14.9.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

L 246/142

—

der henviser til sin afgørelse om decharge for gennemførelsen af Den Europæiske Unions almindelige budget for regnskabsåret 2014, Sektion X — Tjenesten for EU's Optræden Udadtil,

—

der henviser til forretningsordenens artikel 94 og bilag V,

—

der henviser til betænkning fra Budgetkontroludvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A8-0136/2016),

1.

glæder sig over, at Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EU-Udenrigstjenesten) er fortsat med at gennemføre sit budget uden væsentlige fejl, og at Revisionsretten har anslået den samlede fejlfrekvens i administrationsbudgettet til 0,5 %;

2.

bemærker, at Revisionsretten ikke har kunnet konstatere nogen væsentlige svagheder i de udvalgte systemer og i den årlige aktivitetsrapport;

3.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forbedre sine overvågningssystemer med henblik på at sikre rettidig ajourføring af de oplysninger om de ansattes personlige forhold, der kan påvirke beregningen af familietillæg; er bekymret over, at godtgørelser til personale allerede var et problem og behæftet med fejl i de foregående år; anmoder Kontoret for Forvaltning og Fastsættelse af Individuelle Rettigheder om for EU-Udenrigstjenestens regning at foretage strengere kontroller på dette område;

4.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at fortsætte sine bestræbelser på at støtte og overvåge gennemførelsen af udbudsregler og -procedurer i delegationerne ved at give adgang til rådgivning, undervisning og vejledning fra hovedkvarteret, navnlig i forbindelse med udbud af sikkerhedstjenester;

5.

anerkender bestræbelserne på at opnå en bedre strukturering af den forudgående og efterfølgende kontrol af operationer i EU-Udenrigstjenesten; opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten til at nedbringe fejlfrekvensen i forbindelse med forpligtelser og betalinger under kontrol, der på nuværende tidspunkt anslås til 18 %;

6.

bemærker, at det endelige budget for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter for 2014 var på 518,6 mio. EUR, hvilket svarer til en stigning på 1,9 % sammenlignet med det foregående regnskabsår, og at budgettet var fordelt som følger: 212,9 mio. EUR til EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og 305,7 mio. EUR til EU-delegationerne; bemærker, at EU-Udenrigstjenesten ud over sit eget budget modtog 271 mio. EUR fra Kommissionen som godtgørelse for ledelsen af Kommissionens personale i netværket af delegationer;

7.

bemærker, at 65 % af budgettet for EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter er afsat til udbetaling af lønninger og andre rettigheder til vedtægtsomfattet og eksternt personale (dvs. 138,2 mio. EUR) og 14 % (eller 29,9 mio. EUR) til bygninger og hermed forbundne omkostninger samt IT-systemer (inklusive 12,7 % eller 27,1 mio. EUR til fortrolige IT-systemer og -udstyr);

8.

bemærker, at EU-delegationernes budget på 305,7 mio. EUR var fordelt således: 103,4 mio. EUR (33,7 %) til vederlag og rettigheder for vedtægtsomfattet personale, 59,8 mio. EUR (19,6 %) til eksternt personale og eksterne ydelser, 19 mio. EUR (6,2 %) til andre udgifter forbundet med personalet, 103,1 mio. EUR (33,8 %) til bygninger og 20,4 mio. EUR (6,7 %) til andre administrationsudgifter;

9.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten nu er fuldt ud ansvarlig for alle administrationsudgifter forbundet med arbejdet i delegationerne med undtagelse af delegationer til lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS-landene); minder om, at en passende budgetteringsprocedure og navnlig en forenkling af budgetstrukturen fortsat udgør en central udfordring på kort sigt for at kunne strømline de finansielle kredsløb og understøtte konsolideringen af EU-Udenrigstjenestens funktionsmåde;

10.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at forenkle de nuværende budgetarrangementer og gøre dem mindre rigide med henblik på at muliggøre en mere fleksibel, men effektiv anvendelse af delegationernes personale i Unionens interesse;

11.

noterer sig den nye organisationsplan og den tilsvarende rationalisering af en ledelsesstruktur, der førhen var præget af særligt mange ledende stillinger, til fordel for færre hierarkiske niveauer; bemærker dog med beklagelse, at EU-Udenrigstjenestens interne administrative og finansielle rammer stadig er alt for komplekse og ufleksible; bemærker, at den nuværende struktur ikke giver EU-Udenrigstjenesten mulighed for at reagere rettidigt på kriser, og at det tager for lang tid at få adgang til afgørende oplysninger; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til i samarbejde med Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne at forberede en yderligere reform for at strømline dens interne procedurer og forenkle dens struktur;

12.

er stadig bekymret over de fortsatte skævheder i EU-Udenrigstjenestens personaleprofil med hensyn til køn og nationalitet; glæder sig over de seneste fremskridt, men bemærker, at de kønsrelaterede skævheder, især i de højere lønklasser og blandt ledelsen, fortsat er betydelige; beklager den lave andel af det ene køn i den øverste ledelse i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter (16 %) og på delegationschefsposterne (23 %) og forventer en forbedring af kønsbalancen i fremtidige årsberetninger; gentager sin bekymring over det uforholdsmæssigt store antal stillinger i de øvre lønklasser i EU-Udenrigstjenesten;

13.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at revidere den aftalte personalesammensætning, som skal sikre, at der er balance mellem personale fra medlemsstaterne og personale fra EU-institutionerne; fastholder, at denne personalesammensætning bør finde anvendelse på alle niveauer i hierarkiet, navnlig også på EU-delegationscheferne, hvor der er en stærk overrepræsentation af diplomater fra medlemsstaterne, idet 59 af de 128 delegationschefer kommer fra medlemsstaterne (dvs. 46 %), hvoraf kun 20 fra de medlemsstater, som tiltrådte Unionen i 2004, 2007 og 2013; mener, at denne overrepræsentation sender et forkert signal til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen efter 2004; er af den opfattelse, at en bedre ligevægt mellem medlemsstaterne og EU-institutionerne og medlemsstaterne imellem er nødvendig for at repræsentere og afspejle mangfoldigheden i Unionen;

14.

understreger, at geografisk balance, dvs. forholdet mellem personalets nationalitet og medlemsstaternes størrelse, fortsat bør være et vigtigt element i ressourceforvaltningen, navnlig med hensyn til de medlemsstater, der er tiltrådt Unionen siden 2004, og som nu er repræsenteret ved 18 % af personalet på »administrator«-niveau (AD-niveau) i hovedkvarteret og delegationerne, mens de repræsenterer 21 % af Unionens befolkning, og at der stadig afventes forbedringer i denne henseende;

15.

bemærker, at EU-Udenrigstjenesten i 2014 reducerede antallet af medarbejdere i hovedkvarteret med 17 stillinger som følge af gennemførelsen af personalereduktionen på 5 %;

16.

bemærker, at det vedtægtsbestemte mål om, at mindst en tredjedel af personalet på AD-niveau i EU-Udenrigstjenesten bør være diplomater fra medlemsstaterne, blev nået i 2013, og at denne tærskel blev overskredet en anelse i 2014, da de repræsenterede 33,8 %;

17.

bemærker imidlertid det forholdsvis høje antal udstationerede nationale eksperter fra medlemsstaterne (407 i 2014, hvoraf de 350 var i hovedkvarteret og 57 i delegationerne) og anmoder om en nærmere redegørelse for deres rettigheder, finansielle omkostninger herved for EU-Udenrigstjenestens budget og potentielle interessekonflikter, som dette indebærer; mener, at der bør udvikles en klar politik vedrørende udstationerede nationale eksperter;

18.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til, at gå videre med den refleksionsproces, der foregår i institutionen vedrørende fremtiden for EU's særlige repræsentanter og deres forhold til de særlige udsendinge og EU-Udenrigstjenesten;

19.

understreger, at det er vigtigt, at der træffes foranstaltninger til at integrere EU's særlige repræsentanter mere i EU-Udenrigstjenestens administrative struktur og øverste ledelse med henblik på at øge interaktionen og koordinationen, udnytte synergier og sikre omkostningseffektivitet; glæder sig over den indsats, der er gjort for at imødekomme behovet for at integrere EU's særlige repræsentanter bedre, og oplysningerne om, at EU-Udenrigstjenesten forhandler med medlemsstaterne om dette spørgsmål; anmoder om at blive holdt orienteret om de yderligere fremskridt, der gøres på dette område;

20.

understreger, at gennemsigtighed og ansvarlighed er afgørende krav, ikke blot med henblik på den demokratiske kontrol, men også for, at de missioner, der gennemføres under Unionens flag, kan fungere ordentligt og være troværdige; gentager, at Parlamentet tillægger stor betydning til overvågningen af de forskellige missioner og operationer, der gennemføres inden for rammerne af den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP);

21.

bemærker oprettelsen af fælles servicecentre som et middel til at forbedre såvel den centraliserede logistiske, indkøbsmæssige og administrative bistand til civile FSFP-missioner og til EU's særlige repræsentanter som disse missioners deployeringshastighed og omkostningseffektivitet; bemærker ligeledes, at der i øjeblikket er ved at blive oprettet en støtteplatfom for missioner, men at dette ikke indebærer overlapning af funktioner;

22.

glæder sig over, at der fortsat blev udviklet samhusningsprojekter for EU-delegationer og medlemsstater i 2014 med undertegnelsen af 17 samhusningsaftalememoranda, hvorved det samlede antal samhusningsordninger kom op på 50; anmoder EU-Udenrigstjenesten om at sørge for, at denne tendens fortsætter, og om regelmæssigt at aflægge beretning herom til Parlamentets Budgetkontroludvalg;

23.

understreger, at Unionens delegationschefer fortsat er overbebyrdede med administrative opgaver som følge af den manglende fleksibilitet i finansforordningen; fremfører, at delegationscheferne bør gives passende redskaber, således at de effektivt kan lede og overvåge delegationerne uden at skabe uforholdsmæssigt store administrative byrder; glæder sig i denne sammenhæng over debatten om indkredsningen af opgaver, som eventuelt vil kunne udføres andetsteds, og over muligheden for at oprette regionale administrative støttecentre, som vil lette nogle af disse byrder og kan blive en del af en bredere fremtidig løsning; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen om at overveje samtlige løsninger i forbindelse med dette spørgsmål med henblik på opnåelse af stordriftsfordele;

24.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at styrke samordningen af og tilsynet med det lokale konsulære samarbejde mellem EU-medlemsstaternes ambassader og konsulater og til yderligere at overveje muligheden for at tilbyde konsulære tjenester via EU-delegationerne; gentager sin opfordring til EU-Udenrigstjenesten om at udarbejde en grundig analyse af de finansielle virkninger og omkostningsbesparelser, der ville kunne opnås;

25.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at styrke samarbejdet mellem EU-delegationerne og medlemsstaternes ambassader i udlandet samt styrke samordningen af og synergierne mellem deres aktiviteter;

26.

er bekymret over effektiviteten og arbejdsindsatsen for så vidt angår EU-delegationerne i udlandet; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til regelmæssigt at gennemføre sit program for evaluering af delegationerne og til i sin årlige aktivitetsrapport at give en sammenfatning af de væsentligste svagheder og vanskeligheder ved den måde, hvorpå EU-delegationerne fungerer, på grundlag af den handlingsplan, der opstilles for hver delegation som følge af evalueringsmissionen;

27.

er af den opfattelse, at EU-delegationscheferne jævnligt, ved deres ansættelse og inden deres udsendelse, bør mindes om, hvad deres opgaver består i for så vidt angår deres forvaltnings- og tilsynsansvar inden for rammerne af forvaltningsrevisionen i forbindelse med deres delegations operationsportefølje (centrale forvaltningsprocedurer, kontrolstyring, tilstrækkelig forståelse og vurdering af de centrale resultatindikatorer), og at de ikke kun bør koncentrere sig om den politiske del af deres opgaver;

28.

noterer sig, at otte delegationer har udstedt en forvaltningserklæring med forbehold på grund af indkøbsspørgsmål, mangel på menneskelige ressourcer og/eller ekstreme lokale sikkerhedsmæssige begrænsninger;

29.

mener, at EU-delegationscheferne i forbindelse med de generelle operationelle retningslinjer bør gives klare retningslinjer vedrørende definitionen af et forbehold og dets bestanddele, de elementer, der skal tages i betragtning ved udstedelsen af et forbehold såsom omfanget af de finansielle og omdømmemæssige risici, der står på spil, de operationelle svagheder, de konstaterede interne og eksterne begrænsninger og virkningen heraf på forvaltningen af midler og betalinger; minder om, at det i forbindelse med en eventuel udstedelse af et forbehold tydeligt bør angives, hvilken procedure der er behæftet med tilbagevendende eller midlertidige svagheder, og at den bør knyttes til de interne kontrolstandarders funktionsmåde, hensigtsmæssighed og resultat;

30.

ser med tilfredshed på den effektive gennemførelse af standarderne for intern kontrol som afslutning på en intern undersøgelse gennemført i EU-Udenrigstjenestens hovedkvarter og i delegationerne i 2014, dog med undtagelse af spørgsmålet om forretningskontinuitet, eftersom der stadig er behov for en snarlig forbedring af forvaltningsprocedurerne; mener, at det vil være hensigtsmæssigt at anvende en dynamisk og helhedsorienteret tilgang i behandlingen af forvaltningsmæssige oplysninger, resultatindikatorer og standarder for intern kontrol, eftersom hver enkelt type information — på grundlag af international god praksis for opnåelse af klart definerede politiske og operationelle mål — bidrager til forvaltningsprocedurernes overordnede kvalitet og fuldstændighed samt til en mere effektiv forvaltning af Unionens politikker;

31.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og EuropeAid til at styrke tilsynet med delegationscheferne i deres egenskab af anvisningsberettigede med delegation fra Kommissionen med henblik på at øge deres ansvarlighed i den samlede kæde af erklæringer ved at sikre kvalitativ og udtømmende rapportering (ved hjælp af den såkaldte EAMR-rapport om forvaltning af bistanden til tredjelande) i forbindelse med udarbejdelsen af EU-Udenrigstjenestens og EuropeAids årlige aktivitetsrapporter;

32.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og EuropeAid til at sikre, at EU-delegationerne aktivt afhjælper de mangler, der blev kortlagt allerede i gennemførelsesfasen af programmer og projekter for bistand til tredjelande, således at de igangværende programmer og projekter kan opfylde deres målsætninger og undgå forsinkelser;

33.

opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen og mindske de udestående forpligtelser (RAL, RAC og RAP) og afkorte gennemsnitstiden for projekternes gennemførelse;

34.

glæder sig over, at der inden for rammerne af rapporterne om forvaltningen af bistanden til tredjelande (EAMR) for 2015 er blevet udstedt bedre og mere omfattende retningslinjer, der styrker tilsynet med EU-delegationscheferne, og som både omfatter ansvarlighed og indberetningskrav;

35.

konstaterer, at vurderingerne fra EAMR-rapporterne kun giver et øjebliksbillede af situationen for hvert projekt ved årets udgang, og at den faktiske indvirkning af de identificerede vanskeligheder kun kan vurderes ved projektets afslutning;

36.

glæder sig over undertegnelsen af en administrativ ordning mellem Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) og EU-Udenrigstjenesten i overensstemmelse med den nye OLAF-forordning, der er trådt i kraft;

37.

beklager dybt, at reglerne og de operationelle retningslinjer vedrørende whistlebloweres status endnu ikke er færdigbehandlet inden for rammerne af den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik; opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten til at færdiggøre og vedtage disse regler inden udgangen af 2016;

38.

mener, at EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen bør udvikle støttefunktioner for at bistå med hurtig, effektiv og sammenhængende deployering af FSFP-missioner og sørge for indsatsforberedende undervisning i Unionens procedurer og politikker for alle medarbejdere samt omfattende retningslinjer vedrørende operationelle opgaver, således at erfaringerne fra tidligere FSFP-missioner kan udnyttes bedst muligt og derved lette overførsel af viden og synergivirkninger mellem forskellige missioner;

39.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at øge ansvarligheden i sit vigtigste finansielle instrument i Afghanistan, trustfonden for lov og orden i Afghanistan, der forvaltes af FN's udviklingsprogram (og multidonortrustfonde i andre tredjelande), som kritiseres for dårlig forvaltning og manglende gennemsigtighed; gentager endvidere, at det er nødvendigt, at alle passende finansieringskanaler i forbindelse med fremtidige FSFP-missioner, herunder Unionens trustfonde, anvendes effektivt for at sikre opfyldelse af missionernes politiske mål og en forsvarlig økonomisk forvaltning;

40.

understreger, at visse FSFP-missioner indebærer omfattende sikkerhedsrelaterede udgifter; understreger samtidig, at et sikkert arbejdsmiljø er afgørende for at kunne gennemføre projekter effektivt og rekruttere kvalificeret personale; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at overveje de sikkerhedsrelaterede udgifter i missionens budget for at sikre, at der er tilstrækkelige finansielle midler til gennemførelsen af missionens faktiske mandat;

41.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til at være særligt opmærksomme på procedurer for indkøb og menneskelige ressourcer for at sikre, at de afspejler FSFP's operationelle behov; påpeger, at gennemførelsen af projekterne har lidt under besværlige indkøbsprocedurer, der har ført til utilfredsstillende resultater;

42.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten til, med henblik på at gøre resultaterne af FSFP-missioner mere holdbare, at sikre, at der i den operationelle planlægning af alle dens missionsaktiviteter tages hensyn til bæredygtighed, idet der foretages en systematisk vurdering af de lokale behov og den lokale kapacitet til at fastholde resultaterne;

43.

opfordrer EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til på forhånd at koordinere FSFP-missioner mere grundigt med andre indsatser fra Unionens side, bilaterale missioner og internationale indsatser med lignende formål; opfordrer i denne forbindelse til øget samarbejde og koordinering mellem Unionen og dens medlemsstater ved fremme af synergier;

44.

gentager, at det er nødvendigt at forbedre samarbejdet mellem medlemsstaterne for så vidt angår deres udenrigs- og sikkerhedspolitik med henblik på at opnå besparelser; understreger, at det er af afgørende betydning, at medlemsstaterne er i stand til at reagere beslutsomt på fælles sikkerhedsudfordringer i en tid, hvor disse udfordringer stiger markant;

45.

bemærker med beklagelse, at EU-Udenrigstjenesten fortsat mangler en overordnet strategi og vision for institutionen, hvilket gør det vanskeligt at reagere hurtigt på uforudsete begivenheder i en verden, der er under hurtig udvikling; opfordrer EU-Udenrigstjenesten til at klarlægge sin vision for fremtiden med henblik på at udstikke kursen for sin ellers utilstrækkeligt gennemførte mission og til at yde støtte af høj kvalitet til EU-institutionerne og medlemsstaterne med henblik på gennemførelse af udenrigspolitikken; opfordrer i denne forbindelse EU-Udenrigstjenesten til at udvikle ekspertise om globale spørgsmål såsom klimaændringer og energisikkerhed;

46.

opfordrer indtrængende EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen til i tæt samarbejde med Parlamentet at anvende de indhøstede erfaringer fra EULEX-sagen og til i fællesskab at undersøge, hvordan man kan gennemføre anbefalingerne i Jacqué-rapporten, bestilt af Unionens højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik, samt at behandle eventuelle udestående spørgsmål;

47.

opfordrer Revisionsretten til i sin næste årsberetning at medtage en revision af EU-Udenrigstjenestens opfølgning på Parlamentets henstillinger i denne beslutning.