19.9.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 271/61

1.1

EØSU mener, at Kommissionens meddelelse og forslagene heri fortjener særlig opmærksomhed og bør drøftes nærmere.

1.2

EØSU er enigt med Kommissionen i behovet for en strammere lovgivning med henblik på et effektivt forbud og eksemplariske og afskrækkende sanktioner over for visse aggressive salgsmetoder fra udgivere af erhvervsvejvisere.

1.3

I betragtning af det akutte behov for at få taget stilling til dette spørgsmål, og i lyset af de omfattende og alvorlige konsekvenser, som denne praksis vurderes at ville få for den europæiske økonomi, kan EØSU gå ind for, at Kommissionen omgående og med udgangspunkt i en konsekvensanalyse fremsætter et særligt lovgivningsforslag om emnet.

1.4

EØSU mener, at der med dette for øje bør vedtages en rammelovgivning, eventuelt udviklet gennem delegerede retsakter, for at sikre en mere ensartet og effektiv håndhævelse i medlemsstaterne.

1.5

På grund af sagens karakter mener EØSU, at det juridiske grundlag bør omfatte, men ikke begrænses til, traktatens bestemmelser om gennemførelsen af det indre marked, og at dets anvendelsesområde ikke bør begrænses til grænseoverskridende transaktioner.

1.6

Samtidig peger udvalget på det nødvendige i at være opmærksom på, at mange af disse metoder er af transeuropæisk karakter, hvorfor der er behov for koordineret handling på internationalt plan.

1.7

EØSU mener imidlertid, at den bedste måde at nå målet om en sammenhængende og konsekvent lovgivning om forbud mod vildledende markedsføring på vil være en samlet revision af direktiv 2006/114/EF og 2005/29/EF, der tager fat på B2B- og B2C-relationer samtidigt og bevarer de særlige træk ved hver type inden for en fælles ramme. Kommissionen opfordres derfor til at iværksætte initiativer inden for en kort tidshorisont.

1.8

EØSU opfordrer Kommissionen til at udvikle og gennemføre supplerende foranstaltninger til bedre informering og spredning, bedre samarbejde mellem forvaltningsmyndighederne, offentlig-private platforme og interessentorganisationer, og til forbedring af de hurtige reaktionsmekanismer med henblik på at sætte en stopper for denne praksis og sikre kompensation for skader ved straks at oprette et europæisk retssystem for gruppesøgsmål som det, der blev annonceret for over 30 år siden, men gentagne gange forsinket.

1.9

EØSU erklærer sig rede til at involvere sine medlemmer i det fremtidige arbejde på dette område, hvor det mener at kunne bidrage i kraft af medlemmernes erfaring som højtkvalificerede civilsamfundsrepræsentanter for udvalgets tre interessegrupper.

2.1

På området kommerciel kommunikation mellem virksomheder er der grundlæggende regler, som det er vigtigt at overholde for at undgå konkurrenceforvridning og sikre et velfungerende marked. Hvis reglerne ikke respekteres frivilligt, må de gøres obligatoriske og håndhæves.

2.2

I sin meddelelse skitserer Kommissionen en række foranstaltninger til bekæmpelse af visse vildledende markedsføringsmetoder, som anvendes af reklamevirksomheder, især udgivere af erhvervsvejvisere.

2.3

Formålet er at sikre en bedre beskyttelse af virksomhederne, navnlig SMV'erne, i forbindelse med metoder, som består i, at udgivere af erhvervsvejvisere sender virksomheder uønskede og uanmodede opfordringer til at indføre eller ajourføre data i en erhvervsvejviser, tilsyneladende gratis, men som efterfølgende fører til årlige afgifter, som ikke har været forhandlet eller ikke er godkendt på forhånd.

2.4

Efter at have gennemført en offentlig høring har Kommissionen bebudet, at den vil styrke direktiv 2006/114/EF om vildledende og sammenlignende reklame ved udtrykkeligt at forbyde metoder, der går ud på at skjule den kommercielle hensigt med et reklamebudskab, og samtidig styrke håndhævelsen på tværs af grænser.

2.5

Kommissionen henviser endvidere til følgende:

2.6

Kommissionen anslår den finansielle skade, som denne praksis forårsager, til at ligge på mellem 1 000 og 5 000 EUR årligt for de berørte virksomheder.

3.1.1

Som det fremgår af en tidligere udtalelse, anerkender EØSU, at kommercielle budskaber i almindelighed og reklamer i særdeleshed, i alle deres afskygninger, spiller en vigtig social og økonomisk rolle, som er godt beskrevet af International Advertising Association (IAA), for så vidt angår udbredelse af innovation, befordring af kreativitet og underholdning, fremme af konkurrence samt øgede valgmuligheder (1).

3.1.1.1

Der er ikke tvivl om, at nogle reklamevirksomheder anvender upassende metoder, når de reklamerer for deres produkter og forsøger at tiltrække kunder, men det er vigtigt, at Kommissionen understreger, at selv om mange klager over vildledende praksis er rettet mod virksomheder, som udfører en sådan aktivitet, betyder det ikke, at der ikke – selv når der er tale om udgivere af erhvervsvejvisere – er tale om en legitim aktivitet, som er økonomisk nødvendig for de virksomheder, der gør brug af dem til at reklamere for deres aktiviteter.

3.1.2

EØSU anerkender, at Kommissionens meddelelse er relevant og hensigtsmæssig, selv om den hovedsagelig beskæftiger sig med problemer forbundet med de metoder, udgivere af erhvervsvejvisere benytter sig af for at tiltrække kunder.

3.1.3

Kommissionen understreger med rette problemets grænseoverskridende karakter. EØSU finder det endvidere positivt, at Kommissionen ikke blot vil sikre tilstrækkelige, men også effektivt gennemførte regler og praksisser, som kan overvåges og kontrolleres, og hvor overtrædelser kan straffes på en effektiv måde.

3.1.4

EØSU beklager, at meddelelsen ikke bygger på en egentlig konsekvensanalyse, som ville have sikret stærkere argumenter for de foreslåede løsninger, hvis omkostninger og fordele ikke er klart identificeret og vurderet.

3.1.4.1

Hertil kommer, at den konsekvensanalyse, som Kommissionen bebudede på mødet med de berørte parter den 1. marts 2013, er forsinket og ikke afgørende nok til at kunne danne grundlag for et informeret valg, selv om dens rækkevidde og samlede indhold endnu er ukendt.

3.1.5

Endvidere nærer EØSU, ikke kun ud fra en rent juridisk fortolkning, men også hvad angår en mere effektiv beskyttelse af virksomhederne, tvivl om, at det problem, som er centralt i Kommissionens overvejelser, kan placeres inden for rammerne af det direktiv, som Kommissionen agter at revidere.

3.1.5.1

Faktisk drejer den praksis, som behandles i meddelelsen, sig om kommerciel kommunikation i en rummeligere betydning. Der er ikke tale om reklame, men snarere en aggressiv og svigagtig salgspraksis, som skal placeres i en bredere kontekst, som omfatter urimelig og uredelig handelspraksis, og endog strafferetlige forhold.

3.1.5.2

Udelukket fra reklamebegrebets område er faktisk enhver type kommunikation, hvor salgsfremme af bestemte varer eller tjenesteydelser ikke er tilsigtet eller underforstået, herunder budskaber i kommercielle relationer, hvor der ikke søges solgt nye varer eller tjenesteydelser.

3.1.5.3

I henhold til direktiv 2005/29/EF betragtes en handelspraksis som vildledende, hvis den indeholder urigtige oplysninger og derfor er usandfærdig eller f.eks. i kraft af sin generelle fremstillingsform vildleder eller kan forventes at vildlede en gennemsnitsforbruger, selv om oplysningerne er faktuelt korrekte, med hensyn til et eller flere elementer og under alle omstændigheder foranlediger eller kan forventes at foranledige ham til at træffe en transaktionsbeslutning, som han ellers ikke ville have truffet: Det vil sige, at vildledende handelspraksis ikke er begrænset til fremme af produkter, men kan omfatte situationer, hvor salgsfremme af et produkt ikke er underforstået, og hvor kommunikationen er led i et kommercielt forhold.

3.1.6

I sin grønbog om illoyal handelspraksis i virksomhed-til-virksomhed-forsyningskæden for fødevarer og nonfoodvarer i Europa (2) advarer Kommissionen endvidere med rette mod risikoen for konflikt og overlapning mellem en lang række fællesskabsaktioner, som er rettet mod de samme grupper, og hvis ordninger minder om hinanden, men ikke er koordinerede, hvilket skaber stor forvirring i forbindelse med medlemsstaternes gennemførelse af retsakter (3).

3.1.7

EØSU beklager, at Kommissionen endnu ikke har afholdt drøftelser om de forskellige løsningsmuligheder og ej heller har fremført dem under den offentlige høring, men i stedet har valgt en løsning, som kan vise sig at være mindre fordelagtig for virksomhederne, herunder navnlig SMV'erne. Eftersom Kommissionen tilsyneladende allerede har besluttet, hvilken løsning den vil vælge i oktober 2013, som bebudet, forekommer det lidet hensigtsmæssigt at forelægge en konsekvensanalyse med 5 løsningsmuligheder, når valget på forhånd er truffet.

3.1.8

I lyset af at det tilsyneladende haster med at indtage en holdning til det centrale spørgsmål om udgivere af erhvervsvejvisere, som det allerede fremgår af tidligere studier og beslutninger fra Europa-Parlamentet, og i betragtning af at disse metoder anses for at være omfattende og alvorlige for EU's økonomi (4), accepterer EØSU, at Kommissionen straks fremsætter et lovgivningsforslag herom for at forhindre situationer, hvor virksomheder udsættes for vedvarende trusler om retsforfølgelse ved udenlandske domstole med stigende »administrative omkostninger« og konstante, trussellignende telefonopkald fra inkassovirksomheder.

3.1.8.1

Hertil kommer, at det ikke kun er SMV'er, men også de liberale erhverv, ikke-statslige organisationer, biblioteker, private uddannelsesinstitutioner, og endda nogle tjenester inden for den offentlige forvaltning, som har været mål for disse metoder. Derfor må de indgå i forslagets anvendelsesområde ved, at begrebet »erhvervsdrivende« udvides til at omfatte enhver, som er mål for denne praksis og ikke er dækket af andre lovgivningsinstrumenter.

3.1.9

EØSU mener imidlertid, at en mere sammenhængende tilgang ville have været at udvide begrebet urimelig handelspraksis i form af vildledende og aggressiv praksis samt sortlisten som opstillet i direktiv 2005/29/EF til relationer mellem virksomheder.

3.1.10

En yderligere positiv effekt af udvidelsen af dette direktivs anvendelsesområde ville være at sikre bedre harmonisering, så medlemsstaterne ikke ville være nødsaget til at skabe nye retsakter for at omsætte direktivet til national lovgivning, men kunne nøjes med udvide anvendelsesområdet af de eksisterende nationale love om urimelig handelspraksis og på den måde sikre korrekt gennemførelse af EU-lovgivningen (5).

3.1.11

Endvidere vil en ændring af direktiv 2006/114/EF med den noget tvetydige formulering, som Kommissionen har foreslået, ikke være nok til at sikre beskyttelse af SMV'er i de situationer, der henvises til i meddelelsen. Ud over at disse former for praksis er aggressive, men ikke vildledende i henhold til direktiv 2005/29/EF, tager de udgangspunkt i tidligere etablerede kommercielle forbindelser og kan derfor ikke betegnes som værende omfattet af reklamebegrebets område.

3.1.12

EØSU mener derfor, med forbehold af bemærkningerne i punkt 3.1.8, at Kommissionen i den nærmeste fremtid vil være nødsaget til at indlede horisontale foranstaltninger for at skabe større sammenhæng i reglerne inden for konkurrenceret samt intellektuel og industriel ejendomsret og sikre en ensartet beskyttelse af al kommerciel praksis i detailmarkedet og i alle kontraktforhold mellem erhvervsdrivende, i tråd med Europa-Parlamentets beslutning om et mere effektivt og retfærdigt detailmarked.

3.1.13

EØSU understreger derfor det nødvendige i en bedre samordning mellem GD for Retlige Anliggender, GD for Konkurrence, GD for det Indre Marked og Tjenesteydelser og GD for Erhvervspolitik i forbindelse med aktioner, der skal gennemføres på dette område og i fremtidige politik- og lovforslag i tråd med de politiske prioriteter, der er opstillet i Small Business Act.

3.1.14

Med forbehold af ovenstående og Kommissionens valg af en anden løsning fremhæver EØSU det nødvendige i en konkret definition og indholdsmæssig præcisering af begrebet »mest skadelige« former for kommerciel praksis, så det klart fremgår, hvilke former for kommerciel praksis der efter Kommissionens vurdering vil kræve mere beskyttelse end resten.

3.1.15

EØSU så endvidere gerne, at Kommissionen mere præcist angav, hvilke situationer der skal føjes til »sortlisten«, hvis eksistens den fuldt ud går ind for, eftersom listen over metoder, der skal anses for at være totalt forbudte, bør være så præcis og udtømmende som muligt. Kommissionen kan måske allerede finde tilstrækkeligt materiale til at udarbejde sortlisten i svarene på dens undersøgelse og inputtet fra forskellige interessenter på mødet den 1. marts 2013 (6).

3.1.16

EØSU så i dette tilfælde også gerne, at Kommissionen overvejede om, det ikke ville være en god ide at opstille en gråliste over praksis, som kunne betragtes som ulovlige under visse specifikke omstændigheder, hvilket afgøres af en domstol fra sag til sag.

3.1.17

EØSU mener ligeledes, at det ud over opstilling af lister, vil være nødvendigt at styrke og præcisere begrebet vildledende reklame eller ulovlig sammenlignende reklame via en systematisk tilgang inden for en bred juridisk ramme, som sikrer, at nye urimelige former for praksis kommer ind under den reviderede lovgivning.

3.1.18

Uanset bemærkningerne i punkt 3.1.8 mener EØSU, at den retlige ramme, som udgøres af direktiv 2005/29/EF, i god tid bør gøres bredere, især med henblik på en styrkelse og udvidelse af den nuværende forbrugerbeskyttelse til under præcist og omhyggeligt fastlagte betingelser i lige så høj grad at gælde visse små virksomheder og mikroforetagender, når de befinder sig i sammenlignelige situationer, hvilket allerede er tilfældet i nogle medlemsstaters retssystemer, og som disse virksomheders repræsentative foreninger og organisationer helt med rette kræver (7).

3.1.19

EØSU mener faktisk, at det drejer sig om to aspekter af samme fælles situation, og at det i høj grad er i vores interesse at revidere direktiv 2005/29/EF samtidigt og parallelt med revisionen af direktiv 2006/114/EF, da de er indbyrdes forbundne og supplerer hinanden (8). Dette skal ses i lyset af den seneste evaluering af direktiv 2005/29/EF (9).

3.1.20

Arten af denne praksis og de skyldige virksomheders optræden viser behovet for et retsinstrument for kollektive søgsmål, som sikrer effektive reaktioner og en bedre beskyttelse af de erhvervsdrivende i bilæggelsen af eventuelle tvister, ikke kun for at sætte en stopper for disse metoder (10), men også for at garantere tilstrækkelig skadeserstatning.

3.2.1

EØSU mener, at Kommissionen allerede nu bør præcisere retsgrundlaget for de foranstaltninger, der skal træffes, og mere specifikt, om det kun drejer sig om foranstaltninger til støtte for fuldførelsen af det indre marked, eller om der også er tale om andre foranstaltninger.

3.2.2

Med henblik på at sikre større retssikkerhed og mere effektiv harmonisering mener EØSU endvidere, at en forordning vil være det mest hensigtsmæssige retsinstrument til dette formål.

4.1

Med hensyn til den foreslåede tidsplan, bifalder EØSU de etaper, som Kommissionen har fastlagt, herunder navnlig at der straks etableres et netværk af myndigheder, der skal forbedre håndhævelsen af direktivet om vildledende og sammenlignende reklame og udveksle oplysninger.

4.2

EØSU glæder sig endvidere over oprettelsen af en samarbejdsprocedure for håndhævelse af lovgivningen i stil med den, der opereres med i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2006/2004 om samarbejde mellem nationale myndigheder med ansvar for håndhævelse af lovgivning om forbrugerbeskyttelse. Herved indføres der en forpligtelse til gensidig bistand mellem medlemsstaterne på dette område og foranstaltninger til identificering af de myndigheder, der er ansvarlige for gennemførelse af lovgivningen, uden at dette i øvrigt påvirker mulighederne for offentlig-private platforme, som f.eks. findes i Holland, og for at udvide samarbejdet til at omfatte interessentorganisationer.

4.3

EØSU foreslår derfor i lighed med det, der praktiseres på forbrugerbeskyttelsesområdet (11) og i forbindelse med tvistbilæggelse, at der skabes et europæisk støttenetværk for SMV'er for bilæggelse af grænseoverskridende konflikter med henblik på at lede virksomheder, der er ofre for svig, i retning af de mest hensigtsmæssige retsmidler.

4.4

Endvidere mener EØSU, at uddannelses- og informationsaktioner samt udveksling af god praksis bør fremmes i alle virksomheder for at gøre dem opmærksomme på de farer, der er forbundet med deres aktiviteter.

4.5

EØSU er endvidere klar over, at de fleste tilfælde af vildledende praksis forekommer i digital sammenhæng, og anser det for nødvendigt at fremme en mere kraftfuld og hensigtsmæssig strategi til beskyttelse af SMV'er og i den forbindelse tage hensyn til de metoder, der anvendes af internettets tjenesteydere, og de kontraktforhold, der gælder i platforme som e-bay eller platforme, der er skabt specifikt med henblik på kommercielle transaktioner mellem erhvervsdrivende.

4.6

Kommissionen bør tillige tage højde for disse metoders internationale dimension inden for rammerne af sin repræsentation ved OECD (12). EU og medlemsstaterne opfordres til at indlede drøftelser med OECD om at udvide OECD's retningslinjer for beskyttelse af forbrugerne mod svigagtig handelspraksis på tværs af grænser (Guidelines for Protecting Consumers from Fraudulent Commercial Practices Across Borders) til også at omfatte B2B.

EØSU foreslår, at EUROPOL igangsætter et forskningsprojekt vedrørende massemarkedsføringssvig i EU, der ser på omfanget af de økonomiske konsekvenser, og hvor mange der rammes, og undersøger den rolle som de største grænseoverskridende aktører spiller, og om overskud herfra eventuelt bruges til at finansiere andre ikke-lovlige aktiviteter eller foretagender.

4.7

Endelig henleder EØSU opmærksomheden på det nødvendige i, at Kommissionen sikrer de finansielle midler, der er nødvendige for gennemførelsen af de foreslåede foranstaltninger.

4.8

Med hensyn til det fremtidige arbejde ønsker EØSU specifikt at nævne, at det er rede til at deltage heri via sine medlemmer, som kan bidrage i kraft af deres erfaring som højtkvalificerede civilsamfundsrepræsentanter for udvalgets tre interessegrupper.

a)

Praksis i forbindelse med onlinetransaktioner, hvor informationer vedrørende transaktionen ikke gives på samme måde til alle berørte parter, hvilket fører til diskrimination mod nogle af parterne.

b)

Praksis i forbindelse med onlineauktioner og -salg (e-bay). Det er blevet klart, at det i sådanne situationer bedst kan betale sig at lade sig registrere sig som forbruger, da det giver bedre garantier.

c)

Praksis, som indebærer præsentation af certificerede produkter uden nogen form for akkreditering.

d)

Praksis, hvor virksomheder, der hævder at høre ind under en offentlig myndighed, forpligter erhvervsdrivende til at abonnere på en ydelse eller købe et bestemt produkt ved at forlede dem til at tro, at de derved overholder skatte- eller sikkerhedsbestemmelser.

e)

Praksis, som omfatter salg af varer på det tværnationale marked uden på forhånd at gøre køberne opmærksomme på, at eftersalgsservice ikke garanteres uden for produktets oprindelsesland.

f)

Praksis, som indebærer oprettelse af sammenlignende websteder, som hovedsagelig tager sigte på at overtale den erhvervsdrivende til at købe det pågældende produkt ved at præsentere det som det, der passer bedst til hans virksomhedsprofil. I virkeligheden giver nogle af disse sammenlignende værktøjer, navnlig inden for finanssektoren, ingen oplysninger om webstedets karakter eller om dets finansieringsmetode.

g)

Skjult digital reklamevirksomhed via offentliggørelse af svar på sociale netværk omfattende forbrugere/virksomheder (som normalt er ansat og betalt af virksomheden) med henblik på at opfordre den erhvervsdrivende til at anvende den pågældende virksomhed.

h)

Praksis, der gør brug af sammenlignende tests, som er forældede eller slet ikke eksisterer.

i)

Praksis, som forudsætter stiltiende samtykke fra den erhvervsdrivende til at købe et produkt eller abonnere på en ydelse.