14.4.2016   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 133/25

Ordfører:

Mihai MANOLIU

1.1.

EØSU fornyer sit engagement til fordel for en energiunion (solidaritetsbestemmelse, transit af energi som en femte bevægelsesfrihed, energieffektivitet i forreste række, overgang til et bæredygtigt samfund, der så lidt som muligt er baseret på kul) og en europæisk dialog om energi og støtter en så effektiv gennemførelse af den strategiske energiteknologiplan (SET) som muligt.

1.2.

Det er muligt at nå denne målsætning med en fælles og sammenhængende tilgang via indbyrdes samarbejde mellem de berørte aktører inden for energipolitikken, samordning af forsknings- og innovationsprogrammerne på energiområdet og støtte til hurtig indførelse af bæredygtige og miljøvenlige energiteknologier.

1.3.

Det er EØSU's opfattelse, at den vigtigste udfordring ligger i den tekniske og forskningsmæssige udvikling af teknologier og innovation samt fremme af faktorer, der befordrer nye idéer og koncepter som dem, der er indeholdt i den strategiske energiteknologiplan for EU (SET-planen), som er nødvendig for en hurtigere omstilling af Europas energisystem .

1.4.

Disse idéer bør ledsages af et mandat, der drøftes med aktørerne på området, en integreret struktur for deltagelse i en køreplan, som gennemføres parallelt med en handlingsplan for investeringer gennem passende anvendelse af europæiske, nationale, regionale og lokale ressourcer via den europæiske energiforskningsalliance (EERA) og europæiske industriinitiativer (EII) for at fremme opfyldelsen af målene.

1.5.

Efter EØSU's mening vil en hurtigere omstilling af Europas energisystem i de kommende år fortsat være en stor udfordring for Europa med henblik på at bekæmpe klimaforandringer, øge Europas konkurrenceevne og økonomiske tiltrækningskraft og garantere forsyningssikkerheden for forbrugerne, hvad enten de er små eller store, til en acceptabel pris, som fastsættes på en gennemsigtig måde.

1.6.

EØSU mener, at energipolitikken skal baseres på udviklingen af nøglesektorer, som fastsættes gennem dialog og samarbejde, for forskning og innovation samt uddannelse af de medarbejdere, som skal anvende de nye teknologier.

1.7.

For at leve op til de europæiske borgeres forventninger er det efter EØSU's opfattelse nødvendigt med en sammenhængende og samlet tilgang til energispørgsmålet, der passerer via samarbejde mellem medlemsstaterne og et velfungerende indre marked for energi. Store investeringer trænger sig på såvel i den teknologiske forskning som i infrastruktur, og investorerne har brug for en forudsigelig og stabil politisk ramme, som er defineret på grundlag af en præcis analyse af udviklingsprioriteringer, tilgængelige og disponible finansieringsmuligheder, den europæiske industris konkurrenceevne og, ikke mindst, borgernes forhåbninger.

1.8.

SET-planen skal være konkret og forankret i den europæiske virkelighed. Hvis de nye energiteknologier medfører højere priser på energi for slutbrugeren, hvis altså de politiske beslutninger resulterer i højere energipriser, så kan borgerne med rette forvente, at man forsøger at gøre noget ved problemet. Inddragelsen af forbrugerne skal være konkret og vedvarende, og energifattigdom bør bl.a. afhjælpes gennem socialpolitiske foranstaltninger samt uddannelses- og efteruddannelsestiltag.

1.9.

De europæiske erfaringer har vist, at tvangsindførelse af teknologier til produktion af energi i overensstemmelse med krav om lave CO2-udledninger uden at tage hensyn til disse teknologiers modenhed og pris, ikke giver gode resultater, men tværtimod skaber risiko for, at det indre marked for energi bryder sammen.

1.10.

Teknologier til produktion af elektricitet fra fornyelige energikilder rummer efter udvalgets mening et stort potentiale og kan give løsninger, som bør støttes gennem demonstrationsprojekter og udbredelse af frugtbare erfaringer. Der er også grund til at overveje andre teknologier med lave CO2-udledninger: teknologier til ren kulforbrænding, energilagring (navnlig af elektricitet), efterspørgselsreaktion, anvendelse af kul og brint, kraftvarmeproduktion og fjernvarme og -køling samt nuklear fission og fusion.

1.11.

EØSU efterlyser på ny, at der etableres en offentlig dialog i hele EU om energispørgsmål (den europæiske energidialog), for at borgerne og civilsamfundet som helhed kan få medejerskab til energiomstillingen og udgifterne til de forskellige teknologier, også dem, der skyldes politiske valg truffet på grundlag af forskning. Dialogen skal foregå på alle myndighedsniveauer. Det europæiske niveau har igennem de senere år til stadighed fremhævet de europæiske målsætninger om reduktion af udledningen af drivhusgasser, mens gennemførelsen af politikken på dette område har hørt under medlemsstaternes kompetence. Denne situation har resulteret i manglende sammenhæng i de forskellige nationale politikker.

1.12.

EØSU finder det absolut nødvendigt at fortsætte integrationskursen på det indre marked gennem udviklingen af en europæisk tilgang til energiforsyning og indførelse af reel solidaritet. I en mellemfase må man fremme det regionale niveau, som er nødvendigt for at styrke samarbejdet på dette område, og som bør være fleksibelt og i stand til at promovere innovative løsninger, der kan optimere produktion af elektricitet fra fornyelige energikilder, som samordnes i realtid.

1.13.

Udvalget mener, at der bør iværksættes foranstaltninger med henblik på at integrere de forskellige energiproduktionsformer, herunder dem, der affødes af den teknologiske forskning, på energimarkedet, især hvad angår nettilslutning og balancering og prissætning.

1.14.

EØSU slår til lyd for øgede investeringer og en øget forsknings- og udviklingsindsats inden for lagring og for mere synergi på EU-niveau på området, således at man kan reducere omkostningerne ved energiomstillingen, garantere forsyningssikkerheden gennem sammenkobling af de europæiske energinet og booste europæisk økonomis konkurrenceevne.

1.15.

Udvalget minder i den forbindelse om, at gas har stor betydning for Europas energimix og for borgernes energisikkerhed. Det opfordrer til at satse på lagring, så medlemsstaterne får fælles reserver til rådighed. Det er ligeledes nødvendigt at udnytte det betydelige potentiale, som ligger i en forbedring af energieffektiviteten i bygninger og inden for transport.

1.16.

EØSU finder, at øgede investeringer i forskning og innovation vil kunne stimulere den økonomiske vækst og skabe nye arbejdspladser i Europa. En ny energistyring baseret på nationale planer kan sikre et sammenhængende energimarked. Her er den europæiske dialog en absolut forudsætning.

1.17.

Udvalget er af den opfattelse, at merværdien af SET-planen består i en bedre samordning og en ny styring af det europæiske energisystem, al den stund planen vil skulle forhindre de tidligere overlap og vil blive baseret på reelle og transparente data. SET-planen vil konsolidere europæiske grundpiller som fællesskabsmetoden, det europæiske demokrati i funktion, konkurrence, samarbejde og solidaritet såvel som Europas rolle i verdenssamfundet.

1.18.

Udvalget henleder opmærksomheden på SET-planens indvirkninger på borgerne, for så vidt angår beskæftigelsen og krav til kvalifikationer. Her bør spørgsmålet om ophavsrettigheder tages i betragtning.

2.1.

Selv om EU-medlemsstaternes ressourcer og infrastruktur varierer fra land til land, deler de dog den samme målsætning, nemlig dekarbonisering af energisektoren. Diskussioner vedrørende energiomstilling bør navnlig omfatte følgende spørgsmål: de nye aktører og de nye forretningsmodeller i olie- gas- og elektricitetssektoren, dynamikken i det politiske miljø og konsekvenser i form af investeringer, reguleringen af energimarkeder, betydningen af teknologisk innovation for energisystemerne, afvikling af de gamle, traditionelle energireservoirer, problematikker som følge af en ny styringsmodel for energisektoren og de perspektiver, som en sådan åbner.

2.2.

Det drejer som en udfordring, som kræver omgående handling. EU oplever i øjeblikket store forandringer på energiområdet. Den europæiske økonomi og sårbare forbrugere står over for både en stadig større risiko for upålidelige forsyninger og høje energipriser.

2.3.

EØSU agter at støtte en fælles europæisk energipolitik, der er i stand til at garantere forsyningssikkerheden, en teknologisk førerposition med hensyn til markedsintegration af energi produceret ved hjælp af fornyelige energikilder, energieffektivitet, reduktion af forbruget, udvikling af infrastruktur, korrekt indregning af omkostninger i priserne for slutbrugerne og sidst, men ikke mindst, fastholdelse på lavt niveau af de generelle udgifter for det pågældende energimix samt frigørelse af de private og offentlige finansielle midler, der er nødvendige for at dække udgifterne.

2.4.

EØSU tænker i den forbindelse på de finansielle ressourcer fra EIB, programmet for det europæiske energinet, den europæiske økonomiske genopretningsplan, 2020-Fonden for Energi, Klimaændringer og Infrastruktur (Marguerite-fonden), førtiltrædelsesinstrumenter som det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument samt rammeprogrammet for forskning og teknologisk udvikling.

2.5.

SET-planen er et vigtigt og ambitiøst værktøj til at garantere energisikkerhed. En bred debat med de europæiske borgere vil muliggøre opfyldelsen af dette mål. EØSU vil kunne spille en katalysatorrolle for denne dialog. Udvalget mener, at det er vigtigt at inddrage borgerne i løsningen af energiomstillingsproblemer (her henvises til EØSU's forslag vedrørende European paper on energy savings) og inddragelsen kunne mere konkret have form af et forum for det (organiserede) europæiske civilsamfund med fremme af en europæisk energidialog som formål.

2.6.

EØSU er af den overbevisning, at man i forbindelse med spørgsmål vedrørende energiomstilling skal tage hensyn til og evaluere konkurrenceevnen, følgerne for beskæftigelsen og den sociale sikkerhed. De regionale markeder vil kunne fjerne mistillid. Gennemførelse af konkrete energipolitikker kræver tillid og uddannelse på området.

2.7.

EØSU synes, at finansieringen af SET-planen fra Kommissionens og medlemsstaternes forsknings- og udviklingsbudgetter er utilstrækkelig. Det er derfor så meget desto vigtigere at gribe til EU's strukturfonde, Den Europæiske Investeringsfond og indtægterne fra EU's emissionshandelssystem. Det er nødvendigt at udnytte de private økonomiske aktørers investeringspotentiale via innovationsprogrammer og incitamenter. Succes får man kun ved at prøve sig frem og åbne op for en bred vifte af valgmuligheder og innovative finansielle og økonomiske idéer.

3.1.

Energiunionen er efter EØSU's mening ensbetydende med en energi, der bliver mere sikker, bæredygtig og overkommelig i økonomisk henseende for slutbrugeren. Den vil åbne døren for fri bevægelighed for energistrømme på tværs af grænserne og garantere sikker forsyning for alle europæiske borgere i alle EU-lande.

3.2.

For at udmønte SET-planens ambitiøse målsætninger i realiteter, mener EØSU, at EU skal forny den måde, hvorpå energi produceres, transporteres, leveres og distribueres til kunderne. Forbrugerne skal sættes i centrum og bør i et meget konkurrencepræget marked bistås med omfattende teknisk ekspertise.

3.3.

Nye teknologier og innovationer vil spille en væsentlig rolle i omstillingen af EU's energisystem og i den ændring, som vil komme til at præge energiværdikæden for at gøre den mere smidig med forbrugerne og de små producenter som aktive aktører (producent-forbrugere) og nye net af energiproducenter, -operatører og -regulatorer, der er i stand til interagere på et kompleks marked. De små producenter kan spille en rolle i udviklingen og indførelsen af nye energiteknologier.

3.4.

Nye idéer og teknologier skal overføres fra den ene sektor til den anden, så man når op på den nødvendige kritiske masse for kollektivt at påtage sig forskning og innovation ved at overskride grænserne mellem forskellige processer og aktivitetsområder.

3.5.

Det er udvalgets holdning, at generelle teknologiske fremskridt i EU's medlemsstater skal udgøre det nødvendige fundament for nye forretningsmodeller, nye ordninger, som sikrer en rimelig betaling for tjenesterne, og et velfungerende energisystem. Informationsudveksling, der foregår på en for forbrugeren gennemsigtig, sikker og ligefrem måde, vil bidrage til en dybere forståelse af forbrugernes adfærd.

3.6.

Den økonomiske stabilitet afhænger efter udvalgets mening af, hvor robuste de energisystemer, som fastsættes i SET-planen, er. Energisystemerne skal kunne klare store ændringer, som fastsat i SET-planen. Udviklingen af mere intelligente og integrerede energinet i EU vil skulle understøtte forsyningssikkerheden og tjenesteydelser til forbrugerne i medlemsstaterne af høj kvalitet.

3.7.

Optimeringen af værdikæden vil formentlig skabe nye forretningsmodeller (genbrug, genanvendelse, oparbejdning). Markedsføringen af effektiv forsknings- og innovationspraksis og -metoder inden for energiøkonomiteknologier bør støttes med henblik på at forbedre integrationsprocessen for at sikre systemets overordnede effektivitet.

4.1.

EØSU mener, at planens målsætninger er veldefinerede. Udvalget er enigt i Kommissionens vision: SET-planen gøres bedre egnet til at klare nye udfordringer gennem et mere målrettet fokus, en mere integreret tilgang og en ny forvaltningsform og styring. De ændringer, som foreslås for at nå disse mål, skal være velgennemtænkte og realistiske.

4.2.

EØSU insisterer på, at det er nødvendigt at styrke SET-planen for at stimulere forskning og innovation, så disse lever op til de nye krav om ekstra kapacitet og ressourcer i hele EU. Udvalget er enigt i, at det for at maksimere SET-planens effektivitet og gennemslagskraft bl.a. er nødvendigt:

4.3.

Der er en legitim interesse i de ti aktioner, hvis gennemførelse hovedsagelig defineres i forhold til de berørte parter, og som har til formål at fremskynde omstillingen af energisystemet, at skabe nye arbejdspladser og producere vækst.

4.4.

Det er udvalgets holdning, at EU skal styrke sin indsats for markedsføringen af nye energiteknologier, der kan give høje udbytter for lave udgifter, kun udleder lidt kuldioxid og er bæredygtige, efter en gennemsigtig vurdering af miljøindvirkningen.

4.5.

Forsknings- og udviklingsaktiviteter under SET-planen bør centreres om følgende specifikke elementer, der udgør søjler for den europæiske energipolitik:

4.6.

En øget anvendelse af teknologier til energiproduktion, der er baseret på uregelmæssigt forekommende fornyelige energikilder, kan efter EØSU's mening skabe en voldsom forøgelse af udgifterne, som, væltet over på forbrugerne, i de kommende år vil resultere i en betydelig forøgelse af priserne for derefter at nå en industriel fase, når det gælder opførelse af anlæg. Det er ligeledes værd at bemærke, at internalisering af de eksterne omkostninger og ophøret af subventioner til energiproduktion baseret på fossile brændstoffer også uundgåeligt vil føre til stadig højere priser på lang sigt.

4.7.

Når det gælder industriens konkurrenceevne, energiteknologier og innovationspolitik, er det nødvendigt hurtigt at skabe resultater, der kan nedbringer udgifterne, ved at fremskynde indførelsen af bæredygtige teknologier på markedet: manglende handling vil have direkte konsekvenser for de private investeringer og de nationale budgetter og føre til en situation med økonomisk recession.

4.8.

For at sikre ligevægt mellem udbud, omstilling, transport og den endelig brug af energien bliver det nødvendigt at optimere systemet, at udvikle nye teknologier som defineret i SET planen med henblik på effektiv interaktion mellem de forskellige aktører og bestanddele gennem en global tilgang og mulige synergier mellem energinettene (elektricitet, olie, gas, varme og mobilitet) med fuldførelse af det indre marked for energi som endemål.

4.9.

For at sikre fleksibilitet i systemet skal man kunne regne med en bred vifte af alternative energilagringsløsninger, som er tilpasset en lang række energiformer. Der er potentiale for yderligere udvikling på dette område. Det vil vise sig afgørende vigtigt at udvikle lagringen for at opnå et afbalanceret energisystem, der giver mulighed for aktivt at forvalte de fornyelige energiressourcer, øge deres andel og mindske restriktionerne samt minimere og afstemme infrastrukturinvesteringer gennem fremme af fleksibilitet i energisystemet.

4.10.

Innovative forvaltningsværktøjer kombineret med nyt (fast og mobilt) udstyr til lagring af elektricitet anbragt hos forbrugerne vil åbne for en vifte af mulige metoder til at optimere brugernes forbrug, mens udgifterne på et fleksibelt energimarked vil falde. Brint muliggør meget alsidige lagringsløsninger, som man kan basere en decentral produktion af elektricitet på, og som trumfer de fornyelige energikilders manglende stabilitet.

4.11.

Formålet med forsknings- og innovationsforanstaltninger bør være at skabe modeller samt måle og kontrollere drift og vedligeholdelse af decentrale varme- og køleanlæg med lave drivhusgasemissioner ved at fremskynde markedsføringen af nye effektive energiprodukter og -systemer og optimere de tre søjler for en effektiv energianvendelse, nemlig måling, optimering af energianvendelsen og en bæredygtig funktionsmåde med henblik på holdbare resultater.

4.12.

Eftersom urbaniseringen kun vil tage til, vil byernes rolle for dekarboniseringen af EU's økonomi vokse i betydning. Med henblik på en fælles reaktion på fælles udfordringer og større bæredygtighed må de berørte parter på lokalt plan opmuntres ved at bringe de offentlige myndigheder på dette niveau sammen med økonomiske aktører og borgerne.

4.13.

Efter EØSU's opfattelse er genanvendelse af litium-ion-batterier først og fremmest en økonomisk udfordring, eftersom disse processer er blevet udviklet som lukkede genanvendelsessystemer, men der er brug for at tilpasse dem, så batterier i elbiler også kan genanvendes.

4.14.

EØSU finder, at den europæiske batteriindustri skal tilpasse sig genanvendelsessektoren og drage fordel af den stærke udvikling, der finder sted på markedet for e-mobilitet, og væksten inden for mobilt udstyr. Industrien satser på, at EU vil godkende den europæiske batteriteknologi.

4.15.

For bedre at garantere EU's forsyningssikkerhed er det nødvendigt at sammensætte et varieret mix af bæredygtige teknologier (avanceret biobrændstoffer, brint og alternative flydende og gasformige brændstoffer, herunder flydende naturgas (LNG)).

4.16.

EØSU gør opmærksom på, at EU er hjemsted for erhvervsvirksomheder, der er førende i verden, når det gælder udviklingen af teknologier med lave CO2-udledninger, herunder nuklear fission. EU skal have en forsyningssikkerhed, som er konkurrencedygtig, og Unionens investeringer i forskning og innovation bør dække hele teknologiforsyningskæden fra materialer til fremstilling.

4.17.

Selv om fornyelige energikilder får mere og mere vind i sejlene, anvendes fossile brændstoffer (kul) stadig i vidt omfang til produktion af elektricitet i verden. På trods af den lave brændværdi vil EU fortsat anvende kul til produktion af elektricitet. I den forbindelse bør EU bruge teknologier, der udnytter kullet mere effektivt.

4.18.

EØSU konstaterer, at EU er delt på spørgsmålet om nuklear energi. Når EU bevæger sig ind på dette emne, er politikken langt fra fælles. De nye avancerede reaktorer, der er under opførelse, kan give den nukleare energi en renæssance, som synes velforankret i virkeligheden på trods af en kort tøven. Tiden vil vise, om Den Europæiske Union på et tidspunkt kan tillade sig at vægte den nukleare energi lavere i energimixet, men for øjeblikket buldrer den nukleare energi frem. Feedback om drifts- og tilpasningsomkostninger i forbindelse med de ældste anlæg ville være nyttig for fremtidige politiske beslutninger om nuklear energi.