30.8.2008   

DA

Den Europæiske Unions Tidende

C 224/67

1.1

Det er indlysende, at vandknaphed og tørke ikke blot skal behandles som et miljøspørgsmål, men også som et væsentligt element i forbindelse med bæredygtig vækst i Europa og som et problem af strategisk betydning.

1.2

Borgerne har brug for vand for at leve, men vand har også afgørende betydning for mange erhvervssektorer, særlig landbruget og fødevaresektoren, der arbejder med levende organismer.

1.3

Kommissionens meddelelse udmærker sig ved at understrege problemets betydning, definere en række retningslinjer for bekæmpelse af vandknaphed og tørke og pege på muligheder for tilpasning til en ny situation.

1.4

De klimaændringer, der er konstateret af videnskabsfolk og borgerne, kan forværre situationen, og de foranstaltninger, som Kommissionen foreslår, bør indføres hurtigst muligt.

1.5

Situationen er ikke den samme i alle medlemsstaterne og varierer fra Syd- til Nordeuropa og fra Øst- til Vesteuropa. Alle medlemsstaterne er imidlertid berørt og har oplevet perioder med tørke om sommeren, herunder de nordiske lande.

1.6

Derfor bør situationernes forskellighed ikke forhindre, at der vedtages en samordnet politik i Europa og træffes praktiske foranstaltninger, der er tilpasset den konkrete situation i de enkelte medlemsstater. Der findes nemlig ingen patentløsning for Den Europæiske Union som helhed.

1.7

EØSU opfordrer på denne baggrund til en stærk og systematisk opfølgning af de foranstaltninger, der træffes i overensstemmelse med meddelelsen.

1.8

For så vidt angår prisen på vand, understreger EØSU, at prissætningstiltag kan vise sig at være virkningsløse, hvis det meste af vandindvindingen hverken måles eller registreres. EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå medlemsstaterne en hensigtsmæssig definition af vandanvendelsesområdet.

1.9

EØSU slår til lyd for udviklingen af et europæisk websted med vandområdeplaner, hvor de lokale myndigheder kan finde eksempler til efterlevelse i forbindelse med udarbejdelsen af disse planer og forbedre deres information herom.

1.10

Hvad angår fordelingen af de midler, der er forbundet med vand, foreslår EØSU, at Kommissionen graduerer bistanden i forhold til kriteriet om rationel vandanvendelse og bevarelse af vandressourcerne med henblik på at tilskynde de lokale myndigheder, der ikke udviser en ansvarlig adfærd, til at ændre deres praksis uden at straffe de regioner, der allerede gør en indsats på området.

1.11

Med henblik på at forbedre tørkerisikostyringen opfordrer EØSU til, at EU fremmer interoperabiliteten mellem midlerne til forebyggelse og bekæmpelse af brande som led i Fællesskabets ordning for civilbeskyttelse.

1.12

Hvad angår overvejelserne om vandforsyningsinfrastrukturerne, anbefaler EØSU, at man undersøger muligheden for underjordisk opbevaring og genindføring af vand i grundvandet. Udvalget mener, at man ikke på forhånd bør udelukke enhver tale om vandoverførsler inden for den samme medlemsstat, men at disse skal overvåges nøje for at undgå, at der ødsles med vandressourcerne, som altid skal forvaltes effektivt med de mest avancerede kontrolteknologier (1).

1.13

Med henblik på at fremme en effektiv vandanvendelse opfordrer EØSU til, at der indføres avancerede registreringsteknikker og brugertilpasset fakturering. Udvalget understreger endvidere betydningen af god praksis inden for landbrugsområdet og opfordrer til genplantning af skov og hegn i de regioner, hvor det er hensigtsmæssigt og muligt, og fremme af bæredygtige drænings- og vandingsteknikker med støtte fra de fonde, der hører under politikken for udvikling af landdistrikterne. Landbrugets vandanvendelse er ved at blive mere effektiv, men skal blive endnu bedre gennem f.eks. modernisering og mere sparsom vanding og overrisling. Behovet for at uddybe og udvikle forskningen og nye teknologier i landbruget bør her understreges. EØSU fremhæver interessen i individuelle ordninger for vandbesparelse, genanvendelse og spildevandsafledning, navnlig i områder med spredt bebyggelse.

1.14

For at sikre øget viden og forbedre indsamlingen af data foreslår EØSU, at der oprettes et websted, hvor de klimatiske parametre fra IPCC's globale modeller kan downloades og stilles til rådighed for lokale og regionale aktører.

2.1

Der er åbenlyse problemer med vandknaphed og en stigende forekomst af tørkeperioder i Europa, ikke kun i nogle få regioner, der traditionelt har været udsat herfor, men på hele kontinentet. Andelen af flodbassiner i Den Europæiske Union, der oplever en alvorlig vandbelastning, risikerer at stige fra 19 % i dag til 39 % i 2070. Sydeuropa og Central- og Østeuropa vil blive særligt hårdt ramt.

2.2

Antallet af regioner og befolkninger, der rammes af tørke, er steget med 20 % på 30 år. Ud over de menneskelige omkostninger har disse tørkeperioder også økonomiske omkostninger. Tørken i 2003 kostede den europæiske økonomi mindst 8,7 mia. EUR. En undersøgelse af vandanvendelsen verden over viser en lang række forskellige situationer: En amerikaner forbruger gennemsnitligt 600 liter vand pr. dag, en europæer mellem 250 og 300, en jordansk statsborger 40 og en afrikaner 30! I lyset af knapheden bør alle borgere bestræbe sig på at ændre deres vaner, men der skal gribes ind, der hvor indsatsen kan få størst mulig virkning. Landbruget er den største forbruger af vand (71 % af det indvundne vand), fulgt af industrien (20 %) og husholdningerne (9 %) (2).

2.3

Kommissionen foreslår som svar på en opfordring fra Rådet (miljø) fra juni 2006 en række strategiske muligheder på europæisk plan:

2.4

Kommissionen vil på denne måde lægge fundamentet for en effektiv strategi, der skal fremme effektiv vandanvendelse, som en del af kampen mod klimaændringer og med et ønske om at puste nyt liv i den europæiske økonomi.

2.5

Det Europæiske Råd (3) har understreget, at spørgsmålet om vandknaphed og tørke skal behandles særskilt, ikke kun på europæisk plan, men også på internationalt plan, og fastholder, at det er nødvendigt at gennemføre vandrammedirektivet fuldt ud.

2.6

Rådet har opfordret Kommissionen til at følge op på gennemførelsen af meddelelsen, gennemgå den på ny og inden 2012 styrke EU's strategi på området.

2.7

EØSU ønsker ikke at tilføje en supplerende, overflødig diagnose, men foretrækker at kommentere de foreslåede løsninger, supplere dem og især være en kilde til forslag og konkrete incitamenter.

2.8

Vandknaphed og tørke i EU er emner, der indgår i flere politikker. Eksempelvis kan Kommissionens generaldirektorater for hhv. landbrug, miljø og regionalpolitik, afhængigt af sagen, også have kompetence på området, da vandknaphed og tørke bl.a. berører landbrug, vandpolitik, klimaændringer, krisehåndtering og den europæiske ordning for civilbeskyttelse. Kommissionen bør være meget opmærksom på, at der tages hensyn til vandpolitiske overvejelser på tværs af de europæiske politikker.

3.1.1

Kommissionens overvejelser skal ses i sammenhæng med vandrammedirektivet (VRD). Kommissionen beklager, at medlemsstaterne ikke hidtil har gjort tilstrækkeligt brug af økonomiske styringsmidler, og understreger, at prissætningstiltag kan vise sig at være virkningsløse, hvis det meste af vandindvindingen hverken måles eller registreres af myndighederne.

3.1.2

Mange medlemsstater har vedtaget restriktive definitioner på vandanvendelse og vandmodtagere. Ved at begrænse definitionen af vandanvendelse til kun at omfatte drikkevandsforsyning og spildevandsbehandling og undlade at tage hensyn til vanding, søfart, vandkraft, beskyttelse mod oversvømmelser osv. har visse medlemsstater begrænset anvendelsesområdet for fuld omkostningsdækning (»full cost recovery«) og effektiv prissætning af de forskellige vandanvendelser.

3.1.3

EØSU foreslår derfor, at Kommissionen forpligter de medlemsstater, der har defineret vandanvendelse og vandbrugere for restriktivt, til at revidere deres tilgang, f.eks. ved hjælp af en liste over vandanvendelser, i forhold til hvilken de skal begrunde udelukkelsen af en bestemt anvendelse. Det ville være interessant at definere kriterier for prioriteringen af vandanvendelser, hvilket også ville bidrage til at etablere en intelligent prissætning.

3.1.4

EØSU gør sig endvidere til fortaler for iværksættelsen af et program for forskning i anvendt økonomi med henblik på at opstille modeller for pengestrømmene og den sociale nytteværdi af de forskellige vandanvendelser og vandkredsløb i forbindelse med et vandløbsopland.

3.1.5

Drøftelserne om en korrekt prissætning for vand bør da også tage udgangspunkt i en økonomisk analyse af de omkostninger og fordele, som vandanvendelsen har for samtlige erhvervssektorer og forbrugere, brugere og bidragsydere.

3.1.6

Udvalget advarer endvidere Kommissionen om, at visse medlemsstater på grund af en utilstrækkelig definition af vandanvendelsesområdet har tendens til at vælte omkostningerne i forbindelse med vandressourcebevarelse over på forbrugerne i byerne — til fordel for brugerne i landbruget eller industrien. Hvis prisen på vand til landbrugsformål stiger, må man finde frem til en rimelig og retfærdig sats.

3.1.7

EØSU mener, at den prismæssige tilskyndelse til at spare på vandet skal være så stor, at dens virkning ikke overskygges af de omkostninger, der er forbundet med den komplekse karakter af vandbesparelsestiltagene. Udvalget minder om, at den vigtigste kilde til besparelser er en god vedligeholdelse af vandforsyningsnettene og bekæmpelse af læk, der ofte forårsager et uacceptabelt vandspild. Endelig bemærkes det, at prissætning ikke kan løse alle problemer, og at regulering har sin plads i de situationer, hvor det er nødvendigt at træffe et valg mellem forskellige vandanvendelser.

3.1.8

Når efterspørgslen efter vand til andre formål end landbrug er sæsonbetinget, hvilket ofte er tilfældet i forbindelse med feriesteder på landet, vil en todelt prissætning være at foretrække. Den vil sikre en retfærdig fordeling af de faste omkostninger mellem de forbrugere, der bor på stedet, og de personer, der opholder sig på stedet om sommeren.

3.2.1

Kommissionen mener, at den økonomiske udvikling i visse vandløbsoplande kan have negative konsekvenser for vandtilgængeligheden, og den understreger, at der bør rettes særlig opmærksomhed mod de vandløbsoplande, der oplever en alvorlig vandbelastning eller vandknaphed.

3.2.2

EØSU slår til lyd for, at der under Det Europæiske Miljøagenturs og/eller Kommissionens opsyn oprettes et europæisk websted, hvor der skal offentliggøres konkrete eksempler på vandområdeplaner til brug navnlig for de berørte kommuner og de kompetence myndigheder.

3.2.3

De lokale aktører vil her kunne finde metoder, målsætninger, løsningsmodeller og økonomiske tal. Der vil i høj grad kunne spares tid i forbindelse med udviklingen af disse planer.

3.2.4

Landbrugets indflydelse på vandressourcerne er velkendt. Der bør slås til lyd for en mere effektiv vandanvendelse, navnlig ved at fremme bæredygtig vanding og dræning (f.eks. drypvanding). »Sundhedskontrollen« af den fælles landbrugspolitik i 2008 vil være en lejlighed til yderligere at integrere vandmængdespørgsmål i landbrugspolitikkens styringsmidler. Ønsket om en fuldstændig afkobling af støtten kunne kombineres med større støtte til vandforvaltning i programmerne for udvikling af landdistrikterne. Der bør endvidere afsættes specifikke midler til håndtering af tørkerisikoen i landbrugssektoren.

3.2.5

Generelt kunne Kommissionen graduere sin støttesats i forhold til kriteriet om rationel vandanvendelse og bevarelse af vandressourcerne (f.eks. 5 til 10 point inden for den maksimale støttesats), navnlig i relation til samhørighedsfondene. Dette kriterium, der skulle præciseres i projektundersøgelsen eller i udbudsmaterialet i forbindelse med byggeri, skulle så revideres på initiativ af den myndighed, der modtog EU-støtten, når projektet var afsluttet og efter fem år. Den supplerende støtte ville blive fratrukket omkostningerne i forbindelse med tilbagebetaling af investeringen som kompensation for den leverede ydelse.

3.2.6

Udvalget mener, at styring af de samlede projektudgifter til vandforsyning eller vandrensning er den rette tilgang på det økonomiske plan og for så vidt angår bæredygtig udvikling. Ved samlede udgifter forstås her nettonutidsværdien af investeringen samt udgifterne til drift, vedligeholdelse og renovering over en længere periode.

3.2.7

For at udbrede god praksis mht. rationel vandanvendelse og bevarelse af vandressourcerne bør man, især fra Kommissionens side, fremme projekter, der indeholder udvælgelseskriterier og garantier i denne henseende.

3.2.8

Hele denne tilgang stemmer overens med Kommissionens ønske om først og fremmest at støtte tiltag, der sigter mod at spare vand og garantere en effektiv anvendelse heraf. Det bør sikres, at denne politik hænger sammen med politikken for biobrændstoffer, som forbruger vand.

3.3.1

Kommissionen ønsker at fremme udvekslingen af bedste praksis.

3.3.2

EØSU ønsker, at der anvendes satellitbaserede instrumenter, således at man hvert forår med hjælp fra lokale meteorologiske analyser kan kortlægge risikoen for tørke, nedsat landbrugsproduktion og brande. Dataene fra de allerede udviklede vandområdeplaner bør også anvendes i den forbindelse. Disse data vil blive stillet til rådighed for landmænd eller landbrugsorganisationer som led i deres risikostyring.

3.3.3

EØSU mener, at man bør overgå fra krisestyring til tørkerisikostyring. Som situationen i Grækenland under de katastrofale brande i sommeren 2007 viste, kan krisestyringen blive endnu bedre. EU kan fremme interoperabilitet mellem midlerne til forebyggelse og bekæmpelse af brande, standardisering af materiel, anvendelse af beholdere til dieselpumper og iværksættelse af fælles øvelser. Det vil være en konkret gennemførelse af Fællesskabets ordning for civilbeskyttelse.

3.3.4

Kommissionens forslag om at anvende EU's Solidaritetsfond, i ændret og tilpasset form, til at bekæmpe konsekvenserne af alvorlig tørke bør naturligvis tages i betragtning. Det vil også være hensigtsmæssigt at indføre forsikringer for at afbøde konsekvenserne af tørkeperioder, især for landbrugerne, som er de første ofre for tørke.

3.4.1

Kommissionen nævner her muligheden for fælles anlæg. I visse tilfælde kan der også blive tale om individuelle tiltag, idet der foreslås en prioritering af vandanvendelsen.

3.4.2

Under alle omstændigheder forudser Kommissionen i sin meddelelse overførsler af vand mellem forskellige vandopløbslande, opførelse af dæmninger og mikrodæmninger på meget strenge betingelser samt genanvendelse af spildevand og afsaltning. Hvad angår genanvendelse, er det et problem, at forurenende stoffer akkumuleres i løbet af genanvendelsescyklussen. Det vil derfor være hensigtsmæssigt at lancere eller støtte et forskningsprogram, der opstiller modeller for koncentrationerne efter flere cyklusser med henblik på at udlede stabiliseringskriterier og dermed afgøre, hvornår koncentrationerne når grænseværdier, som er kompatible med systemets selvrensningskapacitet.

3.4.3

Afsaltning giver anledning til to typer problemer, energiproblemer og miljøproblemer, med biprodukter og forskellige saltkoncentrater.

3.4.4

Man kunne forestille sig et program til udvikling af solafsaltning med en række mikroanlæg. Det kunne være et teknologisk bidrag fra Europa til udviklingslande, som er ramt af tørke.

3.4.5

Generelt bør der tilskyndes til forskning i og udvikling af teknikker, der sparer vand og fremmer genindføring af vand i grundvandet (f.eks. vejbelægning i byzoner), samt bioteknologier, som giver mulighed for at udvikle arter, der forbruger mindre vand, inden for landbruget.

3.4.6

Endelig bør muligheden for opbevaring under jorden og genindføring af vand i grundvandet overvejes. Der bør udvælges pilotprojekter og fastlægges standarder for det oplagrede vand, som både er realistiske og beskytter undergrunden. Spørgsmålet om grundvandet angår både kvantiteten og kvaliteten af vandet, da grundvandet også er udsat for forurening. I denne henseende bør der rettes særlig opmærksomhed mod de industrielle aktiviteter, der har et særligt højt vandforbrug, og som dels tærer på grundvandet, dels risikerer at forurene det.

3.4.7

EØSU opfordrer endvidere Kommissionen til at undersøge muligheden for overførsel af vand mellem regionerne. Overførsel af vand fra et vandopløbsland med overskud til et vandopløbsland med underskud af vand kan være ønskelig, også ud fra et europæisk synspunkt, f.eks. med henblik på at opnå selvforsyning i landbruget. Det forudsætter, at vandet i det modtagende vandopløbsland anvendes effektivt og økonomisk. Der skal træffes tekniske, prismæssige og regulerende foranstaltninger for at undgå vandspild andre steder, dvs. for at undgå, at den samlede støtte til en »fortjenstfuld« erhvervssektor fører til øget vandforbrug i ikke-prioriterede sektorer.

3.4.8

EØSU mener, at evt. foranstaltninger til afstrømningsregulering af floder skal koordineres mellem tredjelande og EU's medlemslande i de tilfælde, hvor en fælles flod krydser EU's ydre grænse.

3.5.1

Kommissionen mener, at der ved anvendelse af vandspareteknikker og -metoder kan gennemføres betydelige vandbesparelser i EU. Ud over bekæmpelse af læk, som i visse vandforsyningsnet er betydelige, og vandspild er der interessante perspektiver i at forbedre vandforvaltningsmetoderne.

3.5.2

De tiltag, som Kommissionen foreslår, er naturligvis ønskværdige (standarder for vandforbrugende anordninger, vandeffektivitetsstandarder for bygninger, ydeevneindikator, tilpasning af erhvervsaktiviteter til vandknapheden osv.).

3.5.3

Det bør endvidere overvejes at genanvende »gråt vand« med den kendsgerning in mente, at det kræver investeringer, navnlig i forbindelse med udvidelsen af rørledningssystemet og sikkerhedsforanstaltninger. Det bør endvidere overvejes at sikre en mere systematisk indsamling af regnvand.

3.5.4

En teknik har vist sig at have potentiale, nemlig intelligent måling (»smart metering«) og brugertilpasset fakturering. Teknologien for måling og teletransmission af forbrugstal giver i dag mulighed for at indføre flere typer prissætning i lighed med prissætningen for elektricitet. Abonnenten kan således tegne et abonnement, der svarer til den pågældendes situation, men som i givet fald tilskynder til vandbesparelse: sæsontarif, permanent tarif, tarif uden for spidsbelastningsperioder osv.

3.5.5

Med henblik på at bevare vandressourcerne og bekæmpe oversvømmelser og den erosion og forurening, som de forårsager, bør politikken for beskyttelse af miljøet i landdistrikterne tilskynde til plantning af skov og hegn, hvor det er muligt og hensigtsmæssigt, og til fortsat dyrkning af jorderne. Ansøgninger og kontrol vil kunne ske på grundlag af tidssvarende systemer for geografisk registrering. Landbrugsgrundforskningen bør fremmes gennem det syvende rammeprogram for forskning og udvikling med henblik på udvikling af plantearter, der er mere modstandsdygtige over for tørke.

3.5.6

Stadig for så vidt angår landbruget, bør der tilskyndes til bæredygtig dræning og vanding og generelt til anvendelse af de bedste teknikker, der står til rådighed. Afvandingsgrøfter bør, navnlig ved overgangene, være forsynet med afgrænsede sektioner til lokal oplagring med henblik på at bremse koncentration af vand og den erosion og forurening, som den forårsager, og fremme geninfiltrering. Disse oplagringer på stedet medfører naturligvis en rensningspligt, som bør drøftes med fagfolk.

3.6.1

Vi kan kun støtte Kommissionens holdning om, at der er behov for certificerings- og mærkningsordninger med henblik på at fremme effektiv og økonomisk vandanvendelse. For så vidt angår mærkningsordninger, bør det imidlertid holdes for øje, at miljømærkning er på mode, og at der er risiko for en akkumulering af mærker, som kan gøre informationen uforståelig.

3.6.2

Det organiserede civilsamfund som helhed, arbejdsmarkedets parter og foreningsverdenen bør mobiliseres for at bidrage til, at der opstår en vandsparekultur, og det samme skal uddannelses- og undervisningssektoren. Inden for erhvervssektoren skal uddannelse af teknikere og udbredelse af nye teknologier forhindre, at fortidens fejltagelser gentages, især i forbindelse med byernes vandforsyningssystem.

3.6.3

Det skal bemærkes, at der på nuværende tidspunkt sker en udvikling i udbuddet af udstyr til indsamling af regnvand og genanvendelse af gråt vand til enfamiliehuse. Dette er et tegn på, at den sparekultur, som Kommissionen eftersøger, er på vej. Sparehensyn må imidlertid ikke føre til en individualistisk stræben mod selvforsyning, som teknisk og økonomisk ville underminere de offentlige vand- og sanitetstjenester, der har ligget til grund for store fremskridt inden for sundhed og den forventede levetid. Vi har i vores udviklede samfund glemt, at vand ud over at være livsnødvendigt også kan være livsfarligt.

3.6.4

Individuelle ordninger for vandbesparelse, genanvendelse og spildevandsafledning, som ikke er kollektive, er interessante og velegnede for områder med spredt bebyggelse. I bymiljøer er de økonomiske og samfundsmæssige fordele ved disse ordninger mindre indlysende, medmindre ordningerne for indsamling af regnvand og genanvendelse behandles og anvendes af den offentlige sektor — selvom vandet indsamles fra private ejendomme.

3.7.1

Ifølge Kommissionen er det afgørende at råde over pålidelige oplysninger om omfanget og virkningerne af vandknaphed og tørke. EØSU kan kun støtte ønsket om en årlig EU-vurdering og fuld udnyttelse af mulighederne i den globale miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES) for at få satellitdata og overvågningsværktøjer til støtte for vandpolitikken. Universiteterne og de videnskabelige forskningscentre bør opfordres til at foretage undersøgelser af vandspørgsmål, bevarelse af vandressourcerne samt midlerne til at øge dem ved udvikling af nye teknologier.

3.7.2

Det vil være nødvendigt at ensrette kriterierne for vurdering af vandtilstanden i henhold til vandrammedirektivet. I praksis er rapporterne fra medlemsstaterne forskelligartede, både hvad angår de undersøgte vandløbsoplandes dimensioner og hyppigheden af målingerne af vandkvaliteten og biodiversiteten.

3.7.3

EØSU opfordrer derfor Kommissionen til at igangsætte arbejdet i de faglige udvalg, der skal overvåge vandrammedirektivets gennemførelse, og offentliggøre medlemsstaterne fremskridt i form af resultattavler med henblik på at fremme bestræbelserne og sikre konvergens.

3.7.4

Realistisk set bør man — uden at afvente ensartethed og kvalitet i alle statusopgørelser og handlingsplaner — koncentrere indsatsen omkring de mest udsatte områder. Udvælgelsen af disse områder kunne ske på medlemsstaternes initiativ, men i henhold til fælles kriterier (utilstrækkelige regnmængder og afgrænsning af geografisk område).

3.7.5

Det vil blive lettere at skabe bevidsthed hos lokale og regionale aktører om vandknapheden og mere generelt om konsekvenserne af klimaændringerne, hvis oplysningerne om klimatendenserne gøres tilgængelige for flere.

3.7.6

I denne henseende opfordrer EØSU mere konkret til, at der oprettes et websted, evt. integreret i vandinformationssystemet for Europa (WISE), hvor de klimatiske parametre fra IPCC's globale modeller, såsom regnmængde, fordampning, temperatur, vindhastighed og solstråling, kan downloades (IPPC: Det Mellemstatslige Panel om Klimaændringer). (De er baseret på samme idé som PRUDENCE- og ENSEMBLES-projekterne, men er mere systematiske i deres dækning og leverer ud over grafiske data også digitale data).

3.7.7

Den videnskabelige karakter af de data, der gøres tilgængelige på nettet, og den årlige opdatering af dem vil blive overdraget til en gruppe europæiske laboratorier, som er medlemmer af IPPC.

3.7.8

EU kunne finansiere udarbejdelsen af dette websted, og en lav pris for download kunne finansiere forskningsarbejdet i de laboratorier, der bidrager til modellerne.