Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52014AE1723

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter« — COM(2014) 64 final

    EUT C 424 af 26.11.2014, p. 52–57 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, HR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

    26.11.2014   

    DA

    Den Europæiske Unions Tidende

    C 424/52


    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter«

    COM(2014) 64 final

    2014/C 424/08

    Ordfører:

    Antonio Polica

    Kommissionen besluttede den 7. marts 2014 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

    »Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om EU's strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter«

    COM(2014) 64 final.

    Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 22. maj 2014.

    Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 499. plenarforsamling den 4.-5. juni 2014, mødet den 5. juni, følgende udtalelse med 167 stemmer for, 1 imod og 2 hverken for eller imod:

    1.   Konklusioner og anbefalinger

    1.1

    EØSU opfatter den senere tids kraftige stigning i ulovlig handel med vilde dyr og planter som en ny trussel mod Den Europæiske Union, økonomien, miljøet, samfundet, folkesundheden og de naturligt forekommende dyre- og plantearter. Derfor støtter EØSU Parlamentets og Kommissionens initiativ gående ud på at udarbejde en helhedsorienteret og koordineret strategi for at bekæmpe denne type forbrydelse mere effektivt.

    1.2

    EØSU mener, at strategiens udgangspunkt bør være overholdelse, styrkelse og samordning af allerede eksisterende internationale aftaler (først og fremmest CITES (1)), love, reguleringer, politikker og håndhævelsesinstrumenter, hvilket bør udmønte sig i bedre integration mellem alle de berørte sektorer — miljøbeskyttelse, toldvæsen, retsvæsen, bekæmpelse af organiseret kriminalitet osv. — og i et mere effektivt samarbejde mellem oprindelses-, transit- og bestemmelseslandene for de vilde dyr og planter.

    1.3

    Udvalget er overbevist om, at øget samordning vil virke, hvis det understøttes af passende og ensartede uddannelses- og bevidsthedsskabende aktiviteter over for alle de myndigheder, der på EU-niveau og i medlemsstaterne deltager i kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter.

    1.4

    EØSU mener, at civilsamfundets rolle i kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter er helt afgørende, både i oprindelses- og i bestemmelseslandene. Især mener det, at aktiv inddragelse på et oplyst grundlag af forbrugerne og den private sektor er vigtig, og støtter derfor indførelsen af et mærknings- og sporingssystem.

    1.5

    Udvalget anser det for nødvendigt at stille befolkningerne i de tredjelande, som er berørt af den ulovlige handel, nye og bedre, bæredygtige udviklings- og beskæftigelsesmuligheder i udsigt.

    1.6

    Den ulovlige handel med vilde dyr og planter er i stor stigning på grund af de store indtjeningsmuligheder og den lille risiko for sanktioner. Målt på indtjeningsmuligheder for den internationale organiserede kriminalitet kan denne form for kriminalitet sammenlignes med menneskehandel og ulovlig handel med våben og narkotika. Alligevel prioriteres den meget lavere, og der tilføres langt færre ressourcer til bekæmpelsen heraf. Dertil kommer, at sanktionerne ikke er de samme overalt, ikke engang i EU, hvilket er et incitament for den internationale organiserede kriminalitet til at flytte sine aktiviteter til lande med mindre skrappe straffe, eller hvor de kompetente myndigheder er knap så effektive.

    1.7

    EØSU mener derfor, at ulovlig handel med vilde dyr og planter må betragtes som en af de forbrydelser, der bør omfattes af foranstaltningerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og korruption, og håber, at der indføres virkeligt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner som fængsel med en maksimumstraf på mindst fire år.

    2.   Indledning

    2.1   Baggrund: Data om den ulovlige handel med vilde dyr og planter

    2.1.1

    Ved siden af menneskehandel og ulovlig våben- og narkotikahandel er ulovlig handel med vilde dyr og planter en af de groveste former for organiseret kriminalitet (2).

    2.1.2

    I 2013 antog krybskytteri et sådant omfang, at det ødelagde de foregående tre årtiers arbejde med at genoprette bestandene af truede dyrearter som elefanter, tigre og næsehorn og blev til en reel trussel mod bevarelsen af biodiversitet og bæredygtig udvikling.

    2.1.3

    Ulovlig skovhugst udgør op mod 30 % af verdens træhandel og medvirker til mere end 50 % af skovrydningen i Centralafrika, Amazonasområdet og Sydøstasien, hvorved den indfødte befolkning fratages nogle betydelige udviklingsmuligheder.

    2.1.4

    Omfanget af ulovligt fiskeri anslås til at svare til ca. 19 % af den registrerede fangstværdi.

    2.1.5

    Stigningen i den ulovlige handel skyldes den voksende efterspørgsel på produkter fra vilde dyr, særligt i visse lande i Asien (f.eks. Kina, Vietnam), såsom elfenben, horn fra næsehorn og tigerknogler.

    2.1.6

    EU er et af de primære bestemmelsessteder for ulovlige produkter fra vilde dyr (3) og tillige et meget vigtigt knudepunkt for handelen ud af Afrika, Latinamerika og Asien.

    2.2   Direkte og indirekte konsekvenser af ulovlig handel med vilde dyr og planter

    2.2.1

    Ulovlig handel med vilde dyr og planter er en af de væsentligste årsager til tab af biodiversitet på verdensplan: Hvert år fjernes flere hundrede millioner sjældne dyr og planter fra deres naturlige miljø for at blive solgt på de illegale markeder.

    2.2.2

    Ulovlig skovhugst er årsag til de største skovrydninger i verden, tab af biodiversitet og øget drivhuseffekt og kilde til konflikter om kontrollen med områder og ressourcer og tab af økonomisk kapacitet i de oprindelige samfund.

    2.2.3

    Ulovligt fiskeri udtømmer fiskebestandene, ødelægger marine levesteder, skaber konkurrencefordrejninger og svækker kystsamfundene, særligt i udviklingslande.

    2.2.4

    Risikoen for, at vilde dyr og planter uddør, forværres af andre faktorer som ikkebæredygtig jordanvendelse, klimaforandringer, overudnyttelse af lægeplanter og intensiv turisme, særligt jagtrejser.

    2.2.5

    Der er fare for, at det globaliserede forbrug bliver en så stærk miljøbelastning for biodiversiteten, at økosystemer forringes, og de naturligt forekommende arters evne til at overleve forværres (4).

    2.2.6

    Ulovlig handel med vilde dyr og planter udgør en fare for folkesundheden og for naturligt forekommende dyre- og plantearter. De dyr, som ulovligt transporteres gennem EU's medlemslande, er ikke certificeret af de relevante veterinærtjenester og kan være årsag til sygdomsspredning, især til opdrættede husdyrarter. Omgåelse af korrekt plantekontrol udsætter de naturligt forekommende, dyrkede og vildtvoksende plantearter for en betydelig smittefare fra nye patogener. Det anslås endvidere, at 75 % af nye smitsomme sygdomme stammer fra dyr, og i overvejende grad fra vilde dyrearter. Den ulovlige handel med disse dyr forøger risikoen for verdensomspændende epidemier som fugleinfluenza H5N1 og SARS (5).

    2.3   Lovhenvisninger

    2.3.1

    Washingtonkonventionen (CITES) fra 1973 regulerer udførsel, genudførsel, indførsel, transport, omladning og internering, uanset formål, af visse udryddelsestruede dyr og planter. Sigtet med konventionen er opretholdelse og bæredygtig udnyttelse af bestandene af dyr og planter på verdensplan.

    2.3.2

    FN's Kommission for Forebyggelse af Kriminalitet og Retspleje betegnede i sin resolution af 26. april 2013 ulovlig handel med vilde dyr og planter som en grov form for organiseret kriminalitet, der begås af globalt organiserede kriminelle grupper.

    2.3.3

    Nogle militsgrupper finansierer deres aktiviteter via ulovlig handel med vilde dyr og planter, hvilket har fået FN's generalsekretær (rapport S/2013/297) og Sikkerhedsråd (resolution 2013/2121) til at anerkende krybskytteri og ulovlig handel med vilde dyr og planter som en af de faktorer, der forårsager ustabilitet i Afrika syd for Sahara og truer freden og sikkerheden i området. Endvidere vedtog Sikkerhedsrådet i januar 2014 for første gang sanktioner over for aktører involveret i ulovlig handel med vilde dyr og planter i Den Demokratiske Republik Congo og Den Centralafrikanske Republik.

    2.3.4

    I juni 2013 gav lederne af G8 tilsagn om at vedtage foranstaltninger om bekæmpelse af den ulovlige handel med beskyttede eller truede arter og politisk og økonomisk støtte til den territoriale og internationale grænsekontrol for at sætte ind over for korruption og grænseoverskridende organiseret kriminalitet.

    2.3.5

    I sin beslutning af 15. januar 2014 (2013/2747(INI)) opfordrede Europa-Parlamentet Kommissionen til at skitsere en EU-handlingsplan for kontrol med den ulovlige handel med vilde dyr og planter, hvori der fastlægges en strategi med klare delmål og tidsplaner for indsatsen på nationalt plan i medlemslandene og på internationalt plan.

    2.3.6

    Med Londonerklæringen (6) fra februar 2014 fastlagdes nye og mere ambitiøse målsætninger for kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, bl.a. skal den gældende lovgivning ændres, således at krybskytteri og ulovlig handel med vilde dyr kategoriseres som »alvorlige forbrydelser«, brugen af udryddelsestruede dyrearter skal ophøre, det grænseoverskridende samarbejde styrkes, og netværk til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter koordineres (7).

    2.3.7

    Sluterklæringen fra EU/Afrika-topmødet den 2.—3. april 2014 giver løfter om fælles handling i kampen mod organiseret kriminalitet, herunder ulovlig handel med vilde dyr og planter.

    3.   Svar på høringsspørgsmålene

    3.1   Er den politik og de lovgivningsmæssige retningslinjer, der i øjeblikket findes i EU til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, tilstrækkelig?

    3.1.1

    De eksisterende lovgivningsmæssige rammer i EU-landene er efter EØSU's opfattelse stadig ikke tilstrækkelige til effektivt at bekæmpe miljøkriminalitet, bl.a. fordi strafferammen er for lav.

    3.2   Bør EU styrke sin strategi for ulovlig handel med vilde dyr og planter ved at udvikle en ny EU-handlingsplan, sådan som Europa-Parlamentet har krævet?

    3.2.1

    På baggrund af den aktuelle internationale situation er der absolut et behov for lovgivning, der er bindende for medlemsstaterne og fastlægger ensartede krav til inspektion og effektiv overvågning bl.a. ved en samordning med de særlige regler for strafferetlig beskyttelse af dyr og planter i deres naturlige miljø.

    3.2.2

    EØSU er enig i, at der bør vedtages en handlingsplan lig de allerede vedtagne handlingsplaner mod andre former for organiseret kriminalitet som ulovlig våbenhandel og menneskehandel.

    3.3   Hvordan kan EU forbedre sit politiske engagement på alle niveauer for at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter? Hvilke diplomatiske værktøjer ville være bedst egnet til at sikre kohærens i de forskellige internationale initiativer?

    3.3.1

    EØSU glæder sig over, at de lande, som er berørt af den ulovlige handel med vilde dyr og planter (primært oprindelses-, transit- og afsætningslande), har optrappet den diplomatiske indsats, hvilket for nylig har udmøntet sig i underskrivelse af fælles hensigtserklæringer om målrettet og øjeblikkelig handling for en gang for alle at få udryddet efterspørgslen på og udbuddet af produkter (8) stammende fra truede arter. Udvalget håber, at det internationale samfund vedtager foranstaltninger, der kan få knust det illegale marked, garanterer anvendelse af en fælles og sikker lovramme og fremmer bæredygtig forvaltning af naturressourcerne med inddragelse af lokalsamfundene.

    3.3.2

    EØSU tilskynder EU til at fremme en strategi for bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter på globalt plan med udgangspunkt i en omformulering af målsætningerne for FN's dagsorden for perioden efter 2015.

    3.4   Hvilke værktøjer på internationalt plan bør EU fokusere på for at forbedre håndhævelsen af lovgivningen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter og styrke regeringsførelsen?

    3.4.1

    Udvalget mener, at den ulovlige handel vil kunne overvåges, opsnappes og kontrolleres mere effektivt ved toldstederne ved hjælp af samordning mellem nationale myndigheder med ensartede regler, procedurer og slutmål. Netop med henblik på at samordne aktiviteter og handlemåder bør EU fremme tiltag, der har sigte på synergiskabende samarbejde og udveksling af efterretninger mellem de relevante myndigheder i medlemsstaterne, og tillige ved at yde aktiv bistand til de nye partnerlande (f.eks. midlertidige coachingordninger).

    3.4.2

    Den nye grænse for ulovlig handel er imidlertid internethandelen, som det er svært at kontrollere til bunds, og som risikerer at skade den lovlige handel. EØSU ser med interesse på nogle eksempler på god praksis såsom aftalememorandummet mellem Italiens skovstyrelse (Corpo Forestale) og de to største onlineportaler for annoncering (»eBay annunci« og »Subito.it«) med bestemmelser om flere oplysninger til forbrugerne og muligheden for midlertidigt at fjerne annoncer, der anses for mistænkelige. Memorandummet lægger også op til, at annoncerne skal kunne kontrolleres ved hjælp af »filtre« til sikring af, at der kun offentliggøres annoncer, der garanterer sporbarheden af det, der sælges.

    3.4.3

    Et krav til den internationale indsats er, at multilaterale miljø- og handelsaftaler inden for skovbrug og fiskeri overholdes ved indgåelsen af frihandelsaftaler med tredjelande. Det er helt fundamentalt, at CITES-målsætningerne for international handel med vilde dyr og planter, som kræver, at parterne iværksætter konkrete tiltag for at bekæmpe smugleri og ulovlig handel med udryddelsestruede dyr og planter, realiseres.

    3.4.4

    Den respekt, der står om deltagerne i det internationale konsortium om bekæmpelse af forbrydelser mod vilde dyr og planter (ICCWC) (9), heriblandt CITES, Interpol, FN's Kontor for Narkotikakontrol og Kriminalitetsbekæmpelse (UNODC), Verdenstoldorganisationen og Verdensbanken, kan være garanti for, at indsatsen for at forbedre kapaciteten til at håndhæve og efterleve bestemmelserne i aftaler om regulering af handelen med vilde dyr og planter bliver effektiv. Konsortiet bør trække på de bedste fagfolk i Europa til oplysningskampagner, støtte til de relevante nationale myndigheder og ikke mindst den praktiske uddannelse af kontrollørerne.

    3.4.5

    En afgørende forudsætning for udryddelsen af den ulovlige handel med vilde dyr og planter er, at retsstatsprincippet indføres og styrkes i de lande, hvorfra de vilde dyr og planter kommer, og at dette går hånd i hånd med bekæmpelse af korruption. I den henseende ser EØSU gerne, at EU bidrager direkte bl.a. med økonomisk bistand til at få etableret en anklagemyndighed og domstole, og at det ledsages af oplysningsaktiviteter over for de lokale myndigheder.

    3.5   Hvilke værktøjer er bedst egnet til EU's indsats for at bekæmpe international og europæisk efterspørgsel på ulovlige produkter af vilde dyr og planter? Hvilken rolle kan civilsamfundet og den private sektor spille i denne sammenhæng?

    3.5.1

    For at kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter kan blive en succes, skal der sættes ind på to fronter: udbuddet skal mindskes ved hjælp af strategier for afskrækkelse og bekæmpelse af bedrageri, og efterspørgslen skal bringes ned. Med henblik derpå anser EØSU det for helt afgørende, at den private sektor og forbrugerne inddrages aktivt på et oplyst grundlag.

    3.5.2

    Ligesom det fremgår af Londonerklæringen, mener EØSU, at der er behov for specifikke foranstaltninger for at få den private sektor til at handle ansvarligt, idet det gerne ser, at der indføres et mærknings- og sporingssystem, som garanterer lovligheden og bæredygtigheden (økonomisk, miljømæssig og for lokalsamfundene) af handelen med vilde dyr og planter. Med henblik derpå kunne der trækkes på de allerede eksisterende systemer for handel med kaviar og tropisk træ (10).

    3.5.3

    EØSU finder det ligeledes nødvendigt, at civilsamfundet og forbrugerne oplyses og bevidstgøres om de alvorlige skader på miljøet, som den ulovlige handel forårsager, og virkningerne heraf for de fremtidige generationer. EØSU gentager, at det er indstillet på at fremme de initiativer, som EU ønsker at iværksætte på området, dels i institutioner (skoler, museer osv.), dels via netværk, konferencer, reklamespots og dokumentarfilm i og uden for EU ved at udnytte det netværk af socioøkonomiske aktører i EU og Afrika, som er etableret inden for rammerne af udvalget.

    3.6   Hvordan kan EU bedst bidrage til, at der tages hånd om de freds- og sikkerhedsmæssige konsekvenser af ulovlig handel med vilde dyr og planter?

    3.6.1

    EØSU mener, at der her især bør fokuseres på de arter, som på grund af deres store værdi er interessante for den organiserede kriminalitet, hvorved den interne sikkerhed og endda verdensfreden trues. I den forbindelse må det sikres, at der i EU og internationalt træffes hensigtsmæssige forholdsregler i et samarbejde med Europol, Interpol, andre organisationer og fora og andre vigtige lande, der er berørt af problemet.

    3.6.2

    EØSU er meget bevidst om, at de nylige verdensomspændende epidemier som H5N1 og SARS er en indirekte konsekvens af ulovlig handel med vilde dyr og planter. De ovenfor nævnte mærknings- og sporingssystemer kan derfor kombineret med en ordentlig veterinær- og plantesundhedskontrolordning bidrage til at modvirke udbrud og spredning heraf på verdensplan.

    3.7   Hvordan kan EU's samarbejdsinstrumenter bedre være med til at styrke udviklingslandenes kapacitet til at beskytte vilde dyr og planter og bekæmpe ulovlig handel?

    3.7.1

    Internationalt samarbejde inden for de bredere rammer af handelsaftaler og/eller partnerskaber med tredjelande kan være et effektivt redskab til at udrydde den ulovlige handel.

    3.7.2

    Som mellemled mellem institutionerne og de berørte befolkninger kan NGO'er spille en vigtig rolle i forbindelse med oplysningskampagner og støtteforanstaltninger for de politikker, der skal få bragt efterspørgslen ned.

    3.7.3

    Udvalget fremhæver behovet for at stille befolkningerne i de tredjelande, der er berørt af ulovlig handel med vilde dyr og planter, nye og bedre, bæredygtige udviklings- og beskæftigelsesmuligheder i udsigt, bl.a. ved at omdanne de ulovlige aktiviteter til lovlige aktiviteter såsom ansvarlig turisme (11).

    3.8   Hvilke foranstaltninger kan træffes for at forbedre data om forbrydelser mod vilde dyr og planter i EU, således at politikudformningen kan målrettes mere effektivt?

    3.8.1

    EØSU mener, at indsamling, sammenstilling og analyse af data om forbrydelser (database) forvaltet af internationale sikkerhedsorganer (Europol, Interpol, UNODC) kan medvirke til at øge forståelsen af strategierne for den organiserede kriminalitet og forhindre forbrydelserne.

    3.8.2

    Her kan TRAFFIC (12) spille en vigtig oplysende rolle i forhold til det internationale samfund og bistå med videreformidling af data og oplysninger om ulovlig handel til alle berørte myndigheder og aktører.

    3.9   Hvilke foranstaltninger kan træffes, for at miljømyndighederne, politiet, toldvæsenet og anklagemyndighederne i medlemsstaterne kan styrke håndhævelsen af lovgivningen om bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter, og for at styrke samarbejdet mellem disse myndigheder? Hvordan kan der skabes mere bevidsthed hos den dømmende magt?

    3.9.1

    Eftersom miljøforbrydelser, korruption og illegale pengestrømme er tæt forbundne, mener EØSU, at ulovlig handel med vilde dyr og planter må betragtes som en af de forbrydelser, der bør omfattes af foranstaltningerne til bekæmpelse af hvidvaskning af penge og korruption. Det er derfor tilhænger af, at der anvendes retningslinjer, som beskriver anvendelsen af finansielle instrumenter (f.eks. due diligence), som kan gøre sporingen af EU- og internationale transaktioner mere effektiv.

    3.9.2

    EØSU håber på indførelse af virkeligt effektive, forholdsmæssige og afskrækkende sanktioner først og fremmest for at gribe ind over for de internationale kriminelle organisationers omfattende ulovlige handel. Dertil er det nødvendigt, at EU-lovgivningen sikrer, at medlemsstaterne kategoriserer ulovlig handel med vilde dyr og planter som en »alvorlig forbrydelse« med en maksimal strafferamme på mindst fire års fængsel.

    3.9.3

    Efter EØSU's opfattelse er det meget vigtigt at øge bevidstheden hos alle myndigheder, der deltager i kampen mod ulovlig handel med vilde dyr og planter, ved at tilbyde såvel kontrolpersonalet som de kompetente juridiske organer de rette uddannelseskurser. Disse aktiviteter bør indgå i den nye koordinering mellem de nationale myndigheder i EU og i det mulige omfang også inddrage myndighederne i tredjelande.

    3.10   Hvordan kan eksisterende værktøjer mod organiseret kriminalitet på EU-plan og på nationalt plan udnyttes bedre til at bekæmpe ulovlig handel med vilde dyr og planter? Hvilke yderligere foranstaltninger bør overvejes, f.eks. hvad angår sanktioner? Hvordan kan Europol og Eurojust bidrage i den forbindelse?

    Indsatsen over for disse forbrydelser bør prioriteres af Europol med strategisk koordinering af politiindsatsen i medlemsstaterne, sådan som anført af Kommissionen, så det bliver muligt effektivt at retsforfølge forbrydelser som indfangning, indsamling, tilfangetagelse, ulovlig handel og salg af beskyttede vilde dyre- og plantearter såvel som ulovlig handel med dele eller afledte produkter.

    Bruxelles, den 5. juni 2014

    Henri MALOSSE

    Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


    (1)  Konventionen om international handel med truede arter (1973).

    (2)  Resolution vedtaget af FN's Kommission for Forebyggelse af Kriminalitet og Retspleje og godkendt af FN's Økonomiske og Sociale Råd.

    (3)  I de senere år har man også i EU-landene set en stigning i den ulovlige handel med bestemte sjældne fuglearter, koraller, fisk og skildpaddearter.

    (4)  Som eksempel har den voksende efterspørgsel på kashmir i Asien medført en stigning i opdræt af husdyr, hvilket igen betyder, at stadig større landområder ikke er tilgængelige for planteædende vilde dyrearter (antiloper, vilde heste, æsler), som er nederst i fødekæden for de store naturligt forekommende rovdyr (f.eks. ulve, sneleoparder). Undersøgelsen »Globalization of the Cashmere Market and the Decline of Large Mammals in Central Asia«, offentliggjort i »Conservation Biology«.

    (5)  Kilde: Rapport fra WWF — http://awsassets.panda.org/downloads/wwffightingillicitwildlifetrafficking_french_lr.pdf

    (6)  Underskrevet af statsledere, ministre og repræsentanter fra 46 lande, som deltog i konferencen Illegal Wildlife Trade (12.—13. februar 2014).

    (7)  Netværk til bekæmpelse af ulovlig handel med vilde dyr og planter (wildlife enforcement networks) er regionale, mellemstatslige initiativer om udveksling af information og god praksis vedrørende: http://www.cites.org/eng/news/pr/2013/20130307_wen.php

    (8)  Londonerklæringen af 14. februar 2014.

    (9)  International Consortium on Combating Wildlife Crime.

    (10)  Under CITES findes et universelt mærkningssystem til identifikation af kaviar, som kun kan importeres efter indhentelse af de rigtige godkendelser hos de kompetente myndigheder (www.cites.org/common/resource/reg_caviar.pdf). Hvad angår handel på skovbrugsområdet, er målet med EU-lovgivningen at modvirke den ulovlige handel med tropisk træ ved at støtte etableringen af nationale sporingssystemer, som styrker forvaltningen i partnerlandene. Siden marts 2013 har der i EU været forbud mod import af træ og træprodukter fra hele verden, hvis de stammer fra ulovlig skovhugst, og de nationale myndigheder i medlemsstaterne skal kontrollere og om nødvendigt straffe dem, som handler med træ af tvivlsom oprindelse.

    (11)  Ansvarlig turisme indebærer dels, at det naturlige miljø på stedet bevares, dels at værtsbefolkningerne understøttes, idet de skal garanteres en indtægtskilde. Miljøbevidst turisme eller økoturisme vil kunne hjælpe mange lande ud af fattigdom og mange familier til at overleve og bidrage til at beskytte naturen og dyrene.

    (12)  http://www.traffic.org/


    Top