19.8.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 303/73

Ordfører:

Brenda KING

Medordfører:

Roman HAKEN

1.1.

Udvalget bifalder FN's 2030-dagsorden for bæredygtig udvikling. Det anser vedtagelsen af denne dagsorden og Paris COP21-aftalen om klimaændringer for at være et stort gennembrud i fastlæggelsen af en global indsats møntet på at udrydde fattigdom, skabe velstand for alle og beskytte verdens naturressourcer på en integreret måde.

1.2.

EØSU anbefaler, at der oprettes et europæisk forum for bæredygtig udvikling (forummet) i samarbejde med Kommissionen og repræsentanter for civilsamfundet som en platform for inddragelse af en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og aktører i fastlæggelsen af rammerne for gennemførelsen af denne dagsorden i EU og dens løbende overvågning og evaluering.

1.3.

Den nye dagsorden med 17 mål for bæredygtig udvikling (SDG) anvendes universelt for udviklingslande og udviklede lande og vil kræve gennemgribende ændringer hos alle parter. EU og medlemsstaterne vil skulle tilpasse alle deres politikker — ikke kun udviklingspolitikken — på en afbalanceret og sammenhængende måde.

1.4.

Som en af drivkræfterne bag udarbejdelsen af FN's 2030-dagsorden bør EU og dets medlemsstater foregå med et godt eksempel ved at gennemføre 2030-dagsordenen i praksis og etablere en forvaltningsramme. Udvalget bifalder derfor Kommissionens erklærede hensigt om at iværksætte et nyt initiativ i 2016 »Næste skridt til en bæredygtig europæisk fremtid« på grund af dens nye og handlekraftige tilgang til at sikre Europas økonomiske vækst og sociale og miljømæssige bæredygtighed efter 2020 og gennemføre målene for bæredygtig udvikling i EU's interne og eksterne politikker på en integreret måde (1). Udvalget opfordrer Kommissionen til at prioritere dette initiativ og også indarbejde en ramme for deltagerorienteret forvaltning. EØSU betragter dette initiativ som et nødvendigt skridt til at styrke begrebet bæredygtig udvikling i hele Europa gennem iværksættelse af en integreret strategi for et bæredygtigt Europa i en globaliseret verden med en tidshorisont frem mod mindst 2030, der danner en ramme for den nationale gennemførelse.

1.5.

Udvalget giver tilsagn om at bidrage til den fulde gennemførelse af 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling i EU. På basis af sin langvarige erfaring med inddragelse af civilsamfundet mener udvalget, at det har særligt gode forudsætninger for at bidrage til en omfattende inddragelse af civilsamfundet i denne sammenhæng.

1.6.

På EU-plan skal forudsætningerne for deltagelsesbaseret forvaltning videreudvikles med henblik på at styrke en demokratisk og inklusiv beslutningsproces og give civilsamfundet en større rolle.

1.7.

Forummet for bæredygtig udvikling, som EØSU har anbefalet, vil lette dialogen og kommunikationen mellem EU's institutioner og ikke-statslige aktører og mellem ikke-statslige aktører fra forskellige interessesfærer om fremskridt hen imod bæredygtig udvikling i EU. Det vil øge bevidstheden om 2030-dagsordenen, sikre en oplyst debat og fremme alle berørte parters ejerskab.

1.8.

Udvalget er overbevist om, at etableringen af dette forum vil være mulig i praksis og fordelagtig for de forskellige involverede parter. Dette synspunkt er baseret på en tilbundsgående undersøgelse i denne udtalelse, herunder høringer og møder, hvor aktører udtrykte støtte til ideen om at oprette forummet, og på erfaringerne med det meget vellykkede eksempel som Det Europæiske Migrationsforum udgør.

1.9.

Eftersom forvaltningen af mål for bæredygtig udvikling på forskellige niveauer er et nyt politikområde vil passende forvaltningsrammer skulle etableres og konsolideres i de kommende år. Derfor bør forummets struktur være fleksibel, så det vil være muligt at foretage tilpasninger i tråd med den nye overordnede forvaltningsramme.

1.10.

Forummet bør inddrage repræsentanter fra et bredt udsnit af det organiserede civilsamfund og interessentsammenslutninger, herunder den private sektor og fagforeninger. Sammensætningen bør være så inklusiv som muligt, uden at det går ud over mulighederne for at forvalte og drive forummet effektivt. Det bør også være åbent for græsrodsinitiativer vedrørende bæredygtig udvikling. Deltagelsen af akademikere og forskere skulle kunne bidrage til en faktabaseret debat.

1.11.

Det er afgørende, at Kommissionen deltager på et højt niveau, repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet vil blive indbudt, og der forventes et samarbejde med Regionsudvalget. Nationale råd for bæredygtig udvikling og nationale økonomiske og sociale råd bør være repræsenteret sammen med tilsvarende nationale organer, der arbejder for at gøre fremskridt i retning af bæredygtig udvikling.

1.12.

Forummet bør forvaltes af en bestyrelse, der består af et flertal af medlemmer, der kommer fra civilsamfundet og interesseorganisationer og andre medlemmer fra Kommissionen og EØSU.

1.13.

Forummet skal være godt integreret i procedurerne for gennemførelse, overvågning og evaluering af SDG. Der bør være tale om en kontinuerlig arbejdsproces med møder mindst en gang om året, og forummet bør bl.a. se nærmere på EU's forberedelse af FN's årlige Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling. Forummet bør tjene som en platform til drøftelse af udformningen, opbygningen og vilkårene for EU's ramme for gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling. Derudover bør forummet lette sine medlemmers deltagelse i mellemstatslige peer reviews af målene for bæredygtig udvikling.

2.1.

På FN-topmødet om bæredygtig udvikling den 25.-27. september 2015 vedtog verdens ledere 2030-dagsordenen for bæredygtig udvikling med 17 mål, som skal opfyldes inden 2030.

2.2.

For Europas vedkommende vil EU have en central rolle med hensyn til at integrere den nye dagsorden i de europæiske politikker, videreformidle den, fastlægge milepæle, koordinere og vejlede samt overvåge fremskridt og sikre kvaliteten af de (nationale) peer reviews.

2.3.

For at gennemføre målene for bæredygtig udvikling skal der indføres hensigtsmæssige styringsmekanismer på internationalt, regionalt, nationalt og lokalt plan. Med udgangspunkt i en deltagerorienteret tilgang og principper som gennemsigtighed, ansvarlighed og bemyndigelse af borgerne skal lokalsamfund, virksomheder, fagforeninger, NGO'er og andre civilsamfundsorganisationer spille en aktiv rolle på alle politiske niveauer.

2.4.

I sin informationsrapport (2) har EØSU undersøgt modeller for civilsamfundets deltagelse i gennemførelsen af 2030-dagsordenen i EU og fremsat anbefalinger til en styrket deltagerorienteret forvaltning. Forslaget om et forum bygger på centrale anbefalinger i denne rapport.

2.5.

Efter forelæggelsen af rapporten for Kommissionen, FN's politiske forum på højt niveau, arbejdsgrupper i Rådet og andre konferencer anmodede det nederlandske rådsformandskab EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse om, hvordan en mekanisme til inddragelse af civilsamfundet på EU-plan kan udformes i praksis, forvaltes og finansieres med henblik på at gøre den til et effektivt redskab for deltagerorienteret forvaltning af 2030-dagsordenen. Anbefalingerne i denne udtalelse bør gøre det lettere at træffe de kommende politiske beslutninger vedrørende indførelsen af et sådant instrument.

3.1.

Processen, der førte til FN's 2030-dagsorden, har været baseret på en bred inkluderende dialog med civilsamfunds- og interessentorganisationer, der i høj grad har bidraget til udviklingen af målene for bæredygtig udvikling i FN's åbne arbejdsgruppe. Denne inkluderende tilgang må fortsættes, idet civilsamfundet har en central rolle at spille i hver enkelt fase af den politiske cyklus for bæredygtighed (dvs. opstilling af målsætninger, udformning af strategier for gennemførelsen og politiske programmer, gennemførelse og overvågning). Der vil kun ske fremskridt på området bæredygtig udvikling, når de kommer direkte fra engagerede og innovative virksomheder, lokalsamfund og borgere.

3.2.

En af de vigtigste konklusioner i EØSU's foregående informationsrapport var, at inddragelsen af interessenter i den bæredygtige udvikling fungerer bedst, hvis den tilrettelægges i form af en struktureret og vedvarende proces frem for på grundlag af enkeltstående temarelaterede eller ad hoc-høringer. En struktureret proces gør det muligt for interessenterne at planlægge og yde velunderbyggede bidrag.

3.3.

Det må i denne forbindelse anerkendes, at der findes divergerende definitioner af civilsamfundet. Mens der fra nogle sider skelnes mellem civilsamfundsorganisationer, som er engageret i beskyttelse af offentlige goder, og den private sektor har udvalget en bred opfattelse af »organiseret civilsamfund« som omfattende alle grupper og organisationer, hvor mennesker samarbejder og udtrykker deres synspunkter, herunder organisationer i den private sektor, fagforeninger og andre interessegrupper (3). Anbefalingerne i denne udtalelse er baseret på en bred forståelse af civilsamfundet som omfattende alle ikke-statslige aktører på en inklusiv og omfattende måde, eftersom det er nødvendigt at inddrage alle grupper og sektorer for at tackle den store opgave, det er at gennemføre målene for bæredygtig udvikling.

4.1.

Udvalget har stor erfaring i at nå ud til civilsamfundsorganisationer fra alle sektorer og skabe resultater gennem dialog og konkret handling sammen med europæiske beslutningstagere. EØSU har slået til lyd for en ambitiøs 2030-dagsorden med flere udtalelser og en række konferencer og workshops tilrettelagt i samarbejde med Kommissionen og forskellige FN-organer, som i forbindelse med forhandlingerne om 2030-dagsordenen skabte en platform for dialog med civilsamfundet på EU-plan. Udvalget foreslår nu at videreudvikle denne praksis til en permanent og mere stabil struktur.

4.2.

På grundlag af rapportens vurdering agter udvalget at oprette et europæisk forum for bæredygtig udvikling (forummet) i samarbejde med Kommissionen og repræsentanter for det organiserede civilsamfund og berørte parter.

4.3.

Forummet bør udgøre en fast, stabil, struktureret og uafhængig platform for civilsamfundsdialogen om bæredygtig udvikling på EU-plan. Det bør fokusere på følgende opgaver:

4.4.

Merværdien ved dette forum vil være:

4.5.

Forummet giver mulighed for en styrket dialog, skabelse af konsensus og kortlægning af kontroverser. Forummet taler ikke på vegne af civilsamfundsorganisationer og erstatter heller ikke de deltagende organisationers støttekampagner. EØSU glæder sig over det effektive arbejde, som udføres af NGO'er og andre alliancer, som går ind for en ambitiøs gennemførelse af 2030-dagsordenen i EU. Det opfordrer alle disse organisationer til at deltage i forummet og bruge den som en platform til at fremme deres budskab og indgå i en dialog med en bredere vifte af interessenter og EU's institutioner.

4.6.

Med sit forslag bygger udvalget også på de positive erfaringer fra flere EU-medlemsstater med effektive input fra nationale råd for bæredygtig udvikling i den interne beslutningsproces hos myndighederne, i lokalsamfund og virksomheder, der afspejler den bredere debat om bæredygtighed. Medlemmerne af de nationale råd for bæredygtig udvikling repræsenterer civilsamfundet, interessegrupper og interessentsammenslutninger samt erhvervs- og arbejdstagerorganisationer. Da de udpeges af regeringerne, kan den institutionelle struktur variere fra medlemsstat til medlemsstat. Uden at erstatte legitim fortalervirksomhed har disse råd kontakt med beslutningstagere på højt niveau, og de beskæftiger sig med en bred vifte af aktiviteter og opgaver:

4.7.

Eksemplet med Det Europæiske Migrationsforum viser fordelene ved en platform organiseret af EØSU i stil med det foreslåede forum. Det Europæiske Migrationsforum blev oprettet som Det Europæiske Integrationsforum af Kommissionen i 2009 i samarbejde med EØSU (4). På baggrund af dette forums succes blev det besluttet at udvide forummets anvendelsesområde til også at omfatte spørgsmål med relation til indvandring og asyl. Det samler ca. 200 deltagere, herunder ca. 120 civilsamfundsorganisationer, 20 repræsentanter for lokale og regionale myndigheder, repræsentanter for EU's medlemsstater og institutioner.

4.8.

I 2012 oprettede GD DEVCO med stor succes et »politisk forum for udvikling« på EU-plan som et rum for en multiinteressentdialog med civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder i EU og partnerlande med det formål at sikre en effektiv høring af disse og deres bidrag til EU's udviklingspolitikker og -programmer. Deltagerne omfatter NGO'er på udviklingsområdet, fagforeninger, kooperativer, fonde og velgørende organisationer, lokale myndigheder, handelskamre, menneskerettighedsorganisationer, nødhjælps- og humanitære organisationer, miljøorganisationer og ungdomsorganisationer. Dette forum dækker dog kun aspekter af EU's udenrigs- og udviklingspolitik, især ved at sørge for en grundig dialog med civilsamfundet om udviklingspolitik og -projekter. Dette er et ideelt supplement til den bredere dagsorden for bæredygtig udvikling, som er det mål, forummet for bæredygtig udvikling sigter mod, og dets begrundelse for at inddrage interne og eksterne aspekter af målene for bæredygtig udvikling. I praksis vil en stor del af drøftelserne i dette forum være helliget EU's interne gennemførelse af målene for bæredygtig udvikling. Forummets arbejde skal koordineres nøje med det politiske forum for udvikling med henblik på at skabe synergier.

5.1.

Eftersom målene for bæredygtig udvikling er uden fortilfælde og de forvaltningsmæssige rammer stadig er under udvikling, bør forummets struktur være fokuseret på forvaltningsaspekterne af det igangværende arbejde og være fleksibel. Forummet vil skulle arbejde for at blive integreret i den overordnede politiske cyklus for bæredygtig udvikling. Til dette formål er det nødvendigt med en detaljeret evaluering, efterhånden som EU's og medlemsstaternes forvaltningsmæssige rammer for 2030-dagsordenen tager form.

5.2.

Efter at have set nærmere på de vigtigste karakteristika ved forummet i forbindelse med udarbejdelsen af denne udtalelse er udvalget overbevist om, at det i starten bør bestå af følgende elementer:

5.3.1.

Hvad angår NGO'ers deltagelse bør den som nævnt i punkt 3.3 være så inklusiv som mulig og omfatte repræsentanter for:

5.3.2.

Civilsamfundsgrupper, hvis interesser normalt ikke er godt repræsenteret på EU-plan, bør inddrages. Blandt deltagerne bør der ikke kun være repræsentanter for organisationer, men også for egentlige initiativer og aktører inden for bæredygtig udvikling, som kan bidrage med erfaringer fra bedste praksis.

5.3.3.

Sammensætningen bør sikre, at forskellige sektorer og interessegrupper er repræsenteret på en afbalanceret måde, og at alle dimensioner af bæredygtig udvikling er dækket i tilstrækkeligt omfang. På den anden side må de forskellige specifikke temaer for de enkelte møder også tages med i betragtning. Dette vil føre til, at centrale grupper inden for de bæredygtige udviklingspolitikker vil være repræsenteret på permanent basis, mens andres deltagelse vil afhænge af det specifikke tematiske fokus. Kernegrupperne er dem, der følger op på alle de 17 mål for bæredygtig udvikling og fokuserer på de overordnede styringsspørgsmål. Deltagelsen af særlige fokusgrupper vil blive baseret på en åben indkaldelse, som fastsætter dagsordenen for hvert møde.

5.3.4.

Forummets sammensætning bør afspejle tværsektoriel styring samt kontinuitet og fleksibilitet på ekspertiseområdet. Det primære fokus vil blive rettet mod organisationer, der arbejder på europæisk plan. Fra det nationale og subnationale niveau bør råd for bæredygtig udvikling, økonomiske og sociale råd og regionale fællesskaber være repræsenteret i forummet. Der bør tilrettelægges et samarbejde med Regionsudvalget.

5.3.5.

På det institutionelle plan bør Kommissionen, navnlig næstformanden med ansvar for koordinering af politikken for bæredygtig udvikling, være til stede på møderne og indbydes til at holde oplæg og indgå i en dialog med interessenterne. Repræsentanter for Rådet for Den Europæiske Union og Europa-Parlamentet bør indbydes til at deltage.

5.3.6.

Forskning og videnskab bør være repræsenteret i forummet. Inddragelse af den videnskabelige søjle kan også lette grænsefladen mellem videnskab og politik i gennemførelsen af 2030-dagsordenen på EU-plan.

5.3.7.

Finansiering af rejse- og opholdsudgifter må stilles til rådighed for civilsamfundsorganisationer med begrænset kapacitet til at deltage.

5.3.8.

For at afveje kontinuitet og fleksibilitet bør udvælgelsen af ikke-permanente deltagere foretages forud for hvert møde i forummet under hensyntagen til temaet for mødet og på grundlag af en åben indkaldelse af interessetilkendegivelser. En lignende procedure anvendes med succes i Det Europæiske Migrationsforum.

5.3.9.

Med henblik på at sikre rummelighed og tillid vil betingelserne for deltagelse være gennemsigtige, og deltagerne vil skulle tilmelde sig EU's åbenhedsregister og tiltræde hensigtsmæssige principper, såsom Istanbulprincipperne for civilsamfundsorganisationers udviklingseffektivitet (5).

5.4.1.

Der skal tages højde for forummets mange forskellige opgaver med henblik på at definere dets institutionelle status og organisationsstruktur på en hensigtsmæssig måde. Forummets uafhængighed og troværdighed spiller en vigtig rolle. Forvaltningen af forummet skal være så klar og gennemsigtig som muligt for at undgå enhver sammenblanding af ansvarsområder.

5.4.2.

Forummet bør ledes og koordineres af EØSU som det organ, der har til opgave at lette civilsamfundets deltagelse på EU-plan.

5.4.3.

Forberedelsen af møderne bør forvaltes af en bestyrelse med en blandet sammensætning af repræsentanter for civilsamfundet og interessentorganisationer, som vil udgøre flertallet af bestyrelsesmedlemmerne, samt repræsentanter for Kommissionen og EØSU. Som det er tilfældet med Det Europæiske Migrationsforum kan bestyrelsesmedlemmerne eventuelt vælges af deltagerne i forummet for bæredygtig udvikling baseret på et rotationsprincip.

5.5.1.

Forummet bør udformes som en løbende proces. Hvert år vil der blive afholdt regelmæssige møder ledsaget af forberedende møder, det være sig som »open space«-møder, arbejdsgrupper og vedvarende samarbejde baseret på onlineplatforme med anvendelse af innovative metoder for tilrettelæggelse af kommunikationsprocesser og events.

5.5.2.

Forummets sammensætning og arbejdsmetode bør respektere civilsamfundsorganisationernes ret til at udarbejde deres bidrag på en uafhængig og selvorganiseret måde.

5.5.3.

Forummet vil tilstræbe en relevant tilknytning til gennemførelsesprocessen for målene for bæredygtig udvikling på EU-plan og i FN samt på medlemsstatsplan. På medlemsstatsniveau forventes de nationale regeringer at tilpasse sig de universelle mål og aflægge rapport til FN, hvor FN's Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling er blevet oprettet for at styre og overvåge gennemførelsen af FN's dagsorden for 2030. Forummet bør afholde en plenarforsamling mindst en gang om året forud for det årlige sommermøde i FN's Politiske Forum på Højt Niveau vedrørende Bæredygtig Udvikling, således at resultaterne af plenarforsamlingen kan formidles til dette organ.

5.5.4.

Tidsplanen for andre møder bør tage højde for det europæiske semester, budgetforhandlingerne og Kommissionens arbejdsprogram. Forummet skal gøre det lettere for repræsentanter for civilsamfundet og interessenter at deltage i nationale peer review-ordninger, som er under udvikling i medlemsstaterne, og som det europæiske netværk for bæredygtig udvikling er ved at undersøge.

5.5.5.

Et andet vigtigt referencepunkt for inddragelsen af interessenter i overvågningen er overvågningsrapporterne om gennemførelsen af 2030-dagsordenen i EU, navnlig Eurostats tilsynsrapporter, som kan give et solidt videngrundlag for debatterne i forummet.

5.6.1.

Dagsordenen for plenarmøderne skal jævnligt sætte fokus på fremskridt og vilkår for 2030-dagsordenen på en sammenhængende måde. Desuden kan dagsordenen fokusere på et specifikt tema, der afspejler en klynge af mål for bæredygtig udvikling eller et tema af horisontal betydning for mange mål for bæredygtig udvikling (f.eks. halvering af fattigdom og ulighed samtidig). Dagsordenen bør udformes på en måde, der tilskynder til samarbejde mellem interessenter fra forskellige baggrunde.

5.6.2.

Da forummet bør fungere som en uafhængig og gennemsigtig instans vil deltagerne blive hørt i forbindelse med udarbejdelsen af dagsordenen ved forummets bestyrelse.

5.7.1.

Hvis forummets drøftelser skal være effektive og nyttige må de bygge på et fortrinligt videngrundlag. Det forventes, at Eurostat vil fortsætte med sine halvårlige rapporter (6) til overvågning af gennemførelsen af FN's 2030-dagsorden i EU. Disse rapporter vil indgå i videngrundlaget for drøftelserne i forummet.

5.7.2.

Der skal medtages oplysninger fra uafhængige kilder i processen, såsom rapporter og initiativer fra det organiserede civilsamfund, nationale økonomiske og sociale udvalg og bæredygtighedsråd, den akademiske verden, forskningsinstitutioner, såsom IISD (International Institute for Sustainable Development) og dets videnstyringssystem om bæredygtige udviklingsmål, samt EU-agenturer og borgernes overvågningsaktiviteter. Informationsinput kunne støttes af webbaserede platforme. For at opnå ekspertise ved at indbyde eksperter eller iværksætte forskning bør forummet bestræbe sig på at knytte kontakter med eksisterende forskningskapaciteter.

5.7.3.

Ved at anvende god praksis fra de nationale råd for bæredygtig udvikling bør forummet etablere forbindelser til forskningsfinansierende institutioner og indlede en tværfaglig forskning i omstilling i retning af bæredygtig udvikling i hele Europa.

5.8.1.

Resultatet af møderne og diskussionsprocesserne i forummet bør sammenfattes i rapporter eller egnede dokumentationsformater. Alle repræsentanter bør se deres synspunkter og anbefalinger afspejlet i slutdokumentet. Ansvaret for bilæggelse af interessekonflikter ligger hos bestyrelsen. Slutdokumentet bør også give de deltagende organisationer mulighed for at fremlægge deres resultater og rapporter.

5.8.2.

Hvis regelmæssige fremskridtsrapporter om bæredygtig udvikling udarbejdes af Eurostat eller Kommissionen vil forummet foreslå, at dets resultater indarbejdes som en skyggerapport, der afspejler civilsamfundets holdning.

5.8.3.

Det skal sikres, at resultaterne bidrager til Kommissionens og de andre EU-institutioners arbejde med dagsordenen for 2030, og enhver form for feedback vil blive overvåget nøje.

5.8.4.

Et andet tiltag kan være en række europæiske dialoger med særlige interessegrupper eller andre målgrupper, som f.eks. unge som repræsentanter for den næste generation af beslutningstagere, der vil nå pensionsalderen i 2050.

5.8.5.

Forummet kan desuden vælge at etablere nye former for interaktion. Der kan eventuelt oprettes en europæisk pris for bæredygtighed, der kan tildeles for en ekstraordinær indsats og lederskab på civilsamfundets vegne.

5.9.1.

EØSU kan bidrage med sin tekniske infrastruktur og forvaltning af sekretariatet. Finansieringen af nødvendige godtgørelser af rejseudgifter for deltagere og talere, forvaltningen af onlineplatforme og udarbejdelsen af rapporter og slutdokumenter må overvejes nærmere sammen med samarbejdspartnerne.