23.12.2009

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 317/84

---

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om telemedicin til gavn for patienter, sundhedssystemer og samfundet

KOM(2008) 689 endelig

(2009/C 317/15)

Ordfører: Lucien BOUIS

Kommissionen besluttede den 4. november 2008 under henvisning til EF-traktatens artikel 262 at anmode om Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalgs udtalelse om:

Meddelelse fra Kommissionen til Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om telemedicin til gavn for patienter, sundhedssystemer og samfundet

KOM(2008) 689 endelig.

Det forberedende arbejde henvistes til Den Faglige Sektion for Transport, Energi, Infrastruktur og Informationssamfundet, som udpegede Lucien Bouis til ordfører. Sektionen vedtog sin udtalelse den 26. juni 2009.

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg vedtog på sin 455. plenarforsamling den 15.-16. juli 2009 (mødet den 15. juli) følgende udtalelse med 160 stemmer for og 3 hverken for eller imod:

1.   Bemærkninger og henstillinger

1.1.   EØSU noterer sig med interesse Kommissionens meddelelse, som støtter medlemsstaterne og tilskynder dem til at indarbejde telemedicin i deres sundhedspolitikker.

1.2.   EØSU bemærker Kommissionens vilje til i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet at skabe tillid til telemedicintjenesterne og gøre dem alment accepteret, samt til at skabe juridisk klarhed på området, løse de tekniske problemer og lette udviklingen på markedet. Medlemsstaterne er fortsat ansvarlige for deres sundhedspolitik og for udviklingen af telemedicin i forhold til deres investeringskapacitet.

1.3.   Det er nødvendigt at styrke forståelsen blandt sundhedsmyndigheder, sundhedspersonale og patienter, som konsekvent skal forelægges overbevisende information om forholdet mellem omkostninger og effektivitet.

1.4.   EØSU vil lægge vægt på, at forsknings- og udviklingsarbejdet indeholder den nødvendige garanti for sikker anvendelse, enkel ergonomi samt så lave erhvervelses- og anvendelsesomkostninger som muligt. Udvalget noterer sig Kommissionens vilje til at støtte et storstilet pilotprojekt for teleovervågning.

1.5.   EØSU påpeger, at udviklingen af telemedicin går trægt, selvom den under bestemte, klart definerede forhold udgør en mulighed for forbedring af sundhedssystemet til gavn for patienterne, sundhedspersonalet og de sociale sikringssystemer. Udvalget finder det nødvendigt, at man definerer dets anvendelsesområder og sikrer telemedicinen et solidt retligt grundlag.

1.6.   Efter EØSU's opfattelse vil det være hensigtsmæssigt at holde sig til en enkel definition af de medicinske handlinger, der falder ind under området telemedicin, for at sikre fortroligheden og det højest tænkelige sikkerhedsniveau for patienten.

1.7.   EØSU glæder sig over intentionerne om allerede i 2009 at etablere en europæisk platform, som skal hjælpe medlemsstaterne med at udveksle oplysninger om de nationale juridiske rammer.

1.8.   Ifølge EØSU bør man i medicinske handlinger, hvor der gøres brug af telemedicin som supplerende teknik, ikke alene respektere de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med enhver medicinsk handling, men også tage højde for de forpligtelser, der er forbundet med telemedicinens særlige karakter, som f.eks. information om de tekniske midler til overførsel af data og datasikkerhed.

1.9.   Efter EØSU's opfattelse er det indlysende, at bredbåndsadgang (1) af samme omfang i alle lande og fuld tilslutning er vigtige forudsætninger for udviklingen af telemedicin. Det digitale udstyr i regionerne, navnlig i landområderne og områderne i den yderste periferi, skal styrkes for at sikre lige adgang til sundhedsydelser for alle borgere.

1.10.   EØSU støtter Kommissionens intentioner om at offentliggøre et politisk strategidokument på grundlag af de standarder, der gælder nu eller er under udarbejdelse, med henblik på at sikre interoperabilitet, kvalitet og sikkerhed i systemerne.

1.11.   Foruden de tekniske og organisatoriske aspekter finder EØSU, at det er nødvendigt at nå frem til udveksling af god klinisk praksis i forbindelse med telemedicin.

1.12.   EØSU glæder sig over forslaget om at fastsætte tre niveauer for foranstaltninger i de kommende år.

1.13.   På medlemsstatsniveau skal man især sørge for en klassificering af de medicinske handlinger, deres omkostninger og deres godtgørelsessatser.

1.14.   I medlemsstater, der modtager EU-støtte, bør der etableres evaluerings- og styringsredskaber vedrørende de tekniske aspekter og telemedicinens effektivitet.

1.15.   Med hensyn til Kommissionens tiltag vurderer EØSU, at Kommissionen som reaktion på brugernes bekymringer og for at skabe øget tillid bør støtte oplysnings- og uddannelsesprogrammer om den ny teknologis anvendelse, der henvender sig til såvel sundhedspersonalet som den brede offentlighed.

1.16.   EØSU beklager, at uddannelse af sundhedspersonalet ikke tildeles særlig opmærksomhed. Et struktureret projekt for lægers universitets- og efteruddannelse er nødvendigt. En sådan uddannelse bør dog ikke føre til, at der uddannes særlige »telelæger«. Målet er, at alle læger uddannes i telemedicin.

1.17.   EØSU opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at efterleve meddelelsens henstillinger og til at overholde den foreslåede tidsplan.

1.18.   Efter EØSU's mening skal såvel patientforeninger som forbruger- og sundhedspersonaleorganisationer inddrages i definitionen af modaliteterne for udvikling af de nye teknologier. Udvalget anser det for vigtigt selv at blive inddraget i analysen af de forskellige faser af gennemførelsen af de indgåede forpligtelser.

1.19.   Efter EØSU's opfattelse skal udviklingen af telemedicin til gavn for patienter, sundhedssystemer og samfundet udformes inden for rammerne af den generelle udvikling af sundhedssystemer og –politikker.

2.   Resumé af meddelelsen

2.1.   Baggrunden for forslaget

2.1.1.   Telemedicin (2) – dvs. levering af sundhedsydelser på afstand – kan bidrage til at forbedre livskvaliteten for såvel patienter som sundhedspersonale, samtidig med at udfordringerne for sundhedssystemerne tackles (befolkningens aldring, de kroniske sygdommes udvikling, pasning i hjemmet, isolerede syge eller syge med begrænset mobilitet, medicinsk demografi og ubalance i den territoriale fordeling af behandlingstilbud osv.).

2.1.2.   Telemedicin kan ud over at forbedre behandlingstilbuddene og sundhedsvæsenets effektivitet give et bidrag til EU's økonomi som følge af denne sektors dynamiske aktivitetsniveau (sektoren består hovedsageligt af små og mellemstore virksomheder). Brugen af telemedicin er dog stadig begrænset, og markedet er fortsat fragmenteret.

2.2.   Meddelelsens tilgang

2.2.1.   Meddelelsen støtter og tilskynder medlemsstaterne til at indarbejde telemedicin i deres sundhedspolitikker ved at identificere hindringer for anvendelsen af telemedicin, hjælpe med at overvinde hindringerne og fremlægge oplysninger, som kan tjene til at skabe interesse for denne tjeneste, så den bliver accepteret af de medicinske kredse og patienterne.

2.2.2.   Kommissionen definerer de foranstaltninger, som medlemsstaterne, Kommissionen selv og de berørte parter bør træffe, og minder om, at det er medlemsstaterne, der har det overordnede ansvar for at tilrettelægge, finansiere og levere sundhedsydelserne, og at de er de eneste, der kan gøre telemedicin til en realitet i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet.

Generelle bemærkninger

3.1.   EØSU noterer sig afgrænsningen af det område, som Kommissionens meddelelse dækker, men vil gerne minde om behovet for den digitale patientjournal og en tæt forbindelse mellem denne og telemedicinens udvikling.

EØSU går ind for udviklingen af telemedicin for at opfylde det overordnede mål om at sikre lige adgang for alle til sundhedspleje af høj kvalitet. Udvalget noterer sig de forventede konsekvenser for sundhedssystemet og sundhedspersonalets praksis og finder det nødvendigt at være mere opmærksom på faren for en kommercialisering af sundhedsområdet.

3.2.1.   Selvom udviklingen af telemedicin er en løftestang til blandt læger og sundhedspersonale at udbrede afprøvet praksis, at tilrettelægge behandlingen via netværk og en mulighed for forbedring af behandlingernes kvalitet og tilgængelighed, så må disse omlægninger dog foregribes og ikke ske uden overvejelser om, hvordan opgaverne tilrettelægges, prioriteres og fordeles, og hvordan praksis føres til protokols.

EØSU værdsætter de tre foreslåede niveauer for foranstaltninger og fremsætter i den forbindelse nogle bemærkninger.

3.3.1.   Opbygning af tillid til og accept af telemedicintjenester

3.3.1.1.   EØSU mener, at det er nødvendigt i højere grad at informere sundhedsmyndighederne, sundhedspersonalet og patienterne såvel som deres respektive organisationer ved at tilvejebringe åbne debatfora. Denne formidlingsforpligtelse skal tage udgangspunkt i en fremhævelse af beviserne på telemedicintjenesternes effektivitet. I den forbindelse skal der forelægges overbevisende information om forholdet mellem omkostninger og effektivitet. Der skal her mindes om, at udviklingen og den vedvarende anvendelse af telemedicin afhænger af, hvor stor en del af udgifterne til disse tjenesteydelser der refunderes, og hvor stor en del patienten selv skal betale.

3.3.1.2.   For så vidt angår forskning og udvikling, gør EØSU opmærksom på, at sektorens SMV'er ikke råder over den nødvendige kapacitet. Støtte fra den offentlige sektor såvel som offentlig-private partnerskaber er således nødvendige for teleovervågningsformidling i stort format. Ved moderniseringen af udstyret lægger EØSU vægt på at garantere sikkerhed, enkel ergonomi og lavere anskaffelses- og anvendelsesomkostninger. Udvikling er ikke kun en opgave for industrien.

3.3.1.3.   EØSU understreger, at udbredelsen af telemedicin og navnlig teleovervågning rejser nye etiske spørgsmål som følge af det anderledes forhold mellem patient og læge. Hvis disse teknikker, der aldrig vil kunne erstatte den menneskelige kontakt, skal vinde accept, mener udvalget, det er afgørende, at man finder en målestok for patient/behandlerforholdet for patienter, der søger menneskelig varme og forståelige, præcise og betryggende forklaringer.

3.3.1.4.   For EØSU er det vigtigt at demokratisere anvendelsen af det tekniske redskab, så patienterne har mulighed for at bevare kontrollen over deres liv og de valg, de foretager.

3.3.1.5.   Desuden bør det lægepersonale, der sidder ved telefonen eller computeren, have modtaget undervisning i psykologi for at kunne etablere en menneskelig kontakt trods afstanden og den manglende fysiske tilstedeværelse, som samtalen mellem læge og patient hidtil har været baseret på.

3.3.1.6.   EØSU noterer sig med tilfredshed, at Kommissionen gennem sit program for konkurrenceevne og innovation vil støtte et storstilet pilotprojekt for teleovervågning, der også omfatter betalingsorganerne. Udvalget insisterer på, at medlemsstaterne har ansvaret for at vurdere deres behov og prioriteter inden for telemedicin inden udgangen af 2009.

3.3.1.7.   EØSU bifalder ligeledes finansieringen af programmer som AAL-programmet (3) (Ambient Assisted Living — »Længst muligt i eget hjem«), der gennemføres i henhold til traktatens artikel 169, og opfordrer medlemsstaterne til at deltage.

3.3.2.   Større juridisk klarhed

3.3.2.1.   EØSU fremhæver, at udviklingen af telemedicin går trægt, selvom den under bestemte, klart definerede forhold udgør en mulighed for forbedring af sundhedssystemet til gavn for patienterne, sundhedspersonalet og de sociale sikringssystemer: Den udgør et vigtigt middel til at optimere plejens kvalitet gennem hurtig udveksling og bidrager til effektiv udnyttelse af konsultationstiden. Udvalget finder det derfor nødvendigt, at man definerer dets anvendelsesområder og sikrer telemedicinen et tilfredsstillende juridisk grundlag.

3.3.2.2.   Efter EØSU's opfattelse vil det være hensigtsmæssigt at holde sig til en enkel definition af de medicinske handlinger, der falder ind under telemedicinens anvendelsesområde, som f.eks.:

—	Telekonsultation: en medicinsk handling, hvor patienten er i dialog på afstand med lægen. Diagnosen kan føre til, at lægen ordinerer en behandling eller udskriver en recept på medicin.

—	Teleekspertise: diagnose og/eller behandling, som foregår uden patientens tilstedeværelse. Det drejer sig om en udveksling mellem flere læger, der stiller en diagnose på baggrund af de data, der fremgår af journalen.

—	Teleassistance: handling, hvor en ansat i sundhedssektoren med hjælp fra en læge på afstand udfører en medicinsk eller kirurgisk behandling. Udtrykket anvendes også i nødstilfælde, hvor en samarit bistås.

Det er afgørende at skabe større juridisk klarhed for disse handlinger, at styrke databeskyttelsessystemerne og at opnå det højest mulige sikkerhedsniveau for patienten med hensyn til indsamling, opbevaring og anvendelse af data.

3.3.2.3.   EØSU har bemærket, at definitionerne på de lægelige handlinger og deres følger for såvel det juridiske som det retlige område, men også for så vidt angår refusion af udgifter, varierer medlemslandene imellem, og minder om, at patienterne har ret til at søge og modtage lægelig behandling i en anden medlemsstat, uanset hvordan tjenesten leveres (4), dvs. også ved hjælp af telemedicin.

3.3.2.4.   EØSU minder om, at det ønsker en klageordning i tilfælde af skader samt klare regler for behandling af tvister - også på overnationalt niveau, der indebærer en obligatorisk forsikringsordning for alle fagfolk.

3.3.2.5.   EØSU glæder sig over Kommissionens intentioner om allerede i 2009 at etablere en europæisk platform, som skal hjælpe medlemsstaterne med at udveksle oplysninger om de juridiske rammer på nationalt plan og eventuelle ændringer af disse som følge af telemedicin.

3.3.2.6.   Efter EØSU's mening hverken kan eller bør telemedicin erstatte den medicinske handling. Den er et supplement med begrænsede muligheder, fordi den ikke bygger på kliniske undersøgelser. Den er underlagt respekten for de samme rettigheder og pligter, som den medicinske handling. Derudover bør man være særligt opmærksom på følgende aspekter:

—	lægens kvalifikationer skal anføres tydeligt,

—	patienten skal nyde godt af den seneste medicinske viden, uanset alder, økonomisk situation eller sygdom,

—	patienten skal informeres om handlingens nytte og omfang samt de anvendte midler,

—	patienten skal frit kunne give sit samtykke,

—	tavshedspligten skal sikres,

—	efterfølgende udstedelse af recepter skal anerkendes,

—	lægens spørgsmål og svar skal være forståelige for patienten,

—	udfærdigede dokumenter skal sikkerhedsbeskyttes og indskrives i journalen,

—	behandlingens kontinuitet skal garanteres,

—	den medicinske handling skal være af en kvalitet, der er mindst lige så god som den traditionelle konsultation,

—	de manglende kliniske undersøgelser kan ikke erstattes af flere røntgen- eller laboratorieundersøgelser,

—	streng fortrolighed skal garanteres, hvad angår de tekniske vilkår for dataoverførsel og databehandling udført af medicinsk og paramedicinsk personale.

Mere konkret skal telemedicinske handlinger omfatte information om de tekniske hjælpemidler, som anvendes til dataoverførsel.

3.3.3.   Løsning af tekniske spørgsmål og fremme af markedsudviklingen

Efter EØSU's opfattelse er bredbåndsadgang (1), som er nødvendig for at sikre maksimal beskyttelse og fuld tilslutning forudsætninger for udviklingen af telemedicin. Hvis sundhedspersonale og patienter skal have tillid til telemedicin, skal der være garanti for, at de anvendte teknologier er sikre og lette at bruge.

3.3.3.1.1.   Det digitale udstyr i regionerne, navnlig i landområderne og områderne i den yderste periferi, skal konsolideres. Telemedicin forudsætter et effektivt netværk, så meget desto mere som befolkningen i de nævnte områder er særlig berørt.

3.3.3.1.2.   Uden bredbånd bliver svartiderne uacceptable for sundhedspersonalet, og overførsel af store filer bliver umulig. Forringet information kan udgøre en alvorlig medicinsk risiko.

3.3.3.2.   EØSU bifalder, at Kommissionen sammen med medlemsstaterne agter at offentliggøre et politisk strategidokument med henblik på at sikre interoperabilitet, kvalitet og sikkerhed i teleovervågningstjenesterne ud fra de standarder, der gælder nu eller er under udarbejdelse på europæisk plan. Som følge af den fortsatte udvikling af den pågældende teknologi kan kun en regelmæssig evaluering af udstyrets pålidelighed efter udvalgets mening fremme tilliden.

3.4.   Mens udviklingen af disse teknologier generelt rummer gode økonomiske muligheder, mener EØSU, at konsekvenserne af denne udvikling for den skrøbelige finansiering af sundhedssystemerne må evalueres. Det ville desuden være ønskværdigt med fællesskabsstøtte til forskning og udvikling. Udvalget finder, at initiativet »ikt til en god alderdom« (5) fremover også bør tage hensyn til de særlige forhold omkring telemedicin.

4.   Særlige bemærkninger

Da telemedicin ikke bør betragtes som et område, der kun er relevant for udvikling af e-handel - der er jo helt og aldeles tale om en medicinsk handling - glæder EØSU sig over forslaget om at definere tre niveauer for foranstaltninger i de kommende år.

På medlemsstatsniveau ønsker EØSU at fremhæve, at man skal sørge for en klassificering af de medicinske handlinger og deres godtgørelsessatser. Ikke alle forsikringsordninger har integreret telemedicin som medicinsk handling og forholder sig afventende med hensyn til de hermed forbundne receptbetingelser.

4.1.1.1.   Det er på baggrund af investeringsomkostningerne tydeligvis nødvendigt, at de kompetente sundhedsinstitutioner og/eller -organisationer via en platform for udveksling mellem de forskellige interesserede parter søger finansieringskilder og muligheder for at frigøre økonomiske midler. EØSU er alvorligt bange for, at patienternes bidrag til dækningen af deres behandling skal blive sat kraftigt i vejret med de nye bestemmelser som argument.

For så vidt angår medlemsstater, der vil modtage støtte fra EU, gør EØSU opmærksom på, at analysen af en juridisk fællesskabsramme for telemedicintjenester bør offentliggøres i 2009 i betragtning af de mange forskellige regler, praksisser og anvendelser, som findes i medlemsstaterne.

4.1.2.1.   Efter EØSU's opfattelse ville det ud over denne analyse være nyttigt, om EU bistod med at etablere styrings- og evalueringsredskaber. Der er også behov for at opstille strategiske og sammenhængende målsætninger med henblik på at skabe den synlighed, som beslutningstagerne efterspørger. Synlighed går via en medicinsk-økonomisk evaluering, der tager højde for de demografiske udfordringer og udfordringerne i forbindelse med udviklingen af sundhedssystemerne til gavn for patienterne.

For så vidt angår de foranstaltninger, som bør iværksættes af Kommissionen, mener EØSU, at denne som reaktion på brugernes bekymringer og de tillidsproblemer, som er forbundet hermed, bør støtte oplysningsprogrammer, der kan vænne patienterne til den nye praksis og de nye instrumenter, ikke mindst i betragtning af at patienterne ofte er ældre mennesker.

EØSU beklager, at Kommissionen ikke fokuserer specielt på uddannelse af sundhedspersonalet, således at de ansatte kan blive fortrolige med de nye betingelser for udøvelsen af deres fag. Sammenhængende behandling og koordination kræver ligeledes beherskelse af nye metoder til dialog med patienten.

4.1.3.1.1.   Ligesom på andre områder ser EØSU efteruddannelse i telemedicin, skræddersyet til de forskellige faggrupper inden for sundhedssektoren, som et vigtigt moderniseringsredskab. Et struktureret projekt for lægers universitets- og efteruddannelse, der sigter mod optimal anvendelse af telemedicin med henblik på højere kvalitet i behandlingen, er en nødvendighed. Der er desuden brug for en løbende oplysningsindsats over for offentligheden.

4.1.3.1.2.   EØSU noterer sig i øvrigt, at den interaktive og tværfaglige natur, som præger anvendelsen af disse teknologier, i sig selv er et pædagogisk støtteredskab, der begunstiger en personlig læreproces inden for rammerne af det samarbejde, der udvikles.

4.1.4.   EØSU finder det afgørende vigtigt, at telemedicin betragtes som en fuldgyldig medicinsk handling og ikke som et modefænomen eller et surrogat, når det gælder teknologisk forskning, udvikling af udstyr og software, i henseende til de økonomiske aspekter i forbindelse med levering af udstyr og godtgørelse af ydelser såvel som i henseende til accept af og tillid til denne konsultationsform. Det er hensigtsmæssigt at standardisere og harmonisere for at lette udvekslingen mellem behandlere og inddragelsen af patienterne i et brugervenligt miljø.

5.   Konklusioner

5.1.   Den kulturelle ændring, som telemedicinen repræsenterer, kræver en skræddersyet kommunikation. Denne kommunikation kan give anledning til udvikling af nye professioner.

5.2.   Efter EØSU's opfattelse bør udviklingen af telemedicin ske inden for rammerne af den generelle udvikling af sundhedssystemerne og –politikkerne.

5.3.   Brugerne af sundhedsvæsenet vil i stigende grad blive deres egne sundhedsaktører. Patientforeninger og sundhedssektorens faglige organisationer bør inddrages i definitionen af modaliteterne for udviklingen og finansieringen af disse nye teknologier.

5.4.   Det er vigtigt for EØSU at blive inddraget i analysen af de enkelte etaper i gennemførelsen af de indgåede forpligtelser: Ud over den operationelle udvikling af telemedicin og de midler, som stilles til rådighed, drejer det sig om lige adgang til sundhedsydelser for alle borgere.

---

(1)  EUT C 175 af 28.7.2009, s. 8.

(2)  Telemedicin omfatter en lang række tjenester, såsom teleradiologi, telepatologi, teledermatologi, telekonsultation, teleovervågning og teleoftalmologi (telekirurgi er undtaget). Sundhedsinformationsportaler, elektroniske patientjournalsystemer, elektronisk overførsel af recepter eller henvisninger til specialist anses dog ikke for telemedicintjenester i forbindelse med denne meddelelse.

(3)  EUT C 224 af 20.8.2008, s. 8-11.

(4)  EUT C 175 af 28.7.2009, s. 116.

(5)  Et initiativ under det 7. rammeprogram.

---