15.6.2012   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 169/8

—

der henviser til artikel 3 i traktaten om Den Europæiske Union og artikel 2, stk. 5, artikel 67, 74, 196 og 222 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde,

—

der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

—

der henviser til Rådets og Kommissionens program af 20. december 2002 med henblik på at forbedre samarbejdet i EU om at forebygge og begrænse følgerne af kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare terrortrusler (2002-CBRN-programmet) (1),

—

der henviser til Rådets rammeafgørelse (2002/475/RIA) af 13. juni 2002 om bekæmpelse af terrorisme (2) som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2008/919/RIA (3),

—

der henviser til EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben fra 2003,

—

der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi fra 2003 »Et sikkert Europa i en bedre verden«, der vedtoges af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 12. december 2003, 2010-strategien for EU's indre sikkerhed (4) og Kommissionens meddelelse herom (KOM(2010)0673),

—

der henviser til EU's solidaritetsprogram om følgerne af terrortrusler og -angreb fra 2004 (5),

—

der henviser til EU's terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005, der vedtoges af Det Europæiske Råd i Bruxelles den 1. december 2005 (6), og handlingsplanen til dens gennemførelse (7),

—

der henviser til Hyogo-handlingsplanen for 2005-2015 (8), der vedtoges på verdenskonferencen om katastrofeforebyggelse i Japan den 18.-22. januar 2005,

—

der henviser til det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (9), særlig dets finansiering af CBRNEmap-projektet (10),

—

der henviser til Rådets beslutning 2007/162/EF, Euratom af 5. marts 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (11),

—

der henviser til Rådets beslutning 2007/779/EF, Euratom af 8. november 2007 om indførelse af et finansielt civilbeskyttelsesinstrument (omarbejdet) (12),

—

der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 428/2009 af 5. maj 2009 om en fællesskabsordning for kontrol med udførsel, overførsel, mæglervirksomhed og transit i forbindelse med produkter med dobbelt anvendelse (13),

—

der henviser til Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (14), navnlig når det gælder foranstaltninger med konsekvenser på tværs af grænserne, som bl.a. fastlægger retningslinjer for en integreret tilgang til styrkelse af kapaciteterne for beskyttelse af kritisk infrastruktur på EU-plan, herunder behovet for et informations- og varslingsnetværk vedrørende kritisk infrastruktur (CIWIN), og som tildeler Kommissionen en forslagsstillende og koordinerende rolle med hensyn til forbedring af beskyttelsen af denne kritiske infrastruktur,

—

der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om øget kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed i Den Europæiske Union - en europæisk CBRN-handlingsplan (KOM(2009)0273),

—

der henviser til Rådets konklusioner af 30. november 2009 om styrkelse af kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed (CBRN-sikkerhed) i Den Europæiske Union - en CBRN-handlingsplan på EU-niveau (15),

—

der henviser til Stockholmprogrammet - Et åbent og sikkert Europa i borgernes tjeneste og til deres beskyttelse (16),

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet om EU's terrorbekæmpelsespolitik: vigtigste resultater og fremtidige udfordringer (KOM(2010)0386),

—

der henviser til Kommissionens meddelelse »Et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed for EU’s borgere - Handlingsplan om gennemførelse af Stockholmprogrammet« (KOM(2010)0171),

—

der henviser til sine tidligere beslutninger om CBRN-emner og katastrofeforebyggelse og -indsats og i denne forbindelse til sin nylige beslutning af 10. februar 2010 om jordskælvet i Haiti (17), der opfordrer til oprettelse af en EU-civilbeskyttelsesstyrke,

—

der henviser til sin beslutning af 21. september 2010 om Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi til forebyggelse af naturkatastrofer og menneskeskabte katastrofer (18),

—

der henviser til ændret forslag af 25. oktober 2010 fra Rådets formandskab til udkast til Rådets konklusioner om beredskab og indsats i tilfælde af et CBRN-angreb, udarbejdet på grundlag af målene i foranstaltning H.29 om forbedring af katastrofeberedskabsplanerne i EU's CBRN-handlingsplan (19), som vedtaget af Rådet den 8. november 2010,

—

der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet: Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle (KOM(2010)0600),

—

der henviser til forretningsordenens artikel 48,

—

der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udenrigsudvalget og Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A7-0349/2010),

A.

der henviser til, at EU kan pege på en langvarig deltagelse i CBRN-programmer begyndende med konklusionerne fra Det Europæiske Råd i Ghent den 19. oktober 2001 og fra Det Europæiske Råd i Laeken den 13.-14. december 2001; der henviser til, at der i 2002 vedtoges et CBRN-program, som blev erstattet af EU's solidaritetsprogram i 2004, og til, at Rådet den 12. november 2009 vedtog en ny CBRN-handlingsplan på EU-niveau,

B.

der henviser til, at CBRN-katastrofer, uanset om de skyldes en ulykke eller en terrorhandling, udgør alvorlige trusler mod sikkerheden og sundheden for befolkningen i EU, som kan påvirke deres liv, miljøet og ejendom, herunder kulturarven og samfundslivet i en eller flere EU-medlemsstater, idet de kan lamme kritiske infrastrukturer og styringsredskaber,

C.

der henviser til, at både Rådet og Kommissionen er enige om, at antallet af hændelser i forbindelse med CBRN-materiale, herunder terrorhandlinger, hidtil har været relativt lille, og at de fleste katastrofer, hvor CBRN-stoffer er indblandet, har skyldtes industrielle ulykker eller stigningen i og den globale spredning af farlige patogener,

D.

der henviser til, at den eksisterende og vedvarende risiko for CBRN-katastrofer på Den Europæiske Unions område, uanset om de måtte skyldes en ulykke eller en terrorhandling, lægger alvorlige hindringer i vejen for, at borgerne i fuldt omfang kan nyde alle grundlæggende rettigheder og friheder, og er i modstrid med løftet om skabelsen og udviklingen af et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed i Europa,

E.

der henviser til, at en af de største CBRN-risici hidrører fra terrororganisationers spredning af CBRN-materiale, og til, at en vigtig foranstaltning derfor vedrører styrkelse af ikke-spredningsordningen og nedrustning gennem universel og fuldstændig gennemførelse af alle relevante internationale traktater og aftaler (navnlig traktaten om ikke-spredning af kernevåben, konventionen om kemiske våben og konventionen om biologiske våben) og enighed om en aftale om en traktat om forbud mod produktion af spalteligt materiale til våbenformål (Fissile Material Cut-off Treaty),

F.

der henviser til, at fremstilling, besiddelse, erhvervelse, transport eller levering eller brug af skydevåben, sprængstoffer, kernevåben, biologiske og kemiske våben samt, for så vidt angår biologiske og kemiske våben, forskning og udvikling samt undervisning i fremstilling eller brug af sprængstoffer, skydevåben eller andre våben til illegale formål indgår i EU's definitioner på terrorhandlinger og oplæring i at begå terrorhandlinger, jf. Rådets rammeafgørelser 2002/475/RIA og 2008/919/RIA,

G.

der henviser til, at foranstaltninger vedrørende CBRN-materialer er en af hjørnestenene i EU's terrorbekæmpelsesstrategi, og til, at en CBRN-handlingsplan på EU-niveau derfor vedtoges af Rådet den 30. november 2009,

H.

der henviser til, at problemet med misbrug af visse kemikalier, som offentligheden har let adgang til på markedet, og som kan bruges som prækursorer til hjemmelavede sprængstoffer, kan føre til en række terrorhandlinger og andre kriminelle handlinger i EU; der henviser til, at dette kræver streng overvågning af og kontrol med gennemførelsen af forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om markedsføring og brug af sprængstofprækursorer (KOM(2010)0473),

I.

der henviser til, at der efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse er ved at blive skabt en ny balance i ansvarsfordelingen mellem de forskellige EU-institutioner på den ene side og EU og medlemsstaterne, herunder forsvarssagkundskab, på den anden side; der henviser til, at etableringen af en sådan ny ramme er en kontinuerlig proces, som kræver forståelse for fælles værdier og fælles mål,

J.

der henviser til, at medlemsstaterne i princippet er ansvarlige for CBRN-politik, men at et tæt samarbejde og en nøje samordning på EU-plan ikke desto mindre er nødvendig,

K.

der henviser til, at oprettelsen af Tjenesten for EU's Optræden Udadtil (EEAS) åbner muligheder for at forbedre EU's overordnede kriseberedskab via foranstaltninger inden for rammerne af stabilitetsinstrumentet (IfS),

L.

der henviser til, at EU's CBRN-handlingsplan bør sikre et effektivt samspil mellem de nationale og europæiske initiativer til håndtering af CBRN-trusler og til udarbejdelse af de nødvendige modforholdsregler og både styrke den »horisontale« koordinering mellem Kommissionen og medlemsstaterne og den »vertikale« koordinering mellem redskaber på EU-plan og medlemsstaternes redskaber for at fremme effektivitet og hurtighed i forbindelse med informationsudveksling, udveksling af bedste praksis, analytisk rapportering på alle niveauer, fælles planlægning, udvikling af operationelle procedurer og øvelser og en omkostningseffektiv fælles adgang til eksisterende ressourcer,

M.

der henviser til, at adskillige strafferetshåndhævende EU-agenturer deltager i CBRN-foranstaltninger, f.eks. Europol, gennem oprettelsen af en europæisk bombedatabase og varslingssystemet for sprængstoffer og CBRN-materialer; der henviser til, at dette nødvendiggør, at der fastlægges procedurer for udøvelsen af Europa-Parlamentets og de nationale parlamenters kontrol som foreskrevet eksempelvis i artikel 88 TEUF,

N.

der henviser til, at sundhedsrisici og den hermed forbundne forekomst af farlige, patogene stoffer er voksende både inden for EU og på verdensplan, hvilket det seneste udbrud af A/H1N1 viste,

O.

der henviser til, at miljøforurenings- og smitteproblemer, herunder også af grænseoverskridende art, kan indtræffe som følge af CBRN-hændelser, hvorfor det er nødvendigt at indarbejde genopretning og dekontaminering i EU's CBRN-politik,

P.

der henviser til, at det overordnede mål for EU's nye CBRN-politik er at reducere risikoen for og skaderne efter kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser i forhold til EU's borgere, og til at dette skal opnås ved at »mindske sandsynligheden for CBRN-hændelser og begrænse konsekvenserne af de hændelser, der måtte indtræffe«,

Q.

der henviser til, at Kommissionen i sin meddelelse om EU's rolle inden for global sundhed (20) anerkender behovet for at samordne foranstaltningerne på EU-plan og globalt plan for at kunne reagere hurtigt på sundhedsfarer og forpligter sig til at forbedre beredskabet og udrykningsmekanismerne i forbindelse med epidemier eller udbrud, herunder overlagte handlinger såsom bioterrorisme,

R.

der henviser til, at sammenlignet med atomteknologi og forløberne herfor er biologiske materialer såsom miltbrand billigere og meget nemmere at skaffe og sprede, hvilket gør det muligt at udføre ikkekonventionelle terrorangreb, der udgør en alvorlig, længerevarende sundhedsfare og risiko for miljøet, herunder landbruget og fødevareforsyningen,

S.

der henviser til, at udrykningstjenesterne, herunder politi, brandvæsen og ambulancer, ikke er i stand til at yde hjælp til ofre på åstedet for en kemisk, biologisk, radiologisk eller nuklear hændelse uden personlig fare for mandskabet, medmindre det har modtaget foregribende beskyttelse i form af medicinske modforanstaltninger og tilstrækkelig oplæring,

T.

der henviser til, at regionale lagre af medicinske modforanstaltninger er tilstrækkelige til at beskytte borgerne ved at afveje sundhedsmæssige og økonomiske hensyn, samtidig med at medlemsstaternes ansvar og solidaritet sikres,

U.

der henviser til, at Verdenssundhedsorganisationen med sit Global Alert and Response-program (21) forsøger at styrke biosikkerhed og beredskab mod udbrud af farlige og nyopståede patogene stoffer,

V.

der henviser til, at EU via sine medlemsstater og Kommissionen er en aktiv deltager i drøftelserne om Ottawa-initiativet vedrørende sundhedssikkerheden i verden, der sigter mod at opnå et samordnet, globalt tiltag til styrkelse af sundhedsberedskabet og imødegå truslen fra international kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear terrorisme,

W.

der henviser til, at truslen mod den kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhed ikke kun hidrører fra terrorangreb og uagtsomhed, men også fra de områder, der endnu er forurenet af kemiske våben fra Anden Verdenskrig, der blev dumpet i havet eller på atomaffaldspladser i EU,

X.

der henviser til, at det hensigtsmæssige kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare sikkerhedsniveau i EU også afhænger af sikkerhedsniveauet i tredjelande,

Y.

der henviser til, at der kan opstå nye sikkerhedstrusler gennem anvendelsen af nye teknologier ved planlægning af terrorangreb, idet sikkerhedsstandarderne ikke tilpasses hurtigt nok i forhold til de teknologiske fremskridt,

Z.

der henviser til, at der er behov for en gennemgang af de forskellige standarder, der på nuværende tidspunkt anvendes, med henblik på at fastsætte nødvendige og tilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger,

AA.

der henviser til, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau er inddelt i tre overordnede afsnit: forebyggelse, sporing samt beredskab og indsats og indeholder et fjerde afsnit om »Foranstaltninger vedrørende CBRN-forebyggelse, CBRN-sporing og CBRN-indsats«, og som anerkender, at hver enkel af disse etaper har afgørende betydning for den rette gennemførelse af risikovurderingsundersøgelser, svar og modforholdsregler, idet der anlægges en tværgående og grænseoverskridende strategi til håndtering af CBRN-materialer med opstilling af målbare mål og aktioner for hver af disse etaper,

AB.

der henviser til, at de ændringer, Rådet har foretaget i den nuværende europæiske CBRN-handlingsplan, som Kommissionen foreslog, svækker handlingsplanen, idet den gør medlemsstaternes deltagelse ikke-bindende og udvander de fastsatte foranstaltninger, hvoraf mange fastholdes på nationalt plan i stedet for at blive EU-omfattende, og desuden svækker den overvågning af og kontrol med deres gennemførelse, der skal udføres af Kommissionen, som i nogle tilfælde ikke engang er medtaget som »involveret aktør« sammen med medlemsstaterne,

1.

bemærker, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau skræver over den nye opdeling af kompetencerne mellem medlemsstaterne og EU efter Lissabontraktatens ikrafttrædelse, som fremgår af artikel 5 TEU i sammenhæng med principperne om kompetencetildeling, subsidiaritet og proportionalitet; påpeger, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau dækker området med delt intern kompetence (artikel 4 TEUF), idet den angår området med frihed, sikkerhed og retfærdighed, offentlig sikkerhed og transport, foruden civilbeskyttelse (artikel 196 TEUF) samt Unionens optræden udadtil (artikel 21 og 22 TEU);

2.

gør imidlertid opmærksom på, at det fælles CBRN-sikkerhedssystem ikke bør indskrænke medlemsstaternes kompetence på dette politikområde;

3.

betragter handlingsplanen som et vigtigt redskab til at sikre et godt samspil mellem de nationale og europæiske initiativer i kampen mod CBRN-trusler;

4.

erkender, at det er afgørende at udnytte sagkundskaben på området og undgå overlapning, fragmentering og uoverensstemmelser i EU-institutionernes og/eller medlemsstaternes indsats på sikkerheds- og forsvarsområdet, hvor den grundlæggende ret til livet står på spil, og hvor der ikke gælder nogen grænser for følgerne af skødesløshed og lemfældighed;

5.

understreger, at EU bør styrke sin fælles strategi til CBRN-forebyggelse, -sporing og -svar ved at skabe specifikke mekanismer (regulerings-, lovgivnings- og ikke-lovgivningsmæssige instrumenter), som gør samarbejde og bistand obligatorisk i tilfælde af en CBRN-katastrofe forårsaget af en ulykke eller et terrorangreb; erindrer om, at det overordnede mål for EU-institutionerne bør være at sikre, at et nationalt eller transnationalt svar på en CBRN-ulykke eller et CBRN-terrorangreb bliver effektivt og bygger på EU-solidaritet på en koordineret måde i Kommissionens regi og med paneuropæisk rækkevidde;

6.

erindrer, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau giver EU og dens medlemsstater en mulighed for at identificere de lovgivningsmæssige midler til effektivt at kunne gennemføre den solidaritetsklausul, der er indeholdt i artikel 222 TEUF, og at medlemsstaterne bør informeres om hinandens planer og bedste praksis for håndtering og imødegåelse af CBRN-katastrofer, uanset om de skyldes en ulykke eller er forsætlige, således at de kan komme hinanden til undsætning på en koordineret og effektiv måde;

7.

understreger, at det er afgørende at styrke den normative og reguleringsmæssige deltagelse for Kommissionen, som i den nuværende udgave af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau er tildelt en temmelig vag rolle under mange af de fastsatte mål og foranstaltninger; opfordrer følgelig til, at Kommissionen så vidt muligt fremsætter lovgivningsforslag for alle områder, der er omfattet af handlingsplanen, og understreger, at kun hvis der tildeles Kommissionen en håndfast reguleringsmæssig rolle, vil mangler i medlemsstaternes indsats kunne afhjælpes;

8.

mener, at medlemsstaternes deltagelse i CBRN-kontrollen må strække sig længere end til en simpel deling af bedste praksis og information, og at teknologier og infrastrukturer også bør samles og deles for at undgå overlapning og spild af ressourcer, således at der kan skabes værdifulde og omkostningseffektive synergier på EU-plan; opfordrer medlemsstaterne til at indgå aftale om metoder for sporing og forebyggelse af CBRN-katastrofer, overførsel af CBRN-materialer inden for EU og afværgeforanstaltninger, herunder deling af CBRN-relaterede oplysninger og grænseoverskridende bistand;

9.

opfordrer derfor de medlemsstater, der er nået længst inden for intern sikkerhed, til trods for dette spørgsmåls sårbare og ekstremt nationale karakter at dele deres oplysninger, teknologier og infrastrukturer og iværksætte fælles strategiske projekter som omtalt ovenfor; opfordrer Kommissionen og Rådet til at oprette og regelmæssigt opdatere en database med de medicinske modforholdsregler, der er til rådighed i medlemsstaterne til indsats mod CBRN-hændelser, at fremme fælles udnyttelse af eksisterende kapaciteter og koordinere en politik for fordelagtige indkøb i forbindelse med de nævnte modforholdsregler;

10.

slår til lyd for, at der udvikles EU-kvalitets- og sikkerhedsstandarder samt et EU-laboratoriesystem og -netværk med henblik på certificering af CBRN-sikkerhedsudstyr og -teknologier; understreger, at der også bør gælde strenge sikkerhedsstandarder og ansættelsesprocedurer for personale beskæftiget på anlæg med adgang til skadelige agenser; slår til lyd for deling og anvendelse af den bedste viden og sagkundskab fra både det civile og militære område; understreger, at der - igen under Kommissionens ledelse - bør afsættes de nødvendige forsknings- og udviklingsmidler for at sikre, at der kan gennemføres programmer vedrørende anvendt forskning og større demonstrationsprogrammer med en EU-dimension, og at der i betragtning af dette markeds opsplitning er behov for en EU-industripolitik inden for civil sikkerhed, som kan stimulere samarbejdet mellem virksomheder i EU og yde en særlig støtte til små og mellemstore virksomheder/små og mellemstore industrier (SMV/SMI), der skaber en væsentlig del af innovationen under RP7/Sikkerhed, som bør øges, og at der bør gøres en indsats for at fremme samarbejdet (navnlig samarbejdet på tværs af grænserne) mellem europæiske virksomheder; ønsker, at der indføres en overordnet projektforvaltning, som er i stand til at forestå samtlige projekter vedrørende CBRN-sikkerhed og dækker hele CBRN-truslens livscyklus (forebyggelse, sporing og indsats): opfordrer Kommissionen til at foreslå en strategi til udvikling af bioforsvarsindustrien i Europa;

11.

påskønner, at CBRN-beskyttelse behandles som et emne inden for rammerne af det etablerede europæiske rammesamarbejde (EFC) om sikkerheds- og forsvarsforskning mellem Kommissionen, Den Europæiske Rumorganisation (ESA) og Det Europæiske Forsvarsagentur (EDA); understreger, at komplementaritet, samordning og synergi mellem investeringer i forsvarsforskning og -teknologi og Kommissionens investeringer i forskning i civil sikkerhed under det syvende rammeprogram vil kræve en reel forbedring af de relevante retlige vilkår for udveksling af oplysninger inden for EFC og mellem aktiviteter på nationalt plan og EU-plan, som fastsat i Rådets beslutning 2006/971/EF af 19. december 2006 om særprogrammet »Samarbejde« til gennemførelse af Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration (2007-13) (22); opfordrer til udvikling af anvendt forskning med en europæisk dimension vedrørende anlæggenes sikkerhed med henblik på at beskytte lokalbefolkningen og miljøet samt til iværksættelse af store demonstrationsprogrammer; går ind for, at der oprettes ekspertisecentre, som er specialiseret i CBRN-trusler, og at forskerne gøres mere mobile;

12.

insisterer på, at der skal sørges for passende garantier og sikkerhedsforanstaltninger i forbindelse med anvendelse af medlemsstaternes fælles databaser og følsomme forskningsdata, eftersom et sådant fokus på datasikkerhed vil tilskynde til et stærkere samarbejde og oplysningsfællesskab mellem medlemsstaternes myndigheder og organer;

13.

understreger betydningen af øget beredskab og opfordrer til regelmæssig kortlægning af nationale kapaciteter og aktiver samt til fælles øvelser medlemsstaterne imellem;

14.

opfordrer til, at der inden for Kommissionens tjenestegrene hurtigt oprettes en europæisk krisehåndteringsmekanisme, som skal koordinere civile og militære midler, således at det sikres, at EU har en hurtig reaktionskapacitet til håndtering af en CBRN-katastrofe, og gentager sin opfordring til, at der oprettes en europæisk civilbeskyttelsesstyrke på basis af den eksisterende EU-ordning for civilbeskyttelse, som vil sætte Unionen i stand til at samle de ressourcer, der er nødvendige for at yde nødhjælp, herunder humanitær bistand, inden for 24 timer efter en CBRN-katastrofe i og uden for EU's område; understreger, at passende broer og partnerskaber også skal bygges mellem organer såsom Europol, Interpol og retshåndhævende myndigheder i medlemsstaterne med henblik på at skabe et effektivt netværk for proaktiv foregribelse/tidstro overvågning af nødsituationer og operationel indsats/koordinering i forbindelse med CBRN-relaterede katastrofer, og at der ligeledes skal foretages indberetninger til Kommissionen herom; erindrer om Barnier-rapporten fra 2006 »En europæisk civil beredskabsstyrke: Europe Aid« (23), som Parlamentet kraftigt støttede, og glæder sig i denne forbindelse over, at Kommissionen har vist ny vilje til at oprette en EU-katastrofeberedskabskapacitet som anført i Kommissionens meddelelse »Hen imod et styrket EU-katastrofeberedskab: civilbeskyttelsens og den humanitære bistands rolle« (KOM(2010)0600);

15.

opfordrer til at udnytte teknologiens dobbelte nytteformål (civilt og militært) som en kilde til synergi; opfordrer med udgangspunkt i veldefinerede hovedlinjer for strategisk samarbejde til samarbejde med EDA, NATO-lande såsom USA og Canada samt tredjelande, som er foregangsmænd inden for CBRN-sikkerhed, via udveksling af god praksis, strukturerede ekspertdialoger og fælles kapacitetsudvikling; understreger, at det er vigtigt, at EU's medlemsstater gennemfører fælles øvelser til forebyggelse og håndtering af hændelser i forbindelse med CBRN-sikkerhed, og at medlemsstaternes væbnede styrker og civilforsvarsstyrker samt EU's civilbeskyttelsesordning inddrages heri;

16.

bemærker, at den eksisterende civilbeskyttelsesordning for EU som fastlagt i Rådets beslutning 2007/779/EF i øjeblikket er det rette redskab til håndtering af CBRN-katastrofer, og understreger, at denne struktur bør være det forum, hvor beslutninger om CBRN-katastrofeberedskab og -indsats træffes; bemærker imidlertid, at der for at nå dette mål og for at sikre tilstrækkelig forebyggelse og sporing må etableres et samarbejde med civilbeskyttelsesorganer, efterretnings- og retshåndhævelsesmyndigheder samt sikkerhedstjenester og militære informations- og indsatscentre i hver enkelt medlemsstat og på EU-plan, som f.eks. Den Civile Planlægnings- og Gennemførelseskapacitet (CPCC) under Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og Det Fælles Situationscenter (SITCEN); erindrer desuden om den rolle, der er tildelt Den Stående Komité for det Operationelle Samarbejde om den Indre Sikkerhed (COSI), der har til opgave at lette, fremme og styrke det operationelle samarbejde mellem de relevante nationale myndigheder i medlemsstaterne, når det gælder den indre sikkerhed;

17.

erindrer om, at Det Fælles Situationscenter (SitCen) er blevet placeret i den nye Tjeneste for EU's Optræden Udadtil, og at dets personale hovedsageligt kommer fra medlemsstaternes efterretningstjenester og politi; understreger, at centrets rolle er af største betydning, idet det yder støtte til de nationale krisestyringscentre;

18.

opfordrer medlemsstaterne til under tilsyn af Kommissionen at samordne deres indsats for at øge interoperabiliteten mellem udstyr, kapaciteter og teknologier inden for civilbeskyttelse med henblik på effektivt at omsætte den nye solidaritetsklausul til praksis i tilfælde af en CBRN-katastrofe;

19.

understreger, at styrkelsen af EU's civilbeskyttelseskapacitet ud over forskning i teknologier med dobbelt anvendelse, infrastrukturer og kapaciteter også bør omfatte strategisk samarbejde med EDA som omtalt ovenfor, ESA, Den Internationale Atomenergiorganisation (IAEA), Organisationen for Forbud mod Kemiske Våben (OPCW) og andre internationale CBRN-centre eller ekspertprogrammer;

20.

opfordrer medlemsstaterne til at udpege eller oprette en national myndighed, der i tilfælde af et CBRN-angreb eller en CBRN-katastrofe skal fungere som hovedkoordinator for alle involverede nationale og lokale organer og for alle de modforholdsregler, der træffes for at imødegå en sådan hændelse;

21.

tilslutter sig den vurdering, at CBRN-angreb er en alvorlig trussel mod sikkerheden for mennesker, der bor i EU; støtter derfor alle foranstaltninger, der giver bedre beskyttelse mod CBRN-angreb;

22.

understreger, at bekæmpelse af terrorisme må ske under fuldstændig overholdelse af de internationale menneskerettighedsbestemmelser og europæisk lovgivning om grundlæggende rettigheder, principper og værdier, herunder retsstatsprincippet; erindrer om nødvendigheden af at respektere Århuskonventionens principper om offentlighedens adgang til information, deltagelse og domstolsprøvelse i miljøsager;

23.

erindrer om, at det er en central prioritet at forhindre, at terrorister får adgang til CBRN-materialer, både under den nuværende EU-terrorbekæmpelsesstrategi fra 2005 og den fremtidige samt under EU's strategi mod spredning af masseødelæggelsesvåben; kræver derfor, at EU's terrorbekæmpelseskoordinator regelmæssigt aflægger rapport til Parlamentet via passende og relevante EU-agenturer og -sagkyndige om niveauet for alle potentielle CBRN-risici eller -trusler i EU eller mod EU-borgere og -interesser andre steder; betoner, at det er nødvendigt med mere klarhed om de respektive roller for de forskellige EU-organer og nationale organer, der er involveret i bekæmpelsen af terrorisme; anerkender i denne forbindelse COSI's og SITCEN's koordinerende rolle; kræver, at Parlamentet som det eneste direkte demokratisk valgte organ i EU og inden for rammerne af sine beføjelser garanteres demokratisk indsigt i disse to organer og holdes omgående og fuldt ud informeret om deres aktiviteter under hensyntagen til, at de skal kunne fungere sikkert;

24.

opfordrer EU-institutionerne til at sikre demokratisk kontrol med og gennemskuelighed i udviklingen og gennemførelsen af alle dele af EU's CBRN-handlingsplan og til at respektere offentlighedens ret til adgang til al information og relevant dokumentation vedrørende offentlig sikkerhed og almindelige risici i forbindelse med CBRN-katastrofer;

25.

opfordrer til, at de foranstaltninger, der er fastsat i CBRN-handlingsplanen, integreres i alle de EU-redskaber på området eksterne forbindelser, som vedrører økonomisk samarbejde og politisk dialog med tredjelande (herunder EU's ikke-spredningsklausuler); opfordrer Kommissionen og Rådet til i deres politiske og sociale dialog med tredjelande at anvende alle tilgængelige midler (herunder den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik og redskaber på området eksterne forbindelser) til at fremme standarder for sporing, forebyggelse, herunder udveksling af oplysninger, og indsats mod CBRN-hændelser i tredjelande som skitseret i handlingsplanen;

26.

understreger, at der er en nær forbindelse og reciprocitet mellem sikkerheden internt i EU og sikkerheden uden for EU; ser i den sammenhæng positivt på den indsats, der gøres af regionale CBRN-ekspertisecentre i spændingsområder uden for EU for at fremme ekspertisenetværker, forbedre kapaciteten til at kontrollere eksporten og forebygge illegal handel med CBRN-stoffer samt styrke den samling af bestemmelser, som disse stater har til rådighed, og det regionale samarbejde på dette område; opfordrer til uddannelse i Europa af internationale eksperter fra risikolande vedrørende overholdelse af de fornødne sikkerheds- og fortrolighedsregler;

27.

opfordrer EU's institutioner og medlemsstaterne til at modstå pres fra industrien og andre interessenter, der måtte forsøge at slippe for mere regulering, som det kan forventes (og som det klart fremgår af en sammenligning mellem Kommissionens og Rådets udgaver af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau); mener, at bekymringerne i industrien med hensyn til kvaliteten og konsekvenserne af de foreslåede reguleringsforanstaltninger bør tages i betragtning, uden at formålet med foranstaltningerne, nemlig retten til livet, frihed og sikkerhed for alle mennesker i Europa og deres samfund, tabes af syne; understreger den overordnede vigtighed af at sikre overvågning og beskyttelse af CBRN-materialer i hele EU og effektivitet i EU's indsats mod en katastrofe, uanset om den måtte skyldes en ulykke eller forsæt, og betydningen af, at der udfoldes bestræbelser på at få elimineret disse trusler;

28.

opfordrer medlemsstaterne til at deltage fuldt ud i gennemførelsesfaserne af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau og til at samarbejde med de EU-organer, som skal omsætte handlingsplanens mål og foranstaltninger til konkrete skridt, således at der kan garanteres CBRN-sikkerhed i alle EU-medlemsstater;

29.

opfordrer Kommissionen til at optræde som den overordnede forvalter og formidler i forbindelse med etablering og regelmæssig ajourføring af EU-listerne over CBRN-agenser, hvor det bør være Kommissionen, der skal træffe afgørelsen om en fornuftig tidsramme; betoner, at listerne også bør omfatte mulige forebyggende foranstaltninger og modforholdsregler for hver enkel CBRN-agens i forhold til dens farlighed og potentiale for ondsindet anvendelse og sårbarhed;

30.

mener, at EU's CBRN-handlingsplanen bør sætte højere, risikobaserede standarder for så vidt angår kriterier for sikringsvurdering af CBRN-anlæg i højrisikogruppen, og understreger de nationale myndigheders rolle og ansvar med hensyn til at gennemføre regelmæssig kontrol af disse anlæg, eftersom fastlæggelsen af »kriterier«, som det fremgår af den nuværende handlingsplan, der er ændret og vedtaget af Rådet, i sig selv simpelt hen ikke er tilstrækkeligt og sætter en forbløffende lav standard kombineret med lave niveauer for det ansvar, der er tildelt de organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-materialer, relevante myndigheder i medlemsstaterne og EU-organer; understreger desuden, at alle foranstaltninger, der træffes, skal stå i forhold til de sandsynlige risici;

31.

understreger, at sikkerhedsforanstaltninger og -krav til CBRN-anlæg i højrisikogruppen i hele EU bør være genstand for EU-bestemmelser og ikke blot for dokumenter om god praksis, og at der i den forbindelse bør foretages en grundig høring, der samler EU-organer, medlemsstaternes myndigheder og organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-agenser i højrisikogruppen; mener, at der, indtil den fornødne regulering er vedtaget og på plads, bør tildeles Kommissionen en større overvågnings- og inspektionsrolle;

32.

glæder sig over Det Fælles Forskningscenters (FFC's) initiativer til støtte for IAEA- programmer og nukleare inspektioner; anbefaler, at der træffes foranstaltninger med henblik på at samordne centrets databaser og forskningsresultater med medlemsstaternes;

33.

støtter, at der udarbejdes strategier til at øge opmærksomheden i virksomheder, videnskabs- og universitetsmiljøer og finansinstitutioner omkring risici ved spredning af og ulovlig handel med CBRN-materiale i forbindelse med deres arbejde og aktiviteter; er mere generelt af den opfattelse, at fortrolighed er afgørende for, hvor effektive bestemte sikkerhedsforanstaltninger i handlingsplanen bliver, og at der bør skabes et værn mod enhver risiko for offentliggørelse, som kunne gøre dem virkningsløse;

34.

mener, at Kommissionen og medlemsstaterne bør føre tilsyn med de aktiviteter, der udføres af organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-materialer i højrisikogruppen, og sikre, at disse organisationer overholder risikobaserede sikringsstandarder og standarder for offentlig sikkerhed, hvilket indebærer, at der jævnligt skal gennemføres inspektioner af anlæg i højrisikogruppen;

35.

finder det afgørende, at afsnittet om forebyggelse i EU's CBRN-handlingsplan ændres, således at det sikres, at den kemiske industri erstatter brugen af kemikalier i højrisikogruppen med passende alternativer af lavere risiko, hvor dette er videnskabeligt, teknologisk og miljømæssigt muligt, og der er en klart øget sikkerhed; anerkender de økonomiske omkostninger, som en udskiftning kan medføre, og deres konsekvenser for de relevante industrier, men opfordrer EU, medlemsstaterne og den private sektor til at give EU-borgernes sikkerhed førsteprioritet; anbefaler i denne forbindelse, at der etableres en specifik forbindelse til den eksisterende REACH-forordning (24), hvilket den udgave af handlingsplanen, som Kommissionen foreslog, netop forsøgte at gøre; opfordrer Kommissionen til at forelægge en undersøgelse af gennemførelsen af REACH i denne henseende;

36.

understreger, at de største CBRN-risici ligger i terroristers spredning af CBRN-materiale; understreger derfor betydningen af at gøre de internationale kontrolordninger mere effektive og forbedre grænse- og eksportkontrollen;

37.

anmoder Rådet og Kommissionen om at opfordre alle medlemsstater til at underskrive og overholde deres forpligtelser i henhold til konventionen om kemiske våben (CWC) og konventionen om biologiske våben (BWC) og til at gøre deres yderste for at fremme den supplerende verifikationsprotokol til konventionen om biologiske våben, som indeholder lister over farlige biologiske agenser og patogener samt bestemmelser om oplysningserklæringer og kontrolinspektioner; opfordrer desuden medlemsstaterne, Rådet, Kommissionen og det internationale samfund til som en del af verifikationsbilaget til konventionen om kemiske våben at udarbejde en liste over alle potentielt skadelige kemiske stoffer, herunder hvidt fosfor;

38.

opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til fortsat at styrke indsatsen til støtte for traktatsystemet, navnlig konventionerne om kemiske og biologiske våben, og opfordrer derfor alle medlemsstaterne til at indføre et strengt forbud mod produktion og anvendelse af biologiske og kemiske våben og til at desarmere deres egne våben;

39.

er sig bevidst, at spredning øger truslen om misbrug fra terroristgruppers side, og opfordrer EU til at fortsætte sin indsats for at samordne lovrammerne for kampen mod nuklear terrorisme og sikre sig, at gældende love overholdes; støtter projekterne vedrørende samarbejde med tredjelande, f.eks. i Middelhavsområdet, om at bekæmpe illegal handel med nukleart og radiologisk materiale; opfordrer EU til at arbejde for, at CWC og BWC bliver gældende i hele verden, med henblik på konferencen til behandling af konventionen om forbud mod biologiske våben og toksinvåben (BTWC) i 2011;

40.

opfordrer Kommissionen til at forelægge sammenlignelige data og en samlet vurdering af den aktuelle situation i virksomhederne i Europa med hensyn til sikring og øget kontrol med CBRN-materialer i højrisikogruppen, herunder en oversigt over alle relevante nationale love om gennemførelsen af CWC, BWC og andre internationale redskaber, der vedrører CBRN-materialer; denne oversigt bør også omfatte en gennemgang af, i hvilket omfang medlemsstaterne og virksomhederne opfylder deres internationale forpligtelser; erkender dog, at håndhævelsesforanstaltninger som BWC og CWC kan være utilstrækkelige til at tackle de risici, der hidrører fra ikke-statslige aktørers og navnlig terrornetværks anvendelse af CBRN-materialer;

41.

opfordrer Rådet og Kommissionen til at fremme det eksisterende udkast til konvention om forbud mod udvikling, fremstilling, oplagring, overførsel og anvendelse af uranvåben og sådanne våbens tilintetgørelse og til at forelægge denne konvention for FN's medlemslande til undertegnelse og ratificering; opfordrer alle EU's medlemsstater og FN's medlemslande til at indføre et moratorium for anvendelse af våben med forarmet uran, indtil et globalt forbud mod disse våben er blevet aftalt;

42.

støtter, at der træffes foranstaltninger til bekæmpelse af finansiering af spredning, og at de fastlagte mekanismer til bekæmpelse af finansiering af terrorisme tages som udgangspunkt herfor;

43.

bifalder Kommissionens aktiviteter inden for rammerne af IfS med henblik på håndtering af CBRN-aktiviteter; anser disse aktiviteter for supplementer til handlingsplanen og opfordrer Kommissionen til at udvide projekterne til andre områder end blot det tidligere Sovjetunionen (SEDE); opfordrer ligeledes Kommissionen til at bygge på erfaringerne inden for rammerne af stabilitetsinstrumentet og indkalde forslag til at styrke sikkerheden og beskyttelsen af civile laboratorier med henblik på at undgå fremtidig spredning;

44.

mener, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau utvetydigt bør slå til lyd for, at der fastlægges EU-retningslinjer for sikringsuddannelse og standardkrav, der skal gennemføres i alle 25 medlemsstater, og bør sikre, at der er særlige uddannelsesprogrammer for sikkerhedspersonale, der omgås CBRN-materialer i højrisikogruppen, herunder personale i virksomheder og forskningscentre, hvor der forefindes CBRN-materialer i højrisikogruppen, og at der fastlægges krav til CBRN-medarbejdere (roller, kompetencer og uddannelse); understreger, at der også bør sørges for sikrings- og sensibiliseringsuddannelse af beredskabspersonale;

45.

understreger, at en revision i nær fremtid af CBRN-handlingsplanen på EU-niveau ikke blot bør fremme selvregulering i de berørte virksomheder og ikke kun råde virksomhederne til at følge adfærdskodekser, men bør opfordre Kommissionen til at udvikle paneuropæiske retningslinjer og bestemmelser for alle sektorer, der beskæftiger sig med CBRN-stoffer i højrisikogruppen;

46.

mener, at det er af allerstørste betydning, at der holdes nøje øje med alle transaktioner i EU, hvori der indgår CBRN-materialer, og at Kommissionen og medlemsstaterne i stedet for blot at opfordre industrien til at indberette transaktioner bør udarbejde en egentlig lovramme til regulering og overvågning af transaktioner, således at sikkerhedsniveauet øges, og der sikres en faktisk og hurtig indberetning af alle mistænkelige transaktioner såvel som af tab eller tyveri af CBRN-materialer; understreger, at disse bestemmelser bør etablere et grundlag for fuld gennemsigtighed i alle sektorer, der beskæftiger sig med CBRN-agenser, således at virksomhederne holdes ansvarlige for disse transaktioner; mener, at der bør tages høje for den private sektors evne til at håndhæve den relevante lovgivning og de relevante bestemmelser i forbindelse med overvågningen af sektorens indberetningsforpligtelser for at sikre et grundigt tilsyn;

47.

påpeger, at sikring af både transport og opbevaring af CBRN-materialer ubestrideligt og uundgåeligt indgår i processen med at gøre adgangen til disse materialer så vanskelig som muligt og med håndtering af CBRN-relaterede sikkerhedsproblemer;

48.

understreger, at de risici, der er forbundet med internethandel med kemikalier, kræver yderligere undersøgelser og specifikke tiltag;

49.

opfordrer til, at der skabes klarhed med hensyn til styrkelse af import-/eksportordningen hvad angår medlemsstaternes og Kommissionens roller; opfordrer medlemsstaterne til at gennemføre og sikre anvendelsen af de eksisterende internationale bestemmelser og Kommissionen til at føre tilsyn, idet den vurderer og rapporterer om efterlevelsen; påpeger, at det i lyset af den teknologiske æras udvikling er vigtigt, at der foretages en gennemgang og revision af relevant lovgivning og relevante bestemmelser om erhvervelse, import, salg, sikker opbevaring og transport af CBRN-materialer;

50.

understreger behovet for at styrke eksisterende kontrol- og sikkerhedsmekanismer, hvor de findes, og for at indføre sådanne mekanismer, hvor de ikke findes, hos alle udbydere af posttjenester, der beskæftiger sig med at befordre forsendelser, på baggrund af de terrorhandlinger, der er begået i europæiske lande med anbringelse af sprængstoffer i postpakker;

51.

opfordrer Kommissionen til at iværksætte en undersøgelse i samarbejde med medlemsstaternes myndigheder for at vurdere situationen lokalt i forbindelse med sporing af CBRN og en undersøgelse af atomkraftværkers sikkerhed i EU og dets nabolande i tilfælde af en ulykke eller et tilsigtet terrorangreb; opfordrer Kommissionen til at bygge videre på resultaterne af denne vurdering og arbejde på fælles EU-retningslinjer for håndtering af ulykker eller tilsigtede angreb af denne art og til i denne forbindelse også at finde frem til måder, hvorpå det kan sikres, at medlemsstaterne afsætter tilstrækkeligt med menneskelige og materielle ressourcer til denne indsats;

52.

opfordrer til en styrkelse af monitorerings- og informationscentret (MIC), der allerede er oprettet som led i EU's civilbeskyttelsesordning, og som gør det muligt at udveksle information og god praksis mellem medlemsstater på behørig vis, og som kan føre til paneuropæiske standarder for sporing af CBRN-aktiviteter;

53.

anmoder Kommissionen om at overvåge, vurdere og årligt rapportere til Parlamentet om medlemsstaternes efterlevelse og anmoder de nationale myndigheder om at sikre, at bestemmelser og retningslinjer følges og efterleves af de relevante virksomheder og organisationer, der beskæftiger sig med CBRN-materialer i højrisikogruppen;

54.

finder det afgørende, at der gennemføres grundige undersøgelser med henblik på inddragelse af alle relevante nationale og EU-organer og interessenter på et obligatorisk grundlag, og at der i den forbindelse foretages en vurdering af måder, hvorpå udvekslinger og samarbejde kan blive hurtigere og nemmere, således at indsatsen mod en offentlig sikkerhedstrussel kan blive mere effektiv;

55.

opfordrer Rådet til at tildele Kommissionen rollen som »koordinator« i forbindelse med beredskabsplanlægning, således at den kan optræde som kontrollant og dermed sikre, at der findes lokale og nationale beredskabsplaner; understreger, at Kommissionen bør påtage sig rollen som indsamler af disse planer, hvilket vil give den den bedste mulighed for at identificere mulige mangler og derved kunne reagere mere prompte end de relevante myndigheder;

56.

bifalder, at det er hensigten at styrke EU's civilbeskyttelseskapacitet; bemærker dog, at mange EU-medlemsstaters militære forsvarsafdelinger høster ekspertise fra praktiske erfaringer i bekæmpelse af CBRN-katastrofer; opfordrer i denne forbindelse medlemsstaterne og Kommissionen til at udveksle bedste praksis og investere mere i grundig koordinering mellem såvel civil som militær ekspertise;

57.

opfordrer Kommissionen til at fortsætte med at udpege behov, som skal opfyldes for at forbedre civilbeskyttelseskapaciteten, med henblik på fælles anskaffelsesprojekter; opfordrer i denne forbindelse til særlig fokus på at fastlægge EU's behov for CBRN- beredskab og -indsatskapacitet, herunder medicinske modforanstaltninger, således at tilgængeligheden af medicinske modforanstaltninger i tilfælde af en CBRN-hændelse vurderes både på EU- og medlemsstatsniveau;

58.

opfordrer til afholdelse af fælles øvelser mellem EU's medlemsstater og mellem medlemsstaterne og tredjelande for at forhindre farlige situationer med hensyn til kemisk, biologisk, radiologisk og nuklear sikkerhed;

59.

glæder sig over, at der planlægges EU-øvelser, der skal simulere CBRN-hændelser eller -angreb, og understreger, at en CBRN-handlingsplan på EU-niveau bør indeholde bestemmelser om, at resultaterne og vurderingerne af sådanne øvelser skal indgå i en løbende debat om udviklingen af paneuropæiske standarder;

60.

henleder opmærksomheden på, at Kommissionen bør føre an i fastlæggelsen af standarder, der bygger på behovene for modforanstaltningskapaciteter; understreger, at dette er den eneste måde, hvorpå den højst mulige sikkerhedsstandard kan opnås over hele EU, da det er den eneste mulige måde, hvorpå det kan sikres, at alle medlemsstater følger samme retningslinjer og anvender de samme principper i forbindelse med opbygning af kapaciteter og forberedelse af de relevante menneskelige og materielle ressourcer til imødegåelse af en katastrofe, uanset om den måtte skyldes en ulykke eller er forsætlig;

61.

understreger behovet for at skabe regionale/EU-omfattende lagre af beredskabsressourcer, hvis størrelse så vidt muligt bør afspejle det aktuelle trusselsniveau, og som skal rumme såvel medicinske som andre former for relevant udstyr, under koordinering af EU's civilbeskyttelsesmekanisme, finansieret af EU og på linje med EU-retningslinjer, som der er bred tilslutning til; understreger betydningen af, at der føres velforvaltede lagre for at sikre, at beredskabsressourcerne og det medicinske eller andet relevant udstyr er fuldt funktionsdygtigt, tidssvarende og opdateret; opfordrer til, at CBRN-handlingsplanen på EU-niveau - indtil denne EU-/regionale adgang til ressourcer bliver til virkelighed - angiver en måde, hvorpå medlemsstaterne kan dele modforanstaltninger og ressourcer i tilfælde af en CBRN-ulykke eller et terrorangreb, således at den nye solidaritetsklausul kan blive ført ud i praksis; understreger, at ethvert tilfælde af bistand til specifikke EU-medlemsstater skal kunne henføres til en anmodning fra de relevante politiske myndigheder i de berørte lande og ikke må kollidere med en medlemsstats evne til at beskytte sine egne borgere;

62.

opfordrer til en revision af Den Europæiske Solidaritetsfond, således at den i højere grad kan finde anvendelse ved naturkatastrofer og ligeledes vil kunne finde anvendelse ved industrielle og menneskeskabte katastrofer, og opfordrer medlemsstaterne til at gøre brug af de tilgængelige strukturfondsmidler med henblik på at styrke forebyggelse og beredskab;

63.

opfordrer Kommissionen til som forberedelse til det beklagelige tilfælde, at der måtte forekomme en ulykke, et udbrud eller en forsætlig brug af CBRN, at etablere rapporteringsmekanismer, der kan sikre en forbindelse mellem EU's civilbeskyttelsesmekanismes arbejde og andre af EU's varslingssystemer inden for relevante områder i forbindelse med sundhed, miljø, fødevareproduktion og dyrevelfærd; opfordrer desuden Kommissionen til at etablere mekanismer for udveksling af information og undersøgelser med internationale organer såsom Verdenssundhedsorganisationen, Den Meteorologiske Verdensorganisation og Levnedsmiddel- og Landbrugsorganisationen;

64.

opfordrer til, at der oprettes specialiserede EU-/regionale beredskabsteam, hvori skal indgå sundhedsprofessionelle, retshåndhævende personale og militært personel, og bemærker, at, hvis sådanne team oprettes, skal der regelmæssigt planlægges særlig undervisning og operationelle øvelser;

65.

opfordrer Kommissionen til at tilvejebringe tilstrækkelig finansiering til udvikling af forbedret udstyr til sporing og identificering af biologiske agenser i tilfælde af et angreb eller en ulykke; beklager, at det eksisterende sporingsudstyr har begrænsninger med hensyn til kapacitet og hastighed, hvilket medfører, at der går værdifuld tid tabt i en nødsituation; understreger, at redningspersonale skal have det rette udstyr og den rette medicinske beskyttelse i forvejen for at kunne arbejde med størst mulig personlig sikkerhed i et katastrofeområde, hvor der kan findes skadelige patogener; understreger, at der også er behov for forbedret udstyr til identificering af agenser og diagnostik på hospitaler og lignende institutioner, der modtager ofre fra en ulykke;

66.

opfordrer de forskellige EU-organer og nationale organer, der medvirker til informationsindsamlingen, til at gennemgå deres organisationsstrukturer og, hvor sådanne mangler, udpege personer med erfaring i og viden om identificering og vurdering af CBRN-trusler og -risici;

67.

opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at aflægge rapport til Parlamentet med en trussels- og risikovurdering vedrørende CBRN;

68.

opfordrer til igangsættelse på europæisk plan af uddannelses- og sensibiliseringsprogrammer i betragtning af, hvilke muligheder internettet byder på som en hovedkilde til borgeroplysning om CBRN-spørgsmål; understreger, at det tillægges stor betydning af få koordineret systemerne til hurtig varsling og orientering af EU-borgere i tilfælde af CBRN-hændelser; konstaterer med interesse, at der foregår en gennemførlighedsundersøgelse med henblik på inden for JRC at oprette et europæisk center for uddannelse i nuklear sikkerhed;

69.

bemærker de ukoordinerede, overdrevne investeringer i vacciner under A/H1N1-pandemien; glæder sig over udkastet til Rådets konklusioner »Erfaringerne fra A(H1N1)-pandemien - Sundhedssikkerhed i Den Europæiske Union« (12665/2010), der sigter mod udvikling af en mekanisme for fælles anskaffelse af vacciner og antivirusmedicin til indførelse i medlemsstaterne på frivillig basis, og tilskynder medlemsstaterne til i fællesskab at udvikle regionale beredskabsløsninger, herunder deling af den eksisterende kapacitet og samordning af omkostningseffektive indkøb af medicinske modforanstaltninger, og samtidig sikre et højt beredskabsniveau i tilfælde af CBRN-hændelser i EU;

70.

bemærker, at EU-lovgivningen (Rådets afgørelse 90/424/EØF som ændret ved Rådets afgørelse 2006/965/EF) foreskriver en fællesskabstilgang til udryddelse, styring og overvågning af dyresygdomme og zoonoser, herunder indkøb og opbygning af lagre af veterinærmedicinske modforanstaltninger til infektionsbeskyttelse af dyr; beklager, at der ikke allerede eksisterer en sådan fællesskabstilgang til samordning af indkøb og opbygning af lagre af medicinske modforanstaltninger til beskyttelse af den menneskelige befolkning i EU mod infektioner fra farlige, biologiske patogene stoffer;

71.

gør opmærksom på, at en hændelse eller et angreb, der involverer biologiske patogene stoffer - f.eks., men ikke kun miltbrand - vil forurene det berørte område i årtier fremover og alvorligt skade planters, dyrs og menneskers liv og sundhed og resultere i økonomiske omkostninger på lang sigt; opfordrer Kommissionen til at indarbejde genopretnings- og dekontamineringsstrategier i CBRN-politikken;

72.

understreger, at en hændelse, der omfatter CBRN-stoffer og påvirker jordbundsforholdene og/eller drikkevandstilførslen, kan få ødelæggende og vidtrækkende konsekvenser for sundheden og velfærden for alle beboere i det berørte område; opfordrer Kommissionen til at tage dette i betragtning i udarbejdelsen af EU's CBRN-handlingsplan;

73.

understreger betydningen af at sikre, at der foretages effektiv kontrol af vandbåren smittespredning, dvs. miljøforurening, jordforurening, deponering af affald og/eller udslip af radioaktive stoffer;

74.

beklager, at der ikke er tilstrækkelig opmærksomhed om beredskab og indsats i Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner om EU's CBRN-handlingsplan, idet denne i overvejende grad fokuserer på påvisning og forebyggelse; opfordrer Kommissionen og Rådet til at lægge større vægt på at udvikle beredskabs- og indsatsmekanismer, der er nødvendige for at beskytte den offentlige sundhed og miljøet for det tilfælde, at en CBRN-hændelse skulle indtræffe på EU's territorium;

75.

beklager, at CBRN-handlingsplanen savner foranstaltninger til sikring af radiologiske og nukleare anlæg og materialer og til forbedring af udrykningsplanerne vedrørende de forskellige typer radiologiske krisesituationer og deres konsekvenser for befolkningen og miljøet;

76.

er foruroliget over tilfælde, hvor enkeltpersoner og aktivister har været i stand til at skaffe sig nukleart affaldsmateriale fra indtil flere oparbejdningsanlæg i Europa, og opfordrer til en øjeblikkelig, samordnet indsats for at forbedre sikkerheden ved radioaktive og nukleare materialer og anlæg;

77.

beklager, at Kommissionens meddelelse og Rådets konklusioner om CBRN-handlingsplanen savner fokus på tilstrækkelig beskyttelse af offentlige transportnet og transportbrugernes helbred set i lyset af de mange terrorangreb mod offentlig transport de seneste år og den generelt øgede risiko for CBRN-hændelser i forbindelse med transport af sådanne materialer; opfordrer medlemsstaterne til at sikre foregribende beskyttelsesforanstaltninger for udrykningsmandskab, der indsættes ved CBRN-hændelser, og efterfølgende behandling af ofre, især mod biologiske, patogene stoffer;

78.

gør opmærksom på, at en CBRN-hændelse kan få varig virkning på dyrkningen af fødevareafgrøder og dermed potentielt kan øve negativ indflydelse på EU's fødevare- og forsyningssikkerhed; opfordrer Kommissionen til at tage dette i betragtning i udarbejdelsen af EU's CBRN-handlingsplan;

79.

tilskynder til samarbejde og udveksling af bedste praksis med lande, der har oparbejdet ekspertise inden for CBRN-relateret risikostyring, forebyggelse, påvisning, kommunikation og udrykning, såsom USA, Australien og Indien;

80.

tilskynder til fælles politiske tiltag til afhjælpning af skader på områder, der er forurenet med kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare stoffer, således at jorden og arealet atter kan tages i brug så hurtigt som muligt og farerne for helbred og miljø reduceres;

81.

opfordrer Kommissionen og Rådet til at overveje at udvikle reaktionsmodeller, der fastlægger den ideelle indsats i tilfælde af kemiske, biologiske, radiologiske eller nukleare hændelser, og som specielt omhandler uddannelses-, sundheds- og ældreplejeinstitutioner;

82.

opfordrer medlemsstaterne til i udarbejdelsen af evakueringsplaner for kemiske, biologiske, radiologiske og nukleare hændelser at være særlig opmærksomme på hensynet til ældre, børn, personer i medicinsk behandling, handicappede og lignende, sårbare grupper;

83.

opfordrer medlemsstaterne til at lægge særlig vægt på anlæggelsen af civilbeskyttelsesrum i (offentlige og administrative) institutioner og på lokalt og regionalt niveau, hvor den europæiske offentlighed kan søge tilflugt i tilfælde af katastrofer;

84.

opfordrer indtrængende Kommissionen til at søge at opnå en aftale om fælles minimumssikkerhedsstandarder med EU's nabolande, hvis der på deres territorium findes objekter, der kan udgøre en betydelig fare for den miljømæssige og menneskelige sikkerhed i EU i tilfælde af en ulykke;

85.

opfordrer Kommissionen til i sin handlingsplan at tage højde for en mere fleksibel tilpasning af sikkerhedsforanstaltningerne til den teknologiske udvikling;

86.

opfordrer Kommissionen til at foretage en grundig vurdering af de eksisterende sikkerhedsforanstaltninger, for så vidt angår deres indvirkninger på miljø og sundhed, og til at sikre, at nye foranstaltninger udelukkende indføres på grundlag af resultaterne af sådanne vurderinger, der skal foretages periodisk;

87.

opfordrer Kommissionen til at udarbejde en CBRN-køreplan for EU for tiden frem til 2013, hvor CBRN-handlingsplanen skal revideres, indeholdende udfordringer og politiske tiltag, og til regelmæssigt at rapportere til Parlamentet om køreplanens aktuelle udvikling og fremskridt til dato;

88.

opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til hurtigt at revidere og anvende den europæiske CBRN-handlingsplan i overensstemmelse med planens anbefalinger og forventer, at de gennemfører den snarest; opfordrer desuden Kommissionen og Rådet til at henvise den næste europæiske CBRN-handlingsplan til Parlamentet mindst et år, inden planen går ind i gennemførelsesfasen, således at Parlamentet kan afgive sin udtalelse i rette tid;

89.

pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og de nationale parlamenter.