordenen for kapitalmarkedsunionen og fokuserer på specifikke ændringer af SMV-vækstmarkedernes funktion, som har været reguleret siden januar 2018. EU har gjort betydelige fremskridt med at øge antallet af finansieringskilder, i takt med at virksomhederne gradvist er blevet større, og med at gøre markedsbaseret finansiering mere tilgængelig i hele EU. Der er allerede fastsat nye bestemmelser for at sætte skub i EU's venturekapitalfondes (EuVECA) investeringer i nystartede virksomheder og mellemstore virksomheder. Sammen med Den Europæiske Investeringsfond har Kommissionen også iværksat VentureEU, som er et program for paneuropæiske venturekapital-funds of funds.

2.2.

Det primære formål med dette forslag er at gøre det nemmere for små og mellemstore virksomheder at blive børsnoteret og bruge kapitalmarkederne til vækstfinansiering. Forslaget omfatter en finjustering af den første ramme og er et skridt i retning af en bedre og mere effektiv regulering.

2.3.

Forslaget vil gælde for alle virksomheder, der er noteret på SMV-vækstmarkederne, uanset om de er SMV'er eller ej. Dette sikrer først og fremmest, at hurtigvoksende virksomheder ikke straffes for deres positive økonomiske resultater og dernæst, at markederne også vil kunne tiltrække store virksomheder. Ved at indføre disse nye regler forventer Kommissionen, at flere multilaterale handelsfaciliteter (MHF'er) vil lade sig registre som SMV-vækstmarkeder (hidtil har kun 3 ud af 40 gjort det).

2.4.

Forslaget omfatter lempelser med henblik på at: — mindske byrden for SMV'er med hensyn til forpligtelser vedrørende registrering og offentliggørelse, samtidig med at markedsintegriteten og en omfattende informationsstrøm til investorerne opretholdes — skabe fælles regler for likviditetsaftaler på SMV-vækstmarkederne, hvilket giver mulighed for at øge aktielikviditeten — tillade udstedere at udarbejde et lempeligere prospektus, hvis de ønsker at flytte til et reguleret marked (en ny type overførselsprospekter vil gøre det nemmere for udstedere, der har været børsnoteret i mindst tre år, at flytte for at få adgang til de største fondsbørser og dermed fokusere på en styrket likviditet og et større antal investorer).

3.   Generelle bemærkninger

3.1.

SMV'er udgør 99,8 % af alle ikkefinansielle virksomheder i EU, genererer ca. 58 % af den samlede merværdi og beskæftiger over 90 mio. mennesker. Omkring 200 000 SMV'er går imidlertid konkurs hvert eneste år, hvilket har konsekvenser for 1,7 mio. arbejdstagere (3).

3.2.

I følge EIB Investment Survey 2016/2017 er SMV'er normalt afhængige af interne midler til investeringer (over 60 %) (4). Den resterende andel finansieres overvejende ved hjælp af bankinstrumenter. Den markedsbaserede finansierings potentiale udnyttes ikke. EØSU mener, at det er af afgørende betydning, at innovative virksomheder eller virksomheder med en høj risiko- og afkastprofil i højere grad udnytter dette potentiale. Tabel 1 Kilde til investeringsfinansiering i sidste regnskabsår (EU28)  (5) %   Mikro Små Mellemstore Store Interne midler eller tilbageholdt overskud 71 64 59 57 Ekstern finansiering 28 35 38 38 Banklån 60 60 57 54 Anden bankfinansiering 11 8 10 11 Leasing 18 23 24 23 Factoring 2 3 3 4 Lån fra familie/venner 4 2 1 1 Tilskud 4 3 4 3 Obligationer 0 0 1 4 Egenkapital 0 0 0 1 Andet 1 1 1 1 Koncernintern finansiering 0 1 3 5 NB: Alle virksomheder, der investerede i det seneste regnskabsår (eksklusive ved ikke/ikke besvaret).

3.3.

EØSU henleder opmærksomheden mod SMV'ernes modvilje mod at søge finansiering via kapitalmarkederne og deres villighed til at bære de yderligere omkostninger, der følger af finansiering via banklån. Dette kulturelle forhold er en af de største forskellige i forhold til USA, hvor kapitalmarkederne er mere succesrige, og virksomheder mindre afhængige af banklån. Yderligere finansiel uddannelse er af altafgørende betydning.

3.4.

EØSU har i andre udtalelser allerede nævnt, at en »bureaukratisk tilgang og komplekse administrative regler fortsat præger EU's SMV-politikker og de gældende støttemekanismer, til trods for at der på EU-niveau konstant gøres bestræbelser på at minimere den administrative byrde« (6).

3.5.

EØSU har tidligere givet udtryk for sin støtte til andre forslag, der sigtede mod at reducere den administrative byrde i forbindelse med udarbejdelsen af prospekter for alle udstedere, navnlig SMV'er, hyppige udstedere af værdipapirer og sekundære udstedelser (7). EØSU har desuden forklaret, at »banklån er en realitet, men som et finansieringsredskab er adgang til egenkapital tillige nødvendig, men ikke tilstrækkeligt udviklet i Europa på grund af strenge skatteordninger, fraværet af en egenkapitalkultur, ringe finansiel forståelse og fragmenterede insolvensordninger« (8).

3.6.

EØSU går ind for Kommissionens forslag om at reducere den administrative byrde for SMV'er, hvilket skal gøre det nemmere for dem at få adgang til kapitalmarkeder og diversificere deres finansieringskilder. EØSU støtter også formålet med dette forslag om at styrke likviditeten, når det gælder aktier, der udstedes af udstedere på SMV-vækstmarkeder.

3.7.

Selv om SMV'ernes fordele ved at blive noteret på specifikke markeder er åbenlyse, og selv om dette forbedrer og diversificerer deres finansieringsmuligheder, har EU's offentlige markeder faktisk kæmpet for at tiltrække nye udstedere, uden at antallet børsintroduktioner er steget væsentligt. Det er kun 3 000 ud af mere end 20 mio. eksisterende SMV'er, der er børsnoterede, og der sker kun halvt så mange børsintroduktioner som før finanskrisen. Utilstrækkelig likviditet på disse markeder udmønter sig i højere omkostninger for udstederne, når de skal rejse kapital, og modvilje mod at investere fra kapitalindehaveres side. Det betyder, at markedsformidlere er mindre tilbøjelige til at støtte små børsnoterede virksomheder.

3.8.

Egenkapitalfinansiering er afgørende for innovative virksomheder, der skaber værdi og vækst, og især for virksomheder, der har en høj risiko- og afkastprofil. Egenkapitalfinansiering kan i startfasen og den indledende vækstfase fremme oprettelsen og udviklingen af virksomheder, mens andre egenkapitalinstrumenter som f.eks. specialiserede platforme for offentlig børsnotering af SMV'er kan yde finansielle ressourcer til vækstorienterede og innovative SMV'er. Egenkapitalfinansiering kan desuden være bedre egnet end lånefinansiering for SMV'er, der mangler sikkerhedsstillelse, har negative eller uregelmæssige pengestrømme eller har brug for længere løbetid, før deres investeringer giver afkast (9).

3.9.

EU's markeder er stadig fragmenterede og synes ikke at være i stand til at støtte et stort antal børsintroduktioner. Europa har tilsyneladende en stærk position med hensyn til voksende innovative højteknologivirksomheder, men når disse virksomheder har brug for store kapitalinvesteringer, går de ofte konkurs. Hurtigvoksende virksomheder forlader ofte EU-markedet til fordel for USA i jagten på mere tilgængelige børsordninger.

3.10.

Børsnoterede virksomheder er mindre afhængige af bankfinansiering, har adgang til et større investeringsgrundlag og har en mere fremtrædende offentlig profil. Ikke desto mindre bør der gøres mere for at udvikle et regelsæt, der bedre kan støtte små og mellemstore virksomheders adgang til offentlig finansiering, især ved at fremme betegnelsen SMV-vækstmarked. Den rette balance mellem investorbeskyttelse og markedsintegritet skal også findes ved hjælp af passende regulering.

3.11.

SMV'er med diversificerede finansieringskilder er mere robuste og konkurrencedygtige og drager fordel af reducerede omkostninger og bedre udviklingsperspektiver. Dette fører til et stærkere jobmarked og giver borgerne bedre jobsøgningsmuligheder, uanset uddannelsesniveau.

3.12.

EØSU anbefaler, at Kommissionen overvejer yderligere lempelser af reglerne for og kravene til SMV-vækstmarkederne, så de bedre kan adskille sig fra regulerede markeder og blive mere attraktive som startmarkeder.

4.   Særlige bemærkninger

4.1.

EØSU støtter fuldt ud de igangværende bestræbelser på at gøre kapitalmarkederne til et troværdigt finansieringsalternativ som en del af dagsordenen for kapitalmarkedsunionen. EØSU tvivler dog stadig på, at de nuværende bestræbelser er tilstrækkelige til at reducere de betydelige hindringer, der findes på markedet i øjeblikket. SMV'erne lader ikke til at ændre deres adfærd på finansieringsområdet, og der skal derfor gøres mere. Kommissionen har erkendt, at dette blot er et skridt på vejen, men ikke en komplet løsning på alle de udfordringer, der er forbundet med kapitalmarkederne. Tabel 2 Former for finansiering, som SMV'er ønsker mere af i finansieringsmikset over de næste tre år, EU 28 (10)

4.2.

Tiden vil vise, om disse mål rent faktisk vil reducere overholdelsesomkostningerne, lette byrderne og fremme markedslikviditeten — eftersom alle de alle er temmelig ambitiøse — men EØSU mener under alle omstændigheder, at de foreslåede foranstaltninger er et skridt i den rigtige retning.

4.3.

EØSU mener, at det lave antal SMV'er, der får adgang til markedsbaseret finansiering, også skyldes manglen på helt basal kommunikation. Meddelelser og værktøjer på EU-plan når ikke bunden af kæden, dvs. de SMV'er, de er rettet mod. Der er flere årsager hertil, men først og fremmest skyldes det den utilstrækkelige proaktive kommunikation og interaktion mellem Bruxelles og medlemsstaterne samt SMV-sammenslutninger, arbejdsmarkedets parter og handelskamre. EØSU advarede om dette i en tidligere udtalelse (11), men har indtil nu stort set ikke set nogen forbedringer.

4.4.

På den anden side kan det lave antal institutionelle investorer på aktie- og obligationsmarkedet for SMV'er forklares med manglen på incitamenter for disse investorer, især på skatteområdet. EØSU råder Kommissionen til at undersøge for forbedringer på dette område.

4.5.

EØSU glæder sig over den forslåede forlængelse af tidsfristen for offentliggørelse af ledende medarbejderes transaktioner med to dage. Dette er et vigtigt middel til at bevare vækstmarkedernes gennemsigtighed og symmetri, men tidsfristen på tre dage udgjorde en alvorlig hindring for SMV'erne. EØSU mener, at den foreslåede ændring vil føre til en mere strømlinet procedure i mere vanskelige eller travle perioder for virksomhederne. EØSU anbefaler, at Kommissionen undersøger, hvordan man kan flytte den administrative byrde fra virksomhederne til andre aktører som f.eks. de nationale myndigheder.

4.6.

EØSU har allerede udtrykt sin fulde støtte til en forenkling og strømlining af kravene til de prospekter, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes på regulerede markeder, for at gøre dem mere omkostningseffektive og mere brugbare for investorer for så vidt angår de indeholdte oplysninger (12). Alle nye forslag, der arbejder i retning af dette mål, er mere end velkomne. Set i lyset af den mængde oplysninger, som virksomheder på SMV-vækstmarkederne skal offentliggøre i henhold til forordningen om markedsmisbrug og direktiv 2014/65/EU, mener EØSU, at et mere enkelt overførselsprospekt er tilstrækkeligt for virksomheder, der flytter til et reguleret marked.

4.7.

EØSU vil desuden støtte, at prospekter i forbindelse med overførsel til regulerede markeder for virksomheder, der har været børsnoteret på et SMV vækstmarked i et vist antal år, gradvist forenkles.

4.8.

EØSU glæder sig over forslaget om, at der kun skal føres lister over permanente insidere for virksomheder, der er børsnoterede på et SMV-vækstmarked, eftersom antallet af medarbejdere, der har adgang til interne oplysninger, er begrænset og som regel de samme. Dette vil reducere byrden markant.

4.9.

EØSU støtter de foreslåede ændringer af markedssonderingsordningen, eftersom de vil lette udstedelsen af erhvervsobligationer fra udstedere på SMV-vækstmarkeder. Når det gælder de redegørelser, som udstederne på SMV-vækstmarkeder skal fremlægge, hvis offentliggørelsen af intern viden forsinkes, mener EØSU ikke, at de kompetente nationale myndigheder på ad hoc-basis og efter underretning fra udstederen bør kunne udbede sig meget detaljerede eller normative redegørelser.

4.10.

Forordningen om markedsmisbrug er kilde til administrative og juridiske omkostninger, og udstedere uden for EU kan se den som en hindring for notering på EU-markederne. EØSU anbefaler, at der foretages yderligere ændringer med henblik på at skræddersy kravene til SMV-vækstmarkederne.

4.11.

Likviditetsaftalerne bydes velkommen, navnlig når det gælder uudviklede markeder, men et forslag på europæisk plan ville skabe rammerne om lige vilkår, hvor lokale forhold kan indarbejdes. EØSU mener, at den 29. ordning for likviditetsaftaler, som Kommissionen arbejder på, vil give markedsudstedere endnu en mulighed for at indgå likviditetsaftaler enten på grundlag af national lovgivning, hvis en sådan findes, eller EU-regler.

4.12.

Kommissionens forslag er definitivt skridt fremad. EØSU foreslår dog, at der foretages regelmæssige konsekvensanalyser med vidtgående adgang til ikkefortrolige data og analyser baseret på kvantitative indikatorer.

---

(1)  EUT C 345 af 13.10.2017, s. 15.

(2)  EUT C 345 af 13.10.2017, s. 15.

(3)  Marcin Szczepanski, »Helping European SMEs to grow: Start-up and scale-up initiatives for business ventures in the EU«.

(4)  »EIBIS 2016/2017: Surveying Corporate Investment Activities, Needs and Financing in the EU«, Den Europæiske Investeringsbank, 2017.

(5)  Apostolos Thomadakis, »Developing EU Capital Markets for SMEs: Mission impossible?«, ECMI Commentary nr. 46 af 4. september 2017.

(6)  EUT C 345 af 13.10.2017, s. 15.

(7)  EUT C 177 af 18.5.2016, s. 9.

(8)  EUT C 288 af 31.8.2017, s. 20.

(9)  Iota Kaousar Nassr og Gert Wehinger, »Opportunities and limitations of public equity markets for SMEs«, OECD Journal: Financial Market Trends 2015/1, s. 49-84.

(10)  Apostolos Thomadakis, »Developing EU Capital Markets for SMEs: Mission impossible?«, ECMI Commentary nr. 46 af 4. september 2017.

(11)  EUT C 345 af 13.10.2017, s. 15.

(12)  EUT C 177 af 18.5.2016, s. 9.