Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52011AE0809

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den finansielle og økonomiske krises indvirkning på arbejdskraftens fordeling på de produktive sektorer med særligt henblik på SMV’er (sonderende udtalelse)

EUT C 218 af 23.7.2011, pp. 1–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

23.7.2011   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 218/1


Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om den finansielle og økonomiske krises indvirkning på arbejdskraftens fordeling på de produktive sektorer med særligt henblik på SMV’er

(sonderende udtalelse)

2011/C 218/01

Ordfører: Antonello PEZZINI

Medordfører: Karel HAVLÍČEK

På vegne af det kommende ungarske formandskab anmodede Ungarns faste repræsentant ved Den Europæiske Union, Péter Györkös, den 15. november 2010 Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en sonderende udtalelse om:

Den finansielle og økonomiske krises indvirkning på arbejdskraftens fordeling på de produktive sektorer med særligt henblik på SMV’er.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI), som vedtog sin udtalelse den 4. april 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 471. plenarforsamling den 4.-5. maj 2011, mødet den 4. maj, følgende udtalelse med 153 stemmer for, 5 imod og 11 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og anbefalinger

1.1   EØSU er yderst tilfreds med, at det ungarske formandskab har fokus på et område af så stor betydning for det organiserede civilsamfund som følgerne af den nuværende økonomiske og finansielle krise for arbejdskraften og dens fordeling på de forskellige produktionssektorer, og især hvordan dette påvirker SMV’er.

1.2   EØSU gør i øvrigt opmærksom på, at det ved flere lejligheder har behandlet problemerne for små og mellemstore virksomheder, som sammen med den offentlige sektor og socialøkonomien danner fundamentet for den europæiske økonomi og beskæftigelsen i Europa.

1.3   Følgerne af den globale økonomiske og finansielle krise har ramt SMV’erne meget hårdt, også selvom de i mange tilfælde har udvist stor fleksibilitet og tænkt nyskabende.

1.4   EØSU mener, at EU kan gøre mere for at støtte SMV’er og ikke blot komme med principerklæringer. Der er nu et presserende behov for at målrette en sammenhængende og samordnet indsats omkring en række prioriteter med henblik på at forbedre driftsvilkårene i det indre marked og gøre SMV’erne mere internationale.

1.4.1   EØSU peger på udvikling af iværksætterpotentiale, navnlig kvinders, beskæftigelse for de unge og støtte til flagskibsinitiativet »Unge på vej« som nogle af de områder, der bør prioriteres.

1.4.2   EØSU anbefaler, at der hvert år afholdes en SMV-konference, der skal gøre status over situationen for små og mellemstore virksomheder i Europa, især med henblik på beskæftigelsen. Denne forbilledlige konference skal samle forskellige nationale og europæiske erhvervsorganisationer og alle EU's institutioner.

1.5   EØSU efterlyser særligt en køreplan, der straks vil skabe de rette vilkår for udvikling af nye innovative virksomheder og støtte til de eksisterende virksomheder, medvirke til at skabe de nye arbejdspladser, der skal til for at komme ud af krisen, og sætte gang i en bæredygtig vækst. Planen bør omfatte foranstaltninger på europæisk, nationalt og regionalt niveau og inkludere såvel kommercielle og ikke-kommercielle virksomheder som virksomheder i socialøkonomien. Der bør i tillæg til køreplanen træffes foranstaltninger om uddannelse af arbejdsløse og unge, så de får adgang til disse nye job.

1.5.1   EU kunne i forståelse med medlemsstaterne arbejde for, at strukturfondsmidler bruges til at støtte SMV’er i konvergensregioner.

1.6   Internationaliseringen af SMV’erne bør ifølge EØSU gå hurtigere for at åbne op for nye markeder og dermed øge deres muligheder for at skabe arbejdspladser.

1.6.1   Der bør være ordentlige handelsaftaler med ukomplicerede procedureprotokoller, som SMV’erne umiddelbart kan anvende, inden de søger adgang til nye markeder.

1.7   EØSU mener, at det er helt afgørende, at iværksætterkultur og initiativ fremmes inden for nogle rammer, hvor iværksætterne støttes, der er klarhed omkring markedsrisiciene, og den menneskelige kapital er værdsat.

1.8   Særlig i denne tid med krise bør der satses på uddannelse, overførsel af viden og kvalifikationer og nye arbejdsmetoder og på at gøre arbejdstagerne omstillingsparate for at bevare arbejdspladser og underbygge den rolle, arbejdstagerne spiller i at styrke virksomhederne.

1.9   EØSU understreger, at offentlige indkøb, der tager hensyn til sociale og miljømæssige standarder, er vigtige, da de medvirker til at sikre virksomhedernes overlevelse og understøtte den lokale beskæftigelse. »Tænk småt først« bør være et absolut krav under en krise, hvor mange arbejdspladser er i fare. Korrekt, ansvarlig og intelligent forvaltning af efterspørgslen i den offentlige sektor burde fremme den åbne konkurrence og innovation.

1.10   Efter EØSU's opfattelse bør der satses mere på at udvikle klynger og branchegrupper af SMV’er. Deling af kontrakter og viden mellem store og små virksomheder kunne via netværkssamarbejde, bl.a. branchenetværk, være et springbræt for innovation.

1.11   For at få størst muligt udbytte af de vigtigste sektorinitiativer anbefaler EØSU en bedre koordinering af deres udvikling på områder som teknologi, arbejdspladser, investeringer og udnyttelse af de menneskelige ressourcer

1.12   Det må erkendes, at der er behov for at finde frem til nye finansieringsmekanismer. Som EØSU ser det, er finansieringsproblemerne og de øvrige problemer, som SMV’erne er berørt af som følge af krisen, blevet forværret af den manglende evne til at udvikle nye foranstaltninger, f.eks. ved at udbygge instrumenter som Jeremie, Jasper og Jessica.

1.13   EØSU mener, at Kommissionen bør fremskynde »sundhedstjekket« af den eksisterende lovgivning og foregå medlemsstaterne med et godt eksempel for at nedbringe de kumulative virkninger af lovgivningen, antallet af regler, der skal overholdes, og omkostningerne.

1.14   Inden der fremsættes nye lovforslag, bør der efter EØSU's opfattelse foretages konsekvensanalyser af, hvordan konkurrenceevnen vil blive påvirket i praksis og på nationalt og EU-plan.

1.15   EØSU opfordrer Kommissionen til at fortsætte og optrappe indsatsen for at fremme teknologier med lav CO2-udledning og en grøn økonomi, der er grobund for nye og bedre arbejdspladser.

1.16   For aktørerne inden for kreativitet og innovation ville det ifølge EØSU være hensigtsmæssigt at støtte og arbejde for etablering af internationale netværk, herunder branchenetværk. EØSU anbefaler derfor, at netværket »Enterprise Europe Network« ikke blot yder almen, men også branchespecifik information og rådgivning, og at det får tildelt administrative opgaver som kvikskranke.

1.17   EØSU presser på for at fremskynde vedtagelsen af den europæiske statut for SMV’er og medlemsstaternes gennemførelse af Small Business Act, som udvalget allerede har udarbejdet en udtalelse om.

2.   Indledning

2.1   Da den økonomiske krise blev en realitet i 2008, blev SMV’ernes positive udvikling i årene 2002 til 2008 bragt til ophør, og det anslås, at der i perioden 2009-2010 er forsvundet 3,25 mio. arbejdspladser (1).

2.2   Arbejdsløsheden i EU lå i 2010 på 9,6 % og er endnu højere i den offentlige sektor og i transport- og telekommunikationssektoren. Detailhandelssektoren og fremstillingsindustrien er vokset en smule, mens arbejdsmarkedet for de unge – de 15- til 24-årige – stadig er kriseramt med en arbejdsløshedsprocent på omkring 21 %, dvs. det højeste niveau siden krisens start.

2.2.1   På den anden side har den økonomiske krise og faktorer som globaliseringen, de teknologiske fremskridt, befolkningens aldring, den gradvise overgang til en økonomi med lav CO2- og partikeludledning i høj grad været medvirkende til, at de kvalifikationer og kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet, over en meget kort periode har ændret sig, og at nye erhverv er i hurtig vækst.

2.3   På sektorniveau synes recessionen at have sat endnu mere fart i den igangværende udvikling hen imod, at arbejdspladser overflyttes fra de primære og grundlæggende fremstillingsindustrier til servicesektoren. Det anslås, at beskæftigelsen i primærindustrien og inden for landbruget vil falde markant, og at arbejdspladser vil gå tabt i fremstillings- og produktionsindustrien i perioden fra 2010-2020. Derimod er der forventninger om en stigning i beskæftigelsen i servicesektoren, navnlig inden for tjenester til industrien, markedsrelaterede tjenester, og inden for distribution og transport, i hotel- og restaurantbranchen og inden for turisme, sundhed, uddannelse og sikkerhed.

2.4   Med hensyn til jobprofiler går den udvikling, der formentlig vil blive konsolideret og styrket i perioden ind til 2020, i retning af arbejdskraft med mellemlange og lange kvalifikationer (40 %), dvs. ledere, akademikere og teknikere i såkaldt videnintensive job.

2.4.1   Det største fald forventes i antallet af beskæftigede med kort formel uddannelse eller lave kvalifikationer. Det har vist sig, at beskæftigelsen i sektorer, der producerer kapitalgoder, generelt er meget mere sårbar over for økonomiske kriser, da kvalifikationerne her spiller en meget større rolle, idet de ofte er meget specialiserede.

2.5   Udvalget har i flere udtalelser (2) gjort opmærksom på, at »alle anerkender, at SMV’erne er vigtige for EU's økonomi«, og det har understreget (3), at »eftersom økonomisk output, innovation og beskæftigelse i stadigt større grad afhænger af SMV’er, bør det være en prioritet at udvikle en iværksætterkultur blandt unge«.

2.6   Der findes mere end 20 mio. selvstændige virksomheder i EU, og heraf er mere end 99 % små eller mellemstore virksomheder med under 250 ansatte. Langt størstedelen (92 %) er mikrovirksomheder med færre end 10 ansatte. I øvrigt er over 67 % af de beskæftigede i EU ansat i SMV’er (4). Mange SMV’er har udelukkende overlevet krisen på grund af de ansattes engagement.

2.7   Endvidere bør der tages højde for de mange hindringer i form af bl.a.

rammer, der ikke gavner udviklingen af iværksætteraktiviteter,

dårlige låne- og kreditmuligheder,

vanskeligheder i forbindelse med internationalisering og markedsadgang,

utilstrækkelig kanalisering af viden og manglende ledelseskompetencer,

utilstrækkelig beskyttelse af intellektuel ejendomsret,

som kan bremse for en ny iværksætterkultur og etableringen og den hurtige udvikling af innovative SMV’er og stå i vejen for, at politikken om fuld beskæftigelse kan realiseres.

2.8   I 2009 var antallet af store virksomheder, som havde skåret ned i antallet af ansatte, dobbelt så højt som antallet af små virksomheder og mere end tre gange så højt som antallet af mikrovirksomheder. Disse tal bekræfter, at denne sidstnævnte type virksomheder har en stabiliserende funktion i den økonomiske cyklus.

2.9   Udviklingen på arbejdsmarkedet i EU er ikke desto mindre stadig præget af store skævheder mellem landene med en uacceptabelt høj arbejdsløshed blandt de unge. Selv hvis arbejdsløsheden i Europa i de to år 2010-2011 i gennemsnit når op omkring det kritiske niveau på over 10 %, er fordelingen af arbejdskraften på sektorer, geografiske områder og især alder langt mere bekymrende.

2.9.1   Af den seneste rapport »Beskæftigelsen i Europa 2010« fremgår det, at de unge er de største ofre for krisen med en arbejdsløshed i aldersgruppen 15-24 på 30 %, endda højere i nogle medlemsstater.

2.10   Analyser af udviklingstendenser i den europæiske arbejdsstyrkes fordeling i forskellige sektorer (5) – herunder fordelingen efter alder, køn og virksomhedstype – viser, at:

den generelle beskæftigelsesfrekvens i EU-27 (6) steg fra 62,2 % i 2000 til 64,6 % i 2009,

de unges beskæftigelsesfrekvens (7) i samme periode faldt fra 37,5 % til 35,2 %,

kvindernes beskæftigelsesfrekvens generelt steg fra 53,7 % til 58,6 %, mens den for unge kvinder faldt fra 34,1 % til 33,1 %,

beskæftigelsen i industrisektoren i EU-27 faldt fra 26,8 % i 2000 til 24,1 % i 2009,

beskæftigelsen i servicesektoren steg fra 65,9 % i 2000 til 70,4 % i 2009,

beskæftigelsen i landbruget faldt fra 7,3 % i 2000 til 5,6 % i 2009.

2.11   I EU-15 tegner tallene et lidt lysere billede, både af den generelle beskæftigelsesfrekvens (63,4 %-65,9 %) og af kvindernes beskæftigelsesfrekvens (54,1 %-59,9 %).

2.12   Et af målene for EU-programmet »Unge på vej« er at øge de unge mænds og kvinders kompetencer og give dem nye kvalifikationer, hvilket kan forekomme beskedent i forhold til problemets enorme betydning. Det skal kombineres med andre initiativer for at skabe nye aktiviteter og nye virksomheder.

2.13   EØSU har allerede gennem sin Rådgivende Kommission for Industrielle Ændringer (CCMI) udtalt sig om krisens konsekvenser for beskæftigelsen i fremstillingsindustrien, bilindustrien, tekstilindustrien, metalindustrien, luftfartsindustrien, kulturindustrien og de kreative industrier, skibsbygningsindustrien, kul- og stålindustrien, industrien for elektriske husholdningsapparater mm., skovbruget, landbruget og servicesektoren.

2.14   I alle sektorer er der ved siden af de store virksomheder en betydelig andel af SMV’er, f.eks. i fremstillingsindustrien (ud af 2,376 mio. europæiske virksomheder er 2,357 mio. SMV’er), bygningsindustrien (2,914 mio. SMV’er ud af 2,916 mio.), engros- og detailhandel, bil- og motorcykelreparation, forbrugsgoder til husholdningsbrug (i alt 6,491 mio. SMV’er ud af 6,497 mio.) – for ikke at tale om tjenester vedr. fast ejendom, restaurant- og hotelbranchen og transportsektoren.

2.15   EØSU understreger, at store, mellemstore og små virksomheder supplerer hinanden fuldstændigt. Det viser sig ofte i kvaliteten af underleverandørernes arbejde, i effektiviteten af outsourcingen og i skabelsen af innovativt spin-off.

2.16   Oprettelse af nye arbejdspladser som middel til at bekæmpe krisen og stimulere den økonomiske og bæredygtige vækst via små og mellemstore virksomheder i den offentlige og den private sektor samt i socialøkonomien er en mulighed i visse sektorer, der leverer tjenesteydelser (8):

forsknings- og udviklingsrelaterede aktiviteter (spin-off),

it-sektoren og tilknyttede aktiviteter,

vedligeholdelse og renovering af bygninger,

hjælpetjenester for finansiel formidling,

hotel- og restaurationsbranchen,

turisme- og kultursektoren,

post-, telekommunikations- og transportsektoren,

elektricitets-, gas- og vandforsyning,

sektorer, der indgår i Lead Market-initiativet (pionermarkeder): e-sundhed, bæredygtigt byggeri, intelligente fibre, økologiske produkter, genvinding, vedvarende energi og grøn økonomi.

2.17   Hvad angår den geografiske fordeling af SMV’ernes bidrag til merværdien og beskæftigelsen i EU i perioden 2002-2007, er der ikke de store forskelle mht. beskæftigelsen, men der synes at være store forskelle mellem EU-12 og EU-15, når det gælder SMV’ernes bidrag til merværdien. Forskellene i arbejdsproduktivitet mellem SMV’er og store virksomheder er større i de nye medlemsstater end i de »gamle«.

2.18   Ud over at skabe nye arbejdspladser bidrager SMV’erne som vigtige producenter af videnskabelige og teknologiske applikationer (spill-over) i vid udstrækning til økonomiens dynamik og innovationer gennem overførsel og markedsføring af idéer og opdagelser. Det skal i denne forbindelse bemærkes, at de nye europæiske strategier, der er blevet fastlagt i princippet »tænk småt først« og i Small Business Act, endnu ikke er gennemført fuldt ud, især ikke på regionalt og nationalt plan.

2.19   EØSU mener, at man bør styrke udviklingen af innovative SMV-klynger, der har et stort udviklingspotentiale og kan tage store innovative spring takket være netværkssystemer, der sikrer hurtig markedsadgang for brugervenlige kvalitetsprodukter.

2.20   Den vigtigste vej til at styrke SMV’ernes udvikling og konkurrenceevne er at støtte deres internationalisering på verdensmarkederne og udviklingen af deres muligheder på det interne marked samt at sikre lige konkurrence- og driftsvilkår.

2.21   SMV’erne tegner sig gennemsnitligt for over 50 % af det nationale BNP, men kun for 30 % af eksporten ud af EU, selvom de ofte bidrager til de globale værdikæder.

2.22   Der har været gentagne krav om en enklere adgang til lån. EU har støttet regeringer, finansielle institutioner og store virksomheder under krisen, mens der intet eller lidet er gjort for at støtte de små og mellemstore virksomheder og skabelsen af produktive, varige job på lokalt niveau. Det vil være hensigtsmæssigt at styrke programmer som Jeremie, Jessica og Jasper.

2.23   EU bør efter EØSU's mening udtrykkeligt støtte:

nationale og regionale programmer til fremme af iværksættervirksomhed,

instrumenter til bevarelse af SMV’ernes aktivitet,

udvikling af nye aktiviteter i forbindelse med intelligente produkter og tjenester,

mindskelse af administrative byrder,

uddannelse af arbejdsløse og unge, så de får adgang til de nye job,

kvalificering og livslang uddannelse af arbejdskraften,

den sociale dialog,

bedre adgang til EU-programmer med særlig vægt på SMV’ernes finansiering,

bekæmpelse af skatteunddragelse og sort arbejde,

mindskelse og forenkling af de administrative byrder ved at styrke kvikskrankerne (etstedshenvendelse) og branchenetværkene.

2.24   Især anbefaler EØSU, at den igangværende revision fremskyndes for at lette adgangen til EU's forsknings- og innovationsprogrammer.

2.25   Det er nødvendigt at imødegå markedssvigt vedrørende fremme af varige job, udvikling af iværksætterånd, innovation og bæredygtig økonomisk vækst med dynamiske foranstaltninger, der kan støtte etablering, vækst og tilbagetrækning af virksomheder fra markedet på klare og gennemsigtige vilkår.

3.   Bemærkninger

3.1   Det er efter anmodning fra det ungarske formandskab, at EØSU har udarbejdet denne sonderende udtalelse om den aktuelle økonomiske og finansielle krises følger for arbejdskraften og dens fordeling på de forskellige produktionssektorer, med særlig fokus på de små og mellemstore virksomheder.

3.2   For at overvinde krisen og blive en hovedaktør i globaliseringen er EU efter EØSU's mening nødt til snarest at iværksætte en sammenhængende og koordineret indsats – ikke kun i ord men i effektiv handling – på en række prioriterede områder med henblik på at forbedre driftsvilkårene i det indre marked og på verdensmarkedet. Indsatsen skal fremme innovation i SMV’er, stimulere iværksætterånden, finde nye veje for uddannelse og kvalificering af arbejdstagerne og tilpasse arbejdsmarkedet til de nye udfordringer.

3.3   For at kunne sikre et positivt bidrag til beskæftigelsen i den nye globaliseringssammenhæng og på trods af den internationale krise i de industrialiserede lande skal de små og mellemstore virksomheder kunne konkurrere på lige vilkår på følgende områder:

fastlæggelse af en køreplan, der skaber de rette vilkår for at sikre, at SMV’er kan bidrage fuldt ud til oprettelsen af nye arbejdspladser,

udvikling af SMV’ernes innovationsmuligheder og støtte til netværk, produktionsdistrikter for tjenesteydelser og teknologiparker (9),

garantier for adgang til eksterne markeder, finansieringsinstrumenter og bedre betalingsgarantier og forsikringer for internationale transaktioner,

intelligente strukturer for økonomisk markedsstøtte (10) kombineret med fuld gensidighed i åbningen af det europæiske marked og de eksterne markeder,

overholdelse af sociale, arbejdsmarkedsmæssige og miljømæssige standarder og af den industrielle og intellektuelle ejendomsret,

foranstaltninger mod asymmetrisk information vedrørende låneadgang og sikring af et passende udbud af kreditter, lån og deltagelse i risikokapital,

strukturer for livslang læring med henblik på såvel udvikling af iværksættervirksomhed og virksomhedsledelse som sikring af en kvalificeret arbejdsstyrke i et flexicuritysystem, der er forhandlet på plads af arbejdsmarkedets parter,

en social dialog på nationalt og europæisk plan, som anerkender SMV’ernes særlige karakter og sikrer dem en rimelig repræsentation på EU-niveau, men som også gør det muligt for arbejdsmarkedets parter at håndtere krisens følgevirkninger på en passende måde,

bekæmpelse af den uformelle økonomi og styrkelse af konkurrencepolitikken hvad angår statsstøtte.

3.4   EØSU finder det nødvendigt at rationalisere og forenkle love og administrative bestemmelser om virksomhedsetablering, især på medlemsstatsniveau, for at sikre, at eksisterende virksomheder kan få gavn af de teknologiske og handelsmæssige muligheder for at udvikle sig, og at nye SMV’er bliver i stand til at skabe nye arbejdspladser gennem fuld og konkret anvendelse af princippet »tænk småt først« og af Small Business Act.

3.4.1   Det er desuden nødvendigt at vedtage en statut for europæiske SMV’er og at undersøge det europæiske andelsselskab nærmere for at sikre dets udbredelse.

3.5   SMV’ernes internationaliseringsproces bør hjælpes på vej og deres deltagelse i forskningspartnerskaber øges for at sikre adgangen til de eksterne markeder.

3.5.1   Der bør til dette formål bl.a. anvendes en strategi, som letter oprettelsen af internationale netværk mellem de kreative og innovative sektorers aktører, dvs. mellemledere, forskere og personer i liberale erhverv, for at fremme synergier og en større internationalisering af de liberale erhverv.

3.6   Desuden bør iværksætterkulturen udbredes og initiativlysten og kvinders iværksættervirksomhed styrkes gennem udvikling af de nødvendige strategiske og ledelsesmæssige kompetencer og styrkelse af uddannelserne.

3.6.1   Det vil også være hensigtsmæssigt at indføre en køreplan med halvårlige statistikker over de europæiske SMV’ers økonomiske og sociale variabler.

3.7   Livslang uddannelse af mellemledere og personale skal sikre tilstedeværelsen af kvalificerede ansatte med ajourført viden i et miljø, der fremmer ligestilling mellem kønnene. EØSU opfordrer til, at der på EU-plan, nationalt og regionalt plan iværksættes et prioriteret tiltag, der skal bekæmpe ungdomsarbejdsløshed ved at øge mulighederne for lærlingeuddannelser, praktikpladser af god kvalitet, sponsorering af kandidater, især inden for naturvidenskab, og lancering af en kampagne, der giver et positivt billede af arbejdet i industri- og fremstillingssektoren og af (især kvinders) iværksættervirksomhed.

3.8   EØSU er overbevist om, at evnen til at indoptage innovationer skal styrkes. Det er nødvendigt at forbedre kompetence- og vidennettene og udvikle en ny generation af industridistrikter samt infrastrukturer for teknologioverførsel og menneskelige ressourcers bevægelser mellem industri, forskningscentre og universiteter, bl.a. via Det Europæiske Teknologiske Institut, som også bør omfatte SMV’er.

3.9   Udviklingen af de sektoropdelte flagskibsinitiativer bør efter EØSU's mening koordineres bedre på punkter som teknologi, investering, uddannelse og udnyttelse af de menneskelige ressourcer.

3.10   De europæiske arbejdsmarkeder vil være totalt forandrede, når de kommer ud på den anden side af krisen. Derfor bør både arbejdstagere og arbejdsgivere, med de fornødne kompetencer og støtte, være parate til at tilpasse sig en omskiftelig realitet: »Krisen har sat os tilbage, og der er derfor et presserende behov for at reformere arbejdsmarkederne og sikre, at kvalifikationerne er afstemt efter efterspørgslen, og at vi har de rette arbejdsvilkår for jobskabelse« (11).

Bruxelles, den 4. maj 2011

Staffan NILSSON

Formand for Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg


(1)  Rapporten »European SMEs under pressure« (2010).

(2)  Jf. EØSU's udtalelse »De forskellige politikforanstaltninger, bortset fra en egnet finansiering, som ville støtte små og mellemstore virksomheders vækst og udvikling«, EUT C 27 af 3.2.2009, s. 7; EØSU's udtalelse »Støtte til SMV’ers bestræbelser på at tilpasse sig de globale markedsændringer«, EUT C 255 af 22.9.2010, s. 24 og EØSU's udtalelse »Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget: Tænk småt først. En Small Business Act for Europa«, EUT C 182 af 4.8.2009, s. 30.

(3)  Jf. EØSU's udtalelse »Lissabonstrategien efter 2010«, EUT C 128 af 18.5.2010, s. 3.

(4)  Kilde: Eurostat.

(5)  Eurostat: Arbejdsmarkedsindikatorer/Den Europæiske Union 27, 2010.

(6)  Eurostats klassificering, aldersgruppen 15-64.

(7)  Eurostats klassificering, aldersgruppen 15-24.

(8)  Jf. Hartmut Schrör, Enterprise Births, Survivals and Deaths - Employment effects (Eurostat, Statistics in Focus, 44/2008).

(9)  Jf. EØSU's udtalelse om »Europæiske industridistrikter og de nye vidennet«, EUT C 255 af 14.10.2005, s. 1, EØSU's udtalelse om »Teknologiparkers rolle i den industrielle omlægning i de nye EU-medlemsstater«, EUT C 65 af 17.3.2006, s. 51, og EØSU's udtalelse om »Industrielle ændringer, territorial udvikling og virksomhedsansvar«, EUT C 175 af 28.7.2009, s. 63.

(10)  Jf. adgang og forenklede strukturer i databasen om markedsadgang (Market Acces Database -MADB).

(11)  Jf. László Andor, medlem af Europa-Kommissionen med ansvar for beskæftigelse, IP/10/1541 af 23.11.2010.


Top