16.7.2014   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 226/28

1.1

EØSU glæder sig over den nye meddelelse, som har til formål at vejlede medlemsstaterne i, hvordan de sikrer den mest effektive offentlige intervention. EØSU betragter dette som en mulighed for at tilpasse politikkerne i lyset af de erfaringer, som medlemsstaterne har gjort, og sætte fornyet skub i integrationen af det europæiske elmarked gennem et klarere fokus på forbrugernes fordele (især de mest sårbare forbrugere) og på at udrydde energifattigdom i EU.

1.2

EØSU anbefaler at præcisere, hvad der forstås ved »offentlig intervention« og »statsstøtte«. Den mest effektive offentlige intervention sikres ikke ved systematisk at mindske eller øge interventionen eller støtten, men ved at optimere den.

1.3

EØSU er fortaler for større ensartethed på europæisk plan inden for offentlig national og lokal intervention for at undgå tiltag, der risikerer at virke imod hensigten.

1.4

EØSU anbefaler Kommissionen omhyggeligt at sikre, at målene i meddelelsen ikke hindrer opfyldelsen af 2020-målene.

1.5

Et bedre integreret og mere omfattende og likvidt elmarked bør på længere sigt gavne både producenter og forbrugere (herunder SMV'er, små håndværksvirksomheder og andre mindre producenter). De nationale grænser udgør dog fortsat en alvorlig hindring med hensyn til regulering, transmissionskapacitet, prisstruktur osv.

1.6

EØSU minder om det presserende behov for at udvikle transportinfrastrukturerne og styrke sammenkoblingen af elnettene.

1.7

EØSU støtter idéen om at europæisere støtteordningerne for vedvarende energikilder og anbefaler Kommissionen i endnu højere grad at fremme mekanismerne for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme tværnational støtte.

1.8

EØSU er enigt i, at støtten til nye teknologier bør genovervejes, i takt med at de færdigudvikles. EØSU mener, at Kommissionen bør fastlægge en klar definition af »veludviklet energikilde« — en definition, som kan udbygges med tiden.

1.9

EØSU er enigt i, at det indre marked for elektricitet ikke er et mål i sig selv. Det skal indrettes, så det gavner alle forbrugere, især de mest sårbare. EØSU støtter idéen om at udvikle tiltag på europæisk plan med henblik på at styrke forbrugerne, som er nøgleaktører på det europæiske elmarked, og gøre dem til aktive forbrugere. EØSU opfordrer Kommissionen til at optrappe sin indsats i den forbindelse og udvikle tiltag og initiativer, der har til formål at sikre den mest effektive offentlige intervention, for at udrydde energifattigdom.

1.10

EØSU understreger, at elektricitet er et basalt gode og skal behandles som sådan. En medlemsstat kan i den forbindelse og under hensyn til den almindelige økonomiske interesse indføre visse forpligtelser til offentlig tjeneste. Universel adgang til energi bør være en central del af EU's energipolitik og bør indskrives i traktaten. Sikringen af den mest effektive offentlige intervention i energisektoren bør ikke føre til en reduktion eller begrænsning af de forpligtelser til offentlig tjeneste, som medlemsstaterne har valgt at indføre, af hensyn til konkurrencen. EØSU opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på dette aspekt og træffe foranstaltninger, der kan sikre en bedre beskyttelse af forpligtelserne til offentlig tjeneste og styrke dem yderligere, uanset de aktuelle økonomiske stramninger.

2.1

I 2008 satte Den Europæiske Union sig nogle ambitiøse klima- og energimålsætninger (3x20). EØSU vil i nær fremtid fremsætte en udtalelse om den nye europæiske ramme for klima- og energipolitikken for 2030, som blev offentliggjort den 22. januar 2014. Medlemsstaterne har gjort fremskridt med hensyn til at opfylde målsætningerne for vedvarende energi, og det skyldes i høj grad offentlig intervention.

2.2

I februar 2011 udtalte EU's stats- og regeringschefer desuden, at målet var at realisere det indre marked for energi senest i 2014. Kommissionen har efterfølgende offentliggjort en række dokumenter med henblik herpå. Den 15. november 2012 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse med titlen »Et fungerende indre energimarked«, der omfatter en foreløbig vurdering af det indre marked for energi og en handlingsplan for dets realisering. Meddelelsen blev efterfulgt af en offentlig høring om det indre marked for energi, om sikring af tilstrækkelig energiproduktionskapacitet og om kapacitetsmekanismer.

2.3

Den 5. november 2013 offentliggjorde Kommissionen endnu en meddelelse, »Det indre marked for elektricitets realisering og den mest effektive offentlige intervention«, samt fem dokumenter fra Kommissionens tjenestegrene med vejledninger vedrørende kapacitetsmekanismer, støtteordninger for vedvarende energikilder, ordninger for samarbejde mellem medlemsstaterne om vedvarede energi samt løsninger med hensyn til efterspørgselsreaktion.

2.4

Kommissionen bemærker, at oprettelsen af det indre marked og indsatsen for at nå klima- og energimålsætningerne har medført nye udfordringer, som kræver nye former for offentlig intervention, primært på nationalt plan, hvilket har skabt incitamentet til at udvikle og støtte vedvarende energikilder, sikre en tilstrækkelig produktionskapacitet osv.

2.5

Formålet med Kommissionens meddelelse er at vejlede medlemsstaterne i, hvordan man sikrer den mest effektive offentlige intervention, tilpasser eksisterende interventionsforanstaltninger og udvikler nye. Hvis den offentlige intervention ikke er ordentligt udformet, kan den fordreje markedet i alvorlig grad og få energipriserne til at stige for både husholdninger og virksomheder. Kommissionen har derfor opstillet en to do-liste, som skal anvendes forud for enhver offentlig intervention: det specifikke problem og dets årsag klarlægges, og det konstateres, at markedskræfterne ikke kan løse problemet; samspillet med andre energipolitiske mål vurderes, og de forskellige offentlige interventionsinstrumenter samordnes; der foretages en evaluering af alternative løsningmuligheder; indvirkningen på elektricitetssystemerne minimeres; interventionsomkostningerne begrænses; omkostningerne for producenter og privatpersoner tages i betragtning; støtten kontrolleres, evalueres og udfases, når målsætningerne er nået.

2.6

Ifølge Kommissionen er målet gradvist at opbygge et europæisk energimarked, hvor udbud og efterspørgsel fungerer ordentligt, hvor prissignalerne er i tråd med de politiske mål, hvor aktørerne har lige vilkår, og hvor energiproduktionen er effektiv. I takt med at teknologierne færdigudvikles, bør de gradvist underlægges markedsvilkår, og støtten bør med tiden ophøre. Det vil i praksis betyde, at de garanterede afregningspriser skal udfases og gradvist erstattes af pristillæg og andre støtteinstrumenter for at tilskynde producenterne til at reagere på markedsudviklingen. Kommissionen tilskynder også medlemsstaterne til at blive bedre til at samordne deres strategier for vedvarende energikilder for at mindske forbrugernes omkostninger (energipriser og energiafgifter). Støtteordningerne bør i højere grad afstemmes efter hinanden.

2.7

Meddelelsen er ikke juridisk bindende, men den fastlægger de grundlæggende principper, som Kommissionen vil anvende, når den vurderer offentlig intervention i forbindelse med støtteordninger for vedvarende energikilder, mekanismer, der påvirker kapaciteten, og foranstaltninger, der har til formål at tilpasse forbrugernes efterspørgsel. Disse principper vil derfor få indvirkning på, hvordan Den Europæiske Unions statsstøtteregler anvendes, og hvordan EU-lovgivningen på energiområdet gennemføres. Kommissionen agter også at foreslå retlige instrumenter for at sikre, at disse principper gennemføres i deres helhed.

3.2

EØSU har altid bifaldet Kommissionens initiativer til at realisere det indre marked for energi. EØSU påpeger desuden, at det i den forbindelse støtter princippet om at oprette et europæisk energifællesskab. Det Europæiske Energifællesskab vil gøre det muligt at styrke den fælles håndtering af energispørgsmål på en optimal måde ved at fremme solidaritet, samarbejde og integration, navnlig i forbindelser med markeds- og infrastrukturspørgsmål.

3.3

Det indre marked kan ikke realiseres, så længe der fortsat er »nationale grænser« for handel med energi, og den grænseoverskridende kapacitet bør behandles på præcis samme måde som linjer eller rørledninger, der ikke krydser en grænse. I meddelelsen bør det fremhæves, at også adgangen til grænseoverskridende kapacitet og ikke kun forskelle i nationale regler og bestemmelser fortsat er en stor hindring for den faktiske fjernelse af barriererne på det indre marked for energi. Eksempelvis kan udbredelsen af den såkaldte »entry-exit«-prissætnings- og kapacitetstildelingsmetode for transmission i alle medlemsstater muligvis øge den grænseoverskridende handel, og den er at foretrække frem for den såkaldte »point-to-point«-metode, da den skaber incitamenter for TSO'er (transmissionssystemoperatører) til at investere i at fjerne den type elforsyningsflaskehalse, som findes på tværs af grænserne i deres forsyningsområder. Dette vil være til gavn for alle markedsaktører, også aktørerne på markedet for fluktuerende vedvarende energikilder. Kommissionen og ACER (Agenturet for Samarbejde mellem Energireguleringsmyndigheder), bortset fra ENTSO-E (det europæiske net af transmissionssystemoperatører for elektricitet), skal gennemgå tildelingsmekanismerne og pålægge TSO'erne et ansvar for handelen med elektricitet. Det er nødvendigt at foretage en undersøgelse for at sikre, at der ikke findes potentielle »kunstige flaskehalse« ved de nationale grænser, som kan begrænse energistrømmene mellem medlemsstaterne. Sådanne »kunstige flaskehalse« kan opstå som følge af nationale protektionistiske politikker, der har til formål at indføre ensartede nationale takster, eller som følge af et potentielt kommercielt misbrug af nationale TSO'er, hvorved nationale elforsyningsflaskehalse flyttes til ydergrænserne af deres forsyningsområde. Sådanne politikker vil tilskynde TSO'er til at investere i bedre grænseoverskridende sammenkoblinger af transmissionsnettene.

3.4

EØSU slår til lyd for at styrke sammenkoblingen af elnettene med henblik på at realisere det indre marked for energi. EØSU støtter alle initiativer, der er rettet mod at lette anvendelsen af elnettene og gøre dem mere effektive med henblik på at udvikle vedvarende energikilder. Udvalget støtter således samarbejder såsom Coreso, som er forstadiet til en europæisk elcentral.

3.5

EØSU har desuden konsekvent slået til lyd for i større omfang at udnytte vedvarende energikilder (2). EØSU støtter målene i 2050-køreplanen.

3.6

Støtteordningerne for vedvarende energikilder blev indført på et tidspunkt, hvor vedvarende energikilders andel af energimikset var lav og teknologien i sin vorden. I dag er vedvarende energikilders andel af energimikset vokset markant, og det vil den også gøre i lang tid fremover. EØSU er enigt med Kommissionen i, at den offentlige intervention skal evalueres under behørig hensyntagen til nærhedsprincippet og i lyset af, hvor veludviklede energikilderne og -teknologierne er. EØSU mener dog, at Europa-Kommissionen bør fastlægge en klar definition af »veludviklet energikilde«, som skal revurderes i lyset af den fremtidige teknologiske udvikling. EØSU vil også påpege, at evalueringen og tilpasningen af støtteordningerne for vedvarende energikilder bør foregå på en måde, der sikrer, at forbrugerne, især de mest sårbare, kan få fuldt udbytte af det europæiske elmarked. EØSU anbefaler at sørge for, at denne tilpasning af støtten ikke gør det vanskeligere at nå Europa 2020-målene. EØSU anbefaler Kommissionen at være opmærksom på dette aspekt i forbindelse med udarbejdelsen af de nye EU-retningslinjer for statsstøtte på miljø- og energiområdet.

3.7

Efter samme princip bør støtten til vedvarende energikilder udfases for forholdsvist veludviklede teknologier, men samtidig behørigt koordineres med udviklingen af et velfungerende emissionsmarked. EØSU er enigt med Kommissionen i, at støtten til vedvarende energikilder bør være fleksibel, stå i et rimeligt forhold til udbyttet og være regressiv og konkurrencedygtig, så vedvarende energikilder i højere grad bliver i stand til at reagere på markedssignaler og konkurrere med konventionelle energikilder. Direkte støtte til vedvarende energikilder bør gradvist erstattes af et velfungerende ETS-marked (emissionshandelssystem) og udfases i overensstemmelse hermed.

3.8

EØSU bifalder Kommissionens initiativer, der har til formål at »europæisere« støtten til vedvarende energikilder. Kommissionen bør i endnu højere grad fremme mekanismer for samarbejde mellem medlemsstaterne med henblik på at fremme tværnational støtte, som i dag kun anvendes i begrænset omfang. »Europæiseringen« af støtten synes desuden vanskelig at gennemføre, så længe medlemsstaterne har mulighed for at udvikle individuelle politikker, »køre frihjul« eller påføre nabolandene ulemper (f.eks. skaber støtten til hurtig udvikling af vedvarende energikilder i Tyskland såkaldte »loop flows« i Polen og Tjekkiet, hvilket medfører ekstra elomkostninger i disse lande til balancering og sikring af forsyningssikkerheden). Det er lettere at løse sådanne problemer nu, mens systemet stadig er forholdsvist nyt, og ikke senere, når stiafhængigheden er blevet større.

3.9

Et særligt problem i forbindelse med integrationen af vedvarende energikilder er, at produktionen fluktuerer, hvilket medfører et behov for balancering og backup- eller reservekapacitet. I meddelelsen fremhæves risikoen for, at medlemsstaternes støtte til backup-kapacitet reelt kan støtte ineffektive kraftværker eller subsidiere fossile brændstoffer. Problemet bør mindskes ved i første omgang at udvikle effektive intradag-markeder, balancemarkeder og markeder for hjælpetjenester. Hvis disse markeder er effektive og fungerer på tværs af grænserne og giver de rette prissignaler, kan de i sidste ende regulere markedet tilstrækkelig godt til at fjerne behovet for en ekstra kapacitetsmekanisme. Alle reserve- eller kapacitetsgodtgørelsesmekanismer skal være markedsbaserede, teknologineutrale, ikke-diskriminerende og åbne for grænseoverskridende deltagelse (3).

3.10

De standarder og mekanismer, der skal sikre en tilstrækkelig produktion, er i øjeblikket forskellige fra medlemsstat til medlemsstat, fordi problemerne med balancen mellem udbud og efterspørgsel ikke er de samme i de enkelte medlemsstater. Offentlig intervention er nødvendig for at sikre forsyningssikkerheden og opbygge reserver af national karakter. Da markederne i stigende grad er forbundet til hinanden og er indbyrdes afhængige, og for at forhindre, at der findes forskellige fragmenterede systemer, bør høringer og samarbejde på tværs af grænserne imidlertid fremmes, navnlig inden for elektricitetskoordinationsgruppen, og Kommissionen bør undersøge muligheden for at skabe et marked for europæisk produktionskapacitet, som er baseret på de positive erfaringer, der hidtil er opnået.

3.11

EØSU er enigt med Kommissionen i, at offentlig intervention har stor betydning for opfyldelsen af EU's energi- og klimapolitiske målsætninger. EØSU mener ikke, at den mest effektive offentlige intervention nødvendigvis sikres ved at reducere eller øge den offentlige indsats, men ved at optimere den. EØSU mener, at denne form for intervention i endnu højere grad bør anvendes i forbindelse med bekæmpelse af energifattigdom, og at der bør gøres bedre brug af offentlig intervention i denne indsats, og opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag og initiativer på området.

3.12

Udvalget vil dog understrege, hvor vigtigt det er at tage skridt til at sikre, at den offentlige intervention på nationalt, regionalt og lokalt plan er konsekvent i hele Europa. Under visse omstændigheder kan offentlig intervention virke mod hensigten på europæisk plan.

3.13

EØSU påpeger samtidig, at energimikset henhører under den nationale suverænitet, så længe det ikke i væsentlig grad fordrejer konkurrencen, og så længe det er foreneligt med statsstøttereglerne. Eftersom offentlig intervention påvirker andre EU-lande, mener EØSU, at samordningen mellem medlemsstaterne bør styrkes, navnlig inden for rammerne af elektricitetskoordinationsgruppen, for at opnå større ensartethed på europæisk plan.

3.14

EØSU påpeger i den forbindelse, at Kommissionen bør foretage en klar sondring mellem offentlig intervention og statsstøtte.

3.15

Offentlig intervention påvirker elomkostningerne og elpriserne. Kommissionen erkender, at det er vanskeligt at fastslå de omkostninger, der er forbundet med hver enkelt energiteknologi, på et sammenligneligt grundlag, og at det derfor er vanskeligt at vurdere, hvor omfattende den offentlige intervention skal være. EØSU vil i sin kommende udtalelse nøje gennemgå Kommissionens rapport og meddelelse om energipriser og -omkostninger i Europa, som blev offentliggjort den 22. januar 2014. EØSU anbefaler på ny, at Kommissionen i denne rapport foretager en analyse af energifattigdommen i Unionen og udarbejder en europæisk strategi og køreplan for bekæmpelse af energifattigdom.

3.16

Jo større og mere omfattende og likvidt elektricitetsmarkedet er, i desto højere grad sikres dets stabilitet, og behovet for forskellige former for offentlig intervention (ad hoc-indgreb eller midlertidige indgreb), som i dag skaber koordineringsproblemer, vil falde.

3.17

Kommissionen påpegede med rette problemstillinger såsom forsyningssikkerhed og europæisk økonomis tab af priskonkurrenceevne, som ikke altid er forenelige med »20-20-20«-målene eller med målene for 2050. Opfyldelsen af klimapakkens mål øger nemlig energiomkostningerne for privatpersoner og erhvervslivet og hæmmer dermed konkurrenceevnen. Støtte til vedvarende energi kan også medføre uforholdsmæssigt lave engrospriser på elektricitet og fordreje investeringssignaler med hensyn til reservekapacitet. Der skal føres passende tilsyn med de instrumenter, der skal sikre, at »20-20-20«-målene opfyldes, for at undgå at fordrejningerne er større end fordelene.

3.18

Samtidig giver Kommissionens forslag om at fremme langtidskontrakter mellem producenter og fremtidige slutbrugere om anlæg af nye kraftværker med henblik på at sikre energiintensive industriers konkurrenceevne anledning til yderligere problemer. Kommissionen erkender, at der er risiko for markedsafskærmning, og sådanne kontrakter bør nøje undersøges for at se, om fordelene opvejer omkostningerne, eller om de reelt hæmmer konkurrencen. Energiintensive forbrugere har desuden en tendens til at være mere interesserede i konventionelle kraftværker, hvis energiforsyning er pålidelig. Støtte til sådanne kraftværker kan muligvis tilsidesætte andre EU-politikker — fra støtte til vedvarende energikilder til overholdelsen af direktivet om industrielle emissioner. I ekstreme tilfælde, hvor den industrielle forbruger i sidste ende beslutter at udflytte sine aktiviteter af en given grund, sætter det beslutningstageren i en særdeles penibel situation.

3.19

EØSU er helt enigt i, at det indre marked for elektricitet ikke er et mål i sig selv. Elmarkedet skal være til gavn for alle, især de mest sårbare forbrugere. Det er nødvendigt at gøre en indsats for at realisere det indre marked for elektricitet, eftersom det i dag er for fragmenteret. Fragmenteringen har en negativ indvirkning på de europæiske forbrugeres frihed til at vælge leverandør og budget (priserne er for høje), på energiforsyningssikkerheden og på indsatsen for at bekæmpe klimaændringer og gennemføre energiomstillingen. Der bør i EU's energipolitik lægges større vægt på at udrydde energifattigdom.

3.20

Efterspørgselsreaktionen og energieffektiviteten indeholder et enormt potentiale til at mindske spidsbelastninger, men det udnyttes ikke i tilstrækkelig grad på trods af de teknologiske fremskridt. EØSU er en stor fortaler for at tilskynde forbrugerne til at få større indflydelse på deres »energisituation« og blive »aktive forbrugere«. Teknologier som f.eks. intelligente målere skal i praksis udvikles til alle forbrugere, også de mest sårbare, og være fuldt effektive og nyttige, dvs. give letforståelige og gennemsigtige oplysninger uden ekstra omkostninger, hvilket vil fremme en intelligent tilpasning af energiefterspørgslen (og sikre datasikkerheden/datafortroligheden). EØSU bakker op om at fremme forskning og udvikling i energisektoren (især i intelligente redskaber og energilagring).

3.21

Offentlig intervention er helt afgørende, også fordi efterspørgselsreaktionen/efterspørgselsstyringen har tendens til at pålægge de sårbare forbrugere urimelige byrder. Den type støtte, der tilbydes sårbare forbrugere, skal derfor tilpasses efter deres særlige situation, og støttekriterierne bør være fair og forudsigelige.

3.22

EØSU mener ikke, at teknologier inden for efterspørgselsreaktion og efterspørgselsstyring i sig selv er tilstrækkelige til at tilpasse og mindske efterspørgslen. EØSU har anbefalet, at oplysnings- og uddannelseskampagner, der er henvendt til borgerne, bliver styrket på europæisk plan gennem forskellige initiativer, som støttes via en energisolidaritetsfond (4). EØSU støtter energirenoveringer af bygninger (herunder professionelle energisyn) for at komme problemet med utætte bygninger til livs og gradvist udfase salg og leje af sådanne bygninger.

3.23

De europæiske energiforbrugere er nogle af dem, der er mest utilfredse med markedet. De største problemstillinger, som skal løses på forbrugersiden for at støtte udviklingen af et velfungerende energimarked, vedrører bl.a. adgang til energi, objektive og troværdige tilbudsoplysninger (herunder uafhængige sammenligninger), gennemsigtige kontraktvilkår, beskyttelse mod vildledende og aggressiv markedsføringspraksis, indførelse af kvikskranker, forståelige forbrugeroplysninger, en effektiv gennemførelse af energieffektivitetsdirektivet, mulighed for let at skifte udbyder, effektive klagemuligheder, når klagerne er berettigede (5), samt foranstaltninger til bekæmpelse af energifattigdom. Det er også vigtigt at sikre en uafhængig kontrol af energimarkederne af hensyn til den fair konkurrence og forbrugerne. Fremskridt på disse områder kan sikre en bred samfundsmæssig og politisk opbakning til EU's energipolitik.

3.24

EØSU støtter forbrugere, der fremstiller deres egen lokale vedvarende energi (såkaldte prosumenter (6)). Fænomenet vinder hastigt frem i mange lande, især i Tyskland og Det Forenede Kongerige. Det er en vigtig udvikling, hvis vi skal opnå energibalance i Europa, sikre en billigere energiforsyning og nedbringe CO2-udledningen. Prosumenternes rolle på energimarkedet bidrager til bekæmpelsen af energifattigdom. Takket være intelligente net og intelligente målere kan en prosument levere energi fra et lille kraftværk. Ved udgangen af 2020 vil der være ca. 8 millioner anlæg af denne type i Det Forenede Kongerige, og de vil producere ca. 40 GW el. Over 1 00  000 personer vil være beskæftiget i sektoren. Prosumenter bør modtage offentlig støtte til at fjerne lovtekniske hindringer samt finansiel støtte/driftsstøtte i form af monterings- og vedligeholdelsestjenester, især på investeringsområdet. Der skal dog også indføres en effektiv re gulerin g for at sikre, at prosumenter kan holdes til ansvar for de ubalancer, som de måtte skabe, når de leverer energi til systemet, og for at skabe markedsbaserede instrumenter og prismekanismer, der tilskynder dem til at mindske sådanne ubalancer.

3.25

Elektricitet ikke er en vare som enhver anden. Det er et vigtigt fælles gode og skal forvaltes som sådan. En medlemsstat kan i den forbindelse og under hensyn til den almindelige økonomiske interesse indføre visse forpligtelser til offentlig tjeneste. EØSU har gentagne gange opfordret til, at universel adgang til energi bliver en af målsætningerne i EU's energipolitik og indskrives i traktaten. EØSU understreger derfor, at når medlemsstaterne har indført forpligtelser til offentlig tjeneste i henhold til direktiv 2009/72/EF, er det vigtigt at sikre, at de forpligtelser til offentlig tjeneste, som vedrører almene interesser (navnlig sikkerhed, adgang til energi/energi til overkommelige priser, forsyningsstabilitet, elkvalitet og elpriser samt miljøbeskyttelse, herunder energieffektivitet og klimabeskyttelse som defineret i direktivets artikel 3, stk. 2 og 3), ikke nedprioriteres i forbindelse med rationaliseringen af den offentlige intervention af hensyn til konkurrenceprincippet. EØSU opfordrer Kommissionen til at udvise størst mulig årvågenhed på dette område og anmoder den om at aflægge en årlig rapport om dette vigtige aspekt, ikke blot en mere specifik og detaljeret evaluering af medlemsstaternes overholdelse af forpligtelserne til offentlig tjeneste i sin årsrapport om det indre marked, men også specifikke initiativer, således at disse forpligtelser i højere grad bliver beskyttet — og endog styrket — på europæisk plan.

3.26

Gennemsigtighed og integritet i engroshandlen med energi er i sidste ende afgørende, hvis alles interesser skal beskyttes, og for at undgå overfakturering af slutbrugerne og støtte en god praksis i energiselskaberne, såvel statsejede som private. Kommissionen bør evaluere gennemførelsen af REMIT-forordningen og om nødvendigt foreslå løsninger. Hvis der sikres gennemsigtighed i engroshandelen, kan problemer såsom markedsmisbrug og konkurrencebegrænsende adfærd opdages hurtigt, og det vil understøtte konkurrencemyndighedernes intervention.