3.5.2011

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 132/78

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv

KOM(2010) 723 endelig

2011/C 132/14

Ordfører: An LE NOUAIL MARLIÈRE

Kommissionen besluttede den 7. december 2011 under henvisning til artikel 304 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv

KOM(2010) 723 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til EØSU's Faglige Sektion for Landbrug, Udvikling af Landdistrikterne og Miljø, som vedtog sin udtalelse den 28. februar 2011.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 470. plenarforsamling den 15.-16. marts 2011, mødet den 15. marts, følgende udtalelse med 173 stemmer for, 6 imod og 12 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner

Gennemførelsen af kviksølvstrategien fra 2005 er på et fremskredent stadium, og næsten alle indsatser har givet resultat og vil helt sikkert blive videreført og styrket.

1.1   EØSU støtter Rådets konklusioner om dette spørgsmål (1), men anbefaler dog Kommissionen, medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter at:

a)	anerkende, at det er nødvendigt og vigtigt, at EU bevarer sin fremtrædende position på verdensplan ved aktivt at indgå flere forpligtelser til at nedbringe kviksølvbrugen, -udbuddet og -emissionerne;

b)

tage i betragtning, at et overordnet mål bør gå hånd i hånd med en omfattende nedbringelse, hvor der gives dispensation i de tilfælde, hvor det er nødvendigt (specifikke tekniske eller finansielle vanskeligheder), i stedet for en tilgang, hvor der anvendes særskilte restriktioner for hvert enkelt produkt og dets anvendelse og på hvert enkelt stadium i kviksølvs livscyklus;

c)	fortsætte og øge støtten til gennemførelse af projekter i udviklingslande og lande med overgangsøkonomier sideløbende med arbejdet i den mellemstatslige forhandlingskomité og som et led i det internationale arbejde på områder, der beskrives i UNEP's styrelsesråds beslutning, afsnit 34;

d)	konkludere, at kviksølvbrugen i kloralkalisektoren snarest muligt bør udfases. EØSU anmoder Kommissionen om senest 1. januar 2012 at fremsætte et forslag om juridisk bindende foranstaltninger, herunder en dato for endelig udfasning af kviksølvbrugen i sektoren så snart som muligt og senest i 2020;

e)

henlede opmærksomheden på, at der bør træffes specifikke foranstaltninger for kviksølvemissioner fra industrielle kilder og opfordrer Kommissionen til hurtigt at vedtage BAT-konklusioner (BAT – Best Available Technique) samt BAT-relaterede grænseværdier for alle relevante industrielle kviksølvprocesser med henblik på at støtte gennemførelsen af det for nyligt vedtagne direktiv om industrielle emissioner;

f)	vurdere mulighederne for at begrænse brug af kviksølv i knapcellebatterier og foreslå begrænsninger for deres markedsføring senest den 1. juli 2012;

g)	fortsat undersøge muligheden for en udfasning af kviksølvbrug i tandlægeindustrien inden den 1. juli 2012 og i den sammenhæng tage alle tilgængelige studier, udviklinger og alternativer i betragtning;

h)	træffe foranstaltninger for at sikre, at der på alle tandlægeklinikker i EU er installeret yderst effektive amalgamfiltre;

i)	undersøge kviksølvbrugen i vacciner, de eksisterende alternativer samt i hvilken udstrækning det er muligt senest den 31. december 2012 at fjerne kviksølv fra denne anvendelse for bedre at beskytte den offentlige sundhed;

j)	træffe foranstaltninger for at iværksætte et første program for studier i methylkviksølv i fisk og i overensstemmelse hermed ajourføre EU's risikokommunikation senest den 31. december 2012;

k)	gøre en indsats for at skabe mere bevidsthed om og øge kendskabet til, at energisparepærer indeholder kviksølv og bør indsamles sikkert og adskilt og beskyttes mod at gå i stykker;

l)	fremme indsatser, der sigter mod at fjerne kviksølvrester i affald;

m)	sørge for, at emissioner fra kremation og små forbrændingsanlæg omfattes af EU's lovgivning;

n)	tage flere skridt for at værne om sundheden for alle arbejdstagere, der kan komme i kontakt med kviksølv;

o)	inden for disse rammer at gennemføre foranstaltninger for den potentielle indvirkning på beskæftigelsen og for at mindske konsekvenserne af de industrielle ændringer for alle arbejdstagere, uanset deres kvalifikationer;

p)	træffe foranstaltninger for en sikker særskilt indsamling af produkter med indhold af kviksølv, hvilket i øjeblikket ikke er et lovkrav, samt iværksætte omfattende informationskampagner for at oplyse brugere og forbrugere om kviksølvelementers meget flygtige og giftige egenskaber.

2.   Indledning

2.1   Kviksølv og det meste af dets bestanddele anses for at være meget giftige substanser, der skader biodiversiteten, økosystemerne og den menneskelige sundhed. Kviksølv er også et bioakkumulerende stof, hvilket betyder, at det kan akkumulere i organismer op igennem de forskelle stadier i fødekæden. Kviksølv fordamper også ved stuetemperatur og kan omdannes til methylkviksølv, der er den mest almindelige, men også mest giftige form. Derfor er kviksølv en modstandsdygtig substans, der kan spredes ud over betragtelige afstande i vand, jord og luft samt i organismer (2).

2.2   Årsagen til menneskeskabt frigivelse af kviksølv skal findes i dets mange anvendelser, f.eks. brug af kviksølv i visse produkter og produktionsprocesser og luftforurenende emissioner eller utilsigtede udslip. De største brugere af kviksølv er kloralkalianlæg, industrier, der bruger kemiske polymerer, og producenter af tandfyldningsamalgam, der tegner sig for 86 % af den årlige mængde.

2.3   Kviksølvemissionerne til luften fra termiske kraftværker og andre forbrændingsanlæg, særlig kulforbrændingsanlæg, andrager 50 % af de samlede kviksølvemissioner (3) fra industrielle kilder.

Kilder til potentielle menneskeskabte kviksølvfrigivelser

a)	Brug i produkter — Måleinstrumenter — Tandfyldningsamalgam — Lysstofrør, energibesparende glødepærer — Batterier — Kontakter — Vacciner (thiomersal eller thimerosal)

b)	Brug i produktionsprocesser — Som katalysator for polymerer og polyurethan — Kloralkaliindustrien — Guldminedrift

c)	Luftforurenende emissioner — Kraftværker (kulfyrede) — Kremation (indtaget kviksølv og tandfyldninger) — Ikke genbrugt og forbrændt affald (med indhold af kviksølv)

d)	Utilsigtede udslip — Industrielle lækager (under fremstilling, opbevaring osv.)

3.   Generelle bemærkninger

3.1   På globalt niveau bestilte De Forenede Nationers Miljøprogram (UNEP) i 2001 et studie om tilstedeværelsen og indvirkningen af kviksølv, hvori det blev konkluderet, at der var nok belæg for skadelige virkninger til, at der skulle handles på internationalt plan (4). I februar 2009 besluttede verdens regeringer på mødet i UNEP’s styrelsesråd at udarbejde en juridisk bindende aftale om kviksølv senest i 2013.

3.2   I december 2002 forelagde Kommissionen Rådet en rapport om kviksølv fra kloralkaliindustrien. Som en reaktion på rapporten opfordrede Rådet Kommissionen til at iværksætte en bredere undersøgelse af spørgsmålet og at fremlægge en sammenhængende strategi med foranstaltninger, der kan beskytte sundhed og miljø mod frigivelse af kviksølv på grundlag af en livscyklustilgang, hvor der tages hensyn til fremstilling, anvendelse, affaldsbehandling og emissioner.

3.3   På baggrund heraf vedtog Kommissionen fællesskabsstrategien for kviksølv den 28. januar 2005. Det vigtigste mål var at »formindske kviksølvniveauerne i miljøet og risikoen for, at mennesker udsættes for kviksølv, ikke mindst i form af methylkviksølv i fisk« (5).

3.4   Denne strategi har seks overordnede mål (og 20 prioriterede tiltag) med henblik på:

—	at formindske kviksølvemissionerne,

—	at formindske kviksølvomsætningen i samfundet ved at nedskære udbud og efterspørgsel,

—	at finde ud af, hvad der på længere sigt skal ske med overskydende kviksølv og beholdninger (i produkter, som stadig er i brug eller på lager),

—	at beskytte mod udsættelse for kviksølv,

—	at forbedre forståelsen af kviksølvproblemet og løsningerne på det,

—	at støtte og fremme internationale foranstaltninger for kviksølv.

3.5   Strategien indeholdt en undersøgelses- og revisionsklausul for 2010. Kommissionen fremsendte den aktuelle vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv til Rådet og Europa-Parlamentet den 7. december 2010.

3.6   Samtidig har Det Europæiske Kemikalieagentur (ECHA) fremsat forslag om at udvide begrænsningerne for måleudstyr med indhold af kviksølv til professionelt eller industrielt brug (6) under henvisning til revisionsklausulen i REACH-forordningen. Der blev iværksat en offentlig høring den 24. september 2010, og udtalelserne fra de relevante udvalg under REACH forventes indsendt til Kommissionen i september 2011.

3.7   EØSU har offentliggjort to udtalelser om disse udviklinger, hvori udvalget støtter Kommissionens aktive engagement i at nedbringe produktionen og brug af kviksølv i EU og resten af verden samt i at skabe sikker oplagring af kviksølv samt Kommissionens mål om at fuldstændig at standse brug af kviksølv i nogle måleinstrumenter (7).

3.8   EØSU har dog i sine udtalelser indtrængende opfordret Kommissionen »til snarest muligt at gennemføre de øvrige elementer i kviksølvstrategien og til at udvikle foranstaltninger, der kan reducere brugen af kviksølv i processer og produkter i Europa yderligere, og sikre, at kviksølv i affaldsstrømme bortskaffes på betryggende vis«. EØSU har desuden opfordret Kommissionen til at sikre, at professionelle og industrielle brugere af måleinstrumenter med indhold af kviksølv overholder kravet om ikke at udlede kviksølv i miljøet.

3.9   Den dybdegående undersøgelse i 2010 (8) og støttedokumenterne fra de forskellige berørte parter (9) har understreget, at der virkelig er gjort fremskridt med gennemførelsen af fællesskabsstrategien for kviksølv, ligesom de har kastet lys over EU's store støtte til internationale initiativer og forhandlingerne om en juridisk bindende aftale under UNEP.

4.   Særlige bemærkninger

4.1   Fællesskabsstrategien for kviksølv anvender en række mere generelle juridiske instrumenter (herunder især ROHS-direktivet (10), REACH-forordningen, rammedirektivet om vand og IPPC-direktivet) og tilpasser nogle steder disse værktøjer til målet om at nedbringe kviksølv i hele EU:

—

Gennem BAT-referencedokumenter for bedste tilgængelige teknik (såkaldte BREF) og vedtagelsen af det nye direktiv om industrielle emissioner er syv direktiver, herunder IPPC-direktivet, blevet opdateret og samlet, og BAT har fået en større virkning (der sættes krav om, at nye installationer skal overholde reglerne fra 2012, og at eksisterende installationer skal overholde reglerne fra 2016).

—	Direktiv 2006/66/EF om batterier og akkumulatorer og om udtjente batterier og akkumulatorer nedsatte de tilladte grænseværdier i forhold til det tidligere direktiv fra 1991.

4.2   Gennemførelsen af denne strategi har også givet anledning til nye værktøjer og regler, der har givet EU en førerposition, når det gælder om at nedbringe anvendelsen af kviksølv:

—	Et forbud mod eksport af metallisk kviksølv og visse kviksølvforbindelser og -blandinger og et krav om sikker oplagring af metallisk kviksølv (forordning (EF) 1102/2008 af 22. oktober 2008), der træder i kraft i marts 2011;

—

Et direktiv om restriktioner på salg af måleinstrumenter med indhold af kviksølv til offentligheden (disse instrumenter må ikke markedsføres, medmindre der er givet dispensation, hvilket normalt er relevant for porosimetre), som blev vedtaget den 25. september 2007, og som nu er optaget i bilag XVII under punkt 18a) i REACH-forordningen. Forbuddet er ved at blive udvidet til også at dække professionelle anvendelser (industrielle, medicinske osv.).

Endelig arbejder kloralkaliindustriens sammenslutning i Europa, Euro Chlor, på at udfase brugen af kviksølv i kloralkaliindustrien i senest 2020 gennem en frivillig aftale.

4.3   EØSU understreger, hvor vigtigt det er, at man under revurderingen af forordning (EF) nr. 1102/2008 udvider eksportforbuddet til også at dække andre kviksølvforbindelser og produkter med indhold af kviksølv samt sikker oplagring af metallisk kviksølv og/eller kviksølv i fast form.

4.4   EØSU understreger følgende punkter:

—

I studiet udført af BIO Intelligence Service (11), efter bestilling fra Generaldirektoratet for Miljø, blev det foreslået, at strategien særligt skulle sigte mod at beskytte menneskers sundhed og miljøet mod frigivelse af kviksølv og kviksølvforbindelser ved at minimere og, om muligt, helt standse menneskeskabte kviksølvfrigivelser til luft, vand og land.

—

Derudover er der nu mulighed for at nå tættere på opfyldelsen af det overordnede mål om at nedbringe kviksølvbrug, da de fleste produkter og anvendelser har kviksølvfrie (og økonomisk bæredygtige alternativer), og da de fleste virksomheder, der fremstiller kviksølvholdige produkter, også fremstiller alternative produkter, hvilket gør det muligt at: — mindske de økonomiske og sociale konsekvenser (med hensyn til beskæftigelsen) ved en større nedbringelse af kviksølvbrug. — styrke EU's stilling på det innovative og økonomiske niveau (teknologisk fremskridt) — styrke EU's stilling i den internationale og globale debat, herunder hvad angår RIO-20, og støtte Kommissionens initiativ for den eksterne dimension af den europæiske miljøpolitik.

---

(1)  Rådets konklusioner om vurdering af fællesskabsstrategien for kviksølv vedtaget den 14. marts 2011 (7774/11).

(2)  UNEP Chemicals, Global Mercury Assessment, december 2002-2010.

(3)  http://prtr.ec.europa.eu/PollutantReleases.aspx

(4)  UNEP Chemicals, Global Mercury Assessment, december 2002.

(5)  KOM(2005) 20 endelig.

(6)  Det Europæiske Kemikalieagentur – Annex XV Restriction Report, juni 2010.

(7)  EUT C 168 af 20.7.2007, s. 44 og EUT C 318 af 23.12.2006, s. 115.

(8)  http://mercury.biois.com (s. 74).

(9)  ZMWG (Zero Mercury Working Group), www.zeromercury.org, og Det Europæiske Miljøkontor, www.eeb.org.

(10)  Direktiv 2002/95/EF om begrænsning af anvendelsen af visse farlige stoffer i elektrisk og elektronisk udstyr.

(11)  http://mercury.biois.com (s. 74).

---