21.4.2017   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 125/1

Ordfører:

Oliver RÖPKE

1.1.

Det indre marked er en stor landvinding og et nøgleelement i Europas integrationsproces. Det bør danne fundamentet for velstand i Europa. Indførelsen af euroen og Schengenaftalen var vigtige begivenheder på vejen hen mod fuldendelsen af det indre marked. Imidlertid er begge kommet under stigende pres, dels på grund af kortsigtede nationale interesser, idet en betydelig del af befolkningen i stadig højere grad sætter spørgsmålstegn ved dem, dels på grund af reelle bekymringer blandt EU-borgerne.

1.2.

EØSU har altid bakket op om tiltag til at styrke den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital, betalinger og personer og opretholde den nødvendige balance mellem økonomi-, social- og miljøpolitik. Det er meget vigtigt fortsat af arbejde for økonomisk og social konvergens mellem medlemsstaterne.

1.3.

Med henblik på videreudvikling af det indre marked må alle unødvendige forhindringer fjernes for at sikre vækst, arbejdspladser, velstand på langt sigt og en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi. Af særlig stor betydning i den forbindelse er markedshindringer såsom utilstrækkelig anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser, tekniske begrænsninger på lokalt plan, reguleringsmæssige hindringer som følge af forskelle i medlemsstaternes lovgivning og manglende koordinering af e-forvaltningsløsninger på EU-niveau.

1.4.

EØSU er bekymret over, at EU's indre marked knap nok er vokset siden finanskrisen. Økonomien i euroområdet oplevede faktisk en nedgang på 1,6 % mellem 2008 og 2015. Derimod har andre økonomiske regioner såsom USA, Australien og Japan overhalet EU, når det gælder indenlandsk efterspørgsel og vækst. Der er derfor behov for aktive skridt til at styre EU tilbage til de politiske målsætninger i Europa 2020-strategien.

1.5.

EØSU understreger endnu en gang vigtigheden af grænseoverskridende mobilitet for virksomheder og arbejdstagere. Dog må man ikke glemme, at det indre markeds principper har langt mindre støtte hos en betydelig del af befolkningen. En af grundene hertil er den stigende risiko for vedvarende unfair og ulovlige praksisser i forbindelse med grænseoverskridende levering af tjenesteydelser. Den høje risiko for misbrug underminerer i høj grad de europæiske arbejdstageres og ærlige virksomheders tillid til det indre marked.

1.6.

Der må gøres en målrettet indsats for at modvirke disse tendenser, og det er vigtigt at sikre fair konkurrence også af hensyn til virksomhederne. Et velfungerende indre marked forudsætter, at europæisk og national lovgivning overholdes ved grænseoverskridende virksomhed. Dette er grunden til, at et flertal af EØSU's medlemmer støtter alle bestræbelser på at sikre samme løn for samme job på samme sted, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, har opfordret til.

1.7.

Skønt det indre marked har et solidt socialt fundament i TEUF og den afledte EU-ret, bør det overvejes at finde en bedre balance mellem markedsfrihederne og de grundlæggende sociale rettigheder i den primære ret. Formålet med et sådant skridt skulle være at imødegå utilfredsheden blandt mange mennesker, som i stadig højere grad føler, at deres sociale interesser og behov ikke bliver tilgodeset i det indre marked.

1.8.

EØSU støtter i princippet bestræbelserne på at kontrollere EU-lovgivningens effektivitet. Dette initiativ kan spille en vigtig rolle med hensyn til at fjerne overflødige reguleringsomkostninger, som opstår, når det samme område er underlagt forskellige nationale eller regionale regler. Harmoniseret lovgivning bør derfor kontrolleres for at afgøre, om den er nødvendig, især i SMV'ernes interesse. EØSU gentager dog sit synspunkt om, at høje forbrugerstandarder ikke udgør en unødvendig byrde.

1.9.

EØSU understreger sit synspunkt om, at det digitale indre marked bør være en politisk prioritet på grund af dets enorme vækstpotentiale. Den eksisterende juridiske usikkerhed på det beskæftigelsesmæssige, økonomiske og forbrugerrelaterede område skal undersøges og hurtigst muligt fjernes. Kommissionen bør gennemføre en klar retlig ramme for nye former for økonomi og nye forretningsmodeller i det indre marked, herunder forskellige former for deleøkonomi, med henblik på at lukke huller i lovgivningen. Den gældende lovgivning skal overholdes fuldt ud, og der bør gøres en særlig indsats for at sikre forbrugernes og arbejdstagernes rettigheder såvel som fair konkurrence.

1.10.

Etableringen af en kapitalmarkedsunion bør fortsat stå højt på dagsordenen, idet den dermed forbundne mere effektive kapitalallokering kan have positive følger for såvel økonomi og beskæftigelse som for forbrugerne. Nylige begivenheder som Brexit må ikke unødvendigt forsinke eller lægge hindringer i vejen for gennemførelsen af disse planer.

1.11.

EØSU fremfører endnu en gang sit synspunkt om, at huller i skattelovgivningen fører til unfair konkurrence. Udvalget støtter derfor skridt i retning af et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, landeopdelt rapportering og de igangværende bestræbelser på at imødegå skatteundgåelse og skattely. Indførelsen af en fælles minimumsskattesats for selskabsbeskatning kan være et nyttigt supplement til disse initiativer og sætte en stopper kapløbet mod bunden.

1.12.

Offentlige tjenesteydelser — også benævnt tjenesteydelser af almen interesse — spiller en afgørende rolle i den sociale markedsøkonomi og er af vital betydning for borgerne. Tjenesteydelser af almen interesse indgår i EU's fælles værdier og bidrager til at fremme social og territorial samhørighed.

1.13.

Deres betydning for styrkelsen af den sociale og territoriale samhørighed skal tages med i betragtning ved EU's fastlæggelse af »principper og vilkår« for disse tjenesteydelser. I forbindelse med den planlagte revision af tjenesteydelsesdirektivet fremhæver EØSU EU-traktatens protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, som giver medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder vide skønsbeføjelser med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse.

1.14.

Der er brug for en bred vifte af foranstaltninger for at tackle unfair praksis i offentlige udbud, som presser tilbudsgivere til at sænke niveauet under en rimelig standard, i visse tilfælde ikke overholder gældende mindstelønsbestemmelser i den pågældende nationale lovgivning og praksis og i mange tilfælde resulterer i store budgetoverskridelser. Der er navnlig brug for åbenhed om den bedste tilbudspris og service og eventuelle budgetoverskridelser, som måtte opstå på et senere tidspunkt. Målet bør være at anvende princippet om det bedste bud, ikke princippet om det laveste bud.

2.1.

Den europæiske integration skal følge et mål om at opnå den nødvendige balance mellem økonomi-, social- og miljøpolitik. Den frie bevægelighed for varer, tjenesteydelser, kapital, betalinger og mennesker skal gå hånd i hånd med respekt for de grundlæggende sociale rettigheder, der er indskrevet i EU-traktaterne via charteret om grundlæggende rettigheder. Grundlæggende sociale rettigheder skal håndhæves i praksis i det indre marked. Samtidigt skal alle unødvendige forhindringer, der stadig måtte være i det indre marked, fjernes for at sikre velstand på langt sigt og en yderst konkurrencedygtig social markedsøkonomi.

2.2.

EØSU har gentagne gange og senest i sin udtalelse om Opgradering af det indre marked (1) gjort gældende, at det indre marked er et nøgleelement i europæisk integration, der kan byde på konkrete fordele og skabe en bæredygtig vækst for de europæiske økonomier.

2.3.

Det indre marked er en stor landvinding og bør danne fundamentet for Europas velstand. Indførelsen af euroen i euroområdet og Schengenaftalen var vigtige begivenheder på vejen hen mod skabelsen af et fælles indre marked. Imidlertid er de kommet under et hårdt pres, hvilket illustrerer, hvor forskellige EU-medlemsstaternes interesser er. Beslutningstagningen og tilsynet foregår til en vis grad stadig på nationalt plan.

2.4.

EØSU noterer, at der fortsat er betydelige markedshindringer i form af utilstrækkelig anerkendelse af kvalifikationer og eksamensbeviser, opdelte læseplaner, tekniske lokale begrænsninger, reguleringsmæssige hindringer navnlig som følge af en opsplitning af det indre marked grundet de forskellige nationale lovrammer, administrative byrder såsom overholdelse af de nationale skatte- og toldbestemmelser og mangel på e-forvaltningsfaciliteter og koordinering af e-forvaltningsløsninger på EU-niveau.

2.5.

Kommissionen ønsker at gennemføre fuld harmonisering på nogle områder, hvilket kan resultere i, at det eksisterende beskyttelsesniveau reduceres i nogle medlemsstater. EØSU understreger, at udvalget har modsat sig sådanne tiltag i en række udtalelser. På de områder, hvor Kommissionen tilstræber fuld harmonisering, bør denne opnås, uden at det går ud over det eksisterende beskyttelsesniveau.

2.6.

Borgere i medlemsstaterne føler i stadig højere grad, at Europa kun gør lidt for at beskytte sociale standarder og indkomster eller opnå fair beskatning og fair socialsikringsbidrag. Det indre marked har et solidt socialt fundament i TEUF og den afledte EU-ret, men det bør overvejes at finde en bedre balance mellem økonomiske markedsfriheder og grundlæggende sociale rettigheder.

2.7.

Foranstaltninger, der lanceres under den europæiske søjle for sociale rettigheder, bør afspejle Unionens grundlæggende principper og bygge på overbevisningen om, at økonomisk udvikling bør føre til større sociale fremskridt og samhørighed, og at socialpolitik også bør betragtes som en produktiv faktor, samtidig med at der sikres passende sikkerhedsnet i tråd med europæiske værdier.

2.8.

Selv om der er opnået meget med EU's samhørighedspolitik, er der dog stadig lang vej til en reel økonomisk og social konvergens mellem medlemsstaterne, og der er store forskelle i lønninger og sociale standarder. De nuværende lavere lønninger i nogle medlemsstater skyldes den historiske udvikling og den naturlige diversitet på det vidtstrakte indre europæiske marked og afspejler lokale produktivitetsniveauer og en række andre faktorer, blandt andet investorernes interesser. På trods heraf må man være mere opmærksom på social dumping, der bør defineres som en unfair og ulovlig praksis med ikke at overholde bestemmelserne om betaling for arbejde eller betaling af social- og sygesikringsbidrag, således at der opnås en urimelig fordel i forhold til konkurrenterne (2).

2.9.

Siden udbruddet af den finansielle krise, dvs. i perioden fra 2008 til 2015, har væksten ligget på 0,4 %, hvilket er næsten nulvækst i faste priser. I euroområdet er det indre marked endda skrumpet med 1,6 %. De fleste andre økonomiske regioner har givet EU baghjul, hvad indenlandsk efterspørgsel angår (eksempelvis USA +8,8 %, Australien +17,9 %, Japan +3,8 %) (3). Foranstaltningerne til at sætte nyt skub i efterspørgslen i det indre marked såsom den europæiske investeringsplan med Den Europæiske Fond for Strategiske Investeringer har endnu ikke haft den ønskede effekt.

2.10.

EØSU frygter, at det ikke er muligt at opnå de beskæftigelses- og sociale mål, der er anført i Europa 2020-strategien, med udgangspunkt i en intelligent, bæredygtig og inklusiv vækst (4). Den økonomiske afmatning, den langsommelige gennemførelse af formålstjenlige strukturelle reformer og den haltende efterspørgsel i det indre marked har indtil videre haft den modsatte effekt: beskæftigelsesgraden er faldet fra 70,3 % i 2008 til 69,2 % i 2014. Målet er imidlertid 75 % inden 2020. I stedet for en nedbringelse af antallet af personer berørt af fattigdom og social udstødelse med 20 millioner inden 2020 er dette tal steget med 4,9 millioner i 2014. Derudover var der ultimo 2015 over 6 millioner flere arbejdsløse i EU sammenlignet med før krisen.

2.11.

Uddannelse udgør endnu et vigtigt aspekt af Europa 2020-strategien. EØSU glæder sig over, at andelen af personer, der forlader uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemet før tid, er faldet fra 14,2 % i 2008 til 11 %. Gennemførelsesgraden for videregående uddannelse er ligeledes steget fra 31,3 % i 2008 til 38,7 % i 2015. EØSU bifalder Kommissionens kompetencestrategi og understreger, at det er af afgørende betydning at råde over et højt kvalifikationsniveau for at kunne tiltrække virksomheder og skabe nye job.

2.12.

Det Forenede Kongeriges beslutning om at forlade Den Europæiske Union udgør en stor udfordring for det europæiske indre marked. EØSU anbefaler, at de fremtidige forhandlinger tager udgangspunkt i respekten for samtlige grundlæggende værdier bag det indre marked.

3.1.1.

Det kan være vigtigt med arbejdskraftmobilitet for virksomheder, for selvstændige og for arbejdstagere for at få mulighed for gode job, adgang til nye kompetencer og gode arbejdsvilkår. Der er imidlertid stadig hindringer.

3.1.2.

En undersøgelse af barrierer og omkostninger (5) viser, at interoperable e-forvaltningstjenester ud over besparelser for forvaltninger, borgere og virksomheder forventes at få en særlig stor indvirkning på arbejdskraftmobiliteten. En forbedret anerkendelse af kvalifikationsbeviser er afgørende for såvel virksomheders som arbejdstageres grænseoverskridende mobilitet.

3.1.3.

I sin udtalelse »Misbrug af statussen som selvstændig erhvervsdrivende« (6) understregede EØSU, at falsk selvstændig erhvervsvirksomhed kan føre til unddragelse af betaling af socialsikringsbidrag, skatteunddragelse, underminering af arbejdstagerrettigheder og sort arbejde, hvorfor det bør bekæmpes. EØSU glæder sig i den forbindelse over den oprettede europæiske platform for sort arbejde som et skridt i den rigtige retning (7).

3.1.4.

Platformen har til formål at forebygge og afskrække fra sort arbejde gennem et forbedret samarbejde mellem medlemsstaternes håndhævelsesmyndigheder såsom arbejdstilsyn og skatte- og socialsikringsmyndigheder. Dette samarbejde omfatter en deling af bedste praksis vedrørende forebyggelse og afskrækkelse, identificering af fælles tilsynsprincipper for arbejdsgivere, fremme af medarbejderudveksling og fælles uddannelse og fremme af fælles kontrolforanstaltninger.

3.1.5.

Mange arbejdstagere hyres i dag som »selvstændige tjenesteudbydere«. Tidligere blev de ansat. Disse personer har ingen ansættelseskontrakt, idet de arbejder for sig selv i overensstemmelse med deres status som selvstændige. I forbindelse med dette ansættelsesforhold skal den nationale arbejdsret som oftest ikke overholdes. Der må anvendes klare og bindende kriterier til vurdering af, om en person rent faktisk er ansat eller en ægte selvstændig. Det er grunden til, at EØSU har kritiseret Kommissionens forslag til direktiv om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, idet udvalget mener, at »direktivet bør videreudvikles« (8). Det sætter mikrovirksomheder, SMV'er og ægte selvstændige under et særligt pres.

3.2.1.

Direktivet fra 1996 fastsætter EU's lovgivningsramme for opnåelse af en korrekt og retfærdig balance mellem målene om at fremme og lette den grænseoverskridende levering af tjenesteydelser, beskytte udstationerede arbejdstagere og sikre lige vilkår for nationale og udenlandske konkurrenter.

3.2.2.

Håndhævelsesdirektivet fra 2014 (9) indeholder nye og styrkede instrumenter til at bekæmpe og sanktionere omgåelse, svig og misbrug, supplerer direktiv 96/71/EF og bidrager til en mere effektiv kompleks ramme for udstationering af arbejdstagere.

3.2.3.

EØSU har for nyligt vedtaget en særskilt udtalelse om Kommissionens forslag til en målrettet revision af udstationeringsdirektivet med kommentarer til de vigtigste ændringer og forslag (10), baseret på den opfordring, som Kommissionens formand, Jean-Claude Juncker, fremsatte i de politiske retningslinjer for den næste Kommission: »I vores Union bør der være samme løn for samme job på samme sted (11)«.

3.2.4.

I sin udtalelse »En mere fair arbejdskraftmobilitet i EU« (12) opfordrede EØSU Kommissionen til at tage alle nødvendige spørgsmål vedrørende udstationerede arbejdstagere op for at forhindre unfair praksis, som fører til social dumping. Dette problem bliver stadigt mere presserende, idet konkrete eksempler fra medlemsstaterne viser, at risikoen for løndumping og social dumping stiger voldsomt i grænseoverskridende sammenhænge. Kontroller foretaget af BUAK (13) i Østrig har vist, at der for 38 ud af de 7 238 østrigske virksomheder, der blev kontrolleret i 2015, herskede en mistanke om underbetaling af deres ansatte i henhold til loven om bekæmpelse af løndumping og social dumping. Det betyder, at 0,53 % af virksomhederne var mistænkte for at underbetale deres ansatte. I samme periode blev der foretaget kontroller af 1 481 virksomheder med aktiviteter i Østrig, men som var baseret i andre EU-lande. Blandt disse virksomheder herskede der hos 398 en mistanke om underbetaling af deres ansatte, dvs. løndumping. Det svarer til 26,87 %.

3.2.5.

Blandt de udenlandske virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter, som benytter sig af udstationering, er sandsynligheden for løndumping 50 gange højere end for lokale leverandører. Dette er et alarmsignal om det indre markeds funktion(ssvigt). Den høje risiko for misbrug svækker i alvorlig grad de europæiske arbejdstageres tillid til det indre marked.

3.2.6.

Falsk udstationering udgør endnu et problem. Sager om falske udstationerede arbejdstagere, dvs. misbrug ved hjælp af falske A1-udstationeringscertifikater, er tegn på de problemer, som skyldes attester, certifikater eller lignende dokumenter udstedt af officielle eller offentlige organer. Dette gør det endnu vanskeligere for mikrovirksomheder, SMV'er og faglærte at klare sig over for konkurrenter, som handler på en illoyal måde. Falsk udstationering af arbejdstagere må derfor hindres.

3.2.7.

Kommissionen har for nyligt foreslået en ændring af forordning (EF) nr. 883/2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger. EØSU vil afgive en særskilt udtalelse i tråd med Kommissionens anmodning i forventning om udviklingen af et moderniseret system for koordinering af de sociale sikringsordninger, der stemmer overens med den sociale og økonomiske virkelighed i medlemsstaterne og overholder EU lovgivningens principper navnlig for så vidt angår ligebehandling og ikke forskelsbehandling.

3.2.8.

EØSU noterer sig forslaget om et tjenestepas (eller ID-kort for tjenester), som skulle kunne fjerne behovet for flere anmodninger om oplysninger og dokumentation, der allerede er givet til hjemlandet, idet der oprettes en fælles elektronisk dokumentbase. EØSU modsætter sig enhver underminering af destinationslandsprincippet. Udvalget vil udarbejde en særskilt udtalelse om dette.

3.3.1.

I princippet må foranstaltninger til overvågning af EU-lovgivningens effektivitet, hilses velkommen. En interinstitutionel aftale mellem Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet kan være et nyttigt tiltag, der gør det lettere at nå målet om en mere enkel og effektiv EU-lovgivning. I forbindelse med dette samarbejde skal det dog sikres, at EU's retlige standarder, som er til gavn for den sociale og økonomiske politik, beskyttes og ikke betvivles.

3.3.2.

SMV'er er berørt heraf i lige så høj grad som forbrugere og arbejdstagere. Ifølge princippet om at »tænke småt først« er det særligt vigtigt at undgå unødige byrder for SMV'er. Der er behov for en forbrugerbeskyttelsespolitik, som tager udgangspunkt i et højt beskyttelsesniveau i overensstemmelse med artikel 169 i TEUF for at få det indre marked til at fungere korrekt.

3.3.3.

REFIT-initiativet kan også spille en vigtig rolle med hensyn til at fjerne overflødige reguleringsomkostninger, som opstår, når det samme område er underlagt forskellige regionale regler. Harmonisering af lovgivningen kan give betydelige omkostningsbesparelser og fremme vækst i EU's regioner ved at fjerne disse hindringer. Man bør derfor undersøge, om det kan lade sig gøre.

3.3.4.

Mange af de retsakter, der skal revideres under REFIT-programmet for at reducere bureaukratiet, vedrører i mange tilfælde retsregler, som beskytter arbejdstager- og forbrugerstandarder. De har derfor en betydelig sociopolitisk og økonomisk gavnlig virkning. EØSU gentager sit synspunkt om, at høje forbrugerstandarder ikke er en unødig byrde.

3.3.5.

EØSU henviser til sin udtalelse af 14. december 2014 (14) og gentager sin holdning om, at intelligent regulering ikke dispenserer fra at overholde lovgivningen om beskyttelse af offentligheden, forbrugere og arbejdstagere såvel som standarderne for ligestilling mellem kvinder og mænd og miljøstandarderne. Derudover må princippet om at tænke småt først ikke føre til, at mikrovirksomheder og SMV'er fritages fra reglerne, omend lovgivningen bør tage hensyn til deres interesser og behov.

3.3.6.

Det er helt uforståeligt, at Kommissionen har afvist at videreføre det planlagte lovgivningsinitiativ om frisører, selv om der foreligger en aftale mellem de europæiske arbejdsmarkedsparter på området. Kommissionens tilgang strider mod principperne og værdierne om social dialog — under overholdelse af princippet om repræsentativitet — og er meget kortsynet, fordi manglende regulering på arbejdsmiljøområdet kan medføre erhvervsbetingede sygdomme og dermed betydelige omkostninger for både virksomheder og den offentlige sektor.

3.3.7.

EØSU henleder opmærksomheden på de europæiske arbejdsmarkedsparters fælles erklæring om en ny start for den sociale dialog med udgangspunkt i temagruppernes resultater, som peger på samspillet mellem EU's sociale dialog og indsatsen for bedre lovgivning.

3.3.8.

EØSU ser positivt på indledningen af en dialog i den nyoprettede REFIT-platform. Ud over målet om at gøre det lettere at drive virksomhed og værne om arbejdstagerstandarder må såvel Kommissionen som platformens eksperter sikre, at forbrugerrettighederne beskyttes i deres bestræbelser på at forenkle EU-lovgivningen.

3.4.1.

Det digitale indre marked bør være en af prioriteterne i lyset af de fordele, der kan forventes, såfremt det indre marked på dette område bliver færdiggjort. De potentielle BNP-gevinster ved fuldførelsen af det digitale indre marked anslås at udgøre 415 mia. EUR årligt (15).

3.4.2.

EØSU er enigt med Kommissionen i, at den eksisterende juridiske usikkerhed på det beskæftigelsesmæssige, økonomiske og forbrugerrelaterede område må analyseres og afhjælpes. I den forbindelse bør der gøres en indsats for at værne om de eksisterende arbejdstagerrettigheder, sociale standarder og standarder for forbrugerbeskyttelse og erhvervslivet sikres en pålidelig lovgivningsramme. Der bør ikke gælde forskellige regler for den rent »digitale« verden og den »ikke-digitale« verden i det digitale indre marked. Kommissionen bør stille retlige standarder til rådighed, som kan anvendes for det digitale og det ikke-digitale indre marked.

3.4.3.

I sin udtalelse om »Uberettiget geoblokering« (16) glædede EØSU sig på vegne af såvel virksomheder som forbrugere over forordningen om geoblokering, som det opfatter som et uundværligt element i strategien for det digitale indre marked. Det er dog kun et lille skridt og ikke nogen radikal ændring. Geoblokering, dvs. forskelsbehandling af forbrugere med hensyn til deres adgang til onlinetjenester på grundlag af bopæl eller deres geografiske internetadresse eller nationalitet, må ophøre. Omdirigering af forbrugere til et lokalt websted med højere priser udgør ligeledes forskelsbehandling i det indre marked. EØSU vil se nærmere på konklusionerne fra mødet i Rådet (konkurrenceevne) i november 2016 om den generelle tilgang i den foreslåede tekst, hvor den klart understreger nødvendigheden af at skelne mellem prisdiskriminering og prisdifferentiering.

3.4.4.

På områder såsom geoblokering, grænseoverskridende pakkelevering, grænseoverskridende forsikring, licensering af ophavsret samt finansielle markeder må det anses, at EU og medlemsstaterne har hovedansvaret for at fjerne hindringer for grænseoverskridende handel og sikre, at markedet kan fungere bedre.

3.4.5.

Den frie datastrøm kræver en højere beskyttelse af personoplysninger og privatliv, hvilket kommer til at spille en afgørende rolle i fremtiden, og man bør overveje en sammenhængende politik på områderne big data, cloudtjenester og tingenes internet.

3.4.6.

Den stigende digitalisering af økonomien skaber nye forretningsmodeller og åbner nye muligheder, men giver også nye udfordringer. EØSU har haft indgående diskussioner om dette nye fænomen, som har resulteret i en række udtalelser (17).

3.4.7.

Kommissionen bør også gå videre med sit forslag om den fælles digitale portal, så den kan blive et virkeligt effektivt instrument.

3.4.8.

Socialt og samarbejdsbaseret iværksætteri er af afgørende betydning for den sociale samhørighed og for at sikre europæiske borgere en mere effektiv og bæredygtig økonomisk vækst. EØSU opfordrer endnu en gang Kommissionen til at træffe alle de foranstaltninger af politisk karakter, som er nødvendige for at støtte og gennemføre deleøkonomiens mange forskellige former og metoder, så den kan vinde troværdighed og tillid på EU-plan og i de forskellige medlemsstater (18).

3.5.1.

Kommissionen offentliggjorde i 2015 en handlingsplan for etablering af en europæisk kapitalmarkedsunion. Udvalget (19) mener, at denne union i høj grad skal fremme den økonomiske og finansielle stabilitet i EU og resultere i en bedre og mere effektiv kapitalallokering med positive følger for såvel investeringer og vækst som for beskæftigelsen og forbrugerne. Udvalget (20) gav i sin tid udtryk for sin bekymring for, at det ville tage tid at nå det endelige resultat, og set i lyset af de seneste begivenheder som Brexit og andre tidligere nævnte problemstillinger (jf. punkt 2) kan denne bekymring kun vokse.

3.5.2.

Handlingsplanen omfatter mindst 33 foranstaltninger på forskellige indsatsområder, der skal gennemføres på kort og mellemlangt sigt. Flere af disse foranstaltninger stiller yderligere finansiering til rådighed for især SMV'er og husholdninger. Udvalget (21) opfordrer til, at disse forslag gennemføres inden for en kort tidshorisont under hensyntagen til principperne om sikkerhed, transparens og håndhævelse (»enforcement«). Med udgangspunkt i bekymringerne vedrørende sikkerhed og stabilitet har udvalget (22) allerede flere gange påpeget, at problemet vedrørende skyggebanker skal håndteres og reguleres.

3.5.3.

EU's regulering af finansmarkederne og håndhævelsen heraf var ikke tilstrækkelig til at forhindre spekulationer, overdreven gældsætning og uansvarlig risikotagning, som førte til finanskrisen med alvorlige konsekvenser for hele samfundet. EØSU minder Kommissionen om at fremlægge et forslag vedrørende overdreven gældsætning i private husholdninger.

3.6.1.

EØSU anførte allerede tilbage i 2012 i sin udtalelse om »Hindringer for det europæiske indre marked«, at huller i skattelovgivningen kan medføre unfair konkurrence. Kommissionens planer om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag hilses velkommen. EØSU har nedsat en studiegruppe om dette emne. For at stoppe kapløbet mod bunden på selskabsskatteområdet og opnå en mere retfærdig skattepolitik kunne man også overveje en minimumssats for selskabsbeskatning.

3.6.2.

Udvekslingen af skatteoplysninger mellem medlemsstaterne og retlige skridt til blokering af de mest almindelige metoder til skatteunddragelse må hilses velkommen. I den forbindelse er det et nøglekrav, at der i hvert land indføres et indberetningskrav for virksomheder med grænseoverskridende aktiviteter uden at skabe flere overflødige administrative byrder.

3.6.3.

Der skal også træffes foranstaltninger til bekæmpelse af skattely. Under en høring i Europa-Parlamentet opfordrede Joseph Stiglitz, økonom og Nobelprisvinder, til en global indsats mod sådanne skatteunddragelsessystemer (23). Den franske akademiker Gabriel Zucman har vurderet, at der er placeret finansielle værdier for omkring 5 800 mia. EUR i skattely rundt omkring i verden. Heraf er 80 % ubeskattede (24). Kommissionen foreslår nu en række foranstaltninger på internationalt plan til bekæmpelse af skattely.

3.6.4.

Det skal i første omgang sikres, at aftalerne om gensidig bistand og den automatiske udveksling af oplysninger mellem de enkelte lande gennemføres. Det bør overvejes at etablere et internationalt skatterevisionsnetværk for multinationale virksomheder. Et muligt første skridt ville være et krav til de finansielle institutioner om at indberette deres overførsler af aktiver og kapital til lande klassificeret som skattely (25).

3.7.1.

EØSU har tidligere — i sin udtalelse fra 2012 om hindringer på det indre marked — fremhævet de hindringer, der findes inden for tjenesteydelsessektoren. Kommissionen har konstateret, at mange medlemsstater ikke opfylder deres forpligtelse til at underrette EU's myndigheder om lovgivningsmæssige foranstaltninger. Det er derfor vanskeligt for Kommissionen at vurdere, hvorvidt en ny bestemmelse er velbegrundet og rimelig.

3.7.2.

Kommissionen planlægger derfor at reformere notifikationsproceduren, således at den også gælder for de tjenesteydelser, som i dag ikke er omfattet af tjenesteydelsesdirektivet. Kommissionen må sørge for, at forslagene ikke udformes på en sådan måde, at de sætter spørgsmålstegn ved medlemsstaternes suverænitet eller demokratiske princip.

3.7.3.

Tjenesteydelser af almen interesse spiller en afgørende rolle i den sociale markedsøkonomi. For offentligheden spiller adgangen til boliger, vand og energi, affaldsbortskaffelse og spildevandsafledning, offentlig transport, sundhedspleje, sociale tjenester, ungdoms- og familierelaterede tjenesteydelser, kultur og kommunikation en afgørende rolle. Tjenesteydelser af almen interesse indgår i EU's fælles værdier og spiller en rolle med hensyn til at fremme social og territorial samhørighed. Deres betydning for styrkelsen af den sociale og territoriale samhørighed skal tages med i betragtning i forbindelse med »principper og vilkår«.

3.7.4.

I forbindelse med den planlagte revision af tjenesteydelsesdirektivet fremhæver EØSU EU-traktatens protokol nr. 26 om tjenesteydelser af almen interesse, som er den juridisk bindende fortolkning af EUF-traktatens artikel 14: På grund af deres kulturelle, sociale og geografiske forskelle har medlemsstaternes nationale, regionale og lokale myndigheder vide skønsbeføjelser med hensyn til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse. Hvad angår disse tjenesteydelser, som skal stilles til rådighed i overensstemmelse med brugernes behov, skal der sikres et højt kvalitetsniveau, sikkerhed, overkommelige priser og lige behandling. Universel adgang og brugernes rettigheder skal fremmes, samtidig med at effektivitet og korrekt forvaltning opretholdes.

3.8.1.

I forbindelse med offentlige udbud findes der ingen statistikker over de reelle omkostninger sammenlignet med de omkostninger, der fremlægges af den bedste tilbudsgiver under udbudsprocessen. I mange tilfælde er der betydelige omkostningsoverskridelser (26).

3.8.2.

Igen og igen ses det, at vinderne er tilbudsgivere, som driver forretning på unfair markedsvilkår, reducerer omkostningerne i deres bud til et niveau under en fair pris og gør brug af upålidelige underleverandører. Efterfølgende opstår der ofte ekstraomkostninger, som overstiger prisen for det andet- eller tredjebedste bud.

3.8.3.

For at imødegå denne praksis kræves der flere foranstaltninger: Indførelsen af en elektronisk udbudsprocedure skulle kunne muliggøre indsamlingen af statistiske data, som burde gøre det muligt at identificere underbydere og tilskynde de ansvarsfulde til at optræde på en positiv måde. Inden for rammerne af den statistiske undersøgelse må prisen for det bedste bud og de efterfølgende faktiske omkostninger registreres centralt for at skabe gennemsigtighed i forhold til eventuelle omkostningsoverskridelser. Bud baseret på priser, der ikke opfylder minimumskravene i den pågældende nationale lovgivning og praksis, må udelukkes fra udbuddet for at forhindre et eventuelt kapløb om at sænke omkostningerne og kvalitetsstandarderne.