52008PC0106

[pic] | KOMMISSIONEN FOR DE EUROPÆISKE FÆLLESSKABER |

Bruxelles, den 27.2.2008

KOM(2008) 106 endelig

2008/0047 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier

(forelagt af Kommissionen){SEK(2008) 242}{SEK(2008) 243}

BEGRUNDELSE

1. Indledning

Fra i begyndelsen at have været et kommunikationsredskab hovedsagelig for eksperter og forskere benyttes internettet og andre kommunikationsteknologier (i det følgende benævnt “onlineteknologier” )[1] nu i hjem, skoler, virksomheder og offentlige administrationer i det meste af verden. Internettet har mere end noget andet præget slutningen af det 20. århundrede og begyndelsen af det 21. århundrede.

I perioden siden handlingsplanen for et sikrere internet [2] blev iværksat, har både teknologierne og brugen af dem ændret sig betydeligt. Teknologierne er blevet langt mere tilgængelige, og udviklingen af værktøjer og tjenester har medført en mængde anvendelsesmuligheder, der er mere omfattende og forskelligartede end man forudså, da handlingsplanen blev udformet. De nye teknologier og applikationer, der vokser frem, giver alle medlemmer af befolkningen uanede muligheder for at deltage i samfundets aktiviteter, udfolde deres kreativitet og tilkendegive deres meninger, men børn og unge er ofte de første til at kaste sig ud i de nye muligheder.

Børn er aktive brugere af onlineteknologi og udnytter teknologierne i stadig højere grad. Mulighederne for at deltage interaktivt i onlineverdenen kan betyde øget livskvalitet for mange unge. Det betyder imidlertid også, at de unge kan være nødt til at træffe valg, som de ellers ikke ville komme ud for, og som i mange tilfælde vedrører deres personlige sikkerhed. Spørgsmålet om, hvordan vi beskytter børn mod skadevoldende indhold og adfærd på nettet og bremser distributionen af ulovligt indhold optager til stadighed politiske beslutningstagere, lovgivere, den private sektor og slutbrugerne, særlig forældre, omsorgspersoner og lærere.

Selv om børn og unge er fuldbefarne brugere af onlineteknologi og kender til både risici og måder at takle disse på, er de ikke alle modne nok til at kunne vurdere de situationer, de kommer ud for, og hvilke konsekvenser deres beslutninger kan have. Samtidig deler de sjældent deres erfaringer i onlineverdenen med deres forældre og omsorgspersoner og vil kun bede dem om hjælp som en sidste udvej. Disse faktorer udgør en udfordring for dem, der er ansvarlige for børnenes sikkerhed.

Blandt de alvorligste risici for børn, der bruger onlineteknologier, er de tilfælde, hvor børn udsættes direkte for overgreb, som ofre for seksuelt misbrug, der dokumenteres gennem billeder, filer eller lydfiler og transmitteres via nettet (materiale, der viser seksuelt misbrug af børn), samt tilfælde hvor de kontaktes af personer, der indleder venskab med dem i den hensigt at begå seksuelt misbrug ("grooming"), og hvor de udsættes for mobning i onlineverdenen (cybermobning).

EU har været førende i indsatsen for at beskytte børn på nettet siden 1996, og de forskellige programmer for et sikrere internet[3] har været et centralt element i Kommissionens aktiviteter på dette område. Programmerne er det eneste europadækkende initiativ til beskyttelse af børn i onlineverdenen, og de omfatter en række tiltag, der har bevist deres nytte.

Programmerne har opnået følgende resultater:

- Et europæisk netværk af hotlines – kontaktpunkter, hvor borgerne kan anmelde ulovligt indhold.

- Et europæisk oplysningsnet og en "Sikkert internet-dag", der koordineres af dette net. Antallet af lande i Europa og resten af verden, der deltager i oplysningsnettet, er steget år for år.

- Information til forældre om, hvor effektiv filtreringssoftware er, baseret på uafhængig afprøvning.

- Støtte til selvreguleringsinitiativer på områderne indholdsklassificering og mobiltelefoner.

Ifølge den afsluttende evaluering af handlingsplanen for et sikrere internet anses EU “for at have spillet en pionerrolle ved på et tidligt tidspunkt at udpege ulovligt og skadevoldende indhold på internettet som et alvorligt og vigtigt politisk problem af betydning verden over”[4].

Kommissionen har også offentliggjort en meddelelse om gennemførelsen af programmet Safer Internet plus i perioden 2005-2006[5]. Som forberedelse til nærværende forslag gennemførtes en konsekvensanalyse i perioden april-juli 2007, der blandt andet omfattede en offentlig onlinehøring og forskellige målrettede høringer[6].

Høringerne bekræftede alle, at de gennemførte tiltag har virket efter hensigten, men det blev understreget, at det er nødvendigt at tilpasse programmet efter de nye behov, der opstår. Beskyttelse af børn i onlineverdenen er fortsat en kilde til bekymring, og problemerne forværres yderligere af, at der dukker nye teknologier og tjenester op, som giver anledning til nye brugsformer og nye risici, især for børn.

Det nye program bør lette samarbejdet og udvekslingen af erfaringer og bedste praksis på alle niveauer i spørgsmål om børns sikkerhed på nettet, og denne rolle kan udbygges yderligere, så der skabes merværdi på europæisk plan. Forslaget tager fuldt hensyn til disse ideer.

Det nye program vil ikke blive udvidet til at omfatte nye emner såsom sundhedsspørgsmål, netsikkerhed og databeskyttelse, da disse allerede dækkes af andre politiske initiativer og finansieringstiltag på EU-plan. Mange af disse aspekter er dog indarbejdet i oplysningsaktiviteterne og gennem forbindelser til de eksisterende initiativer.

Programmet er først og fremmest udformet med henblik på at kunne takle fremtidige, endnu ukendte tendenser i onlineverdenen og de medfølgende trusler, som vil få stigende betydning i de kommende år. I perioden 2009-2013 bliver det således afgørende at kunne træffe passende foranstaltninger for at beskytte børn i onlineverdenen.

2. Fremme af en sikrere brug af internettet og andre kommunikationsteknologier

2.1. Lovrammerne

Problemerne i forbindelse med beskyttelse af børn i onlineverdenen er verdensomspændende og komplekse: enhver kan fremstille indhold og gøre det tilgængeligt for alle andre verden over. Produktionen af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, kan foregå i ét land, mens distributionen har udgangspunkt i et andet, og materialet kan downloades overalt i verden. Det sker også, at misbrugere rejser til andre lande for at mødes med og misbruge børn, som de har fået kontakt med i onlineverdenen.

Set ud fra et retligt synspunkt er det nødvendigt at skelne mellem hvad der er ulovligt, og hvad der er skadevoldende , da de to kategorier må gribes an med forskellige metoder, strategier og redskaber.

Hvad der anses for ulovligt varierer fra land til land: det er fastlagt i den gældende nationale lovgivning og hører under de retshåndhævende og andre myndigheders ansvarsområde. Selv om der er mange fælles træk, er der også store forskelle mellem de nationale love i medlemsstaterne og i de tredjelande, hvor indholdet eventuelt fremstilles eller stilles til rådighed.

Med skadevoldende indhold menes indhold, som forældre, lærere og andre voksne anser for skadeligt for børn. Definitionerne af skadevoldende indhold varierer i de forskellige lande og kulturer og kan dække alt fra pornografi og vold til racisme, fremmedhad, hadefulde udtalelser og hadefuld musik samt websider om selvmutilation, anoreksi og selvmord. Hvis børn udsættes for skadevoldende indhold, kan det kan give dem psykologiske traumer eller medføre fysisk skade, hvis indholdet får dem til at påføre andre børn eller sig selv skade. Det er forskelligt, hvor følsom man er i forskellige lande over for udsættelse for f.eks. nøgenhed, seksuelle handlinger og vold, og hvor alvorligt man ser på udsættelse af børn for potentielt skadevoldende indhold. I nogle lande sætter lovgivningen grænser for distribution af skadevoldende indhold til voksne, men ikke til børn. Der er også tydelige forskelle på andre områder af medlemsstaternes og tredjelandes lovgivning.

Der findes et bredt udvalg af midler til at bekæmpe skadevoldende indhold , som alle må anvendes i forening for at opnå den størst mulige virkning: håndhævelse af lovgivningen, selvregulering, forældrekontrolsystemer, oplysning og undervisning for blot at nævne nogle få.

Både hvad angår ulovligt og skadevoldende indhold, er indholds- og tjenesteudbydernes ansvar stadig et emne, der hovedsagelig hører under national lovgivning. Der er dog fastlagt visse europadækkende normer gennem forskellige henstillinger og direktiver, der afklarer en række retlige spørgsmål. De mest relevante for det foreslåede program er følgende:

Henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed i forbindelse med audiovisuelle tjenester og informationstjenester [7] (1998) opstiller anbefalinger og retningslinjer for beskyttelse af mindreårige. Dette tiltag blev fulgt af henstillingen om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten [8] i 2006, der tager den seneste teknologiske udvikling og det ændrede medielandskab i betragtning.

Direktivet om audiovisuelle medietjenester blev vedtaget i december 2007. Dette direktiv er en ajourføring af direktivet om "fjernsyn uden grænser": anvendelsesområdet er udvidet til at dække ikke blot radio/tv-spredning, men alle "audiovisuelle medietjenester", og direktivet omfatter regler for beskyttelse af mindreårige.

Europarådets konvention om cyberkriminalitet [9] (2001) dækker blandt andet lovovertrædelser vedrørende børnepornografi. Konventionen har til formål at lette det internationale samarbejde om opsporing, undersøgelse og retsforfølgelse af internetkriminalitet og tilskynder til, at der skabes et fælles grundlag for materielretlige og procesretlige bestemmelser og for jurisdiktion. Den blev fulgt af Europarådets konvention om beskyttelse af børn mod seksuel udnyttelse og seksuelt misbrug (juli 2007), der definerer følgende former for seksuelle overgreb mod børn som strafbare handlinger: seksuelt misbrug, børneprostitution, materiale, der viser seksuelt misbrug, indgåelse af venskaber med børn med henblik på seksuelle formål ("grooming") og "sexturisme"[10].

EU's rammeafgørelse om børnepornografi [11] (2004) opstiller minimumskrav til medlemsstaterne, hvad angår definition af overtrædelser og straffe i forbindelse med fremstilling, distribution, spredning, transmission, tilrådighedsstillelse samt anskaffelse og besiddelse af materiale, der viser seksuelt misbrug.

Kommissionens meddelelse, Hen imod en generel politik til bekæmpelse af cyberkriminalitet [12] (2007), sigter mod at styrke det operationelle samarbejde, både på nationalt og internationalt plan, om retshåndhævelse på området onlinemateriale, der viser seksuelt misbrug.

I Kommissionens meddelelse, Mod en EU-strategi for børns rettigheder [13] (2006), foreslås en sammenhængende strategi for at beskytte børns rettigheder i EU's politik indadtil og udadtil, i fuld overensstemmelse med de eksisterende EU-handlingsplaner og -programmer. EU's "retningslinjer for fremme og beskyttelse af børns rettigheder" [14] (2007) danner grundlag for beskyttelse af børns rettigheder og integritet i tredjelande.

2.2. Forbindelser med andre fællesskabsinitiativer

Foranstaltningerne til gennemførelse af programmet vil bygge videre på og supplere tiltag, der er iværksat under andre programmer og initiativer, i den hensigt at undgå overlapning og opnå størst mulig virkning. De relevante programmer er bl.a.:

- Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet

- Daphne III-programmet

- Mediekendskab

- Det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007 - 2013).

2.3. Den fremtidige udvikling

Udviklingen i de seneste år har været vanskelig at forudse, og det bliver lige så svært at forudsige, hvad der vil ske fremover. Der kan dog udpeges visse hovedtendenser:

2.3.1. Vedvarende teknologisk udvikling

Vi vil opleve en stigende grad af digital konvergens mellem teknologier, kommunikationsnet, medier, indhold, tjenester og udstyr. Det er allerede muligt at kommunikere på tværs af forskellige slags udstyr og platforme, og indhold bliver tilgængeligt i nye og forskelligartede formater og kan leveres uafhængigt af tid og sted og tilpasset den enkelte brugers præferencer eller krav. Forbedringer i kommunikationsnettene skaber sammen med nye komprimeringsteknikker nye og hurtigere distributionskanaler og udløser nye indholdsformater og tjenester såvel som nye kommunikationsformer.

Fremspirende nye teknologier medfører stadig kraftigere computere med stadig stigende lagerkapacitet, bredbåndsnet giver mulighed for at distribuere datatungt indhold såsom billeder, der kræver stor båndbredde, den øgede kapacitet på den seneste "3G"-generation af mobilnet gør det muligt at distribuere billeder og få adgang til internettet, og det samme gælder visse spillekonsoller.

Børn er ofte de første til at kaste sig ud i brugen af nye teknologier. Udviklingen i onlineverdenen betyder også, at der vil komme nye måder at bruge teknologierne på og dermed nye risici for børn og unge. Udfordringen består i at forstå disse ændringer i tide og udvikle strategier for at takle de nye risici, efterhånden som de opstår.

Samtidig flyder risiciene i online- og offlinesammenhæng sammen: risikoen for, at børn tager skade af at spille computerspil (f.eks. spil af voldelig eller seksuel karakter), er den samme, uanset om spillene spilles på nettet eller på en spillekonsol i hjemmet. Og selv om de fleste børn og unge er klar over de mulige risici og forsigtighedsforanstaltninger, træffer de ikke altid de nødvendige forholdsregler og handler ikke altid på den sikreste måde, når de kommunikerer i onlineverdenen.

2.3.2. Stigning i mængden og alvorligheden af ulovligt indhold

Mængden af ulovligt indhold, der cirkuleres, er stigende, og det ulovlige får en stadig mere alvorlig karakter. I Det Forenede Kongerige steg antallet af websteder med materiale, der viser seksuelt misbrug, med 1 500 % i perioden 1997-2005 [15], og der skete en firedobling af materiale, der viser de mest alvorlige former for misbrug[16]. Kommercielt produceret materiale afløses også af materiale, der fremstilles privat. Desuden bliver de børn, der misbruges i forbindelse med fremstillingen af dette materiale stadig yngre, og der ses flere og flere nye børn på i materialet.

Følgerne for de børn, der misbruges og optræder i materialet, er alvorlige. Interpols database med billeder af misbrug af børn indeholder 550 000 billeder af 20 000 forskellige børn. Af disse er kun omkring 500 blevet identificeret og reddet i tide, siden databasen blev oprettet i 2001[17].

2.3.3. Den fortsatte "generationskløft"

Børn og unge er blandt de første til at kaste sig ud i brugen af nye teknologier og muligheder. De er ofte ekspertbrugere — de kan være langt mere avancerede end deres forældre og lærere og vil kun bede disse om råd og hjælp i de mest alvorlige tilfælde[18]. Kløften mellem på den ene side børn og unges brug af onlineteknologier og opfattelse af risiciene og på den anden side forældrenes indsigt i, hvordan børnene bruger teknologierne, bliver således større. Dette er en udfordring for lovgivere, myndigheder og den private sektor i deres bestræbelser på at skabe en sikker onlineverden for børn og i forbindelse med oplysningsaktiviteter, der skal sætte børn og unge i stand til selv at tage vare på sikkerheden i onlineverdenen samt give forældre og lærere forudsætninger for at yde passende vejledning på grundlag af deres erfaringer.

2.4. Konklusion

Der er fortsat behov for at bekæmpe ulovligt indhold på nettet, skabe sikrere forhold i onlineverdenen og sørge for, at brugerne er bevidste om risiciene og de forholdsregler, der bør træffes – elementer, der alle indgår i det eksisterende program, Safer Internet plus . Det er desuden nødvendigt, at programmets rækkevidde udvides med henblik på a) at lægge særlig vægt på at beskytte sårbare børn i onlineverdenen, især mod "grooming" (hvor en person indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug) og cybermobning, og b) at give alle berørte parter større viden om, hvordan børn bruger nye teknologier.

3. Et nyt program

3.1. Mål og metoder

Formålet med programmet er at fremme en sikrere brug af internettet og andre kommunikationsteknologier, navnlig for børn, og at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd i onlineverdenen.

Sammenlignet med Safer Internet plus- programmet indgår der ikke længere en indsats mod uønskede reklamehenvendelser (spam), der er et problem for alle brugere uanset alder og er dækket af andre af Kommissionens initiativer.

For at nå målet vil programmet især lægge vægt på praktisk hjælp til slutbrugerne - navnlig børn, forældre, omsorgspersoner og lærere.

Programmet vil forsøge at inddrage og samle de forskellige berørte parter, hvis samarbejde er afgørende, men som ikke altid nødvendigvis vil blive bragt sammen, medmindre de nødvendige rammer er på plads.

De berørte parter omfatter indholdsudbydere, internetudbydere, mobilnetoperatører, lovgivere, standardiseringsorganer, selvreguleringsorganer i den private sektor, nationale, regionale og lokale myndigheder med ansvar for erhvervspolitik, uddannelse, forbrugerbeskyttelse, familiepolitik, retshåndhævelse, børns rettigheder og velfærd, og ikke-statslige organisationer, der er aktive inden for forbrugerbeskyttelse, familieanliggender, samt børns rettigheder og velfærd.

Programmet respekterer de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8 og 24. Det tilstræber navnlig at beskytte børn og unges fysiske og mentale integritet i overensstemmelse med chartrets artikel 3.

3.2. Foranstaltninger

Programmet har fire aktionslinjer: bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd i onlineverdenen, sikrere forhold i onlineverdenen, oplysning og bevidstgørelse af befolkningen og opbygning af en videnbase.

3.2.1. Aktionslinje 1: Bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd online

Denne aktionslinjer svarer til den første aktionslinje under Safer Internet plus -programmet. Rækkevidden er udvidet til at omfatte grooming og cybermobning.

Formålet med aktionslinjen er at begrænse mængden af ulovligt indhold, der cirkulerer i onlineverdenen, og gøre en effektiv indsats mod skadevoldende adfærd på nettet. Der vil især blive sat fokus på onlinedistribution af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, grooming (hvor en person indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug) og mobning. Det foreslås, at der ydes støtte til kontaktpunkter, der gør det lettere for brugerne at anmelde ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet. Disse kontaktpunkter bør have nær forbindelse til andre tiltag på nationalt plan, såsom selvregulerings- og oplysningstiltag, og samarbejde på europæisk plan om grænseoverskridende problemer og udveksling af bedste praksis.

Endvidere vil denne aktionslinje omfatte tiltag for at tilskynde til udvikling og brug af tekniske redskaber til at håndtere ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet, samt aktiviteter til fremme af samarbejde og udveksling af bedste praksis mellem en bred vifte af berørte parter på europæisk og internationalt plan.

Der kan være brug for andre metoder og andre typer ekspertise til at takle skadevoldende adfærd på nettet som mobning og grooming. Programmet vil gribe de tekniske, psykologiske og sociologiske aspekter af disse problemer an og fremme samarbejdet mellem de berørte parter. Aktiviteter vedrørende disse spørgsmål kan også indarbejdes i de øvrige foranstaltninger.

3.2.2. Aktionslinje 2: Sikrere forhold i onlineverdenen

Denne aktionslinje kombinerer to af aktionslinjerne under Safer Internet plus -programmet , der har til formål at forsyne forældre med redskaber til at øge sikkerheden (hjælp til selvhjælp), henholdsvis at tilskynde branchen til selvregulering.

Aktiviteterne skal bringe de berørte parter sammen med henblik på at finde midler til at gøre onlineverdenen sikrere og beskytte børn mod skadevoldende indhold og adfærd. Der skal blandt andet gøres en indsats for at få de berørte parter til at påtage sig et ansvar og for at stimulere samarbejde og udveksling af erfaringer og bedste praksis mellem parterne på europæisk og internationalt plan. Det er målet at fremme udvikling og iværksættelse af selvreguleringssystemer og at forsyne brugerne med redskaber og applikationer, der kan hjælpe dem til at håndtere skadevoldende indhold.

Som et nyt element vil der blive lagt særlig vægt på at inddrage børn og unge i aktiviteterne for at få bedre indsigt i deres synspunkter og erfaringer med hensyn til brug af onlineteknologier og drage fordel af deres bidrag, når der skal udformes oplysningstiltag, redskaber, materialer og politikker.

3.2.3. Aktionslinje 3: Oplysning og bevidstgørelse af offentligheden

Målet for denne aktionslinje er at gøre borgerne, især børn, forældre, omsorgspersoner og lærere, mere bevidste om de muligheder og risici, der er forbundet med at bruge onlineteknologi, og om hvilke forholdsregler de bør træffe af hensyn til sikkerheden i onlineverdenen.

Der vil blive iværksat koordinerede tiltag for at forsyne brugerne overalt i Europa med tilstrækkelige oplysninger om muligheder, risici og måder at håndtere disse på, og der vil blive ydet støtte til kontaktpunkter, hvor forældre og børn kan få svar på spørgsmål om, hvordan de tager vare på sikkerheden i onlineverdenen. Der vil blive lagt vægt på omkostningseffektive midler til at formidle oplysning til et stort antal brugere.

Denne aktionslinje var også et vigtigt element i Safer Internet plus -programmet. På grundlag af de erfaringer, der er gjort, vil der blive sat ekstra ind på at tilskynde skolerne til at sørge for, at oplysningerne og bevidstgørelsesindsatsen når ud til børnene.

Der vil blive lagt særlig vægt på udvikling og/eller kortlægning af effektive midler, metoder og redskaber til oplysning og bevidstgørelse, der kan genbruges i andre dele af oplysningsnetværket på en omkostningseffektiv måde. Der vil også blive gjort en indsats for at sikre udveksling af bedste praksis og samarbejde på europæisk plan.

3.2.4. Aktionslinje 4: Opbygning af en videnbase

Denne aktionslinje er ny, omend nogle af de aktiviteter, der blev gennemført under Safer Internet plus (Eurobarometerundersøgelsen, det tematiske net vedrørende børn på nettet, "EU Kids Online") allerede har leveret et bidrag til videnbasen.

Udviklingen i onlineverdenen og i brugen af teknologierne går hurtigt. Der er brug for, at der oprettes og udbygges en videnbase, der kan sikre, at eksisterende og nye former for brug af onlineteknologier og de relevante risici og følger gribes an på en passende måde, og danne grundlag for kortlægning af både kvantitative og kvalitative aspekter i denne sammenhæng. Den viden, der opbygges, vil blive udnyttet i gennemførelsen af programmet og i udformningen af passende tiltag for at gøre onlineverdenen sikker for alle brugere.

Aktiviteterne vil gå ud på at koordinere undersøgelser på relevante områder i og uden for EU og opbygge viden om børns (stadig nye) måder at bruge onlineteknologier på, og om hvilke risici og potentielt skadelige virkninger brugen af onlineteknologi kan have for dem, herunder tekniske, psykologiske og sociologiske aspekter. Undersøgelserne under denne aktionslinje kan også vedrøre metoder og midler til oplysning og bevidstgørelse, vurdering af sam- og selvreguleringsordninger, forskellige tekniske og ikke-tekniske løsninger samt andre relevante aspekter, der måtte vise sig.

Ovennævnte foranstaltninger vil ikke omfatte forskningsaktiviteter, der kan udføres under det syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling (2007 - 2013). Rammeprogrammet omfatter et forskningsområde vedrørende ungdomsrelaterede ændringer i livsstil og forbrugsmønstre, som kan danne grundlag for forskning i spørgsmål om børns sikkerhed på internettet[19].

3.2.5. Internationalt samarbejde

Der vil blive tilskyndet til internationalt samarbejde som et fast element under samtlige tiltag, i overensstemmelse med de særlige mål, der opstilles.

4. Retsgrundlag

Retsgrundlaget er EF-traktatens artikel 153 om forbrugerbeskyttelse, der også dannede grundlag for den oprindelige handlingsplan til fremme af en mere sikker anvendelse af internettet i 1999[20], for den toårige forlængelse af handlingsplanen i 2003[21] og for programmet til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier (Safer Internet plus) [22].

2008/0047 (COD)

Forslag til

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE

om et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier

(EØS-relevant tekst)

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 153,

under henvisning til forslag fra Kommissionen[23]

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[24],

efter høring af Regionsudvalget,

i henhold til proceduren i traktatens artikel 251[25], og

ud fra følgende betragtninger:

(1) Udbredelsen af internettet og brugen af onlineteknologier som mobiltelefoner vokser stadig støt i Fællesskabet og giver alle borgere uanede muligheder for at deltage interaktivt og kreativt i samfundets processer. De medfølgende risici for børn og misbrug af teknologierne er fortsat et problem, og den teknologiske udvikling og ændringer i adfærdsmønstrene i samfundet betyder, at der bliver ved med at dukke nye risici og nye former for misbrug op. For at sikre, at de muligheder og fordele, som internettet og andre onlineteknologier byder på, udnyttes, må der gøres en indsats for at skabe sikrere vilkår for brugen af disse medier.

(2) Initiativet “i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse”[26], der er en udbygning af Lissabonstrategien, søger at skabe sammenhæng mellem Kommissionens politikker for henholdsvis informationssamfundet og medier og derved styrke informations- og kommunikationsteknologiernes vigtige bidrag til medlemsstaternes økonomier. Et af målene for initiativet er at skabe et europæisk samarbejdsområde for information, hvor der tilbydes sikre bredbåndsforbindelser til rimelige priser, varieret indhold af høj kvalitet og digitale tjenester.

(3) Fællesskabets lovgrundlag for at tage de udfordringer op, der er forbundet med digitalt indhold i informationssamfundet, omfatter bestemmelser om beskyttelse af mindreårige[27], beskyttelse af privatlivets fred[28] og formidleransvar for tjenesteydere[29]. Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 22. december 2003 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi[30] fastsætter minimumskrav til medlemsstaterne, hvad angår definition af overtrædelser og straffe. I forlængelse af Rådets henstilling af 24. september 1998 om udvikling af den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og informationstjenester gennem fremme af nationale rammer, der tager sigte på at opnå en sammenlignelig og effektiv beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed[31] fastsætter Europa-Parlamentets og Rådets henstilling af 20. december 2006 om beskyttelse af mindreårige og den menneskelige værdighed og om berigtigelsesretten i forbindelse med den europæiske industris konkurrenceevne inden for audiovisuelle tjenester og online-informationstjenester[32] retningslinjer for udvikling af selvregulering på nationalt plan; desuden udvides anvendelsesområdet til at omfatte mediekendskab, samarbejde og udveksling af erfaringer og god praksis mellem selv- og samreguleringsorganer og myndighederne samt tiltag mod diskrimination i alle medier.

(4) Der vil være et vedvarende behov for indgreb, både over for indhold, der kan være skadeligt for børn, og over for ulovligt indhold, navnlig vedrørende misbrug af børn. Dette gælder også børn, der bliver ofre for skadevoldende og ulovlig adfærd, som medfører fysisk og psykisk skade, og børn, der lokkes til at efterligne en sådan adfærd til skade for sig selv og andre.

(5) Det ideelle er at skabe enighed på internationalt plan om retligt bindende regler, men dette vil ikke kunne opnås hurtigt. Og selv om det lykkes at skabe enighed, vil det ikke i sig selv være nok til at sikre, at reglerne gennemføres, og at de udsatte brugere beskyttes.

(6) I kraft af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 276/1999/EF af 25. januar 1999 om vedtagelse af en flerårig EF-handlingsplan til fremme af en mere sikker brug af internettet og nye onlineteknologier gennem bekæmpelse af ulovligt og skadeligt indhold, navnlig med henblik på beskyttelse af børn og mindreårige[33] (handlingsplanen for et mere sikkert internet, 1998-2004)[34] og Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 854/2005/EF af 11. maj 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier[35] ("Safer Internet plus", 2005-2008) har EU ydet støtte, der har sat gang i et bredt udvalg af initiativer og skabt europæisk merværdi, således som det fremgår af de evalueringer af programmerne, der er forelagt for Europa-Parlamentet, Rådet og Regionsudvalget[36].

(7) Ud over resultaterne af evalueringen af de tidligere programmer har en række Eurobarometerundersøgelser og en offentlig høring gjort det klart, at det er nødvendigt at fortsætte med at støtte rapportering af ulovligt indhold og føre oplysningskampagner i medlemsstaterne.

(8) Den teknologiske udvikling, nye måder at bruge internettet og andre kommunikationsteknologier på blandt både voksne og børn samt ændringer i adfærdsmønstrene i samfundet medfører, at der opstår nye risici for børn. Videngrundlaget for udformning af effektive tiltag må styrkes, så vi får en bedre indsigt i disse forandringer. Diverse foranstaltninger og tiltag må kombineres i en flersidet strategi, hvor de forskellige aspekter supplerer hinanden; heri indgår blandt andet videreudvikling af støtteteknologier, fremme af bedste praksis for adfærdskodekser, der rummer generelt accepterede adfærdsregler, og samarbejde med branchen om fælles mål.

(9) I betragtning af problemets verdensomspændende karakter spiller internationalt samarbejde en afgørende rolle. Ulovligt indhold kan være fremstillet i ét land og ligge på en computer i et andet, men være tilgængeligt og muligt at downloade overalt i verden. Det internationale samarbejde, der er blevet stimuleret gennem EU's netværksstrukturer, må styrkes yderligere, så børn beskyttes bedre mod grænseoverskridende risici, der involverer tredjelande. Udveksling af bedste praksis mellem europæiske organisationer og organisationer i andre dele af verden kan være til fordel for alle parter.

(10) De foranstaltninger, som Kommissionen bemyndiges til at træffe i henhold til de gennemførelsesbeføjelser, den tillægges ved denne afgørelse, er primært forvaltningsforanstaltninger vedrørende gennemførelse af programmer med store budgetmæssige konsekvenser, jf. artikel 2, litra a) i Rådets afgørelse 1999/468/EF af 28. juni 1999 om fastsættelse af de nærmere vilkår for udøvelsen af de gennemførelsesbeføjelser, der tillægges Kommissionen[37]. Disse foranstaltninger bør derfor vedtages i overensstemmelse med forvaltningsproceduren, der fastlagt i artikel 4, i nævnte afgørelse.

(11) Kommissionen bør sikre, at indsatsen supplerer og indgår i et samspil med relevante fællesskabsinitiativer og -programmer.

(12) Denne afgørelse bør fastlægge en finansieringsramme for hele programmets varighed, der udgør det primære referencegrundlag for budgetmyndigheden som omhandlet i punkt 37 i den interinstitutionelle aftale af 17. maj 2006 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om budgetdisciplin og forsvarlig økonomisk forvaltning[38].

(13) Målene for den foreslåede foranstaltning kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne som følge af spørgsmålenes grænseoverskridende karakter og kan derfor på grund af foranstaltningernes europæiske rækkevidde og virkninger bedre gennemføres på fællesskabsplan; Fællesskabet kan derfor træffe foranstaltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. traktatens artikel 5. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. nævnte artikel, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(14) Denne afgørelse respekterer de grundlæggende rettigheder og følger de principper, der afspejles i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, særlig artikel 7, 8 og 24 —

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

Artikel 1

Programmets formål

1. Denne afgørelse fastlægger et fællesskabsprogram, der har til formål at fremme en sikrere brug af internettet og andre kommunikationsteknologier, navnlig for børn, samt at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet.

Programmet benævnes "programmet for et sikrere internet" (i det følgende "programmet").

2. For at nå det overordnede mål for programmet gennemføres følgende aktionslinjer:

a) Bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet

b) Sikrere forhold i onlineverdenen

c) Oplysning og bevidstgørelse af offentligheden

d) Opbygning af en videnbase.

De aktiviteter, der skal gennemføres under disse aktionslinjer, er beskrevet i bilag I.

Programmet gennemføres i overensstemmelse med bilag III.

Artikel 2

Deltagelse

1. Programmet er åbent for deltagelse af juridiske personer, der er hjemmehørende i medlemsstaterne.

2. Programmet er endvidere åbent for deltagelse af:

a) juridiske personer hjemmehørende i de EFTA-lande, der er medlem af det europæiske økonomiske samarbejdsområde (EØS), i overensstemmelse med bestemmelserne i EØS-aftalen

b) juridiske personer hjemmehørende i tiltrædelseslande og kandidatlande, der er omfattet af en førtiltrædelsesstrategi, i overensstemmelse med de generelle principper og betingelser for disse landes deltagelse i EF-programmer, som er fastsat i de respektive rammeaftaler og associeringsrådsafgørelser

c) juridiske personer hjemmehørende i landene i det vestlige Balkan og lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik, i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastlægges med disse lande, når der er indgået rammeaftaler om deres deltagelse i EF-programmer

d) juridiske personer hjemmehørende i et tredjeland, som er part i en international aftale med Fællesskabet, på hvis betingelser eller på grundlag af hvilken landet yder et økonomisk bidrag til programmet

e) internationale organisationer og juridiske personer hjemmehørende i tredjelande ud over dem, der er nævnt i litra a), b) c) og d), på de vilkår, der er fastsat i bilag III.

Artikel 3

Kommissionens ansvarsområder

1. Kommissionen er ansvarlig for gennemførelsen af programmet.

2. Kommissionen udarbejder et arbejdsprogram på grundlag af denne afgørelse.

3. Kommissionen handler efter den procedure, der henvises til i artikel 4, stk. 2, i forbindelse med:

a) vedtagelse og ændring af arbejdsprogrammet, herunder fastlæggelse af de vigtigste indsatsområder for det internationale samarbejde

b) enhver afvigelse fra bestemmelserne i bilag III

c) foranstaltninger til evaluering af programmet.

4. Kommissionen underretter det udvalg, der er omhandlet i artikel 4, om hvordan gennemførelsen af programmet forløber.

Artikel 4

Udvalg

1. Kommissionen bistås af et udvalg.

2. Når der henvises til dette stykke, anvendes artikel 4 og 7 i afgørelse 1999/468/EF, jf. dennes artikel 8.

Perioden i artikel 4, stk. 3, i afgørelse 1999/468/EF fastsættes til tre måneder.

3. Udvalget vedtager selv sin forretningsorden.

Artikel 5

Overvågning og evaluering

1. For at sikre, at fællesskabsstøtten anvendes effektivt, sørger Kommissionen for, at foranstaltninger i medfør af denne afgørelse underkastes forudgående godkendelse, opfølgning og efterfølgende evaluering.

2. Kommissionen fører tilsyn med gennemførelsen af projekter under programmet. Kommissionen evaluerer, hvordan projekterne er gennemført, og hvilke virkninger deres gennemførelse har haft, for at kunne fastslå, om de oprindelig fastsatte mål er nået.

3. Kommissionen forelægger senest [to et halvt år efter offentliggørelsesdatoen] en rapport om gennemførelsen af de aktionslinjer, der er fastlagt i artikel 1, stk. 2, for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Kommissionen forelægger en endelig evalueringsrapport ved programmets afslutning.

Artikel 6

Finansielle bestemmelser

1. Programmet løber over en periode på fem år fra den 1. januar 2009.

2. Det finansielle referencegrundlag for gennemførelsen af programmet fastsættes for perioden fra den 1. januar 2009 til den 31. december 2013 til 55 mio. EUR.

De årlige bevillinger for perioden 2009 til 2013 godkendes af budgetmyndigheden inden for rammerne af de finansielle overslag.

3. En vejledende fordeling af udgifterne er anført i bilag II.

Artikel 7

Denne afgørelse træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende .

Udfærdiget i Bruxelles, den […]

På Europa-Parlamentets vegne På Rådets vegne

Formand Formand

BILAG I AKTIONSLINJER

Indledning

Formålet med programmet er at fremme en sikrere brug af internettet og andre kommunikationsteknologier, navnlig blandt børn, og at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet.

For at nå dette mål vil programmet især lægge vægt på praktisk hjælp til slutbrugerne - navnlig børn, forældre, omsorgspersoner og lærere - ved at tilskynde til partnerskaber med deltagelse af flere berørte parter.

Det overordnede mål for programmet er at gøre det sikrere at bruge internettet og andre kommunikationsteknologier (i det følgende benævnt “onlineteknologier” ), navnlig for børn, styrke udviklingen af en sikker onlineverden, reducere mængden af ulovligt indhold, der formidles på nettet, bekæmpe potentielt skadevoldende adfærd på nettet og sikre, at brugerne er klar over, hvilke risici der er på nettet, og hvilke forholdsregler de bør træffe.

Hvor indhold og tjenester er tilgængelige og kan benyttes både med og uden netforbindelse, sådan som det for eksempel gælder videospil, kan programmet behandle begge typer adgang og brug for at sikre en sammenhængende risikostrategi.

Programmet gennemføres ved hjælp af fire overordnede aktionslinjer:

1. Bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet

Denne aktionslinje har til formål at reducere mængden af ulovligt indhold, der cirkulerer på nettet, og gøre en effektiv indsats mod skadevoldende adfærd på nettet. Der vil især blive sat fokus på onlinedistribution af materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, grooming (hvor en person indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug) og mobning. De vigtigste overordnede tiltag, der er planlagt, er:

1. Oprettelse af kontaktpunkter, hvor offentligheden kan anmelde ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet. Aktiviteterne skal sikre, at disse kontaktpunkter fungerer effektivt og er synlige for offentligheden, og at de er i nær forbindelse med andre tiltag på nationalt plan og samarbejder på europæisk plan om grænseoverskridende problemer og udveksling af bedste praksis.

2. Bekæmpelse af skadevoldende adfærd på nettet, især "grooming" og mobning. Aktiviteterne har til formål at bekæmpe onlinegrooming (hvor en voksen indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug) og mobning. De skal gribe de tekniske, psykologiske og sociologiske aspekter af disse problemer an og fremme samarbejde og koordinering mellem de berørte parter.

3. Tilskyndelse til brug af tekniske redskaber til bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet. Aktiviteterne skal tilskynde til udvikling eller tilpasning af effektive teknologiredskaber til at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet, til almindelig brug blandt de berørte parter.

4. Fremme af samarbejde og udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de berørte parter på nationalt og europæisk plan. Aktiviteterne skal forbedre koordineringen mellem de parter, der er involveret i bekæmpelsen af distribution af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet, samt fremme disse parters deltagelse og engagement.

5. Forbedring af samarbejdet på internationalt plan samt udveksling af oplysninger og erfaringer om bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet. Aktiviteterne skal sigte mod at forbedre samarbejdet med tredjelande, harmonisere strategierne på internationalt plan for bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet og tilskynde til udvikling af fælles strategier og arbejdsmetoder.

2. Sikrere forhold i onlineverdenen

Formålet med denne aktionslinje er at bringe de berørte parter sammen med henblik på at finde midler til at gøre onlineverdenen sikrere og beskytte børn mod potentielt skadevoldende indhold. De vigtigste overordnede tiltag, der er planlagt, er:

1. Forbedring af samarbejdet og udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de berørte parter . Aktiviteterne skal sigte mod at forbedre samarbejdet, harmonisere strategierne for en sikrere onlineverden for børn og muliggøre udveksling af bedste praksis og arbejdsmetoder. Det er hensigten at skabe et åbent forum, hvor de berørte parter kan drøfte de spørgsmål, der er forbundet med at gøre onlineverdenen mere sikker og finde midler til at beskytte børn mod potentielt skadevoldende indhold på forskellige platforme.

2. Tiltag for at tilskynde de berørte parter til at udvikle og iværksætte passende selvreguleringssystemer. De berørte parter vil blive tilskyndet til at udforme og gennemføre selvreguleringsinitiativer og til at tage børns sikkerhed i betragtning, når der udvikles nye teknologier og tjenester.

3. Inddragelse af børn og unge i indsatsen for en sikrere onlineverden. Tiltagene vil gå ud på at involvere børn og unge for at få bedre indsigt i deres synspunkter og erfaringer med hensyn til brug af onlineteknologier og hvordan der skabes sikrere forhold i onlineverdenen for børn.

4. Indsamling af flere oplysninger om passende midler til håndtering af skadevoldende indhold på nettet. Det er målet at samle flere oplysninger om, hvor effektive og virkningsfulde redskaberne til håndtering af potentielt skadevoldende indhold på nettet er, og at forsyne brugerne med oplysninger, redskaber og applikationer, der kan hjælpe dem til at håndtere skadevoldende indhold på forskellige platforme.

5 . Tiltag for at sikre sammenhæng mellem fremgangsmåden i Europa og i den øvrige verden. Aktiviteterne skal føre til øget samarbejde og udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de berørte parter på europæisk og internationalt plan.

3. Oplysning og bevidstgørelse af offentligheden

Målet for denne aktionslinje er at gøre borgerne, især børn, forældre, omsorgspersoner og lærere, mere bevidste om de muligheder og risici, der er forbundet med at bruge onlineteknologi, og om hvordan man tager vare på sikkerheden i onlineverdenen. De vigtigste overordnede tiltag, der er planlagt, er:

1 . Tiltag for at bevidstgøre offentligheden og oplyse om sikrere brug af onlineteknologier. Aktiviteterne skal skabe øget opmærksomhed om problemerne gennem en koordineret indsats i hele Europa for at formidle dækkende oplysninger om muligheder og risici, og om hvordan disse kan gribes an. Der vil blive lagt vægt på omkostningseffektive midler til at formidle oplysning til et stort antal brugere.

2 . Oprettelse af kontaktpunkter, hvor forældre og børn kan få svar på spørgsmål om, hvordan de tager vare på sikkerheden på nettet. Aktiviteterne skal sigte mod at sætte brugerne i stand til at træffe velinformerede og ansvarlige valg ved at forsyne dem med relevante oplysninger og råd om, hvilke forholdsregler de bør træffe af hensyn til sikkerheden på nettet.

3 . Effektive og omkostningseffektive metoder og redskaber til oplysning og bevidstgørelse. Aktiviteterne vil gå ud på at forbedre relevante metoder og redskaber til oplysning og bevidstgørelse, så de bliver mere effektive og omkostningseffektive på lang sigt.

4 . Udveksling af bedste praksis og samarbejde på europæisk plan. Der vil blive iværksat tiltag for at sikre et effektivt samarbejde på tværs af grænserne i Europa samt en effektiv udveksling af bedste praksis, redskaber, metoder, erfaringer og oplysninger.

5 . Udveksling af bedste praksis og samarbejde på internationalt plan. Aktiviteterne skal styrke samarbejdet samt udvekslingen af bedste praksis, redskaber, metoder, erfaringer og oplysninger på internationalt plan med det formål at tilskynde til fælles fremgangsmåder og arbejdsmetoder og øge virkningen, omkostningseffektiviteten og rækkevidden af internationale initiativer.

4. Opbygning af en videnbase

Denne aktionslinje går ud på at opbygge en videnbase, der kan sikre, at eksisterende og nye former for brug af onlineteknologier og de relevante risici og følger gribes an på en passende måde, og at der udformes passende tiltag for at gøre onlineverdenen sikker for alle brugere. De vigtigste overordnede tiltag, der er planlagt, er:

1 . Tilskyndelse til en koordineret strategi for undersøgelser på relevante områder. Der vil blive gjort en samordnet indsats for at bringe videnskabsfolk og eksperter, der arbejder med emnet børns sikkerhed på nettet, sammen på europæisk plan, stimulere internationalt samarbejde og koordinering og udarbejde ajourførte oversigter over forskning på eksisterende og nye områder.

2 . Indsamling af ajourførte oplysninger om børns brug af onlineteknologier. Der vil blive iværksat tiltag for at skaffe ajourførte oplysninger om børns brug af onlineteknologier og om, hvordan de og deres forældre og omsorgspersoner griber både muligheder og risici an. Tiltagene vil omfatte både kvantitative og kvalitative aspekter. De vil også sigte mod at samle større viden om børns og unges egne strategier for håndtering af risici i onlineverdenen, og vurdere, hvor effektive disse strategier er.

3 . Undersøgelser om overgreb mod børn i onlineverdenen. Aktiviteterne vil gå ud på at undersøge de tekniske, psykologiske og sociologiske aspekter af overgreb mod børn i onlineverdenen, herunder mobning, grooming, materiale, der viser seksuelt misbrug af børn, og nye adfærdsmønstre, der kan medføre risici for børn.

4 . Undersøgelse af effektive midler til at gøre brugen af onlineteknologier mere sikker. Aktiviteterne kan blandt andet omfatte undersøgelser og forsøg med metoder og redskaber til oplysning og bevidstgørelse, vellykkede sam- og selvreguleringsordninger, undersøgelser af, hvor virkningsfulde forskellige tekniske og ikke-tekniske løsninger er, samt andre relevante aspekter.

5 . Udbygning af den eksisterende viden om virkningerne af brugen af nuværende og fremspirende teknologier på børn og unge. Aktiviteterne skal give en bedre indsigt i de psykologiske, adfærdsmæssige og sociologiske virkninger på børn og unge, der bruger onlineteknologier. Undersøgelserne vil omfatte virkningerne af at blive udsat for skadevoldende indhold og adfærd, grooming og mobning, og vil dække forskellige platforme, fra computere og mobiltelefoner til spillekonsoller og andre nye teknologier, der vokser frem.

BILAG II VEJLEDENDE FORDELING AF BEVILLINGER

Bekæmpelse af ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet | 30-35 % |

Sikrere forhold i onlineverdenen | 5-10 % |

Oplysning og bevidstgørelse af offentligheden | 45-50 % |

Opbygning af en videnbase | 8-15 % |

1. BILAG IIIMETODER TIL GENNEMFØRELSE AF PROGRAMMET

(1) Kommissionen gennemfører programmet i overensstemmelse med det tekniske indhold, der er beskrevet i bilag I.

(2) Programmet gennemføres ved hjælp af foranstaltninger, der omfatter:

A. Aktioner med omkostningsdeling

1. Pilotprojekter og tiltag vedrørende bedste praksis; ad-hoc-projekter inden for områder af relevans for programmet, herunder projekter, der demonstrerer bedste praksis eller indebærer innovativ brug af eksisterende teknologi.

2. Net og nationale foranstaltninger, der bringer en bred vifte af berørte parter sammen med henblik på at sikre en europadækkende indsats samt at fremme koordineringsaktiviteter og videnoverførsel.

3. Undersøgelser over hele Europa, gennemført på et sammenligneligt grundlag, af, hvordan voksne og børn bruger onlineteknologier, de hermed forbundne risici for børn og virkningerne af skadevoldende fremgangsmåder på børn samt adfærdsmæssige og psykologiske aspekter med særlig vægt på seksuelt misbrug af børn i forbindelse med brug af onlineteknologier, undersøgelse af, hvilke risikosituationer der kan opstå fremover som følge af ændrede adfærdsmønstre og den teknologiske udvikling, mv.

4. Projekter vedrørende indførelse af teknologi.

B. Ledsageforanstaltninger

Ledsageforanstaltninger bidrager til gennemførelsen af programmet eller til forberedelse af fremtidige aktiviteter.

1. Benchmarking og opinionsundersøgelser, der gennemføres efter en metode, som sikrer at resultaterne er sammenlignelige, med det formål at fremskaffe pålidelige data om sikker brug af onlineteknologier for alle medlemsstater

2. Teknisk vurdering af teknologier, såsom filtrering, der har til formål at gøre brug af internettet og nye onlineteknologier mere sikker.

3. Undersøgelser til støtte for programmet og dets tiltag.

4. Udveksling af information gennem konferencer, seminarer, workshops eller andre møder samt forvaltning af grupper (”klynger”) af aktiviteter.

5. Formidling, informations- og kommunikationsaktiviteter.

(3) I henhold til artikel 2, stk. 2, litra e), kan internationale organisationer og juridiske personer hjemmehørende i tredjelande deltage i aktioner med omkostningsdeling, med eller uden støtte fra Fællesskabet, på følgende betingelser:

i) Foranstaltningen skal høre under et af indsatsområderne for det internationale samarbejde, der fastlægges i arbejdsprogrammet. Disse indsatsområder kan fastlægges ud fra tematiske og/eller geografiske kriterier.

ii) Arbejdsprogrammet kan fastlægge yderligere kriterier og betingelser, som internationale organisationer og juridiske personer hjemmehørende i tredjelande skal opfylde for at kunne modtage støtte fra Fællesskabet.

(4) Udvælgelsen af aktioner med omkostningsdeling sker på grundlag af forslagsindkaldelser, der offentliggøres på Kommissionens websted, og i overensstemmelse med de gældende finansieringsbestemmelser.

(5) Ansøgninger om fællesskabsstøtte skal, hvor det er relevant, ledsages af en finansieringsplan med en liste over alle elementerne i projekternes finansiering, bl.a. hvor stort et støttebeløb der ansøges om fra Fællesskabet, og oplysninger om eventuelle andre ansøgninger eller tilsagn om støtte fra andre kilder.

(6) Ledsageforanstaltninger gennemføres på grundlag af offentlige udbud i overensstemmelse med de gældende finansieringsbestemmelser.

FINANSIERINGSOVERSIGT

1. FORSLAGETS BETEGNELSE

Forslag til EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS AFGØRELSE om et flerårigt fællesskabsprogram til beskyttelse af børn, der bruger internet og andre kommunikationsteknologier

2. ABM/ABB-RAMME

Politikområde: Informationssamfundet

Aktivitet(er): Politik for elektronisk kommunikation og netsikkerhed

3. BUDGETPOSTER

3.1. Budgetposternes nummer og tekst (aktionsposter og dermed forbundne poster vedrørende teknisk og administrativ bistand (tidl. B..A-poster)):

09 02 02

09 01 04 04

3.2. Foranstaltningens og de finansielle virkningers varighed:

2009 – 2013

Budgetoplysninger (indsæt om nødvendigt flere rækker) :

Budget-post | Udgifternes art | Nye | EFTA-bidrag | Bidrag fra ansøgerlandene | Udgiftsom-råde i de finansielle overslag |

09 02 02 | Ikke-oblig. | Opdelte[39] | JA | JA | JA | Nr. 1A |

09 010 404 | Ikke-oblig. | Ikke-opdelte[40] | JA | JA | JA | Nr. 1A |

4. SAMMENFATNING AF RESSOURCERNE

4.1. Finansielle ressourcer

4.1.1. Sammenfatning af forpligtelsesbevillinger (FB) og betalingsbevillinger (BB)

i mio. EUR (3 decimaler)

Udgiftstype | Punkt | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n+5 og ff. | I alt |

Driftsudgifter[41] |

Forpligtelsesbevillinger (FB) | 8.1 | a | 10,7 | 10,7 | 10,7 | 10,7 | 10,7 | 53,5 |

Betalingsbevillinger (BB) | b | 5,08 | 6,61 | 9,55 | 10,05 | 22,21 | 53,5 |

Administrative udgifter inden for referencebeløbet[42] |

Teknisk og administrativ bistand (IOB) | 8.2.4 | c | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,5 |

SAMLET REFERENCEBELØB |

Forpligtelsesbevillinger | a+c | 11 | 11 | 11 | 11 | 11 | 55,0 |

Betalingsbevillinger | b+c | 0,3 | 5,38 | 6,91 | 9,85 | 10,35 | 22,21 | 55,0 |

Administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet[43] |

Personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IOB) | 8.2.5 | d | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 7,494 |

Administrative udgifter, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, ikke medtaget i referencebeløbet (IOB) | 8.2.6 | e | 0,067 | 0,067 | 0,067 | 0,067 | 0,067 | 0,024 | 0,359 |

Samlede anslåede finansielle omkostninger ved foranstaltningen

FB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | a + c + d + e | 12,316 | 12,316 | 12,316 | 12,316 | 12,316 | 1,273 | 62,853 |

BB I ALT, inkl. udgifter til personaleressourcer | b + c + d + e | 1,616 | 6,696 | 8,226 | 11,166 | 11,666 | 23,483 | 62,853 |

Samfinansiering

Hvis forslaget indebærer samfinansiering med medlemsstaterne eller med andre organer, angives der et skøn over beløbet for denne samfinansiering:

i mio. EUR (3 decimaler)

Samfinansierende organ | År n | n + 1 | n + 2 | n + 3 | n + 4 | n+5 og ff. | I alt |

…………………… | f |

FB I ALT, inkl. samfinansiering | a+c+d+e+f |

4.1.2. Forenelighed med den finansielle programmering

( Forslaget er foreneligt med den gældende finansielle programmering.

( Forslaget kræver omprogrammering af det relevante udgiftsområde i de finansielle overslag.

( Forslaget kan kræve anvendelse af bestemmelserne i den interinstitutionelle aftale[44] (dvs. fleksibilitetsinstrumentet eller revision af de finansielle overslag).

4.1.3. Finansielle virkninger på indtægtssiden

( Forslaget har ingen indflydelse på indtægterne

( Forslaget har finansielle virkninger - virkningerne for indtægterne er som følger:

i mio. EUR (1 decimal)

Forud for foranstaltningen [År n-1] | Efter foranstaltningens iværksættelse |

Personaleressourcer i alt | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 |

5. SÆRLIGE FORHOLD OG MÅL

5.1. Behov, der skal dækkes på kort eller lang sigt

Der er vedvarende behov for at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet, skabe sikrere forhold i onlineverdenen og sørge for, at brugerne er bevidste om risiciene og hvilke forholdsregler der bør træffes i en verden i løbende udvikling. Der er desuden behov for at udvide programmets rækkevidde, så der lægges særlig vægt på at beskytte sårbare børn i onlineverdenen, især mod "grooming" (hvor en person indleder et venskab med et barn med henblik på seksuelt misbrug) og cybermobning, der kan have alvorlige langtidsfølger for barnet. For at kunne løfte disse udfordringer har vi brug for større viden.

5.2. Merværdien af Fællesskabets engagement og forslagets sammenhæng med andre finansielle instrumenter og eventuel synergi

EU vil stimulere bedste praksis i medlemsstaterne ved at yde vejledning og støtte til benchmarking, etablering af netværk og udbygning af videnbasen på europæisk plan. Aktiviteterne på nationalt plan vil være med til at skabe en “multiplikatorvirkning”, så bedste praksis vinder større udbredelse. Brug af allerede afprøvede redskaber, strategier og teknologier samt adgang til ajourførte data på europæisk plan vil gøre tiltagene i de enkelte medlemsstater mere omkostningseffektive og give dem større gennemslagskraft.

Det er målet at skabe det størst mulige samspil mellem programmet og de nationale aktiviteter ved hjælp af netsamarbejde og EU-initiativer. De foreslåede aktiviteter bygger delvis på de resultater, der er opnået under tidligere foranstaltninger, og vil supplere tiltag, der er iværksat under andre EU-programmer og -initiativer ("Forebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet", "Aktive unge", Daphne III), idet det er hensigten at undgå overlapning og opnå størst mulig virkning.

5.3. Forslagets mål, forventede resultater og øvrige indikatorer set i forbindelse med ABM-rammen

Målene er følgende:

2. at bekæmpe ulovligt indhold og skadevoldende adfærd på nettet

3. at skabe sikrere forhold i onlineverdenen

4. at oplyse og bevidstgøre offentligheden

5. at opbygge en videnbase.

De operationelle mål omfatter delmål, der skal bidrage til at nå de overordnede mål:

Operationelle mål | Indikatorer |

Ulovligt indhold og skadevoldende adfærd/indhold |

Kontaktpunkter for offentligheden | Antal kontaktpunkter, dækningen af medlemsstaterne; antal anmeldelser, politiindgreb og nedlagte websider; graden af bevidsthed i befolkningen |

Skadevoldende adfærd på internettet | Graden af bevidsthed i befolkningen |

Tekniske redskaber | Antal projekter |

Sikrere forhold i onlineverdenen |

Den private sektors engagement | Antal møder/konferencer, der er afholdt/taget del i; antal selvreguleringstiltag |

Samarbejde mellem de berørte parter | Antal møder/konferencer, der er afholdt/taget del i; antal projekter og initiativer |

Oplysning og bevidstgørelse |

Tiltag for at sætte brugerne i stand til selv at tage vare på sikkerheden på nettet | Graden af bevidsthed blandt brugerne |

Koordineret indsats for at bevidstgøre brugerne og formidle oplysninger om sikkerhedsaspekter | Antal oplysningspunkter, dækningen af medlemsstaterne; antal medarbejdere, oplysningstiltag og berørte parter, som tiltagene når ud til; synlighed; graden af bevidsthed |

Metoder og redskaber til oplysning og bevidstgørelse | Antal metoder/redskaber, der er egnede til videre brug |

Inddragelse af børn i indsatsen for en sikrere onlineverden | Antal børn og af aktiviteter med deltagelse af børn |

Opbygning af en videnbase |

Koordinerede undersøgelser i hele EU | Antal temaer og lande, der dækkes |

Ajourført informationsbase | Antal projekter og publikationer |

Øget viden om børns egne strategier for håndtering af risici på nettet | Antal projekter og publikationer |

Undersøgelser om onlinerelateret seksuel udnyttelse af børn | Antal projekter og publikationer |

Alle aktionslinjer |

Samarbejde, udveksling af oplysninger, erfaringer og bedste praksis mellem de berørte parter på EU-plan og internationalt plan. | Antal møder/konferencer, der er afholdt/taget del i. |

5.4. Gennemførelsesmetode (vejledende)

( Central forvaltning

( Direkte af Kommissionen

Gennemførelsesordningerne følger den sædvanlige EU-fremgangsmåde i forbindelse med støtte og samfinansiering, der bygger på en detaljeret anmodning. Støtten tildeles efter offentliggørelse af indkaldelser af forslag og udbud.

6. OVERVÅGNING OG EVALUERING

6.1. Overvågningssystem

Gennemførelsen af programmet, herunder tilsyn, varetages af Kommissionens tjenestemænd. Tilsynet baseres på:

- oplysninger fra støttemodtagerne (aktivitetsrapporter og regnskaber)

- besøg hos projekterne

- tilbagemeldinger om programdeltagernes aktiviteter

- indbygget evaluering og resultatindikatorer for alle projekter og foranstaltninger

For meget kortvarige projekter, såsom seminarer og konferencer, vil der blive ført tilsyn på stedet, og der vil blive foretaget en ekstern evaluering på grundlag af tilfældigt udvalgte stikprøver og/eller risikofaktorer.

6.2. Evaluering

6.2.1. Forudgående evaluering

Der er gennemført en tilbundsgående konsekvensanalyse og en forudgående evaluering, herunder en cost-benefit-analyse, baseret på skrivebordsundersøgelser, spørgeundersøgelser, EU's egne undersøgelser, eksterne undersøgelser og offentlige høringer.

6.2.2. Forholdsregler efter en midtvejsevaluering eller efterfølgende evaluering

EU har været førende på dette område siden 1996. De hidtidige aktiviteter er blevet evalueret i flere omgange af uafhængige eksperter, der har understreget aktiviteternes væsentlige bidrag til indsatsen for at reducere risiciene for børn og anbefalet, at indsatsen videreføres.

Der er opstillet anbefalinger i evalueringsrapporterne og i forbindelse med Eurobarometerundersøgelserne. De høstede erfaringer er taget i betragtning ved fastlæggelsen af målene for det nye program og af programforanstaltningernes rækkevidde.

6.2.3. Regler for fremtidige evalueringer og deres hyppighed

Der vil blive gennemført en foreløbig evaluering midtvejs i programmet. Her vil programmets virkning og effektivitet blive vurderet, gennemførelsesstrategien vil blive taget op til fornyet overvejelse, og der vil — om nødvendigt — blive opstillet anbefalinger om omlægning af programmets foranstaltninger.

Ved programmets slutning vil der blive foretaget en efterfølgende evaluering, koncentreret om virkningerne af foranstaltningen.

7. FORHOLDSREGLER MOD SVIG

Afgørelser om støtte samt kontrakter mellem Kommissionen og støttemodtagerne vil indeholde bestemmelser om kontrol på stedet, dvs. i støttemodtagernes lokaler. Kontrollen gennemføres af Kommissionen eller Revisionsretten, der endvidere har beføjelse til at kræve dokumentation for udgifter som led i sådanne kontrakter, aftaler og retlige forpligtelser inden for et tidsrum på fem år efter kontraktperiodens udløb. Der vil blive foretaget revision på stedet, når det skønnes nødvendigt.

Støttemodtagerne forpligtes til at aflægge rapporter og regnskab. Disse analyseres, dvs. indholdet og udgifternes berettigelse vurderes, idet der tages hensyn til principperne for en forsvarlig økonomi og regnskabsføring.

Finansieringsaftalerne vedlægges oplysninger af administrativ og finansiel art, hvoraf det fremgår, hvilke typer udgifter der kan ydes støtte til ifølge sådanne aftaler. Hvor det er hensigtsmæssigt, vil EU’s dækning af visse udgiftselementer blive begrænset til udgifter, der reelt er afholdt, og som kan udpeges og kontrolleres i støttemodtagerens regnskaber. Herved lettes kontrollen og revisionen af projekterne.

Hvad angår offentlige indkøb, kan Kommissionen som foreskrevet i finansforordningen (artikel 93-96) pålægge kandidater eller tilbudsgivere, der befinder sig i en af de i situationer, som medfører udelukkelse fra at deltage, administrative eller økonomiske sanktioner.

8. RESSOURCER

8.1. Finansielle omkostninger i forbindelse med forslagets mål

Forpligtelsesbevillinger i mio. EUR (3 decimaler)

År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 |

Tjeneste-mænd eller midlertidigt ansatte[48] (XX 01 01) | A*/AD | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 | 4 |

B*, C*/AST | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 | 5 |

Personale[49], der finansieres over art. XX 01 02 | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 | 3 |

Andet personale[50], der finansieres over art. XX 01 04/05 |

I ALT | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 | 12 |

8.2.2. Opgavebeskrivelse

- Programforvaltning: indkaldelser af forslag, arbejdsprogram, interne procedurer i Kommissionen

- Projektstyring: tilsyn med gennemførelsesprocessen, overvågning af projektomkostningerne, teknisk bistand

- Tilrettelæggelse af og tilsyn med konferencer, workshopper og seminarer, oplysningskampagner, Sikkert Internet-dage og Forummet for Sikker Internetbrug

- Iværksættelse af aktiviteter, der ikke finansieres af programmet

- Samarbejde med relevante afdelinger i Kommissionen

8.2.3. Kilde til personaleressourcer (vedtægtsomfattede)

(Hvis der er tale om mere end en kilde, angives antal stillinger fra hver kilde)

( Stillinger, der i øjeblikket er afsat til forvaltningen af programmet, og som skal erstattes eller forlænges

( Stillinger, der er forhåndsallokeret i forbindelse med APS/FBF-proceduren for år n

( Stillinger, hvorom der skal ansøges i forbindelse med den næste APS/FBF-procedure

( Stillinger, som skal omfordeles under anvendelse af eksisterende ressourcer inden for den pågældende tjeneste (intern omfordeling)

( Stillinger, der er nødvendige i år n, men ikke forudset i APS/FBF-proceduren for det pågældende år

8.2.4. Andre administrative udgifter, der er medtaget i referencebeløbet (XX 01 04/05 – udgifter til administrativ forvaltning)

i mio. EUR (3 decimaler)

Budgetpost (nummer og betegnelse) | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

Anden teknisk og administrativ bistand | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,5 |

- intern |

- ekstern |

Teknisk og administrativ bistand i alt | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 0,3 | 1,5 |

8.2.5. Udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

Arten af personaleressourcer | År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. |

Tjenestemænd og midlertidigt ansatte (XX 01 01) | 1,053 | 1,053 | 1,053 | 1,053 | 1,053 | 1,053 |

Personale finansieret over artikel XX 01 02 (hjælpeansatte, nationale eksperter, kontraktansatte osv.) (oplys budgetpost) | 0,196 | 0,196 | 0,196 | 0,196 | 0,196 | 0,196 |

Samlede udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 1,249 | 1,249 |

Beregning – Tjenestemænd og midlertidigt ansatte Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1. Tjenestemænd og midlertidigt ansatte: 9 tjenestemænd * EUR 117 000 Personale finansieret over artikel XX 01 01: 2 kontraktansatte * EUR 63 000 og 1 national ekspert * EUR 70 000 |

Beregning – Personale, der finansieres over art. XX 01 02 Der henvises om fornødent til punkt 8.2.1. |

8.2.6. Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

i mio. EUR (3 decimaler)

År n | År n+1 | År n+2 | År n+3 | År n+4 | År n+5 og ff. | I ALT |

XX 01 02 11 01 — Tjenesterejser | 0,024 | 0,024 | 0,024 | 0,024 | 0,024 | 0,024 | 0,144 |

XX 01 02 11 02 – Møder og konferencer |

XX 01 02 11 03 — Udvalg[52] | 0,043 | 0,043 | 0,043 | 0,043 | 0,043 | 0,215 |

XX 01 02 11 04 – Undersøgelser og høringer |

XX 01 02 11 05 - Informationssystemer |

2 Andre forvaltningsudgifter i alt (XX 01 02 11) |

3 Andre udgifter af administrativ karakter (angiv hvilke, herunder budgetpost) |

Administrative udgifter i alt, undtagen udgifter til personaleressourcer og dermed forbundne udgifter (IKKE medtaget i referencebeløbet) | 0,067 | 0,067 | 0,067 | 0,067 | 0,067 | 0,024 | 0,359 |

Beregning – Andre administrative udgifter, der ikke er medtaget i referencebeløbet

Tjenesterejser — 30 tjenesterejser inden for EU pr. år x EUR 800

Udvalg — 2 møder pr. år x 1 deltager x 27 medlemsstater x EUR 800

[1] I denne begrundelse dækker udrykket “onlineteknologier” dels teknologier, der benyttes til at få adgang til internettet, og dels andre kommunikationsteknologier. Desuden kan visse former for indhold og tjenester som f.eks. videospil anvendes både med og uden netforbindelse, og begge former for brug kan være relevante i spørgsmålet om børns sikkerhed.

[2] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 276/1999/EF af 25. januar 1999:

http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/docs/html/decision/276_1999_EC.htm.

[3] Handlingsplanen for et sikrere internet 1999 – 2004, programmet Safer Internet plus 2004 – 2008.

[4] KOM(2006) 663 og "Final Evaluation Report of the Safer Internet Action Plan (2003-2004)", IDATE, maj 2006, s. 4:http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/docs/prog_evaluation/final_evaluation_report_en_siap_06112006.pdf.

[5] KOM(2006) 661.

[6] http://ec.europa.eu/saferinternet.

[7] Rådets henstilling 98/560/EF af 24. september 1998:http://europa.eu/scadplus/leg/en/lvb/l24030b.htm.

[8] Europa-Parlamentets og Rådets henstilling 952/2006/EF af 20. december 2006 (EUT L 378 af 27.12.2006).

[9] http://conventions.coe.int/Treaty/en/Treaties/Html/185.htm.

[10] Vedtaget af Ministerkomitéen den 12. juli 2007 på ministerrepræsentanternes 1002. møde".Konventionen blev åbnet for undertegnelse på de europæiske justitsministres konference den 25. og 26. oktober 2007.

[11] Rådets rammeafgørelse 2004/68/RIA af 20. januar 2004 om bekæmpelse af seksuel udnyttelse af børn og børnepornografi.

[12] Meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget, KOM(2007) 267 af 22.5.2007.

[13] KOM(2006) 367 af 4.7.2006.

[14] Rådets konklusioner 16457/07 af 12. december 2007.

[15] Meddelelsen om cyberkriminalitet, s. 9.

[16] http://www.iwf.org.uk/media/news.196.htm.

[17] http://www.interpol.int/Public/News/2007/ChildConf20070606.asp.

[18] Eurobarometerundersøgelse 2007: http://ec.europa.eu/information_society/activities/sip/docs/eurobarometer/qualitative_study_2007/summary_report_en.pdf.

[19] Aktivitet 3 ("Vigtige tendenser i samfundet og deres følgevirkninger") under tema 8 ("Samfundsøkonomiske videnskaber og humaniora").

[20] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 276/1999/EF af 25. januar 1999 (EFT L 33 af 6.2.1999, s. 1).

[21] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1151/2003/EF af 16. juni 2003 (EFT L 162 af 1.7.2003, s. 1).

[22] Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 854/2005/EF af 11. maj 2005 om et flerårigt fællesskabsprogram til fremme af en sikrere brug af internettet og nye onlineteknologier (EUT L 149 af 11.6.2005, s. 1).

[23] EUT C […] af […], s. […].

[24] EUT C […] af […], s. […].

[25] EUT C […] af […], s. […].

[26] KOM (2005) 229 endelig.

[27] KOM (2007) 170 endelig. Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-/radiospredningsvirksomhed.

[28] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/58/EF af 12. juli 2002 om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred i den elektroniske kommunikationssektor (EFT L 201 af 31.7.2002, s. 37-47).

[29] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel, i det indre marked, EFT L 178 af 17.7.2000, s. 1.

[30] EFT L 13 af 20.1.2004, s. 44.

[31] EFT L 270 af 7.10.1998, s. 48.

[32] EFT L 378 af 27.12.2006, s. 72.

[33] EFT L 33 af 6.2.1999, s. 1. Ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning 1151/2003/EF af 16. juni 2003.

[34] EFT L 162 af 1.7.2003, s. 1.

[35] EUT L 149 af 11.6.2005, s. 1.

[36] KOM(2001) 690, KOM(2003) 653 endelig og KOM(2006) 663 endelig.

[37] EFT L 184 af 17.7.1999, s. 23.

[38] EUT C 139 af 14.6.2006, s. 1.

[39] Opdelte bevillinger.

[40] Ikke-opdelte bevillinger.

[41] Udgifter, som ikke henhører under kapitel xx 01 i afsnit xx.

[42] Udgifter inden for artikel xx 01 04 i afsnit xx.

[43] Udgifter inden for kapitel xx 01, som ikke henhører under artikel xx 01 04 eller xx 01 05.

[44] Se punkt 19 og 24 i den interinstitutionelle aftale.

[45] Indsæt flere kolonner, hvis foranstaltningen varer længere end 6 år.

[46] Som beskrevet under punkt 5.3.

[47] Som beskrevet under punkt 5.3.

[48] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[49] Udgifter, der IKKE er medtaget i referencebeløbet.

[50] Udgifter, der er medtaget i referencebeløbet.

[51] Der skal henvises til den specifikke finansieringsoversigt for det eller de pågældende forvaltningsorganer.

[52] Oplys, hvilken type udvalg det drejer sig om, og hvilken gruppe det tilhører.