Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52013PC0699

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik

/* COM/2013/0699 final - 2011/0458 (COD) */

52013PC0699

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik /* COM/2013/0699 final - 2011/0458 (COD) */


2011/0458 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende

Rådets holdning ved førstebehandlingen med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik

1.           Sagsforløb:

Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet den (dok. COM(2011) 925 final– 2011/0458 (COD)) || 20. december 2011

Udtalelse afgivet af Regionsudvalget den || ikke relevant

Europa-Parlamentets førstebehandlingsholdning vedtaget den || 11. december 2012

Ændret forslag fremsendt den || ikke relevant

Rådets førstebehandlingsholdning vedtaget den || 23. september 2013

2.           Formålet med Kommissionens forslag

Forslaget fulgte efter donormødet på højt niveau den 27. juli 2010, hvor det internationale samfund gav tilsagn om at støtte den demokratiske omstilling i Den Kirgisiske Republik i kølvandet på de tragiske sammenstød mellem forskellige etniske grupper tidligere i 2010. Målene med den foreslåede makrofinansielle bistand er:

· at bidrage til at lukke Den Kirgisiske Republiks betydelige residuale eksterne finansieringsgab

· at støtte den kirgisiske regerings makroøkonomiske og strukturelle reformprogram som aftalt med det internationale donorsamfund

· at bidrage til at fastholde landets økonomiske stabilitet i denne kritiske periode for at hjælpe de prodemokratiske myndigheder med at forhindre nye sammenstød mellem forskellige etniske grupper.

Mere konkret skal bistanden også fremme gennemførelsen af politiske foranstaltninger, der kan forbedre forvaltningen af de offentlige finanser (baseret på foranstaltninger, der støttes af EU's sektorspecifikke budgetstøtte), sikre skattereformer for at understøtte holdbarheden i de offentlige finanser samt styrke banksystemet.

3.           Bemærkninger til Rådets holdning

3.1.      Generel baggrund for Kommissionens forslag under førstebehandlingen

Europa-Kommissionen gav tilsagn om bistand på op til 117,9 mio. EUR til Den Kirgisiske Republik på donormødet på højt niveau i juli 2010, inkl. kriseinstrumenter (et stabilitetsinstrument, humanitær bistand) og tematiske budgetposter. Den foreslåede makrofinansielle bistand på 30 mio. EUR skal sikre effektiviteten i ovennævnte EU-interventioner ved at mindske landets finansielle sårbarhed på kort sigt.

Kommissionens forslag fra slutningen af 2011 kunne imidlertid vedtages i over halvandet år på grund af en uoverensstemmelse mellem de involverede lovgivere om valget af udvalgsprocedure for vedtagelse af aftalememorandummet, som indeholder de økonomiske og finanspolitiske foranstaltninger, der skal gennemføres af modtageren. Rådet insisterede på en (bindende) undersøgelsesprocedure, mens Parlamentet lagde vægt på en (ikke-bindende) rådgivende procedure. Parlamentet tilkendegav sin holdning ved førstebehandlingen den 11. december 2012.

Der blev endelig fundet en løsning på striden i forbindelse med forligsproceduren vedrørende forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om yderligere makrofinansiel bistand til Georgien. Den afgørelse blev vedtaget den 12. august 2013.

Rådets holdning til den foreslåede afgørelse om makrofinansiel bistand til Den Kirgisiske Republik blev vedtaget den 23. september 2013 (førstebehandling). Rådets ændringer er i overensstemmelse med resultatet af trilogmødet den 26. juni 2013, som blev godkendt af Parlamentet ved brev af 11. juli 2013. I dette brev meddelte formanden for Parlamentets udvalg om international handel, at han ville henstille til plenarforsamlingen, at Parlamentet i sin andenbehandling accepterer Rådets holdning uden ændringer.

3.2. Kommissionens bemærkninger

Kommissionen støtter Rådets holdning ved førstebehandlingen og er enig i ændringerne. Kommissionen glæder sig over, at det endelig lykkedes lovgiverne at nå til enighed om den planlagte makrofinansielle bistand til Den Kirgisiske Republik efter en lang forsinkelse på mere end halvandet år. Under den kirgisiske præsidents besøg i Bruxelles den 17. september 2013 blev det gentaget, at transaktionen bestående i at yde makrofinansiel bistand var både relevant og hastende.

4.           Konklusion

Kommissionen støtter Rådets holdning ved førstebehandlingen og er enig i ændringerne til sit forslag. Kommissionen vil samarbejde fuldt ud med Parlamentet og Rådet for at sikre vedtagelsen af forslaget i Europa-Parlamentet ved en fremrykket andenbehandling.

Top