7.12.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 377/128

—

der henviser til forespørgslen af 24. februar 2011 til Kommissionen om en ILO-konvention om hushjælp (O-000092/2011 - B7-0305/2011),

—

der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne (1),

—

der henviser til sin beslutning af 15. januar 2008 om en fællesskabsstrategi for sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen 2007-2012 (2),

—

der henviser til sin beslutning af 19. oktober 2010 om kvindelige arbejdstagere i usikre ansættelsesforhold (3),

—

der henviser til sin beslutning af 20. oktober 2010 om mindsteindkomstens betydning for bekæmpelse af fattigdom og fremme af et samfund med plads til alle (4),

—

der henviser til sin beslutning af 6. juli 2010 om atypiske arbejdskontrakter, jobsikkerhed, flexicurity og nye former for arbejdsmarkedsdialog (5),

—

der henviser til Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (rammedirektiv) (6) og til dets særdirektiver,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse af 24. maj 2006 om fremme af anstændigt arbejde for alle - EU's bidrag til gennemførelsen af dagsordenen for anstændigt arbejde i verden (KOM(2006)0249) (7) og til Europa-Parlamentets beslutning af 23. maj 2007 om fremme af anstændigt arbejde til alle,

—

der henviser til rapport IV(1) og IV (2) om værdigt arbejde til personer beskæftiget som hushjælp, som ILO udarbejdede med henblik på den 99. samling i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2010, og rapport IV(1) (eller den såkaldte brunrapport) og IV(2) (eller den såkaldte blårapport, der er offentliggjort i to bind) om værdigt arbejde til personer beskæftiget som hushjælp udarbejdet med henblik på den 100. samling i Den Internationale Arbejdskonference i juni 2011,

—

der henviser til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om professionalisering af husligt arbejde (8),

—

der henviser til Den Europæiske Konvention til Beskyttelse af Menneskerettighederne og de Grundlæggende Frihedsrettigheder, særlig artikel 4, stk. 1, der forbyder slaveri og trældom, og artikel 14, der forbyder forskelsbehandling,

—

der henviser til den europæiske konvention om vandrende arbejdstageres retsstilling (1977),

—

der henviser til den europæiske overenskomst om "au-pair"-ansættelse (1969),

—

der henviser til henstilling 1663 i tilknytning til det europæiske charter om rettigheder for hushjælp (2004),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 115, stk. 5, og artikel 110, stk. 2

A.

der henviser til, at krisen har bortraderet millioner af arbejdspladser og forværret jobusikkerheden og fattigdommen, og til, at 17 % af EU's indbyggere er truet af fattigdom samt til, at 23 millioner EU-borgere er arbejdsløse,

B.

der henviser til, at meget husligt arbejde i nogle lande foregår som led i den uformelle økonomi, under usikre ansættelsesforhold og/eller som sort arbejde,

C.

der henviser til, at husligt arbejde i industrilandene tegner sig for mellem 5 og 9 % af al beskæftigelse, at hovedparten af de beskæftigede inden for denne sektor er kvinder, at sådant arbejde er undervurderet, underbetalt og uformelt, og at den sårbare situation, som personer, der udfører husligt arbejde, befinder sig i, betyder, at de ofte forskelsbehandles og let kan udsættes for ulige, uretfærdig eller grov behandling,

D.

der henviser til, at vandrende arbejdstagere, der påtager sig lavtkvalificerede midlertidige jobs i udkanten af arbejdsmarkedet eller jobs som hushjælp, kan blive udsat for dobbelt forskelsbehandling, eftersom de ofte arbejder på dårlige, uordnede vilkår, og til, at der bør gøres en indsats for at mindske tilfældene af dårlig behandling, uregelmæssig betaling af eller vold eller seksuelle overgreb mod vandrende arbejdstagere, og til, at de ofte er uvidende om deres rettigheder, har begrænset adgang til offentlige tjenesteydelser, har begrænset kendskab til det lokale sprog og mangler sociale netværk, samt til, at hushjælp, der ledsager deres arbejdsgiver fra et tredjeland, er særligt sårbar,

E.

der henviser til, at formålet med konventionen er at sikre juridisk anerkendelse af husligt arbejde som arbejde, udvide rettighederne til alle former for husligt arbejde og forhindre krænkelser og misbrug, således at der skabes en retlig ramme for alle arbejdstagere, der er beskæftiget med husligt arbejde, og sikre, at deres arbejde ikke finde sted uden for de lovgivningsmæssige rammer,

F.

der henviser til, at mange arbejdsgivere til personer, der udfører husligt arbejde, selv mangler forståelse eller passende rådgivning og bistand, for så vidt angår arbejdsret, social sikring og arbejdsgivernes forpligtelser over for personer, der udfører husligt arbejde,

G.

der henviser til, at au pairs er en gruppe af arbejdstagere, der udfører husligt arbejde, som ofte ikke betragtes som regulær arbejdskraft; der henviser til, at talrige rapporter tyder på, at dette kan føre til misbrug, idet au pairs f.eks. tvinges til at arbejde uforholdsmæssigt mange timer; der henviser til, at au pairs skal beskyttes på samme måde som andre former for hushjælp,

1.

bifalder og støtter ILO's initiativ til en konvention suppleret med en henstilling om anstændigt arbejde for hushjælp; opfordrer de EU-lande, som er medlemmer af ILO, til at vedtage disse instrumenter på ILO-konferencen i juni 2011; opfordrer EU's medlemsstater til hurtigt at ratificere og gennemføre konventionen og henstillingen;

2.

mener, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en ILO-konvention om anstændigt arbejde for hushjælp kan få en virkning ved at reducere antallet af arbejdende fattige;

3.

mener, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en sådan overenskomst ville imødekomme behovene hos en af de mest udsatte kategorier af arbejdstagere;

4.

mener, at vedtagelse, ratifikation og gennemførelse af en sådan konvention ikke blot vil forbedre forholdene for det store antal kvinder på arbejdsmarkedet for husligt arbejde ved at garantere dem ordentlige arbejdsforhold, men også vil styrke deres grad af social integration;

5.

støtter fuldt ud den rettighedsbaserede tilgang til beskæftigelse, der fremmes i udkastet til konvention og henstilling; anerkender, at der sættes fokus på at skabe anstændigt arbejde for hushjælp, og støtter definitionen af hushjælp i konventionen; glæder sig over, at konventionen klart fastslår, at enhver arbejdstager, der er omfattet af denne definition, har ret til at blive behandlet i overensstemmelse med de grundlæggende arbejdstagerrettigheder, social sikring, ikke-diskrimination og ligebehandling, mens de søger arbejde eller er i beskæftigelse, beskyttelse mod misbrug fra vikarbureauer, uddannelse og karriereudvikling, sundhed og sikkerhed, barselsorlov og bestemmelser om arbejdstid/hviletid, beskyttelse mod misbrug og chikane, foreningsfrihed og repræsentation, kollektive forhandlinger, kollektive aktioner og livslang læring; støtter det faktum, at konventionen indeholder krav om en mindstealder for beskæftigelse og afskaffelse af lønforskelle på grund af køn eller etnisk tilhørsforhold;

6.

kræver bredere adgang til lettilgængelige og prismæssigt overkommelige børnepasningsmuligheder af høj kvalitet og ældreplejefaciliteter for dermed at bidrage til at sikre, at arbejdstagere ikke tvinges til at udføre disse opgaver på en uformel basis; understreger endvidere, at det er vigtigt, at usikre jobs i form af plejearbejde i hjemmet i videst mulig omfang ændres til ordentlig, velbetalt, langsigtet beskæftigelse;

7.

kræver, at der gennemføres en kampagne for gradvis omdannelse af usikkert arbejde til fast arbejde; kræver godkendelse af et program, der har til formål at uddanne arbejdstagere om konsekvenserne af usikkert arbejde, herunder de arbejdsmiljø- og sikkerhedsmæssige konsekvenser;

8.

mener, at anvendelsen af bedste praksis fra visse regioner eller medlemsstater, f.eks. i form af standardkontrakter, kunne skabe mere stabile former for beskæftigelse for hushjælp i private hjem;

9.

mener, at konventionen bør fokusere på at fremme produktiv og udbytterig beskæftigelse af høj kvalitet og udvikling af arbejdsretlige bestemmelser, som effektivt beskytter rettighederne for personer, der er beskæftiget med hushjælp, og sikrer dem ligebehandling, giver et maksimalt niveau for beskyttelse og sikre deres personlige værdighed;

10.

bemærker, at tendensen i retning af en stigning i andelen af ikke-standardmæssige eller atypiske kontrakter har en stærk køns- og generationsmæssig dimension, og at dette bør anerkendes i forslaget til konvention og henstilling;

11.

påpeger, at den høje arbejdsløshed og segmenteringen af arbejdsmarkedet skal bekæmpes ved at give alle arbejdstagere samme rettigheder og investere i jobskabelse, kvalifikationer og livslang læring;

12.

understreger, at bekæmpelsen af sort arbejde bør ledsages af foranstaltninger, der kan skabe varige og bæredygtige beskæftigelsesalternativer og støtte mennesker i at få adgang til det åbne arbejdsmarked, herunder gennem ægte selvstændig beskæftigelse;

13.

Mener, at konventionen bør indeholde politikker, der sætter alle mennesker, herunder de svageste og dårligst stillede, i stand til at få effektiv adgang til det formelle arbejdsmarked og til lige muligheder;

14.

opfordrer medlemsstaterne til at ratificere den internationale konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres og deres familiemedlemmers rettigheder, der blev vedtaget af FN's generalforsamling den 18. december 1990 (9);

15.

mener, at problematikken omkring ikke-registreret arbejde skal løses; fastholder, at sektoren for husligt arbejde er præget af en høj grad af uformelle forhold og sort arbejde, at mange vandrende arbejdstagere er beskæftiget i denne sektor, og at deres rettigheder ofte krænkes; mener ligeledes, at det er af afgørende betydning at bekæmpe de mere usikre job generelt, da det er velkendt, at dette problem navnlig berører de vandrende arbejdstagere og forværrer deres i forvejen sårbare situation;

16.

Er af den opfattelse, at det kunne blive nødvendigt at tilpasse lovgivningen med henblik på fleksible og sikre kontrakter, der sikrer ligebehandling; finder det vigtigt at undersøge den specifikke situation, som vandrende arbejdstagere og deres familier står i;

17.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og ILO.