16.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/21

1.1

EØSU bifalder Kommissionens sociale investeringspakke, navnlig det erklærede kursskifte, hvor sociale investeringer ikke ensidigt betragtes som en omkostningsfaktor, men som en investering i fremtiden.

1.2

På grundlag heraf fremhæver EØSU de mange fordele ved sociale investeringer, især for arbejdsmarkedet og de offentlige budgetter på følgende områder:

1.3

I den forbindelse præsenteres og kortlægges positive årsagssammenhænge:

1.4

Den sociale, økonomiske, finanspolitiske og samfundsmæssige nytteværdi, dvs. de mange fordele ved sociale investeringer bliver større, jo bedre investeringerne er integreret i en troværdig makroøkonomisk og institutionel sammenhæng.

1.5

En konsekvent og vellykket gennemførelse af en bred social investeringspakke kræver i følge EØSU, at følgende centrale forudsætninger er opfyldt:

2.1

EØSU har den holdning, at der især under krisen er et meget stort behov for sociale investeringer for at imødegå den stadig større risiko for fattigdom og udnytte det store europæiske beskæftigelsespotentiale, som skal mobiliseres ved hjælp af investeringer fra den private og offentlige sektor (1).

2.2

EØSU bifalder derfor Kommissionens sociale investeringspakke (2), som opfordrer medlemsstaterne til at fokusere mere på sociale investeringer, navnlig det erklærede kursskifte, hvor sociale investeringer ikke ensidigt betragtes som en omkostningsfaktor, men som en investering i fremtiden (3).

2.3

Det blev også konstateret, at effektive og resultatorienterede sociale investeringer, der gennemføres i praksis på konsekvent vis, øger borgernes beskæftigelsesmuligheder på lang sigt og yder et vigtigt bidrag til opfyldelsen af beskæftigelsesmålene i EU 2020-strategien.

2.4

Derfor opfordrede EØSU Kommissionen til at fremlægge en konkret plan for gennemførelsen af den sociale investeringspakke.

2.5

Som en svaghed i Kommissionens initiativ ses udestående spørgsmål vedrørende finansieringen, og det bemærkes, at en vellykket gennemførelse af forslagene om øgede sociale investeringer ikke er realistisk uden en ændring af den nuværende politik, der er præget af ensidige nedskæringer på udgiftssiden.

2.6

Denne udtalelse bygger på dette grundlag ved at se nærmere på de mange fordele ved sociale investeringer, især for arbejdsmarkedet og de offentlige budgetter, og ved at pege på konkrete krav og anbefalinger til gennemførelsen af den sociale investeringspakke.

3.1

Ifølge Kommissionen skal socialpolitikken varetage tre vigtige opgaver (4): Støtte til mennesker, der har forskellige risikoprofiler, stabilisering af økonomien og sociale investeringer. Denne sondring skal ikke betragtes som en gensidig afgrænsning, men viser tværtimod mulighederne for en aktiv politikudformning. I den henseende skal der tages højde for såvel politikområdernes komplementaritet som de (institutionelle) rammevilkår, hvilket i sidste ende vil bane vejen for social samhørighed.

3.2

Ikke kun hos EØSU, men i stigende grad også i forskningen (5) og EU-politikken, er det anerkendt, at investeringer i velfærdsstaten ikke blot skaber sociale fremskridt, men også kan betale sig set ud fra et økonomisk og finanspolitisk perspektiv (6). Samtidig mangler der sammenlignelige standarder, der kan bidrage til at kortlægge og vurdere alle positive eksterne virkninger af sociale investeringer.

3.3

Det er imidlertid uomgængeligt, at veltilrettelagte og effektive sociale investeringer — alt afhængigt af deres landespecifikke udformning og omfanget af de iværksatte foranstaltninger — har flere positive virkninger: det eksisterende sociale behov dækkes, der skabes beskæftigelsesmuligheder, lige muligheder (også mellem kønnene) fremmes, og samtidig kompenserer den øgede beskæftigelse og faldende arbejdsløshed i høj grad for investeringsomkostningerne. De sociale investeringer er kendetegnet ved, at der i de fleste tilfælde ikke stilles krav om et umiddelbart »finansielt« resultat, men at der skal være forventede positive virkninger over tid (f.eks. investeringer i uddannelse, børnepasning, sundhedsfremme og arbejdsvilkår, der tager højde for de forskellige stadier i livet).

3.4

De mange fordele ved sociale investeringer bliver større, jo bedre de er integreret i en komplementær, institutionel og overordnet politisk sammenhæng. Der er behov for strategisk planlægning og en struktureret overvågning i tråd med EU 2020-målene.

3.5

Set i lyset af den aktuelle dramatiske og i nærmeste fremtid stort set uændrede arbejdsløshed kan en offensiv på området sociale investeringer yde et vigtigt bidrag til fremme af vækst og beskæftigelse. Fuld udnyttelse af det eksisterende beskæftigelsespotentiale kræver, at man konsekvent fører en politik, der giver mulighed for deltagelse i økonomien og samfundet. Effektive og resultatorienterede sociale investeringer i fremtiden, navnlig udbygningen af sociale tjenesteydelser, der anses for at have større effekt på beskæftigelsen end al anden anvendelse af offentlige midler, vil være af central betydning.

3.6

Ud over den positive indvirkning på arbejdsmarkedet kan sociale investeringer aflaste de offentlige budgetter, og de konkurrerer dermed ikke med den finanspolitiske konsolidering. I forbindelse med økonomiske nedgangstider har EØSU allerede anført, at forsøget på at opnå en finanspolitisk konsolidering alene ved hjælp af nedskæringer generelt anses for at være slået fejl (7). En mellem- og langsigtet balance mellem indtægter og udgifter skabes snarere af, at strukturelle problemer imødegås ved hjælp af investeringer, hvorved det offentliges finansielle råderum bliver større igen på lang sigt. Nyere analyser viser, at fremme af en inklusiv vækst og øget beskæftigelse i tråd med EU 2020-målene ville resultere i en yderligere margin for de nationale budgetter i hele EU på op til 1.000 mia. EUR (8).

3.7

Derudover skal det tages med i betragtning, at det også har en pris ikke at handle på det sociale område, og at omkostningerne ved manglende sociale investeringer ofte er langt højere. Idéen om, at reparation er dyrere end forebyggelse findes også i flere meddelelser fra Kommissionen (9). Sociale investeringer er forbundet med omkostninger på kort sigt, men giver velfærdsgevinster for samfundet på mellemlang og lang sigt og højere indtægter til de nationale budgetter, hvilket også reducerer fremtidige omkostninger væsentligt. (10)

3.8

Ikke alle sociale udgifter er nødvendigvis sociale investeringer. Nogle sociale ydelser har som udgangspunkt en forbrugsrelateret effekt (f.eks. pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse m.m.). EØSU har imidlertid gentagne gange fremhævet den forbrugs- og konjunkturfremmende betydning af investeringer i solide sociale sikringsordninger (især i krisetider), idet disse investeringer virker som automatiske stabilisatorer for indkomster og efterspørgsel, og dermed bekæmper kriserne i Europa (11).

4.1

Investeringer i sociale tjenester: Styrkede investeringer i etablering og udbygning af social infrastruktur (f.eks. pleje, ældrepleje, sundhed, ydelser til handicappede, beskyttede boliger, rådgivningscentre m.m.) skaber arbejdspladser og yder samtidig et vigtigt bidrag til en højere arbejdsmarkedsdeltagelse (12). På mellemlang til lang sigt bidrager disse investeringer til at aflaste de offentlige budgetter (13) og styrke den regionale økonomi. Ifølge Kommissionens beregninger vil en årlig vækstrate for beskæftigelsen inden for sundhedsfagene på 0,5 % resultere i en sektorspecifik vækst i beskæftigelsen på mindst 1 millioner arbejdspladser inden 2020 (14). EØSU har ved flere lejligheder påpeget, at der i såvel den offentlige som den private sektor skal være tale om arbejdspladser med kvalitet i ansættelsen og en rimelig løn (15).

4.2

Investeringer i børnepasning: Talrige studier viser, med børnepasning som eksempel, at sociale fremskridt kan kombineres med en forbedret konkurrenceevne gennem målrettede investeringer (16). Nye beregninger viser, at offentlige investeringer til opfyldelse af Barcelona-målene på området børnepasning, ud over en betydelig indvirkning på beskæftigelsen, også skaber væsentlige merindtægter til de offentlige myndigheder. F.eks. viser en undersøgelse (17) i Østrig, at investeringsomkostningerne, selv under hensyntagen til en svag økonomisk konjunktur, efter fire år er lavere end indtægterne. De offentlige budgetter nyder i den forbindelse godt af komplementære virkninger: konjunkturbetingede og regionalpolitiske impulser, stigende direkte beskæftigelse, lavere udgifter til arbejdsløshedsunderstøttelse m.m. EØSU så gerne styrkede forskningsaktiviteter og en mere intensiv udveksling af bedste praksis på dette område.

4.3

Investeringer i børn: Kommissionen kræver forebyggende foranstaltninger ved hjælp af investeringer på et tidligt tidspunkt med det formål at forbedre børns muligheder for udvikling og deltagelse (18) (dette gælder ikke kun børn med en vanskelig socioøkonomisk baggrund). I sin henstilling »Investering i børn« viser Kommissionen, at forebyggende investeringer mod børnefattigdom kan realiseres ved hjælp af en vifte af foranstaltninger. I den forbindelse fremhæves de positive virkninger af udbygningen af daginstitutioner af høj kvalitet: fremme af talenter, en mindre risiko for skolefrafald, bedre beskæftigelsesmuligheder, navnlig for kvinder, og vækst på regionalt plan (19).

4.4

Investeringer i uddannelse og bekæmpelse af ungdomsarbejdsløshed: Et bæredygtigt Europa kræver et højere uddannelsesniveau og imødegåelse af mangler inden for de almene og erhvervsfaglige uddannelser. Investeringer på uddannelsesområdet, der imødekommer befolkningens og økonomiens behov, resulterer i højere produktivitet og større indtægter fra skatter og sociale bidrag. OECD-beregninger vedrørende forrentningen af offentlige udgifter til uddannelse viser et gennemsnitligt afkast på 7,8 % (20). Fremme af unges beskæftigelse skal være et bærende element i nationale strategier for sociale investeringer. Med rette opfordres medlemsstaterne til at udvikle effektive foranstaltninger for unge, navnlig for dem der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse (NEET — »not in employment, education, or training«). De økonomiske tab som følge af unges manglende tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelsessystemet vurderes af Eurofound til at udgøre mere end 150 mia. EUR årligt eller 1,2 % af EU’s BNP (21).

4.5

Investeringer i beskæftigelsesfremme: Ikke kun for de berørte personer og deres pårørende er stor arbejdsløshed — først og fremmest ungdoms- og langtidsarbejdsløshed — en stor belastning. Også for de offentlige budgetter er vedvarende arbejdsløshed en stor udfordring, der må imødegås gennem foranstaltninger til opkvalificering og beskæftigelsesfremme (22). Jo længere arbejdsløsheden varer, desto vanskeligere bliver det at matche udbuddet af og efterspørgslen efter arbejdskraft. Netop i en viden- og teknologibaseret økonomi er manglende kvalifikationer og manglende erfaring en afgørende hindring for at sikre vedvarende succes på arbejdsmarkedet.

4.6

Investeringer i håndtering af de demografiske forandringer og forbedring af ældres beskæftigelsesmuligheder: EØSU har flere gange påpeget, at arbejdsmarkedet er nøglen til håndtering af de demografiske forandringer. Hvis det eksisterende beskæftigelsespotentiale udnyttes bedre, kan man i vid udstrækning bibeholde en fornuftig balance mellem bidragydere og modtagere trods stigningen i antallet af ældre (23). Trods den forventede ændring i aldersstrukturen har mange EU-lande imidlertid ikke investeret tilstrækkeligt i at skabe betingelserne for et arbejdsliv, der imødekommer ældre arbejdstageres behov (etablering af arbejdsvilkår, der tager højde for de forskellige stadier i livet) og bedre arbejdsmarkedsdeltagelse.

4.7

Investeringer i forebyggelse og rehabilitering på sundhedsområdet: Sundhedsfremme på arbejdspladserne og generelt har også positive følgevirkninger, idet beskæftigelsesevne og risiko for arbejdsløshed er tæt forbundet med den fysiske og psykiske sundhedstilstand. Hvis risici ikke kortlægges rettidigt, og der ikke gribes ind, er resultatet ikke blot individuelle lidelser, men også store samfundsmæssige omkostninger. For at sikre de offentlige budgetters holdbarhed på lang sigt skal der investeres mere i forebyggelse.

4.8

Investeringer i socialt boligbyggeri: I tråd med Europa-Parlamentet og Regionsudvalget anser EØSU også det sociale boligbyggeri for at være en vigtig nøgle til social samhørighed og kræver en europæisk ramme på området (24). I den forbindelse skal nærhedsprincippet respekteres på en måde som sikrer, at det fortsat er medlemsstaterne, der fastsætter kriterierne for det sociale boligbyggeri. Sådanne investeringer imødekommer et presserende socialt behov (især på områderne fattigdomsbekæmpelse og social inklusion), og samtidig skabes der arbejdspladser i regionerne, hvilket stabiliserer økonomien. Investeringer i f.eks. renovation af varmeinstallationer yder et bidrag til imødegåelse af klimaforandringer og energifattigdom (25).

4.9

Investeringer i et barrierefrit samfund: EØSU har allerede flere gange fremhævet nødvendigheden af at fremme et barrierefrit samfund (26). En prioritet for de sociale investeringer bør i denne henseende være investeringer i etablering af offentlige områder og boliger, der er tilgængelige for ældre og handicappede, relevant infrastruktur til fremme af mobilitet samt etablering af let tilgængelige, prismæssigt overkommelige sociale tjenester af høj kvalitet for dårligt stillede sociale grupper.

4.10

Investeringer i socialt iværksætteri: EØSU bifalder, at Kommissionen anerkender socialøkonomiens vigtige rolle ved gennemførelsen af den sociale investeringspakke. Denne sektor er ofte direkte involveret i gennemførelsen. For at støtte udførelsen af disse opgaver skal der gives lettere adgang til offentlige midler og privat kapital på en måde, der er hensigtsmæssig for de socialøkonomiske forretningsmodeller. Medlemsstaterne kunne i højere grad gøre brug af innovative finansieringsmuligheder, bl.a. ved at inddrage den private sektor, hvilket også kunne resultere i budgetbesparelser (27). EØSU betoner på ny, at dette under ingen omstændigheder må medføre, at socialpolitikken bliver kommercialiseret eller fragmenteret. Staten må ikke løbe fra sit socialpolitiske ansvar (28).

5.1.1

EØSU mener, at det, hvad angår brugen af offentlige midler til at skabe jobs, er en udvidelse af de sociale tjenester, der har størst virkning. Udvalget opfordrer derfor til at videreudvikle den europæiske velfærdsstat på en fremtidsorienteret og bæredygtig måde, så dens potentiale som yderligere produktionskapacitet i den europæiske økonomi kan udnyttes.

5.1.2

En vellykket udvikling og gennemførelse af en bred social investeringspakke kræver en troværdig makroøkonomisk og institutionel ramme. Uden en ændring af politikken baseret på ensidige udgiftsnedskæringer er det ikke muligt at realisere en vellykket arbejdsmarkedsintegration samt en rimelig social og økonomisk deltagelse af så mange samfundsgrupper som muligt.

5.1.3

I lyset af den sociale investeringspakke og de udfordringer, den indebærer, understreger EØSU derfor kravet om, at der gennemføres et europæisk konjunktur- og investeringsprogram i størrelsesordenen 2 % af BNP (29).

5.2.1

Et troværdigt kursskifte i retning af investeringer og forebyggende strategier på vigtige indsatsområder (herunder uddannelses-, social-, arbejdsmarkeds- og sundhedspolitik) bliver først en realitet, når finansieringen er sikret — både i EU-budgettet og i medlemsstaternes budgetter.

5.2.2

EØSU gentager sin overbevisning om, at der i forbindelse med de kommende finanspolitiske konsolideringer ikke kun bør fokuseres på udgiftssiden, men at det i kombination med en øget effektivitet i de offentlige udgifter også er nødvendigt at finde nye indtægtskilder (30). EØSU har den opfattelse, at det er nødvendigt at styrke medlemsstaternes skattegrundlag, bl.a. ved at opkræve en afgift på finansielle transaktioner, lukke skatteoaser, sætte en stopper for kapløbet om at give de største skattelettelser og iværksætte foranstaltninger til bekæmpelse af skattesvig. Det vil derudover være passende at give sig i kast med en generel nytænkning af hele skattesystemet, og i den forbindelse se nærmere på spørgsmålet om bidragene fra forskellige former for indtægter og formuer (31).

5.2.3

EØSU støtter Kommissionens opfattelse af, at Den Europæiske Socialfond (ESF) skal være det vigtigste redskab til at fremme sociale investeringer, og at 20 % af ESF-midlerne i de enkelte medlemsstater skal øremærkes til social inklusion og bekæmpelse af fattigdom. Udvalget mener imidlertid også, at det er nødvendigt at inddrage andre fonde. Både Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (ELFUL) og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling (EFRU) skal bidrage med betydelige midler til sociale tjenester, såsom børnepasning, pleje eller mobilitet i landdistrikterne, hvilket skal fremgå af de nationale aftaler.

5.2.4

EØSU er meget kritisk over for betingelser i forbindelse med den økonomiske styring, der fastsætter nedskæringer i samhørighedsmidlerne som bod i tilfælde af, at EU’s krav på det makroøkonomiske område ikke overholdes. Dette har ikke kun en konjunkturforstærkende og restriktiv indvirkning på den økonomiske udvikling, men vanskeliggør især i programlandene nødvendige investeringer. Derimod skal der gives vækstimpulser og støtte, og den europæiske medfinansieringsandel skal først og fremmest forhøjes i lande, der er særlig hårdt ramt af den økonomiske krise.

5.3.1

EØSU opfordrer til, at der i højere grad fokuseres på sociale investeringer i koordineringsprocessen for det europæiske semester. Der skal udtrykkeligt tages hensyn til denne nye prioritering i de årlige vækstundersøgelser og de landespecifikke henstillinger. Det skal præciseres, at øgede sociale investeringer ikke står i modsætning til en vækstfremmende finanspolitisk konsolidering.

5.3.2

Med henblik på at nå dette mål bifalder EØSU Kommissionens interne debat om anvendelse af den såkaldte gyldne finansieringsregel (»golden rule«), der betyder, at fremtidsorienterede offentlige investeringer ikke medregnes ved beregningen af statslige nettounderskud inden for rammerne af ØMU'ens finanspolitiske regler. På den måde forhindres det, at investeringer med langsigtede nettogevinster ikke iværksættes. EØSU opfordrer til, at det drøftes, hvorvidt den gyldne finansieringsregel også kan anvendes ved sociale investeringer, der støttes af EU's strukturfonde.

5.3.3

Fremme af sociale investeringer skal desuden være et vigtigt element i revisionen af de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse i forbindelse med midtvejsevalueringen af EU 2020-strategien i 2014.

5.3.4

EØSU anser det for vigtigt, at alle aktører med ansvar for at gennemføre sociale investeringer i højere grad høres, informeres og inddrages i beslutningstagning og overvågning på alle niveauer.

5.4.1

Beslutningsgrundlaget for den fremtidige politik skal være kvalitativt bedre og mere holistisk. Generelt bør målet være en dynamisk, livscyklusorienteret og forebyggende tilgang til sociale investeringer, der i højere grad afspejler de faktiske udgifter end statiske costbenefitanalyser. (32)

5.4.2

Set i lyset af komplekse vekselvirkninger mellem forskellige politikområder er der behov for en bedre metode til måling af resultater og øget gennemsigtighed i form af f.eks. costbenefitforholdet i kombination med et samfundsmæssigt nyttebegreb eller beskrivelse af scenarierne for forskellige politiske tiltag set over tid og under hensyntagen til de mellemlange og lange perspektiver.

5.4.3

Et muligt første skridt ville være en metodisk videreudvikling af eksisterende langsigtede standardprognoser inden for specifikke, også demografirelaterede, udgiftsområder (f. eks. uddannelse, pleje, sundhed og pensioner). Rapporten om befolkningsaldringen 2015 ville være en passende lejlighed til at demonstrere resultaterne af de nødvendige og budgetterede sociale investeringer med udgangspunkt i de nationale forhold. Dette er hidtil blevet forsømt og har altid ført til forvridning og overvurdering, når det gælder omkostningsoverslaget.

5.4.4

Det er desuden et åbent spørgsmål, hvilken betydning de sociale indikatorer skal have inden for ØMU'ens eksisterende institutionelle ramme. Hvis disse skal spille en reel rolle i politikudformningen, er det under alle omstændigheder nødvendigt at fastlægge mere detaljerede indikatorer.

5.4.5

EØSU ser også med interesse på Europa-Parlamentets opfordring (33) til Kommissionen om at udvikle en resultattavle med fælles indikatorer for sociale investeringer, som omfatter en advarselsmekanisme for overvågning af fremskridt i medlemsstaterne, samt opfordringen til medlemsstaterne om at undersøge mulighederne for at oprette en »social investeringspagt«, der skal indeholde investeringsmål og en kontrolmekanisme.

5.5.1

EØSU mener, at Kommissionens forslag til politisk køreplan for gennemførelsen af den sociale investeringspakke er for defensivt og opfordrer derfor Kommissionen til at udarbejde en mere konkret og langsigtet køreplan (i det mindste frem til 2020).