52017IP0316

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017IP0316 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017IP0316

Help

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF (2016/2250(INI))

EUT C 334 af 19.9.2018, p. 168–177 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

19.9.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 334/168

P8_TA(2017)0316

Fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi

Europa-Parlamentets beslutning af 6. juli 2017 om fremme af samhørighed og udvikling i regionerne i EU's yderste periferi: anvendelse af artikel 349 i TEUF (2016/2250(INI))

(2018/C 334/19)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 52 i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), der i stk. 1 fastsætter, at traktaterne gælder for medlemsstaterne, og i stk. 2, at traktaternes territoriale anvendelsesområde er præciseret i artikel 355 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—

der henviser til artikel 355, første afsnit, stk. 1, i TEUF, som ændret ved Det Europæiske Råds afgørelser af 29. oktober 2010 om ændring af øen Saint-Barthélemys status (2010/718/EU) og af 11. juli 2012 om ændring af Mayottes status i forhold til Den Europæiske Union (2012/419/EU), hvorefter bestemmelserne i traktaterne gælder for regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF,

—

der henviser til artikel 349 i TEUF, der anerkender en særlig status for regionerne i den yderste periferi, giver mulighed for, at der vedtages »særlige foranstaltninger, der navnlig tager sigte på at fastsætte betingelserne for anvendelsen af traktaterne i de pågældende regioner, herunder fælles politikker«, og fastslår, at disse navnlig, men ikke udelukkende omfatter »told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, landbrugs- og fiskeripolitik, betingelser for levering af råvarer og nødvendige forbrugsvarer, statsstøtte samt betingelser for adgang til strukturfondene og Unionens horisontale programmer«,

—	der henviser til artikel 107, stk. 3, litra a), i TEUF, der fastsætter, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi kan være forenelig med det indre marked,

—	der henviser til afsnit XVIII i TEUF, der fastsætter målsætningen om økonomisk, social og territorial samhørighed og definerer de finansielle strukturfondsinstrumenter til opfyldelse heraf,

—	der henviser til artikel 7 i TEUF, hvori det hedder, at Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål og i overensstemmelse med princippet om kompetencetildeling,

—	der henviser til alle Kommissionens meddelelser om regionerne i den yderste periferi,

—

der henviser til alle sine beslutninger om regionerne i den yderste periferi, navnlig beslutning af 18. april 2012 om samhørighedspolitikkens rolle i regionerne i EU's yderste periferi i forbindelse med Europa 2020-strategien (1) og beslutning af 26. februar 2014 om optimering af udviklingen af regionerne i den yderste periferis potentiale ved at skabe synergier mellem strukturfondene og Den Europæiske Unions øvrige programmer (2),

—	der henviser til EU-Domstolens dom af 15. december 2015 (3),

—	der henviser til rapport fra Kommissionen af 15. december 2016 om gennemførelsen af ordningen for særlige foranstaltninger for landbruget til fordel for EU's fjernområder (POSEI) (COM(2016)0797).

—	der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om modernisering af EU's statsstøttepolitik (COM(2012)0209),

—

der henviser til memorandum af 5. marts 1999, undertegnet i Cayenne af regionerne i den yderste periferi, og fælles memorandum fra Spanien, Frankrig, Portugal og regionerne i den yderste periferi, undertegnet i maj 2010, hvoraf det fremgår, at Den Europæiske Union bør fremme en bæredygtig udvikling af regionerne i den yderste periferi ved at udnytte de talrige naturlige og kulturelle aktiver i disse regioner og samtidig fremme principperne om lige muligheder, partnerskaber, proportionalitet og kohærens i de europæiske politikker;

—

der henviser til sluterklæringen fra den 21. konference af formænd for regionerne i Den Europæiske Unions yderste periferi, som fandt sted den 22. og 23. september 2016, og det fælles memorandum fra regionerne i den yderste periferi, undertegnet i forbindelse med det fjerde forum for regionerne i Unionens yderste periferi den 30.-31. marts 2017 i Bruxelles,

—	der henviser til Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 af 17. juni 2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til traktatens artikel 107 og 108 (4),

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52 og til artikel 1, stk. 1, litra e), og bilag 3 til afgørelse truffet af Formandskonferencen den 12. december 2002 om proceduren for tilladelse til at udarbejde initiativbetænkninger,

—	der henviser til betænkning fra Regionaludviklingsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A8-0226/2017),

der henviser til, at artikel 349 i TEUF anerkender den særlige økonomiske og sociale situation i regionerne i den yderste periferi, der forværres af strukturelle faktorer (fjern beliggenhed, status som øsamfund, lille areal, vanskelige topografiske og klimatiske forhold, afhængighed af nogle få produkter), som er vedvarende og kumulative og alvorligt hæmmer disse regioner i deres udvikling;

B.	der henviser til, at Domstolen (Store Afdeling) i sin dom af 15. december 2015 gav en dybtgående fortolkning af artikel 349 i TEUF;

der henviser til, at Domstolen i denne dom fastslår, at retsakter, der har til formål at indføre særlige foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, kan vedtages med artikel 349 som retsgrundlag, at dette retsgrundlag gør det muligt både at fravige primærretten og afledt ret, og at listen over områder, der er dækket af ordlyden i artikel 349, ikke er udtømmende, idet »ophavsmændene til EUF-traktaten ikke har haft til hensigt at fastsætte en udtømmende liste over typen af de foranstaltninger, der kan vedtages på grundlag af denne artikel«;

der henviser til, at, når det drejer sig om anvendelsen af EU-traktaterne på regionerne i den yderste periferi, er artikel 52 i TEU og artikel 349 og 355 i TEUF indbyrdes forbundne, og at bestemmelserne i traktaterne i medfør af artikel 355, første afsnit, stk. 1, finder anvendelse på regionerne i den yderste periferi i overensstemmelse med artikel 349 i TEUF, og at denne henvisning til »traktaterne« omfatter afledt ret;

E.	der henviser til, at artikel 349 i TEUF skal ses i sammenhæng med andre bestemmelser i traktaten og særlig artikel 7, der fastsætter, at »Unionen sørger for sammenhæng mellem sine forskellige politikker og aktiviteter under hensyn til alle sine mål«,

F.	der henviser til, at principperne om lighed og ikkediskrimination kan begrunde en differentieret behandling i særlige situationer for i sidste ende at muliggøre lighed i anvendelsen af EU-retten;

der henviser til, at formålet med artikel 349 i TEUF er at sikre udvikling af regionerne i den yderste periferi og deres integration i såvel det europæiske område som i deres eget geografiske område ved hjælp af særlige EU-politikker og om fornødent EU-midler, der er skræddersyet til deres forhold og behov;

H.	der henviser til, at regionerne i den yderste periferi har en gunstig beliggenhed i geostrategisk henseende og for forskning i klimaændringer og biodiversitet;

I.	der henviser til, at Unionens blå økonomi ifølgeKommissionens beregninger tegner sig for ca. 5,4 mio. jobs og en bruttoværditilvækst på ca. 500 mia. EUR om året;

minder om, at artikel 7 i TEU tildeler Kommissionen rollen som traktaternes vogter; understreger, at regionerne i den yderste periferi er fuldt ud integreret i Den Europæiske Union og assimileret i henseende til dens retsorden, idet deres særlige situation er anerkendt i traktaterne, navnlig artikel 349 i TEUF, som fastsætter et princip om og en ret til tilpasning af Unionens forskellige politikker;

understreger, at regionerne i den yderste periferi til trods for den betydelige ulempe, som deres geografiske afstand til resten af Unionen udgør, også besidder flere vigtige aktiver som udviklingspotentialet i turismeaktiviteterne, blå vækst, udnyttelse af de betydelige vedvarende energiressourcer, udvikling af en cirkulær energi samt valorisering af deres rige naturarv og betragtelige biodiversitet;

mener, at artikel 349 i TEUF kun er blevet anvendt i begrænset omfang og vil kunne fortolkes på en mere innovativ og positiv måde, navnlig til at skabe ad hoc-programmer og nye særpolitikker, der tager afsæt i aktiverne i regionerne i den yderste periferi, navnlig på områder som vedvarende energi, blå vækst, forskning og udvikling, bæredygtig turisme, beskyttelse af biodiversitet og tilpasning til klimaændringerne; minder i denne forbindelse om den rolle, som Unionen spiller for disse regioners overvindelse af deres vanskeligheder og for deres udnyttelse af deres aktiver, men understreger samtidig, at det er nødvendigt, at de relevante medlemsstater påtager sig et større ansvar for udnyttelsen af de europæiske instrumenter, som kan hjælpe dem med at sikre en bæredygtig udvikling i regionerne i den yderste periferi;

Status for anvendelsen af artikel 349 i TEUF

er foruroliget over, at traktaternes artikler om regionerne i den yderste periferi hidtil ikke er blevet gennemført i fuld udstrækning, hvilket begrænser regionernes evne til at drage fuld fordel af deres tilhørsforhold til Unionen og forbedre deres konkurrenceevne i deres geografiske zone;

mener, at en mere omfattende gennemførelse af artikel 349 i TEUF vil kunne fremme en bedre integration af regionerne i den yderste periferi i Unionen samt deres udvikling og potentialer — under fuld hensyntagen til deres særlige forhold og strukturelle begrænsninger, men også til deres aktiver;

minder om, at lovgiverne ved affattelsen af artikel 299, andet afsnit, og siden hen artikel 349 i TEUF stræbte efter at fastlægge en omfattende strategi, der bygger på foranstaltninger under de forskellige politikker og instrumenter;

minder om, at der i det særlige program for bestemte regioner som følge af disses afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI) tages fuldt hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, idet programmet bygger på en særlig forordning, der som retsgrundlag har artikel 349 i TEUF samt artikel 42, første afsnit, og artikel 43, stk. 2, som anerkender det dobbelte princip med hensyn til regionerne i den yderste periferis tilhørsforhold til Unionen og en fuldstændig tilpasning af den fælles europæiske politik til realiteterne i regionerne i den yderste periferi, og til, at det er afgørende, at dette program videreføres, og at der bør påtænkes nye POSEI-programmer for andre af Unionens politikker;

mener, at succesen med POSEI taler for at holde fast ved de særlige bestemmelser for regionerne i den yderste periferi frem for at lade dem indgå i horisontale EU-programmer, hvilket vil udvande dem;

bemærker, at flere meddelelser om regionerne i den yderste periferi er blevet vedtaget af Kommissionen; beklager, at disse forskellige EU-strategier for regionerne i den yderste periferi hidtil kun er blevet delvist gennemført og omsat i praksis;

10.

opfordrer Kommissionen til at foreslå en handlingsplan, eventuelt ledsaget af lovgivningsinitiativer, som muliggør gennemførelsen af en sammenhængende og effektiv strategi for regionerne i den yderste periferi, som fuldt ud udnytter de muligheder, der tilbydes i artikel 349 i TEUF, især udformning af særprogrammer og -politikker, navnlig med hensyn til langsigtet innovation og langsigtede investeringer, der er tilpasset deres behov og en bæredygtig udvikling; understreger, at det er nødvendigt at arbejde tæt sammen med de regionale myndigheder i regionerne i den yderste periferi og de relevante aktører; opfordrer derfor Unionens institutioner til sammen med de regionale myndigheder i regionerne i den yderste periferi til at indlede et nyt kapitel i forbindelserne mellem Unionen og regionerne i den yderste periferi;

11.

glæder sig over Kommissionens arbejde med en ny strategi for regionerne i den yderste periferi, som vil blive vedtaget inden udgangen af 2017; opfordrer Kommissionen til i sin strategi at medtage en detaljeret tilgang til regionerne i den yderste periferi samt strategiske rammer, der fokuserer på investeringsbehov og præcise, opnåelige og evaluerbare mål; opfordrer Frankrig, Spanien og Portugal til at yde deres regioner i den yderste periferi mere støtte;

12.

minder om, at artikel 349 i TEUF giver regionerne i den yderste periferi mulighed for at modtage en tidsubegrænset og ikkedegressiv støtte via fleksible procedurer som kompensation for de meromkostninger, de må afholde, og om, at disse særbestemmelser både gælder EU-finansinstrumenter og statsstøtte;

13.

understreger, at det er nødvendigt at sikre lang levetid for de instrumenter, bestemmelser og undtagelser, der vedtages, for at sikre stabilitet, hvilket vil være gavnligt for den strukturelle udvikling i regionerne — under hensyntagen til de relevante evalueringer;

14.

opfordrer Kommissionen til at foretage en præcis statusopgørelse for tilgangen til regionerne i den yderste periferi og til at undersøge den økonomiske og sociale situation i hver enkelt region for at sikre en bedre gennemførelse af målsætningerne for den europæiske regionaludviklingspolitik, navnlig med hensyn til at mindske efterslæb og sikre en bæredygtig udvikling, der kan give regionerne i den yderste periferi mulighed for at nærme sig de gennemsnitlige udviklingsniveauer i Unionen;

15.

opfordrer Kommissionen til at styrke koordineringen mellem sine generaldirektorater i forbindelse med sager af relevans for regionerne i den yderste periferi for at sikre den mest hensigtsmæssige behandling af disse regioners problemer i de europæiske politikker og strategier; understreger i denne forbindelse, at generalsekretæren har en afgørende rolle for at sikre en fyldestgørende gennemførelse af artikel 349 i TEUF, idet tilpasninger af Den Europæiske Unions politikker til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi forudsætter, at beslutningerne træffes på højeste politiske niveau;

Landbrugspolitik

16.

glæder sig over Kommissionens seneste rapport (COM(2016)0797), som konkluderer, at de samlede resultater af POSEI-programmerne (2006-2014) er positive, og at POSEI synes at være afgørende for opretholdelse af produktionen i regionerne i den yderste periferi, og at POSEI er forenelig med de nye mål for den fælles landbrugspolitik, og som anbefaler, at den nuværende grundforordning opretholdes, samtidig med at der peges på, at det vil kunne være nødvendigt med budgettilpasninger efter ikrafttrædelsen af frihandelsaftaler, som risikerer at påvirke produktionen i regionerne i den yderste periferi i alvorligt omfang;

17.

mener, at POSEI-programmet har været en stor succes siden dets indførelse;

18.

støtter Kommissionens rapports konklusion, der opfordrer til at styrke den oprindelige udformning af POSEI for at undgå risikoen for, at landbrugsproduktionen opgives og de deraf følgende negative konsekvenser for beskæftigelsen, miljøet og den territoriale dimension i regionerne i den yderste periferi;

19.

mener, at der er behov for bedre støtte til diversificering af produktionen i regionerne i den yderste periferi og for foranstaltninger til at løse markedskriserne i visse sektorer, navnlig tomater og kvæg, og til at fremme udviklingen af småproduktioner, f.eks. inden for mejeriprodukter;

20.

beklager, at flere på hinanden følgende reformer af den fælles markedsordning for landbrugsprodukter ikke har taget tilstrækkeligt hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer til, at der tages bedre hensyn til dem i fremtiden;

21.

bemærker, at afskaffelsen af kvoter og garantipriser, der blev indledt med reformen af den fælles markedsordning for sukker i 2005, svækker sukkerrørsproducenterne i regionerne i den yderste periferi; understreger nødvendigheden af at forlænge samtlige særordninger, der er gennemført under artikel 349 i TEUF, for at sikre denne produktions konkurrenceevne varigt; anmoder om, at der indføres en støttemekanisme for sukkerrørsavlerne, hvis der sker et fald i sukkerpriserne på verdensmarkedet;

22.

opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til den afgørende betydning, som mælkeproduktionen har på Azorerne, fastholde støtten til producenterne og træffe supplerende foranstaltninger i tilfælde af en markedskrise,

23.

minder om, at bananproduktionen spiller en afgørende rolle i den økonomiske og sociale struktur i visse regioner i den yderste periferi; opfordrer derfor til at fastholde og om nødvendigt øge støtten til producenterne;

24.

opfordrer Kommissionen til i sine instrumenter til håndtering og påvisning af markedskriser i de forskellige landbrugssektorer såsom bananer, sukker, rom, fiskeri og mælk — med observatoriet for mælkemarkedet — at indføre en klar definition af markedskrise i regionerne i den yderste periferi og tilpasse sine indikatorer til forholdene i disse regioner;

25.

beklager, at de forskellige ordninger for »økologisk« mærkning i tredjelande og Unionens medlemsstater skaber konkurrencefordrejninger på dette marked, som går ud over både de europæiske producenter i regionerne i den yderste periferi og de europæiske forbrugere, som bliver vildledt om de faktiske produktionsforhold; opfordrer derfor til i forbindelse med de igangværende forhandlinger om de fremtidige europæiske bestemmelser om produktion og mærkning af økologiske produkter at udskifte anvendelsen af den nugældende ækvivalensordning med overensstemmelse for at sikre en retfærdig konkurrence mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelande;

26.

mener, at der er behov for at vedtage en retslig ramme på grundlag af artikel 349 i TEUF om produktioner med økologisk mærkning samt en retlig ramme om hygiejne og fytosanitære forhold, der tager højde for de særlige forhold, der kendetegner landbruget i tropeegne i den yderste periferi;

27.

opfordrer Kommissionen til at tilskynde landbrugerne i regionerne i den yderste periferi til at markedsføre deres højkvalitetsprodukter gennem anvendelse af det særlige mærke for disse regioner samt andre former for kvalitetsmærkning;

28.

fremhæver, at produktdifferentiering og -specialisering yderligere kan stimulere og fremme lokal produktion samt forarbejdning og markedsføring af fødevarer og dermed reducere de eksisterende forskelle mellem regionerne i den yderste periferi og de andre EU-regioner;

29.

understreger under henvisning til kohærensen mellem de forskellige politikker, at den indsats, som regionerne i den yderste periferi har gjort for at modernisere og styrke konkurrenceevnen, ikke må bringes i fare af frihandelsaftaler, der indgås mellem Unionen og tredjelande;

Den Europæiske Unions handelspolitik

30.

minder om, at artikel 207, stk. 3, i TEUF indeholder følgende krav: »de forhandlede aftaler [med tredjelande] er i overensstemmelse med Unionens interne politikker og regler«;

31.

bemærker, at de mange handelsaftaler med tredjelande, herunder verdens største producenter af bananer og sukker, ændrer fordelingen af markedet, skaber et pres på priserne og truer konkurrenceevnen blandt EU’s producenter af disse fødevarer;

32.

mener derfor, at Unionens handelspolitik ikke må bringe erhvervssektorerne i regionerne i den yderste periferi i fare, da de spiller en afgørende rolle i økonomisk, social og miljømæssig henseende;

33.

opfordrer til, at Unionens handelsforhandlinger fremover tager hensyn til de særlige forhold og de følsommer produktioner i regionerne i den yderste periferi, navnlig bananer, sukker, rom, tomater og desuden fiskevarer;

34.

opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme og agtpågivende i forsvaret af regionerne i den yderste periferis interesser i forhandlinger om Brexit;

35.

opfordrer Kommissionen til i overensstemmelse med tilsagnet i dens meddelelse af 20. juni 2012 at lade handelsaftaler, såsom økonomiske partnerskabsaftaler, være ledsaget af konsekvensanalyser, som, hvor dette er relevant, også bør omhandle yderregionerne, således at de medtager indvirkningerne på regionerne i den yderste periferi på miljømæssigt, socialt, økonomisk og territorialt plan; opfordrer til, at disse indvirkningsundersøgelser ligeledes måler handelsaftalernes samlede virkninger på regionerne i den yderste periferi;

36.

beklager, at der ikke hidtil er udarbejdet nogen undersøgelse af frihandelsaftalernes konsekvenser i regionerne i den yderste periferis landbrugssektorer; beklager ligeledes, at der ikke er taget hensyn til regionerne i den yderste periferi i Kommissionens rapport af 15. december 2016 om de samlede virkninger af handelsaftaler, hvilket er i modstrid med POSEI-forordningens bestemmelser;

37.

anmoder om, at der i Unionens handelspolitikker tages hensyn til regionerne i den yderste periferis konkurrencemæssige ulemper; opfordrer til, at de toldmæssige og ikketoldmæssige barrierer opretholdes, når de måtte være nødvendige for at kunne beskytte regionerne i den yderste periferis produktion, og til en effektiv anvendelse af beskyttelsesklausuler og stabiliseringsmekanismer i tilfælde af, at produktionerne i regionerne i den yderste periferi påvirkes eller risikerer at blive påvirket i alvorligt omfang;

38.

understreger grænserne for ækvivalensprincippet, navnlig for økologiske landbrugsprodukter, som giver adgang til Den Europæiske Unions marked for produkter fra tredjelande, som ikke respekterer de europæiske krav fuldt ud; opfordrer til at gennemføre overensstemmelsesprincippet omgående og til at styrke kontrolforanstaltningerne;

39.

opfordrer til at fremme regionerne i den yderste periferis rolle i Den Europæiske Unions udenrigspolitik i forhold til nabolandene for at styrke udenrigspolitikken på områder som bekæmpelse af fattigdom, miljømæssig bæredygtighed, styrkelse af demokratiet, kulturudvekslinger og ligestilling mellem kønnene;

Bæredygtig havpolitik, bæredygtigt fiskeri og bæredygtig blå vækst

40.

minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter, at Kommissionen kan foreslå specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, bl.a. vedrørende politikker på fiskeriområdet;

41.

anmoder Kommissionen om at overveje en støtteordning for bæredygtigt fiskeri i regionerne i den yderste periferi på grundlag af artikel 349 i TEUF i lyset af det, der gøres i landbrugssektoren under POSEI-programmet;

42.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at gennemføre alle henstillingerne i Parlamentets beslutning af 27. april 2017 om forvaltningen af fiskerflåderne i regionerne i den yderste periferi (5);

43.

opfordrer Unionen til at arbejde på at blive en maritim verdensmagt sammen med regionerne i den yderste periferi;

44.

understreger, at såvel den rigdom, som havene udgør, som de aktuelle og fremtidige teknologiske fremskridt kan medføre helt nye vækstmuligheder for regionerne i den yderste periferi; mener, at den blå bæredygtige vækst udgør en mulighed for at afbøde de strukturelle uligheder mellem regionerne i den yderste periferi og det europæiske fastland og kan bidrage til at gøre regionerne i den yderste periferi til et epicenter i en fremtidig europæisk politik;

45.

minder om, at regionerne i den yderste periferi på grund af deres placering indtager en vigtig plads i forbindelse med havforvaltning, overvågning af kystfarvande, bekæmpelse af ulovligt fiskeri og forbedring af transportsikkerheden;

46.

opfordrer Unionen og de berørte medlemsstater til at investere mere i området have og oceaner, især i tilknytning til regionerne i den yderste periferi, med henblik på at sikre en bæredygtig og effektiv økonomisk udvikling af deres eksklusive økonomiske zoner;

47.

glæder sig over den undersøgelse, som Kommissionen har iværksat om potentialet for bæredygtig blå vækst i regionerne i den yderste periferi, og opfordrer til, at der iværksættes et egentligt europæisk program for regionerne i den yderste periferi, som også giver svar på udfordringerne med hensyn til fødevaresikkerhed, havforskning og bioøkonomi; understreger imidlertid, at visse aktiviteter som olie- og gasudvinding fra havbunden og udforskning af mineralske aflejringer i havbunden kan få alvorlig indvirkning på de følsomme marineområder og forstyrre sårbare arter og økosystemer;

48.

minder om de beskyttede marineområders betydning i områderne i den yderste periferi;

Samhørighedspolitik

49.

minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter en særlig adgang til strukturfondene for regionerne i den yderste periferi, og at alle regionerne i den yderste periferi som følge heraf bør betragtes som »mindre udviklede regioner«; glæder sig over og støtter de foranstaltninger til fordel for regionerne i den yderste periferi, som Kommissionen har opstillet som led i en pakke af fire meddelelser om regionerne i den yderste periferi (2004, 2007, 2008 og 2012); understreger betydningen af Unionens finansielle støtte til regionerne i den yderste periferi, som udgør 13 mia. EUR for perioden 2014-2020;

50.

gentager, at samhørighedspolitikken bør forblive et af de vigtigste instrumenter for europæisk aktion efter 2020, navnlig i forbindelse med regionerne i den yderste periferi, hvor de regionale forskelle stadig er udtalte;

51.

opfordrer medlemsstaterne til i betragtning af nærhedsprincippet og det ansvar, der påhviler dem, fuldt ud at tage hånd om forhåndsbetingelserne, navnlig med hensyn til investeringer på de områder, der henhører under deres beføjelser, for at muliggøre de bedste resultater af de europæiske midler og politikker i regionerne i den yderste periferi;

52.

mener, at der i den næste programmering bør sikres mere fleksibilitet i den tematiske koncentration for regionerne i den yderste periferi vedrørende definitionen af nogle af deres prioriteter for brugen af strukturfondene, forudsat at der lægges vægt på bæredygtig udvikling; anmoder om fastholdelse af budgetbevillingerne til regionerne i den yderste periferi, af godtgørelsen af deres meromkostninger og af alle behørigt begrundede undtagelsesforanstaltninger, der skal kompensere for deres strukturelle ulemper;

53.

anmoder i forbindelse med den næste flerårige finansielle ramme (FFR) om en streng overholdelse af kriterierne i den generelle forordning om fastsættelse af de finansielle rammebeløb;

54.

minder om det fælles mål om dobbelt integrering af regionerne i den yderste periferi; opfordrer til, at alle mekanismer for grænseoverskridende samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi, oversøiske lande og territorier og tredjelande, der hører til deres geografiske område, uddybes og gøres operationelle, bl.a. gennem fastholdelse og forbedring af synergier mellem de retlige og finansielle bestemmelser i EUF- og EFRU-forordningerne;

55.

understreger, at det er vigtigt at tilpasse strategierne for territorialt europæisk samarbejde for at afbøde de negative følger for regionerne som følge af deres beliggenhed i den yderste periferi og at fremme samarbejde;

56.

anbefaler mere opmærksomhed i gennemførelsen af Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer (EFSI) over for regionerne i den yderste periferi, de mindst udviklede og mest isolerede områder;

57.

påpeger i forbindelse med ungdomsarbejdsløsheden i regionerne i den yderste periferi behovet for at styrke Unionens indsats til støtte og uddannelse af unge i regionerne i den yderste periferi, navnlig gennem ungdomsbeskæftigelsesinitiativet;

58.

minder om, at den vigtigste fond for uddannelse og beskæftigelse er Den Europæiske Socialfond (ESF); opfordrer Kommissionen — under henvisning til den kritiske strukturelle arbejdsløshed i regionerne i den yderste periferi og på grundlag af artikel 349 i TEUF, som tilkender regionerne i den yderste periferi ret til en særlig adgang til strukturfondene — til at skabe en supplerende tildeling under ESF for at støtte beskæftigelsesegnethed, mobilitet og uddannelse i regionerne i den yderste periferi;

59.

understreger, at det er vigtigt at tilpasse strategierne for forskning og innovation til en intelligent specialisering (RIS3) i regionerne i den yderste periferi, da de udgør et centralt element i gennemførelsen af samhørighedspolitikken;

60.

minder om betydningen af lokaludviklingsinstrumenter såsom lokaludvikling styret af lokalsamfundet (CLLD) og integrerede territoriale investeringer (ITI), der muliggør en bottom-up-tilgang, der kan imødekomme lokale strukturelle udfordringer og fremme de lokale myndigheders ejerskab; opfordrer derfor Kommissionen og de berørte medlemsstater til at undersøge, hvordan brugen af CLLD kan styrkes, da dette instrument er et fleksibelt og innovativt svar på det behov for tilpasning, som regionerne i den yderste periferi har tilkendegivet;

61.

understreger, at det er nødvendigt at tage højde for de demografiske forskelle i regionerne i den yderste periferi som en afgørende faktor ved udformningen af politikkerne for dem, navnlig på områderne undervisning, uddannelse og beskæftigelse;

Konkurrence- og statsstøttepolitik

62.

minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter, at Kommissionen kan foreslå specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, navnlig vedrørende told- og handelspolitik, finanspolitik, frizoner, betingelser for levering af råvarer og de mest nødvendige forbrugsvarer samt statsstøtte;

63.

minder desuden om, at artikel 107, stk. 3, i TEUF fastsætter, at støtte til fremme af den økonomiske udvikling i regionerne i den yderste periferi kan være forenelig med det indre marked på grund af deres strukturelle, økonomiske og sociale situation;

64.

opfordrer Kommissionen til i større omfang at bygge på artikel 107, stk. 3, litra a), og artikel 349 i TEUF i retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte og den generelle gruppefritagelsesforordning for at bidrage til den økonomiske og sociale udvikling i regionerne i den yderste periferi og til at tage mere hensyn til dem;

65.

understreger, at på grund af deres markeders fjerne beliggenhed og beskedne størrelse er en udbygning af de undtagelser fra konkurrencelovgivningen, der vedtages på grundlag af artikel 349 i TEUF og artikel 42 i TEU, ikke i stand til at påvirke handlen mellem medlemsstaterne eller at destabilisere det indre marked;

66.

beklager, at de oprindelige forslag til forenkling af den generelle gruppefritagelsesforordning og retningslinjerne for statsstøtte med regionalt sigte ikke fra begyndelsen og på forhånd har taget sigte på at tilpasse reglerne for regionerne i den yderste periferi for effektivt at sikre deres økonomiske og sociale udvikling;

67.

opfordrer Kommissionen til at styrke sin indsats til bekæmpelse af store monopoler i regionerne i den yderste periferi, som bidrager til fordyrelse af leveomkostningerne for lokalbefolkningerne, navnlig i importsektorer, der konkurrerer med udviklingen af den lokale økonomi, energi, transport og telekommunikation;

68.

anmoder Kommissionen om at forlænge de særlige skatteordninger for regionerne i den yderste periferi efter 2020 på grundlag af en dybtgående evaluering af deres situation og om samtidig at arbejde på retfærdige og effektive skatteordninger og styrke bekæmpelsen af skattesvig i Unionen og tredjelande;

69.

fordømmer handelspraksis som f.eks. aflastningsmarkeder, som kan destabilisere øsamfundenes mikromarkeder i de lokale økonomier;

Forskning, miljø, uddannelse, kultur, transport, energi og telekommunikation

70.

minder om, at artikel 349 i TEUF fastsætter, at Kommissionen kan foreslå specifikke foranstaltninger for regionerne i den yderste periferi, bl.a. vedrørende deres adgang til Unionens horisontale programmer;

71.

mener, at Unionens horisontale programmer bør fastsætte særlige adgangsbetingelser for regionerne i den yderste periferi for at sikre en effektiv deltagelse og for at valorisere disse regioners aktiver, navnlig i forbindelse med Horisont 2020, LIFE, COSME, Et Kreativt Europa mv.;

72.

opfordrer Kommissionen til at sørge for en effektiv integration af regionerne i den yderste periferi i de transeuropæiske transport-, energi- og telekommunikationsnet;

73.

minder om nødvendigheden af at gøre bæredygtig energiuafhængighed for regionerne i den yderste periferi til en prioritet; understreger, at regionerne i den yderste periferi besidder mange aktiver i forhold til udvikling af vedvarende energi, energieffektivitet og den cirkulære økonomi;

74.

fremhæver det betydelige potentiale i fremme af forskning og innovation med henblik på en robust og bæredygtig udvikling; opfordrer til at optimere regionerne i den yderste periferis adgang til ESI-fondene og Horisont 2020 med henblik på bedre at forbinde deres respektive universiteter, forskningscentre og innovative virksomheder og således give disse regioner mulighed for at blive attraktive områder, der er i stand til at fremme et bedre samspil mellem borgere og institutioner, ikke kun i regionerne i den yderste periferi, men også med det europæiske kontinent, de oversøiske lande og territorier og tredjelande;

75.

minder om den centrale rolle, som små og mellemstore virksomheder (SMV'er) spiller i regionerne i den yderste periferi for den økonomiske og sociale udvikling; opfordrer derfor Kommissionen til at tage bedre hensyn til situationen i regionerne i den yderste periferi inden for rammerne af COSME og EU-programmet for beskæftigelse og social innovation (EaSI);

76.

mener, at der bør tilskyndes yderligere til udvekslinger og samarbejde mellem regionerne i den yderste periferi og tredjelande i deres nærhed på områderne forskning og innovation samt kultur og uddannelse for at fremme deres regionale integration;

77.

ser med tilfredshed, at det nye Erasmus+-program tilskynder til mobilitet for studerende og unge erhvervsfolk fra regionerne i den yderste periferi ved at tilbyde dem det maksimale støttebeløb; anmoder om at lade tilsvarende bestemmelser indgå i programmet »Et Kreativt Europa«; ønsker ikke desto mindre, at der inden for rammerne af Erasmus tages bedre hensyn til de fælles særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, navnlig ved at fremme udvekslinger mellem regionerne i den yderste periferi indbyrdes; beklager, at mobilitetsgodtgørelsen under Erasmus ofte er utilstrækkelig i forhold til de faktiske omkostninger ved et ophold i moderlandet til trods for ordlyden af Erasmus+-forordningens betragtning 37: »Begrænsningerne ved den fjerne beliggenhed, der gælder regionerne i Unionens yderste periferi og i de oversøiske lande og territorier, bør tages i betragtning ved programmets gennemførelse«;

78.

opfordrer Kommissionen til at udvide den nye mobilitetsordning for unge, »Move2Learn, Learn2Move«, til europæiske borgere, der er bosat i regionerne i den yderste periferi, og til at tilpasse beløbsstørrelsen for de godtgørelser af opholdsudgifter, der tilbydes dem, til de faktiske udgifter ved en rejse fra regionerne i den yderste periferi til det europæiske fastland; glæder sig over Kommissionens beslutning om ikke at begrænse denne bestemmelse til jernbanetransport, hvilket ville være gået ud over unge fra oversøiske områder;

79.

bemærker, at Natura 2000 ikke finder anvendelse på de franske regioner i den yderste periferi, selv om de rummer en ekstraordinær biodiversitet, der er blevet mere sårbar, navnlig som følge af klimaændringer; opfordrer derfor til, at der gennemføres særlige beskyttelsesforanstaltninger, og til, at den forberedende foranstaltning BEST forlænges og gøres til en varig mekanisme til finansiering af projekter inden for biodiversitet, valorisering af økosystemtjenester og tilpasning til klimaændringer i den oversøiske del af EU;

80.

foreslår, at der udarbejdes en indvirkningsvurdering af mulighederne for at anvende Natura 2000-programmet på de franske regioner i den yderste periferi for at finde frem til, hvilke redskaber der er bedst egnet til at beskytte biodiversiteten og miljøet i disse regioner;

81.

minder om, at midtvejsevalueringen af Unionens biodiversitetsstrategi, som Kommissionen offentliggjorde i oktober 2015, og som Revisionsretten omtaler i sin særberetning nr. 1/2017, konkluderede, at til trods for de betydelige fremskridt, der var gjort siden 2011 med gennemførelse af foranstaltningerne under mål 1, bestod de største udfordringer i gennemførelsen af de havrelaterede dele af Natura 2000-nettet samt i at få sikkerhed for en effektiv forvaltning af Natura 2000-områderne og for den nødvendige finansiering til Natura 2000-nettet, som begge er vigtige faktorer for regionerne i den yderste periferi;

82.

minder om, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning nr. 1/2017 tilkendegav, at det er nødvendigt med betydelige fremskridt i medlemsstaterne og en yderligere indsats fra Kommissionens side med henblik på at yde et bedre bidrag til opfyldelsen af de ambitiøse mål i EU’s biodiversitetsstrategi 2020;

83.

minder om, at Den Europæiske Revisionsret i sin særberetning fra januar 2017 vurderede, at »Det vil kræve en yderligere indsats at gennemføre Natura 2000-nettet på en sådan måde, at dets fulde potentiale realiseres«;

84.

understreger, at en forbedring af internetadgangen absolut må spille en rolle i forbindelse med territorial samhørighed, fremme af lige muligheder, jobskabelse og forbedring af befolkningens levevilkår i regionerne i den yderste periferi,

85.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage hensyn til de særlige forhold i regionerne i den yderste periferi, når den tager fat på spørgsmålene i forbindelse med digital netdækning;

86.

opfordrer til, at der skabes et særprogram af lignende art som POSEI for transportområdet for at fremme den territoriale, sociale og økonomiske samhørighed i disse regioner og begrænse visse af disse regioners isolation eller dobbelte isolation; understreger, at et sådant program bør indebære støtte til transport af personer og varer mellem regionerne i den yderste periferi og kontinentet, inden for regionerne i den yderste periferi og mellem regionerne i den yderste periferi. f.eks. Azorerne, Madeira og De Kanariske Øer; understreger, at dette program også bør bidrage til at fremme samhandelen mellem disse regioner;

87.

understreger, at regionerne i den yderste periferi er begunstigede turistområder, og at det er helt nødvendigt at investere i et kvalitetsbetonet transportnet med overkommelige priser, navnlig af hensyn til hjemmemarkedet;

88.

opfordrer Den Europæiske Union til at forpligte sig afgørende på at internationalisere adgangen til regionerne i den yderste periferi gennem etablering af infrastrukturer og transportveje, der kan forbinde disse regioner med det europæiske fastland, tredjelande i deres nærhed og resten af verden;

89.

opfodrer til, at der iværksættes en egentlig EU-erhvervsstrategi i regionerne i den yderste periferi, som kan skabe jobs, der ikke risikerer at blive udflyttet, og som bygger på virksomhedernes evne til at konsolideres deres lokale forankring;

90.

mener, at regionerne i den yderste periferi kan profileres som privilegerede steder til iværksættelse af pilotprojekter med henblik på foranstaltninger, der skal gennemføres horisontalt i medlemsstaterne;

o o

91.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne og deres regioner samt Regionsudvalget.

(1) EUT C 258 E af 7.9.2013, s. 1.

(2) Vedtagne tekster, P7_TA(2014)0133.

(3) Domstolens dom af 15. december 2015, Parlamentet og Kommissionen mod Rådet, C-132/14 til C-136/14, ECLI:EU:C:2015:813.

(4) EUT L 187 af 26.6.2014, s. 1.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2017)0195.

Top

Choose the experimental features you want to try