52017IP0075

EUR-Lex

Access to European Union law

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

EUROPA
EUR-Lex home
EUR-Lex - 52017IP0075 - EN

Help

Search tips

Need more search options? Use the Advanced search

Document 52017IP0075

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om EU-midler til ligestilling (2016/2144(INI))

EUT C 263 af 25.7.2018, p. 72–81 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

HTML

PDF

Official Journal

25.7.2018

Den Europæiske Unions Tidende

C 263/72

P8_TA(2017)0075

EU-midler til ligestilling

Europa-Parlamentets beslutning af 14. marts 2017 om EU-midler til ligestilling (2016/2144(INI))

(2018/C 263/09)

Europa-Parlamentet,

—	der henviser til artikel 2 og artikel 3, stk. 3, andet afsnit, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU) og artikel 8 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF),

—	der henviser til artikel 23 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—	der henviser til Rådets forordning (EU, Euratom) nr. 1311/2013 af 2. december 2013 om fastlæggelse af den flerårige finansielle ramme (FFR) for årene 2014-2020 (1),

—	der henviser til Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens interinstitutionelle fælleserklæring om integration af ligestillingsaspektet (2), som er vedlagt FFR'en,

—	der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1304/2013 af 17. december 2013 om Den Europæiske Socialfond og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1081/2006 (3),

—	der henviser til den interinstitutionelle aftale af 2. december 2013 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin, om samarbejde på budgetområdet og om forsvarlig økonomisk forvaltning (4),

—	der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet med titlen »Midtvejsgennemgang/midtvejsrevision af flerårige finansielle ramme for årene 2014-2020 — Et EU-budget med fokus på resultater« (COM(2016)0603),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument indeholdende den årlige tilsynsrapport 2014 for Horisont 2020 (SWD(2016)0123),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsprogram om programerklæringer for driftsudgifter på forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (COM(2016)0300),

—	der henviser til det fælles arbejdsdokument fra Kommissionen og Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik om ligestilling og styrkelse af kvinders position: ændring af pigers og kvinders liv via EU's eksterne forbindelser 2016-2020 (SWD(2015)0182),

—	der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om strategisk engagement i ligestilling 2016-2019 (Strategic engagement for gender equality 2016-2019 (SWD(2015)0278),

—	der henviser til sin beslutning af 13. september 2016 om skabelse af arbejdsmarkedsvilkår, som er mere fordelagtige for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv (5),

—	der henviser til undersøgelsen om EU-budgettet for ligestilling, der blev fremlagt af Parlamentets temaafdeling D i 2015, og til den opfølgende undersøgelse om anvendelse af midler til ligestilling i udvalgte medlemsstater, fremlagt af temaafdeling C i 2016,

—	der henviser til Kommissionens meddelelse af 21. september 2010 med titlen »Strategi for ligestilling mellem kvinder og mænd 2010-2015« (COM(2010)0491),

—	der henviser til sin beslutning af 8. marts 2016 om integrering af kønsaspektet i Europa-Parlamentets arbejde (6),

—	der henviser til Europarådets rapport om kønsbudgettering: endelig rapport fra ekspertgruppen om kønsbudgettering — Strasbourg 2005,

—	der henviser til forretningsordenens artikel 52,

—	der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og udtalelser fra Budgetudvalget og Budgetkontroludvalget (A8-0033/2017),

der henviser til, at ligestilling mellem kvinder og mænd er en af Den Europæiske Unions grundlæggende værdier og er fastsat i traktaterne; der henviser til, at princippet om integrering af ligestillingsaspektet er fastlagt i artikel 8, i TEUF, hvoraf det fremgår, at Unionen i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder;

B.	der henviser til, at blandt FN's 17 mål for bæredygtig udvikling, som skal gennemføres inden 2030, er mål nr. 5 ligestilling mellem kønnene, og det finder anvendelse på alle 17 mål;

der henviser til, at i Kommissionens strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, som blev offentliggjort i december 2015, fremhæves den centrale rolle, som EU-støtte spiller for ligestilling mellem kønnene; der henviser til, at ingen EU-institution konsekvent har gennemført kønsbudgettering;

D.	der henviser til, at udgifter og indtægter har forskellig indvirkning på kvinder og mænd;

E.	der henviser til, at Parlamentet i sin beslutning af 6. juli 2016»Forberedelse af revisionen af den flerårige finansielle ramme 2014-2020 efter valget: Parlamentets input forud for Kommissionens forslag« (7), støtter en effektiv integration af kønsaspektet;

F.	der henviser til, at kønsaspektet som regel oftere behandles på de »bløde« områder, f.eks. menneskelige ressourcer, i stedet for »hårde«, f.eks. infrastruktur og IKT, som får større økonomisk støtte;

der henviser til, at der skal tilbydes en velgennemtænkt ordning med plejerelateret orlov samt pleje af høj kvalitet, der er økonomisk overkommelig og tilgængelig, herunder offentlige faciliteter for at skabe balance mellem arbejds- og privatliv, og fremhæver, at udgifterne til disse faciliteter skal betragtes som en del af infrastrukturinvesteringerne; der henviser til, at disse to faktorer er en forudsætning for kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet i ledende stillinger og inden for videnskab og forskning og dermed for ligestillingen;

der henviser til, at der i den fælles erklæring fra Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen opfordres til, at de årlige budgetprocedurer, der finder anvendelse på FFR 2014-2020, i passende omfang integrerer elementer, der påvirker kønsaspekterne, under hensyntagen til de måder, hvorpå de overordnede finansieringsrammer for Unionen bidrager til øget ligestilling og sikrer integration af kønsaspektet; der henviser til, at der trods dette forhold er behov for at intensivere det faste tilsagn om integrering af kønsaspektet, da der har været minimal gennemførelse af dette i eksisterende politikker, og der er blevet øremærket utilstrækkelige budgetressourcer til ligestillingsspørgsmål;

der henviser til, at en nedklassificering af spørgsmålet om ligestilling mellem mænd og kvinder i den offentlige debat og på den politiske dagsorden er blevet indlysende både på EU-plan og på nationalt plan siden krisen i 2008; der henviser til, at den skattemæssige konsolidering og de budgetbegrænsninger, som krisen har påtvunget, formentlig vil betyde et yderligere fald i de tilgængelige midler til ligestillingsstrategier og -organer;

J.	der henviser til, at på et tidspunkt, hvor der er en tillidskrise i EU, bør det være en prioritet for alle de europæiske institutioner at sikre, at dets finanser er fuldstændig gennemsigtige, hvilket er noget, de ikke må ignorere;

K.	der henviser til, at ifølge kønsligestillingsindekset 2015 fra Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder (EIGE) er målet om ligestilling mellem kvinder og mænd i Europa stadig langt fra nået;

der henviser til, at et af de vigtigste elementer i ligestillingen mellem kvinder og mænd er lige løn; der imidlertid henviser til, at EU's indsats og resultater med hensyn til at øge erhvervsfrekvensen blandt kvinder, sikre samme økonomiske uafhængighed for kvinder og mænd, fremme ligestilling mellem kvinder og mænd inden for beslutningstagning, bekæmpe kønsbaseret vold og beskytte og støtte ofre samt fremme ligestilling mellem kønnene og kvinders rettigheder i hele verden er lige så vigtige;

M.	der henviser til, at der i De Forenede Nationers Beijing-handlingsprogram i 1995 blev opfordret til en kønssensitiv tilgang til budgetprocesser;

Generelle bemærkninger

glæder sig over intentionen om, at ligestilling i overensstemmelse med artikel 8 i TEUF integreres som et tværgående politikmål for EU-budgettet i EU-midlerne og programmerne;

beklager imidlertid, at EU's politiske engagement på højt niveau vedrørende ligestilling mellem kønnene og integration af ligestillingsaspektet endnu ikke er fuldt ud afspejlet i budgetbevillingerne og afgørelserne om udgifter på EU's politikområder som en del af en kønsbudgetteringsmetode;

bemærker, at kønsbudgettering er en del af en overordnet strategi for ligestilling mellem kønnene og understreger derfor, at EU-institutionernes vilje på dette område er af grundlæggende betydning; beklager i denne forbindelse, at der ikke blev vedtaget nogen EU- strategi for ligestilling mellem mænd og kvinder for perioden 2016-2020, og opfordrer Kommissionen til at styrke sin strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019 ved at vedtage den som en meddelelse i tråd med Rådets konklusioner om ligestilling mellem mænd og kvinder af 16. juni 2016;

understreger betydningen af de strukturer og processer, der er forbundet med budgetarbejdet, og fremhæver behovet for at ændre dem, som har vist sig at understøtte eller på utilsigtet vis fremme ulighed mellem kønnene;

bemærker, at bevidstgørelse og undervisning om integrering af kønsaspektet og kønsbudgettering er nødvendigt for at udvikle kønsspecifikke strukturer og procedurer;

bemærker, at visse EU-programmer (f.eks. Den Europæiske Socialfond (ESF), programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 (REC), Horisont - 2020, instrumentet til førtiltrædelsesbistand II (IPA II) inden for humanitær bistand, instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde (DCI) og Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder (EIDHR)) indeholder specifikke foranstaltninger vedrørende ligestilling mellem kønnene, mens andre (som f.eks. det europæiske program for beskæftigelse og social innovation (EaSI), Den Europæiske Fond for Bistand til de Socialt Dårligst Stillede (FEAD), Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) og Den Europæiske Fond for Tilpasning til Globaliseringen (EGF)) indeholder henvisninger til de generelle principper om ligestilling, men kun få programmer fastsætter klare mål, afsætter målrettede ressourcer eller iværksætter en systematisk gennemførelse og overvågning af dette forhold;

beklager, at adskillige programmer kun omfatter ligestilling som et tværgående mål, hvilket ikke kun fører til lavere støtte til kønsspecifikke foranstaltninger, men også gør det næsten umuligt at anslå de beløb, som er afsat til ligestilling mellem mænd og kvinder (8);

beklager, at de fleste af de EU-finansierede programmer ikke har specifikke aktioner med specifikke budgetbevillinger. der er målrettet ligestilling mellem mænd og kvinder; bemærker, at ligestilling mellem kønnene bør anerkendes som en politisk målsætning på EU's budgetposter, og derfor bør de beløb, der afsættes til de enkelte politiske mål og foranstaltninger anføres specifikt, så de kan blive mere gennemsigtig og ikke overskygge de kønsrelaterede mål; mener på samme vis, at budgetkontrollen bør angive, i hvilken udstrækning EU-budgettet og gennemførelsen af det virker fremmende eller hæmmende for ligestillingspolitikken;

beklager, at redskaberne til integration af kønsaspektet såsom kønsindikatorer, kønsspecifik konsekvensanalyse og kønsbudgettering kun sjældent bruges i udformningen og implementeringen af politiktiltag, både hvad angår EU- og medlemsstatsinstitutioner; beklager den aktuelle mangel på omfattende kønsindikatorer og kønsopdelte data, og fremhæver, at EIGE skal indsamle kønsspecifikke indikatorer og indsamle kønsopdelte data med henblik på at udarbejde et sammenhængende billede af virkningerne af EU's politikker på ligestilling mellem mænd og kvinder samt den rette finansielle og budgetmæssige ansvarlighed i forbindelse med dette; understreger den grundlæggende betydning, som EIGE spiller med hensyn til at lukke hullet i samarbejde med statistikere og beslutningstagere med henblik på at øge bevidstheden om de udfordringer, der er forbundet med at indsamle følsomme oplysninger; gentager derfor sin opfordring til at videreudvikle indikatorer og statistikker vedrørende kønsspørgsmål for at muliggøre en vurdering af EU's budget ud fra et kønsperspektiv samt en overvågning af kønsbudgetteringsindsatsen;

10.

beklager, at der til trods for den fælles erklæring om integration af kønsaspektet, der er vedlagt FFR, kun er sket et lille fremskridt på dette område;

11.

beklager, at FFR 2014-2020 ikke har givet anledning til nogen klar ligestillingsstrategi med specifikke mål, konkrete målsætninger eller budgettildelinger;

12.

beklager, at Kommissionens meddelelse om FFR-midtvejsrevisionen, der blev offentliggjort i september 2016, ikke indeholder nogen omtale af tiltag til integration af kønsaspektet;

13.

opfordrer til, at strategien for ligestilling mellem mænd og kvinder og integreringen heraf bliver en del af det europæiske semester;

14.

understreger, at gennemsigtighed og adgang til oplysninger om reelle resultater inden for ligestillingsområdet snarere end blot om gennemførelsen bør være en reel prioritet for EU;

15.

opfordrer til at der også vedtages bestemmelser vedrørende integration af kønsaspektet i politikområder, der ikke anses for at være af umiddelbar betydning for ligestilling, som f.eks. IKT, transport, erhvervsliv og investeringsstøtte eller klimaændringer;

16.

mener, at et netværk af eksterne eksperter og organisationer bør inddrages i alle faser af budgetproceduren for at øge gennemsigtigheden og den demokratiske kvalitet, navnlig når den vedrører anvendelsen af en kønsspecifik budgetteringsstrategi;

EU-finansiering af ligestilling inden for beskæftigelse, sociale anliggender og inklusion gennem de europæiske struktur- og investeringsfonde (ESI-fonde)

17.

gør opmærksom på, at ESI-fonde udgør den vigtigste finansielle støtte til gennemførelsen af ligestillingspolitikken i EU, navnlig hvad angår ESF, der har den målsætning at fostre fuldstændig integration af kvinderne på arbejdsmarkedet; understreger, at forordning (EU) nr. 1304/2013 gør integration af kønsaspektet til en obligatorisk del af alle faser af programmer og projekter, der finansieres af ESF, herunder under forberedelse, gennemførelse, tilsyn og evaluering;

18.

understreger den vigtige rolle, som offentlige tjenesteydelser spiller med hensyn til at fremme ligestilling mellem kønnene; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at arbejde for en opfyldelse af Barcelonamålene for at gøre balancen mellem arbejds- og privatliv til en realitet for alle samt at anvende passende værktøjer og incitamenter, herunder europæiske fonde, såsom Den Europæiske Socialfond, Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) og Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og sikre den nødvendige sociale infrastruktur til økonomisk overkommelige og tilgængelige pasningsordninger af høj kvalitet for børn og andre plejekrævende personer, herunder ældre, plejeafhængige personer og familiemedlemmer med handicap; bemærker, at dette vil føre til flere kvinder på arbejdsmarkedet og større økonomiske uafhængighed for kvinder;

19.

beklager, at kvinder stadig lider under uligheder på arbejdspladsen, som f.eks. mindre beskæftigelse, indkomstforskelle, hyppigere ansættelse i atypiske beskæftigelsesforhold, deltidsbeskæftigelse, dårligere pensionsrettigheder, dårligere karrieremuligheder og langsommere videreudvikling; understreger betydningen af ESF med hensyn til finansieringen af mulighederne for at bekæmpe forskelsbehandling og fremme ligestillingen mellem mænd og kvinder på arbejdsmarkedet;

20.

bemærker, at den traditionelle metode ikke tager højde for ulønnet arbejde, som f.eks. børnepasning og ældrepleje i udbetalingen af sociale ydelser;

21.

bemærker, at det fremgår af Kommissionens arbejdsdokument om den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, at 5,85 mia. EUR vil blive brugt i perioden 2014-2020 på foranstaltninger til fremme af ligestilling, hvoraf 1,6 % under ESF for den specifikke investeringsprioritet »ligestilling mellem mænd og kvinder på alle områder, herunder i adgang til beskæftigelse, avancementsmuligheder, forening af arbejde og privatliv samt fremme af lige løn for lige arbejde«;

22.

bemærker, at støtten fra EFRU fortsat skal støtte investeringer i børnepasning, ældrepleje og anden offentlig og privat social infrastruktur for blandt andet at fremme en bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv;

23.

understreger den vigtige rolle, som ELFUL udfylder for at sikre den nødvendige finansiering til at støtte offentlige tjenester og social infrastruktur i landdistrikterne og give kvinder lettere adgang til at eje jord og foretage investeringer;

24.

opfordrer Kommissionen til at foreslå nye målrettede aktioner til fremme af kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, såsom et specifikt program finansieret af ELFUL til fremme af iværksættervirksomhed blandt kvinder;

25.

opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder til at udnytte potentialet i tværgående finansieringsmuligheder under europæiske struktur- og investeringsfonde til at støtte projekter, der sigter mod at fremme ligestilling mellem kønnene; understreger vigtigheden af at anvende partnerskabsprincippet inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde, som bidrager positivt til integrering af ligestillingsaspektet på lokalt niveau;

26.

minder om betydningen af kravet om at medtage kønsopdelte indikatorer i overvågning og evaluering af operationelle programmer, som dette er fastsat i forordning (EU) nr. 1303/2013 om fælles bestemmelser for de europæiske struktur- og investeringsfonde, med henblik på at opfylde målsætningen om ligestilling mellem kønnene i gennemførelsesfasen;

27.

beklager, at på trods af bestræbelserne på at skabe en »standard« på dette område er der endnu ikke fastlagt hverken en systematisk metode til gennemførelse af ligestillingsaspektet inden for de europæiske struktur- og investeringsfonde eller målrettede aktioner under en samlet strategi for integration af kønsaspektet; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at afsætte flere ressourcer til ligestilling, hvor dette er nødvendigt, og til konsekvent at overvåge implementeringen af integrationen af ligestillingsaspektet;

28.

minder om, at ESI-fondene er underlagt en forhåndsbetingelse om ligestilling, som kræver særlige foranstaltninger til uddannelse af det relevante personale og inddragelse af organer med ansvar for ligestilling mellem kønnene under hele forberedelsen og gennemførelsen af programmerne; opfordrer Kommissionen til at sikre, at dette krav opfyldes; opfordrer til en effektiv udnyttelse af de eksisterende ligestillingsorganer i medlemsstaterne; glæder sig meget i denne forbindelse over nationale former for bedste praksis, såsom det europæiske fællesskab af fagfolk inden for integration af kønsaspektet (Gender CoP) i Sverige; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre ligestillingsorganers uafhængighed og muligheder for at være effektive og give dem tilstrækkelige beføjelser og ressourcer til at opfylde deres primære opgaver;

29.

understreger vigtigheden af at give særlig opmærksomhed og prioritet til foranstaltninger, som støtter investeringer fra de europæiske struktur- og investeringsfonde i uddannelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige tjenester i tillæg til børnepasningsfaciliteter, da disse tjenester står over for nedskæringer i den offentlige støtte på nationalt, regionalt og lokalt plan, og da det vil øge antallet af arbejdspladser;

30.

foreslår øgede finansielle bevillinger inden for FFR til sociale faciliteter og ydelser til børnepasning og ældrepleje;

EU-finansiering til ligestilling inden for grundlæggende rettigheder, lighed og medborgerskab via programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab (REC) 2014-2020

31.

beklager, at budgetposterne under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 (REC) ikke specifikt angiver de ressourcer, der er afsat til hver af programmets målsætninger, hvilket gør det meget vanskeligt at analysere udgifterne til ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af vold mod kvinder;

32.

bemærker, at det fremgår af Kommissionens arbejdsdokument om den strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene 2016-2019, at de to mål vedrørende ligestilling mellem mænd og kvinder og vedrørende Daphne-programmet til bekæmpelse af vold mod kvinder tegner sig for 35 % af de regionale midler, og at det samlede budget for ligestilling mellem kønnene inden for grundlæggende rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab under programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab 2014-2020 beløber sig til 439,5 mio. EUR; gør opmærksom på, at størstedelen af midlerne vil blive bevilget under Daphne-målet i sammenligning med ligestillingsmålet; beklager ikke desto mindre, at Daphne-programmet ikke er en særskilt budgetpost, eftersom det i øjeblikket er et af de specifikke mål i programmet for rettigheder, ligestilling og unionsborgerskab; fremhæver behovet for at bevilge tilstrækkelig økonomisk støtte til Daphne-programmet og for at opretholde dets synlighed og særdeles fremtrædende profil;

33.

understreger, at de indkaldelser, af forslag, der er offentliggjort under Daphne-målet for perioden 2014-2020, omfatter alle former for vold mod kvinder og/eller børn; bemærker, at størsteparten af midlerne er blevet øremærket til bekæmpelse og forebyggelse af vold forbundet med skadelige praksisser (39 %) og til støtte ydet af specialiserede kvindeorienterede støttetjenester for ofre for kønsbaseret vold, vold i hjemmet eller vold mellem samlivspartnere (24 %);

34.

bemærker, at følgende prioriteringer blev taget op under ligestillingsmålet: lige økonomisk uafhængighed for kvinder og mænd og afbalancering af arbejdsliv og fritid (44 % af ressourcer øremærket); fremme af god praksis vedrørende kønsroller og overvindelse af kønsstereotype forestillinger inden for uddannelse og på arbejdspladsen (44 %) og støtte til EU-niveaubaserede netværk for ligestillingstemaer (12 %);

35.

understreger, at opbygning af borgerskab ikke alene bør knyttes til retten til forsvar og udvidelse af rettigheder, men også velfærd og trivsel, kønsstereotypefri uddannelse og undervisning og adgang til sociale ydelser og sundhedsydelser, herunder seksuel og reproduktiv sundhed;

36.

beklager ikke desto mindre nedskæringen af de midler, der er afsat til Daphne-programmets specifikke mål; påpeger, at Daphne-budgetbevillingerne beløb sig til 18 mio. EUR i forpligtelser i 2013 sammenlignet med 19,5 mio. EUR i 2012 og mere end 20 mio. EUR i 2011; bemærker endvidere, at REC-programmet i 2016 ikke havde afsat meget mere end 14 mio. EUR til dette mål;

37.

opfordrer Kommissionen til i forbindelse med udarbejdelsen af det årlige arbejdsprogram at respektere den hensigtsmæssige og rimelige fordeling af den finansielle støtte mellem de forskellige områder, der er omfattet af de specifikke REC-mål, under hensyntagen til niveauet af de midler, der allerede er tildelt i den foregående programmeringsperiode 2007-2013;

38.

opfordrer Kommissionen til at øge støtten til europæiske netværk om ligestillingsforhold og derved styrke mulighederne for mere »peer-to-peer«-læring blandt især de subnationale myndigheder; bemærker navnlig, at særlig støtte er nødvendig for at øge kvinders deltagelse i beslutningsprocessen;

39.

opfordrer til øget klarhed over, hvordan målet om bekæmpelse af vold kan forfølges under REC-programmet; fremhæver betydningen af, at midlerne når frem til græsrodsorganisationer og de lokale og regionale myndigheder for at sikre en effektiv gennemførelse; opfordrer til, at der gives forrang til organisationer, der beskæftiger sig med forebyggelse af vold og støtte til ofre for alle former for vold;

40.

anerkender behovet for at sikre støtte til implementering af eksisterende lokale og regionale ligestillingsinitiativer såsom det europæiske charter for ligestilling mellem mænd og kvinder på lokalt plan;

41.

opfordrer Kommissionen til at styrke kravet vedrørende indsamling af kønsopdelte data i implementeringen af dette program som et essentielt værktøj til at kunne foretage effektive kønsbudgetteringsanalyser;

EU-finansiering til ligestilling inden for forskning og innovation via Horisont 2020

42.

fremhæver, at Horisont 2020-programmet i overensstemmelse med kravene i artikel 16 i forordning (EU) nr. 1291/2013 integrerer ligestilling og kønsaspektet i forskningen som et tværgående anliggende inden for hver af de forskellige dele af arbejdsprogrammet;

43.

henleder opmærksomheden på de tre mål om integration af kønsaspektet under dette program, nemlig at fremme lige muligheder og kønsbalance i projektgrupper, at sikre kønsbalance i beslutningstagningen og at indarbejde et kønsaspekt i forskningsindhold;

44.

glæder sig over, at Horisont 2020 støtter forskningsorganer i deres implementering af ligestillingsplaner; glæder sig over det fælles projekt mellem Kommissionen og EIGE om at udvikle et online-redskab for ligestillingsplaner som et middel til at indkredse og dele bedste praksis med relevante aktører;

45.

glæder sig over, at ansøgere har mulighed for at inkludere uddannelse og specifikke undersøgelser om kønsaspektet som støtteberettigede omkostninger i deres forslag;

46.

glæder sig over, at kønsbalancen blandt personalet er en faktor i vurderingskriterierne i dette program, og over den måde, hvorpå køn og/eller analyse af kønsaspektet tages i betragtning i et forslag og behandles af bedømmerne sammen med andre relevante aspekter af forslaget;

47.

glæder sig over de specifikke indikatorer, der bruges til at føre tilsyn med gennemførelsen af ligestillingsperspektivet inden for dette program, samt at kvindernes deltagelse på området for kønsbalance i Horisont 2020’s rådgivende grupper var på 52 % i 2014 (9);

48.

mener, at en yderligere gennemgang er nødvendig for at vurdere resultaterne, herunder vurderinger baseret på specifikke indikatorer såsom procentandelen af kvindelige deltagere og kvindelige projektkoordinatorer i dette program, og for at kunne foreslå justeringer af de specifikke tiltag, hvis det viser sig nødvendigt;

49.

opfordrer til, at integrationen af kønsaspektet styrkes under dette program, og til udvikling af ligestillingsmål under strategier, programmer og projekter på alle stadier i forskningsforløbet;

50.

opfordrer til, at en uafhængig finansieringspost for kønsspecifikke strukturændringsprojekter (såsom ligestilling mellem kønnene inden for forskning og innovation (GERI) for 2014-2016) bibeholdes og ligeså andre ligestillingsemner inden for forskning og innovation;

51.

glæder sig over, at et af målene i »Videnskab med og for samfundet« er at sikre ligestilling mellem kvinder og mænd både i forskningsprocesserne og i forskningens indhold; glæder sig endvidere over tilskuddet til »Støtte til forskningsinstitutioner for at gennemføre ligestilling mellem mænd og kvinder« og »Fremme af ligestilling mellem kønnene i Horisont 2020 og det europæiske forskningsrum«; beklager imidlertid, at der ikke findes specifikke poster på budgettet for de mål, der er skitseret i dette program;

Andre programmer og fonde indeholdende specifikke målsætninger for ligestilling

52.

understreger, at naturkatastrofer har en stor indvirkning på infrastruktur til offentlige tjenester, og at kvinder derfor er særligt berørt heraf; opfordrer Kommissionen til at indføre et krav om kønsspecifikke analyser i EU's Solidaritetsfond i forbindelse med vurderinger af indvirkninger på befolkningen;

53.

bemærker, for så vidt angår eksterne tiltag og udviklingssamarbejde, at ligestillingshandlingsplanen (GAP) for perioden 2016-2020 indbefatter EU's aktiviteter i tredjelande, og at der er indtil flere eksterne bistandsinstrumenter, der støtter målsætninger på ligestillingsområdet;

54.

understreger, at kvinder og piger, som er ofre for væbnede konflikter, har ret til at modtage den nødvendige lægebehandling, herunder adgang til prævention, svangerskabsforebyggelse og abort; minder om, at EU's humanitære bistand bør værne om pigers og kvinders rettigheder i henhold til den humanitære folkeret og ikke bør være underlagt restriktioner pålagt af andre partnerdonorer, som anført i EU's budget for 2016; glæder sig over EU's strategi i denne henseende; opfordrer Kommissionen til at fastholde sin holdning;

55.

opfordrer Kommissionen til at øremærke EU-udviklingsmidler til frivillig moderne familieplanlægning og sundhedsydelser på området for reproduktiv sundhed for at opveje det økonomiske tab, der er fulgt af den såkaldte »globale gag-regel«, som den nye amerikanske regering har indført, og dermed redde kvinders liv, beskytte deres sundhed og forebygge udbredelsen af seksuelt overførte infektioner;

56.

understreger, at ligestilling mellem kvinder og mænd også er medtaget blandt grundprincipperne for den seneste Asyl-, Migrations- og Integrationsfond (AMIF); gentager sin opfordring til at medtage kønsaspektet inden for migrations- og asylpolitik ved at sikre, at kvinder har adgang til sikre rum, specifikke sundhedsydelser i forbindelse med seksuel og reproduktiv sundhed og rettigheder på disse områder, og at der skal tages særligt hensyn til de særlige behov hos udsatte personer som f.eks. kvinder, der har været udsat for vold, herunder seksuel vold, uledsagede mindreårige og andre sårbare grupper, herunder LGBTI-personer;

57.

opfordrer til vedtagelse af et omfattende sæt EU-dækkende kønsretningslinjer om indvandrings- og asylpolitik og afsættelse af tilstrækkelige midler til omfattende uddannelsesprogrammer for fagfolk, som er i kontakt med flygtninge og asylansøgere; understreger, at disse skal være afstemt efter de kønsspecifikke behov hos flygtningekvinder og de kønsspecifikke skader, såsom handel med kvinder og piger;

58.

fremhæver de fortsatte problemer med overfyldte flygtningemodtagelsescentrene og den virkning, dette har på kvinders sikkerhed; opfordrer til en øget anvendelse af Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden til forbedring af modtagelsescentre med separate sovefaciliteter og sanitære faciliteter for kvinder og mænd og adgang til kønsspecifikke sundhedstjenester, herunder præ- og postnatal pleje;

59.

mener, at medlemsstaterne bør tilskyndes til at gøre større brug af samhørighedsfondene sammen med Asyl-, Migrations- og Integrationsfonden og ESI-fondene til fremme af integrationen af flygtninge på arbejdsmarkedet, med særlig fokus på, hvordan adgangen til børnepasning gør det muligt for kvindelige flygtninge at få adgang til beskæftigelse;

60.

opfordrer til en revision af den øgede finansiering af Daphne- og Odysseus-programmerne med en vurdering af, om den kan udvides til også at omfatte den alvorlige sårbarhed, som kvindelige flygtninge er udsat for, og større støtte til behandling af kønsspecifikke skader;

61.

fremhæver, at andre fonde såsom Fonden for Intern Sikkerhed, særlige finansieringsinstrumenter som nødhjælpsinstrumentet og andre ad hoc-instrumenter og tilskudsordninger er blevet anvendt til at imødekomme de behov, der er opstået i forbindelse med den aktuelle flygtningekrise; gør opmærksom på vanskelighederne forbundet med at føre tilsyn med anvendelsen af disse fonde, navnlig fra et kønsperspektiv, og opfordrer til at drage omsorg for, at anvendelsen af EU-midler inden for dette område er samordnet, virkningsfuld, gennemsigtig og kønssensitiv;

62.

anmoder om en specifik støtte til målrettede foranstaltninger, der inddrager græsrodsorganisationer og lokale og regionale myndigheder for at sikre beskyttelse af de grundlæggende behov, menneskerettigheder og sikkerhed og beskyttelse af asylansøgere og kvinder og piger blandt flygtninge og migranter, herunder gravide og ældre samt LGBTI-personer;

Politikanbefalinger

63.

gentager sin opfordring til, at der anvendes kønsbudgettering på alle niveauer af EU's budgetprocedure; opfordrer til konsekvent anvendelse af kønsbudgettering i hele budgetprocessen, så budgetudgifter kan anvendes som et middel til at fremme ligestilling mellem kønnene;

64.

opfordrer til en stærk og effektiv offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv og til, at kønsaspektet indarbejdes og gennemføres i EU-finansieringsprogrammerne efter 2020 med henblik på at øge EU's finansiering af foranstaltninger til bekæmpelse af forskelsbehandling, samtidig med at der tages hensyn til følgende aspekter:

i)	indkredsning af de implicitte og eksplicitte ligestillingsspørgsmål

ii)	angivelse, om muligt, af tilknyttede tildelinger af midler og

iii)	vurdering af, hvorvidt EU's finansieringsprogrammer vil videreføre eller ændre på de eksisterende uligheder mellem kvinder og mænd (og grupper af kvinder og mænd), piger og drenge og mønstrene i kønsrelationer;

65.

opfordrer til, at alle budgetposter forfølger lige stærke kønsrelaterede mål og standarder for integration af kønsaspektet;

66.

opfordrer til, at det beløb, der afsættes til individuelle politikmål og -tiltag, der specifikt vedrører ligestilling, tydeligt udspecificeres med det formål at højne gennemskuelighed og ansvarsplacering;

67.

bemærker, at integrationen af kønsaspektet ikke er en engangsforeteelse, og at kønsbudgettering kræver en vedvarende indsats til forståelse af kønsaspekter, som skal omfatte analyse og høring og fortsatte budgetjusteringer for at tage højde for de skiftende behov hos kvinder og mænd, drenge og piger;

68.

betragter EU-finansieringen på 6,17 mia. EUR, som er afsat under den aktuelle FFR til at nå målene i denne strategiske indsats for ligestilling mellem kønnene, som et første skridt;

69.

mener, at midtvejsrevisionen af FFR kunne have tjent som en lejlighed til at forbedre de resultater, der er opnået via EU-budgettet i forfølgelsen af ligestilling, og til at fremvise disse resultater for offentligheden;

70.

beklager derfor Kommissionens beslutning om ikke at tage hånd om spørgsmålet om integration af kønsaspektet i sin midtvejsrevision af FFR og opfordrer til mere specifikke tiltag til at råde bod på dette;

71.

opfordrer til anvendelse af kønsspecifikke indikatorer i projektudvælgelsen, overvågningen og evalueringen af alle foranstaltninger, der modtager finansiering fra EU's budget; opfordrer desuden til obligatorisk kønsspecifik konsekvensanalyse som en del af de generelle forhåndsbetingelser og indsamling af kønsopdelte data vedrørende modtagere og deltagere;

72.

anbefaler på det kraftigste, at kønsopdelte data gøres tilgængelige for offentligheden med henblik på at sikre ansvarlighed og gennemsigtighed;

73.

opfordrer til vedtagelse af metoden i »Kønsligestillingsindekset for 2015 — Måling af ligestilling i Den Europæiske Union 2005-2012«, der blev offentliggjort af Det Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i 2015, så den som grundlag for målingen af ulighed mellem mænd og kvinder kan bruges i planlægningen og gennemførelsen af EU-finansierede programmer;

74.

opfordrer EU-institutionerne og medlemsstaterne til at organisere regelmæssige kursusprogrammer og tekniske bistandsprogrammer om værktøjer til integration af kønsaspektet for alt personale, der er beskæftiget med politikudformning og budgetprocedurer; opfordrer til at fremme anvendelsen af kønsbudgettering i både EU's og de nationale strategier med henblik på at fremme ligestilling mellem kønnene mere effektivt;

75.

opfordrer Kommissionen til nøje at overvåge effektiviteten af de nationale klageorganer og -procedurer i forbindelse med gennemførelsen af ligestillingsdirektiverne;

76.

anmoder ligeledes Revisionsretten om at indarbejde kønsaspektet i vurderingen af gennemførelsen af Unionens budget, både i forhold til de specifikke målsætninger for EU's ligestillingspolitik og de horisontale aspekter af disse politikker, og dette både i dens henstillinger og dens særberetninger; anmoder på samme vis medlemsstaterne om at indarbejde kønsaspektet i deres budgetter med henblik på at analysere regeringsprogrammer og -politikker, deres indvirkning på ressourcetildelingen og deres bidrag til ligestilling mellem mænd og kvinder;

77.

giver igen udtryk for sin bekymring over den tydelige skævhed — den største blandt alle EU-institutionerne — i den kønsmæssige sammensætning af Revisionsrettens medlemmer, som for øjeblikket består af 28 mænd og kun tre kvinder (to færre end ved begyndelsen af 2016); opfordrer Rådet til fra nu af, og indtil der er opnået en acceptabel balance, at foreslå Parlamentet to kandidater, en kvinde og en mand, i forbindelse med alle kommende udnævnelser;

78.

roser det arbejde, der udføres af kommissæren for menneskerettigheders kontor i Polen, som i henhold til loven om ligebehandling er det ligestillingsorgan, der har ansvar for gennemførelsen af lovgivningen om ligebehandling; udtrykker sin dybe bekymring over de seneste budgetnedskæringer, der rammer de dele af menneskerettighedskommissærens kontor, der behandler ligestilling; minder om, at de nationale ligestillingsorganer skal have tilstrækkeligt personale og finansiering, og at deres uafhængighed skal respekteres og fastholdes;

o o

79.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

(1) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 884.

(2) EUT C 436 af 24.11.2016, s. 51.

(3) EUT L 347 af 20.12.2013, s. 470.

(4) EUT C 373 af 20.12.2013, s. 1.

(5) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0338.

(6) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0072.

(7) Vedtagne tekster, P8_TA(2016)0309.

(8) Kommissionens arbejdsprogram del I om programerklæringer for driftsudgifter på forslaget til Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2017 (COM(2016)0300), s. 15.

(9) Europa-Kommissionen, Generaldirektoratet for Forskning og Innovation og »Horisont 2020 — årlig overvågningsrapport 2014«, ISBN 978-92-79-57749-9, s. 44.

Top

Choose the experimental features you want to try