EUROPA-KOMMISSIONEN

Bruxelles, den 14.2.2017

COM(2017) 71 final

RAPPORT FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET

om gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset

1.Introduktion

Ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 af 27. februar 2003 om lønomkostningsindekset( 1 ) opstilles der en fælles ramme for medlemsstaternes udarbejdelse af sammenlignelige lønomkostningsindeks og for indberetning heraf til Kommissionen. Kommissionen (Eurostat) offentliggør på sit websted hvert kvartal en pressemeddelelse om indekset for lønomkostninger pr. time( 2 ), som indeholder et komplet datasæt, der er opdelt efter økonomisk aktivitet og lønomkostningskomponenter. På webstedet findes også både kvartalsvise og årlige vækstrater.

I juli 2003 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 1216/2003( 3 ) om de nærmere procedurer, som medlemsstaterne skal følge, når de indberetter deres indeks til Kommissionen, de sæsonkorrektioner af indeksene, der skal foretages, og indholdet af de nationale kvalitetsrapporter. Kommissionen vedtog på dette grundlag Kommissionens forordning (EF) nr. 224/2007( 4 ) i marts 2007. Den ændrer forordning (EF) nr. 1216/2003 og udvider lønomkostningsindeksets dækningsområde til at omfatte de økonomiske aktiviteter i hovedafdeling L, M, N og O i NACE rev. 1. Denne udvidelse betyder, at ikkemarkedsmæssige tjenesteydelser også er omfattet. Ikkemarkedsmæssige tjenesteydelser udgør hovedparten af de økonomiske aktiviteter i disse hovedafdelinger og kan have en anden dynamik end de markedsmæssige tjenesteydelser. I august 2007 vedtog Kommissionen forordning (EF) nr. 973/2007( 5 ). Ved forordningen ændres en række forordninger om bestemte statistiske områder, heriblandt lønomkostningsindekset, for at muliggøre gennemførelsen af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter fastsat i NACE revision 2.

I henhold til artikel 13 forordning (EF) nr. 450/2003 skal Kommissionen hvert andet år forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet. Tidligere rapporter har omhandlet historiske dataserier, og i denne rapport undersøges kvaliteten af lønomkostningsindeksdata for referencekvartalerne fra tredje kvartal 2014 (2014 Q3) til andet kvartal 2016 (2016 Q2).

I bilag I til forordning (EF) nr. 1216/2003 er kvaliteten af lønomkostningsindekset defineret ud fra følgende kriterier: relevans, nøjagtighed, rettidighed ved indberetning af data, tilgængelighed og klarhed, sammenlignelighed, kohærens og fuldstændighed.

Den foregående rapport( 6 ) omhandlede forbedringer i forbindelse med tilgængelighed og klarhed, og de blev anset for tilfredsstillende. I denne rapport fokuseres der derfor på forbedringer, der er gjort i forbindelse med relevans, fuldstændighed, rettidighed, nøjagtighed og sammenlignelighed, og kohærensen mellem lønomkostningsindeksdata og nationalregnskabsdata undersøges.

Der lægges især vægt på problemet med, at medlemsstaterne ikke indberetter dataene inden for de fastsatte frister, og hvordan det påvirker kvaliteten af de offentliggjorte europæiske aggregater.

2.Generelle fremskridt siden sidste rapport

Fra et lovgivningsmæssigt synspunkt er der ikke sket ændringer siden offentliggørelsen af den foregående rapport i 2015.

I løbet af den seneste indberetningsperiode har Eurostat arbejdet på at forenkle og harmonisere standarderne vedrørende både data og metadata (kvalitetsrapporter), som medlemsstaterne sender til Kommissionen. SDMX-standarden (Statistical Data and Metadata eXchange)( 7 ), som er en international reference for deling af statistiske oplysninger, for nomenklaturer og variabler i lønomkostningsindeksdata, er blevet udbredt til alle medlemsstater. Eurostat er begyndt at opdatere SDMX-datastrukturdefinitionen til en ny version med henblik på at gøre det muligt at indsamle flere valgfrie variabler og harmonisere indsamlingen af lønomkostningsindeksdata med andre statistiske områder. Test for at implementere de opdaterede standarder er gennemført i samarbejde med 12 medlemsstater, og det forventes, at opdateringen efter yderligere test vil blive implementeret i systemet inden næste referencekvartal (2016 Q3). På outputsiden er overførslen af lønomkostningsindeksdata i SDMX-format til Den Europæiske Centralbank (ECB) også blevet testet med tilfredsstillende resultater. Begge initiativer har bidraget til at forenkle udarbejdelsesprocessen.

De kvalitetsrapporter, som medlemsstaterne har fremsendt, er blevet migreret til en ny version af European Statistical System Metadata Handler (v2.13), et IT-værktøj, som giver medlemsstaterne mulighed for at fjernindlæse deres kvalitetsrapporter og opdatere de dele, der har ændret sig i løbet af det foregående år, uden at skulle sende alle dataene igen. Desuden kan de nationale kvalitetsrapporter ved hjælp af IT-værktøjet indlæses i Eurostats referencedatabase, hvorved de bliver tilgængelige for alle brugere.

Et af de områder, der fortsat er i fokus, er overensstemmelsen mellem lønomkostningsindekset og andre lønomkostningsstatistikker, navnlig de kvartalsvise nationalregnskabsdata (se afsnit 3.6). Spørgsmålet er blevet analyseret ud fra en teoretisk såvel som en empirisk synsvinkel.

Eurostat arrangerede i maj 2015 en workshop med medlemsstaterne, hvor lønomkostningsstatistikkernes generelle kvalitet blev drøftet. Emner som f.eks. dataindsamling (kilder og stikprøveteknikker), metodologiske spørgsmål, sandsynlighed og kohærens, statistiske processer (arbejdsdagskorrektion), brugernes behov og den fremtidige udvikling blev evalueret, og forslag til forbedringer blev aftalt.

På mødet i LAMAS-arbejdsgruppen (Labour Market Statistics) i januar 2016 fremlagde Eurostat resultaterne af de nye sandsynlighedskontroller for lønomkostningsindeksdata. LAMAS støttede fuldt ud disse nye kvalitetskontroller og accepterede at implementere dem på nationalt plan i vidst mulig udstrækning. Lande, der ikke anvender den indirekte metode til sæsonkorrektion (løn/indirekte løn og NACE-aggregater), indvilgede på LAMAS-arbejdsgruppens møde i oktober 2016 i at implementere denne procedure i løbet af de næste to kvartaler.

Eurostat er også begyndt at offentliggøre årlige skøn over lønomkostninger pr. time med en opdeling i henhold til NACE i en pressemeddelelse, der blev udsendt første gang i april 2016. Disse skøn er baseret på både lønomkostningsniveauer og lønomkostningsindeksets udvikling og udarbejdes allerede tre måneder efter udgangen af referenceperioden. Dækningen omfatter en opdeling i henhold til NACE med undtagelse af NACE-hovedafdeling "L" (fast ejendom).

Mens medlemsstaterne har implementeret og vedligeholdt den nødvendige infrastruktur til udarbejdelse af lønomkostningsindekset, arbejder Eurostat fortsat på at forbedre sit system til modtagelse, kontrol, behandling, lagring og formidling af dataene. Disse processer, der blev fuldt operationelle i 2005, evalueres og opdateres løbende.

3.Evaluering af dataenes kvalitet og indvirkningen heraf på europæiske aggregater

3.1Relevans

Indikatoren "ændringer i lønomkostninger pr. arbejdstime" er vigtig for analysen af den økonomiske udvikling på kort og mellemlang sigt. Kommissionen og Den Europæiske Centralbank vurderer et eventuelt inflationspres, der skyldes udviklingen på arbejdsmarkedet, på grundlag af et indeks over lønomkostninger pr. arbejdstime, der viser lønomkostningernes udvikling på kort sigt. Indekset skal hurtigst muligt, efter at dataene er blevet tilgængelige, beregnes for hver medlemsstat, for hele Unionen og for euroområdet. Lønomkostningsindekset er også vigtigt for arbejdsmarkedsparter, der er involveret i lønforhandlinger, og for Kommissionen selv ved overvågning af lønudviklingen på kort sigt. Lønomkostningsindekset er en af de vigtigste europæiske økonomiske indikatorer ( 8 ).

Der er efterspørgsel efter ikke blot oplysninger om kvartalsvise procentvise ændringer i lønomkostningerne som målt i lønomkostningsindekset, men også i stigende grad efter oplysninger om lønomkostningerne i absolutte tal (euro pr. time). I april 2012 offentliggjorde Eurostat for første gang tidlige skøn (for 2011) over lønomkostningerne pr. time i euro og i nationale valutaer. Eurostat tilføjede opdelingen i henhold til NACE for de årlige skøn i en pressemeddelelse, som blev udsendt i april 2016, og i onlinedatabasen.

Offentliggørelsen af skøn over årlige lønomkostninger med en opdeling i henhold til NACE baseret på lønomkostningsindekset øgede den allerede stærke brugerefterspørgsel efter omfattende og aktuelle oplysninger om lønomkostningerne pr. time. Kommissionen har modtaget positiv feedback om offentliggørelsen af disse skøn og vil fortsat udarbejde skøn over årlige lønomkostninger med en opdeling i henhold til NACE.

3.2Fuldstændighed

Generelt er tilgængeligheden og kvaliteten af lønomkostningsindekset blevet bedre sammenlignet med den foregående indberetningsperiode. Eurostat modtog arbejdsdagskorrigerede og sæsonkorrigerede data fra alle medlemsstater. Alle medlemsstater indgav også ikkesæsonkorrigerede data, bortset fra Danmark og Sverige, som er undtaget fra kravet om indgivelse af ikkesæsonkorrigerede data( 9 ).

Med hensyn til EØS-landene( 10 ) indgav Island ingen lønomkostningsindeksdata for referenceperioden, mens Norge indgav data vedrørende alle fire kvartaler.

På trods af den forbedrede dækning af sæsonkorrigerede data blev det efter en grundig analyse af datakvaliteten og brugernes behov besluttet fortsat at anvende arbejdsdagskorrigerede data til hovedtallene. Dette sikrer også klarhed og overensstemmelse med andre prisstatistikker (f.eks. forbrugerprisindekset). Alle data, herunder sæsonkorrigerede skøn, er dog tilgængelige i Eurostats onlinedatabase.

Nationale kvalitetsrapporter for referenceåret 2015 blev indgivet af alle medlemsstater, og disse valideres, inden de offentliggøres.

3.3 Rettidighed

Medlemsstaterne er blevet bedre til at indberette data til Kommissionen rettidigt, siden den sidste rapport blev offentliggjort i 2015. Bortset fra Grækenland og Kroatien har der kun været mindre forsinkelser. Rettidig indberetning af data er helt afgørende for udarbejdelsen af lønomkostningsindekset, fordi forsinket indberetning betyder, at der må laves skøn for aggregaterne for Unionen og euroområdet. Dette kan føre til unødigt store revisioner på et senere tidspunkt. I figur 1 vises andelen af de samlede lønomkostninger i euro for Unionen, for hvilke der forelå data for hvert kvartal på tidspunktet for pressemeddelelsens offentliggørelse.

Figur 1: Tilgængelige lønomkostningsindeksdata på offentliggørelsestidspunktet, procentdel af de samlede lønomkostninger i euro for Unionen

Lønomkostningsindeksets dækning var fuldstændig, dog ikke i fire kvartaler, hvor Grækenland (2015 Q1 og Q4, 2016 Q1 og Q2) eller Kroatien (2016 Q1) ikke indgav deres data rettidigt.

Rettidigheden er i gennemsnit blevet forbedret sammenlignet med den foregående indberetningsperiode, hvilket har sikret en dækning for Unionen på eller over 99 % for alle kvartaler bortset fra ét (2016 Q1).

Med hensyn til rettidighed indgav Grækenland to gange lønomkostningsindeksdata med en forsinkelse på mere end to dage. På trods af disse forsinkelser var det alligevel muligt at medtage data vedrørende Grækenland i pressemeddelelsen. Siden 2016 Q1 har Kroatien igen indgivet lønomkostningsindeksdata rettidigt.

Med hensyn til EØS-landene indgav Island ingen lønomkostningsindeksdata for den undersøgte periode, mens Norge indgav data rettidigt med en enkelt undtagelse (2015 Q4).

3.4 Nøjagtighed

Lønomkostningsindekset er sammensat af en række forskellige variabler (f.eks. lønomkostninger og udførte arbejdstimer), der kan hidrøre fra flere kilder. Det betyder, at revisioner kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt og dermed kan påvirke data for det sidste kvartal, flere kvartaler eller hele år. Hvis korrektioner af data vedrører referenceåret, skal hele serien revideres. Revisioner af hovedtallet for Unionen( 11 ) (årlig vækstrate) har oversteget 0,2 procentpoint ved tre lejligheder siden første kvartal 2014. I de fleste kvartaler er skønnene blevet justeret i opadgående retning. I modsætning til den foregående indberetningsperiode oversteg revisionerne af EU-aggregater ikke 0,3 procentpoint.

Figur 2: Ændringer af data mellem det første offentliggjorte tal og 2016 Q2-meddelelsen

for EU-28, hovedafdeling B til S i NACE revision 2, aggregat i procentpoint

I løbet af referenceperioden blev der kun konstateret kvalitetsproblemer i forbindelse med lønomkostningsindeksdata fra Grækenland. Eurostat afholdt et bilateralt møde med det græske statistiske kontor i maj 2016, hvor der blev fastlagt en køreplan for løsning af de strukturelle problemer. Der er siden gjort visse fremskridt hen imod en forbedring af kvaliteten og rettidigheden af dataene for de næste to udarbejdelsesrunder.

3.5Sammenlignelighed

Med henblik på at offentliggøre sammenlignelige lønomkostningsindeks på tværs af landene er det vigtigt, at der korrigeres for kalender- og sæsonvirkninger.

I henhold til artikel 1 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 skal lønomkostningsindekstal indberettes i ikkesæsonkorrigeret, arbejdsdagskorrigeret og sæson- og arbejdsdagskorrigeret form. Der er visse undtagelser fra denne regel: En række medlemsstater er undtaget fra kravet om indgivelse af ikkesæsonkorrigerede data( 12 ). Det fremgår ikke udtrykkeligt af forordning (EF) nr. 450/2003, hvorvidt arbejdsdags- og sæsonkorrektioner skal foretages under anvendelse af den direkte eller den indirekte metode. Indirekte korrektion består i, at basisserien korrigeres, hvorefter den anvendes til at beregne aggregater på højere niveau, og direkte korrektion betyder, at hver enkelt serie, herunder aggregater på højere niveau, korrigeres individuelt. Der er fordele og ulemper ved begge metoder, og de understøttes begge af det europæiske statistiske systems retningslinjer for sæsonkorrektioner( 13 ). I enkelte tilfælde var det korrigerede indeks for den samlede omkostningskomponent enten højere eller lavere end det korrigerede indeks for dets to underkomponenter (lønninger, andre lønomkostninger end lønninger). Eurostat har derfor systematisk gennemgået data fra alle medlemsstaterne for at sikre, at det samlede indeks stemmer overens med dets underkomponenter pr. NACE-hovedafdeling. Eurostat har indført en politik, der går ud på kun at offentliggøre det samlede indeks og skjule komponenterne, hvis de afviger med mere end 0,1 % fra totalen.

Der er gjort visse fremskridt i løbet af de sidste to år, hvor det i forbindelse med udarbejdelsen har vist sig, at den indirekte korrektionsmetode giver en bedre datakvalitet. Denne analyse blev indledt på workshoppen i maj 2015 og blev afsluttet på LAMAS-arbejdsgruppens møde i oktober 2016, hvor medlemsstaterne enedes om at gå over til den indirekte korrektionsmetode.

3.6Overensstemmelse med nationalregnskabstal

I forbindelse med den årlige kvalitetsrapport anmodes medlemsstaterne om at sammenligne vækstraten i lønomkostningsindekset med vækstraten i timeaflønningen af ansatte i henhold til nationalregnskabet (ENS 2010-definitionen)( 14 ). Det er ikke realistisk at forvente, at tallene er helt ens. Selv hvis der anvendes næsten identiske definitioner af lønomkostninger, kan den statistiske behandling og kilderne variere. Det er desuden særlig vanskeligt at indsamle data om udførte arbejdstimer til både lønomkostningsindekset og nationalregnskabet. På trods af disse metodeforskelle er det informativt at analysere afvigelserne mellem de to datasæt. Når niveauet for afvigelser er over en bestemt relativ tærskel, kan det være tegn på kvalitetsproblemer i forbindelse med et af de to datasæt.

Eurostat gennemførte en kvalitetsundersøgelse vedrørende aggregater for hovedafdeling B til S i NACE revision 2 for hvert land, med undtagelse af Grækenland og Kroatien, hvis lønomkostningsindeksdata ikke var tilgængelige. I forbindelse med denne sammenligning anvendte Eurostat ikkesæsonkorrigerede lønomkostningsindeksdata, dog ikke for Danmark og Sverige, for hvilke arbejdsdagskorrigerede data var tilgængelige. Den absolutte gennemsnitlige afvigelse mellem vækstraten i lønomkostningsindekset og vækstraten i timeaflønningen af ansatte over ti kvartaler blev analyseret, og ved variationer på mere end to procentpoint om året blev en yderligere analyse anset for nødvendig. Dette var tilfældet for Bulgarien, Danmark, Letland, Polen og Rumænien (se figur 3).

Resultaterne af ovennævnte analyse følges op af de berørte medlemsstater, navnlig hvad angår data for udførte arbejdstimer. Målet er at forbedre overensstemmelsen på tværs af de forskellige statistiske områder.

Figur 3: Vækstrate i timeaflønningen af ansatte i forhold til lønomkostningsindekset

- forskel i procentpoint

Bemærk: Data for Grækenland og Kroatien er ikke tilgængelige.

4.Konklusioner

Alt i alt er kvaliteten af medlemsstaternes og Unionens lønomkostningsindekser blevet bedre siden den foregående rapport, som blev offentliggjort i 2014. Medlemsstaternes rettidighed var stadig god, bortset fra Grækenlands, hvis lønomkostningsindeksdata stadig var forsinkede i forhold til de fastsatte frister.

Anvendelsen af SDMX-standarden er blevet udvidet, og de seneste forbedringer af SDMX-formatet er stadig ved at blive implementeret.

Medlemsstaternes kvalitetsrapporter er blevet migreret til en ny version af European Statistical System Metadata Handler og er tilgængelige for alle brugere.

Lønomkostningsstatistikkernes generelle kvalitet og visse tekniske aspekter blev evalueret, og forslag til forbedringer blev accepteret. Det forventes, at kohærensen mellem lønomkostningsindeksdata vil blive endnu bedre, bl.a. som følge af de opfølgende foranstaltninger, der blev gennemført efter en særlig workshop og efterfølgende LAMAS-møder. Lande, der ikke anvender den indirekte metode til sæsonkorrektion (løn/indirekte løn og NACE-aggregater), og for hvis data der blev konstateret betydelige uoverensstemmelser mellem komponenter og totalen, indvilgede i at implementere den indirekte metode inden midten af 2017.

Kommissionen (Eurostat) har siden 2012 offentliggjort årlige skøn over niveauerne for lønomkostninger pr. time efter NACE-hovedafdelinger baseret på både lønomkostningsniveauer og lønomkostningsindeksets udvikling.

Kommissionen vil fortsat regelmæssigt overvåge problemer med manglende overensstemmelse og datakvalitet under anvendelse af de indberettede data og andet materiale fra medlemsstaterne, herunder kvalitetsrapporter. Hvis der ikke sker forbedringer, eller hvis forbedringerne er utilstrækkelige, vil Kommissionen nøje følge det op med de kompetente nationale statistiske myndigheder.

(1) EUT L 69 af 13.3.2003, s. 1.

(2) Den kvartalsvise pressemeddelelse offentliggøres på den dato, der er fastsat i udgivelseskalenderen. Begge findes på Eurostats websted http://ec.europa.eu/eurostat (på engelsk, fransk og tysk).

(3) Kommissionens forordning (EF) nr. 1216/2003 af 7. juli 2003 om gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 450/2003 om lønomkostningsindekset (EUT L 169 af 8.7.2003, s. 37).

(4) Kommissionens forordning (EF) nr. 224/2007 af 1. marts 2007 om ændring af forordning (EF) nr. 1216/2003 vedrørende de økonomiske aktiviteter, som er omfattet af lønomkostningsindekset (EUT L 64 af 2.3.2007, s. 23).

(5) Kommissionens forordning (EF) nr. 973/2007 af 20. august 2007 om ændring af visse EF-forordninger om bestemte statistiske områder til gennemførelse af den statistiske nomenklatur for økonomiske aktiviteter, NACE revision 2 (EUT L 216 af 21.8.2007, s. 10).

(6) COM(2015) 42 ( http://ec.europa.eu/transparency/regdoc/rep/1/2015/EN/1-2015-42-EN-F1-1.PDF ).

(7) http://sdmx.org/(kun på engelsk).

(8) Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om statistikker for euroområdet, Bedre metodologier for statistikker og indikatorer for euroområdet (KOM(2002) 661).

(9) Forordning (EF) nr. 1216/2003. Danmark, Tyskland, Frankrig og Sverige har ikke pligt til at indgive ikkesæsonkorrigerede data.

(10) Afgørelse truffet af Det Blandede EØS-Udvalg nr. 134/2003. Forordning (EF) nr. 450/2003 finder ikke anvendelse på Liechtenstein.

(11) EU-27 til og med 2013 Q2, derefter EU-28.

(12) Forordning (EF) nr. 1216/2003. Danmark, Tyskland, Frankrig og Sverige har ikke pligt til at indgive ikkesæsonkorrigerede data.

(13) Den opdaterede udgave af retningslinjerne indeholder et særskilt afsnit om korrektion af kædede indeks http://ec.europa.eu/eurostat/documents/3859598/6830795/KS-GQ-15-001-EN-N.pdf (kun på engelsk).

(14) Forordning (EU) nr. 549/2013.