Haagerkonventionen af 25. oktober 1980 om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser (i det følgende: "konventionen af 1980"), der indtil dato er ratificeret af 93 lande, herunder alle EU-medlemsstaterne, har til formål at genoprette status quo ved at sikre, at ulovligt bortførte eller tilbageholdte børn hurtigt tilbagegives gennem en ordning for samarbejde mellem centrale myndigheder, der er udpeget af de kontraherende parter.

Eftersom forebyggelse af bortførelse af børn er en vigtig del af EU's politik til fremme af børns rettigheder, er Den Europæiske Union aktiv på internationalt plan for at forbedre anvendelsen af konventionen af 1980, og den opfordrer tredjelande til at tiltræde den.

Peru deponerede sit instrument til tiltrædelse af konventionen af 1980 den 28. maj 2001. Konventionen trådte i kraft i Peru den 1. august 2001.

Artikel 38, stk. 4, i konventionen af 1980 fastsætter, at konventionen finder anvendelse mellem det land, der tiltræder konventionen, og de kontraherende lande, der erklærer, at de accepterer tiltrædelsen.

Eftersom internationale barnebortførelser falder ind under Den Europæiske Unions eksterne enekompetence, er det på EU-plan Rådet, der skal træffe afgørelse om, hvorvidt Perus tiltrædelse skal godkendes. Medlemsstaterne bør således fremsætte en erklæring om, at de accepterer Perus tiltrædelse i Den Europæiske Unions interesse.

EU's enekompetence med hensyn til accept af et tredjelands tiltrædelse af konventionen af 1980 blev bekræftet af Den Europæiske Unions Domstol, som blev hørt på Kommissionens foranledning.

Den 14. oktober 2014 hed det i Den Europæiske Unions Domstol udtalelse 1/13, at "accepten af en tredjestats tiltrædelse af konventionen om de civilretlige virkninger af internationale barnebortførelser, indgået i Haag den 25. oktober 1980, henhører under Den Europæiske Unions enekompetence".

Domstolen insisterede på behovet for, at der er enighed om spørgsmålet på EU-plan, og at de enkelte medlemsstater ikke handler individuelt.

Konventionen af 1980 er allerede trådt i kraft mellem Peru og det overvejende flertal af EU-medlemsstaterne (25). Kun Østrig, Danmark og Rumænien har endnu ikke accepteret Perus tiltrædelse af konventionen.

Peru har i løbet af 2015 orienteret Kommissionen om sin interesse i, at konventionen også træder i kraft i forhold til Østrig og Rumænien, som Den Europæiske Union derfor bør bemyndige til at acceptere Perus tiltrædelse af konventionen af 1980.

Østrigs og Rumæniens godkendelse vil gøre det muligt at anvende konventionen af 1980 mellem Peru og alle EU-medlemsstaterne bortset fra Danmark.

Hvad angår forældres bortførelse af børn, er Haagerkonventionen af 1980 det internationale modstykke til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (kendt som Bruxelles IIa-forordningen), der udgør hjørnestenen i EU's retlige samarbejde i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar 1 .

Et af hovedmålene med forordningen er at forhindre bortførelser af børn mellem medlemsstaterne ved fastlæggelse af procedurer, der sikrer, at børnene hurtigt gives tilbage til den medlemsstat, hvor de har deres sædvanlige opholdssted. Bruxelles IIa-forordningen inkorporerer i sin artikel 11 til dette formål den procedure, der er fastlagt i Haagerkonventionen af 1980, og supplerer den ved at tydeliggøre visse af dens aspekter, navnlig med hensyn til høring af barnet, fristen for at træffe en afgørelse, efter at der er indgivet en anmodning om tilbagegivelse og grunde til ikke at tilbagegive barnet. Den fastsætter også bestemmelser om modstridende afgørelser om tilbagegivelse, der er truffet i forskellige medlemsstater.

På internationalt plan støtter Den Europæiske Union tredjelandes tiltrædelse af konventionen af 1980 med henblik på at sikre sine medlemsstater en fælles retlig ramme over for internationale bortførelser af børn.

Den 21. december 2011 vedtog Kommissionen 8 forslag til rådsafgørelser med henblik på at godkende 8 tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 (Marokko, Singapore, Den Russiske Føderation, Albanien, Andorra, Seychellerne, Gabon og Armenien) 2 .

Mellem juni og december 2015 vedtog Rådet for Den Europæiske Union 7 afgørelser på grundlag af de ovennævnte forslag 3 .

Dette forslag omhandler et tredjeland (Peru), som tiltrådte konventionen af 1980, inden der blev fastlagt en ekstern EU-enekompetence vedrørende internationale barnebortførelser med vedtagelsen af Bruxelles IIa-forordningen.

Ud over det overordnede mål, som er at etablere et grænseoverskridende civilretligt samarbejde i henhold til artikel 81 i TEUF, er nærværende forslag knyttet sammen med det overordnede mål vedrørende beskyttelse af børns rettigheder, der er omhandlet i artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union. Det system, der er indført med Haagerkonventionen af 1980, har til formål at beskytte børn mod de skadelige virkninger af at blive bortført af forældre - f.eks. ved at sikre effektiv udøvelse af samværsretten.

Forslaget er også i overensstemmelse med fremme af anvendelsen af mægling i forbindelse med bilæggelse af grænseoverskridende familieretlige tvister. Direktivet om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område 4 finder bl.a. anvendelse på familieret inden for det fælles europæiske retsområde. Haagerkonventionen af 1980 tilskynder også til mindelige bilæggelser af familietvister. En af vejledningerne i god praksis under Haagerkonventionen af 1980, der er offentliggjort af Haagerkonferencen om International Privatret, omhandler anvendelse af mægling med henblik på bilæggelse af internationale familietvister omfattende børn, som falder inden for konventionens rækkevidde. Denne vejledning er på Europa-Kommissionens foranledning oversat til alle EU-sprog, bortset fra engelsk og fransk, og også til arabisk for at støtte dialogen med lande, der endnu ikke har ratificeret konventionen, og for at bidrage til at finde konkrete måder, hvorpå der kan sættes ind over for problemerne i forbindelse med internationale barnebortførelser sammen med ikkeratificerende lande 5 .

Eftersom afgørelsen vedrører en international aftale, er det gældende retsgrundlag artikel 218 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 81, stk. 3. Rådet træffer afgørelse med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

Det Forenede Kongerige og Irland er bundet af forordning (EF) nr. 2201/2003 og deltager derfor i vedtagelsen og anvendelsen af denne afgørelse.

I medfør af artikel 1 og 2 i protokol nr. 22 om Danmarks stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, deltager Danmark ikke i vedtagelsen af denne afgørelse, som ikke er bindende for og ikke finder anvendelse i Danmark.

•    Nærhedsprincippet

Initiativet falder ind under EU's enekompetence i henhold til artikel 3, stk. 2, i TEUF som bekræftet ved udtalelse 1/13 afgivet af Den Europæiske Unions Domstol. Nærhedsprincippet finder derfor ikke anvendelse.

Nærværende forslag er udarbejdet i overensstemmelse med allerede vedtagne rådsafgørelser om det samme emne og er ikke mere vidtgående end nødvendigt for at sikre en sammenhængende EU-indsats over for internationale barnebortførelser ved at sikre, at alle EU-medlemsstaterne godkender Perus tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980 inden for en given frist.

Kommissionen har hørt Østrig og Rumænien om deres villighed til at acceptere Perus tiltrædelse af konventionen af 1980, og de afgav en positiv udtalelse.

Drøftelserne på et ekspertmøde den 15. januar 2016 viste, at medlemsstaterne på nuværende tidspunkt ikke har indvendinger mod, at Østrig og Rumænien accepterer Perus tiltrædelse af konventionen af 1980.

Eftersom konventionen allerede er i kraft med deltagelse af 25 medlemsstater, var Kommissionen og medlemsstaternes eksperter af den opfattelse, at der i sådanne tilfælde ikke er behov for at foretage en specifik vurdering af situationen i det pågældende land.

Ifølge indberetningerne fra medlemsstaternes eksperter var der ingen problemer med anvendelse af konventionen af 1980 for Perus vedkommende.

Nærværende forslag har ingen betydelige økonomiske, sociale eller miljømæssige virkninger, som kræver en konsekvensanalyse i henhold til Europa-Kommissionens retningslinjer for bedre regulering. Som det er tilfældet med de 7 rådsafgørelser, der allerede er vedtaget i 2015 om accept af visse tredjelandes tiltrædelse af Haagerkonventionen af 1980, er der på grund af denne retsakts art ikke behov for en konsekvensanalyse af dette forslag. Der er således ikke andre muligheder end en rådsafgørelse, hvor der er tale om at acceptere et tredjelands tiltrædelse af konventionen af 1980.

Det blev vurderet, at en specifik vurdering af situationen i Peru var overflødig under hensyn til både det forhold, at konventionen allerede er i kraft mellem Peru og 25 EU-medlemsstater, og at Østrig og Rumænien er rede til at acceptere Perus tiltrædelse.

4.    VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget til afgørelse har ingen virkninger for budgettet.

Forslaget vedrører kun bemyndigelse af visse medlemsstater til at acceptere Perus tiltrædelse af konventionen af 1980, og overvågningen med dens gennemførelse er derfor begrænset til medlemsstaternes efterlevelse af erklæringens ordlyd og fristen for at deponere den og meddele deponeringen til Kommissionen som fastsat i Rådets afgørelse.