Choose the experimental features you want to try

This document is an excerpt from the EUR-Lex website

Document 52010AR0047

Regionsudvalgets udtalelse: »Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU«

EUT C 232 af 27.8.2010, pp. 1–6 (BG, ES, CS, DA, DE, ET, EL, EN, FR, IT, LV, LT, HU, MT, NL, PL, PT, RO, SK, SL, FI, SV)

27.8.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 232/1


Regionsudvalgets udtalelse: »Solidaritet på sundhedsområdet: begrænsning af uligheder på sundhedsområdet i EU«

(2010/C 232/01)

I.   POLITISKE ANBEFALINGER

INDLEDNING

Regionsudvalget

1.   glæder sig over Kommissionens vilje til at støtte og supplere medlemsstaternes og de lokale og regionale myndigheders bestræbelser på at begrænse ulighederne på sundhedsområdet i Den Europæiske Union. Det er af stor vigtighed, at Kommissionen erkender omfanget af problemet med forskelle på sundhedsområdet mellem medlemsstater og inden for medlemsstater. Kommissionens synspunkt om, at uligheder på sundhedsområdet er en udfordring pga. EU's engagement i solidaritet, social og økonomisk samhørighed, menneskerettigheder og lige muligheder, er rammende og støttes. Kommissionen kunne dog godt have lagt større vægt på målet om »territorial samhørighed«, der for nylig er blevet introduceret med Lissabontraktaten;

2.   anerkender og benytter selv WHO's definition af sundhed: »Sundhed er en tilstand af fuldstændig fysisk, mental og social velbefindende og ikke blot fravær af sygdom eller svækkelse«;

3.   minder Kommissionen om, at institutionerne nu i medfør af Lissabontraktatens artikel 3 skal fremme de europæiske borgeres velfærd;

4.   gør Kommissionen opmærksom på det arbejde, som er udført af Michael Marmot i WHO-regi under overskriften »Closing the Gap in a Generation – Health Equity through action on the social determinants of health«. Regionsudvalget mener, at dette bør være en af de væsentligste kilder for EU i bestræbelserne på at tackle ulighederne på sundhedsområdet;

5.   tiltræder Kommissionens vurdering, hvorefter uligheder på sundhedsområdet er et særdeles kompliceret problem, hvis udvikling afhænger af en lang række faktorer, og ikke mindst erkendelsen af, at uligheder kan konstateres på alle niveauer, mellem medlemsstater og mellem kvarterer, betydningen af social status og den tætte sammenhæng mellem sundhed og velstand, de sundhedsmæssige konsekvenser af dårligere vilkår for sårbare og socialt udstødte grupper og de forskellige virkninger af beslutninger på det socialpolitiske område for leveringen af sundheds- og sociale ydelser;

6.   er tilfreds med den i dokumentet i vidt omfang valgte balance mellem europæisk samarbejde og subsidiaritet i overensstemmelse med artikel 168 i Traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Dog minder Regionsudvalget i denne forbindelse om, at fjernelse af uligheder på sundhedsområdet i medlemsstaterne også efter vedtagelsen af Lissabontraktaten er en opgave, der skal løses via de nationale sundhedspolitikker.

EU-politikkernes bidrag til at begrænse uligheder på sundhedsområdet

7.   erkender, at EU's ledsageforanstaltninger generelt kan bidrage i overensstemmelse med målet i artikel 168 i TEUF og artikel 35 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder om, at »[der] skal sikres et højt sundhedsbeskyttelsesniveau ved fastlæggelsen og gennemførelsen af alle Unionens politikker og aktiviteter«;

8.   minder om, at »adgang til forebyggende sundhedsydelser og til at modtage lægehjælp på de betingelser, der er fastsat ved national lovgivning og praksis« er fastsat i artikel 35 i EU's Charter om Grundlæggende Rettigheder;

9.   hilser de overordnede mål med EU's sundhedsstrategi om adgang til sundhedsydelser og sygdomsforebyggelse og fremme af sund livsstil velkommen;

10.   opfordrer kraftigt Kommissionen til over for Regionsudvalget at garantere, at der i forslaget til direktiv om patientrettigheder i forbindelse med grænseoverskridende sundhedsydelser tages fuldt hensyn til, hvordan direktivet vil påvirke ulighederne på sundhedsområdet, hvis det gennemføres;

11.   med tanke på den vægt, der i artikel 168 i TEUF lægges på at forbedre sundhedstjenesterne i grænseområder, efterlyser Regionsudvalget støtte til naboregioner i forskellige medlemsstater til udvikling af frivillige ordninger, der kan nedbringe forskellene på sundhedsområdet på tværs af grænserne. Regionsudvalget fremhæver i den henseende de muligheder, som ligger i instrumentet »Den Europæiske Gruppe for Territorialt Samarbejde (EGTS)«, hvilket flere grupper allerede har benyttet sig af. Det står imidlertid klart for Regionsudvalget, at mere udbredte ordninger for grænseoverskridende sundhedsydelser må vurderes nøje med henblik på at sikre, at patientbevægelser på tværs af grænserne ikke giver grupper, som allerede har adgang til sundhedsydelser, en fordel i forhold til andre grupper, hvorved ulighederne på sundhedsområdet bliver større. Der må gives et klart tilsagn til alle regioner om, at der under grænseoverskridende ordninger vil være lige adgang til at forbedre sundheden hos sårbare grupper og grupper med dårligt helbred, i de tilfælde hvor disse gruppers ret er i konkurrence med andre om sundhedsmidlerne. Der skal kun være adgang til grænseoverskridende sundhedsydelser efter forudgående godkendelse, således at personer med lav indkomst har lige adgang til disse ydelser;

12.   hilser det velkomment, at den fælles landbrugspolitiks betydning for sundhedsspørgsmålene anerkendes, og erkender, at skolemælksordninger og programmer om mad til de mest udsatte grupper og skolefrugt kan være med til at fremme sund kost og livsstil. Hvor det er muligt, skal der i offentlige institutioner som f.eks. skoler og hospitaler primært anvendes sunde, næringsrige og lokalt producerede fødevarer. Vi glæder os også over, at det anerkendes, at den fælles landbrugspolitik og andre politikker kan påvirke sundheden i landdistrikter, hvis der sættes ind over for de sociale determinanter for sundhed. Regionsudvalget er klar over, at landdistrikterne har helt særlige problemer på sundhedsområdet: Dårlig adgang til sundhedsydelser i landdistrikter kan i visse medlemsstater give sig udslag i uligheder på sundhedsområdet, og sammenhængen mellem landbrugsøkonomien og migration kan skabe særlige behov og uligheder på sundhedsområdet i nogle lokalsamfund. I begge tilfælde kan den fælles landbrugspolitik være med til at forbedre levevilkårene og er derfor vigtig;

13.   er ikke enig i, at det rækker at anføre, at EU's miljøpolitik og markedspolitikkerne under den fælles landbrugspolitik understøtter en række initiativer, der kan være med til at forbedre sundheden. Selv om den fælles landbrugspolitik indeholder muligheder for at bidrage, er den dybest set ikke tilrettelagt sådan, at den prioriterer resultater eller uligheder på sundhedsområdet, og det er berettiget at tage de negative virkninger for sundheden af en strategi, hvor mejeri- og kødproduktion ikke står i et rimeligt forhold til produktionen af frugt og grøntsager, i betragtning. I forbindelse med reformen af den fælles landbrugspolitik er der en mulighed for at rette op på denne manglende balance, og vigtigheden af at fremme god sundhed for alle bør gøres gældende på hvert stadie i reformprocessen.

Uligheder på sundhedsområdet og økonomiske spørgsmål

14.   beklager, at Kommissionen ikke fuldt ud tager fat på spørgsmålet om betydningen af et overdrevent forbrug af alkohol og andre rusmidler for dårligt helbred og som en grundlæggende årsag til uligheder på sundhedsområdet. Med hensyn til alkohol er Regionsudvalget klar over, at politikerne her står over for en særlig udfordring, idet de også skal afveje hensynet til den lokale og regionale økonomi, både hvad angår den offentlige og den private sektor. I den forbindelse må det erkendes, at regulering af forbruget er forbundet med vanskeligheder, men at dette ikke er grund nok til at ignorere de helbredsmæssige konsekvenser eller til at slække på bevidstgørelsen om misbrug af alkohol eller af andre midler, der kan ændre sindstilstanden;

15.   er klar over, at medlemsstaterne overalt i EU er midt i en alvorlig finansiel og økonomisk krise, som ikke kan undgå at påvirke borgernes helbred og velbefindende. Selv om det er rigtigt, at den økonomiske situation kan føre til større forskelle i sundhed, må situationen ikke bruges som en undskyldning for ikke at tilpasse politikkerne og gøre dem bedre egnede til at tackle uligheder. Overalt i verden tvinger de finansielle institutioners forsømmelser medlemsstaterne, regioner og kommuner til at tage deres strategi for opbygning af bæredygtige samfund op til revision. Politikker, der i alt for høj grad er fokuseret på økonomisk velstand, kan føre til uligheder på sundhedsområdet. Selv om økonomiske vanskeligheder kan mindske den økonomiske fremgang, er de ikke en hindring for, at man prioriterer en mindskelse af de økonomiske, sociale og sundhedsmæssige uligheder højere. Kommissionen har nu inden for rammerne af det syvende rammeprogram og budgetplanlægningen mulighed for at revurdere prioriteterne og lægge større vægt på foranstaltninger til bekæmpelse af uligheder;

16.   anfører, at de aktuelle økonomiske vanskeligheder betyder, at den økonomiske side af sundhedstjenester og den økonomiske effekt af en sund befolkning bliver stadig vigtigere. Sundhedssektoren er en vigtig arbejdsgiver og skaber økonomisk velstand gennem beslægtede sektorer som forskning og innovation inden for sundhed med særlige muligheder i vækstøkonomierne. Samtidig betyder tab af dele af arbejdsstyrken som følge af for tidlig død eller uarbejdsdygtighed, at produktiviteten mindskes, og at presset på de sociale sikringssystemer stiger;

17.   bifalder erkendelsen af, at det i lyset af befolkningsaldringen er vigtigt at forbedre sundheden i alle befolkningsgrupper. De sociale sikringssystemer mærker allerede virkningerne af den ændrede befolkningsdemografi. Udvalget glæder sig over, at levetiden er blevet længere, men hvis de sociale sikringssystemer skal opretholdes på det niveau, som europæerne er blevet vant til, skal der gøres mere for at forvalte efterspørgslen efter ydelser. Det må derfor prioriteres at øge antallet af sunde leveår for dem med de dårligste fremtidsudsigter. I betragtning af de mange socioøkonomiske ændringer, som vil blive konsekvensen af en aldrende befolkning i EU, ønsker Regionsudvalget at understrege vigtigheden af forskning og udvikling rettet mod at forbedre sundhedsydelserne til de ældre.

EU's samhørighedspolitiks bidrag til at begrænse uligheder på sundhedsområdet

18.   er enig i udsagnet om, at EU's samhørighedspolitik er vigtig for opnåelsen af EU's 2020-mål om økonomisk og social samhørighed og kan være et vigtigt redskab til at tackle uligheder på sundhedsområdet. Udviklingen og fastlæggelsen af EU's 2020-strategi skaber i 2010 en vigtig mulighed for at overveje at øremærke strukturfondsmidler fra 2013 og fremefter. Udvalget forventer, at EU's 2020-strategi i høj grad vil være fokuseret på at bekæmpe udstødelse, hvilket igen ville skabe en klar sammenhæng med uligheder på sundhedsområdet;

19.   mener, at EU's strukturfonde kunne anvendes som led i en regional udviklingsstrategi om at udbygge den lokale sundhedsservice, eftersom et af de grundlæggende mål for EU's samhørighedspolitik og strukturfondene er at skabe lige muligheder for alle Europas borgere, hvilket i dag ikke er tilfældet, heller ikke på sundhedsområdet;

20.   noterer sig de tre områder udpeget af Kommissionen, hvor der kunne ske forbedringer: viden om finansieringsmulighederne på dette område, samordning mellem nationale politiske forvaltninger og den tekniske kapacitet til at udvikle investeringer på området. Det er imidlertid ikke nødvendigvis inden for disse områder, at det haster allermest med forbedringer. Især kan koordineringen mellem regionale og lokale instanser, som har ansvaret for den direkte levering af ydelser, være endnu vigtigere. Desuden kan den tekniske kapacitet meget vel være til rådighed på nationalt niveau, men ikke hos de lokale og regionale sundhedsleverandører, hvorfor der bør sættes ind på det passende niveau, således at man når de ønskede resultater.

Indsamling, overvågning og analyse af data

21.   støtter forslaget om, at redskaberne til måling af fremskridtene mod EU's 2020-dagsorden kunne videreudvikles for at tage højde for vigtigheden af at begrænse ulighederne på sundhedsområdet. Indikatoren for antallet af sunde leveår er et mål for sundhedstilstanden, men bør suppleres af redskaber, der medregner vigtigheden af at få nedbragt forskellen mellem de mest sunde og de mindst sunde;

22.   er enig i vurderingen af forskellene i dataindsamling og –analyse fra medlemsstat til medlemsstat. EUROSTAT's udvikling af sundhedsrelaterede indikatorer er nyttig. Derudover mener Regionsudvalget, at gensidig støtte mellem medlemsstaterne via overførsel af viden om forbedring af sundhedsservicen over for borgerne er et effektivt middel til at fjerne uligheder mellem medlemsstaterne med;

23.   opfordrer kraftigt Kommissionen til at være opmærksom på de særlige udfordringer, der er forbundet med at overvåge sundheden hos indvandrere og i indvandrersamfund. Det er mindre sandsynligt, at sundhedstilstanden hos gennemrejsende og vandrende befolkningsgrupper er god, og de kan have særlige vanskeligheder med at få adgang til sociale ydelser. I meddelelsen omtales indvandrere som en sårbar gruppe. En effektiv dataovervågning bør tage hensyn til de særlige udfordringer, der er forbundet med at overvåge sundheden hos vandrende og gennemrejsende befolkningsgrupper;

24.   tilskynder Kommissionen til at anerkende kønsbaserede skævheder på sundhedsområdet og fremme indsamlingen, overvågningen og analyseringen af sundhedsoplysninger fordelt på køn og kønsspecifikke statistikker. Kvinders og mænds ret til adgang til forebyggende sundhedsforsorg bør tillægges særlig opmærksomhed for effektivt at imødegå uligheder mellem og inden for medlemsstaterne.

De regionale og lokale myndigheders rolle

25.   hilser det velkomment, at de regionale og lokale myndigheders rolle anerkendes, både med hensyn til at forbedre sundheden og til at levere de tjenester, der vedrører de sociale determinanter for sundhed;

26.   foreslår, at der i højere grad fokuseres på vigtigheden af lokale tiltag for at fremme sund livsstil og forebygge omstændigheder, der fører til dårligt helbred. En række regioner har allerede udviklet deres egne strategier til at opnå visse af de målsætninger, meddelelsen omtaler. Det er strategier, der udstikker rammerne for en samlet politik til fremme af sundheden. Udvalget understreger, at undervisningsprogrammer i skolerne er af afgørende betydning for sund ernæring og sund livsstil. Der findes mange instanser, der kan være med til at styrke den forebyggende indsats, men i mange tilfælde er en forudsætning for effektiv forebyggelse, at indsatsen sker i lokalområdet, og at den er skræddersyet til særlige lokalsamfunds behov. Selv om de problemer, der fører til dårligt helbred, muligvis er de samme i alle medlemsstater, er det ofte nødvendigt, at budskaberne om sund livsstil leveres i mindre målestok med udgangspunkt i lokalt kendskab. Disse tiltag kan virke lokalt i flere medlemsstater – geografisk adskilte områder kan have samme problemer, f.eks. høj arbejdsløshed på grund af lukninger i sværindustrien. Ved fremtidige tiltag bør man søge at skabe en forbindelse mellem små lokalsamfund i hele EU, der har samme problemer, som de ikke nødvendigvis deler med de nærmeste naboregioner. Samarbejde på nationalt plan er ikke nødvendigvis effektivt som vejviser for, hvilke strategier der virker i bestemte små lokalsamfund;

27.   bakker kraftigt op om Kommissionens synspunkt om, at forbedring af udvekslingen af oplysninger og koordinering af politikkerne mellem forskellige regeringsniveauer og på tværs af sektorer kan skabe mere effektive tiltag med større og mere ensartet gennemslagskraft. Udvalget mener, at dette synspunkt kunne formuleres tydeligere: Udveksling og koordinering kan ikke alene skabe mere effektive og virkningsfulde tiltag, men er tillige en væsentlig forudsætning for at begrænse ulighederne på sundhedsområdet. Ved at arbejde for at begrænse ulighederne på sundhedsområdet får medlemsstaterne en vigtig mulighed for at overveje graden af samarbejde inden for egne grænser og tage ved lære af de medlemsstater, som har haft størst succes med at oprette partnerskaber mellem forskellige regeringsniveauer og på tværs af sektorer.

Samarbejdsstrukturer på EU-plan

28.   gentager sin tidligere viste interesse i at gøre fokus på uligheder på sundhedsområdet til en del af det regionale samarbejde om sundhed. Regionsudvalget er stærk tilhænger af princippet om struktureret samspil, som udvalgets medlemmer står i spidsen for. Udvalget ser desuden gerne, at et struktureret samspil af denne art anvendes til at indgå i et samarbejde med GD for Sundhed og Forbrugerpolitik og medvirke til dets arbejde med uligheder på sundhedsområdet;

29.   mener, at struktureret samspil fra Regionsudvalgets side bør suppleres af, at det får sæde i EU-udvalg og arbejdsgrupper om sundhed. Selv om vi er klar over, at det er medlemsstaterne, der beslutter, hvem der skal deltage i disse arbejdsgrupper, kunne man med fordel gennemgå de fremskridt, der gøres på lokalt og regionalt niveau hen imod at bekæmpe uligheder på sundhedsområdet.

Sårbare grupper

30.   er tilfreds med, at der er forståelse for sårbare gruppers behov, og for at der navnlig skal fokuseres på fattige, dårligt stillede grupper af indvandrere og etniske mindretal, handicappede, ældre og børn, der lever i fattigdom;

31.   henstiller til, at der også tages hensyn til andre sårbare gruppers behov, især hvor der over tid kan opstå sundhedsmæssige uligheder. En forståelse af, at samfundet ikke er statisk og af de uligheder, der opstår som følge deraf, er vigtig for at kunne bekæmpe uligheder, der kan forhindres. Der kan være tale om behov hos voksne, der som følge af, at familien er gået i opløsning, lever isoleret, frihedsberøvede personer og personer på institution eller folk i landdistrikter, hvor det økonomiske grundlag forsvinder. Man må også være opmærksom på, hvor vigtigt det er at forstå de sociale og kulturelle påvirkninger, der gør sig gældende i forskellige samfundsgrupper, da de kan have betydning for den enkeltes adfærd;

32.   understreger, at man i arbejdet med at støtte sårbare grupper må konstatere en vis tvetydighed, når det gælder »migranter«. Når man taler om uligheder på sundhedsområdet, kan enhver befolkningsvandring, hvad enten der er tale om mennesker, der flytter inden for EU eller ankommer fra tredjelande, resultere i, at disse mennesker stilles socialt dårligere med ringe adgang til sociale ydelser og derfor medføre uligheder på sundhedsområdet. Befolkningsgrupper, der er flyttet inden for EU, har ikke lige adgang til f.eks. bolighjælp og kan blive hjemløse. Hjemløshed kan have alvorlige konsekvenser for helbredet. Der bør iværksættes specifikke tiltag, der ser på sundheden i de befolkningsgrupper, der flytter inden for EU.

Regional og lokal rolle i finansiering og levering af tjenester

33.   mener, at hvor eksisterende finansieringsmidler går til sundhedsområdet, bør der være en vis fleksibilitet for de lokale og regionale myndigheder til at vælge, om de vil satse på udvikling af kompetencer, viden og kapacitet hos leverandørerne eller på at udvikle sundhedsinfrastrukturerne. Hvor investeringer i sundhedsinfrastrukturen kan være en prioritet i medlemsstater og regioner eller områder med en ikke tilstrækkeligt udviklet infrastruktur, kan sundhedsinfrastrukturen i andre områder med store uligheder på sundhedsområdet være godt udviklet. I disse områder kan det være nødvendigt at foretage investeringer på meget lokalt niveau i udvikling af kompetencer, viden og kapacitet hos både leverandørerne og i lokalbefolkningen;

34.   er på den ene side klar over, at gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om sundhed og sikkerhed på arbejdspladsen i national lov kan være med til at begrænse de nationale uligheder på sundhedsområdet ved at beskytte arbejdstagernes sundhed, men anfører på den anden side, at regionale og lokale myndigheder også kan påtage sig et ansvar ved at opstille bedste praksis for beskæftigelsesforhold. Dette er af betydning for myndigheder, både fordi de er vigtige arbejdsgivere i deres region og område, og fordi de har mulighed for at påvirke andre organisationers og aktørers beskæftigelsespraksis i deres region og område;

35.   minder om sin efterlysning af større juridisk klarhed for leverandørerne af socialydelser af almen interesse i forhold til EU's konkurrenceregler og forventer, at Kommissionen inkluderer dette forslag i sit arbejdsprogram for 2010. Udvalget noterer sig i den forbindelse, at Kommissionens formand har givet tilsagn om udarbejdelse af rammer for kvaliteten af offentlige tjenester.

Anbefalinger

Regionsudvalget anbefaler, at

36.   EU's 2020-strategi i højere grad lægger vægt på sundhed og velbefindende som nøglen til at bekæmpe udstødelse;

37.   strukturfondene eventuelt anvendes til at bekæmpe uligheder på sundhedsområdet på lokalt og regionalt plan;

38.   overvågningen af Lissabondagsordenen baseres på andre indikatorer end kun antallet af sunde leveår, navnlig indikatorer, der viser forskellen i sundhed mellem forskellige grupper;

39.   det anerkendes, at den aktuelle finansielle krise vil skabe endnu større ulighed for de EU-borgere, der mister deres arbejde, bliver hjemløse eller ender i fattigdom. Udvalget henstiller, at man i stedet investerer mere i finansieringsprogrammer som det syvende rammeprogram og PROGRESS for at hjælpe lokale og regionale myndigheder med at bekæmpe ulighederne på sundhedsområdet på såvel kort sigt i forbindelse med udtræden af de eksisterende programmer og på længere sigt for at komme de stadig større forskelle på sundhedsområdet til livs;

40.   EU anerkender og offentliggør det arbejde, som er udført i WHO's Kommission om sociale determinanter for sundhed, og svarene fra de nationale regeringer til WHO's kommission;

41.   man forpligter sig til den åbne koordinationsmetode som redskab til udveksling af bedste praksis og benchmarking for at bekæmpe ulighederne på sundhedsområdet i medlemsstaterne uden at undergrave det arbejde, som allerede er udført på lokalt og regionalt niveau.

Bruxelles, den 14. april 2010

Ramón Luis VALCARCEL SISO

Første næstformand for Regionsudvalget


Top