8.6.2018   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 197/38

Ordførere:

Stefan BACK og Pasi MOISIO

1.1.

1.2.

1.3.

1.4.

EØSU støtter endvidere de forbedrede regler om overtrædelsesprocedurer og om evaluering af sanktioner, der indebærer en risiko for tab af godt omdømme, begge dele elementer, der forbedrer retssikkerheden. EØSU understreger betydningen af en harmoniseret anvendelse af betingelserne, der er fastsat i artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, litra a) og b), for at overtrædelserne har konsekvenser for det gode omdømme.

Hvad angår postkasseselskaber konkluderer EØSU, at effektiv håndhævelse fortsat vil være afhængig af de nationale myndigheders effektivitet, et effektivt grænseoverskridende samarbejde og ensartet fortolkning af etableringskriterierne. I den forbindelse bør der også tages hensyn til fremskridtene på det digitale område.

EØSU bifalder forbedringen af den information, der er tilgængelig i de nationale registre, og indførelsen af tidsfrister for at besvare anmodninger om information. EØSU ville bifalde realtidsadgang for kontrolmyndigheder til den elektronisk tilgængelige information i de nationale registre.

EØSU mener, at de oplysninger, der føres ind i de nationale elektroniske registre, også bør omfatte information om de chauffører, der er ansat i en given virksomhed, hvilket er relevant for at fastslå, i hvilken grad virksomheden overholder social- og arbejdsmarkedslovgivningen, og opfordrer Kommissionen til at overveje et sådant tiltag.

1.5.

1.6.

EØSU understreger dog kraftigt, at de foreslåede ændringer vedrørende cabotage kun kan indføres på effektiv og retfærdig vis, hvis der indføres bestemmelser, der gør det klart, hvornår udførelsen af cabotagekørsel ophører med at være midlertidig og der opstår en etableringspligt, og hvorvidt det fuldstændige regelsæt for udstationering af arbejdstagere gælder uden undtagelser for hver cabotagekørsel.

1.7.

1.8.

1.9.

2.1.

2.2.

at skabe betingelser for konkurrencedygtig og retfærdig mobilitet, eliminere postkasseselskaber, forenkle og tydeliggøre cabotageregler, muliggøre effektiv overvågning gennem forbedret samarbejde mellem myndigheder bl.a. gennem det europæiske register over vejtransportvirksomheder (ERRU).

2.3.

2.4.

2.5.

3.1.

3.2.

3.3.

3.4.

3.5.

4.1.

4.2.

EØSU mener, at sådanne undtagelser ville sende et meget uheldigt signal. EØSU anbefaler, at man inkluderer LCV'er fuldt ud i både forordning (EF) nr. 1071/2009 og forordning (EF) nr. 1072/2009, omend eventuelt i en mildere form. Kun dette ville sikre det fælles niveau for professionalisering af sektoren og lige vilkår.

EØSU understreger, at der skal stilles tilstrækkelige ressourcer til rådighed for at håndtere det øgede arbejdspres, der skal til for at sikre overholdelsen af det udvidede anvendelsesområde for forordning (EF) nr. 1071/2009 og (EF) nr. 1072/2009.

EØSU sætter også spørgsmålstegn ved, at man giver medlemsstaterne mulighed for helt eller delvis at anvende bestemmelserne om godt omdømme, faglig kompetence og transportleder for LCV'er. Denne mulighed kan gå ud over kohærensen af det indre marked. Det stemmer heller ikke overens med forslaget om at ophæve den mulighed, der er i henhold til den nuværende artikel 3, stk. 2, og som giver medlemsstaterne mulighed for at tilføje yderligere krav for adgang til erhvervet.

4.3.

4.4.

4.5.

4.6.

4.7.

4.8.

EØSU støtter tilføjelsen af »skattelov« som begrundelse for tvivl om godt omdømme som foreslået i samme stykke, tredje afsnit, litra a), hvilket afspejler den stigende betydning, der er knyttet til overholdelse af skattelovgivningen, og glæder sig over den betydning, der knyttes til det forhold, at man overholder reglerne om udstationering af arbejdstagere, hvilket afspejles i artikel 6, stk. 1, tredje afsnit, litra b), nr. xi.

I begge tilfælde sikres retssikkerheden gennem tærskler, der indebærer, at kun handlinger, som er resulteret i domme eller straf for alvorlige overtrædelser af nationale love eller EU-regler, skal tages i betragtning.

4.9.

4.10.

4.11.

4.11.1.

4.12.

EØSU mener endvidere, at de oplysninger, der føres ind i de nationale elektroniske registre, også bør omfatte information om de chauffører, der er ansat i en given virksomhed, hvilket er relevant for at fastslå, i hvilken grad virksomheden overholder social- og arbejdsmarkedslovgivningen. Dette vil navnlig få virkning for bekæmpelsen af den svigagtige praksis, der henvises til i punkt 3.3. EØSU anmoder Kommissionen om at overveje et sådant tiltag (se Europa-Parlamentets beslutning af 18. maj 2017 om vejtransport i Den Europæiske Union (2017/2545 (RSP)), punkt 33).

4.13.

I stk. 3 foreslår EØSU, at der altid bør foretages kontrol, når kompetente myndigheder i andre medlemsstater anmoder om dette. Det foreslås endvidere, at troværdighedskravet i sidste sætning i stk. 3 tages ud, da spørgsmålet om underbyggelse af anmodningen om oplysninger er tilstrækkeligt behandlet i stk. 4.

EØSU mener, at fristen i stk. 5 for at informere en anmodende medlemsstat om problemer med at indhente oplysninger bør forkortes til fem dage.

4.14.

5.1.

5.2.

5.3.

5.4.

EØSU godkender forslaget om at fjerne begrænsningen på tre operationer og at reducere den tid, der er til rådighed for cabotagekørsel, fra syv til fem dage, forudsat at:

Ellers foretrækker EØSU at bevare de gældende regler for cabotage, eftersom Kommissionens forslag uden overholdelse af ovennævnte betingelser i praksis ville betyde næsten fuld markedsåbning, hvilket kunne medføre uforudsigelige virkninger på markedet.

EØSU glæder sig ligeledes over begrænsningen af cabotagekørsel, der er tilladt i andre medlemsstater end den, der er den internationale transportdestination (værtsmedlemsstaten), til medlemsstater, der grænser op til denne medlemsstat, hvilket letter kontrollen af overholdelsen. Forslaget bør dog ændres for at gøre det klart, at nye cabotagerettigheder efter en ny international transport til en tilstødende medlemsstat vil annullere eksisterende cabotagerettigheder for at forhindre en akkumulation af sådanne rettigheder (»kædecabotage«). Dette spørgsmål om retlig forudsigelighed er meget vigtigt.

5.5.

5.6.

EØSU glæder sig over disse præciseringer, men beklager, at visse andre relevante spørgsmål, der behandles i Kommissionens fortolkningsdokument, ikke er blevet taget op i forslaget. Dette gælder spørgsmålet om, hvorvidt al international fragt skal leveres, inden cabotage kan starte, og hvordan den syv dages cabotageperiode, der er fastsat i artikel 8, stk. 2, som det står nu, skal beregnes.

EØSU beklager endvidere, at man ikke har benyttet lejligheden til at gøre det klart, om takografdata også kan bruges til at kontrollere overholdelsen af cabotagebestemmelserne. Kommissionens fortolkningsdokument 2011 gør det klart, at Kommissionen mener, at dette er tilfældet. EØSU mener, at muligheden burde have været brugt til at gøre dette helt klart i forordningens tekst.

Under alle omstændigheder påpeger EØSU det vigtige i, at der er fuld adgang til digitale takografer som et middel til at sikre overholdelse, ligesom udvalget ønsker, at eksisterende køretøjer så hurtigt som muligt udstyres med denne type takograf.

5.7.