Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52015XC0805(03)

    Meddelelse fra Kommissionen — Ændring af Kommissionens meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter i forbindelse med sager efter EF-traktatens artikel 81 og 82, EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57 og Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

    EUT C 256 af 5.8.2015, p. 3–4 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    5.8.2015   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 256/3


    MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN

    Ændring af Kommissionens meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter i forbindelse med sager efter EF-traktatens artikel 81 og 82, EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57 og Rådets forordning (EF) nr. 139/2004

    (2015/C 256/03)

    1.

    I Kommissionens meddelelse om regler for indsigt i Kommissionens sagsakter i forbindelse med sager efter EF-traktatens artikel 81 og 82, EØS-aftalens artikel 53, 54 og 57 og Rådets forordning (EF) nr. 139/2004 (1) foretages følgende ændringer:

    2.

    I punkt 6 erstattes »Kommissionens afgørelse af 23. maj 2001 om høringskonsulentens kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (2)« med:

    »Afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen den 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (3).

    (3)  EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29.«"

    3.

    Stk. 9 affattes således:

    »9.

    Under konkurrenceundersøgelser indsamler Kommissionen en række dokumenter, hvoraf nogle efter en nærmere undersøgelse kan vise sig ikke at have nogen tilknytning til den pågældende sags genstand (4). Sådanne dokumenter kan returneres til den virksomhed, fra hvilken de blev fremskaffet. Efter deres returnering indgår de ikke længere i sagsakterne.

    (4)  Dom i sagen Aalborg Portland m. fl. mod Kommissionen, C-204/00 P, C-205/00 P, C-211/00 P, C-213/00 P, C-217/00 P og C-219/00 P, EU:C:2004:6, præmis 126.«"

    4.

    Fodnote 4 i punkt 13 affattes således:

    »4.

    Jf. dom af 30. september 2003, sag T-191/98 og T-212/98 til T-214/98, Atlantic Container Line m.fl. mod Kommissionen, Sml. EU:T:2003:245, præmis 349-359. Se også Kommissionens meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 og 102 i TEUF (EUT C 308 af 20.10.2011, s. 6), punkt 44.«

    5.

    Følgende fodnote tilføjes i slutningen af punkt 27:

    »(*)

    Se også Kommissionens meddelelse om bedste praksis ved behandlingen af konkurrencesager efter artikel 101 og 102 i TEUF (EUT C 308 af 20.10.2011, s. 6), punkt 103.«

    6.

    Fodnote 6 i punkt 42 affattes således:

    »6.

    Jf. artikel 3, stk. 7, og artikel 8 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen den 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29).«

    7.

    Fodnote 5 i punkt 47 affattes således:

    »5.

    Jf. artikel 3, stk. 7, og artikel 7 i afgørelse 2011/695/EU vedtaget af formanden for Europa-Kommissionen den 13. oktober 2011 om høringskonsulentens funktion og kompetenceområde under behandlingen af visse konkurrencesager (EUT L 275 af 20.10.2011, s. 29).«

    8.

    Stk. 48 affattes således:

    »48.

    Aktindsigt i henhold til denne meddelelse er betinget af, at de oplysninger, der opnås derved, kun benyttes i forbindelse med retssager eller administrative procedurer vedrørende anvendelsen af de EU's konkurrenceregler (5). Brug af disse oplysninger i strid med de begrænsninger, der er fastsat i artikel 16a i forordning (EF) nr. 773/2004, kan i visse tilfælde straffes efter national ret (6). Hvis oplysningerne anvendes til et andet formål eller i strid med de ovennævnte begrænsninger med en udenforstående advokats medvirken, kan Kommissionen indberette sagen for det advokatsamfund, den pågældende advokat tilhører, med henblik på rejsning af en disciplinærsag.

    (5)  Artikel 16a, stk. 1, i forordning (EF) nr. 773/2004, som ændret ved Kommissionens forordning (EU) 2015/1348 (EUT L 208 af 5.8.2015, s. 3)."

    (6)  Med hensyn til begrænsninger i brugen af bevismateriale i erstatningssager henvises til artikel 7 og 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/104/EU af 26. november 2014 om visse regler for søgsmål i henhold til national ret angående erstatning for overtrædelser af bestemmelser i medlemsstaternes og Den Europæiske Unions konkurrenceret (EUT L 349 af 5.12.2014, s. 1).«"

    9.

    Kommissionen vil anvende disse ændringer fra og med den dato, hvor forordning (EU) 2015/1348 om ændring af forordning (EF) nr. 773/2004 træder i kraft.


    (1)  EUT C 325 af 22.12.2005, s. 7.

    (2)  EFT L 162 af 19.6.2001, s. 21.


    Top