17.11.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 277/42

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om Østersøregionen: Det organiserede civilsamfunds rolle i forbindelse med fremme af regionalt samarbejde og udarbejdelse af en regional strategi

(2009/C 277/08)

Ordfører: Marja-Liisa PELTOLA

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg besluttede på plenarforsamlingen den 10. juli 2008 under henvisning til forretningsordenens artikel 29, stk. 2, på eget initiativ at afgive udtalelse om:

Østersøregionen: Det organiserede civilsamfunds rolle i forbindelse med fremme af regionalt samarbejde og udarbejdelse af en regional strategi.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Eksterne Forbindelser, som udpegede Marja-Liisa PELTOLA til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 16. april 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 453. plenarforsamling den 13.-14. maj 2009, mødet den 13. maj, følgende udtalelse med 171 stemmer for, 6 imod og 7 hverken for eller imod:

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1.   Ifølge EØSU er de fire målsætninger for EU's Østersøstrategi, der skal omdanne regionen til 1) et miljømæssigt bæredygtigt sted, 2) et velstående sted, 3) et attraktivt og lettilgængeligt sted og 4) et sikkert sted, vigtige, velbegrundede og indbyrdes komplementære.

1.2.   EØSU understreger, at det civile samfund spiller en afgørende rolle for Østersøstrategiens gennemførelse. EØSU foreslår, at Kommissionen etablerer et rådgivende forum for civilsamfundet i Østersøområdet for at sikre, at det organiserede civilsamfund inddrages i Østersøstrategien.

1.3.   Østersøstrategiens eksterne dimension bør sammenkædes med samarbejdet i den nordlige dimension, så der åbnes op for et jævnbyrdigt partnerskab mellem EU og tredjelande.

1.4.   Efter EØSU's opfattelse bør der opstilles et særligt budget for gennemførelsen af EU's Østersøstrategi, ellers er der en fare for, at strategien kun forbliver en politisk erklæring og ikke vil indfri sine mål.

1.5.   For at fremme økonomisk vækst og velstand kræves der institutionelle tiltag fra EU, især styrkelse af det internationale aftalegrundlag. Dette vil sikre de forskellige aktører, både virksomheder og individuelle borgere, en mere vellykket økonomisk integration og vækst i regionen, end tilfældet hidtil har været. EØSU mener, at en styrkelse af Østersøregionens økonomi vil gøre regionen langt mere attraktiv og hjælpe til med at promovere en særlig Østersøidentitet. Økonomisk vækst vil også medføre langt større fordele for EU-området som helhed ved at forbedre det indre markeds funktion og økonomiske integration.

1.6.   Det er EØSU's opfattelse, at beskyttelsen af Østersøens miljø bedst gennemføres i henhold til Helcom's handlingsplan for Østersøen, som EU og landene omkring Østersøen har indgået.

1.7.   EØSU finder, at borgernes aktive deltagelse vil få stadig større betydning fremover, selv inden for de sektorer og områder, som traditionelt er blevet styret af den offentlige sektor. Et godt eksempel på dette område er miljøbeskyttelsen i Østersøregionen.

2.   Indledning

2.1.   EU er i færd med at udarbejde en Østersøstrategi. Europa-Parlamentet vedtog i november 2006 en beslutning om udarbejdelse af EU's Østersøstrategi. Det Europæiske Råd gav i december 2007 Kommissionen til opgave at udarbejde en strategi inden udgangen af juni 2009. Denne strategi udstikker de vigtigste rammer for et bedre regionalt samarbejde i Østersøområdet i de kommende år. Kommissionen udarbejder en strategi under regionalpolitikken. 19 af Kommissionens generaldirektorater deltager i dette arbejde.

2.2.   Strategien forfølger fire målsætninger. Østersøregionen (1) skal omdannes til 1) et miljømæssigt bæredygtigt sted, 2) et velstående sted, 3) en lettilgængeligt og attraktivt sted samt 4) et sikkert sted. EØSU anser disse målsætninger for Østersøregionen for vigtige, velbegrundede og indbyrdes komplementære. Også idéen om at etablere en klar Østersøidentitet er begrundet. Ved at fremsætte henstillinger om bedre forvaltningspraksis vil Østersøstrategien også sigte på at forenkle procedurer og nedbringe den administrative byrde.

2.3.   Indholdet og de overordnede synspunkter i Kommissionens Østersøstrategi er blevet opbygget gennem en åben offentlig diskussion og via omfattende høringer af interessegrupper. I tillæg til disse diskussioner er der også via en offentlig internethøring blevet indhentet synspunkter og holdninger (2). EØSU støtter Kommissionens valg af fremgangsmåde.

2.4.   Østersøstrategien vil blive fremlagt på Det Europæiske Råds møde den 19. juni 2009. Strategiens gennemførelsesplan skal være et meget konkret dokument, som præciserer ansvarlige parter og tidsfrister, eventuelt suppleret af foranstaltninger. Gennemførelsen af strategien vil begynde under det svenske EU-formandskab, og arbejdet vil blive fortsat under de andre Østersølandes formandskaber, først Polen i 2011 og derefter Danmark og Litauen i henholdsvis 2012 og 2013.

2.5.   EU's Østersøstrategis eksterne dimension kædes sammen med den nordlige dimension (3). Den nordlige dimension er et instrument, som EU og Rusland sammen med Norge og Island bruger til at gennemføre aftalte samarbejdsområder i det nordlige Europa. Samarbejdet om den nordlige dimension muliggør et jævnbyrdigt partnerskab mellem EU og tredjelande. EØSU går kraftigt ind for, at alle Østersølande indbydes til at deltage i Østersøsamarbejdet. Det er derfor, at Ruslands deltagelse og forpligtelse til Østersøsamarbejdet helt fra begyndelsen har været prioriteret højt. Desuden opfordrer EØSU Østersølandene, Norge og Island til at fortsætte deres samarbejde, som har tætte historiske, økonomiske og kulturelle rødder.

2.6.   Der er ikke planlagt nye finansieringsinstrumenter til gennemførelsen af Østersøstrategien. De tilgængelige finansieringskanaler er EU's strukturfonde (ca. 55 mia. euro om året til Østersøregionen i perioden 2007-2013), national finansiering fra hvert Østersøland og forskellige finansieringsformer fra internationale finansieringsinstitutter (EIB, NIB, EBRD osv.). EØSU mener, at anvendelsen af EU's forskellige finansieringskanaler til de formål, der er udpeget i Østersøstrategien, bør styrkes.

2.7.   EØSU mener, at der bør opstilles et særligt budget til gennemførelsen af EU's Østersøstrategi, ellers er der en fare for, at strategien kun forbliver en politisk erklæring og ikke indfrier sine mål. EØSU vil behandle finansieringsspørgsmålet nærmere i en fremtidig udtalelse.

3.   Det organiserede civilsamfunds rolle ved gennemførelse af Østersøstrategien

3.1.   EØSU er tilfreds med, at Kommissionen har indbudt civilsamfundets aktører til at deltage aktivt i udformningen af Østersøstrategien. Også gennemførelsen af Østersøstrategiens handlingsprogram forudsætter civilsamfundets aktive deltagelse. EØSU understreger, at hvis civilsamfundets aktører ikke inddrages reelt i Østersøstrategien, er det umuligt at gennemføre dens foranstaltninger og indfri dens mål,

3.2.   Det vigtige arbejde, som udføres af de mange forskellige aktører i Østersøregionen, f.eks. civilsamfundsorganisationer, forbrugerorganisationer, erhvervsorganisationer og naturbeskyttelsesorganisationer, forbliver ofte kun anbefalinger, og de andre aktører får kun et begrænset kendskab hertil. Der er også langt til den praktiske gennemførelse.

3.3.   Foruden de statslige aktører omfatter Østersøaktørerne regioner, byer og det organiserede civilsamfunds organisationer. EØSU anser det for nødvendigt at præcisere de forskellige aktørers rolle, udvide samarbejdet mellem disse samt udvikle samarbejdsprogrammer. Også det kaotiske rod af initiativer og projekter under de forskellige støtteprogrammer bør udredes ved at koordinere programmerne mere effektivt og samtidig tage systematisk hensyn til Østersøstrategiens prioriteringer.

3.4.   EØSU er bekymret for den konkrete gennemførelse og overvågning af Østersøstrategiens handlingsprogram. EØSU foreslår derfor, at Kommissionen nedsætter et rådgivende civilsamfundsforum for Østersøstrategien, hvis opgave især skal være at

—	Sikre det organiserede civilsamfunds inddragelse i Østersøstrategien.

—	Formidle det organiserede civilsamfunds synspunkter og anbefalinger vedrørende aktuelle emner over for de myndigheder, der har ansvaret for Østersøstrategien.

—	Fremme inddragelsen af det organiserede civilsamfunds aktører i de lande, som Østersøstrategien omfatter.

—	Fremme det organiserede civilsamfunds deltagelse i Østersøstrategiens gennemførelse på nationalt, regionalt og EU-plan.

—	Sikre og øge den offentlige debat og viden om Østersøstrategiens foranstaltninger, fremskridt og mål, der skal indfries, både i EU's medlemsstater og i de andre lande, som Østersøstrategien omfatter.

—	Bruge forskellige metoder, f.eks. besøg, workshopper og udbredelse af god praksis, til at fremme netværksdannelse mellem regionale civilsamfundsorganisationer (både i og uden for EU).

3.5.   EØSU er klar til at gå i gang med at forberede civilsamfundsforummet for Østersøregionen, hvad angår dets mandat, sammensætning og aktiviteter. EØSU kan støtte forummets aktiviteter ved at bygge på eksisterende kontakter med det organiserede civilsamfund på regionalt plan samt med afsæt i egne erfaringer med tilsvarende opgaver. EØSU sidder inde med nogle meget positive erfaringer og funktionelle modeller, f.eks. fra inddragelsen af det organiserede civilsamfund i Middelhavssamarbejdet (4) og netværkssamarbejdet i Sortehavs-regionen (5).

4.   Østersøregionens udvikling til en velstående økonomisk region

4.1.   En effektiv gennemførelse af EU's indre marked vil indebære betydelige fordele for udviklingen af den økonomiske vækst i Østersøregionen. EU, medlemsstaterne og de internationale organisationer fastlægger de institutionelle strukturer som grundlag for de økonomiske forbindelser, så Østersøregionen kan vokse som økonomisk område. Det er imidlertid indlysende, at det er de økonomiske aktører selv, såvel virksomheder som enkeltpersoner, der er ansvarlige for den økonomiske integration. EØSU mener, at Østersøregionens økonomiske styrke gør regionen langt mere attraktiv og er med til at etablere en Østersøidentitet. En styrkelse af Østersøregionens økonomi vil også gavne EU betydeligt.

I det følgende foreslås de vigtigste foranstaltninger til fremme af markedsintegration og økonomisk vækst i Østersøregionen.

Styrkelse af det internationale aftalegrundlag

4.2.1.1.   For at kunne udnytte Østersøregionens økonomiske muligheder kræves primært en betydelig udvidelse af det internationale aftalegrundlag samt en uddybelse af den europæiske integrationsudvikling. Selv om Ruslands medlemskab af WTO og den nye samarbejdsaftale mellem EU og Rusland ikke udelukkende berører Østersøregionen, er de afgørende fordele, der kan være en drivkraft for hele regionens økonomiske udvikling og for at fremme udviklingen. Østersøen er den vigtigste eksportrute til Europa for Ruslands og Asiens produkter.

4.2.1.2.   EØSU er bekymret over, at Rusland ikke har undertegnet programmet for EU's Østersøprogram (INTERREG IVB 2007-2013), som skal omdanne regionen til et attraktivt sted at arbejde, bo og investere i.

4.2.1.3.   Flere forskellige aftaleordninger, som kan have en kraftig og positiv indvirkning på Østersøregionen, falder under EU's og medlemsstaternes beslutningsbeføjelser. For eksempel kan en virksomhed, som er aktiv i alle ni Østersølande, i dag være nødt til at anvende helt op til otte valutaer. Kun Finland og Tyskland er med i eurozonen. Det er især vigtigt at udvide Den Økonomiske og Monetære Union til at omfatte Danmark, Sverige, Estland, Letland, Litauen og Polen. Især initiativer fra Danmark og Sverige med henblik på optagelse i ØMU'en vil gøre det effektivt og troværdigt at udnytte det fulde potentiale af Østersøregionen som økonomisk område.

Fremme af det indre markeds funktionsevne

4.2.2.1.   Der skal gøres mere, hvis det indre marked skal fungere bedre. Med den øgede specialisering er stadig flere virksomheder aktive i forskellige internationale sektorbaserede netværker. Virksomhederne har gennem deres kunder, underleverandører og erhvervspartnere forbindelser til markeder og producenter i hele Østersøregionen. For at øge de grænseoverskridende erhvervsaktiviteter i Østersøregionen er det først og fremmest vigtigt at skabe et så ensartet markedsområde som muligt uden hindringer for handlen med varer og tjenesteydelser, offentlige indkøb samt investeringer, og hvor kapital- og arbejdsmarkedet fungerer problemfrit.

4.2.2.2.   EU's nye Lissabon-traktats ikrafttræden i løbet af 2010 vil især være vigtig for EU's medlemsstater i Østersøregionen. Traktaten styrker EU's beføjelser over for erhvervslivet på vigtige områder, f.eks. toldunionen, konkurrencereglerne og handelspolitikken.

4.2.2.3.   Det er også vigtigt at opnå en så ensartet anvendelse af EU-reglerne som muligt. For eksempel er tjenestedirektivet, som skal træde i kraft i EU-landene senest den 28. december 2009, et vigtigt element i den reviderede Lissabon-strategi for vækst og beskæftigelse. Ifølge Eurochambres' (6) rapport (7) fra februar 2009 er der bl.a. store forskelle mellem Østersøregionens EU-lande, hvad angår tjenestedirektivets gennemførelse, både når det gælder tidsfrister og indhold. Østersøregionens EU-lande har nu en fortrinlig mulighed for sammen at skabe et ensartet, centraliseret forretningssystem for tjenesteleverandører. Det centraliserede kommunikationssystem skal klarlægge licensprocedurer i forbindelse med tjenesteudbud, gøre det lettere at indhente information om administrative formaliteter og forbrugerbeskyttelse samt gøre det lettere for tjenesteleverandører at flytte fra ét EU-land til et andet.

4.2.2.4.   Flere vigtige sektorer i Østersøregionen falder uden for tjenestedirektivets anvendelsesområde, deriblandt nogle transportsektortjenester, vikarbureauer, finanstjenester og sundhedstjenester. For disse tjenester bør målet også være et velfungerende indre marked, især hvis man ønsker, at virksomhederne skal være aktive tjenesteleverandører.

4.2.2.5.   Som følge af forskellige handelshindringer har virksomhederne fortsat svært ved at fungere effektivt i Østersøregionen. Der mangler fortsat at blive gjort meget af EU og andre aktører for at styrke det retsstatslige grundlag og bekæmpe korruption i Østersøregionen.

4.2.2.6.   EØSU vil gerne gøre opmærksom på et fortrinligt eksempel på enklere handelsprocedurer mellem EU og Rusland, nemlig et pilotprojekt til udveksling af elektronisk information om toldklarering, der blev iværksat den 1. januar 2009. I den indledende fase deltager Rusland og otte EU-lande, heraf tre Østersølande (Letland, Sverige og Finland). Senere i 2009 vil yderligere tre Østersølande tilslutte sig (Litauen, Estland og Polen). Elektronisk udveksling af information om toldklarering er det første skridt i retning af en modernisering af toldprocedurerne mellem EU og Rusland. Der er behov for yderligere harmoniseringstiltag, så toldklareringen kan blive fleksibel. Man bør således søge at forhindre kriminelle aktiviteter i forbindelse med toldprocedurer. Harmonisering vil styrke logistikken og nedbringe virksomhedernes omkostninger i forbindelse hermed.

Infrastruktur

4.2.3.1.   Det er på tide at forbinde infrastrukturerne hen over landegrænserne, både inden for sø-, flod-, land- og flytrafikken. Dertil kræves både konkurrence og fælles planlægning, så ruteforbindelserne udformes smidigt. Der skal også sættes større fokus på kvaliteten. Samarbejde mellem EU-landene og især med Rusland er nødvendigt for at udvikle billige og effektive transportkæder og få bugt med flaskehalse. I praksis kan det ske ved at gøre fuldt brug af motorvejskonceptet for Østersøen, den fælleseuropæiske trafiknetværkspolitik TEN-T (8) samt det kommende transport- og logistikpartnerskab under den nordlige dimension. Undersøgelsen bør udvides til EU's nabolande og de transeuropæiske transportruter. Det er en afgørende forudsætning for at fremme varers, tjenesters og arbejdskraftens bevægelighed.

Fremme af den økonomiske vækst

4.2.4.1.   Flere forskningsundersøgelser viser, at der er en positiv sammenhæng mellem økonomisk vækst og retssystemets effektivitet (9). Utilstrækkelig beskyttelse af ejendom, korruption og usikkerhed om kontraktoverholdelse og domstolenes uafhængighed samt en inkonsekvent anvendelse og tolkning af lovgivningen er alt sammen med til at bremse den økonomiske vækst. Investorernes risici øges, mens deres investeringslyst mindskes. Landene i Østersøregionen kan træffe fælles foranstaltninger for at modvirke mangler på dette område. Østersøstrategien tilbyder et fortrinligt grundlag for sådanne foranstaltninger.

4.2.4.2.   De ni lande i Østersøregionen er i mange henseender meget forskellige. Landene i Østersøregionen og deres økonomiske forbindelser har ændret sig betydeligt i de sidste tyve år. Det økonomiske udviklingsniveau varierer mellem landene, og produktionsstrukturerne er forskellige. Nye erhvervsmuligheder skabt på grundlag af forskelle i forsyning og efterspørgsel og diversitet bør udnyttes mere effektivt, end tilfældet hidtil har været. Megaudviklingstendenserne i regionen, f.eks. den europæiske integration, Ruslands ændrede internationale status og globale ændringer på energi-, vare- og tjenestemarkedet, bør udnyttes på en kommercielt og økonomisk bæredygtig måde. Det indebærer, at civilsamfundsorganisationerne er nødt til at have gunstige rammevilkår og incitamenter for deres aktiviteter.

4.2.4.3.   EØSU understreger, at økonomisk vækst og effektiv produktion ikke nødvendigvis er i modstrid med miljøhensyn. I stedet bør man fremhæve de positive muligheder i forbindelse med vekselvirkningen mellem en voksende og diversificerende økonomi og et renere miljø.

Forsknings- og innovationssamarbejde

4.2.5.1.   Interessant, klyngebaseret internationalt samarbejde om innovation er undervejs i Østersøregionen For eksempel har Nordisk Innovations Center (NICE) lanceret over 100 forskellige projekter og grænseoverskridende netværker, som er blevet grupperet i forskellige temaområder. Der er tale om kreative sektorer, miljøteknologi, mikro- og nanoteknologi, innovativ konstruktion, funktionelle fødevarer og fødevaresikkerhed.

4.2.5.2.   EØSU lægger stor vægt på betydningen af den såkaldte femte frihed og på samarbejde mellem forskere, studerende, lærere og mellem den offentlige og private sektor. Der bør gøres en særlig indsats for forskerudveksling mellem forskellige forskningsinstitutioner og universiteter. For eksempel vil det i forbindelse med udviklingen af rammevilkårene for klynger være nødvendigt at fjerne de nationale barrierer for forskningsstøtte, så der skabes et fælles system for Østersølandene, der kombinerer forskningsmidler fra nationale kilder. I overensstemmelse med den reviderede Lissabon-traktat bør hver EU-medlemsstat i Østersøregionen søge at øge sin andel af forsknings- og udviklingsmidlerne til tre procent af BNP.

4.2.5.3.   Videnskabs- og forskningsmiljøerne i de otte af Østersøregionens lande, som er EU-medlemsstater, har været aktive deltagere i BONUS ERA-NET-projekter. I 2008 godkendte Kommissionen som led i EU's 7. forskningsrammeprogram det fælles forskningsprogram for Østersøregionen (BONUS+), som finansieres i fællesskab af EU og nationale forskningsstøtteorganer i landene omkring Østersøen. EØSU ser særdeles positivt på etableringen af dette nye permanente forskningsprogram for Østersøregionen, BONUS+. EØSU håber især, at forskningsprogrammets resultater vil få en større indvirkning på beskyttelsen af Østersøen og på regionens bæredygtige udvikling, end tilfældet hidtil har været.

Arbejdskraftens mobilitet

4.2.6.1.   Selv om der er gået fem år siden EU's udvidelse i regionen, er arbejdskraftens fri bevægelighed i EU-området endnu ikke blevet realiseret. Alle EU's medlemsstater i Østersøregionen er imidlertid pr. 30. marts 2008 blevet omfattet af Schengen-bestemmelserne, som fremmer borgernes fri bevægelighed. EØSU mener, at overgangsordningerne for arbejdskraftens fri bevægelighed bør bringes til ende. Arbejdskraftens og knowhows bevægelighed fra et land til et andet, såkaldt hjernemobilitet, er i alles interesse. For at sikre, at kvalificeret arbejdskraft er til rådighed, er hele Østersøregionen nødt til hurtigt at indføre en beskæftigelsesbaseret indvandringspolitik. Det er nødvendigt, for også i en tid med økonomisk nedgang vil forsyningen af arbejdskraft sandsynligvis vokse i regionen i nogen tid. Samtidig bør der gøres en indsats for yderligere at fremme, at de ledige stillinger matcher arbejdstagerne. Arbejdskulturer og minimumsarbejdsvilkår er nødt til at blive harmoniseret for at undgå konkurrenceforvridninger og sikre arbejdstagernes grundlæggende rettigheder. Når det gælder om at uddanne folk til arbejdsmarkedet, skal målet være at udvikle en fælles erhvervsuddannelsesstruktur og en liste over faglige kvalifikationer. Meget mangler at blive gjort i hele Østersøregionen for at fremme arbejdsincitamenter og gøre det lettere at flytte fra et sted til et andet eller fra et land til et andet.

4.2.6.2.   Arbejdskraftnetværket for Østersøregionen (Baltic Sea Labour Network, BSLN) har netop iværksat et treårigt fællesprojekt, hvori der indgår snesevis af partnere fra regionens forskellige lande. Dette netværks mål er at gøre Østersøregionen til en europæisk model for tværnational arbejdsmarkedspolitik samt et tiltrækkende sted at arbejde, bo og investere i. Fagforeningsnetværket (BASTUN) er en af de nøgleaktører, der deltager i BSLN-projektet (10).

5.   Udvikling af Østersøregionen til en miljømæssigt bæredygtig region

5.1.   Målet er at gøre Østersøregionen til en økologisk bæredygtig region. Østersøen er et forholdsvis lille, lavvandet brakvandsbækken, hvilket økologisk set gør den særdeles sårbar.

5.2.   I løbet af de sidste tyve år er Østersøens tilstand blevet forringet i en bekymringsvækkende grad, da udledningerne af affald i Østersøen fortsat ligger på et ikke-bæredygtigt niveau. Østersøens eutrofiering og høje niveau af miljøgifte er en realitet. På grund af belastningen vokser Østersøens næringsholdighed og mængden af alger og anden vegetation. Denne stigning i alger er en direkte følge af det høje niveau af kvælstof og fosfor.

5.3.   Over 85 millioner mennesker bor i Østersøens afvandingsområde, og de bliver i stigende grad bevidst om dens forværrede tilstand. Udfordringen for beskyttelsen af Østersøen består imidlertid i, at der er ni lande på forskellige udviklingsstadier langs Østersøens kyster og en halv snes lande, f.eks. Belarus og Ukraine, i dens afvandingsområde. Det har vanskeliggjort koordineringen mellem de forskellige aktører. EØSU mener, at Østersøens alarmerende tilstand gør det absolut nødvendigt med hurtige og effektive grænseoverskridende foranstaltninger (11).

5.4.   Ifølge EØSU er den hurtigste og mest omkostningseffektive måde at forbedre hele Østersøens tilstand på at takle de værste forureningskilder på et meget lokalt plan. I f.eks. Den Finske Bugt er den værste enkelte forureningskilde byen Skt. Petersborg, som fortsat ikke gør tilstrækkeligt for at fjerne næringsstoffer fra sit spildevand. Der er imidlertid gjort betydelige fremskridt. På Skt. Petersborgs største affaldsrensningsanlæg, som blev sat i drift i 2007, har den kemiske bundfældning af fosfor i spildevand bidraget til en betydelig mindskelse af fosforforureningen og algevæksten i Den Finske Bugt. Især skal flygtige udledninger fra landbruget bekæmpes mere effektivt i alle lande omkring Østersøen. En mindskelse af disse vil forbedre kystfarvandenes tilstand betydeligt.

5.5.   EØSU mener, at Helcoms handlingsplan for Østersøregionen (BSAP) (12) er det vigtigste instrument til at stoppe eutrofieringen af Østersøen.

6.   Energi og sikkerheden til søs

6.1.   EØSU har udarbejdet en særskilt udtalelse om EU's energipolitiks eksterne dimension (13), hvori det hedder, at EU lægger særlig vægt på energispørgsmålene i Østersøstrategien. Energisamarbejdet i regionen dækker hovedsagelig de lande, som forbruger energien, og transitlandene. Det centrale element her er forbindelsen til Rusland. Det bør være en særlig prioritet for Østersøregionen at fastlægge en ny aftale mellem EU og Rusland (ny EU/Rusland-aftale), baseret på principperne om reciprocitet og gensidig forståelse, som også omfatter energispørgsmål. Rusland bør tillade gastransit på sit netværk og give europæiske virksomheder lov til at investere i at udvikle egne energinetværk og energikilder.

Østersøens sårbare økosystem, som allerede er alvorligt forurenet, indebærer, at det planlagte gasrørledningsprojekt Nord Stream Baltic skal opfylde stramme sikkerheds- og miljøkrav. For eksempel blev der efter anden verdenskrig dumpet ammunition, krigsmateriel og kemiske våben i Østersøen, og det vides ikke nøjagtigt, hvor de befinder sig og hvilken tilstand de er i. EØSU støtter Europa-Parlamentets beslutning (14) af 8. juli 2008 og anbefaler udtrykkeligt, at parterne bag gasrørledningsprojektet Nord Stream ser nøje på, om der findes alternative muligheder for at føre denne gasrørledning, først og fremmest over land. Uanset hvad fremtiden bringer for Nord Stream Baltic, skal Rusland også betingelsesløst respektere lovrammerne for EU's gasmarked, herunder adgangen for tredjeparter.

6.2.1.   Søfartssikkerheden er et spørgsmål, der vækker særlig bekymring i Østersølandene. En særlig miljøudfordring er mængden af olie, der transporteres over Østersøen, og som er steget syvdobbelt i løbet af de sidste 15 år. I 2007 lå mængden af olie, der blev transporteret via Østersøen, på 145 millioner tons, og dette tal forventes at stige til 240 millioner tons inden udgangen af 2015. Dette samarbejde mellem Østersøens kystlande har ført til, at Den Internationale Søfartsorganisation (IMO) har udpeget Østersøen til et særligt sårbart havområde. Dobbeltbundede og dobbeltskrogede fartøjer, der er obligatoriske fra og med 2010, vil være med til at forhindre eventuelt oliespild. EØSU opfordrer dog landene i Østersøregionen til at udvikle et fælles overvågnings- og informationsudvekslingssystem for yderligere at fremme søfartssikkerheden.

6.2.2.   Udledninger af næringsstoffer fra skibe kan mindskes ved at ændre spildevandskravene i MARPOL-konventionens bilag IV. Formålet med Direktiv 2000/59/EF var at øge havnenes modtagelsesanlæg for lænse- og spildevand fra skibe. Frivillige tiltag til at mindske udledningerne af spildevand bør fortsat tilskyndes, f.eks. ved at øge antallet af havnemodtagelsesanlæg og deres volumen. Desuden må Østersøhavnene også sikre, at deres driftsbetingelser er tilstrækkelig fleksible og hurtige til at tage sig af større krydstogtsskibe (15).

6.3.   Selv om eutrofieringen af Østersøen ikke i betydeligt omfang påvirkes af skibsudledninger, er disse lettere at nedbringe end flygtige udledninger.

7.   Mindskelse af udledningerne fra landbruget

7.1.   Helcom's handlingsplan for Østersøregionen (BSAP) opstiller klare minimumsmål for næringsstofforurening i hvert af Østersøregionens lande. Hvis disse mål skal nås, er EU nødt til at udvikle elementer i den fælles landbrugspolitik, hvor der også tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende i Østersøregionens landbrugsproduktion og miljø (16).

Det er i den forbindelse konstruktivt, at Kommissionen i sit udkast til aktivitetsplan i vidt omfang har medtaget forslagene fra Østersølandenes landbrugsorganisationer vedrørende bæredygtighed, miljø og landbrug. Herunder er bl.a. mere specifikt fokuseret på aktioner vedrørende miljøteknologi, rådgivning, gødningshåndtering samt gennemførelse og administration af EU’s regler vedrørende pesticider, foderstoffer og fødevarer.

Her er samarbejdet i de enkelte medlemslande mellem aktører og organisationer som f.eks. landbrugsproducenter, miljøorganisationer og forbrugere af særlig betydning. Enighed om, hvad der er god praksis, for dernæst at anvende og udbrede denne i de forskellige lande, er afgørende for regionen. En praksis, som systematisk kan anvendes af forskellige aktører, bør være målet for landbrugsudviklingsprogrammerne i den nye programplanlægningsperiode. Ligeledes bør man også søge efter metoder, som forbedrer brugen af gødningsstoffer og energi (17).

8.   Mindskelse af udledningen af fosfor og kvælstof ved hjælp af en mere effektiv spildevandsforvaltning

8.1.   EØSU anser den fulde gennemførelse af EU's direktiv (18) om rensning af byspildevand for at være det vigtigste skridt til at mindske udledningen af kvælstof og fosfor. Et andet vigtigt skridt i retning af en mere effektiv fjernelse af fosfor er anvendelsen af Helcom's henstilling 28E/5. EU's nuværende tidsfrist indtil 2015 er imidlertid alt for lang, når man ser på Østersøens alarmerende tilstand. Der er brug for mere ambitiøse målsætninger. EØSU lægger vægt på, at effektiviteten af disse tekniske og kemiske behandlingsprocesser forbedres, da de er rimeligt omkostningseffektive og skaber hurtige resultater.

8.2.   John Nurminen-fonden er et godt eksempel på, hvordan det organiserede civilsamfund kan agere for at beskytte Østersøens miljø. Det primære formål med John Nurminen-fondens projekt for en renere Østersø er at stoppe dens eutrofiering og gøre folk miljøbevidste om Østersøens tilstand (19). Hovedvægten ligger på foranstaltninger, som så hurtigt og omkostnings-effektivt som muligt påvirker Østersøens naturlige miljø og nytteværdi. Donationer finansierer foranstaltninger som f.eks. forbedringer af den kemiske fjernelse af fosfor fra kommunalt spildevand med kurs mod Østersøen. Det faktum, at der er tale om en nonprofit-organisation, der er fleksibel og fri af bureaukratiske hindringer, er også til fordel for fonden som aktiv miljøbeskyttelsesorganisation.

8.3.   EØSU mener, at aktive borgerinitiativer også kan spille en afgørende rolle på områder, som traditionelt forvaltes af den offentlige sektor. Det er tydeligt, at den ekspertise, viden og tilgang, der findes hos den private og tredje sektor, kan supplere foranstaltninger truffet af den offentlige sektor.

---

(1)  Med Østersøregionen tænkes der i denne udtalelse på landene omkring Østersøen, nemlig Finland, Sverige, Danmark, Tyskland, Polen, Estland, Letland, Litauen og Rusland. Bortset fra Rusland er alle disse EU-medlemsstater.

(2)  Det første rundbordsmøde blev arrangeret i Stockholm den 30. september 2008 og det andet i Rostock den 5.-6. februar 2009. Desuden blev der arrangeret rundbordsmøder i Kaunas den 18.-19. september 2008, i Gdansk den 13. november 2008, i København den 1.-2. december 2008 og i Helsingfors den 9. december 2008. Der blev arrangeret en internethøring den 3. november – 31. december 2008.

(3)  EUT C 309 af 16.12.2006, s. 91.

(4)  EØSU oprettede et netværk af økonomiske og sociale råd og tilsvarende institutioner i Euro-Middelhavsregionen i 1995 på basis af et mandat, det var blevet givet i Barcelona-erklæringen.

(5)  EUT C 27 af 3.2.2009, s. 144.

(6)  Den Europæiske Sammenslutning af Handels- og Industrikamre.

(7)  Fjerde udgave af undersøgelsen om gennemførelsen af tjenestedirektivet: www.eurochambres.eu.

(8)  http://ec.europa.eu/transport/infrastructure/consultations/2009_04_30_ten_t_green_paper_en.htm.

(9)  European Bank for Reconstruction and Development, Transition report 2005: Business in transition and World Bank (2008), Macroeconomics and Growth Research Program/Investment Climate and the Microeconomics of Growth/Institutions and Governance. Jf.: http://www.enterprisesurveys.org/ om erhvervsvilkårene i forskellige lande.

(10)  Partnerne omfatter centrale arbejdstagerorganisationer, internationale arbejdstagerforbund, Østersørådet, centrale arbejdsgiverorganisationer og det tyske institut for socialpolitik og erhvervsuddannelsespolitik.

(11)  http://www.wwf.fi/wwf/www/uploads/pdf/balticseascorecard2008.pdf.

(12)  www.helcom.fi.

(13)  EUT C 182 af 4.8.2009, s. 8.

(14)  Europa-Parlamentet beslutning af 8. juli 2008 om de miljømæssige virkninger af den planlagte gasledning i Østersøen mellem Rusland og Tyskland (Andragende 0614/2007 og 0952/2006) (2007/2118(INI)).

(15)  Helcom's henstilling 28E10 (»Application of the no-special-fee system to ship-generated wastes and marine litter caught in fishing nets in the Baltic Sea area«) bør ligeledes gennemføres fuldt ud.

(16)  En effektiv gennemførelse af de integrerede forvaltningsplaner for flodbækkener i EU's vandrammedirektiv bør garanteres. Vandbeskyttelse inden for landbruget kan forbedres ved at prioritere miljømæssigt følsomme områder.

(17)  For at mindske landbrugets belastning af Østersøen er der brug for innovationer inden for landbrugspolitikken, både i planlægningen og i gennemførelsen af tiltag. Et muligt eksempel på ny praksis kan være frivillige udbudsprocedurer under en landbrugsmiljøordning. Baggrund: En udbudsprocedure er en frivillig foranstaltning, hvor foranstaltningerne fokuseres på de områder, hvor risikoen for udledning af næringsstoffer er højest og beskyttelsesforanstaltningerne mest omkostningseffektive. Baseret på tilbudene betaler myndighederne landbrugeren i henhold til foranstaltningernes miljømæssige fordel for hver af de marker, som er blevet udbudt til programmet, i stedet for de nuværende faste bevillinger.

(18)  Rådets direktiv 91/271/EØF om rensning af byspildevand.

(19)  http://www.johnnurmisensaatio.fi/? lang = en.

---