BEGRUNDELSE

1.           BAGGRUND FOR FORSLAGET

1.1.        Generel baggrund, begrundelse og formål

Et indeks er et mål, typisk af en pris eller mængde, der fra tid til anden fastlægges ud fra et repræsentativt sæt af underliggende data. Når et indeks bruges som en referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, bliver det et benchmark. Der udarbejdes i dag en række forskellige benchmarks ved hjælp af forskellige metodologier af forskellige leverandører, som varierer fra offentlige organer til uafhængige leverandører af specifikke benchmarks.

De ordninger, som flere kompetente myndigheder har indgået med en række banker vedrørende manipulation af benchmarkene for LIBOR- og EURIBOR-renten, har vist betydningen af benchmarks og deres svagheder. Påstande om forsøg på manipulation af vurderinger af råvarepriser leveret af prisrapporteringsagenturer (PRA'er) bliver for tiden undersøgt af de kompetente myndigheder, og IOSCO har undersøgt PRA'ernes vurderinger af oliepriserne. Integriteten af benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af mange finansielle instrumenter, som f.eks. renteswaps, og kommercielle og ikkekommercielle aftaler, som f.eks. realkreditaftaler. Hvis et benchmark manipuleres, medfører det betydelige tab for nogle af de investorer, som ejer finansielle instrumenter, hvis værdi er fastlagt med udgangspunkt i det pågældende benchmark. Sendes der vildledende signaler om et underliggende markeds status, kan det fordreje realøkonomien. Overordnet set undergraver bekymringer over risikoen for benchmarkmanipulation markedets tillid. Benchmarks er følsomme over for manipulation, hvor der findes interessekonflikter og muligheder for skøn i benchmarkprocessen, og disse ikke er underlagt passende governance og kontrol.

Den første del af Kommissionens reaktion på den påståede manipulation af LIBOR og EURIBOR bestod i at ændre de eksisterende forslag til en markedsmisbrugforordning og et direktiv om strafferetlige sanktioner for markedsmisbrug med henblik på at tydeliggøre, at enhver form for manipulation af benchmarks klart og utvetydigt er ulovlig og er underlagt administrative eller strafferetlige sanktioner.

En ændring af sanktionsordningen alene vil dog ikke forbedre den måde, som benchmarks udarbejdes og anvendes på. Sanktioner fjerner ikke de risici for manipulation, der opstår som følge af utilstrækkelig governance i forbindelse med benchmarkprocessen, hvor der findes interessekonflikter og muligheder for skøn. For at beskytte investorer og forbrugere skal benchmarks for det andet være robuste, pålidelige og egnede til formålet. På baggrund af disse overvejelser opstilles der fire hovedmål i dette forordningsforslag, der har til formål at forbedre den ramme, hvorunder benchmarks leveres, udarbejdes og anvendes:

– at forbedre governance og kontrol i forbindelse med benchmarkprocessen og navnlig sikre, at administratorer undgår interessekonflikter eller i det mindst håndterer dem effektivt

– at forbedre kvaliteten af de inputdata og metodologier, der anvendes af benchmarkadministratorer, og navnlig sikre, at der bruges tilstrækkelige og nøjagtige data, når benchmarks fastlægges

– at sikre, at stillere til benchmarks underlægges tilstrækkelig kontrol, navnlig for at undgå interessekonflikter, og at deres bidrag til benchmarks underlægges tilstrækkelig kontrol. Om nødvendigt skal den relevante kompetente myndighed have beføjelse til at give stillere mandat til fortsat at bidrage til benchmarks

– at sikre tilstrækkelig beskyttelse af forbrugere og investorer, der anvender benchmarks, ved at forbedre gennemsigtigheden, sikre passende klageret og sikre, at egnethed vurderes i alle nødvendige tilfælde.

1.2.        Gældende bestemmelser på det område, forslaget vedrører

EU-lovgivningen omhandler i dag visse aspekter af anvendelsen af benchmarks:

– Forslag til forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrugforordningen)[1] (artikel 2, stk. 3, litra d), og artikel 8, stk. 1, litra d)) og forslag til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation[2] (markedsmisbrugforordningen har været genstand for en politisk aftale mellem Europa-Parlamentet og Rådet i juni 2013) præciserer begge, at manipulation af benchmarks klart og utvetydigt er ulovlig og underlagt administrative eller strafferetlige sanktioner.

– I forordningen om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT)[3] fastlægges det, at manipulation af benchmarks, der vedrører engrosenergiprodukter, er ulovlig.

– I henhold til direktivet om markeder for finansielle instrumenter[4] skal finansielle instrumenter, der optages til handel på et reguleret marked, kunne handles på en redelig, velordnet og effektiv måde. I gennemførelsesforordningen[5] vedrørende dette direktiv præciseres det yderligere, at kursen på eller en anden værdifastsættelse af det underliggende aktiv skal være pålidelig og offentligt tilgængelig.

– Artikel 30 i Kommissionens forslag til forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR)[6] (som i øjeblikket er genstand for forhandlinger i Europa-Parlamentet og Rådet) indeholder en bestemmelse, der kræver ikkediskriminerende adgang til at licensere benchmarks til clearing- og handelsformål.

– I henhold til prospektdirektivet og dets gennemførelsesforordning[7] skal udstederen, såfremt et prospekt indeholder en reference til et indeks, give en erklæring om de underliggende værdipapirers art og nærmere oplysninger om, hvor der kan findes information herom, en angivelse af, hvor der kan findes oplysninger om fortidig og fremtidig kursudvikling for de underliggende værdipapirer og udsving heri, samt indeksets navn. Hvis det pågældende indeks er udarbejdet af udstederen, skal udstederen også anføre indeksets navn og en beskrivelse heraf. Hvis indekset ikke er udarbejdet af udstederen, skal udstederen anføre, hvor der kan indhentes oplysninger om indekset. Hvis grundlaget er en rentesats, skal udstederen anføre en beskrivelse af rentesatsen.

– I henhold til direktivet om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)[8] er der en maksimumsgrænse for, hvor stor en andel investeringsinstitutter må have af værdipapirer, der er udstedt af samme emittent, i deres portefølje. Medlemsstaterne kan forhøje grænserne for, hvor meget af sine aktiver et investeringsinstitut må investere, til højst 20 % for investering i aktier eller obligationer, der er udstedt af samme emittent, når det drejer sig om et indeks, som investeringsinstituttet ønsker at kopiere, såfremt indeksets sammensætning er tilstrækkeligt diversificeret, indekset repræsenterer et passende benchmark for det marked, som det refererer til, og det offentliggøres på en passende måde.

2.           RESULTAT AF HØRINGER AF INTERESSEREDE PARTER OG KONSEKVENSANALYSER

2.1.        Høringer

En offentlig tremåneders høring blev indledt den 3. september og afsluttet den 29. november 2012. Der blev modtaget 84 bidrag fra stillere, benchmarkleverandører og brugere, herunder børser, banker, investorer, forbrugergrupper, erhvervsorganisationer og offentlige organer. Interessenterne anerkendte svaghederne i udarbejdelsen og anvendelsen af benchmarks, og de støttede generelt en indsats på EU-plan. Respondenterne lagde også vægt på behovet for international koordinering og omhyggelig kalibrering af anvendelsesområdet for alle initiativer.

ESMA og EBA undersøgte i fællesskab manglerne ved EBF-EURIBOR's fastsættelse af EURIBOR, og den 11. januar 2013 igangsatte de en høring om principperne for benchmarking i Unionen[9]. I skrivelse dateret den 7. marts 2013 vejledte EBA, ESMA og EIOPA om indholdet af den foreslåede lovgivning på baggrund af dette arbejde. Kommissionens tjenestegrene deltog i en åben ESMA-EBA-høring den 13. februar 2013[10] om principperne for benchmarking. Kommissionens tjenestegrene deltog også i den offentlige høring om håndtering af kursmanipulationskulturen – en global aktion efter LIBOR/EURIBOR, som Europa-Parlamentet afholdt den 29. september 2012.

2.2.        Konsekvensanalyse

Kommissionen har i overensstemmelse med sin politik for bedre lovgivning foretaget en konsekvensanalyse af forskellige politikmodeller. De politiske løsningsmodeller omfattede tiltag med henblik på at begrænse incitamenter til manipulation, mindske mulighederne for skøn og sikre, at benchmarks baseres på tilstrækkelige og repræsentative data, at intern governance og kontrol tager hånd om risici, at der føres effektivt tilsyn med benchmarks, og at der opnås gennemsigtighed og investorbeskyttelse. Hver politisk løsningsmodel blev vurderet ud fra følgende kriterier: konsekvenser for interessenter, virkning og effektivitet.

Følgende grundlæggende rettigheder i chartret om grundlæggende rettigheder er af særlig relevans: respekt for privatliv og familieliv, beskyttelse af personoplysninger samt ytrings- og informationsfrihed.

Begrænsning i udøvelsen af disse rettigheder og friheder tillades som fastsat i chartrets artikel 52. Målene, jf. ovennævnte definition, er i overensstemmelse med EU's forpligtelser til at respektere de grundlæggende rettigheder. Enhver begrænsning i udøvelsen af disse rettigheder og friheder skal dog være fastlagt i lovgivningen og skal respektere disse rettigheders og friheders væsentligste indhold. Under iagttagelse af proportionalitetsprincippet kan der kun indføres begrænsninger, såfremt disse er nødvendige og faktisk svarer til mål af almen interesse, der er anerkendt af Unionen, eller et behov for beskyttelse af andres rettigheder og friheder. I forbindelse med benchmarks er det mål af almen interesse, som begrunder visse begrænsninger i de grundlæggende rettigheder, målet om at sikre markedsintegritet. Behovet for at beskytte ejendomsretten (artikel 17 i chartret) begrunder også visse begrænsninger i de grundlæggende rettigheder, idet investorer har ret til at få beskyttet værdien af deres ejendom (f.eks. lån og derivater) mod tab forårsaget af markedsforvridning.

Retten til ytrings- og informationsfrihed kræver, at mediefriheden overholdes. Denne forordning bør fortolkes og anvendes under overholdelse af denne grundlæggende rettighed. Hvis en person blot offentliggør eller henviser til et benchmark som en del af sine journalistiske aktiviteter, men ikke kontrollerer leveringen af det pågældende benchmark, skal den pågældende person derfor ikke være underlagt denne forordnings krav til administratorer. Derfor kan journalister i forbindelse med journalistiske aktiviteter frit rapportere om finansielle markeder og råvaremarkeder. I overensstemmelse hermed er begrebet administrator af et benchmark snævert defineret for at sikre, at det omfatter levering af et benchmark, men ikke journalistiske aktiviteter.

3.           JURIDISKE ASPEKTER AF FORSLAGET

3.1.        Retsgrundlag

Retsgrundlaget for forslaget er artikel 114 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

3.2.        Nærheds- og proportionalitetsprincippet

Kommissionens forslag om at regulere benchmarks er i overensstemmelse med nærhedsprincippet som fastsat i artikel 5, stk. 3, i traktaten om Den Europæiske Union (TEU), som kræver, at Unionen kun må handle, hvis og i det omfang målene for den påtænkte handling ikke i tilstrækkelig grad kan opfyldes af medlemsstaterne og derfor, på grund af den påtænkte handlings omfang eller virkninger, bedre kan gennemføres på EU-plan.

Mange benchmarks er nationale, men benchmarkindustrien som helhed er international med hensyn til både udarbejdelse og anvendelse. Mens foranstaltninger på nationalt plan vedrørende nationale indeks kan hjælpe med at sikre, at eventuelle indgreb er afstemt efter de specifikke problemer på nationalt plan, kan det føre til et sammensurium af divergerende regler, skabe ulige konkurrencevilkår på det indre marked og resultere i en usammenhængende og ukoordineret tilgang. Benchmarks bruges til at prisfastsætte en lang række grænseoverskridende transaktioner, navnlig på interbankfinansieringsmarkedet og markedet for derivater. Et sammensurium af nationale regler ville forringe mulighederne for at udvikle grænseoverskridende benchmarks og dermed hæmme sådanne grænseoverskridende transaktioner. Dette problem anerkendes af G20 og FSB, som har pålagt IOSCO at udvikle et globalt sæt af principper for finansielle benchmarks. Et EU-initiativ vil hjælpe med at styrke det indre marked ved at skabe en fælles ramme for pålidelige og korrekt anvendte benchmarks på tværs af forskellige medlemsstater.

Selv om der i de fleste medlemsstater på nuværende tidspunkt ikke findes regulering på nationalt plan vedrørende udarbejdelse af benchmarks, har to medlemsstater allerede vedtaget national lovgivning om rentebenchmarks i deres nationale valutaer. Derudover har IOSCO for nylig fastlagt principper for benchmarks, som skal gennemføres af medlemmerne. Disse principper er dog fleksible med hensyn til deres anvendelsesområde og midlerne til deres gennemførelse og i forhold til visse vilkår. Hvis en harmoniseret europæisk ramme for benchmarks ikke fastlægges, vil nogle medlemsstater sandsynligvis vedtage lovgivning på nationalt plan, som vil være divergerende. På nuværende tidspunkt forekommer anvendelsesområdet for lovgivningen i den ene medlemsstat f.eks. lige så bredt som IOSCO's, mens lovgivningen i den anden medlemsstat, der har indført regler for benchmarks, kun omfatter rentebenchmarks. Disse divergerende tilgange vil føre til fragmentering af det indre marked, da administratorer og brugere af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater. Hvis en lovgivningsramme ikke fastlægges på EU-plan, vil de individuelle nationale foranstaltninger også være ineffektive, da medlemsstaterne ikke har pligt eller incitament til at samarbejde med hinanden. Hvis der ikke findes et sådant samarbejde, åbnes der op for regelarbitrage.

Visse aspekter af investorbeskyttelse på dette område er generelt omfattet af MiFID. MiFID omfatter særlig et krav om, at selskaber skal vurdere hensigtsmæssigheden og i den forbindelse fastlægge, om kunden har den nødvendige erfaring og det nødvendige kendskab til at forstå de risici, som er forbundet med det produkt eller den service, der udbydes eller efterspørges. Det sikrer således et tilstrækkeligt niveau af investorbeskyttelse.

Hvad angår forbrugerbeskyttelse, omfatter direktivet om forbrugerkredit regler om afgivelse af oplysninger, og direktivet om realkredit, der snart vil blive vedtaget, omfatter også et krav om, at de kreditaftaler, der anbefales, skal være hensigtsmæssige for forbrugeren. Disse EU-regler om forbrugerbeskyttelse vedrører dog ikke det specifikke spørgsmål om egnetheden af benchmarks i forbindelse med finansielle kontrakter. Ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder desuden, at forbrugere har et begrænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Forbrugere mangler den nødvendige viden eller erfaring til at vurdere et benchmarks egnethed. Derfor skal dette forslag supplere den eksisterende EU-lovgivning på dette område ved at sikre, at ansvaret for at vurdere benchmarks' egnethed i forbindelse med detailaftaler ligger hos udlånere eller kreditorer. Derved sikres også harmoniserede EU-regler om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med benchmarks, der bruges som reference for finansielle kontrakter. Der skal også fastlægges en fælles retlig ramme for forbrugere og kreditorer, for så vidt angår finansielle kontrakter, så der kan anvendes grænseoverskridende benchmarks i stedet for en fragmenteret national tilgang. Som følge af forbrugerklager og retssager om anvendelsen af uegnede benchmarks i flere medlemsstater er der sandsynlighed for, at der træffes divergerende foranstaltninger for forbrugerbeskyttelse på nationalt plan. Dette kan føre til fragmentering af det indre marked.

Den foreslåede forordning er ligeledes i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet som fastsat i EU-traktatens artikel 5, stk. 4. Den er kun målrettet mod de indeks, der bruges som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter, som f.eks. realkreditaftaler, fordi disse benchmarks kan have direkte og markant betydning for økonomien, hvis de manipuleres. Den foreslåede forordning indeholder desuden bestemmelser, som tilpasser forordningens krav til forskellige sektorer og forskellige typer benchmarks, f.eks. benchmarks vedrørende råvarer og interbankrenten samt benchmarks, der benytter børsdata. En forholdsmæssig tilgang er sikret, eftersom langt de fleste forpligtelser påhviler benchmarkadministratoren. Mange benchmarkadministratorer opfylder allerede nogle af disse krav, og den administrative byrde forventes derfor ikke at vokse uforholdsmæssigt. Derudover kræves der kun processer for intern governance og kontrol af tilsynsbelagte stillere, hvilket vil sige, at indvirkningen på ikketilsynsbelagte stillere til et benchmark, f.eks. en ikkeregistreret erhvervsdrivende, ikke er væsentlig. Endelig er denne forordning i det væsentlige baseret på de internationalt aftalte IOSCO-principper for finansielle benchmarks, der blev offentliggjort den 17. juli 2013, og i forbindelse med hvilke der er foretaget omfattende høringer af interessenter. Derved begrænses tilpasningsomkostningerne.

På denne baggrund er handling på EU-niveau relevant ud fra nærheds- og proportionalitetsprincippet.

3.3.        Reguleringsmiddel

En forordning anses for at være den mest hensigtsmæssige retsakt til indførelse af ensartede regler om leveringen af benchmarks, bidraget af inputdata til benchmarks og anvendelsen af disse benchmarks i Unionen. Bestemmelserne i dette forslag fastlægger visse krav til administratorer, stillere og brugere af benchmarks. Den grænseoverskridende karakter af mange benchmarks gør det nødvendigt at harmonisere disse krav. Eftersom reguleringen af benchmarks involverer foranstaltninger, der angiver specifikke krav vedrørende data og metodologier, kan selv små forskelle i tilgangen hæmme den grænseoverskridende levering af benchmarks betydeligt. Anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse uden national lovgivning, vil begrænse muligheden for, at de kompetente myndigheder på nationalt niveau træffer divergerende foranstaltninger, og vil sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed i hele Unionen.

3.4.        Nærmere redegørelse for forslaget

3.4.1.     Anvendelsesområde (artikel 2)

Den foreslåede forordning gælder for alle offentliggjorte benchmarks, der bruges som reference for et finansielt instrument, der handles eller er optaget til handel på en reguleret markedsplads, eller en finansiel kontrakt (f.eks. en realkreditaftale), og benchmarks, som måler en investeringsfonds resultater.

Når benchmarkprocessen involverer skøn og er genstand for en interessekonflikt, er der risiko for manipulation, hvis der ikke findes passende governance- og kontrolforanstaltninger. Derfor skal indeks, som involverer skøn, underkastes reguleringsforanstaltninger. Alle indeks involverer en grad af skøn, om end den er varierende. Derfor bør anvendelsesområdet omfatte alle benchmarks, uanset beregningsmetoden eller bidragenes art.

Anvendelsesområdet bør omfatte alle indeks, herunder offentliggjorte indeks, da enhver tvivl om nøjagtigheden og pålideligheden af disse indeks sandsynligvis vil medføre større skader for den bredere befolkning end indeks, som ikke er offentlige.

Når et benchmark bruges som en referencepris for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, fører enhver manipulation til økonomiske tab. Hvis stilleren også anvender det finansielle instrument, der benytter benchmarket som reference, er der en interessekonflikt og et incitament til at manipulere. Når benchmarks anvendes til at måle finansielle instrumenters økonomiske resultater, kan de desuden være genstand for interessekonflikter, og manipulation heraf vil føre til, at investorer vælger suboptimale investeringer. Derfor er det vigtigt at målrette mod alle benchmarks, som prisfastsætter et finansielt instrument eller en forbrugeraftale, eller som måler investeringsfondes økonomiske resultater.

For benchmarks, der anvendes bredt, kan selv en mindre manipulation få alvorlige konsekvenser, men et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid. En begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks afhjælper ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden.

I lyset af alle disse overvejelser og med henblik på at sikre en klar og omfattende anvendelse af forordningen afhænger anvendelsesområdet heller ikke af inputdataenes art, dvs. hvorvidt inputdataene er økonomiske (f.eks. aktiepriser) eller ikkeøkonomiske (f.eks. vejrparametre) værdier eller tal. Det skyldes, at det i forbindelse med anvendelsesområdets fastlæggelse er afgørende, hvordan outputværdien fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater. Når en værdi anvendes som reference for en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, bliver dens hidtidige ikkeøkonomiske karakter i den sammenhæng irrelevant.

For så vidt angår benchmarkadministratorer, er alle administratorer potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan have utilstrækkelige governance- og kontrolsystemer. De skal derfor omfattes af passende regulering. Derudover pålægges alle benchmarkadministratorer et krav om godkendelse, da de kontrollerer benchmarkprocessen, og da tilsyn er den mest effektive måde til at sikre integriteten af benchmarks.

Med hensyn til stillere til benchmarks er disse også potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan dermed være en kilde til manipulation. Bidrag til et benchmark er frivillige. Hvis et initiativ kræver, at stillere foretager væsentlige ændringer i deres forretningsmodeller, kan de ophøre med at bidrage til det pågældende benchmark. For enheder, som allerede er genstand for regulering og tilsyn (såkaldte tilsynsbelagte stillere), forventes indførelsen af systemer for god governance og kontrol dog ikke at medføre betydelige omkostninger eller en uforholdsmæssig administrativ byrde. Det er derfor hensigtsmæssigt at medtage alle tilsynsbelagte stillere i anvendelsesområdet for denne forordning.

For stillere, som ikke er genstand for regulering og tilsyn (ikketilsynsbelagte stillere), kan godkendelse eller pålæggelse af andre regler medføre betydelige omkostninger og administrative byrder. Myndighederne ville også være ineffektive, hvis de skulle føre tilsyn med virksomheder, som de ikke har ekspertviden om. Hvis enheder og personer, som der for øjeblikket ikke føres tilsyn med, pålægges tilsyn, ville det derfor medføre betydelige omkostninger og give minimale fordele. Ikke desto mindre har visse dele af denne forordning, som f.eks. behovet for at levere nøjagtige og pålidelige inputdata, indirekte relevans for alle stillere, eftersom de fortsat er underlagt markedsmisbrugforordningen og i henhold til denne er kontraktligt forpligtet til at opfylde kravene i administratorens adfærdskodeks.

Undtaget fra forslagets anvendelsesområde er centralbanker, der er medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker.

Endelig kan en person i nogle tilfælde udarbejde et indeks, men ikke være klar over, at dette indeks er et benchmark, fordi det f.eks. anvendes som reference for et finansielt instrument, uden at den person, der har udarbejdet indekset, har kendskab til dette. Forordningen etablerer derfor en mekanisme til at underrette personer, der har udarbejdet indeks, om, at deres indeks er blevet eller kan blive et benchmark, og give dem mulighed for at nægte, at det anvendes som et benchmark. Hvis de giver deres samtykke hertil, underlægges de den foreslåede forordning, for så vidt angår dette benchmark. Hvis de nægter, kan indekset ikke anvendes som et benchmark, og kravene til administratorer i denne forordning vil ikke finde anvendelse.

3.4.2.     Governance og kontrol i forbindelse med administratorer (artikel 5 og 6)

Forslaget sikrer, at interessekonflikter undgås, og at governance- og kontrolforanstaltninger er effektive. De er omfattet af krav om governance og kontrolforanstaltninger, og der er anført mere detaljerede krav i bilaget.

3.4.3.     Inputdata og metodologi (artikel 7)

I forslaget fastsættes tre krav, som er beskrevet i bilaget, vedrørende de inputdata og den metodologi, der anvendes til at udarbejde et benchmark, med det formål at mindske mulighederne for skøn og styrke både integritet og pålidelighed:

– Inputdata skal være tilstrækkelige og nøjagtige, således at de repræsenterer de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle.

– Inputdata skal indhentes fra et pålideligt og repræsentativt panel eller et udsnit af stillere.

– Administratoren skal anvende en robust og pålidelig metodologi til at fastsætte benchmarket.

3.4.4.     Krav til stillere (artikel 9 og 11)

Administratoren skal udarbejde en adfærdskodeks for stillere, der tydeligt beskriver stillernes forpligtelser og ansvar, når de leverer inputdata til fastlæggelse af benchmarket. Hvis stillere i forvejen er regulerede enheder, skal de også undgå interessekonflikter og gennemføre passende kontrolforanstaltninger.

3.4.5.     Sektorbestemte krav (artikel 10 og artikel 12-14)

Af hensyn til proportionaliteten og for at sikre, at forslaget i tilstrækkelig grad er skræddersyet til forskellige benchmarktyper og sektorer, indeholder bilag II og III mere detaljerede bestemmelser om råvarebenchmarks og rentebenchmarks. Kritiske benchmarks underlægges yderligere krav, og den relevante kompetente myndighed får i den forbindelse beføjelse til at godkende bidrag. Benchmarks, hvis inputdata leveres af regulerede markedspladser, er også fritaget for bestemte forpligtelser for at undgå dobbeltregulering.

3.4.6.     Gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse (artikel 15-18)

Investorbeskyttelsen forbedres via bestemmelser om gennemsigtighed. Administratorer skal afgive en erklæring om, hvad benchmarket måler, og dets svagheder, og de skal offentliggøre de underliggende data, som sætter brugerne i stand til at vælge det mest hensigtsmæssige og egnede benchmark. I denne erklæring anføres det også, at brugerne skal træffe de nødvendige foranstaltninger, hvis administratoren ophører med at levere benchmarket. Endelig kræves det, at bankerne udfører en egnethedsvurdering, når de indgår finansielle kontrakter, som f.eks. lån sikret ved pant i fast ejendom.

3.4.7.     Tilsyn og godkendelsesprocedure for administratorer (artikel 22-37)

Aktiviteten med at levere benchmarks underlægges krav om forudgående godkendelse og løbende tilsyn. Forslaget fastlægger betingelserne og procedurerne for benchmarkadministratorer i Unionen, når de skal indhente godkendelse fra den relevante kompetente myndighed. Med forslaget etableres en mekanisme til at sikre en effektiv håndhævelse af forordningen. Den giver de kompetente myndigheder de nødvendige beføjelser til at sikre, at administratorer overholder forordningen.

For kritiske benchmarks skal der oprettes kollegier af tilsynsførende for at fremme udvekslingen af oplysninger og sikre ensartet godkendelse og tilsyn.

4.           VIRKNINGER FOR BUDGETTET

Forslaget får konsekvenser for EU's budget.

De særlige budgetmæssige virkninger af forslaget vedrører de opgaver, der tildeles ESMA som anført i den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag. De nye opgaver vil blive udført med de menneskelige ressourcer, der er tilgængelige i forbindelse med den årlige budgetprocedure, i lyset af de budgetmæssige begrænsninger, alle EU-organerne er underlagt, og i overensstemmelse med den finansielle programmering for alle agenturer.

De ressourcer, som agenturet har brug for til de nye opgaver, vil være i overensstemmelse med programmeringen af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for ESMA, som er fastlagt i den nylige meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – Programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for 2014-2020 (COM (2013) 519).

De særlige budgetmæssige konsekvenser for Kommissionen vurderes også i den finansieringsoversigt, der er vedlagt dette forslag. Forslagets primære budgetmæssige konsekvenser er kort sagt følgende:

a) Personale i GD MARKT: 1 AD-fuldtidsstilling til udformning af delegerede retsakter og til evaluering, overvågning af gennemførelse og potentiel revision af initiativet. De samlede anslåede omkostninger er 0,141 mio. EUR årligt.

b) ESMA:

i) Personaleudgifter: to midlertidigt ansatte, der deltager og mægler i tilsynskollegierne for kritiske benchmarks, yder teknisk rådgivning til Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning, koordinerer udviklingen af samarbejdsordninger med tredjelande, udformer retningslinjer med det formål at fremme konvergens og konsekvens på tværs af sektorerne af sanktionsordninger og vedligeholder registre over meddelelser om anvendelsen af benchmarks og en liste over registrerede benchmarkadministratorer.

De samlede årlige omkostninger for disse to midlertidigt ansatte er 0,326 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et årligt bidrag på 40 % (0,130 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,196 mio. EUR).

ii) Operationelle omkostninger og infrastrukturomkostninger: Der anslås også en indledende udgift på 0,25 mio. EUR til ESMA, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,1 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,15 mio. EUR) i 2015. Denne udgift vedrører primært IT-systemer, ved hjælp af hvilke ESMA kan opfylde følgende krav:

– vedligeholdelse af en liste over administratorer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og tredjelandsselskaber, der leverer benchmarks i Unionen

– modtagelse af meddelelser om anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt i Unionen, vedligeholdelse af et register og indsatsen for at sikre, at administratorer har kendskab til denne anvendelse.

ESMA skal desuden indgive en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2018, hvis samlede omkostninger beløber sig til 0,3 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,12 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,18 mio. EUR) i 2017.

2013/0314 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS FORORDNING

om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR –

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, særlig artikel 114,

under henvisning til forslag fra Europa-Kommissionen,

efter fremsendelse af udkast til lovgivningsmæssig retsakt til de nationale parlamenter,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[11],

under henvisning til udtalelse fra Den Europæiske Centralbank,

efter den almindelige lovgivningsprocedure, og

ud fra følgende betragtninger:

(1)       Prisfastsættelsen for mange finansielle instrumenter og finansielle kontrakter afhænger af nøjagtigheden og integriteten af benchmarks. Tilfælde af manipulering af rentebenchmarks, som f.eks. LIBOR og EURIBOR, samt påstande om, at energi-, olie- og valutabenchmarks er blevet manipuleret, har vist, at benchmarks, hvis fastlæggelsesprocesser ligner hinanden på bestemte områder, f.eks. som genstand for interessekonflikter, anvendelse af skøn og svag governance, kan være sårbare over for manipulation. Svigt eller tvivl i forbindelse med nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks, kan undergrave markedets tillid, påføre tab for forbrugere og investorer og fordreje realøkonomien. Det er derfor nødvendigt at sikre nøjagtigheden, robustheden og integriteten af benchmarks og processen for fastsættelse af benchmarks.

(2)       I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF af 21. april 2004 om markeder for finansielle instrumenter[12] fastlægges en række krav til pålideligheden af et benchmark, der bruges til at prisfastsætte et børsnoteret finansielt instrument. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF af 4. november 2003 om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel[13], indeholder en række krav til benchmarks, som anvendes af udstedere. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF af 13. juli 2009 om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter)[14] indeholder en række krav med hensyn til investeringsinstitutters anvendelse af benchmarks. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1227/2011 af 25. oktober 2011 om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne[15] indeholder bestemmelser, der forbyder manipulation af benchmarks, der anvendes i forbindelse med engrosenergiprodukter. Disse retsakter dækker dog kun visse aspekter af en række benchmarks og omhandler ikke alle svagheder i processen med at udarbejde alle benchmarks.

(3)       Benchmarks er afgørende for prisfastsættelsen af grænseoverskridende transaktioner og fremmer dermed et effektivt indre marked for en lang række finansielle instrumenter og tjenesteydelser. Mange benchmarks, der bruges som referencesatser i finansielle kontrakter, navnlig realkreditaftaler, er udarbejdet i én medlemsstat, men anvendes af kreditinstitutter og forbrugere i andre medlemsstater. Disse kreditinstitutter foretager ofte risikoafdækning eller skaffer de nødvendige midler til finansiering af disse finansielle kontrakter på det grænseoverskridende interbankmarked. Kun to medlemsstater har allerede vedtaget national lovgivning om benchmarks, men deres respektive retlige rammer for benchmarks er forskellige med hensyn til f.eks. anvendelsesområdet. Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) har for nylig fastlagt principper for benchmarks, og da disse principper er ret fleksible med hensyn til deres præcise anvendelsesområde og midlerne til deres gennemførelse og hvad angår vilkår, vil medlemsstaterne sandsynligvis vedtage lovgivning på nationalt plan, som gennemfører disse principper på forskellig måde.

(4)       Disse forskellige tilgange vil føre til en fragmentering af det indre marked, da administratorer og brugere af benchmarks vil være underlagt forskellige regler i forskellige medlemsstater, og benchmarks, som udarbejdes i én medlemsstat, kan forhindres i at blive anvendt i andre medlemsstater. Hvis der ikke indføres en harmoniseret ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af benchmarks, der anvendes i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter i Unionen, er der derfor sandsynlighed for, at forskelle i medlemsstaternes lovgivning vil skabe hindringer for det indre markeds funktion med hensyn til levering af benchmarks.

(5)       EU-regler om forbrugerbeskyttelse omfatter ikke det specifikke spørgsmål om egnetheden af benchmarks i forbindelse med finansielle kontrakter. Som følge af forbrugerklager og retssager om anvendelsen af uegnede benchmarks i flere medlemsstater er der sandsynlighed for, at der af legitime hensyn til forbrugerbeskyttelsen træffes divergerende foranstaltninger på nationalt plan, hvilket kan medføre en fragmentering af det indre marked på grund af de forskellige konkurrencevilkår, som er forbundet med forskellige niveauer for forbrugerbeskyttelse.

(6)       For at sikre, at det indre marked fungerer effektivt, og forbedre betingelserne for dets gennemførelse, navnlig med hensyn til de finansielle markeder, og for at sikre et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse bør der derfor fastlægges en retlig ramme for benchmarks på EU-plan.

(7)       Det er hensigtsmæssigt og nødvendigt, at disse regler indføres via en forordning for at sikre, at bestemmelser, som direkte pålægger forpligtelser med hensyn til udarbejdelse af, bidrag til og anvendelse af benchmarks, anvendes på en ensartet måde i hele Unionen. Eftersom en retlig ramme for levering af benchmarks nødvendigvis involverer foranstaltninger, der angiver specifikke krav til alle de forskellige aspekter, som er forbundet med levering af benchmarks, kan selv små forskelle i tilgangen til et af disse aspekter hæmme den grænseoverskridende levering af benchmarks betydeligt. Derfor bør anvendelsen af en forordning, som finder direkte anvendelse uden national lovgivning, mindske muligheden for, at der træffes divergerende foranstaltninger på nationalt niveau, og sikre en ensartet tilgang og større retssikkerhed samt forhindre, at den grænseoverskridende levering af benchmarks hæmmes betydeligt.

(8)       Anvendelsesområdet for denne forordning bør være så bredt, som det er nødvendigt for at etablere en præventiv lovgivningsmæssig ramme. Udarbejdelsen af benchmarks involverer skøn og er i sig selv genstand for visse typer af interessekonflikter, hvilket medfører muligheder for og incitamenter til at manipulere disse benchmarks. Disse risikofaktorer er fælles for alle benchmarks, som alle skal underlægges passende governance- og kontrolkrav. Da et benchmarks sårbarhed og betydning varierer over tid, afhjælper en begrænsning af anvendelsesområdet under henvisning til vigtige eller sårbare indeks ikke de risici, som et benchmark kan repræsentere i fremtiden. Navnlig kan benchmarks, som for øjeblikket ikke anvendes bredt, anvendes på en sådan måde i fremtiden, at selv en mindre manipulation kan få alvorlige konsekvenser.

(9)       I forbindelse med fastlæggelsen af anvendelsesområdet for denne forordning bør det være afgørende, hvorvidt benchmarkets outputværdi fastlægger værdien af et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller måler en investeringsfonds økonomiske resultater. Derfor bør anvendelsesområdet ikke afhænge af inputdataenes art. Benchmarks, der beregnes på baggrund af økonomiske inputdata, såsom aktiepriser, og ikkeøkonomiske tal eller værdier, såsom vejrparametre, bør derfor medtages. Rammen bør dække de benchmarks, der er genstand for disse risici, men bør også sikre en forholdsmæssigt afpasset reaktion på de risici, som forskellige benchmarks udgør. Denne forordning bør derfor gælde for alle benchmarks, der bruges til at prisfastsætte finansielle instrumenter, som er børsnoterede eller handles på en reguleret markedsplads.

(10)     Mange forbrugere er part i finansielle kontrakter, navnlig forbrugerkreditaftaler, som er sikret ved pant i fast ejendom, der som reference benytter benchmarks, som er underlagt samme risici. Denne forordning bør derfor omfatte de indeks eller referencesatser, der er nævnt i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/…/EU om forbrugerkreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse og om ændring af direktiv 2008/48/EF.]

(11)     Mange investeringsindeks er kendetegnet ved betydelige interessekonflikter og bruges til at måle f.eks. et investeringsinstituts økonomiske resultater. Nogle af disse benchmarks offentliggøres, og andre stilles gratis eller mod gebyr til rådighed for offentligheden eller en del af offentligheden, og manipulation heraf kan påvirke investorerne negativt. Denne forordning bør derfor omfatte indeks eller referencesatser, der bruges til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater.

(12)     Alle benchmarkadministratorer er potentielt genstand for interessekonflikter, udøver skøn og kan have utilstrækkelige governance- og kontrolsystemer. Da administratorer kontrollerer benchmarkprocessen, er krav om godkendelse og tilsyn af administratorer desuden den mest effektive måde til at sikre integriteten af benchmarks.

(13)     Stillere er genstand for potentielle interessekonflikter, udøver skøn og kan dermed være en kilde til manipulation. Bidrag til et benchmark er frivillige. Hvis et initiativ kræver, at stillere foretager væsentlige ændringer i deres forretningsmodeller, kan de ophøre med at yde bidrag. For enheder, som allerede er genstand for regulering og tilsyn, forventes indførelsen af systemer for god governance og kontrol dog ikke at medføre betydelige omkostninger eller en uforholdsmæssig administrativ byrde. Derfor pålægger denne forordning tilsynsbelagte stillere visse forpligtelser.

(14)     En administrator er den fysiske eller juridiske person, der kontrollerer leveringen af et benchmark, og som især administrerer benchmarket, indsamler og analyserer inputdataene, fastlægger benchmarket og i nogle tilfælde offentliggør benchmarket. Hvis en person blot offentliggør eller henviser til et benchmark som en del af sine journalistiske aktiviteter, men ikke kontrollerer leveringen af det pågældende benchmark, skal den pågældende person dog ikke være underlagt denne forordnings krav til administratorer.

(15)     Et indeks beregnes ved hjælp af en formel eller en anden metode på grundlag af underliggende værdier. Der er mulighed for skøn ved udviklingen af denne formel, udførelsen af beregningen eller udvælgelsen af inputdata. Dette skøn medfører risiko for manipulering, og alle benchmarks med dette kendetegn bør derfor være omfattet af denne forordning. Hvis en enkelt pris eller værdi bruges som reference for et finansielt instrument, hvor prisen for et enkelt værdipapir f.eks. er referencepris for en option, er der dog ikke tale om beregning, inputdata eller skøn. Referencepriser baseret på en enkelt pris eller værdi bør derfor ikke betragtes som benchmarks i forbindelse med denne forordning. Referencepriser eller afviklingspriser beregnet af centrale modparter (CCP'er) bør ikke betragtes som benchmarks, da de anvendes til at fastlægge afvikling, margener og risikostyring og dermed ikke afgør det beløb, der skal betales i henhold til et finansielt instrument, eller værdien af et finansielt instrument.

(16)     Benchmarks, som leveres af centralbanker i Unionen, er underlagt de offentlige myndigheders kontrol og opfylder principper, standarder og procedurer, der sikrer deres benchmarks nøjagtighed, integritet og uafhængighed som omhandlet i denne forordning. Disse benchmarks behøver derfor ikke være underlagt denne forordning. Tredjelandes centralbanker kan dog også levere benchmarks, som anvendes i Unionen. Det er nødvendigt at fastlægge, at kun de centralbanker i tredjelande, som udarbejder benchmarks, er undtaget fra forpligtelserne i henhold til denne forordning og er underlagt standarder, som ligner dem, der er fastlagt ved denne forordning.

(17)     Sårbarheder i forbindelse med levering af et benchmark, som ikke er genstand for passende governance, skaber muligheder for at manipulere et benchmark. Hvis benchmarks er offentligt tilgængelige, tages der muligvis ikke højde for alle disse risici, og passende governance- og kontrolforanstaltninger gennemføres derfor ikke i tilstrækkelig grad. For at sikre integriteten af benchmarks bør det kræves, at benchmarkadministratorer indfører passende governancemekanismer med henblik på at håndtere disse interessekonflikter og sikre tilliden til benchmarkenes integritet. Selv ved effektiv forvaltning er de fleste administratorer genstand for visse interessekonflikter og skal foretage vurderinger og træffe beslutninger, der påvirker en forskelligartet gruppe af interessenter. Administratorer skal derfor indføre en uafhængig kontrolfunktion, som kan overvåge gennemførelsen og effektiviteten af governancemekanismerne, der sikrer effektiv overvågning.

(18)     Manipulation eller manglende pålidelighed af benchmarks kan medføre tab for investorer og forbrugere. Derfor bør denne forordning fastlægge en ramme for administratorers og stilleres opbevaring af optegnelser og sikre gennemsigtighed med hensyn til et benchmarks formål og inputdata, hvilket bidrager til mere effektiv og retfærdig afgørelse af eventuelle krav i henhold til national lovgivning eller EU-lovgivning.

(19)     Revision og effektiv håndhævelse af denne forordning kræver efterfølgende analyse og dokumentation, og benchmarkadministratorerne skal derfor opbevare optegnelser vedrørende beregningen af et benchmark i en passende periode. Den virkelighed, som et benchmark søger at måle, og det miljø, hvori det måles, ændres sandsynligvis med tiden. Den proces og metodologi, der anvendes ved levering af benchmarks, bør derfor revideres eller gennemgås jævnligt for at påvise mangler og muligheder for forbedringer. Mange interessenter kan blive berørt af fejl i forbindelse med leveringen af et benchmark og kan hjælpe med at påvise disse mangler. Der bør derfor gennemføres en uafhængig klageprocedure for at sikre, at disse interessenter kan underrette benchmarkadministratoren om klager, og at benchmarkadministratoren objektivt evaluerer klagens berettigelse.

(20)     Leveringen af benchmarks involverer ofte outsourcing af vigtige funktioner, som f.eks. beregning af benchmarket, indsamling af inputdata og formidling af benchmarket. Af hensyn til effektiviteten af governancemekanismerne bør det sikres, at en sådan outsourcing ikke fritager en benchmarkadministrator fra dennes forpligtelser og ansvar og gennemføres på en sådan måde, at den ikke påvirker hverken administratorens evne til at varetage disse forpligtelser og dette ansvar eller den relevante kompetente myndigheds evne til at føre tilsyn med vedkommende.

(21)     Benchmarkadministratoren er den centrale modtager af inputdata og kan evaluere integriteten og nøjagtigheden af disse inputdata på en konsekvent måde. Benchmarkadministratoren bør derfor have indført passende kontrolforanstaltninger med henblik på at vurdere nøjagtigheden af inputdata og underrette den relevante kompetente myndighed om mistænkelige data.

(22)     Ansatte hos administratoren kan i nogle tilfælde påvise overtrædelser af denne forordning eller potentielle sårbarheder, der kan føre til manipulation eller forsøg på manipulation. Denne forordning bør derfor sikre, at der indføres passende ordninger, som sætter ansatte i stand til fortroligt at underrette administratorer om mulige overtrædelser af denne forordning.

(23)     Ethvert skøn, der kan udøves i forbindelse med leveringen af inputdata, skaber mulighed for at manipulere et benchmark. Hvis inputdata er transaktionsbaserede data, er der mindre plads til skøn, og muligheden for at manipulere data er derfor mindre. Administratorer bør derfor generelt så vidt muligt bruge faktiske transaktionsbaserede inputdata, men kan anvende andre data, hvis transaktionsdataene ikke er tilstrækkelige til at sikre benchmarkets integritet og nøjagtighed.

(24)     Nøjagtigheden og pålideligheden af et benchmark i forbindelse med måling af den økonomiske virkelighed, det har til formål at spore, afhænger af den anvendte metodologi og de anvendte inputdata. Det er derfor nødvendigt at indføre en metodologi, der sikrer benchmarkets pålidelighed og nøjagtighed.

(25)     Det kan være nødvendigt at ændre metodologien for at sikre benchmarkets fortsatte nøjagtighed, men ændringer af metodologien påvirker benchmarkets brugere og interessenter. De procedurer, som skal følges ved ændring af benchmarkmetodologien, herunder krav om høring, bør derfor angives. Det gælder også behovet for høring, så brugere og interessenter kan træffe de nødvendige foranstaltninger på baggrund af disse ændringer eller underrette administratoren, hvis de har betænkeligheder ved disse ændringer.

(26)     Integriteten og nøjagtigheden af benchmarks afhænger af integriteten og nøjagtigheden af de inputdata, der leveres af stilleren. Det er afgørende, at stillernes forpligtelser med hensyn til disse inputdata angives tydeligt, er troværdige og er i overensstemmelse med benchmarkadministratorens kontrolforanstaltninger og metodologi. Benchmarkadministratoren bør derfor udarbejde en adfærdskodeks, hvori disse krav angives, og som stillerne forpligtes til at overholde.

(27)     Mange benchmarks fastlægges ud fra inputdata, som leveres af regulerede markedspladser, energibørser og auktioner over emissionskvoter. Disse markedspladser er underlagt regulering og tilsyn, som sikrer inputdataenes integritet og indeholder krav til governance samt procedurer for meddelelse om overtrædelser. Derfor er disse benchmarks fritaget for bestemte forpligtelser for at undgå dobbeltregulering, og fordi tilsyn med disse sikrer integriteten af de anvendte inputdata.

(28)     Stillere kan være genstand for interessekonflikter og udøver i nogle tilfælde skøn, når de fastlægger inputdata. Stillere bør derfor underlægges governancemekanismer, som sikrer, at disse konflikter håndteres, og at inputdata er nøjagtige, stemmer overens med administratorens krav og kan valideres.

(29)     Forskellige typer benchmarks og forskellige benchmarksektorer er præget af forskellige karakteristika, sårbarheder og risici. Bestemmelserne i denne forordning bør præciseres yderligere for bestemte benchmarksektorer og -typer. Interbankrentebenchmarks er benchmarks, der spiller en vigtig rolle i omsætningen af pengepolitikken, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning. Råvarebenchmarks anvendes bredt og har sektorspecifikke karakteristika, og det bør derfor angives, hvordan disse bestemmelser finder anvendelse for disse benchmarks i denne forordning.

(30)     Fejl i visse kritiske benchmarks kan have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, ordenen på markedet eller investorerne, og der bør derfor indføres yderligere krav med henblik på at sikre integriteten og robustheden af disse kritiske benchmarks. Hvis et benchmark anvendes som reference for en betydelig værdi af finansielle instrumenter, vil det få sådanne konsekvenser. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen fastlægger de benchmarks, der anvendes som reference for finansielle instrumenter over en vis størrelse, og som bør anses for at være kritiske benchmarks.

(31)     Stillere, der ophører med at bidrage, kan undergrave troværdigheden af kritiske benchmarks. For at afhjælpe denne sårbarhed bør den relevante kompetente myndighed have beføjelse til at kræve obligatoriske bidrag til kritiske benchmarks.

(32)     For at benchmarkbrugerne kan vælge benchmarks og forstå risiciene i forbindelse hermed, skal de vide, hvad benchmarket måler, og hvilke sårbarheder det har. Benchmarkadministratoren bør derfor offentliggøre en erklæring om disse forhold og de inputdata, der anvendes til at fastlægge benchmarket.

(33)     Forbrugere kan indgå finansielle kontrakter, navnlig aftaler om realkredit og forbrugslån, der benytter et benchmark som reference, men ulige forhandlingsstyrke og anvendelsen af standardvilkår betyder, at de har et begrænset valg med hensyn til det anvendte benchmark. Det bør derfor sikres, at ansvaret for at vurdere et sådant benchmarks hensigtsmæssighed for forbrugeren bæres af udlånerne eller kreditorerne, som er underlagt tilsyn, da de bedre er i stand til at vælge benchmarket. Denne forordning bør dog ikke indeholde krav om en egnethedsvurdering for finansielle instrumenter, der anvendes som reference for et benchmark, da denne allerede er omfattet af [MiFID].

(34)     Denne forordning bør tage hensyn til de principper for benchmarks, der er udstedt af Den Internationale Børstilsynsorganisation (IOSCO) (IOSCO-principperne) af 17. juli 2013, der fungerer som en global standard for lovgivningskrav til benchmarks. Det bør af hensyn til investorbeskyttelsen sikres, at tilsynet og reguleringen i tredjelandet svarer til tilsynet og reguleringen af benchmarks i Unionen, inden et benchmark, der leveres af parter fra det pågældende tredjeland, kan anvendes i Unionen.

(35)     Den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, bør godkende og føre tilsyn med den pågældende administrator.

(36)     Under visse omstændigheder kan en person levere et indeks uden at vide, at det bruges som reference for et finansielt instrument. Det gælder især, når brugerne og benchmarkadministratoren er etableret i forskellige medlemsstater. Kompetente myndigheder, som bliver bekendte med anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument, bør derfor underrette en central koordinerende myndighed såsom ESMA, som bør underrette administratoren.

(37)     Det vil sikre effektivt tilsyn, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne får stærke hjælpemidler og beføjelser. Denne forordning bør derfor omhandle et minimumssæt af beføjelser til at føre tilsyn og gennemføre undersøgelser, som de kompetente myndigheder i medlemsstaterne bør tillægges i overensstemmelse med den nationale lovgivning. Når de kompetente myndigheder og ESMA udøver deres beføjelser i medfør af denne forordning, bør de handle objektivt og uvildigt og træffe uafhængige beslutninger.

(38)     Med henblik på at opdage overtrædelser af denne forordning bør kompetente myndigheder have mulighed for i overensstemmelse med den nationale lovgivning at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler for at beslaglægge dokumenter. Adgangen til sådanne lokaler er nødvendig, når der er rimelig mistanke om, at der findes dokumenter og andre data vedrørende genstanden for en kontrol eller undersøgelse, som kan være af relevans som bevis for overtrædelse af denne forordning. Adgang til sådanne lokaler er endvidere nødvendig, når den person, som allerede er blevet anmodet om oplysninger, undlader at efterkomme anmodningen, eller hvor der er rimelige grunde til at formode, at en anmodning, hvis den blev fremsat, ikke ville blive efterkommet, eller at dokumenter eller oplysninger, som anmodningen om oplysninger vedrører, ville blive fjernet, forvansket eller tilintetgjort. Hvis forhåndstilladelse fra en domstol i den pågældende medlemsstat er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, anvendes denne beføjelse til at få adgang til lokaler efter indhentning af den pågældende forhåndstilladelse fra en domstol.

(39)     Eksisterende optagelser af telefonsamtaler og datatrafik fra tilsynsbelagte enheder kan udgøre vigtigt og undertiden det eneste bevismateriale i forbindelse med at afsløre og bevise forekomsten af overtrædelse af denne forordning, navnlig overholdelse af governance- og kontrolkrav. Disse optegnelser og optagelser kan bidrage til at bekræfte identiteten på den person, der er ansvarlig for indberetningen, de personer, der er ansvarlige for godkendelse heraf, og hvorvidt medarbejdere fortsat holdes fysisk adskilt. Derfor bør kompetente myndigheder kunne kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation og datatrafik, som opbevares af tilsynsbelagte enheder, hvis der er en begrundet mistanke om, at disse optagelser eller optegnelser vedrørende genstanden for kontrol eller undersøgelse kan være relevante for at bevise en overtrædelse af denne forordning.

(40)     Nogle af bestemmelserne i denne forordning gælder for fysiske eller juridiske personer i tredjelande, som måske anvender benchmarks, er stillere til benchmarks eller på anden måde er involveret i benchmarkprocessen. Kompetente myndigheder bør derfor etablere samarbejdsordninger med tilsynsmyndigheder i tredjelande. ESMA bør koordinere udviklingen af sådanne samarbejdsordninger og udvekslingen af information modtaget fra tredjelande mellem medlemsstaternes kompetente myndigheder.

(41)     I denne forordning overholdes de grundlæggende rettigheder og de principper, som anerkendes i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) og Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, navnlig retten til respekt for privatliv og familieliv, retten til beskyttelse af personoplysninger, retten til ytrings- og informationsfrihed, frihed til at drive egen virksomhed, ejendomsretten, retten til forbrugerbeskyttelse samt adgang til effektive retsmidler og til en upartisk domstol. Denne forordning bør følgelig fortolkes og anvendes under overholdelse af disse rettigheder og principper.

(42)     Retten til forsvar for de berørte personer bør sikres fuldt ud. Personer, der er genstand for en sag, skal navnlig have adgang til de resultater, som de kompetente myndigheder har baseret deres afgørelse på, og har ret til at blive hørt.

(43)     Gennemsigtighed med hensyn til benchmarks er nødvendig af hensyn til det finansielle markeds stabilitet og beskyttelsen af investorer. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger fra kompetente myndigheder bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger[16]. Enhver udveksling eller videregivelse af oplysninger fra ESMA bør være i overensstemmelse med reglerne om videregivelse af personoplysninger som fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[17].

(44)     Medlemsstaterne bør under hensyntagen til principperne i Kommissionens meddelelse om styrkelse af sanktionsordninger i sektoren for finansielle tjenesteydelser og EU-retsakter vedtaget som en opfølgning på denne meddelelse fastsætte bestemmelser om sanktioner og administrative foranstaltninger ved overtrædelse af denne forordning og bør sørge for, at de gennemføres. Disse sanktioner og administrative foranstaltninger bør være effektive, forholdsmæssige og have afskrækkende virkning.

(45)     Bestemmelserne bør derfor omfatte et sæt administrative foranstaltninger, sanktioner og bøder for at sikre en fælles fremgangsmåde i medlemsstaterne og for at styrke den afskrækkende virkning af disse. Sanktionerne bør i de enkelte tilfælde fastlægges under hensyntagen til relevante faktorer, som f.eks. tilbagebetaling af eventuelle identificerede fortjenester, overtrædelsens grovhed og varighed, eventuelle skærpende eller formildende omstændigheder, nødvendigheden af bøders afskrækkende virkning og, hvor det er relevant, indeholde en nedsættelse til gengæld for samarbejde med den kompetente myndighed. Den faktiske størrelse af administrative bøder, der pålægges i en bestemt sag, kan nå det maksimumsniveau, der er fastsat i denne forordning, eller et højere niveau, jf. national lovgivning, ved meget alvorlige overtrædelser, mens der kan pålægges betydeligt lavere bøder end maksimumsniveauet ved mindre overtrædelser eller i tilfælde af forlig. Den kompetente myndighed bør have mulighed for midlertidig udelukkelse fra ledelsesfunktioner hos benchmarkadministratorer eller stillere. Denne forordning bør ikke indskrænke medlemsstaternes mulighed for at indføre administrative sanktioner på højere niveauer.

(46)     For at sikre, at de kompetente myndigheders beslutninger har afskrækkende virkning på offentligheden, bør de normalt offentliggøres. Offentliggørelsen af beslutninger er også et vigtigt redskab for de kompetente myndigheder, når de skal informere markedsdeltagerne om, hvilken adfærd der betragtes som en overtrædelse af denne forordning, og til at fremme god adfærd blandt markedsdeltagerne. Hvis en sådan offentliggørelse risikerer at forvolde de involverede personer uforholdsmæssig skade eller bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, bør de kompetente myndigheder offentliggøre sanktionerne og foranstaltningerne anonymt eller udskyde offentliggørelsen. Kompetente myndigheder bør have mulighed for ikke at offentliggøre sanktioner, hvis anonym eller udskudt offentliggørelse vurderes ikke at være tilstrækkelig til at sikre, at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare. Kompetente myndigheder skal heller ikke offentliggøre foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning, hvis offentliggørelse ville være uforholdsmæssig.

(47)     Kritiske benchmarks kan involvere stillere, administratorer og brugere i mere end én medlemsstat. Derfor kan ophør af et sådant benchmark eller begivenheder, som undergraver dets integritet i betydelig grad, have konsekvenser i mere end én medlemsstat, hvilket betyder, at det tilsyn med et sådant benchmark, der varetages alene af den kompetente myndighed i benchmarkmedlemsstaten, ikke effektivt kan afhjælpe de risici, som det kritiske benchmark repræsenterer. For at sikre effektiv udveksling af oplysninger om tilsyn blandt kompetente myndigheder, koordinering af deres aktiviteter og tilsynsforanstaltninger bør der dannes kollegier af kompetente myndigheder. De aktiviteter, der udføres af kollegierne, bør bidrage til den harmoniserede anvendelse af bestemmelserne i denne forordning og til konvergens i tilsynspraksis. ESMA's retligt bindende mægling er et nøgleelement i opnåelsen af koordinering, konsekvent tilsyn og konvergens i tilsynspraksis. Benchmarks kan anvendes som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter med en lang varighed. I visse tilfælde må disse benchmarks ikke længere leveres, når denne forordning træder i kraft, fordi de har karakteristika, som ikke kan bringes i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Et forbud mod fortsat levering af sådanne benchmarks kan imidlertid medføre ophør af de finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller forstyrrelser i forbindelse med disse og på den måde skade investorerne. Den fortsatte levering af disse benchmarks skal derfor muliggøres i en overgangsperiode.

(48)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning og præcisere tekniske elementer i forslaget bør beføjelsen til at vedtage retsakter, jf. artikel 290 i TEUF, delegeres til Kommissionen med hensyn til specifikation af tekniske aspekter af definitionerne, governance- og kontrolkrav, som pålægges administratorer og tilsynsbelagte stillere, krav til inputdata og metodologi, adfærdskodeks, specifikke krav til forskellige typer benchmarks og sektorer samt oplysninger, som skal angives i ansøgninger om godkendelse af administratorer.

(49)     Kommissionen bør vedtage udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA, som fastlægger minimumsindholdet af samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i tredjelande, ved hjælp af delegerede retsakter i henhold til artikel 290 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

(50)     For at sikre ensartede betingelser for gennemførelsen af denne forordning bør Kommissionen, for så vidt angår visse aspekter, tildeles gennemførelsesbeføjelser. Disse aspekter vedrører ækvivalensen af den retlige ramme, som centralbanker og leverandører af benchmarks i tredjelande er underlagt, samt det forhold, at et benchmark er kritisk af natur. Disse beføjelser bør udøves i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 182/2011 af 16. februar 2011[18] om de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser.

(51)     Kommissionen bør også tildeles beføjelser til at vedtage gennemførelsesmæssige tekniske standarder udarbejdet af ESMA, som fastlægger procedurerne og formatet for udvekslingen af oplysninger mellem kompetente myndigheder og ESMA, ved hjælp af gennemførelsesretsakter i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Målene for denne forordning, nemlig at fastlægge en konsekvent og effektiv ordning til at imødegå sårbarhederne i forbindelse med benchmarks, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne, idet den samlede virkning af problemer vedrørende benchmarks kun kan registreres fuldt ud på EU-plan, og kan derfor bedre nås på EU-plan; Unionen kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med nærhedsprincippet, jf. artikel 5 i traktaten om Den Europæiske Union. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne forordning ikke videre, end hvad der er nødvendigt for at nå disse mål –

VEDTAGET DENNE FORORDNING:

AFSNIT 1 GENSTAND, ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

Artikel 1 Genstand

Ved denne forordning indføres en fælles ramme med henblik på at sikre nøjagtigheden og integriteten af indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter i Unionen. Forordningen er på den måde medvirkende til, at det indre marked fungerer på tilfredsstillende vis, samtidig med at der sikres et højt niveau af forbruger- og investorbeskyttelse.

Artikel 2 Anvendelsesområde

1.           Denne forordning finder anvendelse på levering af benchmarks, bidrag af inputdata til et benchmark og anvendelsen af et benchmark i Unionen.

2.           Denne forordning finder ikke anvendelse på:

a)      medlemmer af Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB)

b)      tredjelandes centralbanker, hvis retlige rammer af Kommissionen anses for at omfatte principper, standarder og procedurer, der er ækvivalente med kravene til benchmarks nøjagtighed, integritet og uafhængighed, i overensstemmelse med denne forordning.

3.           Kommissionen udarbejder en liste over centralbanker i tredjelande, jf. stk. 2, litra b).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

Artikel 3 Definitioner

1.           I denne forordning forstås ved:

1)      "indeks": ethvert tal:

a)       som offentliggøres eller stilles til rådighed for offentligheden

b)      som regelmæssigt fastlægges helt eller delvist ved anvendelse af en formel eller en anden beregningsmetode eller ved vurdering

c)       som fastlægges på basis af værdien af et eller flere underliggende aktiver eller på basis af priser, herunder estimerede priser og andre værdier

2)      "benchmark": ethvert indeks, der bruges som reference ved fastlæggelse af det beløb, som skal betales i henhold til et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt, eller ved fastlæggelse af værdien af et finansielt instrument, eller et indeks, der anvendes til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater

3)      "levering af et benchmark":

a)       forvaltning af ordningerne for fastlæggelse af et benchmark

b)      indsamling, analyse eller behandling af inputdata med henblik på at fastlægge et benchmark

c)       fastlæggelse af et benchmark ved anvendelse af en formel eller en anden beregningsmetode eller ved vurdering af inputdata leveret til dette formål

4)      "administrator": den fysiske eller juridiske person, der har kontrol med leveringen af et benchmark

5)      "benchmarkbruger": en person, som udsteder eller ejer et finansielt instrument eller er part i en finansiel kontrakt, der benytter et benchmark som reference

6)      "bidrag af inputdata": levering af inputdata til en administrator eller en anden person med henblik på til en administrator at overføre de informationer, der skal bruges til at fastlægge et benchmark, og som leveres til dette formål

7)      "stiller": en fysisk eller juridisk person, der bidrager med inputdata

8)      "tilsynsbelagt stiller": en tilsynsbelagt enhed, der bidrager med inputdata til en administrator, der er etableret i Unionen

9)      "indberetter": den fysiske person, som stilleren har ansat med henblik på at bidrage med inputdata

10)    "inputdata": de data vedrørende værdier af et eller flere underliggende aktiver eller en eller flere priser, herunder estimerede priser, eller andre værdier, som administratoren anvender til at fastlægge benchmarket

11)    "regulerede data": inputdata, der leveres direkte fra en markedsplads som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 25), i [MiFIR], en godkendt offentliggørelsesordning som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 18), i [MiFIR], en godkendt indberetningsmekanisme som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 20), i [MiFIR] i overensstemmelse med obligatoriske efterhandelsdatakrav, en elektricitetsbørs, jf. artikel 37, stk. 1, litra j), i direktiv 2009/72/EF[19], en naturgasbørs, jf. artikel 41, stk. 1, litra j), i direktiv 2009/73/EF[20] eller en auktionsplatform, jf. artikel 26 eller 30 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1031/2010

12)    "transaktionsdata": observerbare priser, kurser, indeks eller værdier, der repræsenterer transaktioner mellem ikketilknyttede modparter på et aktivt marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter

13)    "finansielt instrument": ethvert af de instrumenter, der er anført i afsnit C i bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/39/EF, for hvilket der er indgivet en anmodning om optagelse til handel på en markedsplads, eller som handles på en markedsplads

14)    "tilsynsbelagt enhed": følgende enheder:

a)       kreditinstitutter som defineret i artikel 3, nr. 1), i direktiv 2013/36/EU[21]

b)      investeringsselskaber som defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 1), i [MiFIR]

c)       forsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF[22]

d)      genforsikringsselskaber som defineret i artikel 13, nr. 1), i direktiv 2009/138/EF

e)       institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) som defineret i artikel 1, nr. 2), i direktiv 2009/65/EF[23]

f)       alternative investeringsfonde som defineret i artikel 4, stk. 1, litra b), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EF[24]

g)       centrale modparter som defineret i artikel 2, nr. 1), i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 648/2012[25]

h)       transaktionsregistre som defineret i artikel 2, nr. 2), i forordning (EU) nr. 648/2012

i)        en administrator

15)    "finansiel kontrakt":

a)       en kreditaftale som defineret i artikel 3, litra c), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF[26]

b)      en kreditaftale som defineret i artikel 3, nr. 3), i [Europa-Parlamentets og Rådets direktiv [2013/…/] om] kreditaftaler i forbindelse med fast ejendom til beboelse

16)    "investeringsfond": AIF'er som defineret i artikel 4, stk. 1, litra a), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/61/EU eller institutter for kollektiv investering, som er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF

17)    "ledelsesorgan": enhedens styrende organ, som har tilsyns- og ledelsesfunktioner, har de øverste beslutningsbeføjelser og er beføjet til at fastlægge enhedens strategi, målsætninger og generelle ledelsesprincipper

18)    "forbruger": en fysisk person, der i forbindelse med finansielle kontrakter, som er omfattet af denne forordning, ikke handler som led i sin erhvervsmæssige virksomhed

19)    "interbankrentebenchmark": et benchmark, hvor den underliggende værdi, jf. nr. 1, litra c), i denne artikel, er den rente, hvortil banker kan udlåne til eller låne af andre banker

20)    "råvarebenchmark": et benchmark, hvor det underliggende aktiv, jf. stk. 1, nr. 1, litra c), i denne artikel er råvarer som defineret i artikel 2, nr. 2), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006[27]; emissionstilladelser som defineret i afsnit C, nr. 11), i bilag I til [MiFID] anses ikke for at være råvarer i denne forordning

21)    "kritisk benchmark": et benchmark, hvor flertallet af stillere er tilsynsbelagte enheder, og som bruges som reference for finansielle instrumenter med en nominel værdi på mindst 500 mia. EUR

22)    "etableret": for så vidt angår en juridisk person, den medlemsstat eller det tredjeland, hvor den pågældende person har sit hjemsted eller en anden officiel adresse, og for så vidt angår en fysisk person, den medlemsstat eller det tredjeland, hvor den pågældende person har sit skattemæssige hjemsted.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af visse tekniske aspekter af definitionerne i stk. 1, navnlig fastlæggelse af, hvad der udgør offentliggørelse i forbindelse med definitionen af et indeks, og med henblik på at tilpasse dem til markedsudviklingen eller den teknologiske udvikling.

Hvis det er relevant, tager Kommissionen hensyn til international konvergens hvad angår tilsynspraksis for benchmarks.

Artikel 4 Udelukkelse af administratorer, som ikke er bekendte med anvendelsen af de benchmarks, de leverer, og administratorer, der ikke giver deres samtykke

1.           Denne forordning finder ikke anvendelse på en administrator, som leverer et benchmark, men som ikke er bekendt med og ikke med rimelighed kunne vide, at det pågældende benchmark anvendes i overensstemmelse med artikel 3, stk. 1, nr. 2.

2.           Denne forordning finder ikke anvendelse på administratoren af et benchmark, som omhandlet i artikel 25, stk. 3, for så vidt angår det pågældende benchmark.

AFSNIT II INTEGRITET OG PÅLIDELIGHED AF BENCHMARKS

Kapitel 1 Governance- og kontrolkrav for administratorer

Artikel 5 Governancekrav

1.           Følgende governancekrav gælder for administratoren:

a)      Administratoren skal have indført solide governanceordninger, hvilket omfatter en klar organisatorisk struktur med en veldefineret, gennemskuelig og konsekvent rolle- og ansvarsfordeling for alle personer, som er involveret i leveringen af et benchmark.

Administratoren skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at leveringen af et benchmark ikke påvirkes af eksisterende eller potentielle interessekonflikter, og at skøn eller vurderinger, der skal foretages i benchmarkprocessen, foretages på en uafhængig og ærlig måde ("Governance og interessekonflikter").

b)      Administratoren skal oprette en overvågningsfunktion, som overvåger alle aspekter af leveringen af vedkommendes benchmarks ("Overvågning").

c)      Administratoren skal have en kontrolramme, der sikrer, at benchmarket leveres og offentliggøres eller stilles til rådighed i overensstemmelse med denne forordning ("Kontrol").

d)      Administratoren skal have en ramme for ansvarlighed, der omfatter opbevaring af optegnelser, revision og gennemgang, og en klageproces, der dokumenterer overholdelsen af kravene i denne forordning ("Ansvarlighed").

2.           En administrator skal overholde kravene til governance og kontrol i bilag I, afsnit A.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af kravene til governance og kontrol i bilag I, afsnit A. Kommissionen tager hensyn til følgende:

a)      udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder i lyset af international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til governancekrav for benchmarks

b)      specifikke karakteristika for forskellige typer benchmarks og administratorer

c)      eksisterende eller potentielle interessekonflikter i forbindelse med leveringen af benchmarks, benchmarkenes sårbarhed over for manipulation og betydningen af benchmarks for finansiel stabilitet, markeder og investorer.

Artikel 6 Outsourcing

1.           Administratorer må ikke overlade (outsource) funktioner vedrørende leveringen af et benchmark til tredjemand på en sådan måde, at administratorens kontrol med leveringen af benchmarket eller den relevante kompetente myndigheds mulighed for at føre tilsyn med benchmarket forringes væsentligt.

2.           Når outsourcing finder sted, sikrer administratoren, at kravene til outsourcing i bilag I, afsnit B, opfyldes.

3.           Administratorer, der outsourcer funktioner eller relevante tjenester og aktiviteter i forbindelse med leveringen af et benchmark til en tjenesteudbyder, har fortsat det fulde ansvar for opfyldelsen af deres forpligtelser i henhold til denne forordning.

             

Kapitel 2 Inputdata og metodologi og indberetning af overtrædelser

Artikel 7 Inputdata og metodologi

1.           Leveringen af et benchmark er underlagt følgende krav med hensyn til inputdata og metodologi:

a)      Inputdata skal være tilstrækkelige til nøjagtigt og pålideligt at repræsentere de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle ("Tilstrækkelige og nøjagtige data").

Inputdata skal være transaktionsdata. Hvis de tilgængelige transaktionsdata ikke er tilstrækkelige til nøjagtigt og pålideligt at repræsentere de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle, kan inputdata, som ikke er transaktionsdata, bruges, såfremt sådanne data er verificerbare.

b)      Administratoren skal indhente inputdata fra et pålideligt og repræsentativt panel eller udsnit af stillere med henblik på at sikre, at det fastlagte benchmark er pålideligt og repræsentativt for de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket har til formål at måle ("Repræsentative stillere").

c)      Hvis et benchmarks inputdata ikke er transaktionsdata, og en stiller er part i mere end 50 % af værdien af transaktioner på det marked, som benchmarket bruges til at repræsentere, skal administratoren sikre, at inputdataene repræsenterer et marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter. Hvis administratoren fastslår, at inputdataene ikke repræsenterer et marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter, ændrer denne enten inputdataene, stillerne eller metodologien for at sikre, at inputdataene repræsenterer et marked, som er underlagt konkurrerende udbuds- og efterspørgselskræfter, eller ophører med at levere det pågældende benchmark ("Indflydelse på markedet").

d)      Administratoren anvender til fastlæggelse af benchmarket en metodologi, der er robust og pålidelig og indeholder klare regler, som beskriver, hvordan og hvornår skøn kan foretages i forbindelse med fastlæggelsen af det pågældende benchmark ("Robust og pålidelig metodologi").

e)      Administratoren udvikler, anvender og administrerer benchmarkdata og ‑metodologi på en gennemsigtig måde ("Gennemsigtighed").

2.           Administratoren skal overholde kravene vedrørende inputdata og metodologi som fastsat i bilag I, afsnit C.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af kontrolrammen for inputdata, de omstændigheder, hvorunder transaktionsdata ikke er tilstrækkelige, og hvordan dette kan påvises over for tilsynsførende, og kravene til udvikling af metodologier. Kommissionen tager hensyn til følgende:

a)      udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder i lyset af international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks

b)      specifikke karakteristika for forskellige benchmarks og typer benchmarks

c)      benchmarkenes sårbarhed over for manipulation på baggrund af de anvendte metodologier og inputdata.

Artikel 8 Indberetning af overtrædelser

1.           Administratoren sikrer, at der forefindes tilstrækkelige systemer og effektive kontrolforanstaltninger til at sikre integriteten af inputdataene, jf. stk. 2.

2.           Administratoren overvåger inputdata og stillere med henblik på at påvise overtrædelser af [markedsmisbrugforordningen] og eventuel adfærd, der kan omfatte manipulation eller forsøg på manipulation af benchmarket, underretter den relevante kompetente myndighed i overensstemmelse med artikel 11, stk. 2, i [markedsmisbrugforordningen] og leverer alle relevante oplysninger, hvis vedkommende har mistanke om, at der i forbindelse med benchmarket har været tale om:

a)      et væsentligt brud på [markedsmisbrugforordningen]

b)      adfærd, der kan omfatte manipulation eller forsøg på manipulation af et benchmark

c)      underhåndsaftaler om at manipulere eller forsøge at manipulere et benchmark.

3.           En administrator skal have procedurer, som ledere, ansatte og andre fysiske personer, hvis tjenester stilles til rådighed for eller er under vedkommendes kontrol, kan bruge til at indberette overtrædelser af denne forordning internt via en specifik, selvstændig kanal.

Kapitel 3 Adfærdskodeks og krav til stillere

Artikel 9 Adfærdskodeks

1.           Administratoren vedtager en adfærdskodeks for hvert benchmark, som tydeligt angiver administratorens og stillernes ansvar og forpligtelser i forbindelse med leveringen af benchmarket, herunder en klar beskrivelse af de inputdata, der skal leveres, og mindst de elementer, der er anført i bilag I, afsnit D.

2.           Adfærdskodeksen underskrives af administratoren og stillerne og er retligt bindende for alle dens parter.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af vilkårene i adfærdskodeksen i bilag I, afsnit D, for forskellige typer benchmarks og for at tage hensyn til udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder.

Kommissionen tager hensyn til benchmarkenes og stillernes forskellige karakteristika, navnlig med hensyn til forskelle i inputdata og metodologier, risici for manipulation af inputdata og international konvergens med hensyn til tilsynspraksis i forhold til benchmarks.

Artikel 10 Regulerede data

1.           Hvis inputdata til et benchmark er regulerede data, finder artikel 7, stk. 1, litra b), artikel 8, stk. 1 og 2, og artikel 9 ikke anvendelse.

2.           Administratoren indgår en aftale med stilleren af regulerede data, som tydeligt over for stilleren angiver de benchmarks, som administratoren fastlægger ved hjælp af disse regulerede data, og sikrer overensstemmelse med denne forordning.

Artikel 11 Governance og kontrol

1.           Følgende krav til governance og kontrol gælder for en tilsynsbelagt stiller:

a)      Den tilsynsbelagte stiller sikrer, at leveringen af inputdata ikke påvirkes af eksisterende eller potentielle interessekonflikter, og at skøn foretages på en uafhængig og ærlig måde baseret på relevante oplysninger i overensstemmelse med adfærdskodeksen ("Interessekonflikter").

b)      Den tilsynsbelagte stiller indfører en kontrolramme, der sikrer integriteten, nøjagtigheden og pålideligheden af inputdata, og at inputdata leveres i overensstemmelse med bestemmelserne i denne forordning og adfærdskodeksen ("Tilstrækkelige kontrolforanstaltninger").

2.           En tilsynsbelagt stiller skal overholde kravene til systemer og kontrolforanstaltninger i bilag I, afsnit E.

3.           En tilsynsbelagt stiller samarbejder fuldt ud med administratoren og den relevante kompetente myndighed om revisionen af og tilsynet med leveringen af et benchmark og stiller de oplysninger og optegnelser, der opbevares i overensstemmelse med bilag I, afsnit E, til rådighed.

4.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af kravene til systemer og kontrolforanstaltninger som fastsat i bilag I, afsnit E, for forskellige typer benchmarks.

Kommissionen tager hensyn til benchmarkenes og de tilsynsbelagte stilleres forskellige karakteristika, navnlig med hensyn til forskelle i leverede inputdata og anvendte metodologier, risiciene for manipulation af inputdata og karakteren af de aktiviteter, der udføres af de tilsynsbelagte stillere, og udviklingen inden for benchmarks og på de finansielle markeder i betragtning af international konvergens med hensyn til tilsynspraksis vedrørende benchmarks.

AFSNIT III SEKTORBESTEMTE KRAV OG KRITISKE BENCHMARKS

Kapitel 1 Benchmarksektorer

Artikel 12 Specifikke krav til forskellige typer benchmarks og sektorer

1.           Ud over kravene i afsnit II finder de specifikke krav i bilag II anvendelse på interbankrentebenchmarks.

2.           Ud over kravene i afsnit II finder de specifikke krav i bilag III anvendelse på råvarebenchmarks.

3.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på fastlæggelse eller tilpasning af følgende elementer i bilag II og III, på baggrund af markedsudviklingen, den teknologiske udvikling og den internationale udvikling:

a)      den periode, hvorefter inputdata offentliggøres (bilag II, nr. 6)

b)      processerne for valg og udnævnelse af kontroludvalget (bilag II, nr. 8, 9 og 10)

c)      hyppigheden af revisioner (bilag II, nr. 12)

d)      processerne for levering af inputdata til angivelse i adfærdskodeksen (bilag II, nr. 13)

e)      stilleres systemer og kontrolforanstaltninger (bilag II, nr. 16)

f)       de optegnelser, der skal føres af en stiller, og det medium, hvorpå eller hvori de skal lagres (bilag II, nr. 17 og 18)

g)      de resultater, som stillerens compliancefunktion skal rapportere til ledelsen (bilag II, nr. 19)

h)      hyppigheden af interne gennemgange af inputdata og procedurer (bilag II, nr. 20)

i)       hyppigheden af eksterne revisioner af stillernes inputdata (bilag II, nr. 21)

j)       de kriterier og procedurer, der er anvendt til at udvikle benchmarket (bilag III, nr. 1, litra a)

k)      de elementer, der skal medtages i metodologien og beskrivelsen af metodologien (bilag III, nr. 1 og 2)

l)       kravene til administratoren med hensyn til kvaliteten og integriteten af benchmarkberegningen og indholdet af den beskrivelse, der er knyttet til hver beregning (bilag III, nr. 5 og 6).

Kapitel 2 Kritiske benchmarks

Artikel 13  Kritiske benchmarks

1.           Kommissionen vedtager en liste over de benchmarks i Unionen, der er kritiske benchmarks, i overensstemmelse med definitionen i artikel 3, nr. 21).

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

2.           Senest fem arbejdsdage efter datoen for anvendelsen af afgørelsen om medtagelse af et kritisk benchmark på listen, jf. stk. 1 i denne artikel, forelægger administratoren af det kritiske benchmark adfærdskodeksen for den relevante kompetente myndighed. Inden 30 dage kontrollerer den relevante kompetente myndighed, om indholdet af adfærdskodeksen er i overensstemmelse med kravene i denne forordning. Hvis den relevante kompetente myndighed finder elementer, der ikke er i overensstemmelse med kravene i denne forordning, underretter den administratoren. Administratoren tilpasser adfærdskodeksen, således at den overholder kravene i denne forordning, senest 30 dage efter en sådan anmodning.

Artikel 14 Obligatoriske bidrag

1.           Hvis stillere, der udgør mindst 20 % af stillerne til et kritisk benchmark, er ophørt med at bidrage, eller der er tilstrækkelig grund til at antage, at mindst 20 % af stillerne sandsynligvis vil ophøre med at bidrage i et hvilket som helst år, har den kompetente myndighed for administratoren af et kritisk benchmark beføjelse til at:

a)      kræve, at tilsynsbelagte enheder udvalgt i henhold til stk. 2 indgiver inputdata til administratoren i overensstemmelse med metodologien, adfærdskodeksen eller andre regler

b)      bestemme den form, hvori inputdata skal leveres, og tidsfristen for leveringen af inputdata

c)      ændre adfærdskodeksen, metodologien eller andre regler for det kritiske benchmark.

2.           For et kritisk benchmark udpeges de tilsynsbelagte enheder, som kan underlægges krav om bidrag, jf. stk. 1, af den kompetente myndighed for administratoren på grundlag af følgende kriterier:

a)      størrelsen af den tilsynsbelagte enheds faktiske og potentielle deltagelse på det marked, som benchmarket har til formål at måle

b)      den tilsynsbelagte enheds ekspertise og evne til at levere inputdata af den nødvendige kvalitet.

3.           Den kompetente myndighed for en tilsynsbelagt stiller, som er underlagt krav om bidrag til et benchmark via foranstaltninger i overensstemmelse med stk. 1, litra a) og b), bistår den kompetente myndighed for administratoren med at håndhæve disse foranstaltninger.

4.           Den kompetente myndighed for administratoren gennemgår hver enkelt foranstaltning truffet i henhold til stk. 1, ét år efter at den er truffet. Den ophæver foranstaltningen, hvis den:

a)      vurderer, at stillerne sandsynligvis fortsætter med at levere inputdata i mindst ét år, hvis beføjelsen blev ophævet, hvilket som minimum bekræftes af:

1)      et skriftligt tilsagn fra stillerne til administratoren og den kompetente myndighed om at fortsætte med at levere inputdata til det kritiske benchmark i mindst ét år, hvis den obligatoriske bidragsbeføjelse blev ophævet

2)      en skriftlig rapport fra administratoren til den kompetente myndighed, der dokumenterer administratorens vurdering af, at det kritiske benchmarks fortsatte levedygtighed kan sikres, når den obligatoriske deltagelse er ophævet

b)      vurderer, at der findes et acceptabelt erstatningsbenchmark, og at brugere af det kritiske benchmark kan skifte til dette erstatningsbenchmark med minimale omkostninger til følge, hvilket som minimum bekræftes af en skriftlig rapport fra administratoren med nærmere detaljer om overgangsordningen hen imod et erstatningsbenchmark og brugernes evne til at skifte til dette benchmark samt de omkostninger, der er forbundet hermed.

5.           Administratoren underretter den relevante kompetente myndighed, i tilfælde af at en stiller ikke opfylder kravene i denne artikels stk. 1, straks det er teknisk muligt.

AFSNIT IV GENNEMSIGTIGHED OG FORBRUGERBESKYTTELSE

Artikel 15 Benchmarkerklæring

1.           En administrator offentliggør for hvert benchmark en benchmarkerklæring, som:

a)      klart og utvetydigt definerer de faktiske forhold på det marked eller i den økonomi, som benchmarket måler, og de omstændigheder, hvorunder det kan blive et upålideligt mål

b)      beskriver eller opstiller de formål, til hvilket det er hensigtsmæssigt at bruge benchmarket, og de omstændigheder, hvorunder det ikke længere er egnet til disse formål

c)      indeholder tekniske specifikationer, der klart og utvetydigt angiver de elementer af beregningen, hvor der kan udøves skøn, kriterierne for dette skøn, de personer, der kan udøve dette skøn, og hvordan denne udøvelse af skøn efterfølgende kan evalueres

d)      varsler muligheden for, at faktorer, herunder eksterne faktorer uden for administratorens kontrol, kan kræve, at benchmarket ændres eller ikke længere leveres

e)      oplyser, at alle finansielle kontrakter eller andre finansielle instrumenter, der benytter benchmarket som reference, skal kunne tåle ændringer eller ophør af benchmarket eller på anden måde imødekomme muligheden herfor.

2.           For at sikre, at stk. 1 bliver overholdt, skal administratoren overholde de detaljerede krav i bilag I, afsnit F.

Artikel 16 Gennemsigtighed af inputdata

1.           En administrator offentliggør de inputdata, der er blevet anvendt til at fastlægge benchmarket, umiddelbart efter offentliggørelsen af benchmarket, medmindre offentliggørelse vil have alvorlige negative konsekvenser for stillerne eller vil påvirke benchmarkets pålidelighed eller integritet negativt. I sådanne tilfælde kan offentliggørelsen udskydes i en periode, der i væsentlig grad reducerer disse konsekvenser. Personoplysninger, som er medtaget i inputdataene, offentliggøres ikke.

2.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 37 med henblik på nærmere fastlæggelse af de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til stk. 1, fremgangsmåden for offentliggørelse, de omstændigheder, hvorunder offentliggørelse kan udsættes, og de midler, hvormed offentliggørelsen skal ske.

Artikel 17 Ophør af et benchmark

1.           En administrator offentliggør en procedure for de foranstaltninger, som administratoren skal træffe, hvis et benchmark ændres eller ikke længere leveres.

2.           Tilsynsbelagte enheder, der udsteder eller ejer finansielle instrumenter eller er part i finansielle kontrakter, som benytter et benchmark som reference, udarbejder robuste skriftlige planer, der beskriver de foranstaltninger, de træffer, hvis et benchmark ændres væsentligt eller ikke længere udarbejdes. De tilsynsbelagte enheder fremlægger disse planer for den relevante kompetente myndighed på dennes anmodning.

Artikel 18 Egnethedsvurdering

1.           Når en tilsynsbelagt enhed har til hensigt at indgå en finansiel kontrakt med en forbruger, indhenter det først de nødvendige oplysninger om forbrugerens kendskab til og erfaring med benchmarket, hans finansielle situation og hans formål med hensyn til den finansielle kontrakt samt benchmarkerklæringen offentliggjort i henhold til artikel 15, og vurderer, om det er hensigtsmæssigt for forbrugeren, at benchmarket benyttes som reference for den finansielle kontrakt.

2.           Når en tilsynsbelagt enhed på grundlag af vurderingen i stk. 1 finder, at benchmarket ikke egner sig for forbrugeren, advarer den tilsynsbelagte enhed skriftligt forbrugeren herom og angiver en begrundelse.

AFSNIT V ANVENDELSE AF BENCHMARKS LEVERET AF GODKENDTE ADMINISTRATORER ELLER ADMINISTRATORER FRA TREDJELANDE

Artikel 19 Brug af robuste benchmarks

En tilsynsbelagt enhed kan bruge et benchmark i Unionen som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater, hvis det leveres af en administrator, som er godkendt i overensstemmelse med artikel 23, eller en administrator, som er etableret i et tredjeland, og som er registreret i overensstemmelse med artikel 21.

Artikel 20 Ækvivalens

1.           Benchmarks, som leveres af en administrator, der er etableret i et tredjeland, kan bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, hvis følgende betingelser opfyldes:

a)      Kommissionen har truffet en afgørelse om ækvivalens i henhold til stk. 2, hvori den anerkender ækvivalensen af dette tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis i forhold til kravene i denne forordning.

b)      Administratoren er godkendt eller registreret i og er underlagt tilsyn i tredjelandet.

c)      Administratoren har meddelt ESMA, at vedkommende accepterer, at vedkommendes eksisterende eller fremtidige benchmarks bruges af tilsynsbelagte enheder i Unionen, listen over de benchmarks, der må bruges i Unionen, og den kompetente myndighed, der er ansvarlig for tilsyn i tredjelandet.

d)      Administratoren er behørigt registreret i henhold til artikel 21.

e)      De samarbejdsaftaler, der omhandles i stk. 3 i denne artikel, fungerer.

2.           Kommissionen kan vedtage en afgørelse om, at et tredjelands retlige rammer og tilsynsmæssige praksis sikrer, at:

a)      administratorer, der er godkendt eller registreret i det pågældende tredjeland, overholder bindende krav, som er ækvivalente med kravene i denne forordning, navnlig under hensyntagen til, om et tredjelands retlige rammer og tilsynspraksis sikrer overensstemmelse med IOSCO-principperne om finansielle benchmarks af 17. juli 2013

b)      de bindende krav er underlagt effektivt løbende tilsyn og håndhævelse i det pågældende tredjeland.

Disse gennemførelsesretsakter vedtages efter undersøgelsesproceduren i artikel 38, stk. 2.

3.           ESMA etablerer samarbejdsaftaler med de kompetente myndigheder i de tredjelande, hvis retlige rammer og tilsynsmæssige praksis anses for at være ækvivalente, jf. stk. 2. Aftalerne skal som minimum præcisere:

a)      mekanismerne for udveksling af oplysninger mellem ESMA og de kompetente myndigheder i de berørte tredjelande, herunder adgang til alle de oplysninger vedrørende den administrator, der er godkendt i det tredjeland, som kræves af ESMA

b)      mekanismerne for omgående underretning af ESMA, hvis et tredjelands kompetente myndighed vurderer, at den administrator, der er godkendt i det tredjeland, som den fører tilsyn med, overtræder betingelserne for dets godkendelse eller anden national lovgivning

c)      procedurerne for koordination af tilsynsaktiviteterne, herunder kontrol på stedet.

4.           ESMA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastlæggelse af minimumsindholdet af de i stk. 3 omhandlede samarbejdsaftaler, således at det sikres, at de kompetente myndigheder og ESMA kan udøve alle deres tilsynsbeføjelser i henhold til denne forordning.

ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder efter proceduren i artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

Artikel 21  Registrering

1.           ESMA registrerer de administratorer, der har meddelt deres accept, jf. artikel 20, stk. 1, litra c). Registret skal være offentligt tilgængeligt på ESMA's websted og skal indeholde oplysninger om de benchmarks, som de relevante administratorer har tilladelse til at levere, og oplysninger om de tilsynsansvarlige kompetente myndigheder i de pågældende tredjelande.

2.           ESMA trækker registreringen af en administrator, jf. stk. 1, i registret, jf. stk. 1, tilbage, hvis:

a)      ESMA har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at vurdere, at administratoren handler på en måde, der er klart til skade for investorernes interesser eller markedernes ordentlige funktion

b)      ESMA har velunderbyggede grunde baseret på dokumenteret bevismateriale til at antage, at administratoren har begået en alvorlig overtrædelse af den nationale lovgivning eller andre bestemmelser i tredjelandet, som den er underlagt, og på grundlag af hvilke Kommissionen har vedtaget en afgørelse i henhold til artikel 20, stk. 2.

3.           ESMA kan træffe beslutning efter stk. 2, når alle følgende betingelser er opfyldt:

a)      ESMA har henvist sagen til den kompetente myndighed i det pågældende tredjeland, og denne kompetente myndighed har ikke truffet de nødvendige foranstaltninger til at beskytte investorer og markedernes ordentlige funktion i Unionen eller har ikke været i stand til at påvise, at den pågældende administrator opfylder de krav i tredjelandet, som den er underlagt.

b)      ESMA har senest 30 dage inden tilbagetrækningen underrettet den kompetente myndighed i tredjelandet om, at myndigheden agter at trække registreringen af administratoren tilbage.

4.           ESMA underretter straks de øvrige kompetente myndigheder om enhver foranstaltning, der vedtages i henhold til stk. 2, og offentliggør sin beslutning på sit websted.

AFSNIT VI GODKENDELSE AF OG TILSYN MED ADMINISTRATORER

Kapitel 1 Godkendelse

Artikel 22 Betingelser for godkendelse

1.           En administrator skal ansøge om godkendelse til at levere benchmarks, hvis vedkommende leverer indeks, der anvendes eller vil blive anvendt som reference for finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter eller til at måle en investeringsfonds resultater.

2.           En godkendt administrator skal til enhver tid overholde betingelserne for godkendelse og underrette den kompetente myndighed om eventuelle væsentlige ændringer i betingelserne for den oprindelige godkendelse.

Artikel 23 Ansøgning om godkendelse

1.           Administratoren indgiver en ansøgning om godkendelse til den kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren har sit hjemsted.

2.           Ansøgningen om godkendelse i overensstemmelse med stk. 1 indgives:

a)      senest 30 arbejdsdage efter at en tilsynsbelagt enhed har indgået en aftale om at anvende et indeks leveret af den pågældende administrator som reference for et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt eller til at måle en investeringsfonds økonomiske resultater

b)      senest 30 arbejdsdage efter at administratoren i overensstemmelse med artikel 25, stk. 2, har givet sin accept til, at indekset anvendes som reference i det finansielle instrument, jf. artikel 25, stk. 1.

3.           Den ansøgende administrator leverer alle de oplysninger, der er nødvendige, for at godtgøre over for den kompetente myndighed, at den ansøgende administrator på godkendelsestidspunktet har truffet alle de nødvendige foranstaltninger til at opfylde kravene i denne forordning.

4.           Senest 15 arbejdsdage efter modtagelsen af ansøgningen vurderer den relevante kompetente myndighed, hvorvidt ansøgningen er fuldstændig, og underretter ansøgeren herom. Hvis ansøgningen er ufuldstændig, indgiver ansøgeren de yderligere oplysninger, som den relevante kompetente myndighed kræver.

5.           Senest 45 arbejdsdage efter modtagelsen af en fuldstændig ansøgning behandler den relevante kompetente myndighed ansøgningen og træffer afgørelse om, hvorvidt den ansøgende administrator skal godkendes eller nægtes godkendelse. Senest fem arbejdsdage efter afgørelsen om godkendelse eller nægtelse af godkendelse underretter den kompetente myndighed den pågældende administrator. Hvis den kompetente myndighed nægter at godkende den ansøgende administrator, giver den en begrundelse for sin afgørelse.

6.           Den kompetente myndighed underretter ESMA om enhver afgørelse om at godkende en ansøgende administrator eller nægte godkendelse, og ESMA offentliggør en liste over administratorer, der er godkendt i overensstemmelse med denne forordning. Denne liste ajourføres senest syv dage efter underretningen i henhold til dette stykke.

7.           Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 39 med henblik på nærmere fastlæggelse af de oplysninger, der skal angives i ansøgninger om godkendelse, under hensyntagen til proportionalitetsprincippet og de omkostninger, som administratorerne og de kompetente myndigheder pålægges.

Artikel 24 Tilbagetrækning eller suspension af godkendelse

1.           Den kompetente myndighed trækker godkendelsen af en administrator tilbage eller suspenderer den, hvis administratoren:

a)      udtrykkeligt giver afkald på godkendelsen eller ikke har leveret benchmarks i de 12 forudgående måneder

b)      har opnået godkendelsen ved brug af urigtige erklæringer eller på anden uretmæssig vis

c)      ikke længere opfylder de betingelser, der skulle opfyldes for at opnå godkendelse

d)      har gjort sig skyldig i alvorlige eller gentagne overtrædelser af denne forordnings bestemmelser.

2.           Den kompetente myndighed underretter ESMA om denne afgørelse inden for fem arbejdsdage.

Kapitel 2

Meddelelse om benchmarks

Artikel 25 Meddelelse til ESMA om brugen af et indeks i et finansielt instrument

1.           Når en kompetent myndighed bliver bekendt med, at et indeks bruges som reference for et finansielt instrument, eller at en anmodning om optagelse til handel er indgivet til en markedsplads, som den kompetente myndighed fører tilsyn med, for så vidt angår et indeks, der anvendes som reference for et finansielt instrument, underretter den kompetente myndighed ESMA inden for 10 arbejdsdage.

2.           Senest 10 dage efter underretningen sender ESMA en meddelelse til den relevante administrator af benchmarket, hvori de nærmere detaljer om den pågældende anvendelse angives, og administratoren anmodes om at bekræfte, at vedkommende accepterer denne anvendelse af benchmarket, inden for 10 arbejdsdage.

3.           Under forbehold af artikel 30 i [MiFIR] underretter ESMA, hvis administratoren ikke bekræfter sin accept over for ESMA inden for fristen i stk. 2, den relevante kompetente myndighed, som derefter skal anmode markedspladsen om at trække noteringen af det pågældende finansielle instrument tilbage eller afvise dets optagelse til handel inden for 10 arbejdsdage.

4.           ESMA offentliggør en liste over alle meddelelser i medfør af stk. 1, 2 og 3 på sit websted.

ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af oplysninger, jf. stk. 1 og 2.

ESMA forelægger udkastet til de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den [XXXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning nr. 1095/2010.

Kapitel 3

Samarbejde på tilsynsområdet

Artikel 26 Delegering af opgaver mellem kompetente myndigheder

1.           I overensstemmelse med artikel 28 i forordning (EU) nr. 1095/2010 kan en kompetent myndighed i henhold til denne forordning delegere sine opgaver til den kompetente myndighed i en anden medlemsstat. Delegeringen af opgaver berører ikke den delegerende kompetente myndigheds ansvar, og de kompetente myndigheder underretter ESMA om forslag til delegering 60 dage inden ikrafttrædelsen af denne delegering.

2.           En kompetent myndighed kan i henhold til denne forordning delegere nogle af sine opgaver til ESMA, forudsat at ESMA er indforstået hermed. Delegeringen af opgaver berører ikke den delegerende kompetente myndigheds ansvar.

3.           ESMA underretter medlemsstaterne om forslag til delegering inden for syv dage. ESMA offentliggør nærmere oplysninger om aftalt delegering senest fem arbejdsdage efter meddelelsen.

Artikel 27 Videregivelse af oplysninger fra en anden medlemsstat

1.           Den kompetente myndighed må kun videregive oplysninger, der er modtaget fra en anden kompetent myndighed, hvis:

a)      den har fået skriftlig tilladelse fra den pågældende kompetente myndighed, og oplysningerne kun videregives til de formål, til hvilke denne kompetente myndighed har givet sin tilladelse

b)      sådan en videregivelse er nødvendig i forbindelse med en retsforfølgning.

Artikel 28 Samarbejde ved en anmodning med henblik på kontrol på stedet eller undersøgelser

1.           Den relevante kompetente myndighed kan anmode om assistance fra en anden kompetent myndighed med henblik på kontrol på stedet eller undersøgelser.

2.           Den kompetente myndighed, der fremsætter en anmodning, jf. stk. 1, underretter ESMA herom. De kompetente myndigheder kan i tilfælde af et kontrolbesøg eller en undersøgelse med grænseoverskridende konsekvenser anmode ESMA om at koordinere kontrollen på stedet eller undersøgelsen.

3.           Når en kompetent myndighed modtager en anmodning fra en anden kompetent myndighed om at gennemføre kontrol på stedet eller undersøgelse, kan den:

a)      selv gennemføre kontrollen på stedet eller undersøgelsen

b)      give den kompetente myndighed, der har fremsat anmodningen, tilladelse til at deltage i en kontrol på stedet eller undersøgelse

c)      udpege revisorer eller andre sagkyndige til at gennemføre kontrollen på stedet eller undersøgelsen.

Kapitel 4 Kompetente myndigheders rolle

Artikel 29 Kompetente myndigheder

1.           For administratorer og tilsynsbelagte stillere udpeger hver medlemsstat den relevante kompetente myndighed, der skal være ansvarlig for at gennemføre de i denne forordning fastsatte opgaver, og giver Kommissionen og ESMA meddelelse herom.

2.           Hvis en medlemsstat udpeger flere kompetente myndigheder, skal den tydeligt fastsætte de forskellige myndigheders rolle og udpege en bestemt myndighed til at være ansvarlig for at koordinere samarbejdet og udvekslingen af oplysninger med Kommissionen, ESMA og andre medlemsstaters kompetente myndigheder.

3.           ESMA offentliggør på sit websted en liste over de kompetente myndigheder, der er udpeget i overensstemmelse med stk.1.

Artikel 30 Kompetente myndigheders beføjelser

1.           Med henblik på at udføre deres opgaver i henhold til denne forordning tillægges de kompetente myndigheder i overensstemmelse med national lovgivning som minimum tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser til:

a)      at få adgang til ethvert dokument og andre data i enhver form og modtage eller tage en genpart deraf

b)      at anmode om eller kræve oplysninger fra enhver person, herunder dem, der senere er involveret i videregivelsen af ordrer eller udførelsen af de pågældende opgaver, og deres principaler, og om nødvendigt indkalde og høre en sådan person for at indhente oplysninger

c)      i forbindelse med benchmarks, hvis inputdata er råvarer, at anmode om oplysninger fra markedsdeltagere om relaterede spotmarkeder i henhold til standardiserede formater, få rapporter om transaktioner og have direkte adgang til børshandlernes systemer

d)      at gennemføre kontroller på stedet eller undersøgelser andre steder end fysiske personers private boliger

e)      at få adgang til fysiske og juridiske personers lokaler med henblik på at beslaglægge dokumenter og andre data i enhver form, hvis der er en begrundet mistanke om, at dokumenter eller andre data vedrørende genstanden for kontrolbesøget eller undersøgelsen kan være relevante for at bevise en overtrædelse af denne forordning. Hvis forhåndstilladelse fra en domstol i den pågældende medlemsstat er påkrævet i henhold til den nationale lovgivning, anvendes denne beføjelse efter indhentning af den pågældende forhåndstilladelse fra domstolen

f)       at kræve udlevering af eksisterende optagelser af telefonsamtaler, elektronisk kommunikation eller anden datatrafik, der opbevares af tilsynsbelagte enheder

g)      at begære indefrysning og/eller beslaglæggelse af aktiver

h)      at suspendere handelen med det pågældende finansielle instrument, der benytter et benchmark som reference

i)       midlertidigt at kræve, at en praksis, der i henhold til den kompetente myndigheds vurdering er i strid med denne forordning, bringes til ophør

j)       at pålægge et midlertidigt forbud mod erhvervsudøvelse

k)      at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at offentligheden informeres korrekt om leveringen af et benchmark, herunder ved at kræve, at en person, der har offentliggjort eller udbredt benchmarket, offentliggør en berigtigelse vedrørende tidligere bidrag til benchmarket eller benchmarktallene.

2.           De kompetente myndigheder udøver de funktioner og beføjelser, der er nævnt i stk. 1, på en af følgende måder:

a)      direkte

b)      i samarbejde med andre myndigheder eller med markedsdeltagere

c)      under den kompetente myndigheds ansvar ved uddelegering til sådanne myndigheder eller markedsdeltagere

d)      ved anmodning til de kompetente retlige myndigheder.

I forbindelse med udøvelsen af disse beføjelser skal de kompetente myndigheder have indført tilstrækkelig og effektiv beskyttelse af de grundlæggende rettigheder.

3.           Medlemsstaterne sørger for, at der træffes passende foranstaltninger, således at de kompetente myndigheder har alle de tilsyns- og undersøgelsesbeføjelser, der er nødvendige for, at de kan varetage deres opgaver.

4.           En person anses ikke for at have overtrådt en tavshedspligt, som gælder i henhold til kontrakt eller love eller administrative bestemmelser, når vedkommende videregiver oplysninger i henhold til stk. 2.

Artikel 31 Administrative foranstaltninger og sanktioner

1.           Uden at det berører kompetente myndigheders tilsynsbeføjelser i overensstemmelse med artikel 34, giver medlemsstaterne i overensstemmelse med national lovgivning de kompetente myndigheder beføjelse til at træffe passende administrative foranstaltninger og anvende administrative foranstaltninger og sanktioner, i det mindste i forbindelse med:

a)      overtrædelser af artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8-11, artikel 14-19 og artikel 22 og 23 i denne forordning

b)      manglende samarbejde eller indvilligelse i en undersøgelse, kontrol eller anmodning, jf. artikel 30.

2.           I tilfælde af de i stk. 1 omhandlede overtrædelser giver medlemsstaterne kompetente myndigheder beføjelse til at anvende mindst følgende administrative foranstaltninger og sanktioner i overensstemmelse med national lovgivning:

a)      et påbud, som pålægges den person, der er ansvarlig for overtrædelsen, om at bringe den udviste handlemåde til ophør og afholde sig fra at gentage en sådan handlemåde

b)      udlevering af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes

c)      en offentlig advarsel, hvori nævnes den ansvarlige person og overtrædelsens art

d)      tilbagetrækning eller suspension af godkendelsen af en reguleret enhed

e)      et midlertidigt forbud, der udstedes til en fysisk person, som anses for at være ansvarlig for en sådan overtrædelse, mod varetagelse af ledelsesfunktioner hos administratorer eller stillere

f)       pålæggelse af administrative bøder på mindst det tredobbelte af den fortjeneste, der er opnået, eller af det tab, der er undgået som følge af overtrædelsen, såfremt disse beløb kan beregnes, eller

1)      for så vidt angår en fysisk person, administrative bøder på mindst:

i) 500 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for denne forordnings ikrafttræden for overtrædelser af artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8-11, artikel 14-19 og artikel 22 og 23, eller

ii) 100 000 EUR eller i medlemsstater, hvor euroen ikke er den officielle valuta, den tilsvarende værdi i national valuta på datoen for denne forordnings ikrafttræden for overtrædelser af artikel 7, stk. 1, litra b) eller c)

2)      for så vidt angår en juridisk person, administrative bøder på mindst:

i) det højeste beløb af 1 000 000 EUR eller 10 % af vedkommendes samlede årsomsætning i henhold til det seneste tilgængelige regnskab godkendt af ledelsesorganet for overtrædelser af artikel 5, stk. 1, artikel 6, artikel 7, stk. 1, artikel 8-11, artikel 14-19 og artikel 22 og 23; hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til direktiv 86/635/EF for banker og direktiv 91/674/EF for forsikringsselskaber, som fremgår af det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab godkendt af ledelsesorganet for det øverste moderselskab eller, hvis personen er en sammenslutning, 10 % af medlemmernes aggregerede omsætning, eller

ii) det højeste beløb af 250 000 EUR eller 2 % af vedkommendes samlede årsomsætning i henhold til det seneste tilgængelige regnskab godkendt af ledelsesorganet for overtrædelser af artikel 6, stk. 1, litra b) og c); hvis den juridiske person er et moderselskab eller et datterselskab af et moderselskab, som skal udarbejde et konsolideret regnskab i henhold til direktiv 2013/34/EU, er den relevante samlede årsomsætning den samlede årsomsætning eller den tilsvarende type indkomst i henhold til direktiv 86/635/EF for banker og direktiv 91/674/EF for forsikringsselskaber, som fremgår af det seneste tilgængelige konsoliderede regnskab godkendt af ledelsesorganet for det øverste moderselskab, eller, hvis personen er en sammenslutning, 10 % af medlemmernes aggregerede omsætning.

3.           Medlemsstaterne giver senest den [12 måneder efter denne forordnings ikrafttræden] Kommissionen og ESMA meddelelse om reglerne omhandlet i stk. 1 og 2. De giver omgående Kommissionen og ESMA meddelelse om eventuelle senere ændringer af disse.

4.           Medlemsstaterne kan i henhold til deres nationale lovgivning give de kompetente myndigheder andre sanktionsbeføjelser ud over de under stk. 1 nævnte og kan fastsætte højere sanktioner end anført i nævnte stykke.

Artikel 32 Udøvelse af tilsyns- og sanktioneringsbeføjelser

1.           Når typen og niveauet af administrative sanktioner fastlægges, sikrer medlemsstaterne, at de kompetente myndigheder tager højde for alle forhold, herunder bl.a.:

a)      overtrædelsens grovhed og varighed

b)      den ansvarlige persons grad af ansvar

c)      den ansvarlige persons finansielle styrke med udgangspunkt i især den ansvarlige juridiske persons samlede omsætning eller den ansvarlige fysiske persons årsindkomst

d)      den ansvarlige persons fortjeneste eller undgåede tab, såfremt disse beløb kan beregnes

e)      den ansvarlige persons vilje til at samarbejde med den kompetente myndighed, uden at det dog tilsidesætter kravet om tilbagebetaling af den pågældende persons fortjeneste eller undgåede tab

f)       den berørte persons tidligere overtrædelser

g)      foranstaltninger, som den ansvarlige person har truffet efter overtrædelsen for at forhindre en gentagelse af overtrædelsen.

2.           Når de kompetente myndigheder udøver deres sanktioneringsbeføjelser under de omstændigheder, der er defineret i artikel 31, samarbejder de tæt med henblik på at sikre, at tilsyns- og undersøgelsesbeføjelserne og de administrative sanktioner frembringer de resultater, der forventes i denne forordning. De skal også koordinere deres indsats for at undgå dobbeltarbejde og overlapninger, når de udøver deres beføjelser til at føre tilsyn, gennemføre undersøgelser og pålægge administrative sanktioner og bøder i grænseoverskridende sager.

Artikel 33 Offentliggørelse af afgørelser

1.           En afgørelse, som pålægger en administrativ sanktion eller foranstaltning for overtrædelse af denne forordning, offentliggøres af de kompetente myndigheder på deres officielle websted umiddelbart efter, at den sanktionerede person er underrettet om afgørelsen. Offentliggørelse omfatter mindst oplysninger om overtrædelsens type og art samt de ansvarlige personers identitet. Denne forpligtelse gælder ikke for afgørelser, der pålægger foranstaltninger af undersøgelsesmæssig art.

2.           Hvis den kompetente myndighed efter en konkret vurdering af forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne data vurderer, at offentliggørelse af identiteten af juridiske personer eller fysiske personers personoplysninger er uforholdsmæssig, eller hvis offentliggørelse bringer de finansielle markeders stabilitet eller en igangværende undersøgelse i fare, skal de kompetente myndigheder:

a)      udskyde offentliggørelsen af afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indtil det øjeblik, hvor årsagerne til manglende offentliggørelse ikke længere gør sig gældende

b)      offentliggøre afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning anonymt på en måde, der er i overensstemmelse med den nationale lovgivning, hvis en sådan anonym offentliggørelse sikrer effektiv beskyttelse af de pågældende personoplysninger. Ved en afgørelse om anonym offentliggørelse af en sanktion eller foranstaltning kan offentliggørelsen af de relevante oplysninger udskydes i en rimelig periode, inden for hvilken årsagerne til den anonyme offentliggørelse forventes at blive bragt til ophør

c)      helt undlade at offentliggøre afgørelsen om at oplægge en sanktion eller foranstaltning, hvis mulighederne i litra a) og b) ovenfor vurderes utilstrækkelige til at sikre:

1)      at de finansielle markeders stabilitet ikke bringes i fare

2)      forholdsmæssigheden af offentliggørelsen af sådanne afgørelser vedrørende foranstaltninger, der vurderes at være af mindre betydning.

3.           Hvis afgørelsen om at pålægge en sanktion eller foranstaltning indbringes for de relevante domstole eller andre myndigheder, offentliggør de kompetente myndigheder også straks sådanne oplysninger på deres websted sammen med efterfølgende oplysninger om resultatet af denne klage. En afgørelse, der annullerer en tidligere afgørelse om at pålægge en sanktion eller foranstaltning, offentliggøres også.

4.           Kompetente myndigheder sikrer, at enhver offentliggørelse i medfør af denne artikel forbliver på deres officielle websted mindst fem år efter offentliggørelsen. Personoplysninger i offentliggørelsen forbliver kun på den kompetente myndigheds websted i den periode, der er nødvendig, jf. de gældende databeskyttelsesregler.

Artikel 34 Kollegier af kompetente myndigheder

1.           Senest 30 arbejdsdage efter ikrafttræden af den i artikel 13, stk. 1, omhandlede afgørelse om fastlæggelse af et benchmark som et kritisk benchmark nedsætter den kompetente myndighed et kollegium af kompetente myndigheder.

2.           Kollegiet skal omfatte den kompetente myndighed for administratoren, ESMA og de kompetente myndigheder for stillerne.

3.           Kompetente myndigheder i andre medlemsstater har ret til at blive medlem af kollegiet, når det, i tilfælde af at det kritiske benchmark ikke længere blev leveret, ville have alvorlige konsekvenser for den finansielle stabilitet, ordenen på markederne, forbrugerne eller realøkonomien i de pågældende medlemsstater.

Når en kompetent myndighed har til hensigt at blive medlem af et kollegium i henhold til stk. 1, indgiver den en anmodning til den kompetente myndighed for administratoren, som indeholder dokumentation for, at kravene i denne bestemmelse er opfyldt. Den relevante kompetente myndighed for administratoren vurderer anmodningen og underretter senest 20 arbejdsdage efter modtagelse af anmodningen den anmodende myndighed om, hvorvidt den anser disse krav for at være opfyldt. Hvis den anser kravene for ikke at være opfyldt, kan den anmodende myndighed henvise sagen til ESMA i overensstemmelse med stk. 10.

4.           ESMA bidrager til at fremme og overvåge de i denne artikel omhandlede tilsynskollegiers effektive og konsekvente virkemåde i overensstemmelse med artikel 21 i forordning (EU) nr. 1095/2010. Med henblik herpå deltager ESMA, hvis det er hensigtsmæssigt, og anses for at være en kompetent myndighed.

5.           Den kompetente myndighed for administratoren leder møderne i kollegiet, koordinerer kollegiets aktiviteter og sikrer effektiv udveksling af oplysninger mellem kollegiets medlemmer.

6.           Den kompetente myndighed for administratoren fastlægger skriftlige retningslinjer for arbejdet i kollegiet vedrørende følgende:

a)      oplysninger, der skal udveksles mellem de kompetente myndigheder

b)      beslutningsprocessen mellem de kompetente myndigheder

c)      de tilfælde, hvor de kompetente myndigheder skal høre hinanden

d)      bistanden i henhold til artikel 14, stk. 3, i forbindelse med håndhævelsen af foranstaltningerne som nævnt i artikel 14, stk. 1, litra a) og b).

Når administratoren leverer mere end ét benchmark, kan den kompetente myndighed for administratoren nedsætte et enkelt kollegium for alle de benchmarks, som den pågældende administrator leverer.

7.           Hvis der ikke kan opnås enighed om de retningslinjer, som er nævnt i stk. 6, kan et medlem af kollegiet, med undtagelse af ESMA, henvise sagen til ESMA. Den kompetente myndighed for administratoren skal tage behørigt hensyn til rådgivning fra ESMA om de skriftlige retningslinjer for koordinering før godkendelse af den endelige tekst. De skriftlige retningslinjer anføres i et enkelt dokument, der indeholder en fuldt begrundet redegørelse for eventuelle væsentlige afvigelser fra rådgivning fra ESMA vedrørende de skriftlige retningslinjer. Den kompetente myndighed for administratoren fremsender de skriftlige retningslinjer til medlemmerne af kollegiet og til ESMA.

8.           Inden den kompetente myndighed for administratoren træffer foranstaltninger som nævnt i artikel 14, 23, 24 og 31, skal vedkommende høre medlemmerne af kollegiet. Medlemmerne af kollegiet skal yde enhver rimelig indsats inden for deres beføjelser for at nå til enighed.

Enhver afgørelse, som den kompetente myndighed for administratoren vedtager om at træffe sådanne foranstaltninger, skal tage hensyn til konsekvenserne for de andre kompetente myndigheder og deres respektive medlemsstater, særlig de potentielle konsekvenser for det finansielle systems stabilitet i alle andre berørte medlemsstater.

9.           Hvis medlemmerne af kollegiet ikke når til enighed om at træffe foranstaltninger, jf. stk. 8, inden for 15 arbejdsdage efter meddelelsen af sagen til kollegiet, kan den kompetente myndighed for administratoren vedtage en afgørelse. Hvis denne afgørelse afviger fra de synspunkter, som de øvrige medlemmer af kollegiet og eventuelt ESMA har fremsat, gives der en udførlig begrundelse. Den kompetente myndighed for administratoren underretter uden unødig forsinkelse koordinatoren og ESMA om sin afgørelse.

10.         Andre kompetente myndigheder end ESMA kan henvise til ESMA i enhver af følgende situationer:

a)      når en kompetent myndighed ikke har videregivet væsentlige oplysninger

b)      når den kompetente myndighed for administratoren efter en anmodning, jf. stk. 3, har underrettet den anmodende myndighed om, at kravene i stk. 3 ikke er opfyldt, eller når den ikke har imødekommet en sådan anmodning inden for en rimelig frist

c)      når de kompetente myndigheder ikke har truffet de foranstaltninger, der er omhandlet i stk. 6

d)      hvis benchmarket er et kritisk benchmark, når der er uenighed om de foranstaltninger, som træffes i overensstemmelse med artikel 14, 23, 24 og 31.

Under forbehold af artikel 258 i TEUF kan ESMA handle i overensstemmelse med de beføjelser, den er tillagt i henhold til artikel 19 i forordning (EU) nr. 1095/2010. ESMA kan også på eget initiativ bistå de kompetente myndigheder med at udvikle ensartet samarbejdspraksis i overensstemmelse med artikel 19, stk. 1, andet afsnit, i denne forordning.

Artikel 35 Samarbejde med ESMA

1.           De kompetente myndigheder samarbejder med ESMA ved anvendelsen af denne forordning i overensstemmelse med forordning (EU) nr. 1095/2010.

2.           De kompetente myndigheder giver hurtigst muligt ESMA alle de oplysninger, der er nødvendige for, at den kan varetage sine opgaver i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EU) nr. 1095/2010.

3.           ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge procedurerne og formatet for udvekslingen af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2.

ESMA forelægger udkastet til de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest [XXXX].

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning nr. 1095/2010.

Artikel 36 Tavshedspligt

1.           Fortrolige oplysninger, som modtages, udveksles eller offentliggøres i henhold til denne forordning, er omfattet af betingelserne for tavshedspligt som fastsat i stk. 2.

2.           Tavshedspligten gælder for alle personer, der arbejder eller har arbejdet for den kompetente myndighed eller for en myndighed, en markedsdeltager eller en fysisk eller juridisk person, som den kompetente myndighed har overdraget sine beføjelser til, herunder revisorer og sagkyndige, der har indgået en kontrakt med den kompetente myndighed.

3.           Oplysninger, der er omfattet af tavshedspligt, må ikke videregives til nogen anden person eller myndighed, medmindre dette kan ske i henhold til lovbestemmelser.

4.           Alle oplysninger, der udveksles mellem de kompetente myndigheder i henhold til denne forordning, og som vedrører forretninger eller driftsmæssige betingelser og andre økonomiske eller personlige anliggender, betragtes som fortrolige og underlægges krav om tavshedspligt, undtagen når den kompetente myndighed på det tidspunkt, hvor oplysningerne blev meddelt, har erklæret, at disse oplysninger kan videregives, eller videregivelse er nødvendig i forbindelse med en eventuel retsforfølgning.

AFSNIT VII DELEGEREDE RETSAKTER OG GENNEMFØRELSESRETSAKTER

Artikel 37 Udøvelse af de delegerede beføjelser

1.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter tillægges Kommissionen på de i denne artikel fastlagte betingelser.

2.           Beføjelsen til at vedtage delegerede retsakter, jf. artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 16, stk. 2, og artikel 23, stk. 7, tillægges Kommissionen for en ubegrænset periode fra den [denne forordnings ikrafttræden].

3.           Den i artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 16, stk. 2, og artikel 23, stk. 7, omhandlede delegation af beføjelser kan til enhver tid tilbagekaldes af Europa-Parlamentet eller Rådet. En afgørelse om tilbagekaldelse bringer delegeringen af de beføjelser, der er angivet i den pågældende afgørelse, til ophør. Den får virkning dagen efter offentliggørelsen af afgørelsen i Den Europæiske Unions Tidende eller på et senere tidspunkt, der angives i afgørelsen. Den berører ikke gyldigheden af de delegerede retsakter, der allerede er gældende.

4.           Så snart Kommissionen har vedtaget en delegeret retsakt, giver den samtidigt Europa-Parlamentet og Rådet meddelelse herom.

5.           En delegeret retsakt vedtaget i henhold til artikel 3, stk. 2, artikel 5, stk. 3, artikel 7, stk. 3, artikel 9, stk. 3, artikel 11, stk. 4, artikel 12, stk. 3, artikel 16, stk. 2, og artikel 23, stk. 7, træder kun i kraft, hvis hverken Europa-Parlamentet eller Rådet har gjort indsigelse inden to måneder fra meddelelsen af den pågældende retsakt til Europa-Parlamentet eller Rådet, eller hvis Europa-Parlamentet og Rådet inden udløbet af denne frist begge har informeret Kommissionen om, at de ikke agter at gøre indsigelse. Fristen forlænges med to måneder på Europa-Parlamentets eller Rådets initiativ.

Artikel 38 Udvalgsprocedure

1.           Kommissionen bistås af Det Europæiske Værdipapirudvalg. Dette udvalg er et udvalg som omhandlet i forordning (EU) nr. 182/2011.

2.           Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 5 i forordning (EU) nr. 182/2011, jf. dennes artikel 8.

AFSNIT VIII Overgangsbestemmelser og afsluttende bestemmelser

Artikel 39 Overgangsbestemmelser

1.           En administrator, som leverer et benchmark den [denne forordnings ikrafttræden], skal ansøge om godkendelse i henhold til artikel 23 senest [24 måneder efter ansøgningsdatoen].

2.           En administrator, der har indgivet en ansøgning om godkendelse i overensstemmelse med stk. 1, kan fortsætte med at udarbejde et eksisterende benchmark, medmindre og indtil en sådan godkendelse nægtes.

3.           Hvis et eksisterende benchmark ikke opfylder kravene i denne forordning, men ændring af benchmarket, så det overholder forordningens krav, ville medføre en force majeure-hændelse, lægge hindringer i vejen for eller på anden måde krænke betingelserne i en finansiel kontrakt eller et finansielt instrument, der benytter det pågældende benchmark som reference, finder stk. 4 i denne artikel anvendelse.

4.           Anvendelsen af et benchmark tillades af den relevante kompetente myndighed i den medlemsstat, hvor administratoren er etableret, indtil benchmarket anvendes som reference for finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, hvis værdi ikke overstiger 5 % af værdien af de finansielle instrumenter og finansielle kontrakter, der anvendte dette benchmark som reference på tidspunktet for ikrafttrædelsen af denne forordning. Ingen finansielle instrumenter eller finansielle kontrakter må anvende et sådant eksisterende benchmark som reference efter anvendelsesdatoen for denne forordning.

Artikel 40 Gennemgang

Senest den 1. juli 2018 gennemgår Kommissionen denne forordning og rapporterer om den til Europa-Parlamentet og Rådet, særlig om:

a)      funktionen og effektiviteten af det kritiske benchmark og den obligatoriske deltagelse i henhold til artikel 13 og 14 og definitionen af et kritisk benchmark i artikel 3

b)      effektiviteten af tilsynsordningen i afsnit VI og kollegierne i henhold til artikel 34 og egnetheden af tilsyn med visse benchmarks foretaget af et EU-organ

c)      værdien af egnethedskravet i henhold til artikel 18.

Artikel 41 Ikrafttræden

Denne forordning træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

Den anvendes fra den [12 måneder efter ikrafttrædelsen].

Artikel 13, stk. 1, og artikel 34 anvendes dog fra den [seks måneder efter ikrafttrædelsen].

Denne forordning er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i enhver medlemsstat.

Udfærdiget i Bruxelles, den […].

På Europa-Parlamentets vegne                    På Rådets vegne           […]                                                                […]

Formand                                                        Formand

BILAG I

Afsnit A Governance- og kontrolkrav med henblik på at sikre overholdelse af artikel 5, stk. 1

I. Governancekrav og krav vedrørende interessekonflikter med henblik på at sikre overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra a)

1.           Leveringen af et benchmark skal operationelt og funktionelt være adskilt fra alle dele af administratorens virksomhed, der kan skabe en faktisk eller potentiel interessekonflikt. Hvis sådanne konflikter ikke kan håndteres, skal benchmarkadministratoren indstille alle aktiviteter eller forbindelser, der skaber disse konflikter, eller ophøre med at udarbejde benchmarket.

2.           En administrator skal offentliggøre eller forelægge oplysninger om alle eksisterende eller potentielle interessekonflikter for stillere og brugere af benchmarket og den relevante kompetente myndighed, herunder interessekonflikter, der opstår som følge af ejerskabet til eller kontrollen over administratoren.

3.           En administrator skal indføre passende retningslinjer og procedurer for påvisning, fremlæggelse, håndtering eller afbødning og undgåelse af interessekonflikter med henblik på at beskytte integriteten og uafhængigheden i forbindelse med fastlæggelse af benchmarks. De bør gennemgås regelmæssigt og opdateres. Retningslinjerne og procedurerne skal tage hensyn til og imødekomme niveauet af interessekonflikter, graden af skøn i benchmarkprocessen og de risici, som benchmarket repræsenterer, og skal:

a)       sikre fortroligheden af oplysninger, som administratoren har bidraget til eller har produceret, under forbehold af denne forordnings krav til gennemsigtighed og åbenhed

b)      specifikt afbøde konflikter som følge af administratorens ejerskab eller kontrol, som følge af andre interesser i den pågældende koncern eller som følge af andre personer, der kan udøve indflydelse eller kontrol over administratoren i forhold til fastsættelse af benchmarket.

4.           En administrator skal sikre, at ansatte og andre fysiske personer, hvis tjenester stilles til rådighed for vedkommende eller er under vedkommendes kontrol, og som er direkte involveret i leveringen af et benchmark:

a)       besidder den nødvendige viden og erfaring i forhold til de opgaver, de udfører, og underlægges effektiv ledelse og effektivt tilsyn

b)      ikke er genstand for ubehørig påvirkning eller interessekonflikt, og at aflønningen og præstationsevalueringen af disse personer ikke skaber interessekonflikter eller på anden måde indvirker på integriteten af benchmarkprocessen

c)       ikke har interesser og forretningsforbindelser, der har negativ indflydelse på administratorens funktioner

d)      ikke bidrager til fastlæggelse af et benchmark ved personligt eller på vegne af markedsdeltagere at deltage i bud, tilbud og handler

e)       er genstand for effektive procedurer, der har til formål at kontrollere udvekslingen af information med andre ansatte og andre personer, der er involveret i aktiviteter, som kan skabe risiko for interessekonflikt, eller hvor disse informationer kan påvirke benchmarket.

5.           En administrator skal fastlægge specifikke interne kontrolprocedurer med henblik på at sikre integriteten og pålideligheden af den medarbejder eller person, der fastlægger benchmarket, herunder mindst ved intern godkendelse fra ledelsen, inden et benchmark formidles videre.

6.           Punkt 7 og 8 i dette afsnit finder anvendelse, når inputdata leveres af en frontoffice-funktion, dvs. en afdeling, division, gruppe eller ansatte hos en stiller eller et af dennes tilknyttede selskaber, som udfører aktiviteter i forbindelse med prisfastsættelse, handel, salg, markedsføring, annoncering, uopfordrede henvendelser, strukturering eller mægling.

7.           Hvis en administrator modtager inputdata fra ansatte i en frontoffice-funktion, skal administratoren indhente data fra andre kilder, der kan underbygge disse inputdata.

8.           Administratoren må ikke acceptere inputdata fra frontoffice-funktioner, medmindre der er fastlagt passende interne kontrol- og verifikationsprocedurer for data fra frontoffice-funktioner, som opfylder følgende krav:

a)       Der foretages validering af inputdata, inden de anvendes til at fastlægge et benchmark, herunder procedurer for flere gennemgange foretaget af ledende personale med henblik på at kontrollere inputdataene og intern godkendelse fra ledelsen inden indberetning af inputdata.

b)      Der er fysisk adskillelse mellem ansatte i frontoffice-funktionen og indberetningsvejene.

c)       Der tages fuldt ud højde for konfliktstyringsforanstaltninger, der har til formål at identificere, afsløre, styre, reducere og undgå eksisterende eller potentielle incitamenter til at manipulere eller på anden måde påvirke datainput, herunder gennem aflønningspolitik og interessekonflikter mellem aktiviteterne vedrørende bidrag af inputdata og den virksomhed, der i øvrigt drives af stilleren eller vedkommendes tilknyttede selskaber, klienter eller kunder.

II. Krav til overvågning med henblik på at sikre overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra b)

9.           En administrator skal indføre og til enhver tid have en permanent og effektiv overvågningsfunktion, som er uafhængig, og som afhængigt af benchmarkets kompleksitet, anvendelse og sårbarhed har et eller flere af følgende ansvarsområder:

a)       gennemgå benchmarkets definition og metodologi

b)      overvåge ændringer af benchmarkmetodologien og give administratoren tilladelse til at gennemføre en høring vedrørende sådanne ændringer

c)       overvåge administratorens kontrolforanstaltninger og adfærdskodeks samt forvaltning og håndtering af benchmarket

d)      gennemgå og godkende procedurer for at standse leveringen af benchmarket, herunder en høring herom

e)       overvåge tredjeparter, der er involveret i leveringen af benchmarket, herunder sådanne, der varetager beregninger eller formidling

f)       vurdere interne og eksterne revisioner eller gennemgange og overvåge gennemførelsen af identificerede aktioner

g)       overvåge inputdata og stillere samt administratorens arbejde i forbindelse med anfægtelse eller godkendelse af inputdatabidrag

h)       træffe effektive foranstaltninger i tilfælde af overtrædelse af adfærdskodeksen

i)        til de relevante kompetente myndigheder indberette enhver forseelse fra stilleres eller administratorers side, som kontrolfunktionen får kendskab til, og eventuelle unormale eller mistænkelige inputdata.

10.         For overvågningsfunktionen gælder følgende:

a)       Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af stillere eller brugere, skal den være et separat råd eller udvalg, hvis sammensætning sikrer, at det er uafhængigt, og at der ikke er interessekonflikter. Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af stillere, må et flertal af udvalgets medlemmer ikke være stillere. Hvis administratoren ejes eller kontrolleres af brugere, må et flertal af udvalgets medlemmer ikke være brugere.

b)      Hvis administratoren ikke ejes eller kontrolleres af sine stillere eller brugere, skal den være et internt råd eller udvalg. Medlemmerne af det interne råd eller udvalget må ikke være involveret i leveringen af benchmarks, som de overvåger.

c)       Hvis administratoren kan påvise, at kravene i litra a) og b) under hensyn til arten, omfanget og kompleksiteten af administratorens levering af benchmarket samt risikoen ved og virkningen af benchmarket ikke er rimelige, kan en fysisk person varetage overvågningsfunktionen. Denne person må ikke være involveret i leveringen af benchmarks, som vedkommende overvåger.

11.         Overvågningsfunktionen kan omfatte overvågning af mere end ét benchmark, der leveres af en administrator, hvis den i øvrigt overholder kravene i dette afsnit.

III. Krav til kontrol med henblik på at sikre overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra c)

12.         En administrator skal sikre, at der er indført en passende kontrolramme for leveringen af benchmarket. Kontrolrammen skal stå i forhold til niveauet af interessekonflikter, graden af skøn i benchmarkprocessen og arten af inputdata til benchmarket og skal omfatte:

a)       styringen af den operationelle risiko

b)      hensigtsmæssige og effektive forretningskontinuitets- og katastrofeberedskabsplaner.

13.         Hvis inputdata ikke er transaktionsdata, skal administratoren:

a)       fastlægge foranstaltninger med henblik på at sikre, at stillere overholder adfærdskodeksen og de gældende standarder for inputdata

b)      fastlægge foranstaltninger med henblik på at overvåge inputdata, herunder overvågning af inputdata inden offentliggørelse af benchmarket og validering af inputdata efter offentliggørelse med henblik på at identificere fejl og uregelmæssigheder.

14.         Kontrolrammen skal dokumenteres, gennemgås og opdateres efter behov og skal efter anmodning stilles til rådighed for brugere og den relevante kompetente myndighed.

IV. Krav til ansvarlighed med henblik på at sikre overholdelse af artikel 5, stk. 1, litra d)

15.         En administrator skal oprette en intern funktion, som har den nødvendige kompetence til at gennemgå og foretage indberetning af administratorens overholdelse af benchmarkmetodologien og denne forordning.

16.         For kritiske benchmarks skal administratoren udpege en uafhængig ekstern revisor, som skal gennemgå og foretage indberetning af administratorens overholdelse af benchmarkmetodologien og denne forordning, hvis størrelsen og kompleksiteten af administratorens benchmarkaktiviteter udgør en betydelig risiko for den finansielle stabilitet.

17.         På anmodning af den relevante kompetente myndighed eller en bruger af benchmarket skal administratoren fremlægge eller offentliggøre nærmere oplysninger om gennemgange i henhold til punkt 15 eller revisioner i henhold til punkt 16.

18.         En administrator skal opbevare optegnelser over:

a)       alle inputdata

b)      anvendelsen af disse inputdata til at fastlægge benchmarket og den anvendte metodologi

c)       eventuelle vurderinger eller skøn foretaget af administratoren i forbindelse med fastlæggelsen af benchmarket, herunder udførlig begrundelse for vurderinger eller skøn, og dokumentation for tilsidesættelse af inputdata, navnlig hvis de opfyldte kravene i benchmarkmetodologien, og begrundelsen for denne tilsidesættelse

d)      indberetterne og de fysiske personer, som administratoren har ansat til at fastlægge benchmarks

e)       alle dokumenter vedrørende klager, herunder dokumenter indsendt af klagere, samt administratorens optegnelser

f)       optegnelser vedrørende telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation vedrørende benchmarket mellem en person ansat af administratoren og stillere.

19.         Administratoren skal opbevare de optegnelser, der er nævnt i punkt 1, i mindst fem år i en sådan form, at benchmarkberegningerne kan replikeres og forstås fuldt ud, og så der kan foretages en revision eller evaluering af inputdata, beregninger, vurderinger og skøn. Optegnelser vedrørende telefonsamtaler eller elektronisk kommunikation registreret i overensstemmelse med punkt 18, litra f), stilles efter anmodning til rådighed for de personer, der er involveret i samtalerne eller kommunikationen, og opbevares i tre år.

20.         Administratoren skal fastlægge og offentliggøre procedurer for meddelelse, håndtering og rettidig bilæggelse af klager vedrørende benchmarks, som skal varetages af en eller flere personer, der er uafhængige af personer, der berøres af klagen.

Afsnit B Krav til outsourcing med henblik på at sikre overholdelse af artikel 6

1.         Når outsourcing finder sted, skal administratoren sikre, at følgende betingelser opfyldes:

a)       Tjenesteudbyderen skal have den evne, den kapacitet og de tilladelser, der efter loven er foreskrevet for at kunne varetage de outsourcede funktioner, tjenesteydelser eller aktiviteter på en pålidelig og professionel måde.

b)      Administratoren skal træffe passende foranstaltninger, hvis det fremgår, at tjenesteudbyderen ikke udfører funktionerne effektivt og i henhold til gældende lovgivning og fastsatte krav.

c)       Administratoren skal bevare den nødvendige ekspertise til effektivt at føre tilsyn med de outsourcede funktioner og styre de risici, der er forbundet med outsourcingen.

d)      Tjenesteudbyderen skal oplyse administratoren om enhver udvikling, som kan have væsentlig indflydelse på vedkommendes muligheder for at udføre de outsourcede funktioner effektivt og i henhold til gældende lovgivning og fastsatte krav.

e)       Tjenesteudbyderen skal samarbejde med den relevante kompetente myndighed i forbindelse med de outsourcede aktiviteter, og administratoren og den relevante kompetente myndighed skal have effektiv adgang til data vedrørende de outsourcede aktiviteter og til tjenesteudbyderens forretningslokaler, ligesom den relevante kompetente myndighed skal kunne udøve denne ret til adgang.

f)       Administratoren skal om nødvendigt kunne opsige ordningen.

Afsnit C Krav til data og metodologi med henblik på at sikre overholdelse af artikel 7, stk. 1

I. Krav til tilstrækkelige og nøjagtige data og repræsentative stillere med henblik på at sikre overholdelse af artikel 7, stk. 1, litra a) og b)

1.           Med hensyn til inputdata skal en administrator sikre, at kontrolrammen omfatter:

a)       kriterier, der definerer, hvem der kan indberette inputdata til administratoren, og en proces for udvælgelse af stillere

b)      en procedure for evaluering af stillerens inputdata og en procedure, der har til formål at standse stillerens levering af inputdata eller anvende andre sanktioner for manglende overholdelse over for stilleren, hvis det er nødvendigt

c)       en procedure for validering af inputdata, herunder i forhold til andre indikatorer eller data, med henblik på at sikre deres integritet og nøjagtighed.

II. Krav til robust og pålidelig metodologi med henblik på at sikre overholdelse af artikel 7, stk. 1, litra d)

2.           Ved udviklingen af benchmarkmetodologien skal benchmarkadministratoren:

a)       tage højde for faktorer, som f.eks. markedets størrelse og normale likviditetsforhold, markedspladsens gennemsigtighed og markedsdeltagernes positioner, markedskoncentrationen, markedsdynamikken og en stikprøves evne til at repræsentere de økonomiske forhold, som benchmarket har til formål at måle

b)      fastlægge, hvad der udgør et aktivt marked for det pågældende benchmark

c)       fastlægge den prioritet, der gives til forskellige typer inputdata.

3.           En administrator skal bruge benchmarkmetodologier, der:

a)       er stringente og tidsmæssigt sammenhængende, og som kan valideres, herunder ved nærmere efterprøvning ("backtesting")

b)      er fleksible og sikrer, at benchmarket kan beregnes under så mange forskellige sæt omstændigheder som muligt.

4.           Administratoren skal have indført klare offentliggjorte ordninger, der identificerer omstændigheder, hvor kvantiteten eller kvaliteten af inputdata er lavere end de standarder, der er nødvendige for, at metodologien nøjagtigt og pålideligt kan fastlægge benchmarket, og som beskriver, om og hvordan benchmarket beregnes under sådanne omstændigheder.

III. Krav til gennemsigtighed med henblik på at sikre overholdelse af artikel 7, stk. 1, litra e)

5.           En administrator skal angive, hvordan der gennemføres høringer vedrørende ændringer i metodologien. En administrator skal offentliggøre procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer i metodologien, herunder en definition af, hvad en væsentlig ændring er, og hvornår vedkommende agter at underrette brugerne om ændringer. Disse procedurer skal:

a)       inden for en klar tidsramme give forhåndsmeddelelse, således at virkningen af de foreslåede ændringer kan analyseres og kommenteres

b)      give mulighed for kommentarer og administratorens svar på disse kommentarer efter en høring, medmindre der er anmodet om fortrolighed.

Afsnit D Krav til adfærdskodeks med henblik på at sikre overholdelse af artikel 9

1.           Den adfærdskodeks, der oprettes i medfør af artikel 9, skal mindst omfatte følgende:

a)      de krav, der er nødvendige for at sikre, at inputdata leveres i overensstemmelse med artikel 7 og 8; hvem der må bidrage med inputdata til administratoren og procedurer for evalueringen af identiteten af en stiller og indberettere samt godkendelsen af sådanne indberettere

b)      retningslinjer, der skal sikre, at stillere leverer alle relevante inputdata

c)      de systemer og kontrolforanstaltninger, som stilleren skal oprette, herunder:

– procedurer for indberetning af inputdata, herunder krav om, at stilleren skal angive, om inputdataene er transaktionsdata, og om inputdataene er i overensstemmelse med administratorens krav

– retningslinjer for anvendelsen af skøn i forbindelse med levering af inputdata

– eventuelt krav om validering af inputdata, inden de leveres til administratoren

– retningslinjer for opbevaring af optegnelser

– krav vedrørende indberetning af mistænkelige inputdata

– krav til konfliktstyring.

2.           Administratoren skal sikre, at adfærdskodeksen er i overensstemmelse med denne forordning.

Afsnit E Governance- og kontrolkrav for stillere - gældende for tilsynsbelagte stillere med henblik på at sikre overholdelse af artikel 11

1.           En tilsynsbelagt stiller skal have effektive systemer og kontrolforanstaltninger til at sikre integriteten og pålideligheden af alle inputdatabidrag til administratoren, herunder:

a)       kontrolforanstaltninger med hensyn til, hvem der kan indberette inputdata til en administrator, herunder en proces for endelig godkendelse fra en fysisk person, som er overordnet indberetteren

b)      relevant uddannelse af indberettere, der som minimum omfatter denne forordning og [markedsmisbrugforordningen]

c)       konfliktstyringsforanstaltninger, herunder eventuel fysisk adskillelse af medarbejdere og overvejelse af, hvordan man eliminerer incitamenter til at manipulere et benchmark, der opstår som følge af den valgte aflønningsform

d)      opbevaring af optegnelser over kommunikation vedrørende leveringen af inputdata i en hensigtsmæssig periode.

2.           Hvis inputdata ikke er transaktionsdata, skal tilsynsbelagte stillere ud over de systemer og kontrolforanstaltninger, der er omhandlet i punkt 1, fastlægge retningslinjer for vurderinger eller udøvelse af skøn og opbevare optegnelser vedrørende begrundelsen for sådanne vurderinger eller skøn, hvis det er rimeligt i betragtning af benchmarkets og inputdataenes art.

Afsnit F Krav til benchmarkerklæring med henblik på at sikre overholdelse af artikel 15

Benchmarkerklæringen skal som minimum indeholde:

a)       definitionerne af alle centrale termer i forbindelse med benchmarket

b)      begrundelsen for valget af metodologi og procedurer for gennemgang og godkendelse af metodologien

c)       de kriterier og procedurer, der er anvendt til at fastlægge benchmarket, herunder en beskrivelse af inputdata, den prioritet, der gives til forskellige typer inputdata, anvendelse af ekstrapoleringsmodeller eller ‑metoder og en eventuel procedure for rebalancering mellem bestanddelene i indekset for et benchmark

d)      de kontrolforanstaltninger og regler, der gælder for eventuelle vurderinger eller skøn foretaget af administratoren eller stillere, med henblik på at sikre konsekvent anvendelse af sådanne skøn eller vurderinger

e)       de procedurer, der gælder for fastlæggelsen af benchmarks i perioder, i perioder med stress, hvor kilderne til transaktionsdata er utilstrækkelige, unøjagtige eller upålidelige, og benchmarkets potentielle begrænsninger i sådanne perioder

f)       procedurerne for håndtering af fejl i inputdata eller fastlæggelsen af benchmarket, herunder når benchmarket skal fastlægges igen.

BILAG II

Rentebenchmarks

1.           Dette bilag gælder for interbankrentebenchmarks.

2.           Følgende krav gælder ud over eller i stedet for de krav, der er fastsat i bilag I.

Nøjagtige og tilstrækkelige data

3.           Punkt 4 og 5 gælder for interbankrentebenchmarks, når inputdata er estimater eller priser.

4.           For så vidt angår artikel 7, stk. 1, litra a), forstås ved transaktionsdata:

a)      en stillers transaktioner, der opfylder kravene til inputdata i adfærdskodeksen, på:

– det usikrede interbankdepositmarked

– andre usikrede depositmarkeder, herunder indlånsbeviser og commercial papers

– andre relaterede markeder for OIS (overnight index swaps), tilbagekøbsaftaler, valutaterminsforretninger, rentefutures og -optioner og centralbankers operationer.

b)      en stillers observationer af tredjepartstransaktioner under de transaktioner, der er beskrevet i punkt 2, litra a).

5.           Hvis der ikke foreligger tilstrækkelige transaktionsdata i punkt 1, jf. artikel 7, stk. 1, litra a), kan noteringer fra tredjeparter til stillere på de samme markeder og ekspertvurderinger bruges til at fastlægge inputdataene. Inputdata kan også tilpasses med henblik på at sikre, at de er repræsentative for og i overensstemmelse med interbankmarkedet. Inputdata omhandlet i punkt 1 kan f.eks. tilpasses ved anvendelse af følgende kriterier:

a)      kort tid mellem transaktioner og tidspunktet for levering af inputdata og virkningen af begivenheder på markedet i perioden mellem tidspunktet for transaktionerne og tidspunktet for levering af inputdata

b)      interpolering eller ekstrapolering af transaktionsdata

c)      justeringer, som afspejler ændringer i stillernes og andre markedsdeltageres kreditværdighed.

Gennemsigtighed af inputdata

6.           Hvis inputdata er estimater, skal administratoren offentliggøre disse inputdata senest tre måneder efter deres levering. I andre tilfælde skal inputdata offentliggøres i overensstemmelse med artikel 16.

Overvågningsfunktion

7.           Bilag I, afsnit A, punkt 7, 8 og 9, finder ikke anvendelse.

8.           Administratorer skal nedsætte et uafhængigt overvågningsudvalg. Stillere skal udgøre et mindretal af medlemmerne af overvågningsudvalget. Der skal offentliggøres nærmere oplysninger om medlemskab sammen med erklæringer vedrørende interessekonflikter og procedurerne for valg eller udnævnelse af overvågningsudvalgets medlemmer.

9.           Overvågningsudvalget skal afholde mindst ét møde hver anden måned og umiddelbart derefter offentliggøre et informativt referat.

10.         Overvågningsudvalget har bl.a. til opgave at:

a)      gennemgå benchmarkets definition og metodologi

b)      overvåge ændringer af benchmarkmetodologien og give administratoren tilladelse til at gennemføre en høring vedrørende sådanne ændringer

c)      overvåge administratorens kontrolforanstaltninger og adfærdskodeks samt forvaltning og håndtering af benchmarket

d)      gennemgå og godkende procedurer for at standse leveringen af benchmarket, herunder en høring herom

e)      overvåge tredjeparter, der er involveret i leveringen af benchmarket, som f.eks. sådanne, der varetager beregninger eller formidling

f)       vurdere interne og eksterne revisioner eller gennemgange og overvåge gennemførelsen af identificerede aktioner

g)      overvåge inputdata og stillere samt administratorens arbejde i forbindelse med anfægtelse eller godkendelse af inputdatabidrag

h)      pålægge sanktioner for overtrædelser af adfærdskodeksen, når det er hensigtsmæssigt

i)       til de relevante kompetente myndigheder indberette enhver forseelse fra stillere eller administratorers side, som de får kendskab til, og eventuelle unormale eller mistænkelige inputdata.

Revision

11.         Bilag I, afsnit A, punkt 15 og 16, finder ikke anvendelse.

12.         Der gennemføres en ekstern revision af administratorerne hvert andet år, og den første gennemføres seks måneder efter indførelsen af adfærdskodeksen og derefter hvert andet år. Overvågningsudvalget kan kræve en ekstern revision af stillende foretagender, hvis det er utilfreds med deres adfærd.

Adfærdskodeks

13.         Adfærdskodeksen skal nærmere beskrive processen for levering af inputdata, herunder – ud over kravene i bilag I, afsnit D:

a)      brugen af data vedrørende interbanktransaktioner og andre transaktionsdata, andre relevante og relaterede markeder, som kan bruges til at udvikle en præcis vurdering af interbankfinansieringsmarkedet

b)      et krav om at have nøjagtige interne optegnelser over alle transaktioner på interbankmarkedet og andre relevante markeder og et krav om regelmæssigt og efter anmodning at levere disse optegnelser til benchmarkadministratoren og dennes overvågningsudvalg

c)      procedurer for validering af inputdatabidrag inden offentliggørelse og bekræftelse af inputdatabidrag efter offentliggørelse

d)      retningslinjer for uddannelse af indberettere, herunder hvilke input der skal tages i betragtning, når inputdatabidrag fastlægges, og hvordan ekspertvurderinger anvendes, og deres ansvar i henhold til de gældende regler

e)      et krav om uddannelse af personer, som varetager handel med derivater, der benytter det pågældende benchmark som reference, med nærmere oplysninger om deres rolle i fastlæggelsesprocessen og uacceptabel kontakt med indberettere

f)       et krav om, at alle stillere skal have indført procedurer for indberetning af mistænkelige forhold til benchmarkadministratoren og overvågningsudvalget.

Stilleres systemer og kontrolforanstaltninger

14.         Følgende krav gælder for stillere i tillæg til kravene i bilag I, afsnit E.

15.         Hver stillers indberettere og deres umiddelbare foresatte skal skriftligt bekræfte, at de har læst adfærdskodeksen, og at de vil overholde den.

16.         En stillers systemer og kontrolforanstaltninger skal omfatte:

a)      en kort beskrivelse af ansvarsfordelingen i hvert foretagende, herunder interne rapporteringslinjer og ansvarlighed, herunder arbejdsstedet for indberettere og ledere samt navne på relevante personer og stedfortrædere

b)      interne procedurer for endelig godkendelse af inputdatabidrag

c)      disciplinærprocedurer vedrørende forsøg på at manipulere eller manglende indberetning af faktisk eller forsøgt manipulation begået af parter, der ikke indgår i inputdatabidragsprocessen

d)      effektive procedurer til styring af interessekonflikter og kommunikationskontrol både inden for stillere og mellem stillere og andre tredjeparter med henblik på at undgå ubehørig ekstern påvirkning af de ansvarlige for indberetning af data. Indberettere skal arbejde på steder, der er fysisk adskilt fra personer, der handler med rentederivater

e)      effektive procedurer til at forhindre eller kontrollere udveksling af oplysninger mellem relevante personer, som deltager i aktiviteter, der indebærer en risiko for en interessekonflikt, hvis udvekslingen af de pågældende oplysninger kan påvirke de indsendte benchmarkdata

f)       regler for at undgå underhåndsaftaler blandt stillere og mellem stillere og benchmarkadministratorer

g)      foranstaltninger, der skal forhindre eller begrænse personer i at udøve utilbørlig indflydelse på den måde, hvorpå personer, der er involveret i leveringen af inputdata, udfører disse aktiviteter

h)      fjernelse af enhver direkte forbindelse mellem aflønningen af medarbejdere, der er involveret i leveringen af inputdata, og vederlaget til – eller de indtægter, der genereres af – personer, som udfører en anden aktivitet, hvis der kan opstå en interessekonflikt i forbindelse med de pågældende aktiviteter

i)       kontrolforanstaltninger med henblik på at identificere tilbageførselstransaktioner efter leveringen af inputdata.

17.         En stiller skal opbevare detaljerede optegnelser over:

a)      alle relevante aspekter af inputdatabidrag

b)      processen for fastlæggelse og endelig godkendelse af inputdata

c)      navne på indberettere samt disses ansvarsområder

d)      eventuel kommunikation mellem indberettere og andre personer, herunder interne og eksterne handlere og brokere, vedrørende fastlæggelse eller bidrag af inputdata

e)      eventuelle kontakter mellem indberettere og administratoren eller en beregningsenhed

f)       eventuelle forespørgsler vedrørende inputdataene og resultatet af disse forespørgsler

g)      sensitivitetsrapporter vedrørende renteswaps, der indgår i handelsbeholdninger, og andre derivater, der indgår i handelsbeholdningen, med en betydelig eksponering for fastsættelse af interbankrenten, for så vidt angår inputdataene

h)      resultater af interne og eksterne revisioner.

18.         Optegnelserne skal opbevares på et medium, der tillader lagring af oplysningerne, således at de senere er tilgængelige og er forsynet med et dokumenteret revisionsspor.

19.         Stillerens compliancefunktion skal regelmæssigt rapportere alle resultater, herunder tilbageførte transaktioner, til ledelsen.

20.         Inputdata og procedurer skal underkastes regelmæssige interne gennemgange.

21.         Der skal gennemføres en ekstern revision af stillernes inputdata og overholdelsen af adfærdskodeksen og bestemmelserne i denne forordning hvert andet år, og den første skal gennemføres seks måneder efter indførelsen af adfærdskodeksen og derefter hvert andet år.

BILAG III

Råvarebenchmarks

Dette bilag gælder for "råvarebenchmarks", dvs. benchmarks, hvor det underliggende aktiv, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), er råvarer som defineret i artikel 2, nr. 1), i Kommissionens forordning (EF) nr. 1287/2006[28].

Metodologi

1.           Med hensyn til artikel 8, 9 og 16 skal metodologien og beskrivelsen af metodologien i benchmarkerklæringen omfatte følgende elementer:

a)      alle kriterier og procedurer, der er anvendt til at udvikle benchmarket, herunder hvordan administratoren anvender inputdataene, herunder det specifikke volumen, gennemførte og rapporterede transaktioner, bud og tilbud samt andre markedsoplysninger, i sin vurdering og/eller vurderingsperioder eller -rammer, hvorfor en bestemt referenceenhed anvendes, hvordan administratoren indsamler sådanne inputdata, retningslinjerne for bedømmeres vurderinger og andre oplysninger, som f.eks. forudsætninger, modeller og/eller ekstrapoleringer fra indsamlede data, der tages i betragtning, når en vurdering foretages

b)      de procedurer og praksisser, der er udformet til at sikre konsekvens mellem assessorer, der foretager en vurdering

c)      den relative betydning, der skal tillægges hvert af de kriterier, som anvendes i benchmarkberegningen, navnlig den anvendte type markedsdata, og den kriterietype, der er anvendt som udgangspunkt for vurderingen med henblik på at sikre kvaliteten og integriteten af benchmarkberegningen

d)      kriterier, der identificerer den mængde transaktionsdata, der som minimum kræves til en bestemt benchmarkberegning. Hvis der ikke angives en sådan tærskel, skal det begrundes, hvorfor en minimumstærskel ikke er fastlagt, og de procedurer, der skal benyttes, hvis transaktionsdata ikke foreligger, skal anføres

e)      kriterier, der omhandler de vurderingsperioder, hvor de indsendte data falder til under metodologiens anbefalede tærskel for transaktionsdata eller administratorens krævede kvalitetsstandarder, herunder alternative vurderingsmetoder, som omfatter teoretiske estimeringsmodeller

f)       kriterier for rettidigheden af inputdatabidrag og midlerne til levering af sådanne inputdatabidrag, herunder elektronisk, pr. telefon eller på anden måde

g)      kriterier og procedurer, der omhandler vurderingsperioder, hvor en eller flere stillere indberetter markedsdata, der udgør en væsentlig del af de samlede inputdata til det pågældende benchmark. Administratoren skal i sine kriterier og procedurer også definere, hvad der udgør en væsentlig del for hver benchmarkberegning

h)      kriterier for, hvornår transaktionsdata kan udelukkes fra en benchmarkberegning.

2.           Administratoren skal offentliggøre:

a)      begrundelsen for at anvende en bestemt metodologi, herunder eventuelle prisjusteringsteknikker, og en begrundelse for, hvorfor den tidsperiode eller ‑ramme, inden for hvilken inputdata accepteres, er en pålidelig indikator for fysiske markedsværdier

b)      proceduren for intern gennemgang og godkendelse af en bestemt metodologi og hyppigheden af denne gennemgang

c)      proceduren for ekstern gennemgang af en bestemt metodologi, herunder procedurer for at opnå markedsaccept af metodologien gennem høring af brugere vedrørende vigtige ændringer af deres procedurer for benchmarkberegning.

Ændringer af en metodologi

3.           I overensstemmelse med artikel 7, stk. 1, litra e), skal en administrator vedtage og give brugerne adgang til udtrykkelige procedurer og begrundelsen for forslag til væsentlige ændringer af vedkommendes metodologi. Disse procedurer skal være i overensstemmelse med det overordnede mål om, at en administrator skal sikre den fortsatte integritet af sine benchmarkberegninger og gennemføre ændringer, som sikrer, at det marked, som ændringerne vedrører, kan være velfungerende. Sådanne procedurer skal:

a)      inden for en klar tidsramme give forhåndsmeddelelse, således at brugerne får lejlighed til at analysere og kommentere virkningen af de foreslåede ændringer, hvad angår administratorens beregning af de overordnede omstændigheder

b)      give alle markedsbrugere adgang til kommentarer fra brugere og administratorens svar på disse kommentarer efter en høringsperiode, medmindre der er anmodet om fortrolighed.

4.           En administrator skal regelmæssigt undersøge sine metodologier med henblik på at sikre, at de pålideligt afspejler det fysiske marked, der vurderes, og skal angive, hvordan relevante brugeres synspunkter tages i betragtning.

Kvalitet og integritet af benchmarkberegninger

5.           I overensstemmelse med artikel 8 og 9 skal en administrator:

a)      angive de kriterier, der definerer den fysiske vare, der er genstand for en bestemt metodologi

b)      prioritere inputdata i følgende rækkefølge, hvis det er i overensstemmelse med administratorens metodologier:

1)      afsluttede og indberettede transaktioner

2)      bud og tilbud

3)      andre oplysninger.

Hvis afsluttede og indberettede transaktioner ikke prioriteres, gives en begrundelse, jf. punkt 6, litra b)

c)      anvende hensigtsmæssige foranstaltninger, der er udformet til at anvende indsendte markedsdata, som indgår i en benchmarkberegning, som er udarbejdet i god tro, hvilket betyder, at parter, der indberetter markedsdata, har gennemført eller er parate til at gennemføre transaktioner, der genererer sådanne markedsdata, og at de gennemførte transaktioner blev gennemført på normale markedsmæssige vilkår i forhold til hinanden, idet opmærksomheden især rettes mod transaktioner mellem koncernforbundne virksomheder

d)      fastlægge og anvende procedurer, der har til formål at identificere unormale eller mistænkelige transaktionsdata, og opbevare optegnelser over beslutninger om at udelukke transaktionsdata fra administratorens proces for benchmarkberegning

e)      opfordre stillere til at indberette alle deres markedsdata, der opfylder administratorens kriterier for den pågældende beregning. Administratorer skal så vidt muligt og rimeligt sikre, at de indsendte data er repræsentative for de transaktioner, stillerne faktisk har gennemført

f)       anvende et system af hensigtsmæssige foranstaltninger med henblik på at sikre, at stillere overholder administratorens kvalitets- og integritetsstandarder for markedsdata.

6.           I forbindelse med hver beregning skal en administrator beskrive og offentliggøre følgende, hvis det er muligt, uden at det berører en behørig offentliggørelse af benchmarket:

a)      en kortfattet forklaring, som er tilstrækkelig til, at en benchmarkabonnent eller kompetent myndighed kan forstå, hvordan beregningen er foretaget, herunder som minimum størrelsen af og likviditetsforholdene på det fysiske marked, der vurderes (såsom antal og omfang af gennemførte transaktioner), mængdeintervallet og gennemsnitsmængden og prisintervallet og gennemsnitsprisen og vejledende procentsatser for hver type markedsdata, der er taget i betragtning i forbindelse med en beregning; henvisninger til prisfastsættelsesmetoden medtages, f.eks. "transaktionsbaseret", "spread-baseret" eller "interpoleret eller ekstrapoleret"

b)      en kortfattet forklaring af det omfang, hvori og på grundlag af hvilket man i en beregning har anvendt vurderinger, herunder udelukkelser af data, der ellers var i overensstemmelse med kravene i den relevante metodologi for den pågældende beregning, med udgangspunkt i spreads eller interpolering, ekstrapolering eller vægtning af bud eller tilbud, der overstiger gennemførte transaktioner.

Rapporteringsprocessens integritet

7.           I overensstemmelse med artikel 5 skal en administrator:

a)      angive de kriterier, der definerer, hvem der kan indberette markedsdata til administratoren

b)      have indført kvalitetskontrolprocedurer for evalueringen af identiteten af en stiller og en ansat hos en stiller, der rapporterer inputdata, og godkendelsen af en sådan person til at rapportere inputdata på stillerens vegne

c)      angive de kriterier, der gælder for ansatte hos en stiller, der har tilladelse til at indberette inputdata til en administrator på stillerens vegne; opfordre stillere til at indberetter transaktionsdata fra backoffice-funktioner og indhente supplerende data fra andre kilder, hvor transaktionsdata modtages direkte fra en markedsplads

d)      gennemføre interne kontrolforanstaltninger og skriftlige procedurer med henblik på at identificere kommunikation mellem stillere og assessorer, der forsøger at påvirke en beregning til fordel for en handelsposition (uanset om det er for stilleren, dennes ansatte eller en tredjemand), og forsøg på at få en assessor til at overtræde administratorens regler eller retningslinjer eller identificere stillere, der systematisk indberetter unormale eller mistænkelige transaktionsdata. Disse procedurer skal omfatte muligheder for, at administratoren kan eskalere forespørgsler inden for stillerens virksomhed. Kontrolforanstaltninger skal omfatte krydstjek af markedsindikatorer med henblik på at validere indsendte oplysninger.

Assessorer

8.           I overensstemmelse med artikel 5 skal en administrator:

a)      vedtage og have udtrykkelige interne regler og retningslinjer for valg af assessorer, herunder minimumsniveauet for deres uddannelse, erfaring og kompetencer, samt proceduren for regelmæssig gennemgang af deres kompetence

b)      foretage kontinuitetsplanlægning og planlægning af personaleudskiftninger, for så vidt angår vedkommendes assessorer, med henblik på at sikre, at beregninger foretages på en ensartet måde af medarbejdere med det relevante niveau af ekspertise

c)      indføre interne kontrolprocedurer for at sikre beregningers integritet og pålidelighed. Sådanne interne kontrolforanstaltninger og -procedurer skal som minimum kræve løbende tilsyn med assessorer for at sikre, at metodologien anvendes efter hensigten.

Revisionsspor

9.           I overensstemmelse med artikel 5 skal en administrator indføre regler og procedurer, der har til formål at dokumentere samtidige og relevante oplysninger, herunder:

a)      alle markedsoplysninger

b)      de vurderinger, assessorer har foretaget for at nå frem til hver benchmarkberegning

c)      om en beregning har udelukket en bestemt transaktion, der ellers var i overensstemmelse med kravene i den relevante metodologi for den pågældende beregning, og begrundelsen herfor

d)      identiteten af hver assessor og andre personer, der har indsendt eller på anden måde tilvejebragt nogle af oplysningerne i litra a), b) eller c).

10.         I overensstemmelse med artikel 5 skal en administrator indføre regler og procedurer med det formål at sikre, at et revisionsspor for relevante oplysninger opbevares i mindst fem år, således at opbygningen af administratorens beregninger kan dokumenteres.

Interessekonflikter

11.         I overensstemmelse med artikel 5 skal en administrators retningslinjer og procedurer for interessekonflikter:

a)      sikre, at benchmarkberegninger ikke påvirkes af eksistensen af eller potentialet for forretningsmæssige eller personlige forbindelser eller interesser mellem administratoren eller dennes tilknyttede virksomheder, personale eller klienter, andre markedsdeltagere eller personer med tilknytning hertil

b)      sikre, at administratorens personale ikke har interesser og forretningsforbindelser, der kan være til skade for administratorens funktioner, herunder ekstern beskæftigelse, rejser og accept af underholdning, gaver og repræsentation, der tilbydes af administratorens klienter eller andre markedsdeltagere

c)      med hensyn til påviste konflikter sikre den nødvendige adskillelse af funktioner inden for administratoren ved hjælp af tilsyn, kompensation, systemadgang og informationsstrømme

d)      sikre fortroligheden af oplysninger, som er indsendt til eller produceret af administratoren, under forbehold af denne forordnings krav til gennemsigtighed og åbenhed

e)      sikre, at administratorens ledere, assessorer og andre medarbejdere ikke bidrager til benchmarkberegningen ved at deltage i bud, tilbud og handeler enten personligt eller på vegne af markedsdeltagere

f)       effektivt afhjælpe påviste interessekonflikter, der kan forekomme mellem benchmarkleveringen (herunder alle medarbejdere der udfører eller på anden måde er involveret i ansvarsområder vedrørende benchmarkberegning) og administratorens øvrige virksomhed.

12.         En administrator skal sikre, at der for vedkommendes øvrige virksomhedsaktiviteter er indført procedurer og mekanismer, der har til formål at minimere sandsynligheden for, at interessekonflikter vil påvirke integriteten af benchmarkberegninger.

13.         En administrator skal sikre, at der er indført adskilte rapporteringslinjer mellem vedkommendes ledere, assessorer og andre medarbejdere og fra relevante ledere til administratorens øverste ledelse og bestyrelse med henblik på at sikre:

a)      at administratoren på tilfredsstillende vis gennemfører denne forordnings krav

b)      at ansvarsområder defineres klart og ikke skaber konflikt eller en opfattelse af konflikt.

14.         Så snart en administrator får kendskab til en interessekonflikt, der opstår som følge af ejerskabet til administratoren, skal vedkommende oplyse sine brugere herom.

Klager

15.         I overensstemmelse med artikel 5 skal en administrator indføre og offentliggøre skriftlige procedurer for at modtage og undersøge samt opbevare optegnelser vedrørende klager over en administrators beregningsproces. Sådanne klagemekanismer skal sikre, at:

a)      en administrator har indført en mekanisme, der er beskrevet i skriftlige retningslinjer for klagebehandling, som vedkommendes brugere kan anvende ved indgivelse af klager over, hvorvidt en specifik benchmarkberegning er repræsentativ for markedsværdien, foreslåede ændringer af benchmarkberegningen, anvendelse af metodologi i forhold til en specifik benchmarkberegning og andre redaktionelle beslutninger i forbindelse med procedurerne for benchmarkberegning

b)      en administrator sørger for, at vedkommendes skriftlige retningslinjer for klagebehandling bl.a. omfatter proceduren og tidsplanen for klagebehandling

c)      formelle klager over en administrator og dennes personale hurtigt og på en retfærdig måde undersøges af administratoren

d)      forespørgslen gennemføres uafhængigt af medarbejdere, der kan være involveret i genstanden for klagen

e)      en administrator tilstræber at gennemføre sin undersøgelse omgående

f)       en administrator skriftligt oplyser klageren og andre relevante parter om resultatet af undersøgelsen inden for en rimelig frist

g)      der er mulighed for at benytte en uafhængig tredjemand udnævnt af administratoren, hvis en klager er utilfreds med den relevante administrators behandling af en klage eller administratorens afgørelse i situationen, senest seks måneder efter indgivelsen af den oprindelige klage

h)      alle dokumenter vedrørende en klage, herunder dokumenter indsendt af klageren, samt administratorens egne optegnelser opbevares i mindst fem år.

16.         Tvister vedrørende daglige prisfastsættelser, som ikke er formelle klager, afgøres af administratoren med henvisning til vedkommendes standardprocedurer. Hvis en klage resulterer i prisændring, formidles denne til markedet så hurtigt som muligt.

FINANSIERINGSOVERSIGT

FORSLAGETS/INITIATIVETS RAMME

Forslagets/initiativets betegnelse

Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indeks, der bruges som benchmarks i finansielle instrumenter og finansielle kontrakter

Berørt(e) politikområde(r) inden for ABM/ABB-strukturen[29]

Det indre marked – finansielle markeder

Forslagets/initiativets art

X Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en ny foranstaltning som opfølgning på et pilotprojekt/en forberedende foranstaltning[30]

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om en forlængelse af en eksisterende foranstaltning

¨ Forslaget/initiativet drejer sig om omlægning af en foranstaltning til en ny foranstaltning

Mål

Det eller de af Kommissionens flerårige strategiske mål, som forslaget/initiativet vedrører

Øge investortilliden; reducere risikoen for markedsforstyrrelser; mindske de systemiske risici

Specifikke mål og berørte ABM/ABB-aktiviteter

Specifikke mål:

– reducere risikoen for benchmarkmanipulation

– sikre hensigtsmæssig brug af robuste og repræsentative benchmarks.

Berørte AMB/ABB-aktiviteter

Ovennævnte specifikke mål kræver virkeliggørelse af følgende operationelle mål:

– begrænse incitamenter til og muligheder for manipulation af benchmarks

– mindske mulighederne for skøn – sikre, at benchmarks baseres på nøjagtige og repræsentative data

– sikre robuste governance- og kontrolforanstaltninger, der tager hånd om risici

– forbedre gennemsigtigheden og sikre, at brugen af benchmarks er baseret på egnethed

– sikre effektiv kontrol.

Forventede resultater og virkninger

Angiv, hvilke virkninger forslaget/initiativet forventes at få for modtagerne/målgruppen.

Forslaget sigter mod at:

– regulere leveringen af benchmarks og leveringen af inputdata til benchmarks

– sikre, at der indføres passende governance- og kontrolforanstaltninger for leveringen af benchmarks, og at interessekonflikter undgås

– sikre, at benchmarkmetodologier og inputdata er robuste og pålidelige

– sikre, at der indføres passende kontrolforanstaltninger for aktiviteten med at bidrage til benchmarks, og at interessekonflikter undgås

– sikre, at benchmarks leveres på en gennemsigtig måde

– sikre, at der udføres en egnethedsvurdering, når benchmarks anvendes som reference for en finansiel kontrakt med en forbruger.

Virknings- og resultatindikatorer

1. Reducere risikoen for benchmarkmanipulation

– antal overtrædelser af markedsmisbrugforordningen med hensyn til benchmarks

– antal pålagte sanktioner og bøder

– antal kontrolundersøgelser på stedet

– antal tilsynsforanstaltninger.

2. Sikre hensigtsmæssig brug af robuste og repræsentative benchmarks

– antal overtrædelser af forordningen

– antal pålagte sanktioner og bøder

– antal kontrolundersøgelser på stedet

– antal tilsynsforanstaltninger

– antal civile sagsanlæg for manglende overholdelse af denne forordning anlagt af benchmarkbrugere mod administratorer og stillere

– antal klager modtaget af Kommissionen fra benchmarkbrugere.

Forslagets/initiativets begrundelse

Behov, der skal opfyldes på kort eller lang sigt

Med medlemsstaternes anvendelse af forordningen skulle der kunne opnås følgende resultater:

– Risikoen for benchmarkmanipulation reduceres.

– Brug af robuste og passende benchmarks sikres.

Merværdien ved en indsats fra EU's side

Benchmarks er grænseoverskridende med hensyn til anvendelse og levering. Hvis en lovgivningsramme ikke fastlægges på EU-plan, vil de individuelle nationale foranstaltninger være ineffektive, da medlemsstaterne ikke har pligt eller incitament til at samarbejde med hinanden. Hvis der ikke findes et sådant samarbejde, åbnes der op for regelarbitrage. En indsats fra EU's side vil sikre en ensartet og koordineret tilgang, der minimerer den ineffektivitet, der ville opstå som følge af divergerende tilgange og de muligheder for regelarbitrage, der ellers ville opstå.

Erfaringer fra lignende foranstaltninger

Benchmarks ligner kreditvurderinger, idet de begge er referencepunkter for investeringer eller finansielle kontrakter. I begge tilfælde har finanskrisen vist, hvordan tvivl om deres integritet og nøjagtighed kan undergrave markederne og skade både realøkonomien og investorerne. Dette forslag udnytter de lovgivningsmæssige erfaringer fra forordningen om kreditvurderingsbureauer, navnlig med hensyn til de mest omkostningseffektive og effektive lovgivnings- og tilsynsstrukturer og governancekrav.

Sammenhæng med andre relevante instrumenter og eventuel synergivirkning

Dette forslag repræsenterer betydelige synergivirkninger i forhold til forslaget til forordning om insiderhandel og kursmanipulation (markedsmisbrugforordningen) (artikel 2, stk. 3, litra d), og artikel 8, stk. 1, litra d)) og forslaget til direktiv om strafferetlige sanktioner for insiderhandel og kursmanipulation, som præciserer, at manipulation af benchmarks klart og utvetydigt er ulovlig og underlagt administrative eller strafferetlige sanktioner. I forordningen om integritet og gennemsigtighed på energimarkederne (REMIT) fastlægges det endvidere, at manipulation af benchmarks, der vedrører engrosenergiprodukter, er ulovlig. Disse instrumenter omhandler derfor enkeltpersoners adfærd med hensyn til manipulation af benchmarks, mens dette forslag omhandler svaghederne i rammerne for udarbejdelse af benchmarks, der letter manipulationen af benchmarks.

Direktivet om markeder for finansielle instrumenter og dets gennemførelsesforordning, prospektdirektivet og dets gennemførelsesforordning samt direktivet om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer omhandler alle anvendelsen og gennemsigtigheden af benchmarks og supplerer derfor foranstaltningerne i dette forslag.

Varighed og finansielle virkninger

¨ Forslag/initiativ af begrænset varighed

Forslag/initiativ gældende fra [DD/MM]ÅÅÅÅ til [DD/MM]ÅÅÅÅ

Finansielle virkninger fra ÅÅÅÅ til ÅÅÅÅ

X Forslag/initiativ af ubegrænset varighed

Påtænkt(e) forvaltningsmetode(r)[31]

X Direkte central forvaltning ved Kommissionen

X Indirekte central forvaltning ved uddelegering af gennemførelsesopgaver til:

forvaltningsorganer

X         organer oprettet af Fællesskaberne[32]

nationale offentligretlige organer/organer med offentlige tjenesteydelsesopgaver

personer, der er pålagt at gennemføre specifikke aktioner i henhold til afsnit V i traktaten om Den Europæiske Union, og som er identificeret i den relevante basisretsakt, jf. finansforordningens artikel 49

¨ Delt forvaltning sammen med medlemsstaterne

¨ Decentral forvaltning sammen med tredjelande

¨ Fælles forvaltning sammen med internationale organisationer (angives nærmere)

Hvis der angives flere forvaltningsmåder, gives der en nærmere forklaring i afsnittet "Bemærkninger".

Bemærkninger

Kombination af direkte central forvaltning (GD MARKT) og indirekte central forvaltning med delegering af gennemførelsesopgaver til et organ oprettet af EU (ESMA).

FORVALTNINGSFORANSTALTNINGER

Bestemmelser om overvågning og rapportering

Angiv hyppighed og betingelser.

Artikel 81 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed fastsætter, at de erfaringer, der er indhøstet fra myndighedens virksomhed, evalueres hvert tredje år, efter at myndigheden har påbegyndt sin virksomhed. I henhold til nævnte forordnings artikel 35 indgives en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2019.

Forvaltnings- og kontrolsystem

Konstaterede risici

Der er foretaget en konsekvensanalyse af forslaget til en reform af systemet for finansielt tilsyn i EU, der ledsager udkastene til forordninger om oprettelse af en europæisk banktilsynsmyndighed, om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed for forsikrings- og arbejdsmarkedspensionsordninger og om oprettelse af en europæisk værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA).

Tilførslen af yderligere ressourcer til ESMA som et resultat af det nuværende forslag er nødvendig for at sætte ESMA i stand til at udøve sine beføjelser og navnlig løse sine opgaver i forbindelse med:

– deltagelse i tilsynskollegierne for kritiske benchmarks og etablering af en mæglingsordning, herunder bindende mægling om vigtige emner som anført i denne forordning, med henblik på at finde et fælles standpunkt blandt de kompetente myndigheder i tilfælde af uenighed vedrørende denne forordning

– koordinering af udviklingen af samarbejdsordninger med tredjelande og udvekslingen af information modtaget fra tredjelande mellem kompetente myndigheder

– udformning af retningslinjer med det formål at fremme konvergens og konsekvens på tværs af sektorerne af sanktionsordninger i forbindelse med overtrædelser af denne forordning

– vedligeholdelse af en liste over administratorer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og tredjelandsselskaber, der leverer benchmarks i Unionen

– modtagelse af meddelelser om anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt i Unionen, vedligeholdelse af et register og indsatsen for at sikre, at administratorer har kendskab til denne anvendelse.

Uden de nødvendige ressourcer kan det ikke sikres, at myndigheden kan løse sin opgave rettidigt og effektivt.

Påtænkt(e) kontrolmetode(r)

Forvaltnings- og kontrolsystemer som fastlagt i ESMA-forordningen vil også blive anvendt med henblik på ESMA's rolle i forbindelse med dette forslag.

Det endelige sæt indikatorer til at måle ESMA's resultater fastlægges af Kommissionen i forbindelse med den første foreskrevne evaluering. For den endelige vurdering vil de kvantitative indikatorer være lige så vigtige som de kvalitative resultater fra høringerne. Evalueringen skal foretages hvert tredje år.

Omkostninger og fordele ved kontrol og forventet omfang af manglende overholdelse

Omkostninger anslås i afsnit 3. De væsentligste fordele omfatter:

– reduceret risiko for manipulation og dermed forbedret markedsstabilitet og genoprettet tillid til de finansielle markeder

– styrket pålidelighed af benchmarks og dermed styrkelse af de finansielle markeders fairness, integritet og effektivitet

– sikre hensigtsmæssig brug af robuste og repræsentative benchmarks og dermed styrke forbruger- og investorbeskyttelsen.

Dette forslag vil således bidrage til øget fairness på markedet og sikre beskyttelse af forbrugere og investorer. Det er vanskeligt at sætte tal på sådanne fordele. I betragtning af den globale betydning af robuste og pålidelige benchmarks for opretholdelsen af markedsstabilitet og genoprettelse af tilliden til markederne er fordelene betydelige i forhold til omkostningerne.

Omfanget af manglende overholdelse vil sandsynligvis være lavt, da initiativet indeholder klare regler, som kan håndhæves, med incitamenter til at sikre overholdelse.

Foranstaltninger til forebyggelse af svig og uregelmæssigheder

Her anføres eksisterende eller påtænkte foranstaltninger til bekæmpelse og beskyttelse.

Med henblik på bekæmpelse af svig, bestikkelse og anden ulovlig aktivitet finder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1073/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), ubegrænset anvendelse på ESMA.

Myndigheden tiltræder den interinstitutionelle aftale af 25. maj 1999 mellem Europa-Parlamentet, Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber om de interne undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), og vedtager omgående de nødvendige bestemmelser, som gælder for alle myndighedens medarbejdere.

Det fastsættes udtrykkeligt i finansieringsafgørelserne og de dertil knyttede aftaler og gennemførelsesinstrumenter, at Revisionsretten og OLAF om nødvendigt kan foretage kontrol på stedet hos modtagerne af midler udbetalt af myndigheden og hos det personale, der er ansvarligt for tildelingen af disse midler.

FORSLAGETS/INITIATIVETS ANSLÅEDE FINANSIELLE VIRKNINGER

Berørt(e) udgiftspost(er) i budgettet og udgiftsområde(r) i den flerårige finansielle ramme

Eksisterende udgiftsposter på budgettet

I samme rækkefølge som udgiftsområderne i den flerårige finansielle ramme og budgetposterne.

Udgifts­område i den flerårige finansielle ramme || Budgetpost || Udgiftens art || Bidrag

Nummer [Betegnelse] || OB || fra EFTA-lande[33] || fra kandidat-lande[34] || fra tredje-lande || iht. finans-forordningens artikel 18, stk. 1, litra aa)

|| 12.3.2004 Den Europæiske Værdipapirtilsyns­myndighed (ESMA) || OB || JA || JA || NEJ || NEJ

Dette lovgivningsinitiativ vil have følgende virkning på udgifterne:

a) GD MARKT til udarbejdelse af delegerede retsakter og til evaluering, overvågning af gennemførelse og potentiel revision af initiativet:

1 AD-fuldtidsstilling og relaterede omkostninger; anslåede årlige omkostninger på 0,142 mio. EUR pr. år.

b) ESMA

i) HR-udgifter: to midlertidigt ansatte, der deltager og mægler i tilsynskollegierne for kritiske benchmarks, yder teknisk rådgivning til Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning, koordinerer udviklingen af samarbejdsordninger med tredjelande, udformer retningslinjer med det formål at fremme konvergens og konsekvens på tværs af sektorerne af sanktionsordninger og vedligeholder registre over meddelelser om anvendelsen af benchmarks og en liste over registrerede benchmarkadministratorer.

De samlede årlige omkostninger for disse to midlertidigt ansatte er 0,326 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,130 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,196 mio. EUR).

Det forventes ikke, at de stillinger, der er tildelt ESMA, kan reduceres i fremtiden (efter 2020), da antallet af benchmarks, herunder kritiske benchmarks, næppe vil falde i fremtiden, men snarere vil stige, og ESMA vil stadig skulle deltage og mægle i tilsynskollegierne for kritiske benchmarks og udføre andre relevante opgaver som fastsat ovenfor.

ii) Operationelle omkostninger og infrastrukturomkostninger: Der anslås også en indledende udgift på 0,25 mio. EUR for ESMA, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,1 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,15 mio. EUR). Denne udgift vedrører primært IT-systemer, ved hjælp af hvilke ESMA kan opfylde følgende krav:

– vedligeholdelse af en liste over administratorer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og tredjelandsselskaber, der leverer benchmarks i Unionen

– modtagelse af meddelelser om anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt i Unionen, vedligeholdelse af et register og indsatsen for at sikre, at administratorer har kendskab til denne anvendelse.

ESMA's udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2018 anslås at koste i alt 0,3 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,12 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,18 mio. EUR) i 2017.

Anslåede virkninger for udgifterne

De nye opgaver vil blive udført med de menneskelige ressourcer, der er tilgængelige i forbindelse med den årlige budgetprocedure, i lyset af de budgetmæssige begrænsninger, alle EU-organerne er underlagt, og i overensstemmelse med den finansielle programmering for alle agenturer. De ressourcer, som agenturet har brug for til de nye opgaver, og som er angivet i den aktuelle finansieringsoversigt, vil være i overensstemmelse med programmeringen af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for ESMA, som er fastlagt i den nylige meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet – Programmering af de menneskelige og budgetmæssige ressourcer for decentrale agenturer for 2014-2020 (COM (2013) 519).

Sammenfatning af de anslåede virkninger for udgifterne

i mio. EUR (tre decimaler)

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || Antal 1A || Konkurrenceevne for vækst og job

GD: MARKT || || || 2015[35] || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Ÿ Aktionsbevillinger || || || || || || ||

12.3.2004 – Den Europæiske Værdipapirtilsynsmyndighed (ESMA) || Forpligtelser || (1) || 0,240 || 0,130 || 0,250 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 1,010

Betalinger || (2) || 0,240 || 0,130 || 0,250 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 1,010

Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer[36] || || || || || || ||

Budgetpostens nummer || 12.3.2004 || (3) || || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0

Bevillinger I ALT til GD MARKT || Forpligtelser || =1+1a +3 || 0,240 || 0,130 || 0,250 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 1,010

Betalinger || =2+2a +3 || 0,240 || 0,130 || 0,250 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 1,010

Ÿ Aktionsbevillinger I ALT || Forpligtelser || (4) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

Betalinger || (5) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

Ÿ Administrationsbevillinger finansieret over bevillingsrammen for særprogrammer I ALT || (6) || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 || 0 ||

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1A i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || =4+ 6 || 0,240 || 0,130 || 0,250 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 1,010

Betalinger || =5+ 6 || 0,240 || 0,130 || 0,250 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 1,010

 

Udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme || 5 || "Administrationsudgifter"

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

GD: MARKT || ||

Ÿ Menneskelige ressourcer (i GD MARKT) || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,792

Ÿ Andre administrationsudgifter || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,060

I ALT GD MARKT || Bevillinger || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,852

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || (Forpligtelser i alt = betalinger i alt) || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,852

i mio. EUR (tre decimaler)

|| || || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Bevillinger I ALT under UDGIFTSOMRÅDE 1-5 i den flerårige finansielle ramme || Forpligtelser || 0,382 || 0,272 || 0,392 || 0,272 || 0,272 || 0,272 || 1,862

Betalinger || 0,382 || 0,272 || 0,392 || 0,272 || 0,272 || 0,272 || 1,862

Anslåede virkninger for aktionsbevillingerne

¨         Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af aktionsbevillinger

X         Forslaget/initiativet medfører anvendelse af aktionsbevillinger som anført herunder:

En stor del af Kommissionens aktionsbevillinger vedrører stigningen i midlerne til ESMA, der skyldes kravene i denne forordning. ESMA får navnlig brug for to yderligere stillinger (midlertidigt ansatte), hvis samlede omkostninger beløber sig til 0,326 mio. EUR årligt, som samfinansieres af Kommissionen (0,130 mio. EUR) og medlemsstaterne (0,196 mio. EUR). De udfører følgende aktiviteter:

deltager og mægler i tilsynskollegierne for benchmarks

yder teknisk rådgivning til Kommissionen om gennemførelsen af denne forordning

koordinerer udviklingen af samarbejdsordninger med tredjelande

udarbejder retningslinjer med det formål at fremme konvergens og konsekvens af sanktionsordninger på tværs af sektorerne

vedligeholder registre over meddelelser om anvendelsen af benchmarks og en liste over registrerede benchmarkadministratorer.

Der anslås også indledende driftsudgifter på 0,25 mio. EUR til ESMA, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,1 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,15 mio. EUR). Denne udgift vedrører primært IT-systemer, ved hjælp af hvilke ESMA kan opfylde følgende krav:

vedligeholdelse af en liste over administratorer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og tredjelandsselskaber, der leverer benchmarks i Unionen

modtagelse af meddelelser om anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt i Unionen og vedligeholdelse af et register.

Dette initiativ kræver også, at midlerne til ESMA øges i 2017 med henblik på at dække omkostningerne til udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2018. De samlede omkostninger til udarbejdelse af denne rapport beløber sig til 0,3 mio. EUR (som forpligtes og overføres til ESMA i 2017), hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,12 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,18 mio. EUR) i 2017.

Anslåede virkninger for administrationsbevillingerne

Resumé

¨         Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af administrationsbevillinger.

X         Forslaget/initiativet medfører anvendelse af administrationsbevillinger som anført herunder:

i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2015[37] || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,852

Menneskelige ressourcer || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,132 || 0,792

Andre administrationsudgifter || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,010 || 0,060

Subtotal UDGIFTSOMRÅDE 5 i den flerårige finansielle ramme || 0,142 || 0,141 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,852

I ALT || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,142 || 0,852

De nødvendige personalebevillinger vil blive dækket ved hjælp af de bevillinger, som GD'et allerede har afsat til forvaltning af aktionen og/eller til interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Forudsætninger:

– baseret på 1 tjenestemand i lønklassen AD, som arbejder på dette initiativ på fuld tid hos GD MARKT (gennemsnitlige omkostninger på 132 000 EUR pr. år)

– de gennemsnitlige lønudgifter til personale er baseret på retningslinjer fra GD BUDG

– tjenesterejseudgifter på 10 000 EUR årligt, overslag baseret på budgetudkast for 2012 for tjenesterejser pr. ansat.

 Anslået behov for menneskelige ressourcer

¨         Forslaget/initiativet medfører ikke anvendelse af menneskelige ressourcer

X         Forslaget/initiativet medfører anvendelse af en tjenestemand hos Kommissionen i lønklasse AD i Kommissionens hovedsæde (GD MARKT) som forklaret nedenfor. MARKT er lig med politikområdet eller det berørte budgetafsnit. Udgifterne til en tjenestemand hos Kommissionen i lønklasse AD finansieres gennem omfordeling.

Opgavebeskrivelse: Udarbejdelse af delegerede retsakter, som uddyber lovgivningen og omfatter løbende delegerede retsakter, som giver en nærmere beskrivelse af forskellige benchmarksektorer på baggrund af markedsudviklingen og den teknologiske udvikling. Udpegelse af kritiske grænseoverskridende benchmarks og fastlæggelse af de nærmere betingelser for disse.

Overslag angives i fuldtidsækvivalenter

|| 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020

|| Ÿ Stillinger i stillingsfortegnelsen (tjenestemænd og midlertidigt ansatte)

XX 01 01 01 (i hovedsædet og i Kommissionens repræsentationskontorer) || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1

XX 01 01 02 (i delegationer) || || || || || ||

XX 01 05 01 (indirekte forskning) || || || || || ||

10 01 05 01 (direkte forskning) || || || || || ||

|| Ÿ Eksternt personale (i fuldtidsækvivalenter)[38]

XX 01 02 01 (KA, V, UNE under den samlede bevillingsramme) || || || || || ||

XX 01 02 02 (KA, V, UED, LA og UNE i delegationerne) || || || || || ||

XX 01 04 yy[39] || - i hovedsædet || || || || || ||

- i delegationerne || || || || || ||

XX 01 05 02 (KA, V, UNE – indirekte forskning) || || || || || ||

10 01 05 02 (KA, V, UNE – direkte forskning) || || || || || ||

Andre budgetposter (skal angives) || || || || || ||

I ALT || 1 || 1 || 1 || 1 || 1 || 1

Personalebehovet vil blive dækket ved hjælp af det personale, som GD'et allerede har afsat til aktionen, og/eller interne rokader i GD'et, eventuelt suppleret med yderligere bevillinger, som tildeles det ansvarlige GD i forbindelse med den årlige tildelingsprocedure under hensyntagen til de budgetmæssige begrænsninger.

Forenelighed med den indeværende flerårige finansielle ramme

X Forslaget/initiativet er foreneligt med den nye flerårige finansielle ramme.

¨         Forslaget/initiativet kræver omlægning af det relevante udgiftsområde i den flerårige finansielle ramme.

Der redegøres for omlægningen med angivelse af de berørte budgetposter og beløbenes størrelse.

Ikke relevant

¨         Forslaget/initiativet kræver, at fleksibilitetsinstrumentet anvendes, eller at den flerårige finansielle ramme revideres.[40]

Der redegøres for behovet med angivelse af de berørte udgiftsområder og budgetposter og beløbenes størrelse.

Ikke relevant

Tredjemands bidrag til finansieringen

¨         Forslaget/initiativet indeholder ikke bestemmelser om samfinansiering med tredjemand.

X Forslaget/initiativet indeholder bestemmelser om samfinansiering, jf. følgende overslag:

Bevillinger i mio. EUR (tre decimaler)

|| 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I alt

Organ, som deltager i samfinan-sieringen (angives) || Medlems­stater || Medlems­stater || Medlems­stater || Medlems­stater || Medlems­stater || Medlems­stater || Medlems­stater

Samfinan-sierede bevillinger I ALT || 0,361 || 0,196 || 0,376 || 0,196 || 0,196 || 0,196 || 1,521

Bidragene fra tredjemand for 2015 henviser til medlemsstaternes samfinansiering af ESMA. De finansierede omkostninger vedrører især:

a) Personaleudgifter: Medlemsstaterne yder et bidrag på 60 % til finansiering af de to midlertidigt ansatte i ESMA's hovedsæde, som skal gennemføre kravene i denne forordning. Dette svarer til et årligt bidrag fra medlemsstaterne på 0,196 mio. EUR.

b) Indledende driftsudgifter: Medlemsstaterne skal også yde et bidrag på 60 % af de indledende driftsudgifter for ESMA på 0,25 mio. EUR i 2015 svarende til 0,15 mio. EUR. Denne udgift vedrører primært IT-systemer, ved hjælp af hvilke ESMA kan opfylde kravene i denne forordning.

c) Rapport om gennemførelse: Medlemsstaterne skal også bidrage til finansieringen af en rapport om anvendelsen af denne forordning, som udarbejdes af ESMA senest den 1. januar 2018. De samlede omkostninger til rapporten forventes at beløbe sig til 0,3 mio. EUR[41], hvortil medlemsstaterne yder et bidrag på 60 % (0,18 mio. EUR) i 2017.

Anslåede virkninger for indtægterne

X         Forslaget/initiativet har ingen finansielle virkninger for indtægterne.

¨         Forslaget/initiativet har følgende finansielle virkninger:

BILAG til finansieringsoversigten til forslaget til en forordning om benchmarks vedrørende anslåede omkostninger til ESMA i henhold til kravene i forslaget

Omkostningerne til ESMA's udførelse af opgaver er blevet anslået ud fra tre omkostningskategorier: personaleomkostninger, infrastrukturomkostninger og driftsudgifter i overensstemmelse med klassificeringen i det almindelige budget for ESMA.

a) Personaleudgifter: Det øgede behov for medarbejdere udspringer af ESMA's nye opgaver, der skyldes denne forordning. Disse vedrører ESMA's deltagelse og mægling i tilsynskollegierne for kritiske benchmarks samt teknisk rådgivning til Kommissionen om gennemførelse af denne forordning, koordinering af samarbejdsordninger med tredjelande, udformning af retningslinjer med det formål at fremme konvergens og konsekvens af sanktionsordninger på tværs af sektorerne og vedligeholdelse af registre over meddelelser om anvendelsen af benchmarks og en liste over registrerede benchmarkadministratorer.

I henhold til de nuværende beregninger på grundlag af Kommissionens egne overslag og ESMA's overslag vil aktiviteterne kræve to stillinger som midlertidigt ansatte. Dette er ud over de ansatte, der i øjeblikket arbejder med benchmarks i ESMA. ESMA's yderligere årlige anslåede personaleudgifter er 0,326 mio. EUR, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,130 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,196 mio. EUR).

b) Driftsudgifter og infrastrukturomkostninger: Der anslås også indledende driftsudgifter på 0,25 mio. EUR til ESMA, hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,1 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,15 mio. EUR) i 2015. Denne udgift vedrører primært IT-systemer, ved hjælp af hvilke ESMA kan opfylde følgende krav:

– vedligeholdelse af en liste over administratorer, der er registreret i overensstemmelse med denne forordning, og tredjelandsselskaber, der leverer benchmarks i Unionen

– modtagelse af meddelelser om anvendelsen af et benchmark i et finansielt instrument eller en finansiel kontrakt i Unionen, vedligeholdelse af et register og indsatsen for at sikre, at administratorer har kendskab til denne anvendelse.

Dette initiativ kræver også, at midlerne til ESMA øges med 0,3 mio. EUR i 2017 med henblik på at dække omkostningerne til udarbejdelse af en rapport om anvendelsen af denne forordning senest den 1. januar 2018. De samlede omkostninger til udarbejdelse af denne rapport anslås til 0,3 mio. EUR (som forpligtes og betales i 2017), hvortil Kommissionen yder et bidrag på 40 % (0,12 mio. EUR), og medlemsstaterne 60 % (0,18 mio. EUR). Disse omkostninger er anslået ud fra gennemsnitsomkostningerne til udarbejdelse af lignende rapporter i GD MARKT og med anvendelse af en korrektionsfaktor for inflation.

Forslaget har IKKE finansielle virkninger for ESMA's indtægter.

I tabel 1 nedenfor findes en detaljeret oversigt over de anslåede personaleudgifter i de forskellige stillingskategorier.

Andre forudsætninger:

– på grundlag af fordelingen af fuldtidsækvivalenter i udkastet til budget for 2012 forventes de to yderligere fuldtidsækvivalenter at fordele sig på to midlertidigt ansatte med samlede omkostninger på 0,326 mio. EUR årligt, som samfinansieres af Kommissionen (0,130 mio. EUR) og medlemsstaterne (0,196 mio. EUR)

– de gennemsnitlige årlige lønudgifter på 132 000 EUR pr. år for de forskellige personalekategorier er baseret på retningslinjer fra GD BUDG

– en lønjusteringskoefficient for Paris på 1,161

– tjenesterejseudgifter på 10 000 EUR, overslag baseret på budgetudkast for 2012 for tjenesterejser pr. ansat

– omkostninger i forbindelse med ansættelse (rejse, hotel, lægeundersøgelse, bosættelse og andre ydelser, flytning osv.) på 12 700 EUR baseret på udkastet til budget for 2012 for ansættelse pr. person.

ESMA-personaleudgifter || || || || i mio. EUR (tre decimaler) || ||

Udgiftstype || Antal || Gns. omk. || 2015 || 2016 || 2017 || 2018 || 2019 || 2020 || I ALT

Afsnit 1: Personaleudgifter || || || || || || || || ||

heraf til midlertidigt ansatte || 2 || 0,153 || 0,306 || 0,306 || 0,306 || 0,306 || 0,306 || 0,306 || 1,836

|| || || || || || || || ||

Udgifter til ansættelse af personale || || 0,025 || || || || || || 0,025

|| || || || || || || || ||

Tjenesterejseudgifter || || || 0,020 || 0,020 || 0,020 || 0,020 || 0,020 || 0,020 || 0,120

|| || || || || || || || ||

I alt afsnit 1 Personaleudgifter || || 0,351 || 0,326 || 0,326 || 0,326 || 0,326 || 0,326 || 1,981

|| || || || || || || || ||

heraf EU's bidrag (40 %) || || 0,140 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 0,130 || 0,790

heraf medlemsstaternes bidrag (60 %) || || 0,211 || 0,196 || 0,196 || 0,196 || 0,196 || 0,196 || 1,191

[1]               KOM(2011) 651 endelig 2011/0295 (COD) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0651:FIN:DA:PDF

[2]               Bruxelles, 20.10.2011 KOM(2011) 654 endelig 2011/0297 (COD) http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0654:FIN:DA:PDF

[3]               REMIT-forordningen: http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=OJ:L:2011:326:0001:01:DA:HTML

[4]               Artikel 40, stk. 1, i MiFID: http://ec.europa.eu/internal_market/securities/isd/mifid_en.htm

[5]               Artikel 37, stk. 1, litra b), i gennemførelsesforordning vedrørende MiFID http://ec.europa.eu/internal_market/securities/isd/mifid2_en.htm

[6]               http://eur-lex.europa.eu/LexUriServ/LexUriServ.do?uri=COM:2011:0652:FIN:DA:PDF

[7]               Direktiv 2003/71/EF og forordning (EF) nr. 809/2004, bilag XII, punkt 4.2.2.

[8]               Artikel 53 i direktiv om samordning af love og administrative bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter) (2009/65/EF).

[9]               http://www.esma.europa.eu/consultation/Consultation-Principles-Benchmarks-Setting-Processes-EU

[10]             http://www.esma.europa.eu/system/files/2013-150.pdf

[11]             [ xxx]

[12]             EUT L 145 af 30.4.2004, s. 1.

[13]             EUT L 345 af 31.12.2003, s. 64.

[14]             EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

[15]             EUT L 326 af 8.12.2011, s. 1.

[16]             EFT L 281 af 23.11.1995, s. 31.

[17]             EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.

[18]             EUT L 55 af 28.2.2011, s. 13.

[19]             EUT L 211 af 14.8.2009, s. 55.

[20]             EUT L 9 af 14.8.2009, s. 112.

[21]             EUT L 176 af 27.6.2013, s. 338.

[22]             EUT L 335 af 17.12.2009, s. 1.

[23]             EUT L 302 af 17.11.2009, s. 32.

[24]             EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

[25]             EUT L 174 af 1.7.2011, s. 1.

[26]             EUT L 133 af 22.5.2008, s. 66.

[27]             EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.

[28]             EUT L 241 af 2.9.2006, s. 1.

[29]             ABM: Activity Based Management (aktivitetsbaseret ledelse) – ABB: Activity-Based Budgeting (aktivitetsbaseret budgetlægning).

[30]             Jf. artikel 49, stk. 6, litra a) og b), i finansforordningen.

[31]             Forklaringer vedrørende forvaltningsmåder og henvisninger til finansforordningen findes på webstedet BudgWeb: http://www.cc.cec/budg/man/budgmanag/budgmanag_en.html

[32]             Organer omhandlet i finansforordningens artikel 185.

[33]             EFTA: Den Europæiske Frihandelssammenslutning.

[34]             Kandidatlande og, efter omstændighederne, potentielle kandidatlande på Vestbalkan.

[35]             År N er det år, hvor gennemførelsen af forslaget/initiativet begynder.

[36]             Teknisk og/eller administrativ bistand og udgifter til støtte for gennemførelsen af EU's programmer og/eller aktioner (tidligere BA-poster), indirekte forskning, direkte forskning.

[37]            

[38]             KA = kontraktansatte, LA = lokalt ansatte, UNE = udstationerede nationale eksperter, V = vikarer, UED = unge eksperter i delegation.

[39]             Delloft for eksternt personale under aktionsbevillingerne (tidligere BA-poster).

[40]             Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[41]             Disse omkostninger er anslået ud fra gennemsnitsomkostningerne til udarbejdelse af lignende rapporter i GD MARKT og med anvendelse af en korrektionsfaktor for inflation.