30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/113

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder Kommissionens initiativ om at ændre såvel procedurerne for tildeling af projektstøtte som forvaltningen af programmet »Aktive unge«, hvilket burde sikre en hurtigere fordeling af midlerne til dem, der ansøger om støtte under programmerne.

1.2

Udvalget er enigt i beslutningen om at fravige den oprindeligt planlagte procedure, idet langstrakt beslutningstagning, den langvarige projektevaluering og programudvalgets og de nationale organers efterprøvning af data i bedste fald betyder forsinkelser og i værste fald meget store finansielle problemer, således at nogle af de ansøgende organisationer går konkurs, og at de til rådighed værende midler ikke anvendes.

2.1

Programmet »Aktive unge« for perioden 2007-2013 er vedtaget ved Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1719/2006/EF og er et EU-program for ikke-formel læring. Det retter sig først og fremmest til dem, for hvem ikke-formel læring er den eneste mulighed for personlig udvikling og tilegnelse af den viden og de færdigheder, der er nødvendige i den moderne verden.

2.2

De overordnede mål med programmet er at gøre op med de forhindringer, fordomme og stereotyper, der findes blandt de unge, og at fremme deres bevægelighed og et aktivt medborgerskab i en form for dynamisk læringsproces. Programmet medfinansierer initiativer, der støtter de unge i deres personlige udvikling. Det fremmer initiativer til støtte for lokalsamfundet og medvirker til at skabe større tolerance. Det tilskynder de berørte personer til at iværksætte forskellige initiativer, der fremmer ideen om et forenet Europa.

2.3

Det er Kommissionen, der har det endelige ansvar for, at programmet »Aktive unge« fungerer. Den står for den daglige forvaltning af budgettet og fastlægger prioriteterne, målene og kriterierne for programmet. Derudover er den ansvarlig for at udstikke retningslinjerne for og overvåge programmets samlede gennemførelse samt tiltag iværksat som opfølgning på projekter og programevalueringer på EU-niveau.

2.4

Kommissionen har endvidere til opgave at overvåge og koordinere de nationale organers aktiviteter, dvs. de aktiviteter, der udføres af de kontorer, der er udnævnt og oprettet af de myndigheder, der er ansvarlige for ungdomspolitikken i de lande, der deltager i programmet.

2.5

EU's medlemsstater og de andre deltagende lande forvalter i fællesskab programmet »Aktive unge« særligt via det programudvalg, hvortil de udnævner repræsentanter. Det er også myndighederne i disse lande, der udpeger de nationale organer og overvåger deres aktiviteter, sidstnævnte i fællesskab med Kommissionen.

2.6

Programmet »Aktive unge« gennemføres hovedsagelig på decentraliseret vis for at gøre det muligt at arbejde så tæt som muligt sammen med modtagerne og indrette sig efter de særlige ordninger og forhold, der gælder for de unge i de enkelte lande. Der er oprettet et nationalt organ i hvert af de deltagende lande. De nationale organer er ansvarlige for at fremme og gennemføre programmet på nationalt niveau, og fungerer som forbindelsesled mellem Kommissionen, projektlederne på nationalt, regionalt og lokalt niveau og de unge.

2.7

Projektledere, som ønsker at modtage støtte, skal følge en procedure for indkaldelse af forslag, der er fastlagt og offentliggjort af de nationale organer, og hvorunder det efterfølgende er Kommissionen, der træffer afgørelse om udvælgelse af forslag, der skal modtage støtte. Da der er tale om gennemførelsesforanstaltninger for programmet, skal de følge en bestemt procedure på interinstitutionelt plan.

2.8

I de retsakter som Rådet vedtager, tildeler det Kommissionen beføjelser til at gennemføre de forskrifter, som Rådet fastlægger, og kan opstille visse nærmere proceduremæssige vilkår for udøvelsen af disse beføjelser. Disse nærmere vilkår går under betegnelsen udvalgsproceduren. Det drejer sig om obligatorisk høring af et udvalg i forbindelse med gennemførelsesforanstaltningerne, som er fastlagt i basisretsakten. Kommissionen råder, allerede før høringen afsluttes, formelt over de midler, der er øremærket til projektet. Udvalget, som vurderer projekterne, består af repræsentanter for medlemsstaterne, og har en repræsentant fra Kommissionen som formand.

2.9

Der findes en række forskellige udvalgsprocedurer. I basisretsakten, som er grundlaget for Kommissionens gennemførelsesbeføjelser, kan indgå anvendelse af disse forskellige procedurer i iværksættelsen af gennemførelsesforanstaltningerne.

3.1

Udvalget bifalder Kommissionens initiativ om at ændre såvel procedurerne for tildeling af projektstøtte som forvaltningsprocedurerne. Europa-Parlamentets indsigelsesret i forbindelse med gennemførelsen af retsakter vedtaget efter den fælles beslutningsprocedure, hvorefter det kan modsætte sig foranstaltninger, som Kommissionen har planlagt, betyder ikke blot, at det har et ansvar for projektet, men er tillige en sikkerhedsmekanisme i forbindelse med den fælles beslutningstagning.

3.2

Europa-Parlamentet har en måned til at gennemgå et udkast til en foranstaltning, inden Kommissionen træffer beslutning i overensstemmelse med den procedure, der er fastlagt i Rådets beslutning.

3.3

Den forvaltningsprocedure, der i øjeblikket anvendes for programmet »Aktive unge« for perioden 2007-2013, gælder alle afgørelser, herunder også afgørelser om tildeling af store støttebeløb, politisk følsomme projekter og støtte, der beløber sig til mere end 1 mio. EUR, såvel som støtte til mindre projekter.

3.4

Kommissionen foreslår, at afgørelser om mindre projekter, der ikke overstiger 1 mio. EUR, ikke skal følge udvalgsproceduren. Til gengæld forpligter Kommissionen sig til straks at orientere programudvalget og Europa-Parlamentet om alle afgørelser om udvælgelser, der ikke har været underlagt forvaltningsproceduren. EØSU bakker fuldt op om denne erklæring rettet til Rådet og Europa-Parlamentet.

3.5

Udvalget er enigt i beslutningen om at fravige denne procedure ved mindre projekter, idet langstrakt beslutningstagning, den langvarige projektevaluering og programudvalgets og de nationale organers efterprøvning af data i bedste fald betyder forsinkelser og i værste fald meget store finansielle problemer, at nogle af de ansøgende organisationer går konkurs, og at de til rådighed værende midler ikke anvendes.

3.6

På baggrund af de statistiske oplysninger indhentet fra de nationale organer konstaterer udvalget, at langt størstedelen af ansøgningerne om støtte kommer fra små organisationer, foreninger og fonde, for hvem hele proceduren og ventetiden på resultaterne er så tids- og omkostningskrævende, at man på længere sigt vil kunne konstatere faldende interesse for programmet. De administrative omkostninger forbundet med programmet kan i fremtiden have negativ virkning for budgettet.

3.7

EØSU er enigt i Kommissionens argumenter, som giver en præcis vurdering af høringsproceduren i denne sammenhæng. Projekter iværksættes normalt inden for en meget kort tidsfrist efter indsendelsen af en anmodning, hvorfor en høring, der varer mindst to til tre måneder, kan bringe gennemførelsen af mange projekter i fare, hvilket vil have en negativ virkning for programmet som helhed.

3.8

EØSU hilser det endvidere velkomment, at programudvalget har indvilget i at ændre sin forretningsorden for at nedbringe den tid, der medgår til høringer vedrørende de afgørelser om udvælgelse, som foregår efter rådgivningsproceduren. Udvalget anvender nu skriftlig procedure og har fem dage til at udtale sig om afgørelser om udvælgelse, som det får forelagt til udtalelse. Europa-Parlamentet har tillige accepteret en midlertidig ordning, som sidste sommer nedbragte tidsfristen for indsigelsesretten fra en måned til fem dage. Disse løsninger har gjort det muligt for Kommissionen at fremskynde udvælgelsen af projekter, der skal gennemføres, men de betragtes som midlertidige ordninger.

3.9

I lyset af ovenstående argumenter bør den nuværende høringsprocedure afskaffes, og i stedet skal programudvalget og Europa-Parlamentet straks orienteres om Kommissionens afgørelser om udvælgelse i overensstemmelse med den ovenfor nævnte erklæring fra Kommissionen.