2.3.2013   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 62/77

—

er overbevist om, at forslaget kan bidrage til at fremme de europæiske og tværnationale debatter og være med til at skabe en europæisk bevidsthed;

—

går ind for, at opnåelsen af en europæisk retlig status kræver overholdelse af høje standarder med hensyn til forvaltning, regnskabspligt og gennemsigtighed;

—

bifalder, at det i forordningen er nedfældet, at hvad angår den fase, hvor de politiske partier og de tilknyttede fonde anmoder Europa-Parlamentet om registrering som europæisk politisk parti og politisk fond, skal de regionale parlamentariske forsamlinger tages i betragtning i samme grad som det europæiske og det nationale;

—

opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at inddrage Regionsudvalget i denne proces, hvor overholdelsen af EU's grundlæggende værdier kontrolleres;

—

finder fordelingen af EU-finansieringen acceptabel, men ønsker at foreslå, at fordelingen også tager antallet af repræsentanter i Regionsudvalget med i beregningen;

—

foreslår, at det tillades, at der anvendes EU-midler til europæiske folkeafstemninger, eller til europæiske borgerinitiativer.

Ordfører

István SÉRTŐ-RADICS (HU/ALDE), borgmester i Uszka

Basisdokument

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde

COM(2012) 499 final – 2012/0237 (COD)

1.

bifalder Europa-Parlamentets og Rådets forslag til forordning om statut for og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde, som Kommissionen offentliggjorde den 12. september 2012. Dette forslag erstatter og ophæver forordning 2004/2003/EF, der hidtil har fastlagt bestemmelserne for de politiske partier og politiske fonde;

2.

ønsker at yde et bidrag til udformningen af dette lovforslag, der bl.a. på lokalt og regionalt plan kan øge interessen for europæiske politiske beslutninger og for regionsudvalgsmedlemmernes engagement med hensyn til at udforme disse beslutninger, især da udvalget består af politiske grupper;

3.

fremhæver, at det gør en indsats for at gøre unionsborgerskabet (1) mere populært og for at fremme uddannelse i det (2), hvilket udvalget på det seneste har gjort detaljeret rede for i flere udtalelser;

4.

betoner især sit engagement i at fremme unionsborgerskabet og de dertil knyttede rettigheder, navnlig stemmeretten. Regionsudvalgets aktiviteter i forbindelse med "Borgernes Europaår 2013", vil fokusere på dette tema (3);

5.

fremhæver, at der er vigtigt, at unionsborgerskabet bidrager til at fremme et europæisk demokrati ved at inddrage borgerne i den europæiske integrationsproces. Det er i unionsborgernes interesse, at et europæisk repræsentativt demokrati kan blomstre. I EU's lovgivningsproces har de egentlige tværnationale europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde stor betydning som talerør for borgerne på europæisk plan;

6.

er overbevist om, at forslaget kan bidrage til at fremme de europæiske og tværnationale debatter og være med til at skabe en europæisk bevidsthed. Forslaget kan desuden øge borgernes interesse for EU-valgene, øge valgdeltagelsen og styrke EU's demokratiske legitimitet;

7.

bifalder forordningens overordnede mål, der er at øge synligheden, anerkendelsen, effektiviteten, gennemsigtigheden og ansvarligheden for europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde;

8.

mener, at det er absolut nødvendigt med en stærkere tilknytning mellem de europæiske politiske partier og de europæiske politiske fonde, og er enigt i, at et politisk parti kun bør have én formelt tilknyttet europæisk politisk fond.

9.

mener, at indførelsen af en fælles europæisk retlig status vil være et vigtigt skridt hen imod en europæisk politisk enhed. Den europæiske statut giver de europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde mulighed for at registrere sig som europæiske og derved opnå en retlig status baseret på EU-retten, hvilket vil frigøre dem fra de forskellige nationale retlige former, de hidtil har været omfattet af; bemærker imidlertid, at medlemsstaterne skal gennemføre forslaget korrekt for at det kan opfylde denne funktion;

10.

understreger, at rammerne for den europæiske statut, som Kommissionen foreslår, baserer sig på erfaringer fra de partier, karteller og fonde, der er registret på nationalt plan og fortsat eksisterer, og som nyder bred anerkendelse, men det fremsatte forslag har visse begrænsninger (navnlig med hensyn til den uafhængige europæiske retlige status), hvilket tyder på, at der i udformningen af den nye statut ikke i fuldt omfang er taget højde for de erfaringer, som de europæiske politiske partier har indhøstet siden 2004;

11.

fremhæver, at opbygningen af en egentlig europæisk retlig statut er af fundamental betydning for de europæiske politiske partier og de tilknyttede europæiske politiske fonde, da den giver dem mulighed for på ensartede betingelser at vælge at være hjemmehørende i en hvilken som helst medlemsstat alt efter deres individuelle natur og politiske identitet;

12.

betoner derfor, at det er vigtigt, at den europæiske retlige status, som denne forordning indfører, tager højde for de nationale lovgivninger. Det anbefaler dog de europæiske institutioner at overveje at give form til en egentlig europæisk retlig status i fremtiden;

13.

går ind for, at opnåelsen af en europæisk retlig status kræver overholdelse af høje standarder med hensyn til forvaltning, regnskabspligt og gennemsigtighed;

14.

mener, at det er et vigtigt skridt, at betingelserne for og krav til opnåelse af en europæisk retlig status omfatter nøje overholdelse af de værdier, som EU bygger på, og at der lægges endnu mere vægt herpå med hensyn til fortsat bevarelse af denne status. Dette indlysende forhold har hidtil været et kriterium for ansøgerlandenes tiltrædelse, men denne forordning ophøjer EU's grundlæggende værdier til kriterier, der kan og bør kontrolleres inden for rammerne af en politisk opfølgning;

15.

bifalder, at det i forordningen er nedfældet, at hvad angår den fase, hvor de politiske partier og de tilknyttede fonde anmoder Europa-Parlamentet om registrering som europæisk politisk parti og politisk fond, skal de regionale parlamentariske forsamlinger tages i betragtning i samme grad som det europæiske og det nationale. Da strukturerne i medlemsstaterne er forskellige, er det dog nødvendigt med en afklaring omkring de politiske mellemniveauer (delstat, region, amt, departement, provins);

16.

bifalder, at Europa-Parlamentet årligt vil føre kontrol med de europæiske politiske partier og europæiske politiske fond, hvad angår overholdelsen af de krav og betingelser, der er fastsat i forordningen, og at det på anmodning kan kontrollere, om et parti eller en fond fortsat overholder de værdier, som EU bygger på;

17.

opfordrer Rådet og Europa-Parlamentet til at inddrage Regionsudvalget i denne proces, hvor overholdelsen af EU's grundlæggende værdier kontrolleres;

18.

anbefaler, at det under alle omstændigheder bliver obligatorisk at inddrage Regionsudvalget i de tilfælde, hvor det parti, der kontrolleres, er repræsenteret i Regionsudvalget.

19.

minder om, at det i sin udtalelse om de nye flerårige finansielle rammer for perioden efter 2013 (4) har peget på, at det er nødvendigt at afsætte tilstrækkelige ressourcer til fremme af borgernes deltagelse i indsatsen for at fremme grundlæggende rettigheder og demokrati og for at konkretisere unionsborgerskabet. Egentlige tværnationale europæiske politiske partier og deres tilknyttede europæiske politiske fonde har afgørende betydning som talerør for borgerne på europæisk plan og brobygger mellem politikker på nationalt plan og EU-plan;

20.

noterer sig, at der i Kommissionens forslag er en forskel mellem kriterierne for opnåelse af den retlige status og kriterierne for modtagelse af finansiel støtte;

21.

er indforstået med, at tildelingen af EU-midler til europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde fortsat vil ske via Europa-Parlamentets budget;

22.

bifalder, at anerkendelse som et europæisk politisk parti eller en europæisk politisk fond og dermed opfyldelse af de betingelser og krav, der gælder i den forbindelse, er en forudsætning for at kunne søge om finansiering via EU-budgettet;

23.

finder fordelingen af EU-finansieringen acceptabel (15 % fordeles ligeligt til partierne, 85 % i forhold til antallet af valgte i Europa-Parlamentet), men ønsker at foreslå, at fordelingen også tager antallet af repræsentanter i Regionsudvalget med i beregningen;

24.

bifalder, at forslaget hæver loftet for tilladte gaver pr. år og pr. donor (fysiske eller juridiske personer) fra de nugældende maksimalt 12 000 euro til 25 000 euro for at give de politiske partier og fonde bedre mulighed for at opbygge egne ressourcer;

25.

bakker op om princippet og fremgangsmåden, ifølge hvilke EU-midler ikke må anvendes til direkte eller indirekte finansiering af nationale, regionale eller lokale valg eller andre politiske partier og navnlig ikke af nationale politiske partier eller kandidater. Dette ville stride imod den supranationale ånd i forslaget;

26.

kan derimod ikke forstå, hvorfor europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde ikke kan anvende egne indtægter til at finansiere kandidater til nationale, regionale eller lokale valg, så længe disse repræsenterer de europæiske politiske partier;

27.

forstår sigtet med også at forbyde anvendelsen af EU-midler til nationale, regionale eller lokale folkeafstemningskampagner (f. eks. om ændring af traktaten), men foreslår, at det overvejes at tillade, at der anvendes EU-midler til europæiske folkeafstemninger eller til europæiske borgerinitiativer.

28.

er overbevist om, at de europæiske politiske partier i deres arbejde vil blive i stand til mere og mere effektivt at udtrykke og kanalisere borgernes vilje med hensyn til valgte hverv og andre repræsentative embeder på europæisk niveau, og at de vil kunne skabe et mere direkte bånd mellem de europæiske og det lokale/regionale myndighedsniveauer;

29.

understreger behovet for at sikre, at EU-borgerne i medlemsstaterne har fuld adgang til information, hvilket er en forudsætning for deres aktive deltagelse i det politiske liv, og ser gerne, at medlemmerne gør en indsats for, der i medlemsstaterne bliver skabt en adgang til information (5). Egentlige tværnationale europæiske politiske partier kan også spille en stor rolle i denne henseende;

30.

erkender, at eksistensen af egentlige tværnationale europæiske politiske partier i fremtiden kan føre til, at kandidater til lokale og regionale valg stiller op for et europæisk politisk parti i stedet for for deres nationale eller regionale partier, hvilket vil tydeliggøre den direkte forbindelse mellem europæisk politik og lokal/regional politik;

31.

bakker op om den politiske vilje til at sikre, at den europæiske retlige status og de dertil knyttede regler for finansiering træder i kraft længe før valget til Europa-Parlamentet i 2014, og til at de også kan finde anvendelse for europæiske politiske partiers og europæiske politiske fondes finansiering af kampagner på lokalt/regionalt niveau knyttet til europæiske borgerinitiativer.

32.

mener, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet, idet reglerne vedrørende en europæisk retlig status og finansiering af europæiske politiske partier og europæiske politiske fonde kun kan fastlægges på EU-niveau;

33.

bemærker, at det vil være et konkret udtryk for flerniveaustrukturen i det begyndende demokratiske EU-system, hvis det i forordningen fastsættes, at Regionsudvalget kan deltage i kontrollen af de europæiske politiske partiers og de europæiske politiske fondes overholdelse af EU's grundlæggende værdier;

34.

mener, at forslaget generelt er i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, idet det ikke går videre, end hvad der er nødvendigt for at opnå de mål, der er fastsat på europæisk niveau;

35.

finder det selvmodsigende, at selv om forslaget tager sigte på at skabe en ny europæisk retlig form for begge enheder (partier og fonde), vil de i de fleste aspekter af deres praktiske aktiviteter fortsat fungere på basis af en retlig form, der er anerkendt i retssystemet i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende;

36.

beklager, at der ikke er foretaget en konsekvensanalyse af forslaget;

37.

erkender, at Kommissionen har hørt parterne og taget disse høringer i betragtning i udarbejdelsen af forslaget, men det fremgår ikke klart af dette, om det lokale og regionale niveau er blevet inddraget i høringerne;

38.

anmoder Europa-Parlamentet om også at inddrage Regionsudvalget i evalueringen af den europæiske retlige status og den finansieringsordning, som forslaget omhandler, og som vil blive gennemført det tredje år efter det næste valg til Europa-Parlamentet.