18.12.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 347/19

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Integration og den sociale dagsorden

(initiativudtalelse)

(2010/C 347/03)

Ordfører: Luis Miguel PARIZA CASTAÑOS

Medordfører: Pedro ALMEIDA FREIRE

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede den 16. juli 2009 i henhold til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, at udarbejde en initiativudtalelse om:

Integration og den sociale dagsorden.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Beskæftigelse, Sociale og Arbejdsmarkedsmæssige Spørgsmål og Borgerrettigheder, som vedtog sin udtalelse den 26. januar 2010.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 460. plenarforsamling den 17.-18. februar 2010, mødet den 17. februar, følgende udtalelse med 158 stemmer for, 3 imod og 3 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og forslag

1.1   Som en institution, der er stærkt engageret i fremme og udvikling af den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og i øget integration af indvandrere og etniske mindretal, har Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttet at udarbejde nærværende initiativudtalelse med henblik på, at Den Europæiske Union kan styrke forbindelserne mellem integrationspolitikkerne og den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden.

1.2   2010 bliver et meget vigtigt år for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik: det bliver det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, EU 2020-strategien vil blive fastlagt og en ny social dagsorden vil blive vedtaget.

1.3   EØSU mener, at der i forbindelse med revisionen af den sociale dagsorden i 2010 bør tages større hensyn til indvandringens sociale virkninger.

1.4   Da indvandring/integration og den sociale dagsorden sorterer under forskellige kommissærer og generaldirektorater, foreslår EØSU, at det politiske og administrative samarbejde inden for Kommissionen forbedres.

1.5   Integrationspolitikkerne bør være knyttet til den europæiske socialpolitiks grundlæggende mål. På den måde vil de gavne alle, herunder også tredjelandsstatsborgere, EU-borgere med indvandrerbaggrund og mindretal. Endvidere bør bekæmpelsen af social udstødelse omfatte alle, herunder også indvandrere, hvad enten der er tale om EU-statsborgere eller tredjelandsstatsborgere.

1.6   EØSU anser det for vigtigt at styrke integrationen på EU-plan under hensyntagen til den økonomiske krise, indvandrernes og mindretallenes situation, hvad angår beskæftigelse, social integration, ligestilling mellem kønnene, fattigdom, uddannelse, sundhed, social sikring og bekæmpelse af forskelsbehandling.

1.7   Strategien om mangfoldighed gennem indvandring bør indarbejdes horisontalt i fastlæggelsen og gennemførelsen af de sociale politikker, samtidig med at der udvikles konkrete politikker og foranstaltninger til integration af indvandrere og etniske mindretal.

1.8   Under hensyntagen til den erfaring, der er indhøstet fra andre politikområder, foreslår EØSU derfor, at integrationsaspektet mainstreames i EU's forskellige politiske, retlige og finansielle instrumenter for at fremme integration, ligebehandling og ikke-forskelsbehandling.

2.   Baggrund

2.1   Den Europæiske Union er i færd med at gennemføre en fælles indvandringspolitik, som udvalget bidrager til gennem sine udtalelser, hvori det understreger betydningen af integration som »nøglen til en vellykket indvandring« og anerkender det nødvendige i, at de europæiske samfund øger deres kapacitet til at styre indvandringsrelateret mangfoldighed med henblik på at forbedre den sociale sammenhængskraft.

2.2   I de sidste ti år har indvandrerne i væsentlig grad bidraget til den økonomiske og sociale udvikling i Europa (1). Talrige mænd og kvinder fra tredjelande er blevet integreret i EU's arbejdsmarkeder og har bidraget til væksten i økonomien, beskæftigelsen, de sociale sikringsbidrag og skatteindtægterne.

2.3   EØSU har foreslået begrebet »samfundsborgerintegration«, som er baseret på »gradvis ligestilling af indvandrerne med den øvrige befolkning, hvad angår rettigheder og pligter samt adgang til goder, tjenesteydelser og demokratisk medindflydelse på lige vilkår« (2).

2.4   I 2010 skal Lissabonstrategien, EU 2020-strategien og den sociale dagsorden fornyes og integrationsfonden revideres. EU vil endvidere råde over Lissabontraktaten og chartret om grundlæggende rettigheder, have en ny Kommission (3), og Parlamentet vil befinde sig i første del af sin nye mandatperiode.

2.5   2010 bliver også det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, hvilket vil være den ideelle anledning til at forny vores engagement til fordel for solidaritet, social retfærdighed og øget integration.

2.6   Integrationspolitikkerne bør være knyttet til den europæiske socialpolitiks grundlæggende mål. EØSU foreslår en forbedret politisk og administrativ samordning inden for Kommissionen.

2.7   I den økonomiske krise befinder mange indvandrere sig blandt de mest sårbare sociale grupper og er dens første ofre: de mister som de første deres job, har de største vanskeligheder med at vende tilbage til arbejdsmarkedet og er i fare for at ende i fattigdom. Dette rammer i endnu højere grad kvindelige indvandrere (4).

2.8   I mange tilfælde har indvandrerbørn større risiko end andre for ikke at afslutte deres skolegang.

2.9   EØSU anser det for nødvendigt at forbedre bekæmpelsen af forskelsbehandling ved at videreudvikle de eksisterende retlige instrumenter samt styrke de offentlige politikker og samfundets engagement til fordel for integration.

2.10   I forbindelse med den økonomiske krise foregår der i nogle medlemsstaters politiske og sociale debat stadig heftigere verbale angreb mod indvandrernes rettigheder, hvilket fører til strengere lovgivning og tiltagende fremmedhad.

2.11   Hertil kommer, at nogle regeringer er i færd med at skære ned på de midler, der er øremærket til integrationspolitikkerne, selv om der i krisetider bør investeres mere og ikke mindre i socialpolitikkerne.

2.12   EØSU mener, at en passende integrationspolitik inden for rammerne af en hensigtsmæssig fælles indvandringspolitik er en faktor for opretholdelse af økonomisk effektivitet og social samhørighed.

2.13   På grund af forskellige sociale og politiske kulturer i Europa er der også store forskelle på integrationspolitikkerne. I alle medlemsstater er integrationsmålene imidlertid knyttet til de sociale politikker.

2.14   I EU er der forskellige integrationshastigheder for indvandrere. I øjeblikket er indvandringsprocesserne mindre omfattende i de nye medlemsstater i Central- og Østeuropa, mens de antager større omfang i Syd- og Vesteuropa. Erfaringen viser imidlertid, at alle EU-lande i fremtiden vil opleve høj indvandring.

2.15   EØSU efterlyser en stærkere sammenkædning mellem indvandring og udvikling inden for rammerne af en samlet indvandringspolitisk tilgang i EU. Med dette som udgangspunkt har EØSU afgivet to udtalelser (5).

3.   Integration

3.1   Den sociale integrationsproces foregår inden forskellige områder af den enkeltes liv: i familien, nærmiljøet, byen, arbejdet, fagforeningen, arbejdsgiverorganisationen, skolen, uddannelsescentret, foreningerne, de religiøse institutioner, idrætsklubberne, de væbnede styrker osv.

3.2   Da integration er en proces, der foregår inden for sociale strukturer, er god forvaltning nødvendig for at sikre, at denne sociale proces støttes og ledsages af hensigtsmæssige offentlige politikker. Inden for rammerne af deres beføjelser i de forskellige medlemsstater råder de lokale og regionale myndigheder over nogle politiske samt lovgivnings- og budgetmæssige instrumenter, som de må anvende hensigtsmæssigt i integrationspolitikken.

3.3   I henhold til det tiende af de fælles grundprincipper (bilag 1) bør integrationen indgå i samtlige sociale dagsordener på alle regeringsniveauer (mainstreaming).

3.4   EØSU har afgivet en række initiativudtalelser (6), som opfordrer til proaktive integrationspolitikker i EU med et dobbelt fokus, dvs. dels rettet mod værtssamfundet og dels mod indvandrerne. Målet er et samfund, hvor alle borgere, uanset deres oprindelse, har de samme rettigheder og pligter og deler de værdier, der kendetegner et demokratisk, åbent og pluralistisk samfund.

3.5   EØSU mener, at civilsamfundets organisationer har en væsentlig rolle at spille i integrationsspørgsmål. Både indvandrere og værtssamfund må indtage en integrationsvenlig holdning. Arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets organisationer må engagere sig i integrationspolitikken og bekæmpelsen af forskelsbehandling.

3.6   Integration er en social proces, som inddrager både indvandrerne og værtssamfundet. De forskellige offentlige forvaltninger og sociale aktører bør engagere sig i denne proces. De europæiske, nationale, regionale og kommunale myndigheder må udarbejde programmer inden for deres respektive kompetenceområde. For at sikre effektive og globalt sammenhængende programmer og foranstaltninger må de suppleres og koordineres på passende vis.

3.7   I en anden udtalelse (7) foreslår EØSU, at de lokale myndigheder viser større engagement, da integration først og fremmest er en udfordring på lokalt og regionalt plan. En sådan politik vil kun bære frugt, hvis de lokale og regionale myndigheder inddrages heri og samarbejder aktivt med civilsamfundets organisationer.

3.8   Integration er en tovejsproces, der er baseret på lige rettigheder og pligter for tredjelandsstatsborgerne og værtssamfundet, og som giver indvandrerne mulighed for at blive fuldt ud integreret. I en tidligere udtalelse definerede EØSU integration som »den gradvise ligestilling af indvandrere med den øvrige befolkning, hvad angår rettigheder og pligter samt adgang til goder, tjenesteydelser og demokratisk medindflydelse på lige vilkår« (8).

3.9   EØSU mener, at indvandrerne bør være positivt indstillet over for integration. Tovejsstrategien indebærer, at integrationen ikke blot vedrører indvandrerne, men også værtssamfundet.

3.10   De sociale integrationspolitikker bør gå i forskellige retninger, bl.a. skal der sættes fokus på den første modtagelse, sprogundervisning, love og skikke, bekæmpelse af forskelsbehandling, beskæftigelses- og uddannelsespolitik, ligestilling mellem kønnene, undervisning af mindreårige, familiepolitik, ungdomspolitik, boligforhold, sundhedspleje, bekæmpelse af fattigdom, udvidelse af de sociale tjenester og forbedrede muligheder for personer med indvandrerbaggrund for at deltage i samfundslivet.

3.11   Disse politikker bør gøre det lettere for personer med indvandrerbaggrund at føre en harmonisk tilværelse i de europæiske værtssamfund.

3.12   EØSU foreslog i 2002 under en konference (9), som det afholdt i samarbejde med Kommissionen, at EU-institutionerne udarbejdede et europæisk program for integration og oprettelse af en europæisk fond. Kommissionen lancerede et pilotprogram om integration (INTI) og foreslog i 2006 oprettelsen af integrationsfonden, som er blevet vedtaget af Rådet og nu indgår i budgettet for perioden 2007-2013.

3.13   I november 2004 fastlagde Rådet »fælles grundprincipper for politikken for integration af indvandrere i Den Europæiske Union« (10). Disse principper supplerer den lovgivningsmæssige ramme for menneskerettigheder, forskelsbehandling, lige muligheder og social inddragelse.

3.14   EØSU fremhæver det vigtige i at sikre en fælles europæisk tilgang, som kan bibringe integrationspolitikken og integrationsprocessen en meget stor ekstra værdi: en tværgående sammenhæng med de øvrige EU-politikker, herunder EU 2020-strategien, den sociale og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden og samhørighedspolitikken. En sådan tilgang vil også styrke forbindelsen mellem integration og EU's værdier og principper, som de fremgår af det europæiske charter om grundlæggende rettigheder og den europæiske menneskerettighedskonvention.

3.15   Integrationsfonden er et finansielt instrument til udvikling af integrationspolitikker med et europæisk fokus og en europæisk merværdi, og som afspejler fælles grundværdier. Integrationspolitikkerne har som retsgrundlag EF-traktatens artikel 63 og henvender sig til tredjelandsstatsborgere, mens ESF er rettet mod hele EU's befolkning, som også omfatter indvandrerne. Integrationsfonden og ESF supplerer således hinanden.

3.16   EØSU støtter integrationsfondens seks politiske mål og afventer resultatet af midtvejsevalueringen af fonden i 2010 med henblik på at foreslå nogle ændringer.

3.17   Der er for nylig oprettet et europæisk integrationsforum for at fremme civilsamfundets og indvandrerorganisationernes deltagelse i EU's integrationspolitikker. EØSU er stærkt engageret i forummets aktiviteter.

3.18   I sine konklusioner på integrationsområdet i juni 2007 fremhævede Det Europæiske Råd det nødvendige i at bygge videre på den fælles dagsorden for integration fra 2005 og udvikle fælles grundlæggende principper.

3.19   EØSU ønsker at videreføre denne strategi og anser det for vigtigt at styrke integrationen på EU-plan under hensyntagen til indvandrernes og mindretallenes situation, hvad angår beskæftigelse, social integration, ligestilling mellem kønnene, fattigdom, uddannelse, sundhed, social sikring og bekæmpelse af forskelsbehandling.

4.   Den social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden

4.1   Som følge af den internationale finansielle krise oplever EU en alvorlig økonomisk krise, som har forværret den sociale situation betydeligt. Krisen er i høj grad gået ud over integrationen.

4.2   Som følge af tidspunktet for fastlæggelsen af den nye sociale dagsorden (11) (2008) tager denne ikke hensyn til den økonomiske krises negative virkninger og den øgede arbejdsløshed og ej heller til forringelsen af de offentlige finanser og den forværrede sociale situation.

4.3   Kommissionen forudsiger, at den økonomiske genopretning vil trække ud, og at det vil tage lang tid at skabe nye job.

4.4   EØSU mener, at den sociale genopretning under alle omstændigheder vil tage meget længere tid end den økonomiske genopretning. Den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiks bidrag vil derfor være afgørende.

4.5   2010 bliver et meget vigtigt år for EU's social- og arbejdsmarkedspolitik: det bliver det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, EU 2020-strategien vil blive fastlagt, og en ny social dagsorden vil blive vedtaget med de nødvendige aktioner og instrumenter.

4.6   Den nye sociale dagsorden (2008), som anerkender indvandringens vigtige bidrag til beskæftigelsen i Europa, foreslår en styrket integration og gennemførelse af social- og arbejdsmarkedspolitikkerne på uddannelses-, sundheds- og boligområdet.

4.7   I sin udtalelse (12) fra januar 2009 om den nye sociale dagsorden anerkendte EØSU, at denne nye tilgang har været vellykket, og fremsatte nogle bemærkninger om problemerne i forbindelse med de stigende migrationsstrømme og om social- og arbejdsmarkedspolitikkernes utilstrækkelighed.

4.8   Det franske EU-formandskab anmodede udvalget om at udarbejde en sonderende udtalelse (13) om »For et nyt europæisk socialt handlingsprogram«, som blev vedtaget i juli 2008. EØSU anser det nye sociale handlingsprogram for hensigtsmæssigt med hensyn til at tackle en vanskelig økonomisk og social situation. Udvalget har foreslået, at det nye program tager hensyn til integrationspolitikkerne, ligebehandling, udviklingen af den åbne koordinationsmetode og de øgede midler, der er øremærket til integrationsfonden.

4.9   Den 6. maj 2009 vedtog Europa-Parlamentet en udtalelse (14) om den sociale dagsorden, hvori det bekræftede, at indvandringspolitikken bør tage udgangspunkt i menneskerettighederne, bidrage til at styrke lovgivningen mod forskelsbehandling og fremme en strategi til styrkelse af integration og lige muligheder.

4.10   Personer, der befinder sig i en ulovlig administrativ situation (»ureglementerede indvandrere«), er meget sårbare, kan risikere at blive fanget i netværk, der udnytter deres arbejdskraft, eller at havne i fattigdom og blive udsat for stadig alvorligere social udstødelse. EØSU har derfor foreslået, at disse personers administrative situation kunne bringes i orden inden for rammerne af den europæiske pagt om indvandring og asyl under hensyntagen til deres sociale og faglige rodfæstelse. På den anden side mener EØSU ikke, at EU's sociale politikker må udelukke de ureglementerede indvandrere fra den sociale integrations og Socialfondens mål og programmer.

4.11   I de kommende år vil EU-borgernes interne mobilitet stige, og der vil ske en øget indvandring af tredjelandsstatsborgere. Denne udvikling vil øge den nationale, etniske, religiøse og kulturelle mangfoldighed i EU.

4.12   Den nye sociale dagsorden tager imidlertid kun begrænset hensyn til de europæiske samfunds mangfoldighed, integreringen af indvandrere og mindretal, ligebehandling og bekæmpelse af forskelsbehandling. EØSU mener, at der i forbindelse med revisionen af den sociale dagsorden i 2010 bør tages større hensyn til indvandringens sociale virkninger både for indvandrerne og for værtssamfundene.

4.13   Forbindelserne mellem den sociale dagsorden og integrationen bør derfor styrkes, og EØSU foreslår, at integrationsaspektet mainstreames i EU's forskellige politiske, retlige og finansielle instrumenter for at fremme integrationen.

5.   Politikområder

5.1   Børn og unge

5.1.1   Ungdomspolitikkerne bør tage hensyn til unge indvandreres behov og situation i forbindelse med deres overgang til voksenlivet og deres sociale integration.

5.1.2   Mange unge, som er sønner og døtre af indvandrere, opnår faglig succes og bliver til meget aktive medlemmer af lokalsamfundet, men der er også mange, herunder endog anden og tredje generations indvandrere, som befinder sig i en meget udsat situation, udsættes for social udstødelse, hyppigt oplever nederlag i skolen og følgelig har en høj risiko for arbejdsløshed.

5.1.3   Det er afgørende vigtigt at støtte familierne. Som foreslået af EØSU (15), bør EU have en mere aktiv familiepolitik.

5.1.4   Den åbne koordinationsmetode på ungdomsområdet bør omfatte indikatorer for mangfoldighed, indvandring og ikke-forskelsbehandling.

5.1.5   For at overvinde de konkrete hindringer, som unge indvandrere står over for, og fremme erfaringsudveksling er det vigtigt at udnytte de muligheder, der ligger i de europæiske programmer for livslang læring, mobilitet, iværksætterånd, og borgerskab blandt unge.

5.2   Uddannelse

5.2.1   I medlemsstaternes integrationspolitikker indgår uddannelse som et vigtigt led i processen. Indvandrerbørn og unge indvandrere samt mindretal står imidlertid over for særlige hindringer og udfordringer, som kræver særlig opmærksomhed.

5.2.2   I mange tilfælde står skolerne over for problemer og udfordringer, som de ikke er i stand til at håndtere effektivt. Skolerne bør gives flere ressourcer, der bør gøres en indsats for større åbenhed, og lærerne bør gives støtte med henblik på videreuddannelse i interkulturelle spørgsmål og forvaltning af mangfoldighed.

5.2.3   Der bør udvikles kvalitetsindikatorer for uddannelse, som er tilstrækkeligt fleksible til at imødekomme de behov, der næres af en elevskare, der præges af større og større diversitet.

5.2.4   Den ramme, som udgøres af den åbne koordinationsmetode på uddannelsesområdet, bør tjene til at kortlægge god praksis med hensyn til at afhjælpe problemet med unge indvandreres nederlag i skolen.

5.2.5   Dette kræver, at der fastlægges indikatorer som: socioøkonomisk status, unges afslutning af skolegangen (den obligatoriske skolegang), diversiteten i lærerkorpset, lærernes interkulturelle kompetencer, uddannelsessystemets sociale permeabilitet, koncentrationen af elever med indvandrerbaggrund, fremme af flersprogethed i uddannelsessystemet, skolesystemets grad af åbenhed over for alle børn og unge etc.

5.2.6   I sin udtalelse om indvandring, mobilitet og integration (16) understregede EØSU, at den ugunstige situation, som personer med indvandrerbaggrund befinder sig i, også gør sig gældende inden for voksenundervisningen: de deltager mindre i videreuddannelse, og de kurser, de tilbydes, er begrænset til tilegnelse af sproglige færdigheder. For at forbedre integrationen bør videreuddannelsestilbuddene udvides til hele befolkningen, og der bør sikres lige adgang for personer med indvandrerbaggrund.

5.2.7   EU's uddannelsesprogrammer bør omfatte programmer, som indfører deltageren i de europæiske demokratiers skikke, historie, værdier og principper, og som formidler viden om den kultur og de værdier, der kendetegner indvandrerbefolkningens oprindelseslande (hvis antallet tillader det).

5.3   Beskæftigelse

5.3.1   EØSU er i færd med at udarbejde en sonderende udtalelse (17) på anmodning af det spanske rådsformandskab om »Integration af indvandrede arbejdstagere«, som også indeholder forslag til EU's sociale dagsorden.

5.3.2   Adgangen til arbejdsmarkedet er af central betydning og et grundlæggende element i integrationsprocessen, fordi beskæftigelse under anstændige vilkår er nøglen til indvandrernes økonomiske uafhængighed og fremmer de sociale relationer og det gensidige kendskab mellem indvandrere og værtssamfund.

5.3.3   I mange tilfælde befinder indvandrede arbejdstagere sig imidlertid i en ugunstig situation og udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling. Hertil kommer juridiske problemer med anerkendelse af kvalifikationer, og nogle indvandringslove begrænser karriereudvikling og jobskifte.

5.3.4   Indvandrede arbejdstagere har derfor ofte job af lav kvalitet med dårlig løn og usikre vilkår. Det er i særlig grad kvinder, der befinder sig i denne vanskelige situation.

5.3.5   De, der ikke har »papirer« og befinder sig i en ulovlig situation, lever under meget usikre forhold: de arbejder inden for den uformelle økonomi og er i nogle tilfælde ofre for udnyttelse af deres arbejdskraft.

5.3.6   Den nye generation af beskæftigelsespolitikker samt initiativerne under Den Europæiske Socialfond og Progress-programmet bør omfatte specifikke kriterier og indikatorer for forbedret adgang for indvandrere til mulighederne for social integration og indslusning på arbejdsmarkedet, herunder via selvstændigt erhverv. Disse muligheder kunne ud over undervisning i sprog og kultur bl.a. omfatte metoder til styrkelse af indvandreres uddannelse inden for ny teknologi og forebyggelse af arbejdsskader.

5.3.7   EØSU mener, at lovgivningen og de offentlige politikker skal supplere hinanden ved hjælp af samarbejde med arbejdsmarkedets parter, fordi integration på arbejdsmarkedet også er et spørgsmål om samfundets holdning og fagforeningers og arbejdsgiveres engagement.

5.3.8   Indvandrede arbejdstagere er mere mobilitetsvillige, selv om nogle nationale love lægger hindringer i vejen for og begrænser mobiliteten. Direktivet om tredjelandsstatsborgeres status som fastboende udlænding (18) (som i nogle tilfælde er dårligt omsat til national lovgivning) kan lette mobiliteten. Endvidere kan EURES-netværket anvendes mere effektivt til fremme af indvandrede arbejdstageres mobilitet i EU.

5.4   Indvandreres iværksætterånd

5.4.1   Mange indvandrere etablerer sig som selvstændige erhvervsdrivende eller stifter virksomhed. Der er stadig flere virksomheder, som er blevet oprettet af personer med indvandrerbaggrund.

5.4.2   EØSU mener, at EU bør støtte iværksætterånden blandt indvandrere, og at ESF-instrumenter til fremme af iværksætteri derfor bør tage hensyn til indvandrerbefolkningen.

5.4.3   Arbejdsgiverorganisationer og handelskamre bør også åbne deres døre for iværksættere med indvandrerbaggrund og aktivt fremme deres adgang til ledelsesstrukturerne.

5.4.4   Endvidere tager mange indvandrere iværksætterinitiativer inden for den sociale økonomi, hvorfor EØSU mener, at de bør støttes via ESF's instrumenter og af de nationale myndigheder.

5.5   Social sikring

5.5.1   I Europa er der en række forskellige nationale pensionsordninger. Det må sikres, at indvandrede arbejdstagere betaler til pensionskasserne og opnår ret til tilsvarende ydelser uden forskelsbehandling.

5.5.2   For at forbedre mobiliteten må det sikres, at pensionerne kan overføres, og at indvandrerne ikke mister deres pensionsrettigheder, når de vender tilbage til deres eget land.

5.5.3   Den åbne koordinationsmetode bør omfatte indikatorer for evaluering af, om de indvandrede arbejdstagere deltager i pensionsordningerne og ikke udsættes for udelukkelse eller forskelsbehandling.

5.6   Boligforhold

5.6.1   Den økonomiske krise har i mange byer ført til en stigning i antallet af hjemløse, hvoraf mange er personer med indvandrerbaggrund.

5.6.2   I øjeblikket har mange, især unge, problemer og vanskeligheder med at få adgang til en bolig.

5.6.3   Indvandrere og mindretal har endvidere en lang række konkrete vanskeligheder ved at skaffe sig adgang til en menneskeværdig bolig. EØSU mener derfor, at medlemsstaternes boligpolitik bør indgå i integrationspolitikkerne og i bekæmpelsen af fattigdom og social udstødelse.

5.6.4   Størstedelen af europæerne, herunder også indvandrere og mindretal, bor i byområder. I en tidligere udtalelse (7) har EØSU understreget de lokale og regionale myndigheders rolle i integrationspolitikkerne. En god bypolitik kan fremme integration og forebygge den dannelse af forfaldne ghettoer, som foregår i nogle byer.

5.6.5   Boligpolitikkerne bør derfor omfatte kriterier, midler og indikatorer, som fjerner de nuværende hindringer. Hertil må der ydes en proaktiv indsats, der inddrager alle samfundslag sammen med de offentlige myndigheder og sociale aktører.

5.7   Sundhed og andre tjenester

5.7.1   I nogle medlemsstater opnår mange indvandrere ikke adgang til sundhedsplejeordningerne via den nationale lovgivning. Disse personer nyder derfor meget ringe beskyttelse.

5.7.2   Koordineringssystemet inden for sundhedspleje og den europæiske indvandringslovgivning skal sikre indvandrerbefolkningen adgang til offentlige sundhedsydelser og til sundhedspleje af høj kvalitet under lige vilkår. Sundhedssystemerne bør være tilpasset den sociale mangfoldighed.

5.7.3   Udvalget understreger, at en stor del af sundheds- og plejepersonalet i nogle lande er indvandrere.

5.7.4   Det er endvidere nødvendigt at styrke indsatsen til fremme af sundhed på arbejdspladsen, da indvandrede arbejdstagere meget ofte udsættes for de største risici og ikke er velbevandrede i de relevante love og forebyggelsesprogrammer.

5.7.5   I nogle medlemsstater har personer med indvandrerbaggrund ikke fuld adgang til de sociale tjenester, og disse tjenester er ikke forberedt på mangfoldigheden i befolkningen. Udvalget foreslår, at Kommissionen evaluerer de offentlige tjenesters kvalitet, hvad angår integration, mangfoldighed og ikke-forskelsbehandling.

5.7.6   EØSU mener ikke, at indvandrerne bør forskelsbehandles i sundheds- og socialpolitikkerne, da de betaler skat og sociale sikringsbidrag på lige fod med resten af befolkningen. I lyset af den aktuelle økonomiske krise og de budgetmæssige vanskeligheder må det sikres, at alle betaler skatter og sociale sikringsbidrag for at sikre de offentlige tjenesters bæredygtighed.

5.8   Fattigdom og social udstødelse

5.8.1   Mange personer med indvandrerbaggrund lever i fattigdom eller i risiko for fattigdom. Situationen forværres af den nuværende økonomiske krise og den stigende arbejdsløshed og underbeskæftigelse. Det er nødvendigt, at personer med indvandrerbaggrund og mindretal har adgang til omskolingsprogrammer, arbejdsløshedsbeskyttelse, bolig og andre offentlige sociale tjenester.

5.8.2   I 2010 lancerer EU det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Udvalget anser det for nødvendigt at forbedre den aktive integration af indvandrere og mindretal for at sikre dem en mindsteløn samt fremme deres adgang til offentlige midler og tjenester og til arbejdsmarkedet.

5.8.3   EØSU henleder opmærksomheden på visse kriminelle netværks aktiviteter. Disse netværk udnytter ureglementerede indvandreres arbejdskraft, navnlig i form af handel med og prostituering af mindreårige og kvinder. Den politimæssige og retlige bekæmpelse af disse mafiaer bør ledsages af politikker til støtte for og beskyttelse af ofrene.

5.9   Bekæmpelse af forskelsbehandling

5.9.1   Europa-Parlamentet (19) vedtog for nylig en beslutning om det nye direktiv om bekæmpelse af forskelsbehandling, som kompletterer de tre allerede eksisterende direktiver (20). EØSU har ligeledes afgivet en udtalelse (21), som støtter Kommissionens forslag og opfordrer til at tage højde for den mangesidede forskelsbehandling.

5.9.2   Når det nye direktiv endelig vedtages, vil det med en videreudvikling af art. 19 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde udvide princippet om ikke-forskelsbehandling til at omfatte områder såsom uddannelse, sundhed, social beskyttelse og bolig. EØSU opfordrer Rådet til at vedtage direktivet og i den forbindelse tage hensyn til udtalelsen.

5.9.3   I utallige situationer bliver personer med indvandrerbaggrund, kvinder, mænd, ældre og unge, udsat for diskrimination, som forværres, fordi de som tredjelandsstatsborgere har en juridisk status, der giver dårligere beskyttelse. Mange personer er udsatte for mangesidet diskrimination.

5.9.4   EØSU foreslår, at Kommissionen udarbejder en handlingsplan for bekæmpelse af mangesidet forskelsbehandling, og tilbyder at bidrage til udarbejdelsen heraf.

5.9.5   EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder (22) bør fortsætte med at udarbejde rapporter om de mange situationer, hvor indvandrere udsættes for direkte eller indirekte forskelsbehandling.

5.10   Ligestilling mellem kønnene

5.10.1   Indvandrerkvinder har specifikke vanskeligheder, fordi de er kvinder, og det er derfor nødvendigt, at integrationspolitikkerne indeholder et passende kønsperspektiv.

5.10.2   EØSU mener, at det er nødvendigt at styrke kønsaspektet i såvel de fælles grundlæggende principper for integration som i den sociale dagsorden, således at indvandrerkvinder og kvinder fra etniske mindretal opnår lige muligheder og ikke udsættes for forskelsbehandling.

5.11   Indvandring og udvikling

5.11.1   EØSU har i andre udtalelser foreslået (23), at integrationspolitik kunne bidrage til den økonomiske og sociale udvikling af oprindelseslandene, og at EU derfor bør gøre indvandringslovgivningen mere fleksibel.

5.11.2   På det udenrigspolitiske område bør EU inden for FN's rammer fremme en international lovramme for migration og underskrive den nugældende konvention (24).

6.   Redskaber under Den Sociale Dagsorden

6.1   Mainstreaming

6.1.1   Mainstreaming af integration vil kræve organisering (omorganisering), udvikling og evaluering af de politiske processer, således at samtlige aktører, der er involveret i vedtagelsen, på alle niveauer og i alle faser indarbejder integrationsperspektivet, lige muligheder og ligebehandling og ikke-forskelsbehandling af indvandrere i alle den sociale dagsordens målsætninger, tiltag og instrumenter.

6.1.2   Eftersom der i Europa findes forskellige kulturelle modeller, skal man i anvendelsen af »mainstreaming« overordnet set garantere, at samtlige initiativer på det sociale område med sigte på integration og mangfoldighed tager højde for den enkelte persons erfaringer, kompetencer, interesser og behov, og at tiltagene evalueres.

6.1.3   Dette arbejde bør indledes med en konsekvensanalyse, som vil gøre det muligt at foregribe behovene og dermed sikre en passende indarbejdelse af den sociale mangfoldighed på alle de planlagte områder. Man bør derfor fremskynde fastlæggelsen af integrationsindikatorer som supplement til dem, der er fastlagt i den åbne koordinationsmetode for social inddragelse. Det europæiske integrationsforum kan bidrage til udarbejdelsen af disse indikatorer.

6.1.4   De vigtigste betingelser for at anvende »mainstreaming« er, at de politisk ansvarlige går i spidsen, og at samtlige berørte offentlige og private aktører inddrages. Der bør derfor skabes en samarbejdsramme, der kan danne baggrund for den beslutningsproces, der skal føre til ændringer.

6.2   Lovgivningen

6.2.1   EØSU finder det nødvendigt, at kvaliteten af den fælles EU-lovgivning om indvandring forbedres, og at direktiverne yder behørig beskyttelse til indvandrerne. Med dette mål for øje har udvalget udarbejdet en initiativudtalelse (25), hvori det lægger op til, at man i politikkerne og EU-lovgivningen om indvandring tager behørigt hensyn til menneskerettighederne.

6.2.2   Efter vedtagelsen af Stockholm-programmet mener EØSU, at det bliver lettere at gøre fremskridt med at harmonisere lovgivningen om indvandring og asyl.

6.2.3   Den nye lovgivning om ikke-forskelsbehandling, som er under udarbejdelse på grundlag af traktatens art. 13, skal medtænkes i udarbejdelsen af EU's lovgivning om indvandring.

6.3   Den sociale dialog

6.3.1   Arbejdsmarkedsparterne har ansvar for at fremme ligestilling på arbejdspladsen ved hjælp af dialog og forhandlinger. EØSU og Dublin-instituttet afholdt en høring i forbindelse med udarbejdelsen af en udtalelse (7). Konklusionerne af den høring, som findes i bilag 3, kan være særdeles nyttige for arbejdsmarkedsparterne og Kommissionen og kan bidrage til, at beskæftigelsesmæssig integration af arbejdstagere fra værtslandet og indvandrere sker på lige vilkår og uden forskelsbehandling.

6.3.2   Den sociale dialog på forskellige niveauer kan fremme aktiv integration af kvinder, indvandrere og minoriteter på arbejdsmarkedet. Det er lettere at opnå aktiv deltagelse af arbejdstagere med indvandrerbaggrund ude i virksomhederne.

6.3.3   De europæiske arbejdsmarkedsdeltagere skal i forbindelse med udarbejdelsen af den nye sociale dagsorden høres i passende omfang og tilkendegive deres holdning.

6.3.4   Det spanske EU-formandskab har anmodet EØSU om at udarbejde en sonderende udtalelse (26) om »Integration af indvandrede arbejdstagere«. EØSU har i den udtalelse foreslået adskillige tiltag for at forbedre integrationen ud fra en beskæftigelsesmæssig synsvinkel.

6.4   Civilsamfundsdialogen

6.4.1   Sammen med den sociale dialog er den civile dialog et fremragende styringsværktøj, som er en del af den europæiske sociale model, og som efter EØSU's mening er et uomgængeligt redskab, når det gælder dels udvikling af den europæiske sociale dagsorden dels integration.

6.4.2   På europæisk plan er det i integrationspolitikken og den sociale dagsorden nødvendigt at forbedre deltagelsen af civilsamfundsorganisationer med speciale i menneskerettigheder og bistand til indvandrere og mindretal.

6.4.3   Det Europæiske Integrationsforum skal høres og skal deltage aktivt i udarbejdelsen af EU's nye sociale dagsorden.

6.4.4   Den Europæiske Union skal fortsat fremme den interkulturelle dialog, som er et supplement til integration og de socialpolitiske målsætninger.

6.5   Den åbne koordinationsmetode

6.5.1   I indvandringspolitikken bør der som foreslået af Kommissionen og EØSU iværksættes en åben koordinationsmetode vedrørende integration.

6.5.2   Rådet har besluttet at forbedre den aktuelle koordination og tildele Kommissionen en større rolle. EØSU støtter denne beslutning, men mener, at den kunne være mere ambitiøs.

6.5.3   Den åbne koordinationsmetode bør omfatte specifikke kvalitative og kvantitative indikatorer, som EØSU og Det Europæiske Integrationsforum kan bidrage til at udarbejde.

6.5.4   De forskellige åbne koordinationsmetoder, der findes på det socialpolitiske område, bør forbedre målsætningerne og indikatorerne for integration i forbindelse med beskæftigelsespolitikken, social beskyttelse, sundhedspleje og bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

6.6   Finansiering

6.6.1   EØSU mener, at man bør søge at forbedre synergivirkningerne og samspillet mellem Den Europæiske Socialfond og Den Europæiske Integrationsfond.

6.6.2   Den Europæiske Socialfond tager sigte på personer, der har særlige vanskeligheder med at finde arbejde, som f.eks. kvinder, unge og ældre arbejdstagere. Den hjælper ligeledes virksomheder og arbejdstagere med at tilpasse sig de ændringer, der nødvendiggøres af den nye teknologi og samfundets aldring. Den Europæiske Socialfond bør i højere grad under hensyntagen til indvandringen indarbejde mangfoldighedsperspektivet i sine målsætninger og programmer i såvel den igangværende programperiode (2007-2013) som i fremtiden.

6.6.3   Efter 2013 vil det være nødvendigt at øge Den Europæiske Integrationsfonds finansielle midler og give Kommissionen større forvaltningsbeføjelser.

6.6.4   Progress-programmet, som har til formål at yde finansiel bistand til gennemførelse af EU's målsætninger for beskæftigelse og sociale anliggender, skal ligeledes øge integrationen og mangfoldigheden på de fem vigtigste indsatsområder: beskæftigelse, social beskyttelse og integration, arbejdsvilkår, ikke-forskelsbehandling og mangfoldighed og ligestilling mellem kønnene.

7.   Et mere rummeligt unionsborgerskab

7.1   De europæiske demokratier er frie og åbne samfund og bør baseres på integration af alle. Integrationspolitikken og indvandringslovgivningen må aldrig bruges som politiske påskud for at afskære indvandrerne og mindretallene fra de borgerlige rettigheder.

7.2   EØSU mener, at grundlaget for vore demokratier bør gøres bredere ved at åbne op for nye borgere med samme rettigheder og forpligtelser. Statsborgerskabets og unionsborgerskabets rettigheder bør omfatte hele mangfoldigheden af forskellige identiteter uden forskelsbehandling.

7.3   EØSU henviser til en anden udtalelse (27), hvori udvalget stillede forslag om at tildele unionsborgerskab til tredjelandestatsborgere med status som fastboende. EØSU foreslår Kommissionen, Europa-Parlamentet og Rådet, at de medtager dette forslag blandt målene for den nye valgperiode.

7.4   Kommissionen skal vedtage et nyt initiativ til fremme af tredjelandsstatsborgeres medborgerskab og fremme deres deltagelse i det sociale og politiske liv.

8.   Den nye Kommission

8.1   I betragtning af målsætningen om integration finder EØSU det ikke hensigtsmæssigt, at indvandringsspørgsmål i den nye Kommission er placeret i samme afdeling som sikkerhedsspørgsmål, og at der samtidig skabes et nyt område for Retfærdighed og Grundlæggende Rettigheder.

8.2   Ved at knytte indvandring sammen med sikkerhed sender man et negativt signal til det europæiske samfund og indvandrerne, som ikke stemmer overens med det fælles grundlæggende princip for integration, nemlig at det er en tovejsproces. Der er i Europa for mange signaler, der kriminaliserer indvandring!

8.3   Som foreslået af EØSU ville man sende et positivt signal, hvis man placerede indvandring og asyl på området for Retfærdighed og Grundlæggende Rettigheder.

8.4   I den sammenhæng er det særligt nødvendigt at styrke mainstreamingen af integration i den sociale dagsorden og i de øvrige EU-politikker, navnlig når det gælder sikring og beskyttelse af indvandrernes grundlæggende rettigheder.

---

(1)  KOM(2008) 758 endelig.

(2)  EFT C 125 af 27.5.2002.

(3)  Integration og den sociale dagsorden sorterer under forskellige kommissærer og generaldirektorater.

(4)  Eurostat.

(5)  Jf. følgende udtalelser fra EØSU:

EUT C 44 af 16.2.2008, s. 91.

EUT C 120 af 16.5.2008, s. 82.

(6)  Jf. følgende udtalelser fra EØSU:

EUT C 27 af 3.2.2009, s. 95.

EFT C 125 af 27.5.2002, s. 112.

EUT C 80 af 30.3.2004, s. 92.

EUT C 318 af 23.12.2006, s. 128.

(7)  EUT C 318 af 23.12.2006, s. 128.

(8)  EFT C 125 af 27.5.2002, pkt. 1.4 (ordfører: Luis Miguel Pariza Castaños).

(9)  Konference om temaet »Indvandring: civilsamfundets bidrag til øget integration«, Bruxelles, den 9.-10. september 2002.

(10)  Dokument 14615/04 af 19. november 2004.

(11)  KOM(2008) 412 endelig

(12)  EUT C 182 af 4.8.2009, s. 65.

(13)  EUT C 27 af 3.2.2009, s. 99.

(14)  2008/2330 (INI).

(15)  EUT C 161 af 13.7.2007, s. 66, og EUT C 120 af 16.5.2008, s. 66.

(16)  EUT C 218 af 11.9.2009, s. 85.

(17)  EØSU's sonderende udtalelse om »Integration af indvandrede arbejdstagere«.

(18)  Direktiv 2003/109/EF.

(19)  Europa-Parlamentets beslutning af den 2. april 2009 om forslag til Rådets direktiv om gennemførelse af princippet om ligebehandling af alle uanset religion eller tro, handicap, alder eller seksuel orientering.

(20)  Direktiv 2000/43/EF; Direktiv 2004/113/EF; Direktiv 2000/78/EF.

(21)  EUT C 182 af 4.8.2009, s. 19, og EUT C 77 af 31.3.2009, s. 102.

(22)  EU-MIDIS-undersøgelsen (Den Europæiske Unions undersøgelse af mindretal og forskelsbehandling), hvor over 23 000 personer tilhørende etniske mindretal og indvandrergrupper adspørges om deres erfaringer med forskelsbehandling, racistisk motiveret vold og den politimæssige indsats i EU.

(23)  EUT C 44 af 16.2.2008, s. 91.

(24)  FN's konvention om beskyttelse af vandrende arbejdstageres rettigheder.

(25)  EUT C 128 af 18.5.2010, s. 29.

(26)  EØSU's sonderende udtalelse om »Integration af indvandrede arbejdstagere«, ordfører Luis Miguel Pariza Castaños.

(27)  EØSU's initiativudtalelse, EUT C 208 af 3.9.2003.

---