14.1.2010   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

CE 8/22

A.

der henviser til, at det af hensyn til lovgivningens kvalitet i stigende grad er nødvendigt, at Kommissionen får tillagt beføjelse til at udarbejde de ikke-væsentlige og mere tekniske aspekter af lovgivningen samt dennes hurtige tilpasning til tekniske fremskridt og økonomiske ændringer; der henviser til, at en sådan delegering af beføjelser bør gøres lettere ved at give lovgiveren de institutionelle midler til at kontrollere udøvelsen af disse beføjelser,

B.

der henviser til, at EU-lovgiveren indtil nu ikke havde andet valg end at anvende den gældende EF-traktats artikel 202 til at delegere sådanne beføjelser; der henviser til, at det ikke har været tilfredsstillende at anvende denne bestemmelse, eftersom der her henvises til Kommissionens gennemførelsesbeføjelser og de kontrolprocedurer, som disse beføjelser underkastes, samt at disse procedurer vedtages enstemmigt af Rådet efter blot en høring af Parlamentet; der henviser til, at disse kontrolprocedurer hovedsageligt er baseret på arbejdet i udvalg sammensat af tjenestemænd fra medlemsstaterne, og at Parlamentet var udelukket fra alle sådanne procedurer indtil vedtagelsen af Rådets afgørelse af 28. juni 1999, som ændret ved Rådets afgørelse 2006/512/EF,

C.

der henviser til, at der i artikel 2, stk. 2, i komitologiafgørelsen indføres foranstaltninger, når der i en basisretsakt, som er vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, indgår bestemmelser om generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i retsakten, herunder ved at lade nogle af disse bestemmelser udgå eller ved at supplere med nye ikke-væsentlige bestemmelser; der henviser til, at det er EU-lovgiverens opgave fra sag til sag at definere, hvilke væsentlige bestemmelser i den enkelte retsakt der alene kan ændres ved en lovgivningsprocedure,

D.

der henviser til, at de såkaldte »kvasi-lovgivningsmæssige« foranstaltninger med komitologiafgørelsen underlægges forskriftsproceduren med kontrol, hvor Parlamentet er fuldt inddraget i kontrollen af disse foranstaltninger og kan modsætte sig udkast til foranstaltninger forslået af Kommissionen, som går ud over de i basisretsakten fastsatte gennemførelsesbeføjelser, eller udkast, som ikke er forenelige med målet med eller indholdet af basisretsakten, eller som ikke respekterer subsidiaritetsprincippet eller proportionalitetsprincippet,

E.

der henviser til, at den nye procedure garanterer demokratisk kontrol med gennemførelsesforanstaltningerne, når disse har kvasi-lovgivningsmæssig karakter, idet begge medlovgivere, Parlamentet og Rådet, stilles på lige fod, hvorved der gøres en ende på et af de alvorligste aspekter ved EU's demokratiske underskud; der henviser til, at komitologiafgørelsen åbner mulighed for, at Kommissionen tillægges beføjelser til at tage sig af de mest tekniske aspekter ved lovgivningen og dennes tilpasning, hvorved lovgiveren kan koncentrere sig om de væsentligste aspekter og om at forbedre fællesskabslovgivningens kvalitet,

F.

der henviser til, at den nye forskriftsprocedure med kontrol ikke er frivillig, men obligatorisk, når gennemførelsesforanstaltningerne har den i artikel 2, stk. 2, i komitologiafgørelsen præciserede karakter,

G.

der henviser til, at den igangværende tilpasning af fællesskabsretten til komitologiafgørelsen endnu ikke er færdiggjort, da der endnu findes retsakter, der indeholder bestemmelser om gennemførelsesforanstaltninger, for hvilke den nye forskriftsprocedure med kontrol bør anvendes,

H.

der henviser til, at det ikke blot er gennemførelsesforanstaltninger, som tidligere var underlagt forskriftsproceduren, men også visse af de foranstaltninger, der var underlagt forvaltnings- eller høringsproceduren, som vil kunne falde ind under de i artikel 2, stk. 2, i komitologiafgørelsen fastsatte krav,

I.

der henviser til, at der med Lissabontraktaten indføres et normhierarki og skabes begrebet »delegerede retsakter«, når Kommissionen i en »lovgivningsmæssig retsakt (får) delegeret beføjelse til at vedtage almengyldige ikke-lovgivningsmæssige retsakter, der udbygger eller ændrer visse ikke-væsentlige bestemmelser i den lovgivningsmæssige retsakt«; der henviser til, at Lissabontraktaten ligeledes behandler gennemførelsesretsakter på en ny måde og navnlig fastlægger, at den fælles beslutningsprocedure mellem Parlamentet og Rådet skal benyttes som procedure ved vedtagelsen af den forordning, der fastsætter bestemmelserne for medlemsstaternes kontrol over gennemførelsesretsakterne,

J.

der henviser til, at implementeringen af de tilsvarende bestemmelser i Lissabontraktaten vil kræve en intens og kompleks interinstitutionel forhandling, og at den nuværende tilpasningsproces derfor bør fuldføres så hurtigt som muligt og under alle omstændigheder før Lissabontraktatens ikrafttræden,

K.

der henviser til, at det efter Lissabontraktatens eventuelle ikrafttræden vil blive nødvendigt at gå videre med en ny — og mere kompleks — tilpasning af EU-regelværket til bestemmelserne i artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde om delegering af retsakter; der henviser til, at selv om definitionen af udtrykket »delegeret retsakt« i Lissabontraktaten ligner begrebet en »kvasi-lovgivningsmæssig« foranstaltning, som indgår i komitologiafgørelsen, er de to begrebet ikke identiske, og de procedureordninger, der er fastlagt i disse to instrumenter, er helt forskellige; som følge heraf kan den igangværende tilpasning ikke anses for at udgøre en nøje præcedens for fremtiden,

L.

der med samme begrundelse henviser til, at resultaterne af den igangværende tilpasning for så vidt angår den enkelte retsakt ikke kan anses som en præcedens for fremtiden,

M.

der henviser til det nyttige i, at institutionerne enes om en standardformulering for delegerede retsakter, som Kommissionen regelmæssigt kan medtage i udkastet til retsakt, selvom det vil stå lovgiverne frit for at ændre den; der henviser til nødvendigheden af at benytte den fælles beslutningsprocedure til at vedtage den retsakt, som fastsætter bestemmelserne for medlemsstaternes kontrol med gennemførelsesretsakter i overensstemmelse med artikel 291 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde,

1.

anmoder Kommissionen om på grundlag af de relevante artikler i EF-traktaten at forelægge Parlamentet forslag til retsakter til afslutning af komitologitilpasningen; opfordrer til, at disse forslag udarbejdes på basis af interinstitutionelle drøftelser og med henblik på især at behandle den i bilaget hertil anførte liste over retsakter;

2.

opfordrer Kommissionen til at forelægge de forslag til retsakter, der modsvarer formålet at bringe de resterende retsakter i overensstemmelse med komitologiafgørelen, især dem, der er opført på listen i bilaget hertil;

3.

anmoder Kommissionen om, såfremt den igangværende tilpasningsprocedure ikke afsluttes inden Lissabontraktatens ikrafttræden, at fremlægge de forslag til relevant lovgivning, der er nødvendige for at tilpasse de retsakter, som på det tidspunkt endnu ikke er blevet tilpasset, til den i artikel 290 i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde fastsatte nye ordning;

4.

anmoder Kommissionen om under alle omstændigheder efter Lissabontraktatens ikrafttræden at fremlægge de relevante lovgivningsforslag, der er nødvendige for at tilpasse hele EU-regelværket til denne nye ordning;

5.

anmoder Kommissionen om så hurtigt som muligt at fremlægge udkastet til det forslag til forordning, som i overensstemmelse med artikel 291, stk. 3, i traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde på forhånd fastsætter de generelle regler og principper for, hvordan medlemsstaterne skal kontrollere Kommissionens udøvelse af gennemførelsesbeføjelser;

6.

anmoder om, at Europa-Parlamentet tildeles yderligere ressourcer til alle komitologiprocedurerne, ikke blot i den nuværende overgangsperiode, men også som forberedelse til Lissabontraktatens eventuelle ikrafttræden, med henblik på at sikre at enhver komitologiprocedure mellem de tre institutioner fungerer tilfredsstillende;

7.

bekræfter, at disse anmodninger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

8.

pålægger sin formand at sende denne beslutning og den medfølgende liste til Kommissionen, Rådet samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.