This document is an excerpt from the EUR-Lex website
Document 52011DC0308
COMMUNICATION FROM THE COMMISSION TO THE EUROPEAN PARLIAMENT, THE COUNCIL AND THE EUROPEAN ECONOMIC AND SOCIAL COMMITTEE Fighting Corruption in the EU
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Bekæmpelse af korruption i EU
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Bekæmpelse af korruption i EU
/* KOM/2011/0308 endelig */
MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG SOCIALE UDVALG Bekæmpelse af korruption i EU /* KOM/2011/0308 endelig */
MEDDELELSE
FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET, RÅDET OG DET EUROPÆISKE ØKONOMISKE OG
SOCIALE UDVALG INDHOLDSFORTEGNELSE 1........... Indledning....................................................................................................................... 3 2........... bedre
kontrol med indsatsen for at bekæmpe korruption.................................................. 5 2.1........ Gældende
kontrol- og evalueringsmekanismer................................................................. 5 2.2........ EU's
rapport om bekæmpelse af korruption.................................................................... 6 3........... Bedre
gennemførelse af de gældende instrumenter til bekæmpelse af korruption............... 9 3.1........ Rådets
rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af bestikkelse i den private sektor 9 3.2........ Andre
internationale instrumenter til bekæmpelse af korruption....................................... 10 3.3........ Samarbejde
mellem EU og de gældende internationale mekanismer til bekæmpelse af korruption 10 4........... Større
fokus på korruption i EU's interne politikker........................................................ 11 4.1........ Retshåndhævelse
og retligt samarbejde og politisamarbejde inden for EU....................... 11 4.1.1..... Retligt
samarbejde og politisamarbejde.......................................................................... 11 4.1.2..... Finansiel
efterforskning og inddrivelse af aktiver............................................................. 12 4.1.3..... Beskyttelse
af informanter............................................................................................. 12 4.1.4..... Uddannelse
af personale ved de retshåndhævende myndigheder.................................... 13 4.2........ Offentlige
indkøb.......................................................................................................... 13 4.3........ Samhørighedspolitikken
skal støtte udbygningen af den administrative kapacitet.............. 13 4.4........ Regnskabsstandarder
og lovpligtig revision for EU-virksomheder................................... 14 4.5........ Forebyggelse
og bekæmpelse af politisk korruption....................................................... 14 4.6........ Bedre
statistikker.......................................................................................................... 15 4.7........ Sportens
integritet......................................................................................................... 15 4.8........ EU's
offentlige midler skal beskyttes mod korruption..................................................... 15 5........... Større
fokus på korruption i EU's eksterne politikker..................................................... 16 5.1........ Kandidatlande,
potentielle kandidatlande og nabolande.................................................. 16 5.2........ Samarbejds-
og udviklingspolitikken............................................................................. 17 5.3........ Handelspolitik............................................................................................................... 17 6........... Konklusion................................................................................................................... 18 Bekæmpelse af korruption i EU
1.
Indledning
Fire ud af fem EU-borgere anser korruption[1] for at være et alvorligt
problem i deres hjemland[2].
Selv om Den Europæiske Union i de seneste årtier har bidraget betydeligt til at
skabe et mere åbent og gennemsigtigt Europa, er det klart, at der stadig er
meget, der skal gøres. Det kan ikke accepteres, at ca. 120 mia. EUR om året
eller 1 % af EU's bruttonationalprodukt[3]
går tabt på grund af korruption. Dette er på ingen måde et nyt problem i EU, og
vi vil ikke kunne komme korruption fuldstændig til livs i vore samfund, men det
er sigende, at det gennemsnitlige tal for EU-27 i Transparency Internationals
indeks for iagttaget korruption kun har forbedret sig beskedent i de seneste ti
år[4]. Selv om der er forskel på arten og omfanget af
korruption, skader korruption alle EU-medlemsstater og EU som helhed.
Korruption medfører økonomisk skade, idet den fører til et lavere
investeringsniveau, forhindrer det indre marked i at fungere retfærdigt og
reducerer de offentlige finanser. Korruption har skadelige sociale
konsekvenser, eftersom organiserede kriminelle grupper anvender korruption til
at begå anden grov kriminalitet som f.eks. narkotika- og menneskehandel. Hvis
der ikke gøres noget ved problemet, vil korruption desuden kunne underminere
tilliden til demokratiske institutioner og svække de politiske lederes
ansvarlighed. Der er i de seneste årtier blevet gjort en indsats på internationalt
niveau, EU-niveau og nationalt niveau for at begrænse korruption[5]. På EU-niveau er det retlige
grundlag for korruptionsbekæmpelse blevet udviklet takket være vedtagelsen af
lovgivning om korruption i den private sektor[6]
og EU's tiltrædelse af De Forenede Nationers konvention mod korruption[7]. I traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde erkendes det, at korruption er en alvorlig forbrydelse med
en grænseoverskridende dimension, som medlemsstaterne ikke er fuldt rustede til
at bekæmpe alene[8].
Foranstaltninger til bekæmpelse af korruption er i et vist omfang blevet
integreret i en række EU-politikker[9]. Den retlige ramme for korruptionsbekæmpelse er dog fortsat gennemført
uensartet blandt medlemsstaterne og overordnet set ikke gennemført på
tilfredsstillende vis. EU-lovgivningen til bekæmpelse
af korruption er ikke blevet gennemført i alle medlemsstater[10]. Visse lande har endnu ikke
ratificeret de vigtigste internationale instrumenter til bekæmpelse af
korruption. Hvad der er endnu vigtigere er, at håndhævelsen ofte er
utilstrækkelig i praksis, selv i de tilfælde hvor der findes institutioner
og lovgivning til bekæmpelse af korruption[11].
Dette viser, at ledere og beslutningstagere mangler
politisk vilje til at bekæmpe korruption i alle dens former – politisk
korruption, korruption begået af eller med organiserede kriminelle grupper,
korruption inden for den private sektor eller småkorruption. Der er derfor et
klart behov for at fremme den politiske vilje til at bekæmpe korruption og øge
sammenhængen mellem de politikker og foranstaltninger til bekæmpelse af
korruption, som vedtages i medlemsstaterne. Kommissionen vil derfor indføre en ny
mekanisme, EU's rapport om bekæmpelse af korruption, med henblik
på at overvåge og evaluere medlemsstaternes indsats for at bekæmpe korruption
og dermed fremme et større politisk engagement. Rapporten, der understøttes af
en ekspertgruppe og et netværk af forskningskorrespondenter samt det nødvendige
EU-budget, vil blive forvaltet af Kommissionen og offentliggjort hvert andet år
fra 2013. Rapporten vil give et reelt billede af medlemsstaternes resultater,
sårbarheder og forpligtelser. I rapporten vil der blive identificeret tendenser
og svagheder, som der skal tages fat på, og der vil blive tilskyndet til peer
learning og udveksling af bedste praksis. EU bør parallelt hermed deltage i
Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco)[12]. EU bør også sætte større fokus på
korruption i alle relevante EU-politikker - såvel interne som
eksterne. Kommissionen vil derfor i 2011 bl.a. foreslå moderniserede EU-regler
om konfiskation af aktiver fra strafbart forhold og i 2012 en strategi til
forbedring af den finansielle efterforskning i medlemsstaterne, ligesom
Kommissionen i 2011 vil vedtage en handlingsplan for, hvorledes statistikkerne
over kriminalitet kan forbedres. Kommissionen vil ligeledes samarbejde med
EU-agenturer som f.eks. Europol, Eurojust, Cepol og OLAF for at øge det retlige
samarbejde og politisamarbejdet samt forbedre uddannelsen af det
retshåndhævende personale. Kommissionen vil fortsat arbejde på at modernisere
EU-reglerne om offentlige indkøb, regnskabsstandarder og lovpligtig revision
for EU-virksomheder. Kommissionen vil i 2011 også vedtage en strategi til
bekæmpelse af svig, der skader EU's finansielle interesser. Kommissionen vil
parallelt hermed sætte større fokus på bekæmpelse af korruption i forbindelse
med EU's udvidelsesproces og – i fællesskab med den højtstående repræsentant –
i EU's naboskabspolitik, samtidig med at Kommissionen vil gøre mere udstrakt
brug af betingelser i forbindelse med samarbejds- og udviklingspolitikken.
Private initiativer og den offentlig-private dialog på EU-niveau om, hvorledes
korruption kan forebygges, bør fremmes yderligere. I denne meddelelse redegøres der for
formålet med EU's rapport om bekæmpelse af korruption, og hvordan denne rapport
vil fungere i praksis. Der redegøres også for, hvordan EU bør sætte større
fokus på korruption i interne og eksterne politikker. Meddelelsen vil blive
suppleret af Kommissionens strategi for bekæmpelse af svig. Hvor der i
meddelelsen fokuseres på medlemsstaternes håndhævelse af politikkerne til
bekæmpelse af korruption, vil der i strategien hovedsagelig blive set nærmere
på de foranstaltninger til beskyttelse af EU's finansielle interesser, som
henhører under Kommissionens ansvar.
2.
bedre kontrol med indsatsen for at bekæmpe korruption
2.1.
Gældende kontrol- og evalueringsmekanismer
Der findes i øjeblikket ingen mekanismer, der
giver mulighed for på sammenhængende og tværgående vis at kontrollere og
evaluere virkningen af politikkerne til bekæmpelse af korruption på EU- og
medlemsstatsniveau[13].
De vigtigste gældende kontrol- og evalueringsmekanismer på internationalt
niveau er Europarådets Sammenslutning af Stater mod Korruption (Greco), OECD's
arbejdsgruppe om bestikkelse og kontrolmekanismen i De Forenede Nationers
konvention mod korruption. Disse mekanismer tilskynder parterne til at
gennemføre og håndhæve normer for korruptionsbekæmpelse. De har dog alle
forskellige karakteristika, der begrænser mulighederne for effektivt at løse de
problemer, der er forbundet med korruption på EU-niveau. Det mest inkluderende instrument, der er af
relevans for EU, er GRECO, idet alle medlemsstater deltager. Europarådet
bidrager gennem Greco til at sikre minimumsstandarder i hele Europa. Den
mellemstatslige evalueringsproces i Greco og den hertil knyttede
opfølgningsmekanisme har dog begrænset synlighed, og der er derfor endnu ikke i
medlemsstaterne blevet skabt den nødvendige politiske vilje til effektivt at
bekæmpe korruption. Greco fører tilsyn med, at en række normer for
korruptionsbekæmpelse, der er fastsat af Europarådet[14], overholdes, og beskæftiger
sig derfor i mindre grad med specifikke områder af EU-lovgivningen som f.eks.
offentlige indkøb. Endvidere giver Greco-systemet ikke mulighed for at foretage
komparative analyser og dermed identificere korruptionstendenser i EU, ligesom
dette system heller ikke aktivt fremmer udvekslingen af bedste praksis og peer
learning. OECD's konvention
om bekæmpelse af bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med
internationale forretningstransaktioner (konventionen om bekæmpelse af
bestikkelse)[15]
fokuserer særligt på bestikkelse af udenlandske tjenestemænd i forbindelse med
internationale forretningstransaktioner og kan ikke udvides til at omfatte
andre vigtige områder i forbindelse med bekæmpelsen af korruption i EU. Den
syvende årlige statusrapport fra Transparency International[16] viste, at konventionen om
bekæmpelse af bestikkelse håndhæves uensartet: kun i fire EU-medlemsstater
håndhæves konventionen aktivt, mens den i tolv EU-medlemsstater slet ikke eller
kun i begrænset omfang håndhæves. Trods et grundigt evalueringssystem i form af
OECD's arbejdsgruppe om bestikkelse har den politiske vilje til effektivt at
gennemføre OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse været utilstrækkelig. De Forenede Nationers konvention mod
korruption trådte i kraft i december 2005. EU tiltrådte
konventionen i september 2008[17].
Mandatet i forbindelse med tilsynsordningen for gennemførelsen af konventionen
blev vedtaget på konferencen af stater, der er parter i denne konvention, i
november 2009. EU støtter civilsamfundets deltagelse og gennemsigtighed om
evalueringsresultaterne. Flere forhold vil dog sandsynligvis begrænse
mulighederne for ved hjælp af tilsynsordningen i De Forenede Nationers
konvention mod korruption at løse de problemer, der er forbundet med korruption
på EU-niveau. Der er tale om et mellemstatsligt instrument, politikområder af
særlig relevans for EU vil sandsynligvis blive udeladt som følge af
kontrolsystemets tværgående karakter, visse deltagende stater kan have lavere
normer for korruptionsbekæmpelse end EU, kontrolperioderne vil være forholdsvis
lange, og der vil måske kun blive fulgt op på henstillinger, som ikke
gennemføres af de deltagende stater, et begrænset antal gange.
2.2.
EU's rapport om bekæmpelse af korruption
I betragtning af de nuværende internationale
kontrol- og evalueringsmekanismers begrænsninger, som der redegøres for
ovenfor, bør der indføres en særlig kontrol- og evalueringsmekanisme på
EU-niveau, EU's rapport om bekæmpelse af korruption, for at fremme en
større politisk vilje i medlemsstaterne og håndhævelse af de gældende retlige
og institutionelle værktøjer. Denne mekanisme bør kombineres med EU's
deltagelse i Greco[18].
EU's rapport om bekæmpelse af korruption vil blive udarbejdet af
Kommissionen hvert andet år fra 2013. Indførelsen af EU's rapport om bekæmpelse af
korruption er Kommissionens svar på den opfordring, som kom fra medlemsstaterne
i Stockholmprogrammet[19]
om at udvikle indikatorer, som byggende på de nuværende fælles systemer og
kriterier gør det muligt at måle indsatsen for at bekæmpe korruption i Unionen,
og fra Europa-Parlamentet om regelmæssigt at overvåge indsatsen for at bekæmpe
korruption i medlemsstaterne[20].
Udgangspunktet for at indføre EU's rapport om
bekæmpelse af korruption er, at korruption er et problem i alle EU's
medlemsstater, selv om der ikke findes nogen standardløsning på
korruptionsproblemet. Rapporten vil gennem regelmæssig evaluering og
offentliggørelse af objektive faktabaserede rapporter give medlemsstaterne et
yderligere incitament til effektivt at bekæmpe korruption, navnlig gennem
gennemførelse og håndhævelse af internationalt vedtagne normer for
korruptionsbekæmpelse. Mekanismen, der gælder ens for alle medlemsstater, vil
give et klarere billede af, om der gøres en indsats for at bekæmpe korruption i
EU, og om denne indsats er effektiv, samtidig med at den kan bidrage til at
identificere årsager til korruption og dermed give mulighed for at forberede
solide fremtidige EU-foranstaltninger. Rapporten skal desuden fungere som
en "krisealarm" for at begrænse eventuelle risici for dybt forankrede
problemer, som kan udløse en krise. Kommissionen vil i forbindelse med
udarbejdelsen af EU's rapport om bekæmpelse af korruption samarbejde med de
nuværende kontrol- og evalueringsmekanismer for at undgå ekstra administrative
byrder for medlemsstaterne og dobbeltarbejde. Kommissionen vil trække på de
minimumsnormer for korruptionsbekæmpelse, der er fastsat ved gældende
internationale instrumenter som f.eks. Europarådets strafferetskonvention om
korruption[21],
civilretskonventionen om korruption[22],
de 20 vejledende principper for bekæmpelse af korruption[23], De Forenede Nationers
konvention mod korruption[24]
og OECD's konvention om bekæmpelse af bestikkelse[25]. Eftersom næsten alle former for korruption kan
have grænseoverskridende virkninger, vil rapporten ikke være begrænset til en
udtømmende liste over prioriterede områder. I hver enkelt rapport om bekæmpelse
af korruption vil der dog blive fokuseret på en række tværgående spørgsmål,
som er af særlig relevans på EU-niveau, og udvalgte spørgsmål, der er
specifikke for hver enkelt medlemsstat. Disse spørgsmål vil blive vurderet ud
fra en række indikatorer, som bygger på allerede gældende normer på de
respektive områder og nye normer, der er blevet fastsat i forbindelse med
udarbejdelsen af rapporten. Der vil blive fastsat nye indikatorer i de
tilfælde, hvor et gældende instrument endnu ikke omfatter relevante normer,
eller hvor der er behov for højere normer på EU-niveau. Ved udvælgelsen af de
gældende indikatorer og udviklingen af nye indikatorer vil Kommissionen
konsultere de kompetente korruptionsbekæmpende myndigheder i medlemsstaterne.
Sådanne indikatorer kan omfatte: opfattelsen af korruption, de adspurgte
personers adfærd i forbindelse med korruption, strafferetlige statistikker,
herunder beslaglæggelse og konfiskation af udbytte fra korruptionsrelateret
kriminalitet. EU's rapport om bekæmpelse af korruption vil indeholde en
kvantitativ vurdering af disse indikatorer og en kvalitativ analyse af
korruptionstendenserne og resultaterne af arbejdet. Rapporten om bekæmpelse af korruption vil
omfatte: ·
Et tematisk afsnit,
hvor der på grundlag af forskning, tematiske casestudier, eksempler på bedste
praksis og anbefalinger vil blive set nærmere på særlige aspekter af
bekæmpelsen af korruption i EU. ·
Landeanalyser, der
indeholder skræddersyede henstillinger rettet mod de enkelte medlemsstater, og
som er udarbejdet på grundlag af de resultater, der er opnået med de nuværende
kontrolmekanismer, og evalueringerne af de oplysninger, som foreligger fra
relevante kilder. Dette afsnit vil eventuelt blive ledsaget af henstillinger
om, hvilke foranstaltninger der skal træffes på EU-niveau. ·
Tendenser på EU-niveau,
herunder resultaterne af en Eurobarometerundersøgelse om korruption, der
foretages hvert andet år, og som måler EU-borgernes opfattelse af korruption på
forskellige områder, samt andre relevante kilder til oplysninger om de
erfaringer, der er gjort med korruption på EU-niveau. Når Kommissionen udarbejder rapporten, vil den
trække på en række forskellige informationskilder som f.eks. de nuværende
kontrolmekanismer (Greco, OECD, De Forenede Nationers konvention mod
korruption), uafhængige eksperter, forskningsresultater, Kommissionens
tjenestegrene og Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF), medlemsstaterne,
EU-agenturer som f.eks. Europol og Eurojust, det europæiske antikorruptionsnet,
Eurobarometerundersøgelser og civilsamfundet[26].
EU's rapport om bekæmpelse af korruption vil
blive forvaltet af Kommissionen, der bistås af: ·
En ekspertgruppe, der rådgiver om: (1)
fastsættelse af indikatorer, (2) evaluering af medlemsstaternes resultater, (3)
identifikation af bedste praksis, (4) indkredsning af tendenser i EU, (5)
udarbejdelse af henstillinger og (6) forslag til nye EU-foranstaltninger, i det
omfang, det er nødvendigt. Gruppen vil blive oprettet af Kommissionen efter
offentligt udbud. De udvalgte eksperter kan have meget forskellige baggrunde
(retshåndhævelse, forebyggelse af korruption, civilsamfundet, forskning osv.).
De skal have ubestridt ekspertise inden for bekæmpelse af korruption, have høj
integritet og forpligte sig til at handle i deres erhvervsmæssige funktion. ·
Et netværk af lokale forskningskorrespondenter
oprettet af Kommissionen og bestående af repræsentanter for civilsamfundet og
akademiske kredse, som skal indsamle relevante oplysninger i medlemsstaterne,
der skal indgå i og supplere ekspertgruppens arbejde. Hvis der med direkte forbindelse til EU's
rapport om bekæmpelse af korruption udvikles et program for udveksling af
erfaring, vil det hjælpe medlemsstaterne, de lokale ngo'er og andre berørte
parter med at identificere mangler i politikkerne til bekæmpelse af korruption
og bedste praksis, øge bevidstheden om emnet og sørge for uddannelse. Kommissionen vil bære alle omkostninger i forbindelse
med EU's rapport om bekæmpelse af korruption, herunder omkostningerne til den
uafhængige ekspertgruppe, netværket af lokale forskningskorrespondenter og –
hvis dette oprettes - programmet for udveksling af erfaring. EU's deltagelse i Greco vil skabe synergi mellem de to mekanismer, selv om Greco-systemet ikke
fuldt ud tilgodeser EU's behov for regelmæssig rapportering om indsatsen for at
bekæmpe korruption i EU[27].
Greco kunne især bidrage til EU's kontrolmekanisme ved at gennemføre
komparative analyser af de evaluerings- og compliance-rapporter, som Greco
allerede har udarbejdet om EU-medlemsstaterne, og ved at oplyse om de
vigtigste henstillinger, som fortsat kræver yderligere opfølgning. I lyset af ovenstående vil Kommissionen
indføre en EU-rapporteringsmekanisme for regelmæssig evaluering af
medlemsstaternes indsats for at bekæmpe korruption, samtidig med at
Kommissionen vil anmode Rådet om bemyndigelse til at forhandle EU's deltagelse
i Greco med Europarådet. Kommissionen vil på grundlag af konklusionerne i EU's
rapport om bekæmpelse af korruption på mellemlang og lang sigt vurdere behovet
for yderligere EU-politikinitiativer, herunder indbyrdes tilnærmelse af
strafferetten, for så vidt angår korruption.
3.
Bedre gennemførelse af de gældende instrumenter til bekæmpelse af
korruption
Der findes allerede en række retlige
instrumenter til bekæmpelse af korruption på EU-niveau samt europæisk og
internationalt niveau, bl.a. EU-konventionen om bekæmpelse af bestikkelse, som
involverer tjenestemænd ved De Europæiske Fællesskaber eller i Den Europæiske
Unions medlemsstater, der trådte i kraft den 28. september 2005[28]. De gældende
instrumenter er dog - med undtagelse af denne konvention - endnu ikke blevet
ratificeret eller gennemført i alle medlemsstaters lovgivninger.
Medlemsstaterne bør som et minimum tage skridt til at fuldføre ratifikations-
og gennemførelsesprocessen for effektivt at bekæmpe korruption.
3.1.
Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af
bestikkelse i den private sektor
Rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af
bestikkelse i den private sektor[29],
der blev vedtaget i juli 2003, har til formål at gøre såvel aktiv som
passiv bestikkelse til en strafbar handling gennem fastsættelse af mere
detaljerede regler om juridiske personers ansvar og afskrækkende sanktioner.
Den første beretning[30]
fra 2007 om gennemførelsen af rammeafgørelsen viste, at mange medlemsstater kun
havde gjort lidt for at gennemføre rammeafgørelsen. Der blev konstateret
mangler i forbindelse med indsatsen for at gøre alle elementer af aktiv og
passiv bestikkelse til en strafbar handling samt i bestemmelserne om juridiske
personers ansvar. Den anden beretning om gennemførelsen af rammeafgørelsen, som
ledsager denne meddelelse, viser, at flere medlemsstater endnu ikke har gennemført
de mest detaljerede bestemmelser, der skal gøre alle elementer af aktiv og
passiv bestikkelse til en strafbar handling[31].
Hertil kommer, at juridiske personers ansvar fortsat reguleres uensartet på
nationalt niveau. Kommissionen opfordrer på det kraftigste
medlemsstaterne til omgående fuldt ud at gennemføre alle bestemmelserne i
rammeafgørelse 2003/568/RIA og til at sikre, at
rammeafgørelsen anvendes effektivt. Afhængigt af de fremskridt, der gøres, vil
Kommissionen overveje at foreslå et direktiv, der skal erstatte
rammeafgørelsen. Kommissionen glæder sig i den forbindelse
over, at visse medlemsstater har vedtaget strengere regler for at forebygge
korruption i den private sektor og øge juridiske personers ansvar for
korruptionsforbrydelser. Kommissionen har til hensigt at støtte den
offentlig-private dialog og udvekslingen af bedste praksis på området.
Private virksomheder tilskyndes til at udvikle og gennemføre klare fælles
standardregler for deres respektive områder vedrørende regnskab, intern revision,
adfærdskodekser og beskyttelse af informanter.
3.2.
Andre internationale instrumenter til bekæmpelse af
korruption
Flere EU-medlemsstater har ratificeret alle
eller størstedelen af de gældende internationale instrumenter til bekæmpelse af
korruption. Tre EU-medlemsstater[32]
har dog ikke ratificeret Europarådets strafferetskonvention om korruption[33], tolv EU-medlemsstater har
ikke ratificeret tillægsprotokollen[34],
og syv EU-medlemsstater[35]
har ikke ratificeret civilretskonventionen om korruption[36]. Tre medlemsstater har endnu
ikke ratificeret De Forenede Nationers konvention mod korruption[37]. Fem EU-medlemsstater[38] har ikke ratificeret OECD's
konvention om bekæmpelse af bestikkelse. Kommissionen opfordrer på det kraftigste de
medlemsstater, der ikke har ratificeret disse instrumenter, til omgående at
gøre det, i givet fald under iagttagelse af Unionens
eksterne enekompetence, og til fuldt ud at anvende disse instrumenter. Kommissionen
anmoder medlemsstaterne om omgående at underrette Kommissionen om de skridt,
som de har taget til at ratificere disse instrumenter, og om at angive
årsagerne til den manglende ratifikation. Det er i den forbindelse særlig
vigtigt, at alle EU-medlemsstater ratificerer og effektivt håndhæver OECD's
konvention om bekæmpelse af bestikkelse. Kommissionen vil analysere de
vanskeligheder, som EU-medlemsstater, der ikke er medlemmer af OECD, måtte
støde på i ratifikationsprocessen, samt mangler i gennemførelsen og
håndhævelsen.
3.3.
Samarbejde mellem EU og de gældende internationale
mekanismer til bekæmpelse af korruption
Der blev i Stockholmprogrammet opfordret til
øget samordning mellem medlemsstaterne i forbindelse med arbejdet i De Forenede
Nationers konvention mod korruption, Greco og OECD. Kommissionen vil i dette
øjemed især gøre en indsats på følgende områder. Hvad angår De Forenede Nationers konvention
mod korruption, indeholder den en retlig forpligtelse til at gennemføre
selvvurderinger. Det er en vanskelig proces i EU's tilfælde, da det forudsætter
et samarbejde mellem alle EU-institutioner og med medlemsstaterne i spørgsmål
henhørende under delt kompetence. Kommissionen har ikke desto mindre indledt
processen[39]
og er i færd med at undersøge, hvilke virkninger de ændringer, der blev
foretaget med Lissabontraktaten, vil have på rækkevidden af de forpligtelser,
som EU har indgået inden for rammerne af De Forenede Nationers konvention mod
korruption. Når analysen er blevet gennemført, vil der blive truffet beslutning
om de nærmere bestemmelser for deltagelse i kontrolmekanismen, herunder udpegelsen
af eksperter. Kommissionen vil styrke samarbejdet med OECD,
eventuelt ved at indgå et aftalememorandum. Konklusionerne i OECD's
arbejdsgruppe om bestikkelse vil blive anvendt i EU's rapport om bekæmpelse af
korruption. Kommissionen har analyseret de mulige nærmere
bestemmelser for EU's deltagelse i Greco og vil inden for rammerne af EU's
kompetence indlede de nødvendige procedurer i den forbindelse[40]. Medlemsstaterne bør bakke
op om EU's ansøgning om deltagelse i Greco i Europarådets ministerkomité. Kommissionen støtter også den indsats for at
bekæmpe korruption, der er gjort inden for G20, og vil bidrage til
gennemførelsen af den handlingsplan for bekæmpelse af korruption, som blev
vedtaget på G20-topmødet i Seoul i november 2010[41].
4.
Større fokus på korruption i EU's interne politikker
Udover en bedre kontrol med og gennemførelse
af gældende retsinstrumenter bør korruptionsbekæmpelse indgå som et overordnet
aspekt i alle relevante EU-politikker såvel interne som eksterne. Der bør
være større fokus på korruption, navnlig inden for følgende politikområder.
4.1.
Retshåndhævelse og retligt samarbejde og
politisamarbejde inden for EU
Medlemsstaterne bør træffe alle nødvendige
foranstaltninger til at sikre effektiv afsløring og retsforfølgelse samt
konsekvent anvendelse af afskrækkende sanktioner og inddrivelse af aktiver
erhvervet kriminelt i korruptionssager. I den forbindelse spiller
retligt samarbejde og politisamarbejde mellem EU-medlemsstaterne, finansiel
efterforskning, uddannelse af det retshåndhævende personale og beskyttelse af
informanter en særlig vigtig rolle.
4.1.1.
Retligt samarbejde og politisamarbejde
Ifølge strategien for 2010-2014 er Europol
forpligtet til at yde ekstra støtte til retshåndhævende foranstaltninger og
fungerer som EU's knudepunkt for kriminalitetsoplysninger og EU's
ekspertisecenter for retshåndhævelse. Kommissionen opfordrer indtrængende Europol
til at gøre mere for at bekæmpe korruption, som fremmer organiseret
kriminalitet. Dette bør omfatte udarbejdelse af regelmæssige
trusselsvurderinger. Siden 2004 har Eurojust været
involveret i et let stigende antal af korruptionssager. Selvom disse sager i
2010 kun udgjorde 2 % af den samlede arbejdsbyrde, vidner det stigende
antal involverede medlemsstater om, at behovet for retligt samarbejde i korruptionssager,
der går på tværs af grænser, er blevet større. Kommissionen opfordrer Eurojust
til at styrke sin indsats for at fremme informationsudvekslingen blandt
medlemsstaternes myndigheder om korruptionssager, der går på tværs af grænser. Endelig skal det nævnes, at EU's net af
kontaktpunkter til bekæmpelse af korruption (EACN)[42] siden 2008 har bragt
medlemsstaternes korruptionsbekæmpende myndigheder, Kommissionen, OLAF, Europol
og Eurojust sammen. EACN ledes af det østrigsk ledede netværk af europæiske
partnere mod korruption (EPAC). Kommissionen vil sammen med EACN arbejde på
at opnå mere konkrete resultater, få større fokus på praktiske spørgsmål af
relevans for korruptionsefterforskere og fastlægge en klarere afgrænsning af
henholdsvis EPAC's og EACN's rolle. Kommissionen påtænker at udarbejde et
forslag om ændring af Rådets afgørelse om EACN.
4.1.2.
Finansiel efterforskning og inddrivelse af aktiver
Kommissionen har i fire rapporter[43] om gennemførelsen påpeget
forsinkelser i mange medlemsstaters arbejde med at vedtage foranstaltninger
vedrørende konfiskation af udbytte fra strafbart forhold. I 2011 vil
Kommissionen foreslå reviderede EU-retsregler om konfiskation og inddrivelse af
aktiver for at sikre, at domstolene i medlemsstaterne effektivt kan
konfiskere aktiver fra strafbart forhold og aktiver med forbindelse til
kriminalitet og fuldt ud inddrive de tilsvarende værdier, herunder i sager, der
involverer korruption. Det tredje direktiv om hvidvaskning af penge[44] anfører korruption som en af
prædikatforbrydelserne for hvidvaskning af penge. Evalueringer fra
OECD's arbejdsgruppe om bestikkelse tyder på, at kun ganske få
bestikkelsessager afsløres som følge af de nationale systemer til bekæmpelse af
pengehvidvaskning. Kommissionen understreger behovet for yderligere
samarbejde mellem de finansielle efterretningsenheder[45], specialiserede
korruptionsbekæmpende instanser og retshåndhævende myndigheder i
medlemsstaterne. Medlemsstaterne bør sikre, at finansielle
efterforskninger foretages effektivt og konsekvent i korruptionssager, og
at alle potentielle forbindelser til organiseret kriminalitet og hvidvaskning
af penge altid tages i betragtning. Kommissionen vil vedtage en strategi i
2012 for at styrke kvaliteten af den finansielle efterforskning i
medlemsstaterne og udviklingen af finansiel efterretning, som kan udveksles
mellem myndighederne i medlemsstaterne, mellem medlemsstaterne og EU-agenturer
og på internationalt plan.
4.1.3.
Beskyttelse af informanter
Effektiv beskyttelse af informanter mod
gengældelse er et centralt element i korruptionsbekæmpelsespolitikken. De
relevante retsregler i EU er uens, hvilket skaber vanskeligheder, når sager af
tværnational karakter skal behandles. I Kommissionens vurdering af
beskyttelsen af personer, der gør opmærksom på finansiel kriminalitet, vil den
også se på beskyttelse af informanter og dertil hørende spørgsmål om
databeskyttelse. Vurderingen vil kunne danne grundlag for en yderligere indsats
på EU-plan.
4.1.4.
Uddannelse af personale ved de retshåndhævende
myndigheder
Kommissionen vil støtte udarbejdelsen af
målrettede uddannelsesprogrammer om korruption for retshåndhævende
myndigheder gennem Det Europæiske Politiakademi (Cepol). Disse
programmer bør dække specifikke aspekter af håndteringen af korruptionssager
med grænseoverskridende følger, f.eks. indsamling og udveksling af
bevismateriale, forbindelsen til finansiel efterforskning og forbindelsen til
efterforskning af organiseret kriminalitet.
4.2.
Offentlige indkøb
Offentlige udgifter til arbejder, varer og
tjenester tegner sig for ca. 19 % af EU's BNP (2009). Næsten en femtedel
af disse udgifter er omfattet af anvendelsesområdet for EU's direktiver om
offentlige indkøb (dvs. ca. 420 mia. EUR eller 3,6 % af EU's BNP). De gældende EU-retsregler om offentlige indkøb[46] indeholder ikke særlige bestemmelser
om forebyggelse af og straf for interessekonflikter og omfatter kun få
særbestemmelser om straf for favorisering og svig. I januar 2011 indledte Kommissionen en
høring[47]
om moderniseringen af EU's politik for offentlige indkøb. Den rejser
spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for en fælles definition af
interessekonflikt og eventuelle beskyttelsesforanstaltninger imod en sådan
situation på EU-plan, herunder offentliggørelse af indgåede kontrakter for at
øge gennemsigtigheden, forlængelse af udelukkelsesgrunde og
"selvrensende" foranstaltninger. Som led i udarbejdelsen af en
moderniseret EU-lovgivning om offentlige indkøb vil Kommissionen nøje overveje
disse spørgsmål. I den forbindelse vil Kommissionen også overveje at foreslå
lovgivning om koncessioner for at skabe mere retfærdige og
konkurrenceprægede vilkår for tildeling af disse kontrakter og dermed mindske
risikoen for korruption.
4.3.
Samhørighedspolitikken skal støtte udbygningen af
den administrative kapacitet
EU's samhørighedspolitik støtter en styrkelse
af den institutionelle kapacitet i medlemsstaterne for at gøre de offentlige
tjenester og administrationer mere effektive. Administrativ kapacitet og god
forvaltning indgår som hovedprioriteter i Fællesskabets strategiske
retningslinjer for samhørighedspolitikken 2007-2013. Der er tildelt i alt 3,5
mia. EUR under disse retningslinjer til at styrke den institutionelle kapacitet
på nationalt, regionalt og lokalt plan, hvoraf 2 mia. EUR kommer fra Den
Europæiske Socialfond. Ved forordningen om Den Europæiske Socialfond 2007-2013
gives udbygningen af den administrative kapacitet i mindre udviklede regioner
og medlemsstater særlig prioritet. Støtte til udbygning af den institutionelle
kapacitet vil indvirke positivt på bekæmpelsen af korruption, idet den gør
offentlige tjenester og administrationer mere effektive og gennemsigtige. Nogle
medlemsstater har medtaget foranstaltninger til korruptionsbekæmpelse i deres
operationelle programmer. Kommissionen har til hensigt fortsat at yde støtte
til udbygningen af den institutionelle kapacitet og at give alle medlemsstater
og regioner adgang hertil[48].
4.4.
Regnskabsstandarder og lovpligtig revision for
EU-virksomheder
Brugen af IFRS-standarder til
koncernregnskaber for virksomheder, der er noteret på EU's aktiemarked, blev
obligatorisk i 2005[49]. Procedurerne for lovpligtig revision blev harmoniseret[50], og der blev indført et krav om ekstern kvalitetssikring samt
bestemmelser om offentligt tilsyn, revisors pligter og uafhængighed og
anvendelsen af internationale standarder. Disse foranstaltninger øgede
regnskabsaflæggelsens troværdighed, kvalitet og gennemsigtighed og mindskede
dermed risikoen for korruption. Kommissionen gennemførte i 2010 offentlige
høringer om revisionspolitikken, og hvad der kan læres af den finansielle krise[51]. Resultaterne skal hjælpe
Kommissionen med at afgøre, hvilke foranstaltninger der i fremtiden skal
træffes for at sikre konsoliderede kontrolsystemer i EU-virksomheder og dermed
mindske risikoen for korrupt praksis. Disse kan dække emner som: præcisering
af revisors rolle, revisionsfirmaers ledelse og uafhængighed, tilsyn med
revisorer, etablering af et indre marked for levering af revisionsydelser og
forenkling af reglerne for SMV.
4.5.
Forebyggelse og bekæmpelse af politisk korruption
Politiske skandaler har gentagne gange vist,
at der nogen gange kan udvikle sig komplekse forbindelser mellem politiske
aktører, private virksomheder, medier, handelssammenslutninger og fonde[52]. Disse forbindelser, som er
motiveret af de gensidige fordele, parterne har ved få indflydelse på vigtige
politiske og økonomiske beslutninger, bringer demokratiske institutioner og
procedurer i fare og gør det endnu vanskeligere at afsløre korrupt praksis. Der
er som led i Greco-tilsynsprocessen gjort visse fremskridt med at skabe det
retlige og institutionelle grundlag for finansieringen af politiske partier i
flere medlemsstater. Desværre er håndhævelsen af reglerne om gennemsigtighed og
tilsyn stadig utilfredsstillende i nogle medlemsstater. Kommissionen
opfordrer medlemsstaterne, de nationale parlamenter og Europa-Parlamentet til
at sikre større gennemsigtighed og et effektivt tilsyn med finansieringen af
politiske partier og andre interessegrupper. Kommissionen ønsker
også at opfylde sin forpligtelse til at fremme Unionens almene interesser i
overensstemmelse med forpligtelserne i traktaterne, dens adfærdskodeks og andre
relevante regler. Medierne spiller en vigtig rolle for at skabe
større åbenhed og holde politikere ansvarlige, og de er ofte et nyttigt værktøj
til at bekæmpe politisk korruption. Kommissionen opfordrer medlemsstaterne
til at træffe alle nødvendige foranstaltninger til at sikre en effektiv
gennemførelse af gældende regler og garantere mediernes uafhængighed og frihed,
herunder den økonomiske. Kommissionen vil gennem sine eksisterende
programmer støtte uddannelsen af mediefolk for at øge deres viden inden for
specifikke områder, som er relevante for afsløringen af korruption (f.eks.
hvidvaskning af penge, finansiering af politiske partier, bankvæsenet og
børsmarkeder). Kommissionen vil også på anden vis støtte tiltag, der kan
begrænse den politiske korruption, herunder ved støtte til
civilsamfundsinitiativer[53].
4.6.
Bedre statistikker
Der findes i øjeblikket ikke et ensartet
statistisk system i EU til at måle arten og omfanget af korruption eller
virkningen af de korruptionsbekæmpende foranstaltninger. Som opfølgning på EU's
handlingsplan for en overordnet og sammenhængende EU-strategi for måling af
kriminalitet og strafferetlig behandling deraf[54],
er en ny handlingsplan (2011-2015) ved at blive udarbejdet. Kommissionen vil
nedsætte en undergruppe af statistikeksperter som første skridt i retning
af et ensartet system for EU-statistikker om korruption.
4.7.
Sportens integritet
Korruption inden for sport er et problem af
grænseoverskridende karakter, der ses oftere og oftere, især i forbindelse med
manglende åbenhed om overførsler og aftalt spil. Kommissionen vil se på
forskellige løsningsmodeller for, hvordan der kan sættes mere effektivt ind
over for aftalt spil[55]
ved først at foretage en undersøgelse af, hvordan korruption inden for sport
dækkes af national lovgivning. Dette kan muligvis skabe grundlag for yderligere
politiske tiltag på området, såsom fastlæggelse af minimumsregler for
definitionen af strafbare handlinger på området.
4.8.
EU's offentlige midler skal beskyttes mod
korruption
For mere end ti år
siden førte anklager om korruption til, at hele Kommissionen måtte gå af, og at
Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF) blev oprettet. En af
OLAF's vigtigste opgaver er at foretage administrative undersøgelser med
henblik på at bekæmpe svig, korruption og anden ulovlig aktivitet til skade for
EU's finansielle interesser[56].
I 2011 vil der
blive taget adskillige skridt til at øge bekæmpelsen af svig og korruption, som
skader EU's offentlig midler. Meddelelsen om beskyttelse af Den Europæiske
Unions finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative
undersøgelser[57]
beskriver, hvordan Kommissionen har til hensigt at beskytte skatteborgernes
penge på EU-plan mod ulovlig virksomhed, herunder mod trusler i form af
korruption inden for og uden for EU-institutionerne. Meddelelsen peger på
muligheden for at forbedre de strafferetlige regler og anklagerens og
efterforskernes processuelle midler samt på muligheden for institutionel
udvikling, såsom oprettelsen af en europæisk anklagemyndighed. Kommissionen agter også at vedtage en ny strategi for bekæmpelse af
svig, som skal styrke Unionens finansielle politik med
henblik på en bedre beskyttelse af EU's finansielle interesser. Strategien skal
fastlægge prioriteter og særlige indsatsområder for at styrke de nuværende
rammer for bekæmpelse af svig med fokus på forebyggelse. Som supplement til
disse initiativer har Kommissionens forslag om ændring af den retlige ramme
for OLAF[58]
til formål at gøre OLAF's undersøgelser hurtigere og mere effektive, styrke de
processuelle garantier, styrke OLAF's samarbejde med medlemsstaterne og
forbedre dets ledelse.
5.
Større fokus på korruption i EU's eksterne politikker
5.1.
Kandidatlande, potentielle kandidatlande og
nabolande
EU's udvidelsesproces har været en vigtig
drivkraft bag de omfattende reformer til bekæmpelse af korruption, som er
blevet gennemført i kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. De seneste
tiltrædelser har haft stor indflydelse på den faktiske betydning, som tillægges
politikkerne til bekæmpelse af korruption i EU. Disse har samtidig vist, at det
på tiltrædelsestidspunktet stadig var meget vanskeligt at påvise varige
resultater af de reformer, der var blevet gennemført til bekæmpelse af
korruption. Derudover var det efter tiltrædelsen fortsat nødvendigt at
overvåge indsatsen for at bekæmpe korruption. Med de forhandlingsrammer, som blev vedtaget
for Kroatien og Tyrkiet i 2005, blev der indført et specifikt kapitel[59] om en række
retsstatsspørgsmål, herunder retsreform og bekæmpelse af korruption. Den
fornyede konsensus om udvidelse[60]
har sat yderligere fokus på retsstaten. Kommissionen er klar over, at der uden en
stærk politisk vilje ikke vil kunne sikres effektive politikker til bekæmpelse
af korruption ved blot at investere EU-midler i institutionsopbygning.
Kommissionen intensiverede derfor i 2010 sin dialog om retsstaten med
kandidatlandene og de potentielle kandidatlande. Den styrkede dialog bygger på
erfaringerne fra visumliberaliseringsprocessen. Køreplanerne, der indeholdt
benchmarks, som landene skulle overholde for at opnå visumliberalisering, viste
sig at være et effektivt instrument til at fremme og prioritere reformer.
Dialogen om retsstaten har til formål at styrke en sådan benchmarking tidligere
i førtiltrædelsesprocessen. Allerede i Kommissionens udtalelser om Albaniens og
Montenegros ansøgninger om EU-medlemskab blev der fremsat henstillinger, som
skulle være overholdt, før forhandlingerne kunne indledes. Dialogen vil blive
ledsaget af årlige ekspertmissioner, der vil blive gennemført med
deltagelse af eksperter fra EU-medlemsstaterne, som herved i højere grad vil
blive inddraget i processen. Kommissionen vil ved
hjælp af disse instrumenter fortsat lægge stor vægt på at overvåge
politikkerne til bekæmpelse af korruption og vil fra et tidligt tidspunkt i
tiltrædelsesforberedelserne føre nøje kontrol med indsatsen for derigennem at
sikre varige reformer. Kommissionen vil også fremme en nøje koordination
mellem de internationale donorer for at undgå overlapning og bedre kanalisere
de investerede ressourcer. Den højtstående repræsentant og Kommissionen
vil som led i den europæiske naboskabspolitik gøre nabolandenes evne til
at bekæmpe korruption til et vigtigt element i den støtte, der gives[61]. Dette er især vigtigt i lyset af de seneste begivenheder i
Nordafrika, hvor oprøret mod regimerne bl.a. skyldtes et behov for at gøre op
med korruptionskulturen i de pågældende lande.
5.2.
Samarbejds- og udviklingspolitikken
Den støtte, som EU yder til god
regeringsførelse og styrket demokratisering som led i samarbejds- og
udviklingspolitikken, omfatter også politikker til bekæmpelse af korruption[62]. Kommissionen følger i den
forbindelse en partnerskabsbaseret tilgang, som omfatter dialog med
partnerlandenes regeringer og civilsamfund, EU-medlemsstaterne og andre
donorer. Kommissionen erkender, at der næppe vil kunne opnås resultater med
støtte udefra, hvis der ikke er politisk vilje i landet, men mener samtidig, at
incitamentbaserede tilgange kan give gode resultater[63].
Kommissionen har til hensigt at styrke dialogen med partnerlandene om
bekæmpelse af svig og korruption og øge støtten til kapacitetsopbygning frem
til vedtagelsen af nationale strategier til bekæmpelse af alle former for
korruption. Der vil blive lagt særlig vægt på sådanne strategier og deres
effektive gennemførelse i programmeringsperioden og under hele
gennemførelsesprocessen. Kommissionen vil i overensstemmelse med dette
mål fremme anvendelsen af konditionalitetsprincippet på
udviklingsområdet for at sikre overholdelsen af de internationale
minimumsnormer for korruptionsbekæmpelse, der er fastsat ved De Forenede
Nationers konvention mod korruption og andre internationale og regionale
konventioner, som disse lande har undertegnet. Kommissionen vil desuden fremme
anvendelsen af de bestemmelser om bekæmpelse af korruption, som allerede findes
i retsgrundlaget for samarbejdet med partnerlandene. Kommissionen vil også
afholde særlige høringer for at reagere på alvorlige tilfælde af korruption og
anvende sanktioner, hvis ikke der træffes passende foranstaltninger. Endelig har Kommissionen fastsat – og vil
fortsat støtte – globale rammer for gennemsigtige systemer til udvinding af og
handel med naturressourcer og råmaterialer som f.eks. bestemmelserne om
retshåndhævelse, god forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet[64] og gennemsigtighedsinitiativet
for udvindingsindustrien.
5.3.
Handelspolitik
EU's handelspolitik bidrager til at tilskynde
tredjelande til bl.a. at overholde menneskerettighederne og sikre god
regeringsførelse gennem bilaterale handelsforbindelser og instrumenter som
f.eks. den generelle toldpræferenceordning. Kommissionen
foreslog for nylig at omforme den generelle toldpræferenceordning[65] for at øge incitamenterne til
at overholde standarder for god regeringsførelse ved at undertegne og
gennemføre vigtige internationale konventioner som f.eks. De Forenede Nationers
konvention mod korruption. Kommissionen vil fortsat arbejde for, at der i
frihandelsaftaler indarbejdes specifikke bestemmelser om gennemsigtighed i
forbindelse med internationale offentlige indkøb, og for at aftalen om
offentlige indkøb, som indeholder bestemmelser om øget gennemsigtighed i
forbindelse med internationale indkøb, inden for Verdenshandelsorganisationen
udvides til også at omfatte andre WTO-partnere.
6.
Konklusion
Korruption giver fortsat anledning til
bekymring både i EU og på verdensplan. Selv om der er forskel på arten og
omfanget af korruption, findes denne form for kriminalitet i alle medlemsstater
og er til stor skade for økonomien, samfundet og demokratiet. Der findes allerede internationale
instrumenter og EU-lovgivning til bekæmpelse af korruption, men gennemførelsen
heraf er fortsat utilstrækkelig. Kommissionen opfordrer EU-medlemsstaterne
til at sikre, at alle relevante retlige instrumenter gennemføres fuldt ud i
deres lovgivninger, og til især at sikre en effektiv opfølgning og gennemførelse
heraf gennem afsløring og retsforfølgning af korruptionsforbrydelser, med
støtte i strafferetlige bestemmelser, systematisk anvendelse af afskrækkende
sanktioner og inddrivelse af aktiver. Det er derfor nødvendigt, at alle
beslutningstagere i EU viser stærkere politisk vilje. De gældende
internationale kontrol- og evalueringsmekanismer har endnu ikke givet den
nødvendige impuls. Der er derfor behov for en indsats på EU-niveau for at
øge den politiske vilje i alle EU-medlemsstater til håndfast at bekæmpe
korruption. Kommissionen vil
med henblik herpå indføre EU's rapport til bekæmpelse af korruption for
regelmæssigt at evaluere medlemsstaternes indsats fra 2013. EU bør parallelt
hermed forhandle sin deltagelse i Europarådets Sammenslutning af Stater mod
Korruption (Greco). EU bør også – som led i en samlet tilgang –
fortsætte med at bekæmpe korruption gennem alle relevante EU-politikker -
såvel interne som eksterne. Der bør sættes større fokus på korruption i
forbindelse med det retlige samarbejde og politisamarbejdet, moderniserede
EU-regler om konfiskation af aktiver fra strafbart forhold, en revideret
EU-lovgivning om offentlige indkøb, bedre statistikker over kriminaliteten i
EU, en styrket politik til bekæmpelse af svig for at beskytte EU's finansielle
interesser, EU's udvidelsesproces og mere udstrakt brug af betingelser i
forbindelse med EU's samarbejds- og udviklingspolitik. Den offentlig-private
dialog på EU-niveau om, hvorledes korruption kan forebygges i den private
sektor, bør samtidig fremmes yderligere med støtte fra Kommissionen. Det er ikke realistisk at tro, at man ved hjælp
af disse initiativer vil kunne udrydde korruption i og uden for EU. Alle disse
initiativer tilsammen vil dog medvirke til at begrænse problemet, hvilket vil
være til gavn for alle. [1] I denne meddelelse anvendes den brede definition af
korruption i FN's globale program mod korruption: "misbrug af magt for
egen vindings skyld", hvorved korruption i både den offentlige og den
private sektor dækkes. [2] 78 % ifølge en Eurobarometer-undersøgelse om
korruption foretaget i 2009. En sådan undersøgelse foretages hvert andet år.
Ifølge forskning udført af Transparency International betaler 5 % af
EU-borgerne hvert år bestikkelse, se http://www.transparency.org/policy_research/surveys_indices/gcb. Ifølge en undersøgelse kan de omkostninger, der
påløber en kontrakt om offentlige indkøb som følge af korruption, udgøre så
meget som 20-25 % af de samlede kontraktomkostninger, http://www.nispa.org/files/conferences/2008/papers/200804200047500.Medina_exclusion.pdf. [3] Det er svært at beregne de samlede økonomiske
omkostninger ved korruption. Det nævnte tal bygger på skøn foretaget i 2009 af
specialiserede institutioner og organer som f.eks. Det Internationale
Handelskammer, Transparency International, FN's Global Compact, World Economic
Forum og Clean Business is Good Business, hvoraf det fremgår, at korruption
udgør 5 % af bruttonationalproduktet på verdensplan. [4] Fra 6,23 i 2000 til 6,30 i 2010, ud af et maksimum på
10. Selv om ni medlemsstater blev placeret blandt de tyve mindst korrupte lande
i verden, scorede otte medlemsstater 5 eller derunder i indekset for 2010. De
vigtigste resultater og tendenser i indekset for EU bekræftes af Verdensbankens
verdensomspændende indeks for regeringsførelse. Der er f.eks. klare forskelle
mellem de enkelte medlemsstater, idet ni EU-medlemsstater er placeret blandt de
lande, der klarer sig bedst med hensyn til at bekæmpe korruption, mens ti
EU-medlemsstater er placeret blandt de lande, der klarer sig dårligst i den
henseende. Se også http://info.worldbank.org/governance/wgi/worldmap.asp. [5] Kommissionen efterlyste en sådan indsats i 2003,
KOM(2003) 317 endelig. [6] Rådets rammeafgørelse 2003/568/RIA om bekæmpelse af
bestikkelse i den private sektor, EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54. [7] Rådets afgørelse 2008/801/EF, EUT L 287 af 29.10.2008,
s. 1. [8] I artikel 83, stk. 1, i traktaten om Den Europæiske
Unions funktionsmåde nævnes korruption blandt de forbrydelser, for hvilke der
ved direktiv kan fastsættes minimumsregler for, hvad der skal anses for
strafbare handlinger, samt for straffene, eftersom korruption ofte har
konsekvenser både inden og uden for EU's indre grænser. Bestikkelse på tværs af
grænserne og andre former for korruption som f.eks. korruption i retsvæsenet
kan påvirke konkurrencen og investeringsstrømmene. [9] Se afsnit 4 og 5. [10] Kommissionen har inden ikrafttrædelsen af TEUF ikke
beføjelse til at anlægge sag mod medlemsstaterne, fordi de har undladt at
gennemføre foranstaltninger, som er vedtaget under traktatens tredje søjle.
Dette vil være muligt fra den 1. december 2014 i medfør af artikel 10 i
protokol nr. 36 om overgangsbestemmelser til Lissabontraktaten. [11] Se afsnit 3. [12] Se afsnit 2.2 og rapporten fra Kommissionen til Rådet om
de nærmere bestemmelser for EU's deltagelse i Greco, KOM(2011) 307. [13] En særlig kontrolmekanisme, som gælder for to
medlemsstater - samarbejds- og kontrolmekanismen (SKM) vedrørende Rumænien og
Bulgarien - har fundet anvendelse siden 2006 (Kommissionens beslutninger
2006/928/EF og 2006/929/EF af 13. december 2006, EUT L 354 af 14.12.2006, s.
56, 58). SKM viste sig at være en ad hoc-løsning på de mangler, der stadig
fandtes umiddelbart før tiltrædelsen af EU. Kommissionen foretager i den
forbindelse kontrol på grundlag af en række forud definerede benchmarks på
områderne retsreform og bekæmpelse af korruption samt - i Bulgariens tilfælde –
bekæmpelse af organiseret kriminalitet. [14] Strafferetskonventionen om korruption (STE 173, vedtaget
den 27. januar 1999) og tillægsprotokol (ETS 191, vedtaget den 15. maj 2003),
civilretskonventionen om korruption (STE 174, vedtaget den
4. november 1999) og de 20 vejledende principper for bekæmpelse af
korruption (resolution vedtaget af Europarådets ministerkomité (97)
24). [15] http://www.oecd.org/document/12/0,3343,en_2649_34859_35692940_1_1_1_1,00.html. [16] http://www.transparency.org/global_priorities/international_conventions.
[17] Rådets afgørelse 2008/801/EF, EUT L 287 af 25.9.2008, s.
1. [18] Se rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere
bestemmelser for EU's deltagelse i Greco, KOM(2011) 307. [19] Rådsdokument 17024/09 vedtaget af Det Europæiske Råd den
10.-11. december 2009, EUT C 115, s. 1. Se også Rådets resolution 6902/05 af
14.4.2005, hvori Kommissionen opfordres til også at overveje en gensidig
evaluerings- og kontrolmekanisme. [20] Skriftlig erklæring nr. 2/2010 om Unionens indsats for at
bekæmpe korruption, vedtaget af Europa-Parlamentet den 18. maj 2010. [21] SET 173 af 27.1.1999. [22] SET 174 af 4.11.1999. [23] Resolution vedtaget af Europarådets ministerkomité (97)
24. [24] FN's Generalforsamlings resolution 58/4 af 31. oktober
2003. [25] Vedtaget på forhandlingskonferencen den 21. november 1997. [26] Der vil blive taget højde for relevante vurderinger, der
foretages af civilsamfundet. Dette kan omfatte Transparency International's
igangværende undersøgelse af de nationale integritetssystemer i EU. [27] Se rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere bestemmelser
for EU's deltagelse i Greco, KOM(2011) 307. [28] EFT C 195 af 25.6.1997, s. 2-11. [29] EUT L 192 af 31.7.2003, s. 54. [30] KOM(2007) 328 endelig. [31] KOM(2011) 309 endelig. Det fremgår af beretningen, at kun
ni medlemsstater (Belgien, Bulgarien, Tjekkiet, Frankrig, Irland, Cypern,
Portugal, Finland og Det Forende Kongerige) har korrekt gennemført alle
elementer af den strafbare handling som fastsat i rammeafgørelsens artikel 2. [32] Østrig, Tyskland og Italien. [33] SET 173 af 27.1.1999. [34] Østrig, Tjekkiet, Estland, Finland,
Tyskland, Ungarn, Italien, Litauen, Malta, Polen, Portugal og Spanien. [35] Danmark, Tyskland, Irland, Italien, Luxembourg, Portugal
og Det Forenede Kongerige. [36] SET 174 af 4.11.1999. [37] Tjekkiet, Tyskland og Irland. [38] Cypern, Letland, Litauen, Malta og Rumænien. Disse
medlemsstater er ikke medlemmer af OECD. Bulgarien har som den eneste
medlemsstat, der ikke er medlem af OECD, vedtaget denne konvention. [39] OLAF har indledt en systematisk analyse af
korruptionssagerne med henblik på at identificere de trusler, som EU- budgettet
udsættes for, og budgettets svage punkter. [40] Se rapporten fra Kommissionen til Rådet om de nærmere
bestemmelser for EU's deltagelse i Greco, KOM(2011) 307. [41] Bilag III til G20-ledernes erklæring fra topmødet i Seoul
den 11.-12. november 2010. [42] Rådets afgørelse 2008/852/RIA, EUT L 301 af 12.11.2008, s.
38. [43] Rapport fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet
på grundlag af artikel 8 i Rådets afgørelse 2007/845/RIA af 6. december 2007 om
samarbejde mellem medlemsstaternes kontorer for inddrivelse af aktiver om
opsporing og identificering af udbyttet fra strafbart forhold eller andre
formuegoder forbundet med kriminalitet, KOM(2011) 176 endelig; rapport fra
Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet i henhold til artikel 22 i Rådets
rammeafgørelse 2006/783/RIA af 6. oktober 2006 om anvendelse af princippet om
gensidig anerkendelse på afgørelser om konfiskation, KOM(2010) 428; rapport fra
Kommissionen på grundlag af artikel 6 i Rådets rammeafgørelse 2005/212/RIA af
24. februar 2005 om konfiskation af udbytte, redskaber og formuegoder fra
strafbart forhold, KOM(2007) 805 endelig og rapport fra Kommissionen jf. artikel 14 i Rådets rammeafgørelse
2003/577/RIA af 22. juli 2003 om fuldbyrdelse i Den Europæiske Union af
kendelser om indefrysning af formuegoder eller bevismateriale, KOM(2008) 885
endelig. [44] Direktiv 2005/60/EF, EUT L 309 af 25.11.2005, s. 15. [45] Det hedder i artikel 21, stk. 2, litra b), i
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/60/EF af 26. oktober 2005 om
forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til
hvidvaskning af penge og finansiering af terrorisme "Den finansielle
efterretningsenhed oprettes som en central national enhed.
Den er ansvarlig for at modtage, og, hvor det er tilladt,
anmode om, analysere og viderebringe underretninger om mulig hvidvaskning af
penge eller finansiering af terrorisme, eller underretninger som kræves i
henhold til nationale love eller regler, til de kompetente myndigheder. Den tildeles tilstrækkelige ressourcer til at
kunne udføre sine opgaver." [46] Direktiv 2004/18/EF om samordning af fremgangsmåderne ved
indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige
tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter, EUT L 134
af 30.4.2004, s. 114, og direktiv 2004/17/EF om samordning af fremgangsmåderne
ved indgåelse af kontrakter inden for vand- og energiforsyning, transport samt
posttjenester, EUT L 134 af 30.4.2004, s. 1. [47] Grønbog om modernisering af EU's politik for offentlige
indkøb. Mod et mere effektivt europæisk marked for offentlige indkøb, KOM(2011)
15 endelig. [48] Konklusionerne af den femte rapport om økonomisk, social
og territorial samhørighed: samhørighedspolitikkens fremtid, KOM(2010) 642
endelig. [49] Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1606/2002 af 19. juli 2002, EUT L 243 af 11.9.2002, s. 1. [50] Direktiv 2006/43/EF om lovpligtig revision af
årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv
78/660/EØF og 83/349/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 84/253/EØF,
EUT L 157 af 9.6.2006, s. 87. [51] Grønbog om "Revisionspolitik: Læren af krisen",
KOM(2010) 561 endelig. [52] Der er i de seneste år gentagne gange blevet fremsat
påstande om forbindelser mellem politikere og indflydelsesrige virksomhedsejere
eller medieejere, især om finansiering af valgkampagner. [53] Støtten ydes via særprogrammet om forebyggelse og
bekæmpelse af kriminalitet. [54] KOM(2006) 437 endelig. [55] KOM(2011) 12 endelig. [56] OLAF rapporterer årlig om sine aktiviteter på
http://ec.europa.eu/anti_fraud/reports/olaf_en.html. [57] Meddelelse om beskyttelse af Den Europæiske Unions
finansielle interesser gennem straffelovgivningen og administrative
undersøgelser: En integreret politik til beskyttelse af skatteborgernes penge,
KOM(2011) 293 endelig. [58] KOM(2011) 135 endelig. [59] Kapitel 23. [60] Den fornyede konsensus om udvidelse vedtaget den 14. og
15. december 2006. [61] Fælles meddelelse til Europa-Parlamentet, Rådet, Det
Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget – En ny tilgang til
nabolande i forandring, KOM(2011) 303. [62] Meddelelse om regeringsførelse og udvikling, KOM(2003) 615
endelig, og meddelelse om begrebet regeringsførelse inden for rammerne af den
europæiske konsensus om udviklingspolitik - mod en harmoniseret approach i EU,
KOM(2006) 421 endelig. [63] F.eks. initiativet vedrørende regeringsførelse for lande i
Afrika, Vestindien og Stillehavet, der havde form af en "tranche for tilskyndelsesforanstaltninger" på 2,7 mia. EUR for at fremme politisk vilje til reform. [64] Meddelelse om handlingsplanen for retshåndhævelse, god
forvaltningspraksis og handel på skovbrugsområdet, KOM(2003) 251 endelig. [65] KOM(2011) 241 endelig.