Resumé

Konsekvensanalyse af Europa-Parlamentets og Rådets forslag til direktiv om ændring af direktiv (EU) 2015/849 af 20. maj 2015 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvask af penge eller finansiering af terrorisme

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen?

Direktiv (EU) 2015/849 udgør et betydeligt fremskridt i forebyggelsen af hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme i EU, men den seneste tids terrorangreb og afsløringen af visse mangler i det globale finansielle system ("Panamalækagen") viser, at der er behov for yderligere tiltag for at forbedre denne ramme. Fem problemer med relation til finansiering af terrorisme skal løses:

(1)Uklare og ukoordinerede kundekendskabskrav resulterer i mindre effektiv overvågning af mistænkelige transaktioner, som højrisikotredjelande er involveret i

(2)Mistænkelige transaktioner i virtuelle valutaer overvåges ikke tilstrækkeligt af myndighederne

(3)Utilstrækkelige foranstaltninger til afbødning af de risici, som er forbundet med anonyme forudbetalte instrumenter

(4)Begrænsninger i sikringen af, at finansielle efterretningsenheder (FIU'er) har rettidig adgang til – og mulighed for at udveksle – oplysninger, som forpligtede enheder er i besiddelse af

(5)FIU'erne har ikke adgang eller forsinket adgang til oplysninger om bankkonto- og betalingskontohavere.

De foreslåede ændringer skal også afhjælpe problemer, som knytter sig til manglende adgang til ajourførte oplysninger om reelt ejerskab af selskaber og juridiske arrangementer.

Hvad kan der forventes af initiativet?

De foreslåede ændringer forventes at sikre større gennemsigtighed og hjælpe kompetente myndigheder med effektivt at afdække kriminalitets- og terrorrelaterede finansielle strømme. Ændringerne bør a) sikre forpligtede enheder større retssikkerhed for så vidt angår skærpede kundekendskabsprocedurer, som skal anvendes over for højrisikotredjelande, og b) bedre afdækning af mistænkelige transaktioner i virtuelle valutaer c) nedbringe misbruget af anonyme forudbetalte instrumenter d) forbedre FIU'ers adgang til og udveksling af oplysninger, som forpligtede enheder er i besiddelse af e) sikre hurtig adgang til relevante identitetsoplysninger om bankkonto- og betalingskontohavere samt forebygge og afdække transaktioner med forbindelse til hvidvask af penge og finansiering af terrorisme og f) øge gennemsigtigheden vedrørende reelt ejerskab af selskaber og juridiske arrangementer.

Hvad er merværdien ved handling på EU-plan?

Dette initiativ tager sigte på at skabe en harmoniseret tilgang til hurtigt at styrke EU's eksisterende ramme for forebyggelse af hvidvask af penge. Manglen på en effektiv retlig ramme i én medlemsstat kan udnyttes af kriminelle og terrorister og kan dermed få konsekvenser i en anden medlemsstat. Derfor er det vigtigt at have en harmoniseret ramme på EU-plan.

B. Løsningsmodeller

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige politikmodeller er overvejet? Er der en foretrukken løsningsmodel? Hvorfor?

Kommissionen har overvejet ikkelovgivningsmæssige løsningsmodeller, f.eks. at opstille 'god praksis' for at overvinde de praktiske vanskeligheder, som har kunnet konstateres i det kortlægningsarbejde, som i øjeblikket udføres, og udarbejde henstillinger til medlemsstaterne (efter "følg eller forklar-princippet"). Disse løsningsmodeller bør dog snarere supplere end erstatte lovgivningsmæssige foranstaltninger.

En bred vifte af lovgivningsmæssige modeller til løsning af de konstaterede problemer er blevet undersøgt. De foretrukne modeller på de forskellige områder er valgt for at finde den rigtige balance mellem at nå målene og afbøde de mulige negative konsekvenser for markedsdeltagere, navnlig i form af efterlevelsesomkostninger. Disse løsningsmodeller omfatter: i) udarbejdelse af en normativ liste over skærpede kundekendskabsprocedurer, som forpligtede enheder skal anvende, kombineret med en vejledende liste over modforanstaltninger, ii) platforme til veksling af virtuelle valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger ind under direktivets anvendelsesområde kombineret med skabelsen af et system for frivillig selvidentifikation af brugere af virtuelle valutaer, iii) ophævelse anonymiteten ved onlinebrug af genopfyldelige og ikkegenopfyldelige forudbetalte kort og en reduktion af den eksisterende tærskel for anonyme forudbetalte kort (fra 250 EUR til 150 EUR), når kortene bruges 'ansigt til ansigt', iv) en præcisering af, hvilke retlige forpligtelser, der påhviler FIU'er med hensyn til deres adgang til og udveksling af oplysninger, som forpligtede enheder er i besiddelse af, v) en automatisk central mekanisme på nationalt plan til identifikation af bankkonto- og betalingskontohavere og vi) foranstaltninger, der øger gennemsigtigheden og adgangen til oplysninger vedrørende reelt ejerskab af selskaber og juridiske arrangementer.

C. Den foretrukne løsnings indvirkninger

Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)?

De foretrukne løsninger vil sikre større gennemsigtighed og hjælpe kompetente myndigheder med effektivt at afdække kriminalitets- og terrorrelaterede finansielle strømme, herunder navnlig:

øge forpligtede enheders retssikkerhed i forbindelse med kunder i højrisikotredjelande

løse problemer vedrørende gennemsigtighed og begrænse anonymiteten for visse identificerede betalingsinstrumenter (uden at fjerne de fordele, som disse instrumenter normalt indebærer)

give FIU'er adgang til flere oplysninger fra forpligtede enheder og hurtig adgang til oplysninger, som muliggør identifikation af bankkonto- og betalingskontohavere, hvorved besværlige generelle anmodninger undgås

forbedre offentlige myndigheders adgang til oplysninger om reelt ejerskab, hvorved gennemsigtigheden for juridiske arrangementer og selskabsstrukturer øges.

Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, ellers de vigtigste)? 

Omkostningerne ved de foreslåede ændringer er meget forskellige fra forslag til forslag. De foreslåede bestemmelser om forbedring af afdækkelsen af mistænkelige transaktioner i virtuelle valutaer og øget gennemsigtighed i forbindelse med sådanne transaktioner vil medføre en omkostning på ca. 10 EUR pr. kunde.

Omkostninger (f.eks. til at oprette automatiske centrale registre eller elektroniske systemer for dataudtræk) afhænger af modellen (engangsomkostninger på mellem 175 000 EUR og 1 200 000 EUR) og skal anskues i en overordnet sammenhæng, dvs. opnåelse af øget gennemsigtighed og hurtigere og nøjagtig afdækning af hvidvask af penge og finansiering af terrorisme. En ophævelse eller indskrænkning af anonymiteten i forbindelse med forudbetalte kort indebærer visse omkostninger, som er knyttet til opfyldelsen af forpligtelserne i direktivet. De fleste udstedere af forudbetalte kort udsteder imidlertid også forudbetalte kort med navn og har derfor allerede det nødvendige personale og de nødvendige IT-systemer, så de kan opfylde de pågældende forpligtelser.

Hvordan vil virksomhederne, herunder SMV'er og mikrovirksomheder, blive påvirket?

Visse virksomheder, f.eks. platforme til veksling af virtuelle valutaer og udbydere af virtuelle tegnebøger vil blive underlagt direktivets anvendelsesområde, hvilket vil afstedkomme visse omkostninger, da de dermed underlægges en tilsynsordning. En ophævelse eller indskrænkning af anonymiteten i forbindelse med forudbetalte kort indebærer også visse omkostninger.

Vil der være store virkninger for de nationale budgetter og myndigheder?

De nationale myndigheder vil have omkostninger til at oprette automatiske centrale registre eller elektroniske systemer for dataudtræk, Omkostningerne afhænger af modellen, og ud fra input fra fem medlemsstater at dømme, vil engangsomkostningerne ligge på mellem 175 000 EUR og 1 200 000 EUR, mens de årlige tilbagevendende omkostninger beløber sig til mellem 3 000 EUR og 6 000 000 EUR.

Vil der være andre væsentlige virkninger?

Nej

D. Opfølgning

Hvornår vil politikken blive revideret?

To-fire år efter vedtagelsen af direktiv (EU) 2015/849 (dvs. den 26. juni 2019 – 26. juni 2021).