Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010PC0787

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (Kommissionens oprindelige forslag om "BAM-ændringer", KOM(2010) 102)

/* KOM/2010/0787 endelig udg.- COD 2010/0059 */

52010DC0787

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (Kommissionens oprindelige forslag om "BAM-ændringer", KOM(2010) 102) /* KOM/2010/0787 endelig udg.- COD 2010/0059 */


[pic] | EUROPA-KOMMISSIONEN |

Bruxelles, den 13.12.2010

KOM(2010) 787 endelig

2010/0059 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende

Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (Kommissionens oprindelige forslag om "BAM-ændringer", KOM(2010) 102)

2010/0059 (COD)

MEDDELELSE FRA KOMMISSIONEN TIL EUROPA-PARLAMENTET i henhold til artikel 294, stk. 6, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde vedrørende

Rådets holdning til vedtagelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde (Kommissionens oprindelige forslag om "BAM-ændringer", KOM(2010) 102)

1. SAGSFORLØB

Forslag fremsendt til Europa-Parlamentet og Rådet (dokument KOM(2010) 102 endelig – 2010/0059 COD) | 17. marts 2010 |

Udtalelse afgivet af Europa-Parlamentet ved førstebehandlingen: | [21. oktober 2010] |

Ændret forslag fremsendt: | . |

Rådets holdning vedtaget: | 10. december 2010 |

2. FORMÅLET MED KOMMISSIONENS FORSLAG

Lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) har traditionelt haft præferenceadgang til Den Europæiske Unions marked. Ifølge de afgørelser, som var truffet i Verdenshandelsorganisationens tvistbilæggelses- og appelorganer, skulle EU's handelsordning for bananer bringes i overensstemmelse med WTO-reglerne. Med Genèveaftalen om handel med bananer (GATB), som blev paraferet den 15. december 2009, afsluttes alle bananrelaterede handelstvister, og der sikres overensstemmelse med WTO.

I forbindelse med GATB gav Europa-Kommissionen tilsagn om, at den ville fremlægge et forslag om et udviklingsprogram, som skulle hjælpe de bananeksporterende AVS-lande med at tilpasse sig ændringerne i EU's importordning. AVS-programmet for ledsageforanstaltninger for bananer (BAM), som har til formål at lette omstruktureringen af banansektoren i de ti vigtigste bananeksporterende AVS-lande, forudsætter, at forordning (EF) nr. 1905/2006 om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde ændres.

Forslaget er i tid begrænset til at dække årene 2010-2013, og dets anvendelsesområde er begrænset til det politiske indhold og de budgetmæssige følger. Det foregriber ikke de forslag til finansielle instrumenter, der i henhold til den næste finansielle ramme måtte blive fremsat vedrørende den nye generation af eksterne forbindelser.

3. BEMÆRKNINGER TIL RÅDETS HOLDNING

3.1. Generelle bemærkninger til Rådets holdning

Europa-Kommissionen kan tilslutte sig Rådets førstebehandlingsholdning, som er resultatet af konstruktive forhandlinger mellem de tre institutioner. Den er i overensstemmelse med de grundlæggende målsætninger og den bagvedliggende holdning i Kommissionens oprindelige forslag, og den omfatter Europa-Parlamentets ændringsforslag til indholdet af bestemmelserne om ledsageforanstaltninger for bananer.

3.2. Vigtigste indhold af Rådets holdning

Holdningen omfatter følgende nøgleelementer, som er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets ændringsforslag:

- Betragtninger : Flere af betragtningerne er udvidet, og andre er tilføjet af hensyn til en yderligere forklaring af bananledsageforanstaltningernes sammenhæng, indhold og målsætning.

- Særlig fokus på fattigdom, indtjeningsmuligheder, mindre landbrug og specifikation af strategiernes holdbarhed (artikel 17a, stk. 1) : Det er nu entydigt fastlagt, at EU-bistanden fokuserer på fattigdomsudryddelse og forbedring af leve- og arbejdsvilkår for mindre landbrugere og andre berørte personer.

- EU's fjernt beliggende regioner og oversøiske lande og territorier (artikel 17a, stk. 1) : I forordningen henvises der nu til det regionale miljø i de støtteberettigede BAM-lande, herunder især deres beliggenhed i nærheden af EU's fjernt beliggende regioner og oversøiske lande og territorier.

- Bilaterale handelsaftaler med latinamerikanske lande (artikel 17a, stk. 2) : Der nævnes både multilaterale og bilaterale aftaler vedrørende bananer, som enten er indgået eller er ved at blive indgået.

- Fordeling af midler (artikel 17a, stk. 2) : De foreslåede kriterier er blevet inddelt efter, hvor vigtige de er. Fordelingskriterierne er baseret på data, der stammer fra en periode på højst fem år forud for 2010, samt en kommissionsundersøgelse, hvori handelsaftalernes virkning for AVS-landene vurderes.

- Krav i flerårige støttestrategier (artikel 17a, stk. 3) : Der er fastsat en række krav (f.eks. vedrørende miljøprofiler og ILO-standarder), som skal indarbejdes i støttestrategierne i de enkelte lande.

- Vurdering af programmet (artikel 17a, stk. 3) : Atten måneder før programmet for bananledsageforanstaltninger slutter, vil der blive taget stilling til dets forløb, og der fremsættes passende anbefalinger.

Herudover er der foretaget en ændring, som oprindelig blev foreslået af Kommissionen (KOM(2009) 194):

- Skatter og afgifter (artikel 25, stk. 2) : Udtrykket " i princippet ", som ledsager oplysningen om, at bistanden ikke må anvendes til skatter, told og andre afgifter, signalerer, at der er mulighed for undtagelser, som reguleres internt ved hjælp af instrukser til de anvisningsberettigede.

3.3. Særlige spørgsmål (Parlamentets ændringsforslag, som ikke godkendes af Rådet)

- Delegerede retsakter (artikel 290 i TEUF) : Parlamentet foreslog i forbindelse med førstebehandlingen, at denne procedure blev anvendt ved Kommissionens vedtagelse af flerårige strategipapirer. På trods af lange og intense forhandlinger (især de trepartsmøder, der blev afholdt den 2. februar, 23. marts og 20. oktober) lykkedes det ikke at nå til enighed på dette punkt. Rådet tilsluttede sig ikke disse ændringsforslag i sin førstebehandlingsholdning. Kommissionen er parat til at fortsætte bestræbelserne på at forlige institutionernes holdninger og at finde måder, hvorpå det er muligt at imødekomme de begrundede bekymringer, der ligger bag Parlamentets ændringsforslag, bl.a. ved at sikre at Parlamentet kan føre et passende tilsyn med fastlæggelsen af eksterne samarbejdsstrategier og den praktiske gennemførelse af eksterne finansieringsinstrumenter.

4. KONKLUSION

Europa-Kommissionen kan tilslutte sig Rådets førstebehandlingsholdning.

Top