30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/106

1.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg hilser Kommissionens forslag om at gøre 2010 til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse velkomment. Det er et værdifuldt initiativ, der handler om at øge offentlighedens opmærksomhed om vedvarende fattigdomslommer og marginalisering i Europa og om at skabe støtte til effektive måder til at bekæmpe disse problemer på.

1.2

EØSU ser positivt på den flerstrengede tilgang til fattigdom og social udstødelse, som ikke udelukkende kan henføres til de fortsatte indkomstforskelle. Hvis man effektivt skal formidle budskabet om, at fattigdom og social udstødelse er uacceptabelt på et så rigt kontinent som Europa, og samtidig opnå offentlig støtte til at løse disse problemer effektivt, bør begivenhederne i tilknytning til år 2010 ud over relativ fattigdom tage udgangspunkt i fattigdomsmålinger, der viser omfanget af den reelle materielle fattigdom, hvilke områder der er ramte, og hvor dybt problemet stikker, samtidig med at man tager hensyn til forskellene på tværs af EU.

1.3

Det europæiske år 2010 bør have nogle klare, omhyggeligt udvalgte overordnede temaer. For det første er der behov for bedre sociale støtteordninger og -programmer, hvis fattigdom og social udstødelse skal mindskes via faglig og social aktivering. Socialpolitik er nemlig en ægte produktionsfremmende faktor. For det andet er mindskelse af fattigdom og social udstødelse i alle borgeres interesse, og derfor bør alle bidrage til at nå denne målsætning. Det skal imidlertid på ingen måde aflede opmærksomheden fra, at det først og fremmest er en politisk opgave at bekæmpe fattigdom og marginalisering, hvilket betyder, at det er en opgave, der tilfalder institutioner på statsligt og decentralt niveau samt alle samfundsaktører.

1.4

Det europæiske år 2010 bør være en lejlighed til at øge offentlighedens opmærksomhed om dels behovet for at modernisere og styrke den europæiske sociale model dels de deraf følgende konsekvenser. Aktiv integration er et afgørende element, hvis man ønsker at opretholde og konsolidere samhørigheden og solidariteten i samfundet i en tid med global krise på finans- og fødevaremarkederne og demografiske ændringer i Europa. Det vil imidlertid kræve, at mange europæere ændrer deres nuværende livsstil. Der er stigende frygt for manglende jobtryghed. Begivenhederne i tilknytning til år 2010 bør bruges til at skabe bredere tilslutning til disse reformer blandt befolkningen.

1.5

Det europæiske år 2010 bør også tjene som forum for en offentlig debat om, hvordan man kan værne om og fremme social samhørighed i en situation, hvor indkomstforskellene blandt europæerne er stigende. Det vil kræve innovative, sammenhængende offentlige politikker.

Deres virkning vil være afhængig af fortsat inddragelse af arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationerne såvel som borgernes aktive inddragelse og deltagelse i opbygningen af lokalsamfundene.

1.6

EØSU mener, at den operationelle del af det planlagte initiativ et godt udtænkt. Det er værd at nævne, at forslaget tager behørigt hensyn til landespecifikke forhold, der kræver nært samarbejde med arbejdsmarkedets parter og andre civilsamfundsinstitutioner såvel som direkte deltagelse af personer, der er ramt af fattigdom og social udstødelse.

1.7

EØSU bifalder, at de midler, der er øremærket til gennemførelse af målsætningerne for år 2010 er det største beløb, der nogensinde er afsat til et sådant initiativ i EU. I betragtning af omfanget af de planlagte foranstaltninger opfordrer udvalget ikke desto mindre til, at beløbet øges.

2.1

Formålet med forslaget om at udpege 2010 til europæisk år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse er at bidrage til at nå målsætningen om at gøre »en markant indsats for at få udryddet fattigdommen«, som blev opstillet i Lissabon-strategien og bekræftet i EU's nye social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for 2005-2010 (2).

2.2

Foranstaltninger i tilknytning til det europæiske år vil være koncentreret om fire mål: (1) anerkendelse af, at fattige og socialt udstødte har ret til en værdig tilværelse og til at deltage i samfundet, (2) medansvar, dvs. at alle borgere i samfundet påtager sig et fælles ansvar for at bekæmpe fattigdom og marginalisering, (3) samhørighed, troen på at bevarelse af den sociale samhørighed er i alles interesse og (4) engagement, bekræftelse af EU's politiske vilje til at sætte bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse højt på dagsordenen.

2.3

Disse foranstaltninger, der skal træffes på EU-plan og på nationalt plan, vil omfatte møder og konferencer, oplysnings- og reklamekampagner samt undersøgelser og rapporter. De bør inddrage alle interessenterne og give mulighed for, at behovene og synspunkterne hos de personer, der er ramt af fattigdom og udstødelse, kommer frem i lyset og bliver hørt.

2.4

Et beløb på 17 millioner EUR fra EU-budgettet er blevet øremærket til projekter, der vedrører det europæiske år. Med tilføjelse af en forventet samfinansiering fra offentlige og private organisationer i medlemsstaterne kan dette tal nå op på 26 175 000 EUR.

3.1

Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bifalder Kommissionens forslag, som, hvis det gennemføres korrekt, kan øge offentlighedens opmærksomhed og fremme offentlig debat om, hvordan man målrettet og effektivt kan bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

3.2

EØSU mener, at det europæiske års tema er vigtigt og aktuelt. Det vil ikke alene blive bemærket af offentligheden, men også bidrage til at bevare fokus. EØSU støtter de overordnede, detaljerede mål, de specifikke emner for det europæiske år samt de foreslåede gennemførelsesmetoder. Nedenstående bemærkninger har til formål at forbedre det europæiske års synlighed i offentligheden og dets politiske gennemslagskraft.

3.3

De europæiske borgeres livskvalitet kan kun bevares og forbedres, hvis befolkningen erkender, at det er nødvendigt at takle fattigdom og social udstødelse effektivt i det relativt velhavende Europa. Tiltagene i tilknytning til det europæiske år bør styrke dette engagement hos europæere i alle sociale og økonomiske lag.

3.4

Det er derfor vigtigt, at tiltagene i forbindelse det europæiske år baseres på den viden og de erfaringer, der er indvundet siden den europæiske strategi til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse blev lanceret af Det Europæiske Råd i Nice i 2000. Der bør sikres synergi med de arrangementer, der organiseres af andre, f.eks. Europarådet i forbindelse med rapporten fra taskforcen på højt plan om social samhørighed i det 21. århundrede (3), og FN i forbindelse med den årlige fejring af den internationale dag til bekæmpelse af fattigdom, den 17. oktober.

3.5

EØSU minder om, at en række spørgsmål og emner, som det har behandlet i tidligere udtalelser (4), bør finde deres retmæssige plads blandt årets tiltag.

I det følgende uddyber EØSU visse aspekter af disse ideer, som er særligt relevante for aktiviteterne i tilknytning til det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse.

3.6

Der bør i løbet af det europæiske år sættes fokus på følgende tiltag, der kan få positiv virkning:

4.1

Beslutningen om at indføre et år til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse understreger det faktum, at 78 mio. mennesker i EU, dvs. 16 % af befolkningen, trues af fattigdom. EØSU mener, at en effektiv formidling af det politiske budskab vedrørende det europæiske år kræver, at der udover den almindeligt anvendte indikator for den relative indkomstfattigdom henvises til og anvendes andre fattigdomsmålinger, der viser omfanget af den reelle materielle fattigdom, som mange europæere fortsat lever i. Aktiviteterne i tilknytning til det europæiske år bør derfor ligeledes henvise til en bred vifte af indikatorer for relativ og absolut fattigdom for at gøre befolkningen bevidst om, hvilke forhold målingerne afspejler, og fremme en erkendelse af, at disse forhold er uacceptable.

4.2

EØSU påpeger endvidere, at de anvendte indikatorer »beskriver« problemet med fattigdom og social udstødelse. Med de udfordringer, den sociale samhørighed står over for i EU, og den deraf følgende modernisering af den europæiske sociale model, er det vigtigt, at de pågældende indikatorer afføder en velafvejet politisk reaktion i form af en bedre indkomstfordeling, ordentligt finansieret og styret flexicurity på arbejdsmarkedet og aktiv integration. EØSU har foreslået denne »dynamiske model« for social- og beskæftigelsespolitikker i en af sine tidligere udtalelser (8).

4.3

EØSU ser positivt på, at Kommissionen har indset, at de mange forskellige former for fattigdom og social udstødelse kræver passende foranstaltninger. I meddelelsen om den europæiske social- og arbejdsmarkedspolitiske dagsorden for perioden 2005-2010, som blandt andet har til formål at overtale medlemsstaterne til at konsolidere, integrere og effektivisere foranstaltningerne til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse, supplerede Kommissionen med rette indikatoren for relativ fattigdom med indikatoren for vedvarende fattigdom (9). Ved senere at foreslå, at social beskyttelse, sundhedspleje og langvarig pleje også skulle underlægges øget koordinering, gjorde Kommissionen opmærksom på behovet for, at der lægges større vægt på »indikatorer til overvågning af fattigdom« (10).

4.4

I betragtning af ovenstående mener EØSU, at det europæiske år for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse i 2010 bør baseres på fattigdomsmålinger, som i højere grad afspejler graden af fattigdom, de berørte områder samt problemets omfang. Dette vil øge den offentlige opmærksomhed om og støtte til de arbejdsmarkeds- og socialpolitikker på EU-plan og nationalt plan, som hjælper enkeltpersoner og samfund, der er truet eller berørt af dyb og absolut fattigdom (11).

5.1

Fattigdom er et mangefacetteret problem, der indeholder risici, som er ujævnt fordelt i samfundet. Specielt når flere risici optræder samtidigt, gør de visse grupper særligt sårbare.

5.2

Fattigdom hænger normalt sammen med arbejdsløshed, og navnlig langtidsledighed. Som der også står i den fælles rapport om social sikring og social integration fra 2007 »er et job [derfor] den bedste sikring mod fattigdom og social udstødelse …« (12), men som der også står i rapporten, kan det ikke være den eneste form for sikring. Fænomenet med fattige arbejdstagere understreger dette med al ønskelig tydelighed.

5.3

Fattigdom kan også hænge sammen med dårlige kvalifikationer eller mangel på de kvalifikationer, der kræves til et ledigt job, eller utilstrækkelige kvalifikationer til at varetage et kvalificeret job, der giver en tilstrækkelig løn. Særligt udsatte grupper er unge, særligt dem der er gået tidligt ud af skolen, og ældre arbejdstagere.

5.4

Folk kan blive fanget i en fattigdomsfælde pga. af dårligt strukturerede indkomststøttesystemer, som virker demotiverende for at deltage i det officielle arbejdsmarked og i sidste ende også henviser dem til fattigdom, når de bliver gamle.

5.5

Familiestrukturen kan også være en risikofaktor: familier med en enkelt forsørger, specielt når der er tale om eneforældre, og familier med tre eller flere børn. Opløsning af familien eller tab af job, der fører til tab af hjemmet, kan være en potentielt farlig situation.

5.6

Ligeledes er personer med dårligt helbred (f.eks. pga. alder), kognitive begrænsninger, personer med handicap, specielt hvis de har dårlige kvalifikationer, og stofmisbrugere ligeledes meget udsatte grupper.

5.7

Personer, der er bosiddende i periferien eller andre underprivilegerede områder, er ligeledes truede.

5.8

Indvandrere og etniske mindretal udgør en særlig kategori af fattigdomstruede, som ofte har utilstrækkelige sociale og sproglige færdigheder og/eller ikke er tilstrækkeligt tilpasset kulturelt, og derudover også kan være udsat for diskrimination.

5.9

De ovenfor nævnte eksempler viser udfordringens omfang og de mange faktorer, der spiller ind i en effektiv politisk respons. Hvis fattigdom og social udstødelse effektivt skal mindskes, skal indsatsen fra offentlige myndigheder på alle niveauer suppleres med en indsats fra arbejdsmarkedets parter, civilsamfundsorganisationer og de enkelte borgere. Eksemplerne afslører også et paradoks: hvis samtlige raske personer skal integreres i samfundet primært via beskæftigelse for at bidrage til Europas økonomiske vækst og modvirke tilbagegangen i befolkningstallet, er der behov for flere og bedre støttesystemer og ikke færre. Det bør være de to overordnede temaer for det europæiske år.

5.10

EØSU mener, at de overordnede og de specifikke mål for året såvel som de udvalgte aktivitetstemaer sigter mod at nå en ny balance mellem samfundets krav om, at den enkelte skal være økonomisk aktiv, og den enkeltes behov for tryghed. Behovet for denne tilpasning er en følge af globaliseringen, demografiske ændringer, teknologiske fremskridt og udviklingen af det europæiske arbejdsmarked, som har medført væsentlige ændringer i mange europæeres livsstil. Derudover er det nødvendigt at modernisere og forbedre arbejdsmarkeds– og socialpolitikkerne for at bane vej for de nødvendige ændringer og for at give folk et bæredygtigt og korrekt styret og finansieret sikkerhedsnet. Mens nogle udnytter mulighederne på de nye arbejdsmarkeder og i de nye aktiveringsprogrammer, opfatter andre dem som en trussel mod deres sociale og professionelle status. EØSU mener, at arrangementerne i år 2010 bør se på disse oprigtige bekymringer (13).

5.11

Hvad angår personer, der trues af arbejdsløshed eller social udstødelse, gør den nuværende vægtning af aktivering af alle arbejdsdygtige personer det muligt for samfundet at udnytte disse personers talenter og samtidig imødekomme den enkeltes behov for faglig og social fremgang (14). Udover en passende indkomststøtte bør der lægges større vægt på bedre adgang for alle til sociale ydelser, navnlig ydelser, som hjælper enkeltpersoner med at forbedre, opdatere eller ændre deres kvalifikationer, eller som hjælper dem med at bevare deres helbred. For at nyde godt af disse muligheder skal den enkelte imidlertid i langt højere grad end tidligere bidrage med personlig indsats, aktivitet, tankevirksomhed og samarbejde med forskellige støttetjenester. Der er et ægte behov for at formidle formålet med politikker, der kræver en sådan indsats, hvis man vil opnå offentlig støtte dertil (15). Foranstaltninger i forbindelse med år 2010 bør bidrage til at nå dette mål. Målene med det europæiske år skal bedre afspejle, hvilken betydning en aktiv politik til bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse har for opnåelse af målene for EU's strategi for vækst og beskæftigelse (16). Det faktum, at en moderniseret og styrket socialpolitik forbedrer arbejdsmarkedets funktionsmåde og bidrager til jobskabelse, bør formidles bedre og bør klart fremhæves i foranstaltningerne omkring år 2010. Det samme gælder det faktum, at korrekt udformede foranstaltninger til indkomststøtte gavner dem, der er truet af arbejdsløshed og social marginalisering, ved at mindske de forskellige former for pres, der skubber dem ud af det officielle arbejdsmarked; de bidrager med andre ord til at mindske undergrundsøkonomien.

5.12

Forslaget til afgørelse indeholder adskillige erklæringer, som kræver yderligere præcisering.

5.13

EØSU peger på, at man ved at henvise til »børn, enlige forældre, ældre, migranter og etniske minoriteter, handicappede, hjemløse, indsatte, voldsramte kvinder og børn samt stofmisbrugere« (17) som grupper, der er i særlig risiko for fattigdom og social udstødelse, uden at præcisere dette nærmere, risikerer at opnå det modsatte af, hvad man ville. Disse grupper omfatter både mennesker, der trues af fattigdom, og mennesker, der ikke trues af fattigdom. Som tidligere sagt, er det ofte et spørgsmål om mangel på de fornødne kvalifikationer og/eller et højt antal familiemedlemmer pr. forsøger, der gør, at disse kategorier af mennesker er truet af fattigdom.

6.1

Det europæiske år 2010 kan også give stødet til en offentlig debat om de aktuelle og nye udfordringer, som den sociale solidaritet og sociale samhørighed vil blive stillet over for i en tid, hvor Europa bevæger sig i retning af et videnssamfund og en vidensøkonomi og samtidig skal klare de demografiske ændringer (18). Sådanne tanker er specielt påkrævede på et kontinent, som faktisk har midlerne til afgørende at mindske fattigdom og social udstødelse.

6.2

Imidlertid har alt for mange unge mennesker ved endt skolegang ikke de fornødne sproglige og matematiske kvalifikationer til at få en succesfuld karriere i den nye økonomi. Der er behov for effektive midler til ikke alene at forhindre, at de marginaliseres socialt, men også for at imødekomme erhvervslivets efterspørgsel efter veluddannede arbejdstagere. Dertil kommer, at Europa oplever en stigende opsplitning af arbejdsmarkedet med et højtuddannet, højtlønnet segment og et kortuddannet, lavtlønnet segment, hvilket fører til lønforskelle. Det er nødvendigt at udvikle og få europæerne til at acceptere en vision om at opretholde social retfærdighed og social samhørighed og samtidig bevare EU's konkurrenceevne i international sammenhæng.

6.3

Regeringernes topstyrede foranstaltninger vil ikke kunne sikre social samhørighed, medmindre de suppleres med befolkningens græsrodsinitiativer. På samme måde som Det Europæiske Råd i Nice i 2000 anerkendte civilsamfundsorganisationers deltagelse som nøglen til effektivt at mobilisere bestræbelser på at bekæmpe fattigdom og social udstødelse, mener EØSU nu, at betydningen af borgernes individuelle engagement i at opbygge lokalsamfund skal anerkendes og fremmes hele året igennem. I den sammenhæng vil det være vigtigt at formidle det budskab, at den enkelte borgers engagement er i alle borgeres interesse, uanset deres økonomiske eller sociale status.

6.4

EØSU minder om sin udtalelse om volontørtjenester, hvor det bl.a. siges, at »Regeringerne og medlemsstaterne bør tilskyndes til at udforme en national politik for de frivillige aktiviteter og en strategi for, hvordan disse aktiviteter kan fremmes og anerkendes direkte. Denne nationale politik for de frivillige aktiviteter bør også etablere en infrastruktur omkring aktiviteterne.« (19) Dermed være sagt, at folk, der ønsker at stille deres tid og evner til rådighed for de samfund, de bor i, i hvert fald ikke bør afskrækkes fra at gøre det pga. juridiske eller bureaukratiske hindringer (20). Selv om EØSU fortsat mener, at volontørtjeneste fortjener et særskilt europæisk år, bør relevante aspekter af borgernes aktive deltagelse også fremhæves i forbindelse med arrangementerne i år 2010.

6.5

EØSU opfordrer på det kraftigste til at undgå, at aktiviteterne omkring år 2010 giver det indtryk, at kravene om at gøre en indsats for at komme ud af arbejdsløshed og fattigdom (og dermed bidrage til samhørighed i samfundet) med de politikker, der nu føres med flexicurity og aktiv inddragelse, kun gælder arbejdsgiverne, regeringerne og dem, der er omfattet af arbejdsmarkedsprogrammerne og de sociale beskyttelsesprogrammer. Tværtimod bør de fastslå budskabet om, at dette ansvar ligger hos den enkelte borger.

6.6

Et andet forhold, som det er værd at overveje, er, at social samhørighed i en situation med vedvarende og endog tiltagende økonomiske forskelle også kan fremmes gennem udvikling af offentlige rum af høj kvalitet (byområder, skoler, universiteter, biblioteker, parker, rekreative områder), hvor personer med forskellig baggrund og social og økonomisk status kan mødes og tilbringe tid.

6.7

Størstedelen af de nye udfordringer og dilemmaer, som den sociale samhørighed og de offentlige politikker står over for, kan behandles under de generelle målsætninger i udkastet til afgørelse. De bør imidlertid formuleres bedre, så de kan skabe en nyttig offentlig debat i løbet af år 2010. De mulige foranstaltninger til fremme af social samhørighed, som er foreslået her, vil kunne supplere 2010-debatten om idéerne med aktiv social integration og effektive arbejdsmarkedspolitikker.

7.1

EØSU mener, at det foreslåede koncept for det europæiske år, navnlig omfanget af aktiviteter, ligeledes vil gøre det muligt at fremhæve og øge bevidstheden omkring det faktum, at opnåelsen af målsætningerne for Lissabon-strategien om at yde en afgørende indsats for at udrydde fattigdom og social udstødelse i 2010 vil kræve komplekse foranstaltninger (21).

7.2

Foranstaltninger på uddannelsesområdet, som gennemføres i forbindelse med det europæiske år, bør derfor øge offentlighedens bevidsthed i de enkelte medlemsstater om faktorer, som afgør omfanget af den fremtidige pension, og opfordre befolkningen til at træffe foranstaltninger, som kan sikre dem en værdig pensionisttilværelse.

7.3

EØSU mener, at man i forbindelse med årets begivenheder også bør se på, hvordan Den Europæiske Centralbank kunne bruge sine traktatfæstede beføjelser og medvirke til at bekæmpe fattigdom og social udstødelse.

7.4

EØSU mener, at der er behov for at vise, at social marginalisering kan begrænses ved hjælp af politikker, der rækker videre end de traditionelle områder for arbejdsmarkedspolitik og social beskyttelse, f.eks. politikker for fysisk planlægning til hindring af fattigdomsghettoer, transportpolitikker til mindskelse af geografiske hindringer for social mobilitet, og økonomiske politikker til udvikling af områder i periferien samt sikring af forsyningspligtydelser og fordelingspolitik med det formål at vende den tendens til stadigt større forskelle mellem fattig og rig, som har været fremherskende i årevis.

7.5

EØSU gør i den forbindelse opmærksom på forskellene mellem de nationale forhold, som er blevet mere synlige efter EU's udvidelse. Det fremgår af en undersøgelse, at selv »de fattigste« i »rige« medlemsstater lider mindre nød end »de mest velstillede« i »fattige medlemsstater« (22). Det fremhæver, hvor vigtigt det er at træffe effektive foranstaltninger for at skabe socioøkonomisk samhørighed og mindske de nuværende økonomiske forskelle i EU og dermed mindske omfanget af fattigdom og social udstødelse. Det ville til gengæld bane vej for en videreudvikling af den åbne koordinationsmetode på det socialpolitiske område i EU (23). Dette punkt fortjener særlig opmærksomhed og status i forbindelse med årets arrangementer.

8.1

EØSU mener, at den operationelle side af det europæiske år er godt udtænkt, eftersom der tages behørigt hensyn til nationale prioriteringer og ønsker (som f.eks. det vanskelige spørgsmål om arbejdsmarkedet og social integration af indvandrere og etniske mindretal). Det er ligeledes vigtigt, at der skabes et tæt samarbejde med arbejdsmarkedets parter og civilsamfundets institutioner.

8.2

Den vægt, der lægges på at inddrage arbejdsmarkedets parter og civilsamfundsorganisationer for at opnå målsætningerne for det europæiske år, afspejler det faktum, at disse aktører er uomgængelige, når det gælder om at opnå Lissabon-strategiens sociale målsætninger, som blev bekræftet i 2000 af Det Europæiske Råd i Nice i den europæiske strategi for bekæmpelse af fattigdom og social udstødelse. Regeringens indsats bør i dag mere end nogensinde suppleres, korrigeres og konsolideres i form af initiativer på græsrodsplan. Det er ligeledes vigtigt, at man i udformningen og gennemførelsen af socialpolitikken lytter til de mennesker, som man dermed søger at hjælpe. Det er derfor hensigtsmæssigt, at disse organisationer er blevet opfordret til aktivt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af målene for det europæiske år 2010.

8.3

Udvalget ser positivt på, at de øremærkede midler til gennemførelse af målene for det europæiske år er det hidtil største beløb til et sådant initiativ i EU. Efter at have set på de detaljerede foranstaltninger i bilaget til forslaget til afgørelsen mener EØSU imidlertid, at der er behov for flere midler for at sikre en effektiv gennemførelse af foranstaltningerne i tilknytning til det europæiske år.

8.4

Hvad angår det europæiske år, glæder EØSU sig ligeledes over, at der i udformningen og gennemførelsen af aktiviteterne vil blive taget hensyn til, at mænd og kvinder oplever fattigdom og social udstødelse forskelligt.

8.5

EØSU mener, at prioriteringer i forbindelse med det europæiske år, som er nævnt i bilaget, bør udvides til også at omfatte fattigdom blandt personer med usikre ansættelsesforhold. Handicappedes forhold bør behandles særskilt og bør ikke blandes sammen med de problemstillinger, der vedrører andre sårbare grupper.