1.

Unionens politik på miljøområdet skal bidrage til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøkvaliteten, beskyttelse af menneskers sundhed, en forsigtig og rationel udnyttelse af naturressourcerne og fremme på internationalt plan af foranstaltninger til løsning af de regionale og globale miljøproblemer og navnlig bekæmpelse af klimaændringer.

(Artikel 191, TEUF)

2.

Unionens industripolitik sørger for, at de nødvendige betingelser for udviklingen af EU-industriens konkurrenceevne er til stede. Med henblik herpå tager Unionens og medlemsstaternes indsats sigte på: at industrien hurtigere kan tilpasse sig strukturforandringerne, at fremme et klima, der er gunstigt for initiativer og udvikling af og samarbejde mellem virksomheder, at fremme udnyttelsen af det industrielle potentiale i politikkerne for innovation, forskning og teknologisk udvikling. Medlemsstaterne rådfører sig med hinanden i kontakt med Kommissionen og samordner om nødvendigt deres aktioner. Kommissionen kan tage de initiativer, den finder hensigtsmæssige for at fremme deres samordning, navnlig initiativer, der tager sigte på at opstille retningslinjer og indikatorer, tilrettelægge udveksling af bedste praksis og udarbejde de nødvendige elementer til periodisk overvågning og evaluering. Europa-Parlamentet holdes fuldt underrettet.

(Artikel 173, TEUF)

3.

Unionens politik på energiområdet sigter på at sikre energimarkedets funktion, at sikre energiforsyningssikkerheden i Unionen, at fremme energieffektivitet og energibesparelser samt udvikling af nye og vedvarende energikilder og at fremme sammenkobling af energinet.

(Artikel 194, stk. 1, TEUF)

4.

Unionen har som mål at styrke sit videnskabelige og teknologiske grundlag ved gennemførelse af et europæisk forskningsrum med fri bevægelighed for forskere samt videnskabelig og teknologisk viden, og at fremme udviklingen af sin konkurrenceevne, herunder industriens konkurrenceevne. […] I dette øjemed opmuntrer den […] virksomheder, herunder små og mellemstore virksomheder, forskningscentre og universiteter i deres indsats for forskning og teknologisk udvikling af høj kvalitet; den støtter deres samarbejdsbestræbelser, idet den i særdeleshed søger at gøre det muligt for forskerne at samarbejde frit på tværs af grænserne og for virksomhederne at udnytte mulighederne i det indre marked fuldt ud […] ved at fastlægge fælles standarder og ved at fjerne juridiske og fiskale hindringer for dette samarbejde. […]

Med henblik på at nå disse mål gennemfører Unionen følgende aktioner, som skal supplere de aktioner, der iværksættes i medlemsstaterne: a) iværksættelse af programmer for forskning, teknologisk udvikling og demonstration gennem fremme af samarbejdet med og mellem virksomheder, forskningscentre og universiteter, b) fremme af samarbejdet vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen med tredjelande og internationale organisationer, c) formidling og nyttiggørelse af resultaterne af aktiviteter vedrørende forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Unionen, d) fremme af uddannelse og mobilitet for forskere i Unionen.

(Artikel 179 og 180, TEUF)

5.

Europa-Parlamentet og Rådet fastsætter efter den almindelige lovgivningsprocedure og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg […] de øvrige bestemmelser, der er nødvendige for at virkeliggøre målsætningerne for den fælles[…] fiskeripolitik.

(Artikel 43, stk. 2, TEUF)

a)

Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme) 2014-2020

b)

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life) 2014-2020

c)

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF), herunder den integrerede havpolitik (IMP), kontrol, videnskabelig rådgivning og viden

d)

Horisont 2020 — rammeprogram for forskning og innovation (2014-2020) — dele af del II, »erhvervsmæssigt lederskab«, og af del III, »samfundsmæssige udfordringer«.

a)

forvalte visse eller alle faser af programgennemførelsen og visse eller alle faser af specifikke projekters forløb på grundlag af de relevante arbejdsprogrammer, som Kommissionen har vedtaget, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelsen

b)

vedtage budgetgennemførelsesakter for indtægter og udgifter og træffe alle dispositioner, der er nødvendige for programgennemførelsen, i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne

c)

yde bistand i forbindelse med gennemførelsen af programmet i henhold til den retsakt, hvorved Kommissionen har tillagt organet beføjelserne.

—

til Cosme 95,0 millioner euro

—

til Horisont 2020 695,7 millioner euro

—

til EHFF 34,6 millioner euro

—

til Life 229,9 millioner euro

—

til IEE 1,3 (91,9) millioner euro

—

til EIP-økoinnovation 0 (33,1) millioner euro

—

til EIP-netværk 0 (51,2) millioner euro

—

til Marco Polo 0 (66,8) millioner euro.

—

Ansatte i alt: 308 planlagte stillinger, hvoraf 283 var besat (163 planlagte og 161 besatte stillinger)

—

Midlertidige stillinger: 77 planlagte stillinger, hvoraf 61 var besat (37 planlagte og 35 besatte stillinger)

—

Kontraktansatte: 231 planlagte stillinger, hvoraf 222 var besat (126 planlagte og 126 besatte stillinger).

—

Programmet for virksomheders konkurrenceevne og små og mellemstore virksomheder (Cosme)

—

Programmet for forskning og innovation (Horisont 2020) på følgende områder: energi, miljø og ressourcer

—

Programmet for miljø- og klimaindsatsen (Life)

—

Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF)

—

Følgende dele af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation: programmet Intelligent Energi i Europa (IEE) og programmet om økoinnovation.

—

Cosme var et af de nye programmer, som EASME fik overdraget i 2014.

—

Cosmes kerneaktiviteter er kommunikation og formidling. Som eksempel kan nævnes, at EASME i samarbejde med handelskammeret i Torino (partner i netværket) afholdt en årlig konference, som tiltrak mere end 700 deltagere. Som resultat af de 2  000 uformelle og formelle forretningsmøder blev der identificeret 192 potentielle forretningsmuligheder.

—

I 2014 offentliggjorde EASME fire forslagsindkaldelser under Horisont 2020 Innovation — »Innovation i SMV'er« — og to andre indkaldelser »Capitalising the full potential of on-line collaboration« og »Cluster facilitated projects for new industrial chains« med frister i marts og april 2015.

—

Iværksættelsen af det nye SMV-instrument, som er en permanent åben indkaldelse, var en stor succes, og organet modtog mere end 8  000 ansøgninger vedrørende fire frister. De udvalgte forretningsidéer sigter på at indføre nye produkter, processer og tjenesteydelser.

—

Programmet yder coaching til modtagerne. Coachingopgaven blev defineret, og der blev udarbejdet en metode og lavet begyndersæt. De centrale kunderådgivere hjælper SMV-instrumentets modtagere med at definere deres coachingprioriteter og foreslår dem en eller flere instruktører. Ved udgangen af året havde 39 SMV'er defineret deres behov og valgt instruktører, og organet havde indgået kontrakt med 21 instruktører.

—

To af de tre temaer vedrørte det kontraktmæssige offentlig-private partnerskab om energieffektive bygninger. Det tredje vedrørte det offentlig-private partnerskab om forarbejdningsindustrien (SPIRE). Organet modtog 63 forslag, hvoraf de 19 blev anbefalet til finansiering.

—

Der blev åbnet 15 temaer i forbindelse med såvel forsknings- og innovationsaktiviteter som samordnings- og støtteaktioner. Organet modtog 393 forslag, hvoraf de 45 blev udvalgt.

—

Resultaterne af den første indkaldelse vedrørende energieffektivitet viste en lovende støtte til innovation inden for energieffektivitet, fra forskning til detailsalg.

—

I oktober præsenterede organet finansieringstemaerne for sit offentlig-private partnerskab på en informationsdag om offentlig-private partnerskaber arrangeret af GD for Forskning og Innovation.

—

I december arrangerede EASME en stor infodag i Bruxelles for at præsentere 2015-indkaldelsen vedrørende Horisont 2020 Energieffektivitet. Arrangementet blev besøgt af mere end 550 deltagere.

—

Organets ansatte deltog også i møderne mellem Europa-Kommissionen og de berørte parter i industrien om de fremtidige prioriteter med hensyn til energieffektive bygninger og kontraktmæssige offentlig-private partnerskaber under SPIRE.

—

I 2014 var organet ansvarligt for gennemførelsen af Horisont 2020-indkaldelserne under samfundsmæssig udfordring 5 bortset fra dem, som har høj politisk relevans eller som gennemføres af andre organer.

—

Organet forvaltede og deltog i flere indkaldelser, som f.eks. indkaldelsen vedrørende energieffektivitet, modstandsdygtighed over for katastrofer og blå vækst.

—

I november arrangerede organet en informationsdag om 2015-indkaldelserne af forslag til Horisont 2020 Klimaindsats, miljø ressourceeffektivitet og råstofforsyning. Formålet med denne begivenhed var at præsentere 2015-indkaldelserne for potentielle ansøgere og give vejledning om udarbejdelsen og indsendelsen af forslag.

—

Organet forvaltede følgende indkaldelser af forslag iværksat af GD ENV/CLIMA: indkaldelsen vedrørende Life-driftstilskud til NGO'er, som har et samlet budget på 9 millioner euro, og som organet modtog 66 forslag til.

—

Indkaldelsen vedrørende kapacitetsopbygningsprojekter er en igangværende indkaldelse, som vil blive lukket i september 2015, og som 15 medlemsstater kan deltage i.

—

Organet evaluerede mere end 250 forslag vedrørende forskellige områder som f.eks. klimaindsats (190 ansøgninger) og driftstilskud til NGO'er (66 forslag).

—

Organet deltog aktivt i Life-infodagen for nationale kontaktpunkter og arrangerede to info-dage om driftstilskud til NGO'er.

—

Organet fik overdraget gennemførelsen af dele af Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (EHFF) i oktober 2014. GD for Maritime Anliggender og Fiskeri besluttede at uddelegere 19 EHFF-aktioner.

—

Den første EHFF-aktion blev konkret overført til organet i december. I samarbejde med GD for Maritime Anliggender og Fiskeri forberedte organet evalueringen af fire udbud og en forslagsindkaldelse.

—

I 2014 blev IEE's budget, som organet gennemfører, udnyttet fuldt ud (67 millioner euro). Hertil kommer, at den tid, det i gennemsnit tog at vurdere projekternes rapporter og betale modtagerne, var kortere end den frist, der var fastsat i kontrakterne.

—

Programmet Intelligent energi i Europa (IEE) leverede mærkbare fordele for EU's energipolitik. Analysen af IEE-programmets effekt viste, at IEE-projekterne siden 2007 havde nået mere end 40 millioner mennesker i EU via medierne, leveret vedvarende energi svarende til mere end 7 millioner borgeres årlige elektricitetsforbrug og sparet primær energi svarende til det årlige elektricitetsforbrug for mere end 2 millioner husstande, og projekterne forventedes at udløse investeringer på over 3 milliarder euro i vedvarende energi.

—

Organet formidlede resultaterne af programmet ved forskellige arrangementer. I juni 2014 arrangerede organet for eksempel i samarbejde med GD ENER en ny udgave af EUSEW, EU's første begivenhed for offentlige myndigheder, energiagenturer, private selskaber, NGO'er og erhvervssammenslutninger involveret i opfyldelsen af EU's energi- og klimamål. Ugen omfattede en prisoverrækkelse, en politisk konference på højt plan og 600 arrangementer med ca. 1 00  000 deltagere i EU og i mange lande i resten af verden.

—

Der blev afholdt flere begivenheder under initiativet ManagEnergy, særlig i forbindelse med åbent-hus-arrangementer. Endvidere deltog ansatte fra organet i mere end 100 projektmøder.

—

Afslutning af 2013-indkaldelsen vedrørende økoinnovation, som resulterede i indsendelsen af 461 forslag. Efter evalueringerne blev 59 forslag udvalgt til finansiering. På grundlag af det disponible budget blev der indgået 42 tilskudsaftaler.

—

Året igennem var der løbende kommunikation med de overordnede generaldirektorater og andre interessenter. Endvidere blev der holdt en række møder, hvor organet aktivt medvirkede til at præsentere programmets resultater. Der blev holdt et finansielt møde i Det Forenede Kongerige med økoinnovationspartnere og det nationale kontaktpunkt, FICOB- og EcoProFabrics-projekterne blev præsenteret under den grønne uge, og »Eco-innovation in EU funds« blev præsenteret i Spanien.

—

Projekter, som organet havde medfinansieret, vandt international anerkendelse og priser. Koordinatoren af PHOBIOR-projektet vandt Energy Globe Award, Generalitat Valenciana udvalgte LASERMARK- og EcoBionet-projekterne som bedste europæiske miljøprojekt i 2013, og koordinatoren af GEnIuS -projektet (SMV'en »Directa Plus«) blev udvalgt til at figurere på Italiens top-10-liste over cleantech-SMV'er, »Italy Cleanteach 10«.

—

Generelt kan det konstateres, at den del af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation, som vedrører økoinnovation, stadig er i fuld gang og har stor succes. Kontrakterne vedrørende samtlige projekter fra 2013-indkaldelsen er indgået, og de fleste af projekterne er startet. De igangværende projekter er blevet vurderet ifølge de fastsatte mål, og 2014 sluttede med en budgetudnyttelse på 100 %.