14.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/3

Ordfører:

Roman HAKEN

1.1.

EU's dagsorden for byerne (1) vil have direkte betydning for levevilkårene for de 80 % af borgerne i EU, som vil være bosat i byer, når vi når frem til 2050. For at få fastlagt de mest effektive bestemmelser og sikre offentlighedens accept af disse er det vigtigt at sørge for, at civilsamfundsorganisationerne er en ligestillet partner i drøftelserne og gennemførelsen af EU's dagsorden for byerne. Det nederlandske formandskabs initiativ sætter for første gang i EU's historie byerne i centrum for udviklingsdrøftelserne. EØSU opfordrer Rådet til at anerkende det kommunale niveau i al dets mangfoldighed som en værdifuld partner i den europæiske integrationsproces.

1.2.

EØSU betragter partnerskabsarbejdet som en effektiv metode til håndtering af disse omfattende og komplicerede spørgsmål. EØSU sætter derfor pris på partnerskabsprincippet, som omsider bliver anvendt i forbindelse med udviklingen og gennemførelsen af programmeringsperioden 2014-2020 (2).

1.3.

Partnerskab er et princip inden for moderne offentlig service, både vertikalt og horisontalt. Som et andet eksempel på et sådant samarbejde foreslår EØSU, at man retter blikket mod offentlig-private partnerskaber (OPP) som en model for finansiering af byprojekter, forskellige former for social virksomhed og også europæiske partnerskabsbaserede programmer som f.eks. Equal (3). Det er op til de offentlige myndigheder på forskellige niveauer, navnlig i byerne, at bringe de relevante partnere sammen i fælles projekter og at udnytte finansieringen effektivt.

1.4.

En af de store udfordringer i forbindelse med EU's dagsorden for byerne er, hvorledes der kan gennemføres strategier, der er udviklet gennem tematiske partnerskaber. Det er helt afgørende at anvende en bundstyret tilgang i forbindelse med oprettelsen af partnerskaber og udarbejdelsen og gennemførelsen af strategierne. EØSU støtter derfor den bundstyrede tilgang, som ikke er det samme som en tilgang, der tager udgangspunkt i ekspertgrupper. Det er vigtigt at få afklaret, hvordan civilsamfundsorganisationerne skal arbejde med deres interessenter — hvordan de vil aflægge beretning, foretage høringer osv.

1.5.

Når EU's nye dagsorden for byerne udvikles, er horisontale partnerskaber mindst lige så vigtige som vertikale (tematiske) partnerskaber. Disse vil hovedsageligt operere på lokalt niveau i byerne. De er vigtige, ikke kun for den strategiske tænkning, men især for at sikre gennemførelse, overvågning og evaluering. Lokale strategier udviklet af lokale partnerskaber, der kender den lokale situation, er den bedste måde at indarbejde anbefalinger fra EU-niveauet og gennemføre dem effektivt. Et af de værktøjer, EØSU anbefaler til dette formål, er lokaludvikling styret af lokalsamfundet (4).

1.6.

For at sikre en effektiv gennemførelse af EU's nye dagsorden for byerne er det nødvendigt at:

1.7.

EØSU vil gerne have afklaret, hvordan de tematiske partnerskaber skal tackle spørgsmålene og udfordringerne i forbindelse med byudvikling. Det bør være de horisontale partnerskaber, der gennemfører specifikke foranstaltninger i bestemte byområder. Det er derfor nødvendigt at sikre, at god praksis bliver udvekslet via særlige arrangementer. Det er afgørende, at alle EU's regioner inddrages på lige fod (navnlig i Syd- og Østeuropa). Dagsordenen for byerne vil nødvendigvis skulle anerkende forholdet mellem større og mindre byer og de omkringliggende bynære områder, som bidrager til livskvaliteten i byerne. Dagsordenen for byerne bør ikke være i konflikt med eller begrænse udviklingen af landdistrikterne.

1.8.

En række emner er indbyrdes forbundet og overlapper til en vis grad hinanden. Gennemførelsen af foranstaltninger, som er udvalgt til løsning af et emne, vil påvirke et eller flere andre emner. Det er nødvendigt at sikre, at foranstaltninger, der gennemføres for at forbedre situationen på et bestemt område, ikke har skadelige virkninger for et andet område. Dette gælder ikke alene for EU, men også på nationalt plan.

1.9.

EØSU foreslår, at bysamfund og aktivt medborgerskab inddrages som et nyt tema i dagsordenen for byerne. Byerne har brug for en velfungerende mekanisme til at styrke borgerne og grupper af borgere, således at de kan blive egentlige og solide partnere i drøftelser og gennemførelse af prioriterede udviklingsprojekter for deres byer og i gennemførelsen af dagsordenen for byerne. Kun et stærkt og selvsikkert fællesskab med omfattende social kapital vil være i stand til at håndtere de fremspirende udfordringer. EØSU er rede til at arbejde på at konkretisere denne idé.

1.10.

Elementer såsom FN's 2030-dagsorden vedrørende bæredygtig udvikling med 17 bæredygtige udviklingsmål, og navnlig målsætning 11 om at »Gøre byer og menneskelige bosættelser inklusive, sikre, modstandsdygtige og bæredygtige«, bør også medtages. EØSU vedtog en holdning til dette emne i september 2015 (5). EU har ikke de samme beføjelser på alle politiske områder, og navnlig synes dets beføjelser i relation til sociale forhold ikke at være stærke nok. Man kan sætte spørgsmålstegn ved, om EU kan påvirke byudviklingen på det sociale område eller foretage en tilstrækkelig vurdering af de sociale konsekvenser af foranstaltninger, der gennemføres på andre politikområder. Selv om de miljømæssige konsekvenser kan kortlægges ved hjælp af miljøkonsekvensvurderingen, mangler der stadig en vurdering af de sociale konsekvenser.

1.11.

EØSU er interesseret i at blive fuldgyldigt medlem af EU's styringsgruppe for dagsordenen for byerne og i at deltage i partnerskaber i forbindelse med dagsordenen for byerne. EØSU repræsenterer civilsamfundsorganisationer fra alle medlemsstater. Det er organisationer, som er respekterede og besidder ekspertise, og som kan bidrage til byudviklingen.

2.1.

Det foreslås i forbindelse med dagsordenen for byerne, at der oprettes partnerskaber med ca. 15 medlemmer, hvoraf 11 skal repræsentere offentlige forvaltninger (byer, medlemsstater, repræsentanter for Kommissionen). Andre medlemmer kunne f.eks. komme fra forvaltningsmyndighederne for ESI-fondene, være eksperter eller komme fra NGO'er. EØSU beklager, at udvalget først er blevet bedt om at udtale sig om emnet, efter at nogle af partnerskaberne allerede er blevet oprettet.

2.2.

EØSU foreslår, at der indføres en mere afbalanceret repræsentation i partnerskaberne. Som et godt eksempel på en fair repræsentation kan nævnes Leaderprogrammet, hvor højst 50 % af partnerskabsmedlemmerne må komme fra den offentlige forvaltning. EØSU anbefaler, at målgrupperne (dvs. byboerne) inddrages i langt højere grad. Det er vigtigt, at byboerne selv får mere at skulle have sagt i forbindelse med byernes fremtid. De fleste af de udpegede spørgsmål kan ikke løses uden opbakning fra NGO'er, arbejdsmarkedets parter og erhvervslivet. Alle vellykkede eksempler i Europa har vist sig i vidt omfang at skyldes inddragelsen af ikkestatslige grupper i kombination med et effektivt samarbejde mellem det offentlige og det private.

2.3.

Selv om alle de prioriterede emner i dagsordenen for byerne er relevante for civilsamfundsorganisationerne, går de videre end de traditionelle roller, der er forbundet med civilsamfundet. NGO'er, sociale virksomheder og kooperativer udvikler i stigende grad deres kapacitet eller skaber nye økonomiske eller organisatoriske modeller rettet mod at tilvejebringe samfundsgavnlige ydelser. Det er nødvendigt, at de offentlige myndigheder er i stand til at se sig selv fra det perspektiv, som grupper og organisationer, der har deres virke i byområder, ser dem ud fra. EØSU ville mene, at inddragelse af nationale eller regionale netværk eller lokale organisationer med stor erfaring i et givent spørgsmål, ville være lige så nyttig som at have europæiske netværk.

2.4.

EØSU ligger ikke inde med oplysninger om de måder, hvorpå relevante civilsamfundsorganisationer vil blive udvalgt og/eller udpeget. EØSU tilbyder sin kapacitet og viden om det organiserede civilsamfund i forbindelse med udvælgelsen af repræsentanter for NGO'er og arbejdsmarkedets parter til tematiske partnerskaber.

3.1.

Det er enhver EU-borgers ret både at kende, forstå og påvirke EU's politikker. EØSU påpeger, at et partnerskab ikke bør være en lukket klub. Den måde, partnerskabet kommunikerer med omverdenen på, er yderst vigtig. En åben offentlig administration, som kommunikerer med offentligheden og de organisationer, som repræsenterer borgernes interesser, bør være et centralt element i udviklingen af byerne. Da det ikke er muligt at nå strategiske mål uden støtte fra lokale borgere og civilsamfundsorganisationer, er det vigtigt at sikre åbenhed og effektiv inddragelse af interessenter i forberedelsen og gennemførelsen af dagsordenen for byerne. Inddragelse af personer, der ønsker at involvere sig, er den bedste måde at sikre deres støtte til resultaterne. EØSU foreslår, at man inviterer organisationer, som kunne tænkes at ville dele deres erfaringer og tanker om emner under dagsordenen for byerne, til at deltage i nogle af partnerskabsmøderne.

3.2.

Det er nødvendigt, at partnerskaber anvender en række forskellige kommunikations- og deltagelsesinstrumenter med henblik på deling, kommunikation og høring. Inddragelse og høring af borgerne kan ikke foregå effektivt ved anvendelse af et enkelt instrument. Der er behov for en kombination af metoder, som henvender sig til forskellige typer af interessenter, tilfører forskellige typer af input og tillader deltagelse på forskellige niveauer. Partnerskaber bør anvende tidssvarende teknikker såsom sociale medier, samt spørgeundersøgelser, workshops, fokusgrupper osv. til at få feedback på deres arbejde. EØSU anbefaler, at der arrangeres yderligere (bred) offentlig inddragelse i specifikke spørgsmål, hvor der er et klart behov for en bredere offentlig debat og feedback til borgerne.

3.3.

Partnerskaber bør tilrettelægge besøg og møder med forskellige interessenter, der ikke kommer fra partnerskabets inderkreds. Det kan i vidt omfang påvirke diskussionerne i partnerskaberne, hvis man møder borgerinitiativer i marken og lærer om deres begrænsninger og deres samarbejde med den offentlige forvaltning. Hvis dagsordenen for byerne ikke baseres på eksisterende praksis, risikerer de deraf følgende foranstaltninger at overse allerede tilgængelig viden.

3.4.

Handlingsplaner bør gøres til gentand for åbne onlinehøringer. Dette vil sikre, at alle relevante interessenter kan bidrage til deres indhold, og at alle interesser varetages.

4.1.1.

Job og kvalifikationer i den lokale økonomi — Civilsamfundsorganisationerne udfylder en række roller — f.eks. som arbejdsgivere, undervisere og lærere — der er relevante for oprettelsen af nye arbejdspladser. EØSU anbefaler, at man rådfører sig med organisationer som f.eks. Eurochambres, der repræsenterer SMV'er, jobcentre og uddannelses- og erhvervsuddannelsesinstitutioner. Spørgsmålet om, hvordan byerne vil gennemføre en undersøgelse af behovet for ekspertise i deres område, bør tages op inden for rammerne af EU's dagsorden for byerne. Civilsamfundsorganisationerne bør informeres om disse behov, og der bør samarbejdes om at fremme uddannelse, livslang læring og erhvervsuddannelse, som kan tilvejebringe de færdigheder, der mangler på arbejdsmarkedet.

4.1.2.

Fattigdom i byerne — Civilsamfundsorganisationerne står bag hovedparten af de programmer, der sigter mod at forebygge og bekæmpe fattigdom i byerne. EØSU foreslår, at man inddrager organisationer såsom Det Europæiske Antifattigdomsnetværk. Vi er også bevidste om betydningen af følgende forhold for dette emne: a) forstæder og marginalisering, b) ghettoer, c) belastede kvarterer, d) børn der er anbragt på en institution og overgangen fra institutionel pleje til pleje i en familie eller i nærmiljøet, og e) aldring og sårbarhed hos ældre.

4.1.3.

Boliger — Med henblik på at sikre bæredygtige boliger af god kvalitet som defineret i FN's charter om bæredygtige boliger, spiller civilsamfundsorganisationerne en vigtig rolle ved at repræsentere og samarbejde med begge sider — ejere og brugere. EØSU anbefaler, at der rettes henvendelse til organisationer såsom International Union of Tenants (internationalt forbund af lejere), ejerforeninger, kooperative byggeselskaber, arkitekter og byplanlæggere. Dette emne rejser vigtige spørgsmål om: a) byplanlægning, b) socialt boligbyggeri, c) flytning af borgere til bynære områder med henblik på at finde boliger af bedre kvalitet.

4.1.4.

Inklusion af migranter og flygtninge — Det er nødvendigt ikke kun at tage hånd om de kortsigtede spørgsmål (opfyldelse af basale behov), men også — når migranterne er installeret i en bolig — deres integration i EU-samfundet, dvs. hjælp til at finde uddannelse og beskæftigelse og indvie dem i EU's værdier og traditioner og gøre disse værdier og traditioner til en del af deres levevis, samtidig med at man respekterer deres oprindelige kultur. Civilsamfundsorganisationer såsom kirker, sociale organisationer, uddannelsessteder, børnegrupper og forældregrupper mv. spiller sammen med staten en afgørende rolle. EØSU anbefaler, at man blandt andet rådfører sig med Solidar eller Lumos. Problemer som f.eks. uledsagede mindreårige — en specielt sårbar gruppe, der kræver særlig opmærksomhed — bør behandles.

4.1.5.

Bæredygtig arealanvendelse og naturbaserede løsninger — Målet med EU's dagsorden for byerne hænger tæt sammen med at skabe holdnings- og livsstilsændringer i befolkningen. Ændringer i byerne skal ske under hensyntagen til miljøet, og navnlig på dette område er det afgørende at inddrage civilsamfundsorganisationer såsom repræsentanter for jordejere, SMV-sammenslutninger og lokale organisationer, der står bag initiativer til forbedringer af lokalområder. EØSU anbefaler, at man eksempelvis inddrager Friends of the Earth Europe eller ELARD. EØSU anser følgende for vigtigt: a) fysisk planlægning (vertikalt) og b) problemer i forstadsområder, som leverer produkter (fødevarer, rent vand), men også vigtige økosystemtjenester, som forbedrer livskvaliteten for byboerne.

4.2.1.

Cirkulær økonomi — For at kunne skabe en effektiv cirkulær økonomi er det vigtigt at ændre borgernes opfattelse af affald og at fremstille dette som en potentiel ressource. Miljøorganisationernes og uddannelsesinstitutionernes uddannelses- og oplysningsaktiviteter er vigtige. Forsknings- og innovationscentre, der sammen med specialiserede virksomheder og SMV-sammenslutninger har fokus på dette område, vil være centrale aktører med hensyn til udforskning og gennemførelse af nye tilgange i byerne. EØSU anbefaler, at man f.eks. inviterer REVES til at drøfte emnet.

4.3.1.

Klimatilpasning — Højteknologiske virksomheder, forskningsinstitutter og universiteter har afgørende betydning. Det er også nødvendigt at uddanne og oplyse befolkningen i al almindelighed for at fremme deltagelse i og accept af relevante tiltag. EØSU foreslår, at man for eksempel rådfører sig med Green 10.

4.3.2.

Energiomstilling — Strukturelle ændringer i energisystemerne, såsom et markant skift i retning af vedvarende energi og øget energieffektivitet, kan kun ske ved fuld inddragelse af partnere fra relevante virksomheder og støtte fra borgerne. Greenpeace er f.eks. aktiv på dette område.

4.3.3.

Mobilitet i byområder — Bæredygtig mobilitet i byområder er et område, hvor det er svært at opnå noget, med mindre borgerne selv er villige til at ændre deres transportvaner. EØSU foreslår derfor, at man inddrager organisationer såsom CEEP (De Offentlige Arbejdsgiveres Europæiske Organisation), BusinessEurope, ETF (European Transport Workers' Federation), POLIS-netværket af europæiske byer og regioner (som udvikler innovative teknologier og foranstaltninger for lokal transport), Det Europæiske Cyklistforbund og IPR Prague (Prags institut for planlægning og udvikling). Som vi ser det, er integrerede strategier såsom bæredygtige mobilitetsplaner også vigtige for dette emne, og vi ser derfor mobilitet i byerne som en katalysator for økonomisk udvikling, forbedring af miljøforholdene og energiomstilling i byerne. EØSU understreger betydningen af særlige EU-finansieringsinstrumenter for mobilitet i byerne, som er et område, hvor der er behov for kapitalintensive investeringer.

4.3.4.

Luftkvalitet — Det er yderst vigtigt, at erhvervsliv, sundhedsorganisationer, miljø-NGO'er, universiteter og forskningsinstitutter m.fl., samarbejder på dette område. Partnerskaber bør omfatte organisationer såsom CAN (Climate Action Network Europe).

4.4.1.

Digital omstilling — Digitaliseringen af samfundet repræsenterer et paradigmeskift. Målet er at tilbyde bedre tjenester til borgerne og skabe forretningsmuligheder. Et godt eksempel i intelligente byer er de såkaldte »triple helix« og »quadruple helix«, som bringer interessenter i byforvaltninger, institutioner for højere uddannelse, erhvervsliv og civilsamfundet sammen i fælles projekter. Denne model bør udbredes i Europa. Under denne overskrift ser vi spørgsmål om: a) forudsigelig byplanlægning i alle kommuner og b) anvendelse af sociale netværk og internettet til kommunikation mellem kommuner og borgerne. Partnerskaber bør også inddrage organisationer såsom Transparency International.

4.5.1.

Byerne rummer et væsentligt potentiale, når det gælder gennemførelse af innovative strategier. De kan optræde som pionerer, og det ikke kun inden for offentlige indkøb. Det er imidlertid vigtigt at samarbejde med erhvervsinnovationscentre og erhvervsstøttecentre samt europæiske civilsamfundsorganisationer såsom CEE Bankwatch Network. EØSU understreger her betydningen af: a) at anvende offentlige indkøb til at bidrage til den lokale samfundsøkonomi og b) specifikke metoder til at motivere byerne til at vælge innovative offentlige indkøb i stedet for de billigste løsninger.

4.6.

Byer er del af et komplekst system, hvor et større bynært område yder vigtig støtte og tilvejebringer ressourcer, som sætter byerne i stand til at fungere og opnå fremgang. Det er nødvendigt at inddrage partnere fra områderne omkring byerne, herunder lokale aktionsgrupper, så der skabes en værdifuld forbindelse mellem by- og landområder, navnlig i relation til ønskværdige partnerskaber mellem by og land. Når de planlægger deres udvikling, er byerne nødt til at tage højde for eksisterende strategier såsom makroregionale strategier og relevante mikroregionale udviklingsstrategier.