26.11.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 424/34

Ordfører:

Josef Zbořil

Medordfører:

Sorin Ioniţă

1.1

EU oplever i øjeblikket massive forandringer på energiområdet. Den europæiske økonomi og sårbare forbrugere står over for en stadig større risiko for upålidelige forsyninger og høje energipriser.

1.2

Hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking) giver anledning til bekymring på grund af konsekvenserne for folkesundheden og miljøet. Der er behov for den bedst mulige information til de berørte samfundsgrupper for at lette beskyttelsen af dem, og det er nødvendigt i overensstemmelse med de respektive lovkrav at inddrage lokalsamfundet mere, når der skal træffes beslutninger vedrørende individuelle projekter.

1.3

Kommissionens politiske retningslinjer for udvinding af ukonventionelle kulbrinter består af et sæt principper, som medlemsstaterne skal gennemføre inden for seks måneder, og en tilsynsordning, som træder i kraft efterfølgende. Åbenhed omkring efterforsknings- og udvindingsaktiviteterne anses for at have afgørende betydning, hvis man skal minimere risiciene og opnå offentlighedens accept af sådanne projekter.

1.4

EØSU mener, at Kommissionens dokumenter (meddelelse og henstilling) giver et realistisk billede af emnet, og at yderligere diskussioner bør baseres på konkrete kendsgerninger og konklusioner. Det er imidlertid også nødvendigt at tage højde for vigtige subjektive forhold såsom offentlighedens opfattelse af risikoen. EØSU anlægger et nuanceret syn på ukonventionelle kulbrinters potentielle rolle i EU's energimix.

1.5

EØSU sætter pris på den hurtige procedure, hvor henstillingerne betyder, at man i lande, som finder, at anvendelsen af ukonventionelle kulbrinter er nødvendig for at dække deres energibehov, kan gå i gang med at udarbejde gennemsigtige godkendelsesprocedurer.

1.6

Hvis denne ramme gennemføres rigtigt, vil den efter EØSU's mening være tilstrækkelig til anvendelse på lokalt plan, og det vil ikke være nødvendigt at vedtage et særligt direktiv om skifergas, i det mindste ikke på nuværende tidspunkt. Gældende EU-ret indeholder allerede nu de nødvendige instrumenter til at finde løsninger på eventuelle grænseoverskridende virkninger af fracking. Hvis sådanne aktiviteter i fremtiden får et væsentligt større omfang, bør man altid tage sagen op til fornyet overvejelse.

1.7

EØSU vil understrege, at sådanne ukonventionelle kulbrinteressourcer, udviklet inden for de rette institutionelle rammer, kan vise sig at være en vækstfaktor i Europa. Der er behov for en forholdsvis ren, pålidelig og fleksibel produktion baseret på fossile brændstoffer, hvis man skal forebygge uligevægt i elnettene. Desuden viser de hyppige politiske kriser i EU's østlige nabolande, hvor vigtigt det er at diversificere forsyningskilderne i tide.

1.8

EØSU anbefaler, at der rettes fokus mod en række yderligere punkter i forbindelse med fracking-teknologien i kommende dokumenter fra Kommissionen. Vandforbruget er ikke så højt, som nogle tror, selv om det kræver særlig bevågenhed at arbejde i områder med pres på vandressourcerne. De kemikalier, der anvendes, er regulerede (under REACH), og der må ikke anvendes farlige stoffer. Gasudslip skal håndteres på en forsvarlig måde, og det samme gælder afbrænding af spildgas. »Foreneren betaler«-princippet" finder anvendelse.

1.9

EØSU understreger, at hvis udvindingen af ukonventionelle kulbrinter skal være socialt retfærdig og accepteres af offentligheden, er det afgørende, at indtægterne fra skatter og punktafgifter deles med de lokale budgetter i de berørte samfund, og at dette sker på en gennemsigtig og forudsigelig måde, så de kompenseres for eventuelle negative eksternaliteter, der måtte opstå.

2.1

EU oplever i øjeblikket massive forandringer på energiområdet som følge af overlappende faktorer i form af bl.a. vigtige teknologiske gennembrud (både for så vidt angår vedvarende og fossile energikilder), større geopolitiske forandringer og ambitiøse politiske mål, som ind imellem fører til komplekse foranstaltninger, hvis virkninger er svære at overskue. Mens der er blevet flere og flere energikilder, og der er sket en diversificering, må den europæiske økonomi og sårbare forbrugere imidlertid leve med en stadig større risiko for upålidelige forsyninger og høje priser.

2.2

En af de nye teknikker, som er kommet frem de senere årtier, er hydraulisk højvolumenfrakturering (fracking), som i USA har udviklet sig hurtigt og unægteligt har givet visse fordele, idet den har øget den mængde af naturgas, det kan betale sig at udvinde, og dermed har reduceret priserne væsentligt. Samtidig har fracking giver anledning til bekymring på grund af konsekvenserne for folkesundheden og miljøet, alt imens offentligheden klager over, at der ikke er tilstrækkeligt med åbenhed og offentlige høringer i forbindelse med skifergasaktiviteter. Der er behov for bedre information til de berørte samfundsgrupper, og det er nødvendigt i overensstemmelse med de gældende retlige krav i højere grad at inddrage lokalsamfundet, når der træffes beslutninger vedrørende individuelle projekter. Det gælder også konsekvensanalyseprocessen.

2.3

EØSU ønsker at støtte op om Kommissionens budskab om, at ukonventionelle kulbrinteressourcer, udviklet inden for de rette institutionelle rammer, kan vise sig at være en vækstfaktor i Europa. Udbredelsen af vedvarende energi har lært os, at hvis vi skal undgå uligevægt i elnettene, vil der også i den nærmeste fremtid være et behov for en forholdsvis ren, pålidelig og fleksibel produktion baseret på fossile brændstoffer Ydermere viser de hyppige politiske kriser i EU's østlige nabolande endnu en gang, hvor vigtigt det er at diversificere forsyningskilderne.

3.1

EU's økonomier og borgere har brug for energi, som er bæredygtig, rimelig i pris, og hvor forsyningen er sikker og pålidelig. Stor afhængighed af import og begrænset diversificering af energiressourcerne er nogle af de faktorer, der har bidraget til prisstigningerne i EU, navnlig i forhold til nogle af vores vigtigste konkurrenter.

3.2

Den teknologiske udvikling har gjort ukonventionelle fossile brændstoffer tilgængelige, hvis udvinding tidligere var for kompliceret eller for bekostelig. I USA kommer 60 % af den indenlandske gasproduktion nu fra ukonventionelle gaskilder, hvoraf skifergas har den højeste vækstrate, hvilket har øget mængden af billigt amerikansk kul til eksport, herunder navnlig til EU.

3.3

De potentielle naturgasreserver i skiferformationer har givet store forventninger rundt omkring i EU: skifergas kan være en mulig substitut for fossile brændstoffer med større kulstofemissioner, kan mindske afhængigheden af leverandører uden for EU og kan måske skabe nye arbejdspladser, økonomisk vækst og offentlige indtægter. Nogle medlemsstater er derfor gået aktivt ind i efterforskningen efter skifergas.

3.4

De risici, der er forbundet med hydraulisk højvolumenfrakturering, populært kaldet »fracking«, giver imidlertid anledning til betænkeligheder for så vidt angår folkesundheden og miljøvirkninger. En stor del af befolkningen føler desuden ikke, at der er en tilstrækkelig grad af forsigtighed, åbenhed og offentlig høring i forbindelse med skifergasaktiviteter. Nogle medlemsstater har besluttet at forbyde hydraulisk frakturering eller at indføre moratorier.

3.5

Som reaktion på offentlighedens bekymringer har Kommissionen påtaget sig at opstille rammer for en forsvarlig og sikker udvinding af ukonventionelle kulbrinter i EU med henblik på:

3.6

Meddelelsen ledsager en henstilling, der supplerer den gældende EU-ret og opstiller minimumsprincipper for efterforskning og produktion af kulbrinter ved hjælp af hydraulisk højvolumenfrakturering. Målet med henstillingen er at muliggøre forsvarlig og sikker udvikling af ressourcerne og fremme ens betingelser for denne industri i alle EU-medlemsstater, som ønsker at udvikle disse ressourcer.

3.7

Ud fra de foreliggende oplysninger ser produktionen af naturgas fra skiferformationer ud til at have det største potentiale i Europa i forhold til andre ukonventionelle fossile brændstoffer: de teknisk tilgængelige skifergasressourcer anslås til ca. 16 bio. m3, hvilket er meget mere end for gas i lavpermeable reservoirer (3 bio. m3) og metan fra kullejer (2 bio. m3). I takt med at efterforskningsprojekter udvikles, vil der foreligge mere viden om økonomisk tilgængelige ressourcer i skiferformationer og om andre ukonventionelle gas- og olieressourcer.

3.8

Den nye teknik kunne give medlemsstater, som er stærkt afhængige af importeret gas, mulighed for at diversificere deres energikilder og forbedre deres forsyningssikkerhed. Selv et moderat prisfald eller en undgået stigning i gaspriserne — f.eks. som følge af en stærkere forhandlingsposition eller bibeholdelse af den nuværende forhandlingsposition i forhold til ikke-EU-gasleverandører — vil være en fordel for medlemsstaterne. Skifergasaktiviteter kan potentielt også give direkte eller indirekte økonomiske fordele, f.eks. via regionale investeringer i infrastruktur, direkte og indirekte beskæftigelsesmuligheder, samt for det offentlige gennem skatter, gebyrer og afgifter.

3.9

Eksperterne er enige om, at skifergasudvinding generelt giver et større miljøfodaftryk end udvinding af konventionel gas: der kræves en mere intensiv brøndstimulering, udvindingen foregår hovedsageligt på landjorden, og udvindingsområdet er større. Derudover producerer skifergasbrønde som regel mindre mængder end konventionelle brønde, så der er brug for flere boringer. Nogle af disse risici og virkninger kan være af grænseoverskridende art, f.eks. ved forurening af vand og luft.

3.10

Miljørisiciene, som også omfatter sundhedsrisici, har ført til varierende grader af betænkeligheder i offentligheden, herunder direkte modstand mod skifergasprojekter. Navnlig opfattes de asymmetriske informationer mellem operatører og kompetente myndigheder eller den brede offentlighed som et problem, især når det gælder sammensætningen af fraktureringsvæsker og de geologiske forhold på steder, hvor der skal ske hydraulisk frakturering.

3.11

Den nævnte henstilling opfordrer medlemsstaterne til, når de anvender eller tilpasser deres lovgivning om kulbrinter, der vedrører hydraulisk højvolumenfrakturering, at sikre, at:

3.12

Det anbefales også, at medlemsstaterne sikrer, at virksomhederne anvender den bedste tilgængelige teknik (BAT), hvor dette er relevant, samt god praksis i branchen for at forebygge, håndtere og mindske de påvirkninger og risici, der er forbundet med efterforsknings- og produktionsprojekter. Herudover er Kommissionen ved at gennemgå det nuværende referencedokument (BREF) om affald fra miner i henhold til direktivet om mineaffald. Det er EØSU's opfattelse, at dette dokument snart vil blive offentliggjort.

3.13

For at øge inddragelsen af borgerne vil Kommissionen oprette et europæisk videnskabs- og teknologinetværk om udvinding af ukonventionelle kulbrinter, som skal samle aktører fra industri, forskning, akademiske kredse og civilsamfundet. Yderligere forskning for så vidt angår forståelse, forebyggelse og afbødning af miljøpåvirkninger og -risici i forbindelse med efterforskning og udvinding af skifergas indgår også i Horisont 2020-arbejdsprogrammet for 2014-2015.

3.14

EU's medlemsstater opfordres til at gennemføre henstillingens principper inden for 6 måneder og fra og med 2015 årligt at underrette Kommissionen om de foranstaltninger, de har truffet. Kommissionen vil overvåge gennemførelsen ved hjælp af en offentlig resultattavle, som sammenligner situationen i de forskellige medlemsstater, og gennemgå effektiviteten af denne foranstaltning om 18 måneder.

4.1

EØSU sætter pris på Kommissionens nuancerede tilgang til spørgsmålet om ukonventionelle kulbrinter. En sådan diskussion bør være åben og baseret på konkrete kendsgerninger og konklusioner. Ikke desto mindre er det også nødvendigt at tage subjektive forhold i betragtning, såsom offentlighedens opfattelse af risikoen. Meddelelsen er vidtspændende, informativ, velstruktureret og fremhæver de vigtigste spørgsmål, der skal behandles om beskyttelse af miljøet, sundheden og en generel accept i befolkningen. Den giver et nuanceret syn på ukonventionelle kulbrinters potentielle rolle i EU's energimix.

4.2

Eftersom ikke alle EU-lande har adgang til denne primære energikilde, skal nærhedsprincippet følges. Gældende EU-ret indeholder allerede nu de nødvendige instrumenter til at finde løsninger på eventuelle grænseoverskridende virkninger af fracking. Efter EØSU's opfattelse er de nuværende EU-regler tilstrækkelige, idet de dækker de fleste aspekter i forbindelse med fracking. Det er ikke på nuværende tidspunkt nødvendigt at vedtage et særligt direktiv om skifergas. En ordentlig gennemførelse af de eksisterende retlige forpligtelser er en sikker metode til at udvikle denne nye udvindingsteknologi.

4.3

Der er relativ knaphed på kilder til råmaterialer inden for EU. Alle tilgængelige ressourcer bør udnyttes så effektivt som muligt under hensyntagen til sundheds- og miljørisiciene. På den anden side er ingen menneskelige aktiviteter helt uden risiko, og rationel risikostyring må nødvendigvis være en integreret del af enhver menneskelig handling. Det gælder også efterforskning og udvinding af ukonventionelle kulbrinter.

4.4

Hvis man ønsker at sikre borgernes accept af den nye teknologi, er det altafgørende at sørge for, at der er stor åbenhed omkring hvert eneste efterforsknings- og udvindingsprojekt. Åbenhed skal være et krav lige fra de tidligste stadier af teknologiens udvikling, for hvis man realistisk skal kunne vurdere mængden af ressourcer samt de økonomiske fordele ved udvindingen af dem, vil det være nødvendigt at foretage prøveboringer i områder, hvor der er tegn på, at der findes skifergas. Der må foretages en grundig konsekvensanalyse af efterforskningen. En sikker og varig energiforsyning er en hjørnesten i EU's energipolitik. Eftersom den uligevægt, der blev skabt i systemet af vind- og solenergi, endnu ikke kan opvejes, uden at man går på kompromis med andre mål såsom dekarbonisering eller øget effektivitet, ser alternativet med ukonventionel gas imidlertid ud til at tilvejebringe en mulighed for at udjævne energiomstillingen.

4.5

Der bør også tages højde for geopolitiske forhold, ikke mindst set i lyset af den seneste udvikling i Ukraine, som fandt sted, efter at meddelelsen og henstillingerne allerede var blevet offentliggjort. Disse betragtninger har betydning for energiforsyningssikkerheden i tilfælde af langvarige spændinger i EU's nærmeste nabolande eller en handelskrig med Rusland. Men de har også med udviklingen i andre dele af verden at gøre og med EU's gradvise tilbagegang i forhold til de største handelsblokke.

4.6

EØSU erkender, at teknologien til udvinding af ukonventionelle kulbrinter har gjort fremskridt i de senere år. Der er på en troværdig måde blevet taget hånd om de vigtigste bekymringer om miljø og sikkerhed, og risiciene i centrale miljøområder er blevet reduceret. Ikke desto mindre er det især nødvendigt at følge faren for vandforurening tæt, og der skal være særlig bevågenhed omkring områder med pres på vandressourcerne. EØSU tilråder, at Kommissionens dokumenter revideres ved først givne lejlighed med henblik på at indarbejde følgende forslag.

4.7

Når udvindingsprojekter vurderes, bør der indgå en udførlig beskrivelse af fordelene for lokalsamfundet (infrastruktur, job, skatter og afgifter osv.). Det er utrolig vigtigt — og god praksis — at indtægterne fra skatter og punktafgifter deles med de lokale budgetter på en gennemsigtig og forudsigelig måde, så de kompenseres for eventuelle negative konsekvenser, der måtte opstå som følge af udvindingen, og så deres modstand mod sådanne projekter mindskes. Helst skal det gøres på en måde, der er underkastet offentlig kontrol. EØSU anbefaler, at dette punkt indarbejdes i Kommissionens henstillinger.

4.8

Fordelene for miljøet bør beskrives udførligt. Emissioner fra forbrændingsprocesser vil ligge på ca. det halve af emissionerne fra kul. I den sammenhæng bør der tages højde for følgerne af gasudsivning mellem kilde og gasbrænder, som i nogle dele af verden er temmelig omfattende, men som næsten aldrig offentliggøres. Uofficielt indrømmer eksperterne, at gasudsivning i dårligt forvaltede gasfelter kommer op på 12-13 %, mens sådanne udslip kan holdes på under 3 % med gode operationelle standarder!

4.9

I de enkelte reservoirer bør de geologiske risici og risikoen for jordskælv vurderes nøje, men meddelelsen bør også nævne, at når det gælder skifergas finder fraktureringsprocessen sted i langt dybere brønde end ved konventionel udvinding, et godt stykke under grundvandsmagasinerne. Ikke desto mindre bør der fortsat indsamles viden om risiciene på mellemlangt og langt sigt som følge af selve omfanget af de aktiviteter, der er involveret i den nye teknologi.

4.10

Kommissionen kunne også med fordel nævne, at vandforbruget pr. brønd er relativt lavt, og at en forholdsvis stor del af dette vand flyder tilbage til overfladen, så det enten kan genbruges eller blive korrekt behandlet. De kemikalier, som anvendes, er underlagt REACH-forordningen i EU. Udsivning af gas skal håndteres på en forsvarlig måde, og det samme gælder afbrænding af spildgas. Desuden er arealanvendelsen i forhold til effekttætheden i andre gasfelter langt mindre, end når det gælder solcelle-/vind- og biomasseanlæg. I øjeblikket undervurderes dette fænomen i høj grad af fortalere for alle former for vedvarende energikilder, selv om det ofte spiller en rolle, når der træffes beslutninger om, hvorvidt det kan betale sig at udnytte primære energikilder.