18.5.2010

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 128/23

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse — Mod en miljøvenlig økonomi – omskabe den økonomiske krise til en mulighed for at bane vejen for en ny energitidsalder

(sonderende udtalelse)

(2010/C 128/05)

Ordfører: Frederic Adrian OSBORN

Den 3. juni 2009 anmodede det kommende svenske rådsformandskab Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om at udarbejde en sonderende udtalelse om:

Mod en miljøvenlig økonomi – omskabe den økonomiske krise til en mulighed for at bane vejen for en ny energitidsalder.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Frederic Adrian Osborn til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 12. oktober 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog følgende udtalelse på sin 457. plenarforsamling den 4.-5. november 2009 (mødet den 5. november) med 164 stemmer for, 2 imod og 8 hverken for eller imod.

1.   Konklusioner og henstillinger

1.1.   De store udviklede lande i verden har anerkendt behovet for at opnå en nedbringelse på mindst 80 % af emissionerne af drivhusgasser senest i 2050 som led i den globale indsats for at bevare klimaforandringernes risici på et håndterligt niveau. En større ændring af de udviklede økonomiers energigrundlag er derfor påkrævet med det samme.

1.2.   EU har indledt denne proces med det omfattende klima- og energiprogram, der blev fastlagt af Rådet og Parlamentet i år med henblik på at nedbringe emissionerne med 20-30 % senest i 2020. Programmet mangler imidlertid fortsat at blive gennemført. Yderligere tiltag er nødvendige snarest med henblik på 2050-målet.

1.3.   Den nuværende økonomiske krise udgør både en trussel og en mulighed. Truslen består i, at håndteringen af krisen og de fortsatte økonomiske problemer vil optage al politisk opmærksomhed og alle tilgængelige resurser, og at foranstaltningerne vil fokusere på genoprettelse af status quo og samme mønster med voksende emissioner. Muligheden består i, at der er betydeligt potentiale for at bryde med mønstret og vedtage en miljøeffektivitetsstrategi til gavn for alle, som vil være med til at genoplive økonomien, forbedre dens konkurrenceevne og skabe nye arbejdspladser, samtidig med at energigrundlaget omlægges og emissionerne nedbringes i betydeligt omfang.

1.4.   EØSU giver sin fulde støtte til og bakker op bag alle iværksatte eller planlagte tiltag i EU til fremme af miljøeffektivitet, herunder:

—	en styrket indsats for energieffektivitet i en ny handlingsplan for energieffektivitet,

—	en styrket indsats for vedvarende energikilder i en ny handlingsplan for vedvarende energi,

—	indarbejdelse af miljøeffektivitetskrav i alle offentlige udgiftsprogrammer,

—	fremme af og tilskyndelse til en grøn skattereform,

—	tilskyndelse til en grøn indkøbspolitik i alle offentlige organer.

1.5.   For at mobilisere tiltag og støtte i stor skala og sikre, at EU bevarer sin konkurrencemæssige førerposition i verden, foreslår EØSU, at Kommissionen og institutionerne også bør fokusere på nye tiltag over for et begrænset antal specifikke forandringsudfordringer. EØSU peger specifikt på især tre forandringer, som kan fange offentlighedens interesse og sikre opbakning som større europæiske initiativer og programmer hen imod:

—	solenergi og andre vedvarende energikilder,

—	den 100 % eldrevne bil,

—	CO2-fri huse.

En generel indførelse af elbilen skal naturligvis ledsages af yderligere tiltag med henblik på at producere mere elektricitet fra kilder, som ikke selv producerer en betydelig nettoemision af CO2, så man ikke blot flytter CO2-emissionen fra bilen til kraftværket.

1.6.   EØSU foreslår, at der opbygges et effektivt partnerskab mellem den offentlige og den private sektor med henblik på at udforme og styre disse omlægninger og opnå størst mulig tilslutning fra erhvervslivet, andre relevante institutioner og offentligheden. EØSU foreslår også, at der indføres en ny form for grøn eurobond, der skal tilvejebringe ekstra finansiering til nogle af disse forandringer.

1.7.   EØSU opfordrer til, at en ny miljøeffektivitetsstrategi efter de retningslinjer, der fastlægges i denne udtalelse, kommer til at udgøre kernen i den nye Lissabonstrategi, så udviklingen kan styres i retning af en mere bæredygtig fremtid.

2.   Baggrund

2.1.   De generelle årsager til at søge en hurtig omlægning hen imod en mere miljøeffektiv økonomi er velkendte. Klimaforandring forårsaget af drivhusgasudledninger skaber allerede alvorlige problemer i mange dele af verden, og disse problemer vil uden tvivl blive værre i de kommende år.

2.2.   Samtidig med at klimaforandringen bliver fortsat mere dramatisk, bliver udsigten til en udtømmelse af verdens olie- og gasresurser, der fører til forsyningsknaphed i fremtiden med højere og mere ustabile priser, en stadig mere alvorlig risiko. Regioner som f.eks. Europa, der er afhængige af import for en stor del af deres forsyninger, er nødt til at mindske deres sårbarhed og øge deres sikkerhed ved at reducere den samlede energiefterspørgsel og hente mere af deres energi fra egne tilgængelige vedvarende kilder.

2.3.   Samlet set indebærer disse to langsigtede strategiske udfordringer, at verden bliver nødt til at opnå en massiv nedbringelse af drivhusgasudledninger og en større omlægning til øget miljøeffektivitet. G8-lederne har i princippet accepteret, at de udviklede økonomier er nødt til at opnå en 80 % nedbringelse af drivhusgasudledninger inden udgangen af 2050. Visse af de ændringer af økonomiens energigrundlag, der kræves for at opnå dette, er allerede blevet iværksat, men forandringernes takt er nødt til at blive øget væsentligt, hvis målet skal indfries.

2.4.   Meget af det, som mangler at blive gjort, er allerede velkendt og kan leveres ved hjælp af afprøvet teknologi. IEA's World Energy Outlook 2008 (WEO 2008) anslår, at over 50 % af nedbringelsestiltagene for at holde kloden på et niveau under 450 ppm CO2-koncentration i 2030 kan opnås ved at indføre allerede eksisterende energieffektivitetsteknologier. Der findes omkostningseffektive foranstaltninger, der er klar til at blive indført både på efterspørgselssiden (bygninger, industri, transport) og forsyningssiden (f.eks. samproduktion af el og proces- eller fjernvarme). Men flere tiltag er nødvendige for at hjælpe markedsaktørerne med at gennemføre dem hurtigere.

2.5.   Foruden de eksisterende teknologier skal nye teknologier inden for energieffektivitet og kulstoffattig energi være klar til at kunne vinde indpas på markedet som helhed i de næste årtier, så man opnår de fornødne yderligere reduktioner. Analyserne i Det Internationale Energiagenturs energiteknologiske perspektiver for 2008 understreger tidlige tiltag for at mobilisere privat F&U og stimulere læring i hele kæden fra teknologileverandør til teknologioperatør og bruger, så nye teknologier kan introduceres i hele indlæringskurven og ændres fra at være lovende, men alt for dyre demonstrationsprojekter til pålidelig og omkostningseffektiv almen produktion. Ny teknologi er nødvendig både for at sikre fortsat bedre energieffektivitet (f.eks. bygninger, belysning og industrielle processer uden CO2-emissioner) og nedbringe CO2-emissionerne fra energiforsyning (f.eks. solenergi, CO2-separation og –lagring og ikke-fossile transportbrændsler).

2.6.   Alle disse forandringer er i sigte. Men forandringerne må foregå i langt hurtigere takt. EU og dens medlemsstater må derfor – sammen med andre større økonomier – gøre en endnu større indsats end hidtil for at udvikle innovationsstrategier og gennemføre store omlægningsprogrammer i de relevante nøglesektorer.

2.7.   Udbredelsesprogrammer er afgørende. Udbredelsesprogrammer kan give incitament til at indfri potentialet i de tilgængelige energieffektivitetsforanstaltninger eller øge udbredelsen på markedet, så privat F&U kan stimuleres og indlæringsprocessen omkring ny teknologi igangsættes. De rummer det største potentiale til at give dobbelt afkast – nemlig skabe arbejdspladser og støtte omlægningen til miljøeffektive energisystemer i dag og samtidig investere i læring for at tilvejebringe mere effektive og billigere teknologier i morgen. Opgaven består i at udforme udbredelsesprogrammer, som ansporer til konkurrence og stimulerer investeringer i det private erhvervslivs F&U-sektor og fremmer indlæring i producent-forbruger-kæden.

2.8.   Der findes allerede flere eksempler på vellykkede europæiske tiltag for at forbedre effektiviteten og markedsføre kulstoffattige teknologier. EU's energimærkningsordning ændrede markedet for køleapparater, så det kunne opnå væsentligt højere energieffektivitet. Nationale programmer for renovering af eksisterende bygninger har forbedret varmeeffektiviteten. Nationale programmer til udbredelse af vindenergi har dramatisk øget udbredelsen af denne teknologi og nedbragt omkostningerne – og skabt industrier, der er mange milliarder euro værd, i landene med programmerne.

2.9.   De kommende krav til effektivitet og nye kulstoffattige teknologier forbliver imidlertid enorme. Der er behov for at indsamle og overføre erfaringerne fra denne indsats og bruge dem til at yde en ny samlet og tilpasset indsats for at levere og udbrede næste generation af kulstoffattige teknologier i hele EU snarest muligt.

2.10.   Nogle af de fornødne ændringer kan kræve grundlæggende trinvise ændringer i tilgangen, og disse kræver særlig opmærksomhed. Tre eksempler synes at tilbyde særlige muligheder, som kan vinde god genklang hos den europæiske offentlighed og opnå trinvise forbedringer i miljøeffektivitet:

—

Inden for elproduktionen bør udviklingen hen imod vedvarende energikilder fortsat accelereres. Solenergi er fortsat dyrt og marginalt, men omkostningerne falder løbende, og en ny stor indsats er nu nødvendig for i langt større grad at fremme denne energiform både i små lokale anlæg og i større produktionssystemer. Vindenergi bliver nu endelig anvendt temmelig bredt, men det er fortsat nødvendigt at nedbringe omkostningerne yderligere. Geotermiske varmepumper giver allerede meget gode resultater og bør udvikles hurtigt, så de kan blive et standardkrav i alle nye boliger og andre bygninger. Net- og infrastrukturstøtte og energioplagringssystemer er nødt til at blive taget op til revision og omlagt med henblik på at støtte meget større afhængighed af vedvarende energikilder ved hjælp af intelligente design- og forvaltningsprincipper.

—

Den CO2-fri bil. Der er grundlæggende fysiske begrænsninger af, i hvilket omfang forbrændingsmotorens CO2-ydeevne kan forbedres. På et tidspunkt vil der være en transformerende omlægning til den helt elektriske eller brændselscellebaserede bil med opladning eller brændselspåfyldning fra energikilder med begrænset eller ingen nettoemission af drivhusgasser. EØSU finder det nu på tide at opstille klare mål og tidsfrister for en sådan omlægning og indføre de fornødne infrastruktur- og støtteordninger.

—

Inden for byggebranchen begynder CO2-frit byggeri at blive en mulighed. Der skal gøres mere for at omforme dette koncept fra nogle få interessante prototyper til omfattende udbredelse i nye og eksisterende boliger og andre bygninger. Med dette for øje bør der i alle EU's regioner opføres lavenergihusmodeller, som tager hensyn til den pågældende regions særlige klimatiske og geografiske forhold. Sådanne byggerier bør tjene som forbillede.

2.11.   Tilsvarende tiltag kan også være positive med henblik på yderligere fremme af udviklingen og udbredelsen af teknologier til kulstofopsamling og –oplagring og for at udvide kapaciteten i IT- og intelligente systemer, så de kan bidrage til større miljøeffektivitet.

3.   Myndighedernes og EU's rolle

3.1.   EU har et særligt stort behov på grund af omfanget og bredden af nogle af de fornødne tiltag. Forandring i det omfang og i den fart, der er nødvendig, kan kun gennemføres ved hjælp af en fælles indsats fra offentlige og private sektorpartnere i hele EU og i nogle tilfælde hele verden. EU har allerede gennemført en hel serie programmer og pakker til at fremme energieffektivitet, vedvarende energier og omlægningen til en kulstoffattig økonomi. Men disse bestræbelser skal styrkes og fremskyndes yderligere. Følgende punkter evaluerer nogle af de nøgleområder, hvor nye EU-tiltag er nødvendige.

3.2.   Forskning og udvikling. F&U i EU er stagneret på omkring 1,84 % af BNP i en årrække, langt under det vedtagne mål på 3 %. En større indsats er nødvendig for at øge dette hen imod 3 %-målet og i større grad anvende programmet til at støtte omlægningen i retning af en kulstoffattig økonomi. Blandt andet nogle af de mere radikalt nye kulstoffattige teknologier kan have brug for offentlig F&U-støtte, f.eks. CO2-separation og –lagring, tyndfilmssolceller, vindenergi på det åbne hav og andengenerations biobrændsler.

3.3.   Udbredelsesprogrammer bør udformes med henblik på at udnytte nichemarkeder for de nye teknologier og stimulere uddannelsesinvesteringer fra markedsaktørerne. Synergivirkninger med skatte- og erhvervspolitikker bør udforskes. EU bør især fokusere på de største omlægninger, der er brug for, f.eks. overgang til elbiler og CO2-fri huse, som vil kræve teknologisk udvikling over en bred kam, massive investeringer, omfattende infrastrukturstøtte og en bred mobilisering af offentlighedens og forbrugernes interesse samt støtte og incitamenter. Erfaringerne fra energiteknologiplatformene må udvides og udvikles til proaktive udbredelsesprogrammer for de nøgleomlægninger, der er nødvendige.

3.4.   Normetablering. Lovgivningsnormer for mindstekravene til energieffektive produkter og tjenesteydelser spiller en afgørende rolle for at sætte skub i udviklingen. EU har allerede fastlagt mindstekravene for visse nøgleprodukters energieffektivitet, med fastsatte tidsfrister for yderligere forbedringer, der skal godkendes på et senere tidspunkt. Men disse programmer mangler fortsat at blive udbygget og opstille mere ambitiøse kort- og langsigtede mål.

3.5.   Selvfølgelig er der praktiske grænser for, hvor hurtigt udviklingen kan foregå, og disse grænser må respekteres. Men det er også vigtigt at fastholde et pres på EU's erhvervsliv, så det fortsat er blandt de ledende i verden, hvad angår effektivitetsnormer, og kan opretholde en stærk konkurrencemæssig position, når hele verdensmarkedet bevæger sig i retning af større miljøeffektivitet.

3.6.   Offentlige indkøb. Offentlige indkøbsprogrammer kan være et yderst effektivt redskab til at fremme bedre standarder inden for centrale industrisektorer, hvis specifikationer og kontraktdokumenter indeholder passende vilkår. Vi finder, at EU fortsat bør gå forrest, når det gælder om at fastsætte strengere miljøeffektivitetsnormer, som skal være standardkrav i alle den offentlige sektors indkøb af varer, tjenesteydelser og bygninger. Miljøeffektivitetskriterier bør indbygges i alle projektvurderingsprocedurer.

3.7.   Visse regionale og lokale myndigheder i EU går forrest med at indarbejde fremme af miljøeffektivitet i alle deres aktiviteter. Men mange gør ikke. Der er plads til et EU-initiativ med to spor, der på den ene side fremhæver god praksis og giver andre incitament til at følge efter og på den anden side fremmer systematisering og harmonisering af kravene til sådanne organer om at opfylde miljøeffektivitetsnormer.

3.8.   Incitamenter til den private sektor. Fastsættelse af en rimelig pris for CO2-emission er afgørende her, og EØSU forventer, at Kommissionen fortsætter med at udvikle CO2-emissionshandelsordningen i de relevante sektorer og tilskynder til en yderligere udvidelse af CO2-relateret beskatning på andre områder. De bør også fremme yderligere tiltag til mere specifikke incitamenter som f.eks. brug af leveringstariffer til at stimulere investeringer i vedvarende energikilder. I visse tilfælde kan den offentlige sektor også blive nødt til at samarbejde med den private sektor om at udvikle passende infrastrukturstøtte til vigtige nye teknologier, f.eks. støtte til decentrale former for elproduktion og et intelligent elnet.

3.9.   Forbrugeradfærd. Der er fortsat ikke tilstrækkelig forbrugerbevidsthed om eller forbrugerinteresse i større effektivitet, hverken hvad angår egne indkøb eller egne livsstilsvalg. Omvendt er der fortsat for lidt bevidsthed blandt lovgiverne om forbrugeradfærdens mekanismer og hvordan man bedst fremmer efterspørgslen efter miljøeffektive varer og tjenesteydelser. Støtten til uddannelse, bevidstgørelse og fælles ageren er nødt til at blive udvidet. Mærkning af varer og produkter med information om energiydelser bør udvides og forbedres.

3.10.   Faglig udvikling og uddannelse. Der bør gøres langt mere for at indbygge en bedre forståelse af behov og muligheder for en energieffektiv produktion og bæredygtighed i erhvervsfaglig og teknisk uddannelse og videreuddannelse.

4.   Muligheder og trusler i den nuværende økonomiske krise

4.1.   Der er en fare for, at de nuværende økonomiske vanskeligheder i verden kan vanskeliggøre hurtige fremskridt i retning af miljøeffektivitet. Der er kun begrænsede midler til rådighed til nye investeringer i både den offentlige og den private sektor, og kortsigtede prioriteter lægger som regel beslag på disse.

4.2.   Nu hvor den globale økonomi begynder at komme sig, kan der imidlertid opstå nye muligheder for at bevæge den europæiske økonomi (og andre større økonomier) i en mere bæredygtig retning. Det er afgørende for EU at gribe disse udfordringer i en positiv ånd, hvis EU skal opnå fremgang i den globale konkurrence om miljøeffektivitet og bæredygtighed, som venter forude.

Visse særområder, især inden for finans, økonomi og erhverv, skal især undersøges nøje i den nuværende økonomiske situation:

4.3.1.   . Den økonomiske krise har atter sat fokus på BNP's mangler som målestok for den overordnede udvikling og behovet for et bredere velfærdskoncept, som kan tage højde for sociale og miljømæssige faktorer samt pengeøkonomiens funktion. Det er nødvendigt at følge op på Kommissionens arbejde på dette område efter den nylige Stiglitz-rapport fra den franske regering.

4.3.2.   . Adskillige regeringer har ligesom Kommissionen gennemført betydelige offentlige investeringspakker for at stimulere deres økonomier og forebygge, at situationen forværres til en konjunkturnedgang. Den Europæiske Genopretningsplan, som Kommissionen har promoveret, var et godt eksempel på, hvordan man kombinerer økonomisk stimulering med fremme af overgangen til en grønnere økonomi, men den blev nødvendigvis begrænset af de relativt få midler, der var afsat hertil. Tiden for yderligere stimuleringspakker er nu muligvis mere eller mindre passé, men alle offentlige udgiftsprogrammer skal fortsat evalueres fra en miljøeffektiv synsvinkel for at sikre dobbelt gavn. Systematiske bæredygtighedsevalueringer af offentlige udgiftsprogrammer bør blive normen i EU's og medlemsstaternes budgetprocedurer.

4.3.3.   . Alle offentlige udgiftsprogrammer bør nøje gennemgås i de nærmeste år, når de offentlige myndigheder søger at finde udgiftsbesparelser for at genoprette deres finanser. Når man ser på nedskæringsområder, bør der især fokuseres på udgiftsprogrammer med højt energiforbrug eller som modvirker miljøeffektivitet. Forvrængende støtte til produktion eller forbrug af fossile brændstoffer (f.eks. kulproduktionsstøtte eller subsidierede brændstofpriser for særlige grupper), som indebærer en dobbelt ulempe (fortrængning af andre, mere nyttige offentlige investeringer og forvridning af markedsvilkårene til skade for selve teknologierne for vedvarende energi osv., som vi søger at fremme), bør der i den forbindelse holdes et nøje øje med. Kommissionens længe ventede meddelelse om en støttereform kan afføde EU-tiltag på dette område.

4.3.4.   . Den nuværende skattepolitiske ubalance i mange europæiske lande vil formentlig kræve en rejustering af skatteniveau og -balance. Ved gennemførelsen af sådanne ændringer bør der tages højde for den grønne dimension. Især i den nuværende situation bør højere beskatning af energi (fra fossile brændsler) foretrækkes frem for beskatning af arbejdskraft, dog med behørige forholdsregler for at beskytte de fattigste og mest sårbare. Kommissionen kan eventuelt iværksætte en ny undersøgelse med medlemsstaterne for at tilskynde til fælles tiltag med henblik på at omlægge de skattepolitiske strategier i denne retning.

4.3.5.   . Den nuværende økonomiske krise har allerede ført til en række betydelige regeringsindgreb for at støtte eller omstrukturere nøgleindustrier. Når sådanne indgreb gennemføres, bør fremme af resurseeffektivitet altid være et centralt mål. Nogle af de specifikke forandringsmæssige udfordringer, der nævnes i denne udtalelse (elbilen, det CO2-fri hus og solenergi), kan kræve særlig støtte, så de kan blive et centralt element i den ny økonomi, omkring hvilken nye investeringer, nye virksomheder, nye arbejdspladser vokser frem.

4.3.6.   En ny innovationsstrategi. Vi forudser, at EU kan spille en ny rolle, hvor det er med til at fremme etableringen af europæiske spydspidser af verdensklasse inden for de vigtigste kulstoffattige teknologisektorer i forbindelse med en ny innovationsstrategi for Europa. EØSU foreslår især, at der etableres taskforce-grupper, som inddrager offentlige og private sektoraktører med det formål at udforme udviklingen på EU-niveau, hvad angår elbilen, det CO2-fri hus og solenergi. I hvert tilfælde er indsatsen nødt til at bygge på arbejdet i de nuværende energiteknologiske F&U-platforme, og der må træffes mere vidtgående foranstaltninger inden for levering og udbredelse i stor skala.

4.3.7.   Under alle omstændigheder bør taskforce-grupperne søge at identificere veje til forandring og de forskellige roller, som den offentlige og den private sektors F&U og investeringer skal spille. De bør udforske, hvilken infrastrukturstøtte der kan være brug for (f.eks. et netværk af opladningssteder til støtte for den udbredte indførelse af elbiler eller et program for kommunal støtte til husstande med henblik på at forbedre boligernes energieffektivitet). De kan eventuelt også udforske, hvordan sådanne forandringer kan stilles til rådighed for udviklingslandene (f.eks. solenergi i Afrika), så disse lande kan bidrage til overgangen til en kulstoffattig økonomi.

4.3.8.   Nye finansieringsformer – en grøn eurobond? Under de nuværende økonomiske omstændigheder vil de offentlige udgifter (og eventuelt private investeringer) sandsynligvis blive alvorligt begrænset i hele EU i en række år fremover. EØSU foreslår innovative finansieringsformer til at støtte de fornødne investeringer med henblik på levering af nye miljøeffektive energier. EØSU foreslår, at det overvejes at skabes en grøn eurobond. Denne kan markedsføres med sit beskedne men sikre afkast og fordi den sikrer midler til at udvikle og udbrede nogle af de nye nøgleteknologier, f.eks. elbilen og det CO2-fri hus. Den kan således udnytte det udbredte ønske om at kombinere en sikker form for opsparing med et vist bidrag til en bedre fremtid.

5.   En ny indsats på EU-niveau

5.1.   EU er allerede kommet godt fra start, når det gælder om at tage initiativ til en udvikling hen imod en mere miljøeffektiv økonomi via de mål, EU har opstillet for sig selv, og de foranstaltninger, der er blevet truffet. Men det er klart, at dette kun kan ses som en begyndelse. Verdensøkonomiens fortsatte problemer viser, at der fortsat er brug for aktiv styring, hvis man skal undgå at havne i fortidens ineffektive og skadelige vækst- og udviklingsmønstre. Tiltrædelsen af et nyt parlament og en ny Kommission er en god lejlighed for EU til at sætte tempoet op og skabe et nyt afsæt for miljøeffektivitet og bæredygtig udvikling i EU.

5.2.   På kort sigt opfordrer EØSU Kommissionen og det svenske og efterfølgende formandskaber til at gribe tidlige chancer i form af:

—	revision og fornyelse af Lissabonstrategien og strategien for bæredygtig udvikling,

—	udformning af de nye finansielle overslag,

—	omarbejdning af Direktiv 2002/91/EF om bygningers energimæssige ydeevne,

—	opfølgning af Kommissionens meddelelse om »overvindelse af hindringer for vedvarende energi i EU«,

—	fremme af et initiativ til finansiering af bæredygtig energi som et fælles projekt mellem Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank

—	og ved at tilslutte sig en ny energipolitik for EU i 2010, med agendaer for 2030 og en vision for 2050.

5.3.   EØSU anerkender mulighederne i de nationale handlingsplaner for energieffektivitet og de nationale handlingsplaner for vedvarende energikilder. Der er brug for hastig udbredelse og feedback til EU-medlemmerne efter en analyse af den første runde af planer og for energisk opfølgning af Kommissionen og institutionerne.

5.4.   På længere sigt ser EØSU fortsat et behov for, at promoveringen af miljøeffektivitet bliver et fremtrædende tema og udvides på alle følgende aktuelle eller potentielle indsatsområder i EU, som er blevet gennemgået i denne udtalelse:

—	Støtte til F&U,

—	støtte til faglige udviklingsprogrammer inden for ingeniørvidenskab, byggeri og andre nøgleområder med henblik på indarbejdelse af obligatoriske elementer vedrørende miljøeffektivt design,

—	indarbejdelse af miljøeffektivitetskrav i alle relevante regnskabsnormer, lovgivningspraksis og budgetafdelingers vurderingsregler,

—	prioritering af miljøeffektivitet i alle EU's og alle nationale udgiftsprogrammer og indkøb,

—	fremme af grønnere offentlige udgiftsprogrammer på EU- og medlemsstatsniveau ved at bruge systematiske bæredygtighedsevalueringer som et nøgleredskab,

—	etablering af nye finansieringsformer for større forandringsprogrammer,

—	fremme af miljøeffektive skattereformer,

—	fjernelse af skadelig støtte,

—	fremme af en ny innovationsstrategi med taskforce-grupper for specifikke nøgleforandringer,

—	fremme af god praksis inden for forbrugeroplysning og fællesskabsaktioner.

5.5.   Vi mener, at der vil være en betydelig konkurrencemæssig fordel for de økonomier, som er i stand til snarest muligt at gå over til større miljøeffektivitet – og alvorlige konkurrencemæssige ulemper for dem, som sakker agterud. Vi gør derfor gældende, at målet om at blive en af de mest miljøeffektive økonomier i verden bør udgøre kernen i den fornyede Lissabonstrategi for den europæiske økonomis fremtid og indarbejdes i alle EU-politikker og -programmer i overensstemmelse med anbefalingerne i denne udtalelse.

---